POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1"

Transkript

1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

2 Om forfatteren: Povl Rasmussen, f Kriminalassistent, redaktør af fagbladet Dansk Politi, informationsmedarbejder hos Rigspolitiet, daglig leder af Politihistorisk Museum POLITIHISTORISK FORENING

3 Myten Bernadotte Af Povl Rasmussen Grev Folke Bernadotte står historisk som manden, der med De Hvide Busser i april næsten egenhændigt - fik hentet de danske kz-fanger hjem fra Tyskland. Myten har bidt sig fast, men holder ikke. Hovedparten af æren skal i stedet tilskrives danske embedsmænd. Når talen kommer ind på De Hvide busser, siges ofte i samme åndedrag: Folke Bernadotte. Den almindelige opfattelse er, at uden ham var det ikke lykkedes Dansk og Svensk Røde Kors at få frigivet og hjemført ca danske og norske kzfanger før Anden Verdenskrig sluttede i maj Det er da rigtigt, at Folke Bernadotte spillede en central rolle som forhandler over for chefen for Gestapo, Reichsführer-SS Heinrich Himmler, men forarbejdet og den praktiske gennemførelse i den sidste fase stod nogle dansk embedsmænd med departementschef i Socialministeriet Hans Henrik Koch og afdelingschef i Udenrigsministeriet Franz Hvass i spidsen for. Uden dem og deres medhjælpere var den sidste store redningsaktion givet vis aldrig lykkedes. Da den danske samarbejdspolitik med Tyskland ophørte den 29. august 1944 øgede besættelsesmagten deportationer af danske statsborgere til tyske kzlejre voldsomt. Der var tale om især modstandsfolk, jøder og kommunister, og den 19. september 1944 også knap 300 grænsegendarmer og politifolk. Ved krigens slutning var ca danskere interneret. Et nogenlunde tilsvarende antal norske statsborgere var også interneret i Tyskland. Forhandlingerne med tyskerne om frigivelse og hjemsendelse af de internerede danskere blev ført på mange fronter. I Danmark var det især Udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen, der rendte den tyske Obergruppenführer og tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark Werner Best på dørene. Det var ingen let manøvre, idet aftaler med én part let kunne risikeres at blive omgjort af en anden på grund af kompetencestridigheder mellem besættelsesmagten og Gestapo. Et eksempel på de dilemmaer, der var i bestræbelser på at få frigivet de internerede, illustreres fx med, at Ministerialdirektor Walther og Ministerrat MYTEN BERNADOTTE 3

4 Ebner, der var ansvarlige for de økonomiske og erhvervsmæssige relationer til Danmark, i februar 1945 over for Svenningsen forsøgte at kæde frigivelsen af politiet og grænsegendarmerne sammen med accept på modtagelse af tyske flygtninge i Danmark. Der blev givet accept på skrømt. At nægte ville også have været umuligt, da det viste sig, at der allerede forelå en 'Führerlass' (Førerbefaling) om, at nogle tusinde ville blive anbragt i lejre i Sønderjylland. Og da der samtid blev transporteret internerede fra kz-lejrene, var aftalen uden værdi. Listen over de danskere, der ydede en uselvisk indsats i forbindelse med fangehjælpen og redningsaktionen, er lang. Blandt nogle af hovedaktørerne var: fra Udenrigsministeriet direktør Niels Svenningsen chef for den politisk-juridiske afdeling Franz Hvass sekretær Bjarne Poulson Berlin-ambassaden gesandt O.C. Mohr Generalkonsulatet i Hamburg fuldmægtig A. Tscherning fra Socialministeriet departementschef Hans Henrik Koch kontorchef Mogens Kirstein sekretær Finn Nielsen fra Sundhedsstyrelsen afdelingsforstander, læge Johannes Holm, Statens Seruminstitut forvalter Bjarne Jensen, Statens Seruminstitut læge Eigil Juel Henningsen fængselslæge Troels Thune Andersen Jyllandskorpset Tankerne og planerne om, hvorledes kz-fangerne skulle hentes ud af Det Tredje Rige når krigen sluttede, opstod i det tidlige forår Det var kontreadmiral Carl Hammerich, der havde udtænkt planerne, som han i Stockholm præsenterede for den norske diplomat Niels Christian Ditleff, der var leder af den norske organisation Fangehjælpen i Stockholm. Hammerich var via sit ægteskab med den norskfødte Borghild Schmidt stærkt involveret i humanitært hjælpearbejde til civilbefolkningen i Norge. Dette hjælpearbejde var organiseret i Norgeshjælpen, som blev styret fra 4 POLITIHISTORISK FORENING

5 deres lejlighed på Christianshavn. Via et fintmasket kontaktnet i både Norge og Tyskland havde de gode informationer om situationen generelt, men også god viden om de enkelte kz-lejre, hvem der var interneret i de forskellige lejre osv. Hammerich forestillede sig, at redningen skulle ske via landevejen, idet jernbanenettet og havnene formentlig ville være lagt i ruiner, når krigen sluttede. Landevejstransporten fra Danmark til Tyskland med fødevarer mm. fungerede stort set upåklageligt under hele besættelsen, hvilket betød, at erfaringer fra disse talrige transporter på de tyske landeveje var værdifulde og brugbare. Problemet var at få samlet og opmagasineret det nødvendige udstyr, herunder fødevarer, medicinsk udstyr, benzin mm. til redningsaktionen, således at man kunne være klar til aktion med dags varsel. Til formålet blev Jyllandskorpset oprettet. Jyllandskorpset skulle bestå af omkring 400 mand, inkl. chauffører, samaritter, ordonnanser m.fl., samt omkring 120 store transportvogne, især fiskeeksportbiler, nogle personbiler og motorcykler. Organiseringen af Jyllandskorpset blev i den indledende fase koordineret hos departementschef H.H. Koch i Socialministeriet. I koordineringsarbejdet indgik Udenrigsministeriets afdelingschef Frants Hvass, Borghild Hammerich, kontorchef Mogens Kirstein og sekretær Finn Nielsen, begge fra Socialministeriet, samt læge i Sundhedsstyrelsen Johannes Holm. De var alle i forvejen involveret i hjælpearbejdet over for de internerede danskere. I april og juli 1944 havde Hammerich under møder i Stockholm med Ditleff fået planerne pudset af, og i september blev planen overdraget til den norske London-regeringens socialdepartement. Det danske Hjælpekorps Koch havde under et møde i Stockholm med minister Ditleff og det svenske Socialministerium gjort det klart, at det officielle Danmark, dvs. departementschefstyret, stod bag redningsplanerne. Koch fandt dog ikke Jyllandskorpset godt nok organiseret, og da Carl Hammerich i december 1944 blev anholdt og indsat i Shellhuset, blev Jyllandskorpset reorganiseret og skiftede navn til Det Danske Hjælpekorps. Der var imidlertid nogle afgørende aspekter, der skulle afklares før en redningsaktion kunne sættes i værk - ikke mindst i forholdet til samarbejdet med de allierede, der blev formidlet via London-regeringen. I september 1944 kom den bekymringsvækkende besked, at militære fanger havde førsteprioritet ved hjemtransport, og at alle andre fanger skulle blive i de respektive lejre i et stykke tid efter den tyske kapitulation, dvs. indtil de allierede havde fået etableret et styre i Tyskland. Beslutningen bundede i rene militære overvejelser. Man mente, at større kolonner af lastbiler på landevejene ville komme i vejen for militære operationer. Opfattelsen var også, at forholdene i kz-lejrene og fængslerne MYTEN BERNADOTTE 5

6 ikke var værre, end at de internerede godt kunne vente. Hvad denne opfattelse udsprang af, står hen i det uvisse. Mangel på reel information eller kold og kynisk militærstrategiske overvejelser? Beslutningen var så horribel, at den Norske Fangehjælp af hensyn til fangerne psykiske tilstand besluttede ikke at give denne orientering videre. Fra dansk side var man imidlertid indstillet på at fortsætte planlægningen og iværksætte en redningsaktion på trods af beskeden fra London. Resultatet af denne beslutning sås senere ved de mange transporter med de hvidmalede busser i april og maj Fra norsk og svensk side blev der også arbejdet videre. I september 1944 var der møder mellem Ditleff og hans bekendte, greve Folke Bernadotte, der foruden at være i familie med den svenske kongefamilie også var vicepræsident i Svensk Røde Kors. Planen gik ud på, at aktionen skulle ledes af en person fra det svenske kongehus, og at den skulle iværksættes som en ren Svensk Røde Kors-aktion, og sættes i gang før sammenbruddet og det forudsigelige kaos, som ville opstå. Dansk redningsaktion Fra oktober 1944 blev der fra Danmarks sendt Røde Kors-pakker til Tyskland. Pakketransporterne til blandt andre Buchenwald og Neuengamme gav erfaringer med vejnettet og et vist indblik i lejrforvaltningerne, men detaljeret viden om de reelle forhold i kz-lejrene fik man først, da en aftale mellem Hvass og chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, den 2. december 1944 åbnede for muligheden for hjemtransport af omkring 211 syge politifolk fra Buchenwald. Transporten, der foregik den 8. december 1944 med almindelige røde DSB-busser, var en ren dansk redningsaktion. De frigivne politifolk fortalte mere detaljeret om forholdene i Buchenwaldlejren, især om sundhedstilstanden. Læge Johannes Holm havde ugen efter været med på en transport med grænsegendarmerne, og tilsammen var disse informationer af stor betydning med hensyn til sammensætning af Røde Kors-pakkerne samt til at danne sig et overblik over, hvad der skulle medbringes i forbindelse med hjemtransporterne af de resterende mange tusinde kz-fanger. Fra omkring årsskifter afgik konvojerne regelmæssigt og hentede fanger så langt væk som Leipzig og Dresden og fra krigsfangelejrene Torgau og Mühlberg, hvortil politiet var blevet overflyttet i december 1944 i forbindelse med, at de skiftede status fra kz-fanger til krigsfanger. Transporter var hver vej omkring 500 km. gennem ruinbyer og udbombede veje, og ofte under luftangreb fra de allieredes flyvere. Det var yderligere et problem, at fangerne var anbragt i udekommandoer langt fra hovedlejrene og i små grupper. Transporterne inkluderede derfor et stort og tidsrøvende eftersøgningsarbejde, blandt andre fordi fangelisterne var mangelfulde og ikke altid var ajourførte. Da hjemtransporterne i begyndelsen af 1945 tog fart, etablerede Socialministeriet, med sekretær Finn Nielsen som leder, en særlig 6 POLITIHISTORISK FORENING

7 arbejdsgruppe - et transportberedskab - i samarbejde med DSB og Statens Civile Luftværn. Erfaringerne herfra viste sig at være særdeles værdifulde, da de senere blev stillet til rådighed for Bernadotte. Svenske kvinder - Bernadottes første aktion Den første hjemtransport fra Tyskland i Svensk Røde Kors navn blev foretaget i midten af februar 1945, hvor Folke Bernadotte var i Berlin for at hjemføre svenskfødte kvinder, som blandt andet på grund af ægteskab med tyske statsborgere boede i Tyskland. Man mente ikke, at de ville være i sikkerhed i det kaos, der ville opstå, når den forventede snarlige krigsafslutning fandt sted. Folke Bernadotte havde dog også et andet formål med denne Berlin-rejse, nemlig at få et møde med Gestapochef Heinrich Himmler i den hensigt at forhandle en frigivelse af danske og norske kz-fanger, og få dem bragt til Sverige. Den 19. februar 1945 fandt mødet sted. Himmler afslog, men tillod dog, at de skandinaviske fanger blev samlet i en særlig afdeling i kz-lejren Neuengamme ved Hamburg. Umiddelbart efter dette møde begyndte det praktiske arbejde med at få sat redningsaktionen i gang. Det blev blandt andre bestemt, at det skulle være svenske frivillige værnepligtige, som skulle køre de moderne benzindrevne biler, der i alt bestod af 78 hvidmalede enheder: busser, lastbiler, tankvogne, motorcykler og personbiler. Udenrigsministeriets chef for den politisk-juridiske afdeling Franz Hvass i Friedrichsruhe i april Arkivfoto. MYTEN BERNADOTTE 7

8 Hovedkvarteret for dette hjælpekorps blev etableret i Slottet Friedrichsruhe, der tilhørte Otte von Bicmarck, den tidligere kanslers sønnesøn. Friedrichsruhe lå 30 km. sydøst for Hamburg, dvs. i praktisk afstand til såvel Neuengamme og Frøslev. Hele konvojen arriverede den 12. marts 1945 til Friedrichsruhe. Man regnede med, at hele aktionen kunne udføres i løbet af højst 6 uger, hvoraf en del tid dog allerede var gået med planlægning og forberedelse i Sverige. Greve Folke Bernadottes modvilje Det var på dette tidspunkt - i marts at Det danske Hjælpekorps kom ind i Bernadotte-aktionen. Men forinden udspillede der sig i kulisserne nogle heftige og ikke altid lige hjertelige møder. Der havde en måneds tid tidligere af den danske gesandt i Stockholm, J.C.W. Kruse, været taget kontakt til Svensk Røde Kors med et tilbud om dansk hjælp til redningsaktionen. Tilbuddet var igen blevet fremsat over for Bernadotte i februar af minister Mohr fra den danske ambassade i Berlin, men tilbuddet om at få stillet 40 busser, 30 lastbiler, 18 ambulancer, et antal personbiler samt mandskab, læger og sygeplejersker foruden al nødvendig udrustning til rådighed, blev afvist. Man ønskede en ren svensk aktion. Det svenske udenrigsministerium var heller ikke indstillet på at være part i nogen redningsaktion, idet man ikke havde forventninger til, at den ville kunne lykkes. Men ved at lade en privat person som greve Folke Bernadotte stå for aktionen, kunne man officielt fralægge sig ansvaret, hvis det gik galt. Presset fra dansk side fortsatte på trods af den svenske modvilje. Hvor vanskeligt det var, fremgår blandt andre af et internt "strengt fortroligt" referat fra et møde i det svenske gesandtskab i Berlin den 6. marts 1945, hvor Frantz Hvass ridser situationen op. Han skriver blandt andre: "Møde tirsdag den 6. ds. i det svenske gesandtskab i Berlin med greve Folke Bernadotte angående overførsel af danske og norske internerede og fængslede i Tyskland til en særlig afdeling i Neuengamme Lejren. Tilstede foruden greve Bernadotte og et par af dennes medarbejdere minister Mohr og afdelingschef Hvass. Greve Bernadotte indledte med en omtale af sine forhandlinger med rigsfører Himmler, der havde stillet sig imødekommende overfor planen om at samle de danske og norske deporterede i en lejr, en plan som også det danske gesandtskab i Stockholm havde interesseret sig for. Himmler havde været af den opfattelse, at der ikke var så mange danske og norske deporterede, som der virkeligt var. Ved de senere forhandlinger om sagen, der særlig var ført med Himmlers adjudant Schellenberg, var der blevet meddelt, at man havde udset Neuengamme til at være den lejr, i hvilken de danske og norske skulle samles. Man havde fra tysk side været enig i, at overførslen skulle finde sted snarest muligt. 8 POLITIHISTORISK FORENING

9 Arbejdet med hensyn til den praktiske gennemførelse af planen var straks taget op af greve Bernadotto på det svenske Røde Kors vegne, der som bekendt havde spurgt, om man fra dansk side kunne stille biler til rådighed. Da greven kom tilbage til Sverige fra forhandlingerne havde det imidlertid vist sig, at man i Sverige kunne skaffe det fornødne materiel og mandskab. Af organisatoriske og - som greven let antydede - politiske grunde havde man ment at burde lade planen gennemføre ved svensk hjælp alene. Greven anførte i denne forbindelse udtrykkeligt, at han håbede, at denne ordning ikke havde vakt nogen som helst misstemning i Danmark. Man havde værdsat, at man straks i Danmark havde været rede til at yde sin hjælp i det omfang, der havde været tale om. Oprindelig havde man tænkt sig at sende ca. 100 biler med et mandskab af ca personer af sted, men de tyske myndigheder havde fordret en indskrænkning. Der vil derfor kun blive sendt ca. 70 vogne, væsentligt autobusser, med et mandskab på ca. 280 til Tyskland. Konvojen vil efter planen blive ført gennem Danmark over Jylland i to afdelinger. Den første den 9. ds. og den anden den 11. ds. Et svensk Røde Kors personale på foreløbig 15 personer (en læge, en præst, 5-6 sygeplejersker samt 5-6 mandlige samaritter) ville blive efterladt i Neuengamme lejren for at kunne tage sig af de danske og norske. Efter at have givet udtryk for den glæde og taknemmelighed, hvormed man fra dansk side hilste det svenske initiativ, gav vi en oversigt over de forskellige kategorier danske internerede og fængslede, der fandtes i Tyskland: 1. Politiske fanger 2. De såkaldte "asociale og vaneforbrydere" 3. Politibetjentene 4. Grænsegendarmerne 5. De personer, der efter tysk dom i Danmark afsonede deres straf i Tyskland 6. Personer, der var straffet i Tyskland for almindelige forbrydelser 7. De danske jøder i Theresienstadt. Der gjordes derhos opmærksom på de tilsagn, der var givet os med hensyn til tilbageførsel til Danmark af det store flertal af betjentene, af grænsegendarmerne og af de politiske fanger, der faldt udenfor de fire kategorier (sabotører, spioner, politische Mörder og kommunistiske partifunktionærer) idet vi redegjorde for de af os udfoldede bestræbelser for at få de forskellige grupper hjem til Danmark, alt i overensstemmelse med direktør Svenningsens brev af 28. februar d.å. til den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark. Greve Bernadotte oplyste, at det også var hensigten at søge de danske politifolk og jøder overført til Neuengamme, hvis de ikke kunne blive ført til henholdsvis Danmark og Schweiz eller et andet neutralt land. Vi gjorde i denne anledning særlig opmærksom på politibetjentenes status som krigsfanger og på det arbejde der fra schweizisk side var blevet udført med MYTEN BERNADOTTE 9

10 hensyn til overførelsen til Schweiz af jøder fra Theresienstadt. Vi skulle nødig risikere, at politibetjentene fik en ringere status, selv om vi var på det rene med, at der kunne opstå vanskeligheder ved, at nogle danske fik een behandling i Neuengamme og andre en anden. Som nævnt ville vi gøre vort yderste for at få forskellige kategorier herunder politibetjentene hjem til Danmark. Hvis dette imidlertid ikke skulle kunne gennemføres, skulle man så lade betjentene og jøderne blive hvor de var? Herom ville greve Bernadotte gerne have besked. Vi svarede, at dette formentlig måtte afhænge af, hvorledes man bedømte krigens udvikling, om Torgau-Oschatz området og Prag området kunne ventes hurtigt at ville blive krigsskueplads, og af de tilsyn svensk Røde Kors vil få i Neuengamme lejren. Under hensyn til på den ene side risikoen ved at betjentene og de danske jøder hurtigt ville kunne få ordre til at evakuere deres nuværende lejre og til de strabadser og farer de kunne komme ud for ved en forlægning, og på den anden side til, at der af de tyske myndigheder var givet tilsagn om, at der ville kunne efterlades svensk Røde Kors personale i lejren, hvilket forhold formentlig vil kunne yde de der anbragte danske og nordmænd en uvurderlig beskyttelse i en katastrofesituation, svarede vi, at vi alt naturligvis under forudsætning af, at vores bestræbelser for at få de pågældende ført fra Tyskland tog hjem eller til et neutralt land ikke skulle lykkes - anså det for det mest formålstjenstlige, at de blev ført til Neuengamme lejren, der jo også havde den fordel at ligge relativt nær den danske grænse. Vi gjorde endvidere greve Bernadotte opmærksom på, at Neuengamme lejren ikke var een lejr, men en hovedlejr med en række store udekommandoer, der lå langt borte fra hovedlejren helt den danske og hollandske grænse og til Braunschweig. Der var en betydelig risiko for at danske og nordmænd ville blive anbragt dels i hovedlejren og dels i udekommandoerne. Betydningen i så fald af Betreuung af 15 svenske Røde Kors folk ville kunne blive problematisk. Greve Bernadotte var ikke klar over dette forhold, men satte alt ind på under de forhandlinger han næste dag skulle havde med Obergruppenführer Kaltenbrunner at få truffet den ordning som hele tiden havde været grevens forudsætning for planen at danske og nordmænd samledes i een lejr dvs. i hovedlejren. Efter aftale er der sendt greve Bernadotte de oversigter, vi har over de steder, på hvilke danske deporterede er anbragt og over antallet de enkelte steder. (Af udtalelser fra Sikkerhedspolitiet i København og fra lejrledelsen i Neuengamme er det mit indtryk, at man fra tysk side allerede inden det svenske initiativ kom frem har arbejdet med planen om at samle fangerne fra de nordiske (germanske) lande i en eller flere særlejre, og at det svenske initiativ derfor ved sin fremkomst har fundet jordbunden noget præpareret, jfr. også de bestræbelser, der fra dansk side gennem længere tid er udfoldet for at få danske samlet i særlige afdelinger i de store lejre, i hvilke de er anbragt). p.t. Berlin, den 7. marts POLITIHISTORISK FORENING

11 Kort over koncentrationslejre, hvor der sad danskere. Skitse fra bogen Helvede har mange navne. Pres på svenskerne Nogle få dage efter var Johannes Holm i Hamburg, hvor han boede på Stift Rosenborg, der var et alderdomshjem for gamle danskere i Tyskland. Stift Rosenborg blev blandt andre anvendt som depot for Røde Kors-pakkerne. Det lykkedes Johannes Holm sammen med den norske sømandspræst Conrad Vogt Svendsen at få et møde i stand med Bernadotte, der var i Friedrichsruhe. I tråd med andres bestræbelser tilkendegav Johannes Holm, at man fra dansk side var til rådighed for den svenske redningsaktion. Bernadottes reaktion var uvenlig, nærmest afvisende, idet han ikke kunne se, hvad danskerne kunne bidrage med som svenskerne ikke selv kunne klare. En af de ting, som Bernadotte ikke mente at kunne bruge, var de danske kartoteker over fangerne, som var blevet oprettet og løbende ført ajour siden de første interneringer, blandt andre ved at indsamle informationer under de talrige officielle besøg i de forskellige kz-lejre og de mange arbejdslejre og udekommandoer. Alle oplysninger blev samlet og koordineret i det danske konsulat i Hamburg, hvor fuldmægtig Tscherning var en central person. De danske biler blev lidt hånligt omtalt som kakkelovnsbiler. Efter mødet var Holm og Svendsen ikke i tvivl om, at svenskerne, i hvert fald Bernadotte, ønskede at se så lidt til danskerne som muligt i Friedrichsruhe. Men de var også enige om, at det var deres opgave at presse så meget på som muligt. MYTEN BERNADOTTE 11

12 Greve Folke Bernadotte (i forgrunden til venstre) og SS-Obersturmbannführer Rennau (i midten) under et besøg i karantænestationen i Padborg i april Arkivfoto. Et af midlerne var at forsøge at få et godt forhold til cheferne for de tyske Gestapofolk, som der var stationeret 40 af i Friedrichsruhe. Det var en del af aftalen med Himmler, at alle transporter skulle ledsages af Gestapofolk. Efter tysk anskuelse var fangerne stadig underlagt tysk overherredømme. Holm fandt efterhånden ud af, at især SS-Obersturmbannführer dr. Rennau var en vigtig person at dyrke, dels fordi han var mellemleddet til Himmler og havde myndighed til at dirigere den svenske aktion vedrørende overførslerne af alle de skandinaviske fanger til Neuengamme, og dels fordi han havde et lidt anstrengt forhold til svenskerne inklusiv Bernadotte og hans adjudant, Överste Bjørk. Opgaven med at mandsopdække dr. Rennau blev stærkt støttet af Franz Hvass, både fordi det var vigtigt at vide, hvem han på tysk side forhandlede med og dermed kunne lodde Gestapos - og dermed også dr. Rennaus indstilling til hele aktionen med at samle de skandinaviske fanger i Neuengamme, og den senere endelige frigivelse. Et eksempel på den modstand, som det danske initiativ i denne fase stødte på, beskriver Johannes Holm efter et møde i Friedrichsruhe den 14. marts 1945: Jeg havde af Överste Bjørk fået tilladelse til at være til stede ved de stabsmøder, hvor transporterne blev planlagt. Efter planen skulle man 12 POLITIHISTORISK FORENING

13 begynde med transporter til Sachsenhausen, hvor der var ca skandinaviske fanger. I det første stabsmøde, i hvilket jeg deltog, den 14. marts, blev det meddelt, at transporterne af alle skandinaviske fanger fra Sachsenhausen skulle foretages af kaptajn Åke Svensons pluton med 12 busser, og den første transport skulle afgå næste morgen. Jeg meddelte Överste Bjørk, der ledede stabsmødet, at jeg kendte KZ-lejren fra besøg i lejren, og at jeg var parat til at tage med kaptajn Svensons transport i egen Hovedkvarteret for hjælpekorps blev etableret i Slottet Friedrichsruhe, der tilhørte Otte von Bicmarck, den tidligere kanslers sønnesøn. Arkivfoto. bil for at hjælpe kaptajn Svenson. Jeg fik da, i påhør af alle svenske officerer at vide af Överste Bjørk, at greve Bernadotte havde påbudt ham at sørge for, at ingen ikke-svensk deltog i transporterne udover de tyske Gestapofolk, som svenskerne ikke kunne undgå at have med som vagter, vel mest over svenskerne. Transporterne skulle være rent svenske og det hele en ren Svensk Røde Kors aktion. Retfærdigvis skal det siges, at ikke alle svenskere var lige så modvillige. På et tidspunkt var Bernadotte så presset med hensyn til at modtage den danske bistand, at han følte sig nødsaget til at spørge de svenske officerer. Svaret fra dem var et klart 'Ja'. MYTEN BERNADOTTE 13

14 Svenske kontakter udløb I begyndelsen af april udløb de svenske frivilliges kontrakter, og halvdelen rejste hjem til Sverige, medens den anden halvdel fortsatte med at hente fanger rundt om i Tyskland til Neuengamme. På grund af den reducerede personalestyrke var det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få planen gennemført inden for en rimelig tid. Svenskerne havde da også kun nået at hente ca. en fjerdedel. Denne situation ændrede billedet, og det danske tilbud om hjælp blev modtaget. Betingelsen var dog stadig, at transporterne og hele hjælpeaktionen foregik under svensk ledelse. Som følge af, at danske køretøjer nu skulle være en del af Røde Korsredningsplanen, fik de danske rutebiler, lastbiler og personvogne en hurtig gang hvid maling og påmalet det danske flag og Røde Kors-symbolet, inden de kørte til Tyskland. Det var både DSB's rutebiler og et stort antal busser fra private vognmænd, der blev anvendt. Da svenskerne hovedsagligt havde bedre biler end danskerne, kørte svenskerne de længere ture, medens danske biler bragte fangerne fra Neuengamme til karantænestationen i Padborg og til Frøslevlejren. Ved Neuengammes evakuering i dagene omkring den 20. april 1945 bestod det danske ekspeditionskorps i Tyskland af 123 rutebiler, 30 ambulancer, 18 lastvogne, 12 personvogne, 6 motorcykler samt omkring 450 personer, heraf 10 læger og 16 sygeplejersker. Nord for grænsen var et par tusinde mennesker også involveret i aktionen, dels ved karantænestationerne i Padborg og Kruså, og dels med forskellige former for bistand under transporterne videre gennem Danmark til Sverige. Chaufførerne i ekspeditionskorpset var værnepligtige fra Civilbeskyttelsestjenesten, der efter ansøgning blev udtaget til Udrykningskolonnen - i daglig tale CBU. Andre kz-fanger i bytte Da der sidst i marts 1945 var overført omkring skandinaviske fanger til Neuengamme, erklærede lejrkommandant Pauli, at transporterne måtte stoppe, idet der ikke var plads til flere! Uanset de givne løfter fra Himmler og andre højtstående Gestapofolk om, at alle skandinaver skulle samles i Neuengamme, var han ikke til at rokke. Ved at smøre godt med danske fødevarer og snaps i de forskellige trin i Gestapos hierarki, blev der nået frem til en løsning, som kunne opfylde betingelserne i aftalen. Prisen var dog endog meget høj for andre kz-fanger. Aftalen indebar nemlig, at ikke-skandinaviske kz-fanger skulle flyttes fra Neuengamme-lejren til andre lejre i omegnen af Hannover, og at denne transport skulle foretages af Svensk Røde Kors. Når dette var sket og der 14 POLITIHISTORISK FORENING

15 derved var skabt plads - kunne transporterne af skandinaviske fanger til Neuengamme fortsætte. Aftalen om flytningen blev gennemført. Lidt kynisk kan man sige, at franskmænd, russere og polakker, der menneskeligt var i en meget dårlig forfatning efter lang tids internering, betalte prisen for, at skandinaverne kunne blive samlet i Neuengamme. De reddede I dagene omkring den 20. april blev ca danske og norske fanger hjemført fra Neuengamme. I marts og april blev i alt godt fanger hjemført. Fra venstre SS-Obersturmbannführer dr. Rennau, greve Folke Bernadotte og læge Johannes Holm i Tyskland i marts Arkivfoto. Ud over de internerede danskere og nordmænd blev også et stort antal franske og polske kvinder omfattet af redningsaktionen. Ved dansk hjælp - enten som en ren dansk redningsaktion eller som en del af Bernadotte-aktionen - blev der i tiden fra 5. december 1944 til den 4. maj 1945 gennemført omkring 50 transporter. I alt blev mennesker hjemført. Tavshed Hurtigt efter befrielsen opstod diskussionen, om Bernadotte havde fået tillagt for megen ære af redningsaktionen. Folke Bernadotte udgav allerede i juni MYTEN BERNADOTTE 15

16 Stift Rosenborg ved Hamburg var et alderdomshjem for gamle danskere i Tyskland, der blandt andet blev anvendt som depot for Røde Kors-pakkerne. Arkivfoto sin bog 'Slutet' om sine forhandlinger i Tyskland i forbindelse med redningsaktionen. Bogen er stærkt selvpromoverende og levner stort set ikke plads til andre end Bernadotte selv. De involverede danske personer besluttede alligevel ikke at ytre sig. Holdningen var, at selv om den norske og danske indsats spillede en væsentlig rolle i de officielle svenske redegørelser, havde Folke Bernadottes medvirken formentligt været af afgørende betydning. En af de centrale aktører i redningsaktionen, læge Johannes Holm, udgav i 1984 bogen 'Sandheden om de hvide busser' baseret på sine personlige oplevelser. Som forklaring på, ingen tidligere havde ytret sig om det historiske forløb, skriver han blandt andet: I juli 1945 inviterede Frants Hvass alle os, der havde haft ledende funktioner i "Det Danske Hjælpekorps" til middag i sin lejlighed på Amager. Det var første - og eneste - gang vi mødtes efter at hjælpekorpset havde løst den opgave, for hvilket det var blevet skabt. Danmark havde igen fået en regering, og spørgsmålet om hvilken slags rapport, der skulle gives til regeringen og offentligheden om Det Danske Hjælpekorps blev bragt frem. 16 POLITIHISTORISK FORENING

17 Det var ingen luksusferie at være CBU-chauffør. Arkivfoto. Danske CBU-chauffører. Nr. 2 fra højre er Henry Lausten, Års, der i april 1945 var med til at hente kz-fangerne hjem. Der var 6 bårer i ambulancen, men da der også skulle være plads Røde Kors-personalet, kunne de kun have 4 syge med ad gangen. Ud over soldaterlønnen og kosten fik de 10 cigaretter, 7 øl og ½ flaske snaps pr. tur. Privatfoto. MYTEN BERNADOTTE 17

18 Ikke alle danske politifolk var syge. Her ses nogle under en frokostpause på vej hjem fra Tyskland. Arkivfoto. Efter forslag fra Frantz Hvass og stærkt støttet af Hans Henrik Koch blev det bestemt, at ingen rapport skulle skrives. Vi var enige om, at svenskerne i høj grad havde brug for den "good-will", som gennemførelsen af fangetransporterne kunne skabe for Sverige i Norge og i Danmark. Vi lovede hinanden, at ingen af os ville bidrage til nogen form for offentliggørelse af hjælpekorpsets virksomhed i de første mange år. De øvrige aktører i denne historiske hjælpeaktion fik heller ikke skrevet nogen redegørelse efter. En af årsagerne var, at der trods alt var stor taknemmelighed over for svenskerne, der under hele krigen også havde modtaget et stort antal modstandsfolk og jøder. Det neutrale Sverige havde brug for goodwill over for de allierede, og derfor var det nok ikke det rigtige tidspunkt for kritik. Endelig var der den krølle på historien, at Folke Bernadotte var i familie med vores kronprinsesse Ingrid - og tiden var ikke til røre omkring kongehuset. Jørgen H. Barfod løftede i 1969 lidt af sløret for den historiske sammenhæng i bogen 'Helvede har mange navne', men det gav ikke megen reaktion i offentligheden. Da Johannes Holms udgav sin bog i 1984 medførte det reaktioner i dele af pressen, men tilsyneladende ikke nok til i almindelighed at røre ved Folke Bernadottes eftermæle. Myten om greve Folke Bernadotte som den store helt og redningsmand har fået lov at leve i bedste velgående. Men det er uden for enhver diskussion, 18 POLITIHISTORISK FORENING

19 at uden et stort og egennyttigt engagement fra en lang, lang række danskere, ville den store hjælpeaktion i situationen ikke være blevet den succes, som den blev. Der er skrevet en del bøger og artikler om redningsaktionen og De Hvide Busser, men især kan der henvises til nedennævnte bøger, hvis man vil have en mere detaljeret viden om det historiske forløb: Reddet fra Hitlers Helvede, Hans Sode-Madsen, Aschehoug 2005 Sandheden om De Hvide Busser, Johannes Holm, Samlerens Forlag 1984 Helvede har mange navne, Jørgen H. Barfod, Forlaget Zac 1969 Gads leksikon om dansk besættelsestid , Gads Forlag 2005 MYTEN BERNADOTTE 19

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 000 I året 1 døde der mange flere civile tyskere i Danmark end der døde af danskere på grund af krigen - selvom vi tager

Læs mere

De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++

De Hvide Busser. er du (med-) borger +++++++++++ + +++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ ++++++++++++ + ++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++ + +++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++ +++++++++++++++++

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Robert Børnum Frederiksberg Allé 66 1820 Frederiksberg C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid gældende

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård.

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. HVALSØ BOLIGSELSKAB 15. december 2014 Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. Deltagere: Gitte Geertsen, Troels Andersen, Maria Larsen, Charlotte Nielsen, Bettina

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

5 Duckwitz redegørelse efter krigen

5 Duckwitz redegørelse efter krigen 5 Duckwitz redegørelse efter krigen Dr. Best havde i det første år af sin tjenestetid afgivet så mange prøver på en sund politisk indstilling, at jeg ikke var i tvivl om, at han også var modtagelig for

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

KENDELSE. Den 29. juni 2009 underskrev klager og de indklagede en formidlingsaftale om salg af klagers ejendom til en kontantpris på kr. 1.395.000,00.

KENDELSE. Den 29. juni 2009 underskrev klager og de indklagede en formidlingsaftale om salg af klagers ejendom til en kontantpris på kr. 1.395.000,00. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Henning Ulriksen og Flemming Hansen Bredgade 5 5450 Otterup Nævnet har modtaget klagen den 18. januar 2010. Klagen angår

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejerlejlighed og indgik derfor den 28. april 2008 en formidlingsaftale med de indklagede. 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Bengtson & Frydendall A/S Strandvejen 132 A 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes de indklagede, at skødets tinglysning blev

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: "Maskerne Falder"

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: Maskerne Falder Breaking News: Sensation I dag den 9. April 2012 er det 72 år siden: Historien er stadig besat - befri de båndlagte arkiver i Rigsarkivet... "Overlærer Petersen" solgte Danmark den 17. marts 1940... Danmark

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S Labæk 10 4300 Holbæk Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal tåle en salærreduktion på grund af dårligt mæglerarbejde.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Refusion af togbillet, klagegebyr inkl. overførselsudgift samt udgifter til korrespondance/tlf.

Refusion af togbillet, klagegebyr inkl. overførselsudgift samt udgifter til korrespondance/tlf. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0044 Klageren: XX 9900 Frederikshavn Indklagede: DSB Fjern- og Regionaltog Klagen vedrører: Refusion af togbillet, klagegebyr inkl. overførselsudgift

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Maja Fogets beskrivelse af den første danske redningsaktion til Buchenwald og Neuengamme december 1944

Maja Fogets beskrivelse af den første danske redningsaktion til Buchenwald og Neuengamme december 1944 Maja Fogets beskrivelse af den første danske redningsaktion til Buchenwald og Neuengamme december 1944 hjembringelse af danske politibetjente fra koncentrationslejren Buchenwald Afskrift af et fotokopieret

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Frøslevlejrens Venner

Frøslevlejrens Venner december 2012 Nyt fra Frøslevlejrens Venner Find os på nettet www.froeslevlejrensvenner.dk - er vor adresse på internettet. Der offentliggør vi alt hvad der sker i foreningen. Bestyrelsen FORMAND: Oluf

Læs mere

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ]

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark 1940 1945

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark 1940 1945 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark 1940 1945 En Gestapo-officers dobbeltspil. Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Tilstede var: Richard Andersen (RA), formand for Dansk Fåreavl. Bjarne

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 2. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har forsinket handlens gennemførelse og dermed er erstatningsansvarlig

Læs mere

De danske asociale. Projektet er udarbejdet af Amanda Winther Manfeld Simonsen Jeppe Kondrup Adelborg Lærke Ea Goodale

De danske asociale. Projektet er udarbejdet af Amanda Winther Manfeld Simonsen Jeppe Kondrup Adelborg Lærke Ea Goodale De danske asociale Projektet er udarbejdet af Amanda Winther Manfeld Simonsen Jeppe Kondrup Adelborg Lærke Ea Goodale Bachelorprojekt Astrid Stockmarr Emil Krog Mortensen Vejleder: Claus Bundgård Christensen

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Telefonservicemåling hos Landsskatteretten

Telefonservicemåling hos Landsskatteretten Analysefirmaet Tele Consult A/S Valhalvej 1 DK-8230 Åbyhøj Telefon: 89 48 30 48 Fax: 89 48 30 58 E-mail: telecon@image.dk Telefonservicemåling hos Landsskatteretten Navneopkald 1. september - 10. oktober

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

KENDELSE. Klager, der havde fast bopæl i Norge, ønskede at købe en lejlighed, hun kunne bo i, når hun besøgte sin familie i Danmark.

KENDELSE. Klager, der havde fast bopæl i Norge, ønskede at købe en lejlighed, hun kunne bo i, når hun besøgte sin familie i Danmark. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Palle Ørtoft v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget klagen den 15. marts 2010. Klagen angår

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse Forsikringens omfang. 1. Hvem er dækket af forsikringen? 2. Hvor gælder forsikringen? 3. Hvilke skader

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere