Udkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats. 2. Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale indsats.

Transkript

1 Udkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats Handicaprådet støtter op om arbejdet med at integrere visionen i sammenhængende kommunale ungeindsats set ud fra et handicappolitisk perspektiv. Der rigtig mange gode perspektiver i sagsfremstillingen, men i Handicaprådet er vi bekymrede over at der ikke ret mange steder i det vedhæftede notat er fokus på hvilken faglighed der skal til for at hjælpe i de unge med især kognitive handicap. Det beskrives i notatet at der er brug for tilført ressourcer til opkvalificering og øget behov for opdaterede PPV (pædagogisk psykologisk vurdering). Vi håber der i forvaltningen er fokus på at opkvalificere medarbejdere i UU på forkant i forhold til viden om handicap, men har svært ved at se at der er sat midler af til det Først i 2020 er der reelt penge. Vi frygter at pengene bliver brugt på at få de administrative kabaler/møder til at gå op, uden at opkvalificere medarbejdere. Det er det der skal flytte de unge og deres forældre. Det tager tid at få så mange parter samlet omkring et bord med så kort tid og så få møder til rådighed. 2. Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale indsats. Princip: Ungeindsatsen er organisatorisk forankret i Unge & Uddannelse under Arbejdsmarkedsafdelingen, og den har sit fysiske udgangspunkt i Hjertet, Vestergade, Ikast Handicaprådet ønsker at sikre at der for de unge der har handicap, det være sig kognitive såvel som fysiske, er en styrket faglig sparring mellem Unge & Uddannelse og fagpersoner i Handicap og Psykiatriafdelingen omkring denne gruppe unge og deres forældre. Forældre som i Vision for Ikast-Brande Kommune Fremtidens fundament er beskrevet som den vigtigste aktør. Pejlemærke: Det er Ikast-Brande Kommunes overbevisning, at forløb, hvor den unge får lov at prøve forskellige tilbud og miljøer af, for mange unge vil være den rette vej til ungdomsuddannelse eller ordinær beskæftigelse. Handicaprådet ønsker at der i styregruppen er en klar holdning til at den unge med handicap, som andre unge der vælger ungdomsuddannelse efter interesse, har fokus på at se på mange muligheder også udenfor kommunen, hvis det er det der er den rette vej for den unge. At man sørger for at Unge & Uddannelse er bredt orienteret om udfordringer og muligheder i forhold til unge med handicap, og at forældrene til unge under 18 involveres så tidligt som muligt som partner i at successikre indsatsen som den vigtigste aktør i den unges liv på dette tidspunkt. 3. Opgaver i den sammenhængende kommunale ungeindsats 3.2. Andre opgaver i ungeindsatsen Der er her fokus på at skabe en bedre og tidligere koordinering mellem Skoleafdelingen, Psykiatri & Handicapafdelingen, Børne & Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen omkring de unge, som modtager støtte i grundskolen og også forventes at have støttebehov fremadrettet. Handicaprådet håber det bliver tydeligere defineret, hvad der her bliver defineret som modtaget støtte. Er det en støtte man skal have været visiteret til i grundskolen, og hvordan afgøres det og hvem afgør hvad der er forventet fremadrettet af støtte. I dette afsnit vil vi opfordre til at der henvises til møde mellem den unge, forældre, afgivende skole og PPR, hvis de har været involveret, som værende det møde der sætter rammen for det. Det vil

2 tydeliggøre for den unge med handicap under 18 og forældrene at de er en del af denne proces og bliver involveret. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) vil fortsat være et tilbud til de unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at blive en del Forberedende Grunduddannelse (FGU). Afsnittet kunne udvides med at STU så vidt det er muligt skal tilrettelægges, så der kan tages hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. En vigtig del af den kommunale ungeindsats i Ikast-Brande Kommune er samarbejdet med de ikkekommunale aktører, som er afgørende for, at vi kan lykkes med at få flest muligt unge i uddannelse eller job. De to vigtigste eksterne aktører i den forbindelse er det lokale erhvervsliv samt områdets ungdomsuddannelser. Handicaprådet ønsker en tydeligere definering af, hvad det er for et samarbejde der allerede er defineret i områdets ungdomsuddannelser i den fremhævede tekst. 3.3 Opgaveløsningen i Ikast-Brande Kommune Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge Følger den unge ikke sin uddannelsesplan, dvs. afbryder sin uddannelse eller aktivitet, er det UU s opgave, via opsøgende vejledning, at tilbyde den unge en ny uddannelse eller aktivitet jf For unge under 18 år sker dette altid i samarbejde med forældre. Handicaprådet gør opmærksom på at der jf står Pligtbekendtgørelsen træder eksempelvis i kraft, hvis en ung afbryder 9. klasse eller 10. klasse eller et efterskoleår. Når dette sker skal den unge kontakte Unge & Uddannelse for sammen med en vejleder, at udarbejde en uddannelsesplan. Det er 2 modsatrettede udsagn. Er det UU vejleders via opsøgende vejledning, eller den unge der har pligt til at igangsætte aktivitet/ny uddannelsesplan. Handicaprådet foreslår der arbejdes med at gøre det tydeligt Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse Kollektiv Vejledning i grundskolen Vi vil foreslå at Unge & Uddannelse i særlig grad bruger de positive tilbagemeldinger der er kommet fra D- klasserne i Bording omkring UU møde med forældre til unge med handicap/særlige behov på et meget tidligt tidspunkt allerede i september. Forældrene er en vigtig ressource i at få startet processen med de unge, en vigtig ressource i at få afdækket udefrakommende udfordringer, som man så har mulighed for at få italesat så tidligt som muligt. Især unge med kognitive handicaps har brug for længere tid, og her er forældrene en vigtig sparringspartner/vigtigste aktør. Uddannelsesparathedsvurdering og vejledningsydelser Den første vurdering sker i 8. klasse inden 1. december i skoleåret. Vurderingen sker på baggrund af karaktergennemsnit og vurdering af elevens personlige, sociale og praksisfaglige færdigheder. I et samarbejde mellem skole og UU iværksættes en målrettet indsats for de elever, der vurderes ikkeuddannelsesparate.

3 Handicaprådet opfordrer til at undersøge nøjere de erfaringer der er gjort i Bording med D-klassens unge og deres forældre at starte processen langt tidligere. Et ønske/erfaring der er delt tidligere med skoleafdelingen, fordi der, for de unge her, kan være brug for at arbejde længere tid med processer end andre unge. Ud fra et handicappolitisk synspunkt foreslår vi, at der arbejdes i dybden også i U&U med at forstå de enkelte handicaps udfordringer til gavn for den unges muligheder og tro på at lykkes. Ekstra vejledningsindsats for unge med særlige behov Målet er, at der på udskolingstidspunktet foreligger en uddannelsesplan for den unges uddannelse. I vejledningen indgår blandt andet: Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med skolen og den unge Uddannelsesvejledning til forældre Samarbejde med andre relevante instanser (PPR, Børne- og Familieafdelingen, familierådgivning, ungdomspsykiatrien m.fl.) Handicaprådet tror bestemt denne ekstra vejledningsindsats vil betyde en verden til forskel for de unge og deres forældre frem mod ungdomsuddannelse og job. Vi synes dette tilbud om ekstra vejledningsindsats skal sættes i system, så der er en helt klar definition af: Hvordan man i U&U får fundet de elever og forældre der skal tilbydes den ekstra vejledning. Hvem der formelt skal tilbyde indsatsen og hvornår. Hvem afgør hvornår andre og hvilke relevante instanser skal inddrages vil forældre kunne ønske det også? Hvornår og hvordan vejleder man forældrene i denne mulighed Vi anbefaler igen, at forældre til unge med handicap ses som en ressource, der allerede ved iværksættelse af uddannelsesplan involveres. Det kan give tryghed for både den unge og forældre Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Uddannelsesplanen skal indeholde beskrivelse af den unges kendte behov for SPS støtte. SPS støtten vil være helt afgørende for at de elever, der tilbydes en FGU, også kan deltage i undervisningen og gennemføre FGU. Dette kræver at SPS støttens udformning og udførelse jævnligt revurderes, så den rette støtte gives. Det er klart at beskrivelserne af de unges kendte behov er nødvendige dels så skole, men også den unge og dennes forældre er trygge ved at der bliver kompenseret for handicap, så den unge får mulighed for at komme så godt i gang som muligt. Vi kan derfor kun bakke op om forvaltningens konstatering af at der vil være brug at få tilført ressourcer til opkvalificering og øget behov for opdaterede PPV (pædagogisk psykologisk vurdering. Det er vigtigt at der er stor viden om de enkelte handicap og udfordringer de unge har. Vi har kendskab til VISO som kan bidrage med gode beskrivelser og viden Bedre overgang fra barn til voksen (foreløbige overvejelser) Formål: Med indsatsen er det endvidere målet at give den unge og de pårørende et mere tydeligt ansvar ift. at forberede sig til voksenlivet. Formålet er tillige, at styrke Psykiatri- og Handicapafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Unge & Uddannelses samarbejde omkring at sikre en meningsfuld indsats, som begynder før det 18.år og som fortsætter efter det fyldte 18 år. Det er forventningen, at den tidlige indsats vil betyde en større kvalitet i samarbejdet samt mindske forbruget af tid på evt. misforståelser, klager og utilfredse unge og pårørende efterfølgende.

4 Målgruppe: Unge der ved det 17½ år alligevel forventes at skulle overdrages til voksensområdet, og hvor der afholdes overdragelsesmøde. Opmærksomheden bliver her, om overdragelsesmødet kan undværes i visse tilfælde, idet relevant orientering mv. finder sted ved møder på skolen. Handicaprådet bakker op om at styrke samarbejdet mellem Psykiatri- og Handicapafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Unge & Uddannelse og at det betyde større kvalitet i samarbejdet og forhåbentlig mindske misforståelser, klager mm til gavn for den unge og dennes pårørende. Handicaprådet mener dog der mangler sammenhæng i den tidlige indsats, hvis målgruppen ikke sættes til at kunne indeholde unge ned til 7. klasse, da det er her UU første gang møder de unge på skolen til kollektiv ungevejledning hvorfor ikke gribe de unge og deres forældre som måske allerede her er bekymrede. Hvis det lykkes at få Psykiatri og Handicapafdelingen involveret i udskolingsmøder og Familieafdelingen, så kan det give mening at der ikke er overleveringsmøder, da alt fra disse møder burde være dokumenteret til gavn for den unge og dennes familie. Beskrivelse af indsatsen Unge og Uddannelse (UU) deltager i dag i udskolingsmøder med unge i 9. og 10. skoleår og deres forældre. Der er primært tale om unge i specialklasser eller skoler. Det foreslås at udvide deltagerkredsen på disse møder, så Psykiatri- og Handicapafdelingen samt Børne- og Familieafdelingen i en prøveperiode på 1-2 år også deltager Handicaprådet mener det kan give god mening at der er meget faglighed til stede til disse møder. Vi kan være bekymrede for at det også kan være overvældende som både ung og forældre at forholde sig til så mange fagfolk på en gang. Udskolingsmøderne har hidtil handlet om uddannelse, og de ligger sent i skoleåret typisk februar i forhold til at få styr på skoletilbud. Det er langt fra alle der får tilbudt et 10. år på specialskolen. Den tidligere involvering af Psykiatri- og Handicapafdelingen skal ske med henblik på at få et overblik over den unges færdigheder på et tidligere tidspunkt end i dag, samt forberede forældrene på hvilke kompetencer den unge skal træne inden voksenlivet. Handicaprådet synes det giver god mening at Psykiatri og Handicapafdelingen får overblik over den unges færdigheder på et tidligere tidspunkt end i dag, og at forældrene forberedes på hvilke kompetencer den unge skal træne inden voksenlivet. Vi er bare i tvivl om det skal blandes sammen med udskolingssamtaler, at det bliver for tidspresset og for de unge med kognitive handicaps alt for overvældende i en tid hvor der er mange forandringer at tage stilling til i forhold til skoleskift og uddannelse. Nogen af de unge med handicap er senere udviklet, så selvom de er 18 år, så er de ikke nødvendigvis 18 år i udvikling. Vi foreslår at der udover hjælp at opstille mål også vejledes i hvordan kommunen kan hjælpe familien med at arbejde struktureret med at klæde den unge på til voksenlivet med hensyntagen til den unges individuelle og specifikke handicap. Vejlede at søge kurser som kan klæde forældre og den unge på til opgaven. Deltagelsen af Børne- og Familieområdet på udskolingsmøderne på skolerne har to formål... det er helt klart for den unge og de pårørende, hvad der skal ske, og at de derfor føler sig trygge herved. kommunen kommer på forkant ved tidligere i processen at blive bevidste om svære problemstillinger og derfor får bedre tid til at lave gode løsninger. Handicaprådet ser positivt på at Familieafdelingen fast deltager i udskolingssamtaler, hvor den unge er kendt i afdelingen. Kan man tænke sig familier der har børn på specialtilbud, som ikke har en sag i kommunen på det givne tidspunkt og hvordan defineres det? Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

5 Uddannelsesvejlederen på STU-området er ansat i Unge & Uddannelse. Det er uddannelsesvejlederen, som på baggrund af en eller flere samtaler med den unge og dennes forældre vurderer, om den unge er i målgruppen for STU. Såfremt dette er tilfældet, laver uddannelsesvejlederen en indstilling til kommunens visitationsudvalg, som i sidste instans skal bevilge en STU. Handicaprådet ønsker at det tydeliggøres at uddannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, som det er beskrevet på Undervisningsministeriets hjemmeside. 4. Ungeguider i Ikast-Brande Kommune Vi kan læse i de budgetmæssige konsekvenser i sagsfremstillingen at: Det er nødvendigt at betragte det som en samlet ramme, da der er ikke er afsat tilstrækkelige midler til ungeguide-ordningen. Økonomien i den sammenhængende ungeindsats og FGU tilpasses løbende som indsatserne implementeres. Handicaprådet er skeptiske i forhold til fagligheden hos de UU vejledere omkring handicap, og kan da heller ikke se i notatet at der er betragtninger omkring behov for opkvalificering af vejlederne i forhold til handicap. Der er meget fokus på de barrierer der er for unge handicappede i forhold til ungdomsuddannelser, og vi ønsker en åben dialog omkring dem også i vores kommune. Handicaprådet mener det er afgørende for unge med handicap og deres forældre, at der er stor viden om det at have et handicap. Det vil være afgørende at der er det tætte samarbejde mellem PPR med opdaterede beskrivelser, afgivende skole, forældrene og den unge, hvis det skal lykkes. Ungeguidens opgaver Det er rigtig fine opgaver der er lagt op til ungeguiderne skal varetage i forhold til den unge. Vi er nysgerrige på om der bliver fokuseret på nødvendigheden af en stærk faglighed viden omkring kognitive handicap som f.eks. ADHD og autisme hos ungeguiden i forhold til unge med det handicap. Nogle af disse unge er netop lykkedes i specialklasser, hvor der har været en specifik faglighed omkring den pædagogiske tilgang, og disse unge er særligt sårbare i forhold til forandringer og har lang latenstid. For unge med større udfordringer/handicap for at Handicaprådet opfordrer de fire forvaltninger om at overveje at dele opgaven mellem UU og Psykiatri og Handicap med den viden de har omkring de kognitive handicap bliver tovholder/ungeguide på de unge her - Hvis vi antager at der er større viden og erfaring med den rette tilgang og pædagogik i forhold til denne gruppe unge. Og så lade UU tage sig af den koordinerende rolle til de andre afdelinger da der er ikke er afsat tilstrækkelige midler til ungeguide-ordningen.