28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april /4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

Transkript

1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april /4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/ kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede Best i lufthavnen, og Best, der var helt "slået ud", meddelte, at han var faldet i unåde hos Hitler, at han medbragte befaling om, at der straks skulle indføres militær undtagelsestilstand i Danmark, og at han strengt taget var sat ud af funktion. Samme dag var der i Nyboder Skole hos general von Hannecken en "Dienstbesprechung, 3 hvori Best, Kpt. og alle de herværende tyske chefer deltog. Drøftelserne angik de i anledning af indførelsen af den militære undtagelsestilstand foreliggende og ligeledes fra Berlin påbudte opgaver, f.eks. opløsningen og interneringen af mandskabet i hær og flåde, anholdelsen af et større antal personer m.m., men om nogen jødeaktion var der ved denne lejlighed overhovedet ikke tale. Befalingen, Best medbragte fra Berlin, gik ud på, at den militære undtagelsestilstand skulle indføres natten mellem den 27' og 28' august, og kort efter Best s tilbagekomst var der fra de militære chefer i Berlin telegrafisk kommet tilsvarende befaling til von Hannecken. Denne erklærede imidlertid på mødet, at han ikke kunne få den fornødne militære sikring færdig til den tid, og undtagelsestilstandens indførelse blev derfor udsat i 24 timer. De første ca. 10 dage efter den militære undtagelsestilstands indførelse var Best strengt taget ikke i funktion, men så kom der fra von Ribbentrop et telegram med befaling til Best om, at han - uden hensyn til den militære undtagelsestilstand - på ny skulle fungere selvstændig i politisk og handelspolitisk henseende. En tilsvarende befaling indgik over de militære chefer til von Hannecken. Den 9/ trådte Best offentlig i funktion igen. Omtrent på samme tid ankom fra Berlin Mildner, Hoffmann m.fl. for at oprette et tysk politi i Danmark. Som protest mod indførelsen af den militære undtagelsestilstand havde Kpt. såvel overfor Best som i Berlin bedt om at blive forflyttet fra Danmark. I Berlin var man uvillig til at føje Kpt., idet man hævdede, at Kpt. var udset til at beklæde en kommende stilling som "Höhere SS und Polizeiführer" i Danmark, men Kpt. fastholdt sin begæring med det resultat, at Pancke fik den nævnte stilling og at Kpt. den 6/ blev forflyttet til Italien til rene værnemagtsopgaver. Kpt, havde efter 27/8 ikke længere kontor i Dagmarhus men i Nyboder Skole, men han havde daglige samtaler med Best. Enten den 31/8 eller 1/9 viste Best Kpt. en kopi af et telegram, som Best da - formentlig samme dag eller dagen før - havde sendt til Berlin. Kpt. læste telegrammet, der indeholdt en oversigt over, dels hvad man allerede havde foretaget, dels hvad man agtede at foretage i rammen af den militære undtagelsestilstand. I telegrammet var også jødespørgsmålet 1

2 nævnt. Kpt. husker, at ordene: "Regelung der Judenfrage" forekom i telegrammet, men Kpt. husker intet om, at der i telegrammet blev foreslået eller krævet nogen aktion mod jøderne i Danmark. Kpt. siger, at hvis Best i et telegram til Berlin har krævet en jødeaktion, ville han formentlig ikke vise dette til Kpt., om hvem han vidste, at han var imod en sådan aktion og ville fraråde den. Kpt. (og Best) vidste, at jødespørgsmålet på det tidspunkt var meget ømfindtligt, og at man i Berlin bare behøvede et "tip" fra den Rigsbefuldmægtigede i Danmark for at slå til. Best kan naturligvis have sendt andre telegrammer til Berlin, som Kpt. ikke har set. Med hensyn til beslaglæggelsen af jødernes ministerialbøger, (medlemslister) 4, bilagene P og Q, forklarer Kpt., at han intet vidste herom, før der en af de første dage i september til von Hannecken indgik melding derom, von Hannecken havde heller ikke vidst derom, før meldingen indgik, og han var meget vred over, at han som den øverstkommanderende på grund af den militære undtagelsestilstand ikke var blevet informeret og havde været medbestemmende, før en sådan aktion var udført. Han gav Kpt. befaling til at undersøge, hvordan det kunne være sket. Kpt. foretog en undersøgelse, han husker, at han derunder var i Dagmarhus, hvor det blev sagt ham, at det var det tyske sikkerhedspoliti, der havde beslaglagt bøgerne. Kpt. kan ikke nu huske, hvem der oplyste dette, men det har muligt være Best. Om den senere beslaglæggelse af ministerialbøger hos jøderne den 17/9 siger Kpt., at om denne erindrer han intet. Kpt. var efter 29/ chef for den indre forvaltning hos von Hannecken og skulle derfor have vidst, at et sådant skridt blev foretaget, han hævder derfor at kunne sige, at det ikke er foretaget fra militær side. For kpt. kom det som lyn fra en klar himmel, da der en dag omkring midten af september 1943 forelå førerbefaling om, at jødeaktionen i Danmark nu skulle foregå. I dette telegram var der ikke fastsat nogen dato for aktionens udførelse. Kpt. var bestyrtet over denne førerbefaling. Han drøftede med Gesandt Barandon, ministerialrat Ebner, von Duckwitz, Generalkonsul Krüger, lederen af Abwehrstelle 5 von Engelmann og flere, hvordan man bedst kunne forhindre aktionen. De var alle enige om, at en sådan aktion ville modarbejde de tyske interesser. Da Kpt. tilbød at rejse til Berlin og gøre forestillinger i Udenrigs-, Indenrigs-, Handels- og Landbrugsministeriet, vandt dette tilslutning. Kpt. forelagde denne plan for von Hannecken, og han erklærede sig indforstået. Med Best talte Kpt. også om rejsen og dens formål. Kpt. vidste, at Best tidligere havde modsat sig en jødeaktion i Danmark, og Kpt. ventede, at Best også nu ville protestere hos sine overordnede, men Best "veg ud" og talte ikke om at protestere, selv om han dog heller ikke modsatte sig Kpt.s rejse. Kpt. rejste til Berlin og gjorde forestillinger i de nævnte ministerier samt hos enkelte personer, han fandt alle steder forståelse for sin begrundelse af det ukloge i at gennemføre en jødeaktion i Danmark, man lovede at videregive, hvad Kpt. havde sagt, og Kpt. rejste derpå hjem til København 2

3 igen. Omtrent samtidig med Kpt.s. tilbagekomst var den nylig her til landet ankomne Mildner også rejst til Berlin for at søge at afvende jødeaktionen. Formentlig 5-6 dage før 1. oktober 1943 kom der imidlertid en ny førerbefaling, hvoraf fremgik, at jødeaktionen skulle gennemføres, og at det skulle ske natten mellem 1' og 2' oktober 1943 samt at det var overdraget Rigsminister Himmler at gennemføre aktionen ved sit nu i Danmark indsatte politiske politi. Kpt. siger, at havde Kpt. vidst, hvad han nu mener at vide, at Best havde forlangt jødeaktionen, havde det været overflødigt for Kpt. at henvende sig i Berlin, for når den Rigsbefuldmægtigede i Danmark forlangte aktionen, havde de pågældende herrer, Kpt. henvendte sig til i Berlin, intet kunne ændre ved befalingen. Kpt. indrømmer, at han i de dage efter første førerbefaling, da han håbede, at jødeaktionen ville blive opgivet, har besvaret forespørgsler fra direktør Svenningsen og departementschef Eivind Larsen undvigende (f.eks. 25/9, Bilag S). Kpt. ønsker tilføjet, at da han plejede at udtale sig klart til de spørgsmål, disse herrer stillede ham, håbede han, at de af hans undvigelse ville udlede, at der var et eller andet i luften. Spurgt, om han var nærværende, da Svenningsen og Eivind Larsen den 29/9 kl havde en sammenkomst med Dr. Best i Dagmarhus, forklarer Kpt., at han ikke har været til stede ved denne sammenkomst. Kpt. erindrer ikke, om han den 1' oktober har haft nogen samtale med Dr. Best om jødeaktionen. Kpt. tilbragte dagen i sit daværende kontor i Kristianiagade, og kl tog han som sædvanlig til sit hjem i Hellerup. Meget muligt kl blev Kpt. ringet op i telefonen af Svenningsen, der bad Kpt. ufortøvet sætte ham i forbindelse med Best, idet han oplyste, at han havde haft en aftale med Best om et møde kl. 18, men han havde fået afbud. Det drejede sig om de hårdnakkede rygter om jødeaktionen. Kpt. lovede at sætte Svenningsen i forbindelse med Dr. Best. Kpt. ringede straks op til Best på hans kontor i Dagmarhus, hvor han var tilstede. Kpt. omtalte løftet til Svenningsen om et møde samme dag kl. 18, som Best havde ladet aflyse. Best lod Kpt. forstå, at han ikke turde tage et møde med Svenningsen. Kpt. foreholdt Best, at nu måtte han underrette den danske regering - nærmere betegnet Svenningsen - om, at jødeaktionen nu kom den følgende nat, ellers måtte han regne med, at Svenningsen gjort til genstand for en sådan behandling ville nedlægge sit embede, og så kunne Best få at se, hvad følgerne ville blive. Best bad Kpt. komme straks til ham i Dagmarhus, hvilket Kpt. gjorde. Her gjorde Kpt. de samme forestillinger for Best og henviste til de alvorlige følger, det kunne få, hvis den danske regering ikke nu i sidste øjeblik før aktionens indledning fik underretning, og efter ca. 1/4 times samtale bad Best Kpt. give Svenningsen underretning om, at jødeaktionen ville komme den følgende nat. Kpt. tog straks til Svenningsens kontor på Christiansborg, hvor han traf Svenningsen og gav ham underretning. Svenningsen oplyste, at han netop fra anden side havde fået tilsvarende oplysning. 3

4 Foreholdt Wäsches forklaring bilag G, side 2 om, at han enten af Kannstein eller Stahlmann erfarede, at det var Best, der af rent taktiske grunde havde foreslået og krævet jødeaktionen for herved at styrke sin politiske position, som efter den 29/-43 var noget dårlig, forklarer Kpt., at det kan ikke være ham, for som forklaret var han dengang ikke klar over, at det var Best, der havde fordret jødeaktionen Kpt. siger, at samtidig med, at det fra Berlin blev meddelt, at jødeaktionen skulle gennemføres ved Rigsfører Himmler og hans politiske politi i Danmark, fik von Hannecken og Kpt. fra Berlin befaling om, at de intet skulle have at gøre med aktionen. I foråret 1943 havde Kpt. givet initiativ til, at en politibataillon "Colm" fra Tyskland var ført hertil og indkvarteret i Alsgade Skole. Det var aftalt med justitsminister Tune Jacobsen, at den ingen eksekutivbeføjelse 6 skulle have, Kpt.s egentlige hensigt med denne foranstaltning var at berolige Berlin. Da jødeaktionen skulle foregå, blev efter ordre fra Berlin endnu en politibataillon fra Norge ført hertil, muligvis havde denne bataillon været her siden 29/8 43. Kpt. ved, at disse 2 batailloner var indsat under jødeaktionen. Han ved også, at der fra Berlin blev sendt en ham ubekendt Sturmbannführer Günther, som skulle spille en større rolle under aktionen, men Kpt. har ikke haft nøjere tilknytning til, hvad han har lavet, og Kpt. har ikke deltaget i nogen "Dienstbesprechung", hvor planen for aktionens gennemførelse er blevet drøftet Kpt. forklarer, at han vidste, at von Duckwitz havde forbindelse med Hedtoft Hansen, H. C. Hansen og Buhl. 7 Kpt. har talt indgående med von Duckwitz om jødeaktionen, og de har søgt at finde ud af, hvordan den kunne afværges. Der blev ikke rent ud mellem dem nævnt, at von Duckwitz skulle underrette de nævnte politikere om aktionens komme, men Kpt. gik ud fra, at von Duckwitz ville gøre dette. Kpt. kender intet til, at Best ved et telegram til Berlin har foranlediget, at von Hannecken fik befaling til at sætte sine soldater ind under jødeaktionen von Hannecken og hans stab var uvillige til at deltage i aktionen i det hele taget siger Kpt. Dr. Best har efter Kpt.s mening haft til hensigt at lade alle de ubehagelige ting "gå over scenen", mens von Hannecken og for den indre forvaltnings vedkommende Kpt., på grund af den militære undtagelsestilstand havde ansvaret, for at han, når den militære undtagelsestilstand var ophævet, kunne have "fri bane" igen. At det må være Best, der har fordret aktionen, finder Ktp. nu bagefter bestyrket derved, at aktionen kom så pludselig og uventet, og at det viste sig umuligt at få den afvendt, skønt det ofte var lykkedes at afvende andre beslutninger og befalinger. Best har i hvert 4

5 fald ikke alvorligt protesteret mod jødeaktionen, da denne var på tale mellem Best og Kpt., som forklaret "veg han ud" i stedet. En følge af denne Best s stilling til aktionen må det have været, at han, som forklaret, den 1' oktober ikke turde træffe direktør Svenningsen. Kannstein Skovbo, Kr.ass. 1) Først i juli 1946 havde folketinget vedtaget en lov, der kunne danne grundlag for et retssag mod Werner Best lov nr. 395 af 12.juli 1946 om straf for krigsforbrydelser og de næste måneder prøvede man stadig at få udlandet til at overtage en retssag mod Best. Denne og de næste kilder viser forarbejdet forud for retssagen, der startede i byretten i sommeren 1947 og hvor en af anklagerne mod Best netop var jødeaktionen 2) Kpt : Komparent en, der møder i retten, et vidne 3) Dienstbesprechung : Tjenstlig samtale 4) Ministerialbog svarer til de kirkebøger, præst og kordegn fører. Det mosaiske Troessamfund havde allerede i 1814 fået tilladelse til at føre sine egne ministerialbøger over fødte, viede og døde. 5) Abwehr : Kontraspionage: Altså arbejde, der arbejder på at afsløre spionage 6) Eksekutivbeføjelser: udøvende myndighed 7) Vilhelm Buhl var i maj 1942 blevet statsminister efter Thorvald Staunings død men måtte efter tysk krav gå af allerede i november, hvor han blev afløst af Scavenius. Han var igen statsminister i befrielsesregeringen maj-oktober