POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1"

Transkript

1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

2 Om forfatteren: Povl Rasmussen, f Kriminalassistent, redaktør af fagbladet Dansk Politi, informationsmedarbejder hos Rigspolitiet, daglig leder af Politihistorisk Museum POLITIHISTORISK FORENING

3 Myten Bernadotte Af Povl Rasmussen Grev Folke Bernadotte står historisk som manden, der med De Hvide Busser i april næsten egenhændigt - fik hentet de danske kz-fanger hjem fra Tyskland. Myten har bidt sig fast, men holder ikke. Hovedparten af æren skal i stedet tilskrives danske embedsmænd. Når talen kommer ind på De Hvide busser, siges ofte i samme åndedrag: Folke Bernadotte. Den almindelige opfattelse er, at uden ham var det ikke lykkedes Dansk og Svensk Røde Kors at få frigivet og hjemført ca danske og norske kzfanger før Anden Verdenskrig sluttede i maj Det er da rigtigt, at Folke Bernadotte spillede en central rolle som forhandler over for chefen for Gestapo, Reichsführer-SS Heinrich Himmler, men forarbejdet og den praktiske gennemførelse i den sidste fase stod nogle dansk embedsmænd med departementschef i Socialministeriet Hans Henrik Koch og afdelingschef i Udenrigsministeriet Franz Hvass i spidsen for. Uden dem og deres medhjælpere var den sidste store redningsaktion givet vis aldrig lykkedes. Da den danske samarbejdspolitik med Tyskland ophørte den 29. august 1944 øgede besættelsesmagten deportationer af danske statsborgere til tyske kzlejre voldsomt. Der var tale om især modstandsfolk, jøder og kommunister, og den 19. september 1944 også knap 300 grænsegendarmer og politifolk. Ved krigens slutning var ca danskere interneret. Et nogenlunde tilsvarende antal norske statsborgere var også interneret i Tyskland. Forhandlingerne med tyskerne om frigivelse og hjemsendelse af de internerede danskere blev ført på mange fronter. I Danmark var det især Udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen, der rendte den tyske Obergruppenführer og tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark Werner Best på dørene. Det var ingen let manøvre, idet aftaler med én part let kunne risikeres at blive omgjort af en anden på grund af kompetencestridigheder mellem besættelsesmagten og Gestapo. Et eksempel på de dilemmaer, der var i bestræbelser på at få frigivet de internerede, illustreres fx med, at Ministerialdirektor Walther og Ministerrat MYTEN BERNADOTTE 3

4 Ebner, der var ansvarlige for de økonomiske og erhvervsmæssige relationer til Danmark, i februar 1945 over for Svenningsen forsøgte at kæde frigivelsen af politiet og grænsegendarmerne sammen med accept på modtagelse af tyske flygtninge i Danmark. Der blev givet accept på skrømt. At nægte ville også have været umuligt, da det viste sig, at der allerede forelå en 'Führerlass' (Førerbefaling) om, at nogle tusinde ville blive anbragt i lejre i Sønderjylland. Og da der samtid blev transporteret internerede fra kz-lejrene, var aftalen uden værdi. Listen over de danskere, der ydede en uselvisk indsats i forbindelse med fangehjælpen og redningsaktionen, er lang. Blandt nogle af hovedaktørerne var: fra Udenrigsministeriet direktør Niels Svenningsen chef for den politisk-juridiske afdeling Franz Hvass sekretær Bjarne Poulson Berlin-ambassaden gesandt O.C. Mohr Generalkonsulatet i Hamburg fuldmægtig A. Tscherning fra Socialministeriet departementschef Hans Henrik Koch kontorchef Mogens Kirstein sekretær Finn Nielsen fra Sundhedsstyrelsen afdelingsforstander, læge Johannes Holm, Statens Seruminstitut forvalter Bjarne Jensen, Statens Seruminstitut læge Eigil Juel Henningsen fængselslæge Troels Thune Andersen Jyllandskorpset Tankerne og planerne om, hvorledes kz-fangerne skulle hentes ud af Det Tredje Rige når krigen sluttede, opstod i det tidlige forår Det var kontreadmiral Carl Hammerich, der havde udtænkt planerne, som han i Stockholm præsenterede for den norske diplomat Niels Christian Ditleff, der var leder af den norske organisation Fangehjælpen i Stockholm. Hammerich var via sit ægteskab med den norskfødte Borghild Schmidt stærkt involveret i humanitært hjælpearbejde til civilbefolkningen i Norge. Dette hjælpearbejde var organiseret i Norgeshjælpen, som blev styret fra 4 POLITIHISTORISK FORENING

5 deres lejlighed på Christianshavn. Via et fintmasket kontaktnet i både Norge og Tyskland havde de gode informationer om situationen generelt, men også god viden om de enkelte kz-lejre, hvem der var interneret i de forskellige lejre osv. Hammerich forestillede sig, at redningen skulle ske via landevejen, idet jernbanenettet og havnene formentlig ville være lagt i ruiner, når krigen sluttede. Landevejstransporten fra Danmark til Tyskland med fødevarer mm. fungerede stort set upåklageligt under hele besættelsen, hvilket betød, at erfaringer fra disse talrige transporter på de tyske landeveje var værdifulde og brugbare. Problemet var at få samlet og opmagasineret det nødvendige udstyr, herunder fødevarer, medicinsk udstyr, benzin mm. til redningsaktionen, således at man kunne være klar til aktion med dags varsel. Til formålet blev Jyllandskorpset oprettet. Jyllandskorpset skulle bestå af omkring 400 mand, inkl. chauffører, samaritter, ordonnanser m.fl., samt omkring 120 store transportvogne, især fiskeeksportbiler, nogle personbiler og motorcykler. Organiseringen af Jyllandskorpset blev i den indledende fase koordineret hos departementschef H.H. Koch i Socialministeriet. I koordineringsarbejdet indgik Udenrigsministeriets afdelingschef Frants Hvass, Borghild Hammerich, kontorchef Mogens Kirstein og sekretær Finn Nielsen, begge fra Socialministeriet, samt læge i Sundhedsstyrelsen Johannes Holm. De var alle i forvejen involveret i hjælpearbejdet over for de internerede danskere. I april og juli 1944 havde Hammerich under møder i Stockholm med Ditleff fået planerne pudset af, og i september blev planen overdraget til den norske London-regeringens socialdepartement. Det danske Hjælpekorps Koch havde under et møde i Stockholm med minister Ditleff og det svenske Socialministerium gjort det klart, at det officielle Danmark, dvs. departementschefstyret, stod bag redningsplanerne. Koch fandt dog ikke Jyllandskorpset godt nok organiseret, og da Carl Hammerich i december 1944 blev anholdt og indsat i Shellhuset, blev Jyllandskorpset reorganiseret og skiftede navn til Det Danske Hjælpekorps. Der var imidlertid nogle afgørende aspekter, der skulle afklares før en redningsaktion kunne sættes i værk - ikke mindst i forholdet til samarbejdet med de allierede, der blev formidlet via London-regeringen. I september 1944 kom den bekymringsvækkende besked, at militære fanger havde førsteprioritet ved hjemtransport, og at alle andre fanger skulle blive i de respektive lejre i et stykke tid efter den tyske kapitulation, dvs. indtil de allierede havde fået etableret et styre i Tyskland. Beslutningen bundede i rene militære overvejelser. Man mente, at større kolonner af lastbiler på landevejene ville komme i vejen for militære operationer. Opfattelsen var også, at forholdene i kz-lejrene og fængslerne MYTEN BERNADOTTE 5

6 ikke var værre, end at de internerede godt kunne vente. Hvad denne opfattelse udsprang af, står hen i det uvisse. Mangel på reel information eller kold og kynisk militærstrategiske overvejelser? Beslutningen var så horribel, at den Norske Fangehjælp af hensyn til fangerne psykiske tilstand besluttede ikke at give denne orientering videre. Fra dansk side var man imidlertid indstillet på at fortsætte planlægningen og iværksætte en redningsaktion på trods af beskeden fra London. Resultatet af denne beslutning sås senere ved de mange transporter med de hvidmalede busser i april og maj Fra norsk og svensk side blev der også arbejdet videre. I september 1944 var der møder mellem Ditleff og hans bekendte, greve Folke Bernadotte, der foruden at være i familie med den svenske kongefamilie også var vicepræsident i Svensk Røde Kors. Planen gik ud på, at aktionen skulle ledes af en person fra det svenske kongehus, og at den skulle iværksættes som en ren Svensk Røde Kors-aktion, og sættes i gang før sammenbruddet og det forudsigelige kaos, som ville opstå. Dansk redningsaktion Fra oktober 1944 blev der fra Danmarks sendt Røde Kors-pakker til Tyskland. Pakketransporterne til blandt andre Buchenwald og Neuengamme gav erfaringer med vejnettet og et vist indblik i lejrforvaltningerne, men detaljeret viden om de reelle forhold i kz-lejrene fik man først, da en aftale mellem Hvass og chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, den 2. december 1944 åbnede for muligheden for hjemtransport af omkring 211 syge politifolk fra Buchenwald. Transporten, der foregik den 8. december 1944 med almindelige røde DSB-busser, var en ren dansk redningsaktion. De frigivne politifolk fortalte mere detaljeret om forholdene i Buchenwaldlejren, især om sundhedstilstanden. Læge Johannes Holm havde ugen efter været med på en transport med grænsegendarmerne, og tilsammen var disse informationer af stor betydning med hensyn til sammensætning af Røde Kors-pakkerne samt til at danne sig et overblik over, hvad der skulle medbringes i forbindelse med hjemtransporterne af de resterende mange tusinde kz-fanger. Fra omkring årsskifter afgik konvojerne regelmæssigt og hentede fanger så langt væk som Leipzig og Dresden og fra krigsfangelejrene Torgau og Mühlberg, hvortil politiet var blevet overflyttet i december 1944 i forbindelse med, at de skiftede status fra kz-fanger til krigsfanger. Transporter var hver vej omkring 500 km. gennem ruinbyer og udbombede veje, og ofte under luftangreb fra de allieredes flyvere. Det var yderligere et problem, at fangerne var anbragt i udekommandoer langt fra hovedlejrene og i små grupper. Transporterne inkluderede derfor et stort og tidsrøvende eftersøgningsarbejde, blandt andre fordi fangelisterne var mangelfulde og ikke altid var ajourførte. Da hjemtransporterne i begyndelsen af 1945 tog fart, etablerede Socialministeriet, med sekretær Finn Nielsen som leder, en særlig 6 POLITIHISTORISK FORENING

7 arbejdsgruppe - et transportberedskab - i samarbejde med DSB og Statens Civile Luftværn. Erfaringerne herfra viste sig at være særdeles værdifulde, da de senere blev stillet til rådighed for Bernadotte. Svenske kvinder - Bernadottes første aktion Den første hjemtransport fra Tyskland i Svensk Røde Kors navn blev foretaget i midten af februar 1945, hvor Folke Bernadotte var i Berlin for at hjemføre svenskfødte kvinder, som blandt andet på grund af ægteskab med tyske statsborgere boede i Tyskland. Man mente ikke, at de ville være i sikkerhed i det kaos, der ville opstå, når den forventede snarlige krigsafslutning fandt sted. Folke Bernadotte havde dog også et andet formål med denne Berlin-rejse, nemlig at få et møde med Gestapochef Heinrich Himmler i den hensigt at forhandle en frigivelse af danske og norske kz-fanger, og få dem bragt til Sverige. Den 19. februar 1945 fandt mødet sted. Himmler afslog, men tillod dog, at de skandinaviske fanger blev samlet i en særlig afdeling i kz-lejren Neuengamme ved Hamburg. Umiddelbart efter dette møde begyndte det praktiske arbejde med at få sat redningsaktionen i gang. Det blev blandt andre bestemt, at det skulle være svenske frivillige værnepligtige, som skulle køre de moderne benzindrevne biler, der i alt bestod af 78 hvidmalede enheder: busser, lastbiler, tankvogne, motorcykler og personbiler. Udenrigsministeriets chef for den politisk-juridiske afdeling Franz Hvass i Friedrichsruhe i april Arkivfoto. MYTEN BERNADOTTE 7

8 Hovedkvarteret for dette hjælpekorps blev etableret i Slottet Friedrichsruhe, der tilhørte Otte von Bicmarck, den tidligere kanslers sønnesøn. Friedrichsruhe lå 30 km. sydøst for Hamburg, dvs. i praktisk afstand til såvel Neuengamme og Frøslev. Hele konvojen arriverede den 12. marts 1945 til Friedrichsruhe. Man regnede med, at hele aktionen kunne udføres i løbet af højst 6 uger, hvoraf en del tid dog allerede var gået med planlægning og forberedelse i Sverige. Greve Folke Bernadottes modvilje Det var på dette tidspunkt - i marts at Det danske Hjælpekorps kom ind i Bernadotte-aktionen. Men forinden udspillede der sig i kulisserne nogle heftige og ikke altid lige hjertelige møder. Der havde en måneds tid tidligere af den danske gesandt i Stockholm, J.C.W. Kruse, været taget kontakt til Svensk Røde Kors med et tilbud om dansk hjælp til redningsaktionen. Tilbuddet var igen blevet fremsat over for Bernadotte i februar af minister Mohr fra den danske ambassade i Berlin, men tilbuddet om at få stillet 40 busser, 30 lastbiler, 18 ambulancer, et antal personbiler samt mandskab, læger og sygeplejersker foruden al nødvendig udrustning til rådighed, blev afvist. Man ønskede en ren svensk aktion. Det svenske udenrigsministerium var heller ikke indstillet på at være part i nogen redningsaktion, idet man ikke havde forventninger til, at den ville kunne lykkes. Men ved at lade en privat person som greve Folke Bernadotte stå for aktionen, kunne man officielt fralægge sig ansvaret, hvis det gik galt. Presset fra dansk side fortsatte på trods af den svenske modvilje. Hvor vanskeligt det var, fremgår blandt andre af et internt "strengt fortroligt" referat fra et møde i det svenske gesandtskab i Berlin den 6. marts 1945, hvor Frantz Hvass ridser situationen op. Han skriver blandt andre: "Møde tirsdag den 6. ds. i det svenske gesandtskab i Berlin med greve Folke Bernadotte angående overførsel af danske og norske internerede og fængslede i Tyskland til en særlig afdeling i Neuengamme Lejren. Tilstede foruden greve Bernadotte og et par af dennes medarbejdere minister Mohr og afdelingschef Hvass. Greve Bernadotte indledte med en omtale af sine forhandlinger med rigsfører Himmler, der havde stillet sig imødekommende overfor planen om at samle de danske og norske deporterede i en lejr, en plan som også det danske gesandtskab i Stockholm havde interesseret sig for. Himmler havde været af den opfattelse, at der ikke var så mange danske og norske deporterede, som der virkeligt var. Ved de senere forhandlinger om sagen, der særlig var ført med Himmlers adjudant Schellenberg, var der blevet meddelt, at man havde udset Neuengamme til at være den lejr, i hvilken de danske og norske skulle samles. Man havde fra tysk side været enig i, at overførslen skulle finde sted snarest muligt. 8 POLITIHISTORISK FORENING

9 Arbejdet med hensyn til den praktiske gennemførelse af planen var straks taget op af greve Bernadotto på det svenske Røde Kors vegne, der som bekendt havde spurgt, om man fra dansk side kunne stille biler til rådighed. Da greven kom tilbage til Sverige fra forhandlingerne havde det imidlertid vist sig, at man i Sverige kunne skaffe det fornødne materiel og mandskab. Af organisatoriske og - som greven let antydede - politiske grunde havde man ment at burde lade planen gennemføre ved svensk hjælp alene. Greven anførte i denne forbindelse udtrykkeligt, at han håbede, at denne ordning ikke havde vakt nogen som helst misstemning i Danmark. Man havde værdsat, at man straks i Danmark havde været rede til at yde sin hjælp i det omfang, der havde været tale om. Oprindelig havde man tænkt sig at sende ca. 100 biler med et mandskab af ca personer af sted, men de tyske myndigheder havde fordret en indskrænkning. Der vil derfor kun blive sendt ca. 70 vogne, væsentligt autobusser, med et mandskab på ca. 280 til Tyskland. Konvojen vil efter planen blive ført gennem Danmark over Jylland i to afdelinger. Den første den 9. ds. og den anden den 11. ds. Et svensk Røde Kors personale på foreløbig 15 personer (en læge, en præst, 5-6 sygeplejersker samt 5-6 mandlige samaritter) ville blive efterladt i Neuengamme lejren for at kunne tage sig af de danske og norske. Efter at have givet udtryk for den glæde og taknemmelighed, hvormed man fra dansk side hilste det svenske initiativ, gav vi en oversigt over de forskellige kategorier danske internerede og fængslede, der fandtes i Tyskland: 1. Politiske fanger 2. De såkaldte "asociale og vaneforbrydere" 3. Politibetjentene 4. Grænsegendarmerne 5. De personer, der efter tysk dom i Danmark afsonede deres straf i Tyskland 6. Personer, der var straffet i Tyskland for almindelige forbrydelser 7. De danske jøder i Theresienstadt. Der gjordes derhos opmærksom på de tilsagn, der var givet os med hensyn til tilbageførsel til Danmark af det store flertal af betjentene, af grænsegendarmerne og af de politiske fanger, der faldt udenfor de fire kategorier (sabotører, spioner, politische Mörder og kommunistiske partifunktionærer) idet vi redegjorde for de af os udfoldede bestræbelser for at få de forskellige grupper hjem til Danmark, alt i overensstemmelse med direktør Svenningsens brev af 28. februar d.å. til den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark. Greve Bernadotte oplyste, at det også var hensigten at søge de danske politifolk og jøder overført til Neuengamme, hvis de ikke kunne blive ført til henholdsvis Danmark og Schweiz eller et andet neutralt land. Vi gjorde i denne anledning særlig opmærksom på politibetjentenes status som krigsfanger og på det arbejde der fra schweizisk side var blevet udført med MYTEN BERNADOTTE 9

10 hensyn til overførelsen til Schweiz af jøder fra Theresienstadt. Vi skulle nødig risikere, at politibetjentene fik en ringere status, selv om vi var på det rene med, at der kunne opstå vanskeligheder ved, at nogle danske fik een behandling i Neuengamme og andre en anden. Som nævnt ville vi gøre vort yderste for at få forskellige kategorier herunder politibetjentene hjem til Danmark. Hvis dette imidlertid ikke skulle kunne gennemføres, skulle man så lade betjentene og jøderne blive hvor de var? Herom ville greve Bernadotte gerne have besked. Vi svarede, at dette formentlig måtte afhænge af, hvorledes man bedømte krigens udvikling, om Torgau-Oschatz området og Prag området kunne ventes hurtigt at ville blive krigsskueplads, og af de tilsyn svensk Røde Kors vil få i Neuengamme lejren. Under hensyn til på den ene side risikoen ved at betjentene og de danske jøder hurtigt ville kunne få ordre til at evakuere deres nuværende lejre og til de strabadser og farer de kunne komme ud for ved en forlægning, og på den anden side til, at der af de tyske myndigheder var givet tilsagn om, at der ville kunne efterlades svensk Røde Kors personale i lejren, hvilket forhold formentlig vil kunne yde de der anbragte danske og nordmænd en uvurderlig beskyttelse i en katastrofesituation, svarede vi, at vi alt naturligvis under forudsætning af, at vores bestræbelser for at få de pågældende ført fra Tyskland tog hjem eller til et neutralt land ikke skulle lykkes - anså det for det mest formålstjenstlige, at de blev ført til Neuengamme lejren, der jo også havde den fordel at ligge relativt nær den danske grænse. Vi gjorde endvidere greve Bernadotte opmærksom på, at Neuengamme lejren ikke var een lejr, men en hovedlejr med en række store udekommandoer, der lå langt borte fra hovedlejren helt den danske og hollandske grænse og til Braunschweig. Der var en betydelig risiko for at danske og nordmænd ville blive anbragt dels i hovedlejren og dels i udekommandoerne. Betydningen i så fald af Betreuung af 15 svenske Røde Kors folk ville kunne blive problematisk. Greve Bernadotte var ikke klar over dette forhold, men satte alt ind på under de forhandlinger han næste dag skulle havde med Obergruppenführer Kaltenbrunner at få truffet den ordning som hele tiden havde været grevens forudsætning for planen at danske og nordmænd samledes i een lejr dvs. i hovedlejren. Efter aftale er der sendt greve Bernadotte de oversigter, vi har over de steder, på hvilke danske deporterede er anbragt og over antallet de enkelte steder. (Af udtalelser fra Sikkerhedspolitiet i København og fra lejrledelsen i Neuengamme er det mit indtryk, at man fra tysk side allerede inden det svenske initiativ kom frem har arbejdet med planen om at samle fangerne fra de nordiske (germanske) lande i en eller flere særlejre, og at det svenske initiativ derfor ved sin fremkomst har fundet jordbunden noget præpareret, jfr. også de bestræbelser, der fra dansk side gennem længere tid er udfoldet for at få danske samlet i særlige afdelinger i de store lejre, i hvilke de er anbragt). p.t. Berlin, den 7. marts POLITIHISTORISK FORENING

11 Kort over koncentrationslejre, hvor der sad danskere. Skitse fra bogen Helvede har mange navne. Pres på svenskerne Nogle få dage efter var Johannes Holm i Hamburg, hvor han boede på Stift Rosenborg, der var et alderdomshjem for gamle danskere i Tyskland. Stift Rosenborg blev blandt andre anvendt som depot for Røde Kors-pakkerne. Det lykkedes Johannes Holm sammen med den norske sømandspræst Conrad Vogt Svendsen at få et møde i stand med Bernadotte, der var i Friedrichsruhe. I tråd med andres bestræbelser tilkendegav Johannes Holm, at man fra dansk side var til rådighed for den svenske redningsaktion. Bernadottes reaktion var uvenlig, nærmest afvisende, idet han ikke kunne se, hvad danskerne kunne bidrage med som svenskerne ikke selv kunne klare. En af de ting, som Bernadotte ikke mente at kunne bruge, var de danske kartoteker over fangerne, som var blevet oprettet og løbende ført ajour siden de første interneringer, blandt andre ved at indsamle informationer under de talrige officielle besøg i de forskellige kz-lejre og de mange arbejdslejre og udekommandoer. Alle oplysninger blev samlet og koordineret i det danske konsulat i Hamburg, hvor fuldmægtig Tscherning var en central person. De danske biler blev lidt hånligt omtalt som kakkelovnsbiler. Efter mødet var Holm og Svendsen ikke i tvivl om, at svenskerne, i hvert fald Bernadotte, ønskede at se så lidt til danskerne som muligt i Friedrichsruhe. Men de var også enige om, at det var deres opgave at presse så meget på som muligt. MYTEN BERNADOTTE 11

12 Greve Folke Bernadotte (i forgrunden til venstre) og SS-Obersturmbannführer Rennau (i midten) under et besøg i karantænestationen i Padborg i april Arkivfoto. Et af midlerne var at forsøge at få et godt forhold til cheferne for de tyske Gestapofolk, som der var stationeret 40 af i Friedrichsruhe. Det var en del af aftalen med Himmler, at alle transporter skulle ledsages af Gestapofolk. Efter tysk anskuelse var fangerne stadig underlagt tysk overherredømme. Holm fandt efterhånden ud af, at især SS-Obersturmbannführer dr. Rennau var en vigtig person at dyrke, dels fordi han var mellemleddet til Himmler og havde myndighed til at dirigere den svenske aktion vedrørende overførslerne af alle de skandinaviske fanger til Neuengamme, og dels fordi han havde et lidt anstrengt forhold til svenskerne inklusiv Bernadotte og hans adjudant, Överste Bjørk. Opgaven med at mandsopdække dr. Rennau blev stærkt støttet af Franz Hvass, både fordi det var vigtigt at vide, hvem han på tysk side forhandlede med og dermed kunne lodde Gestapos - og dermed også dr. Rennaus indstilling til hele aktionen med at samle de skandinaviske fanger i Neuengamme, og den senere endelige frigivelse. Et eksempel på den modstand, som det danske initiativ i denne fase stødte på, beskriver Johannes Holm efter et møde i Friedrichsruhe den 14. marts 1945: Jeg havde af Överste Bjørk fået tilladelse til at være til stede ved de stabsmøder, hvor transporterne blev planlagt. Efter planen skulle man 12 POLITIHISTORISK FORENING

13 begynde med transporter til Sachsenhausen, hvor der var ca skandinaviske fanger. I det første stabsmøde, i hvilket jeg deltog, den 14. marts, blev det meddelt, at transporterne af alle skandinaviske fanger fra Sachsenhausen skulle foretages af kaptajn Åke Svensons pluton med 12 busser, og den første transport skulle afgå næste morgen. Jeg meddelte Överste Bjørk, der ledede stabsmødet, at jeg kendte KZ-lejren fra besøg i lejren, og at jeg var parat til at tage med kaptajn Svensons transport i egen Hovedkvarteret for hjælpekorps blev etableret i Slottet Friedrichsruhe, der tilhørte Otte von Bicmarck, den tidligere kanslers sønnesøn. Arkivfoto. bil for at hjælpe kaptajn Svenson. Jeg fik da, i påhør af alle svenske officerer at vide af Överste Bjørk, at greve Bernadotte havde påbudt ham at sørge for, at ingen ikke-svensk deltog i transporterne udover de tyske Gestapofolk, som svenskerne ikke kunne undgå at have med som vagter, vel mest over svenskerne. Transporterne skulle være rent svenske og det hele en ren Svensk Røde Kors aktion. Retfærdigvis skal det siges, at ikke alle svenskere var lige så modvillige. På et tidspunkt var Bernadotte så presset med hensyn til at modtage den danske bistand, at han følte sig nødsaget til at spørge de svenske officerer. Svaret fra dem var et klart 'Ja'. MYTEN BERNADOTTE 13

14 Svenske kontakter udløb I begyndelsen af april udløb de svenske frivilliges kontrakter, og halvdelen rejste hjem til Sverige, medens den anden halvdel fortsatte med at hente fanger rundt om i Tyskland til Neuengamme. På grund af den reducerede personalestyrke var det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få planen gennemført inden for en rimelig tid. Svenskerne havde da også kun nået at hente ca. en fjerdedel. Denne situation ændrede billedet, og det danske tilbud om hjælp blev modtaget. Betingelsen var dog stadig, at transporterne og hele hjælpeaktionen foregik under svensk ledelse. Som følge af, at danske køretøjer nu skulle være en del af Røde Korsredningsplanen, fik de danske rutebiler, lastbiler og personvogne en hurtig gang hvid maling og påmalet det danske flag og Røde Kors-symbolet, inden de kørte til Tyskland. Det var både DSB's rutebiler og et stort antal busser fra private vognmænd, der blev anvendt. Da svenskerne hovedsagligt havde bedre biler end danskerne, kørte svenskerne de længere ture, medens danske biler bragte fangerne fra Neuengamme til karantænestationen i Padborg og til Frøslevlejren. Ved Neuengammes evakuering i dagene omkring den 20. april 1945 bestod det danske ekspeditionskorps i Tyskland af 123 rutebiler, 30 ambulancer, 18 lastvogne, 12 personvogne, 6 motorcykler samt omkring 450 personer, heraf 10 læger og 16 sygeplejersker. Nord for grænsen var et par tusinde mennesker også involveret i aktionen, dels ved karantænestationerne i Padborg og Kruså, og dels med forskellige former for bistand under transporterne videre gennem Danmark til Sverige. Chaufførerne i ekspeditionskorpset var værnepligtige fra Civilbeskyttelsestjenesten, der efter ansøgning blev udtaget til Udrykningskolonnen - i daglig tale CBU. Andre kz-fanger i bytte Da der sidst i marts 1945 var overført omkring skandinaviske fanger til Neuengamme, erklærede lejrkommandant Pauli, at transporterne måtte stoppe, idet der ikke var plads til flere! Uanset de givne løfter fra Himmler og andre højtstående Gestapofolk om, at alle skandinaver skulle samles i Neuengamme, var han ikke til at rokke. Ved at smøre godt med danske fødevarer og snaps i de forskellige trin i Gestapos hierarki, blev der nået frem til en løsning, som kunne opfylde betingelserne i aftalen. Prisen var dog endog meget høj for andre kz-fanger. Aftalen indebar nemlig, at ikke-skandinaviske kz-fanger skulle flyttes fra Neuengamme-lejren til andre lejre i omegnen af Hannover, og at denne transport skulle foretages af Svensk Røde Kors. Når dette var sket og der 14 POLITIHISTORISK FORENING

15 derved var skabt plads - kunne transporterne af skandinaviske fanger til Neuengamme fortsætte. Aftalen om flytningen blev gennemført. Lidt kynisk kan man sige, at franskmænd, russere og polakker, der menneskeligt var i en meget dårlig forfatning efter lang tids internering, betalte prisen for, at skandinaverne kunne blive samlet i Neuengamme. De reddede I dagene omkring den 20. april blev ca danske og norske fanger hjemført fra Neuengamme. I marts og april blev i alt godt fanger hjemført. Fra venstre SS-Obersturmbannführer dr. Rennau, greve Folke Bernadotte og læge Johannes Holm i Tyskland i marts Arkivfoto. Ud over de internerede danskere og nordmænd blev også et stort antal franske og polske kvinder omfattet af redningsaktionen. Ved dansk hjælp - enten som en ren dansk redningsaktion eller som en del af Bernadotte-aktionen - blev der i tiden fra 5. december 1944 til den 4. maj 1945 gennemført omkring 50 transporter. I alt blev mennesker hjemført. Tavshed Hurtigt efter befrielsen opstod diskussionen, om Bernadotte havde fået tillagt for megen ære af redningsaktionen. Folke Bernadotte udgav allerede i juni MYTEN BERNADOTTE 15

16 Stift Rosenborg ved Hamburg var et alderdomshjem for gamle danskere i Tyskland, der blandt andet blev anvendt som depot for Røde Kors-pakkerne. Arkivfoto sin bog 'Slutet' om sine forhandlinger i Tyskland i forbindelse med redningsaktionen. Bogen er stærkt selvpromoverende og levner stort set ikke plads til andre end Bernadotte selv. De involverede danske personer besluttede alligevel ikke at ytre sig. Holdningen var, at selv om den norske og danske indsats spillede en væsentlig rolle i de officielle svenske redegørelser, havde Folke Bernadottes medvirken formentligt været af afgørende betydning. En af de centrale aktører i redningsaktionen, læge Johannes Holm, udgav i 1984 bogen 'Sandheden om de hvide busser' baseret på sine personlige oplevelser. Som forklaring på, ingen tidligere havde ytret sig om det historiske forløb, skriver han blandt andet: I juli 1945 inviterede Frants Hvass alle os, der havde haft ledende funktioner i "Det Danske Hjælpekorps" til middag i sin lejlighed på Amager. Det var første - og eneste - gang vi mødtes efter at hjælpekorpset havde løst den opgave, for hvilket det var blevet skabt. Danmark havde igen fået en regering, og spørgsmålet om hvilken slags rapport, der skulle gives til regeringen og offentligheden om Det Danske Hjælpekorps blev bragt frem. 16 POLITIHISTORISK FORENING

17 Det var ingen luksusferie at være CBU-chauffør. Arkivfoto. Danske CBU-chauffører. Nr. 2 fra højre er Henry Lausten, Års, der i april 1945 var med til at hente kz-fangerne hjem. Der var 6 bårer i ambulancen, men da der også skulle være plads Røde Kors-personalet, kunne de kun have 4 syge med ad gangen. Ud over soldaterlønnen og kosten fik de 10 cigaretter, 7 øl og ½ flaske snaps pr. tur. Privatfoto. MYTEN BERNADOTTE 17

18 Ikke alle danske politifolk var syge. Her ses nogle under en frokostpause på vej hjem fra Tyskland. Arkivfoto. Efter forslag fra Frantz Hvass og stærkt støttet af Hans Henrik Koch blev det bestemt, at ingen rapport skulle skrives. Vi var enige om, at svenskerne i høj grad havde brug for den "good-will", som gennemførelsen af fangetransporterne kunne skabe for Sverige i Norge og i Danmark. Vi lovede hinanden, at ingen af os ville bidrage til nogen form for offentliggørelse af hjælpekorpsets virksomhed i de første mange år. De øvrige aktører i denne historiske hjælpeaktion fik heller ikke skrevet nogen redegørelse efter. En af årsagerne var, at der trods alt var stor taknemmelighed over for svenskerne, der under hele krigen også havde modtaget et stort antal modstandsfolk og jøder. Det neutrale Sverige havde brug for goodwill over for de allierede, og derfor var det nok ikke det rigtige tidspunkt for kritik. Endelig var der den krølle på historien, at Folke Bernadotte var i familie med vores kronprinsesse Ingrid - og tiden var ikke til røre omkring kongehuset. Jørgen H. Barfod løftede i 1969 lidt af sløret for den historiske sammenhæng i bogen 'Helvede har mange navne', men det gav ikke megen reaktion i offentligheden. Da Johannes Holms udgav sin bog i 1984 medførte det reaktioner i dele af pressen, men tilsyneladende ikke nok til i almindelighed at røre ved Folke Bernadottes eftermæle. Myten om greve Folke Bernadotte som den store helt og redningsmand har fået lov at leve i bedste velgående. Men det er uden for enhver diskussion, 18 POLITIHISTORISK FORENING

19 at uden et stort og egennyttigt engagement fra en lang, lang række danskere, ville den store hjælpeaktion i situationen ikke være blevet den succes, som den blev. Der er skrevet en del bøger og artikler om redningsaktionen og De Hvide Busser, men især kan der henvises til nedennævnte bøger, hvis man vil have en mere detaljeret viden om det historiske forløb: Reddet fra Hitlers Helvede, Hans Sode-Madsen, Aschehoug 2005 Sandheden om De Hvide Busser, Johannes Holm, Samlerens Forlag 1984 Helvede har mange navne, Jørgen H. Barfod, Forlaget Zac 1969 Gads leksikon om dansk besættelsestid , Gads Forlag 2005 MYTEN BERNADOTTE 19

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

+++++++++++++++++ + + +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++

+++++++++++++++++ + + +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ + + + + De Hvide Busser er det din tur? + 2 De Hvide Busser er det din tur? I december 1944 får det danske udenrigsministerium lov at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

Sarah Engel Libonati Bachelorprojekt Læreruddannelsen Zahle Lise Anna Breuning Historie 18/5 2016

Sarah Engel Libonati Bachelorprojekt Læreruddannelsen Zahle Lise Anna Breuning Historie 18/5 2016 Bilag 1a Observation/case af "De Hvide Busser En 9. klasse mødes med en underviser fra Nationalmuseet foran indgangen til udstillingen "De Hvide Busser". Inden de går ind til udstillingen fortæller underviseren

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 000 I året 1 døde der mange flere civile tyskere i Danmark end der døde af danskere på grund af krigen - selvom vi tager

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Hvem er Bernadottegårdens. Venner? Hvad vil Bernadottegårdens. Venner? Hvordan arbejder Bernadotte- gårdens Venner? Vær med i Bernadottegårdens

Hvem er Bernadottegårdens. Venner? Hvad vil Bernadottegårdens. Venner? Hvordan arbejder Bernadotte- gårdens Venner? Vær med i Bernadottegårdens Hvem er Bernadottegårdens Venner? Hvad vil Bernadottegårdens Venner? Hvordan arbejder Bernadotte- gårdens Venner? Vær med i Bernadottegårdens Venner! BERNADOTTEGÅRDEN Bernadottegården i Roskilde er et

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

DANSKERNE I THERESIENSTADT - OPGAVE

DANSKERNE I THERESIENSTADT - OPGAVE DANSKERNE I THERESIENSTADT - OPGAVE Besvar ved hjælp af kilderne følgende spørgsmål: 1. Var Theresienstadt en mønsterlejr? 2. Havde de danske fanger bedre vilkår end de andre fanger? DANSKERNE I THERESIENSTADT

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++

De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ ++++++++++++ + ++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++ + +++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ad punkt 1. Detentionslokalerne

Ad punkt 1. Detentionslokalerne FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 11. december 2001 af detentionen i Kolding. I rapporten anmodede jeg om udtalelser m.v. om nærmere angivne

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Politiassistent Carl Liltorp

Politiassistent Carl Liltorp Politiassistent Carl Liltorp og hans oplevelser i tysk fangenskab Carl Liltorp Carl Liltorp, der er født 27. december 1919 i Vester Hassing, er søn af Mary og Lars Liltorp, der i mange år boede Krogensvej

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 27. marts 2015 Sag 2015-2249 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 26. februar 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

»Kan lægeløftet gradbøjes?«

»Kan lægeløftet gradbøjes?« KOMMENTARER TIL OVERLÆGE KIRSTEN LYLLOFFS AFHANDLING:»Kan lægeløftet gradbøjes?«af S. RIBER KRISTENSEN»Det er mit udgangspunkt i denne undersøgelse, at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten

Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten 30/3 2010 Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten I brev af 4. november 2008 klager medarbejdersiden i samarbejdsudvalget

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

han skyldte ofrene. Foreløbig er det så blevet til to bøger om hhv. Auschwitz og Neuengamme. Og mon der ikke kommer flere?

han skyldte ofrene. Foreløbig er det så blevet til to bøger om hhv. Auschwitz og Neuengamme. Og mon der ikke kommer flere? Peter Langwithz Smith Neuengamme - Koncentrationslejren 1938-1945 Informations Forlag 608 sider, rigt illustreret med samtidige fotos og tegninger kr. 399 Det er ubærligt at læse om. Og det er lige så

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Næsten danskere blev deporteret

Næsten danskere blev deporteret En politik med rækkevidde: Samarbejdspolitikken og de danske kz-fanger Af museumsleder, Ph.d. Henrik Skov Kristensen Det danske særtilfælde Indledningsvis vil jeg gøre et par afklarende bemærkninger til

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Poul Erik Bech A/S Nørrebrogade 230 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 25. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -. Kendelse af 27. september 2006 (J.nr. 2005-0002979) Sletning af registreringer i styrelsens IT-system af, at vedkommende tidligere skulle have været bestyrelsesmedlem i en række selskaber nægtet. Aktieselskabslovens

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

som ellers skulle ske ved virksomhedens eventuelle ophør.

som ellers skulle ske ved virksomhedens eventuelle ophør. Spørgsmål til Borgmesteren og forvaltningen vedrørende sagen på byrådsmødet den 28. juni om køb af inventar, sponsoraftale, samt tilpasning af lejeaftale med AB A/S Enhedslisten stemte for beslutningen

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Solrød Center 46 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00074-5/PH 2/13 Indholdsfortegnelse Ad 2. Detentionslokalerne... 3 Ad 3.2. Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-...

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og

Læs mere

Foredragsrække på Møllehøj Daghjem. sæson 2015-2016. Daghjemmet Lokalcentret Møllehøj Møllehaven 2 2690 Karlslunde

Foredragsrække på Møllehøj Daghjem. sæson 2015-2016. Daghjemmet Lokalcentret Møllehøj Møllehaven 2 2690 Karlslunde Daghjemmet Lokalcentret Møllehøj Møllehaven 2 2690 Karlslunde tlf. 4616 5628 eller 2338 7074 fra 9.00-15.30 Foredragsrække på Møllehøj Daghjem sæson 2015-2016 Foredragsrække på Møllehøj Daghjem, 2015-2016

Læs mere

Foredragsrække på Møllehøj Daghjem

Foredragsrække på Møllehøj Daghjem Foredragsrække på Møllehøj Daghjem sæson 2015-2016 Foredragsrække på Møllehøj Daghjem, 2015-2016 Vi har planlagt en foredragsrække med syv foredrag som kan opleves i den kommende sæson. Foredragene starter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere