Energipolitik og energistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitik og energistrategi"

Transkript

1 Energipolitik og energistrategi 2008

2 2

3 Forord I takt med de stigende globale klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt, er det blevet stadigt mere nødvendigt at iværksætte handlinger, der kan imødegå denne udvikling. Sønderborg Kommune ønsker med nærværende energipolitik at gå foran i bestræbelsen på at anvende energien mere intelligent. Vi ønsker en fortsat vækst, samtidig med at vi har et mindre energiforbrug og en øget brug af alternativ energi. Dermed kan vi reducere udledningen af CO 2, sådan at Sønderborg Kommune som den første kommune er fuldstændig CO 2-neutral i Sønderborg Kommune står i de kommende år overfor en spændende udvikling inden for energiområdet, hvor mulighederne for at kommunen indtager en førende position er gode. Vi vil i Sønderborg Kommune således udnytte og udbygge vores styrkeposition inden for forskning i og produktion af energivenlige teknologier. Vores visionære mål for reduktion af energiforbrug og CO 2- udledning skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe vækst, velstand og velfærd til gavn for alle i kommunen. Energipolitikken vil understøtte en grøn erhvervsudvikling, der kan fremtidssikre arbejdspladser i kommunen, samt et mere energivenligt bydesign og infrastruktur, der kan give borgere i kommunen bedre muligheder for at leve et mere energivenligt og sundere liv. Vi har i Sønderborg Kommune et stærkt folkeligt fællesskab, der er præget af sammenhængskraft og med plads til alle. Denne styrke vil vi udnytte i bestræbelsen på i fællesskab at møde fremtidens udfordringer og efterlade et stærkt og bæredygtigt samfund til fremtidens generationer. Jan Prokopek Jensen Borgmester 3

4 Energipolitik 2008 Vedtaget 27. marts

5 Indledning Vision Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål om at bidrage til at reducere udledningen af CO 2 til atmosfæren og mindske den menneskeskabte drivhuseffekt. Sønderborg Kommunes vision er således at blive den første kommune, der er fuldstændigt CO 2-neutral i 2029, hvorved Sønderborg Kommune samtidig kan blive et eksempel til efterfølgelse i Danmark og i verden. Visionen om CO 2-neutralitet skal endvidere gå hånd i hånd med en satsning på at understøtte en grøn erhvervsudvikling (Bright Green Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejdspladser i Sønderborg Kommune. Omdrejningspunktet for arbejdet med at gøre Sønderborg til en CO 2-neutral kommune i 2029 er selskabet Project Zero i samarbejde med kommunen. Project Zero er et selskab, der er forankret i en fond med støtte fra Sønderborg Kommune, Bitten & Mads Clausens Fond, SYD ENERGI, DONG Energy og Nordea Fonden. For at medvirke til at omsætte visionen om CO 2-neutralitet til handlinger har Sønderborg Kommune etableret Klimasekretariatet, hvis hovedopgave er at igangsætte og koordinere kommunale tiltag, der følger op på visionen. Nærværende energipolitik er Byrådets udmelding om hvordan kommunen skal nå det overordnede mål om CO 2-neutralitet i Politikken revideres i hver byrådsperiode. Sammen med energipolitikken følger en energistrategi, der følger op på energipolitikkens indsatsområder og udpeger initiativer og tiltag. Strategien revideres hvert andet år. Sønderborg Kommunes energipolitik tager afsæt i følgende vision vedtaget af Byrådet: Det er Sønderborg Kommunes vision at opnå CO 2-neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2-neutral energi. Det kommunale energiforbrug skal være nedsat med 20 % i 2009 målt i forhold til energiforbruget i Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i Det resterende energiforbrug skal stamme fra CO 2-neutral energi i Det står klart for Byrådet, at visionen om at nå CO 2-neutralitet i 2029 skal gælde for hele kommunen geografisk set. Derfor forholder politikken sig både til boliger, erhverv, institutioner, trafik m.v. placeret i byerne og på landet. Politikken vedrører altså alle kommunens borgere og arbejdstagere, som alle skal deltage i at løfte visionen, før den kan blive til virkelighed. Sønderborg Kommune som arbejdsplads og offentlig myndighed vil desuden gå forrest i tiltagene for at opnå visionen, og derfra skal initiativerne brede sig som ringe i vandet. I det følgende vil Sønderborg Kommune som geografisk enhed blive benævnt Sønderborg, mens Sønderborg Kommune vil referere til den kommunale virksomhed. Udgangspunktet for at nå visionen er en samlet oversigt over Sønderborgs CO 2-udledning på nuværende tidspunkt en såkaldt CO 2-baseline. Udarbejdelsen af denne CO 2-baseline er opstartet primo Med baselinen bliver det muligt, dels at vurdere hvor der mest fornuftigt kan sættes ind for at opnå de største energibesparelser, og dels at holde regnskab med om målsætningerne for CO 2-reduktionen opfyldes. I visionen fokuseres på den CO 2-udledning, der stammer fra produktion af energi til opvarmning, el forbrug, vandforbrug, brændstof til køretøjer og maskiner samt behandling af affald. 5

6 Indsatsområder Byrådet har udpeget følgende 8 indsatsområder med en række initiativer som væsentlige for at opfylde visionen. I energistrategien redegøres mere uddybende for, hvordan hvert enkelt indsatsområde kan operationaliseres. 1 Kommunal virksomhed Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO 2-neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken. Byrådet vil oprette en energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen. Byrådet ønsker, at der indføres et energiledelsessystem til at styre kommunens energiforbrug. Byrådet ønsker, der skal være gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag. Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke energirigtigt. Byrådet vil arbejde for, at CO 2-belastningen fra den kommunale bygningsmasse og transport nedbringes. Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi. Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, der arbejder med CO 2-problematikken. Byrådet ønsker at markere Sønderborg som en energivenlig kommune i forbindelse med klimatopmødet i By- og kommunestrukturen Byrådet ønsker, at Sønderborg skal være en CO 2-neutral kommune i udvikling og vækst. Arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO 2-neutralitet. Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling af byerne skal sigte på et mere energivenligt bydesign. 3 Byggeri Byrådet vil arbejde for, at bygningsmassen har et minimalt behov for tilført energi. Byrådet vil derfor i nye lokalplaner stille krav om, at byggeri opføres som minimum lavenergibyggeri klasse 1 efter bygningsreglementet. Desuden ønsker Byrådet, at renoveringer og ombygninger af eksisterende bygninger skal foretages så de bidrager til et mindre behov for tilført energi. 4 Transport og infrastruktur Byrådet vil arbejde for at nedbringe CO 2-udslippet fra transport ved at tilbyde gode muligheder for alternative CO 2-besparende transportformer og arbejde for en bedre og mere attraktiv offentlig transport. Byrådet ønsker, at den offentlige transport ændres til en mere CO 2-besparende transportform. Teknologien er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift, så derfor vil ændringen ske på længere sigt. Byrådet vil arbejde for at etablere et veludbygget stisystem og således gøre det attraktivt at cykle og vandre. 5 Erhverv og landbrug Byrådet vil understøtte en grøn erhvervsudvikling med fokus på energivenlige produkter og teknologier. Byrådet ønsker, at Sønderborg udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi. Derfor skal kommunens virksomheder gives optimale muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Byrådet ønsker at gå i dialog med landbruget om nedbringelse af CO 2 i produktionen. Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke erhvervsklynger med fokus på energiområdet. 6 Energikilder og genanvendelse Byrådet vil arbejde for at tilpasse sin strategi efter de til en hver tid bedste teknologiske løsninger inden for CO 2- neutral energiproduktion. Byrådet vil arbejde for produktion af CO 2-neutral energi i kommunen. Byrådet forventer, at brint bliver interessant som energibærer i fremtiden. Derfor ønsker Byrådet at støtte udviklingsprojekter på brintområdet. Byrådet vil arbejde for 100 % genanvendelse af kommunens affald, herunder reducere affaldsmængden, øge genanvendelse og affaldssortering og øge befolkningens bevidsthed om affald generelt og særligt blandt de kommende generationer. Byrådet vil arbejde for, at vandforbruget reduceres i kommunen. 7 Turisme og fritid Showcases skal medvirke til at markedsføre Sønderborg som en visionær, energirigtig og grøn kommune. Byrådet ønsker at styrke erhvervsturismen. Sønderborg skal markedsføres på at kunne tilbyde attraktive og unikke ferie- og fritidsoplevelser med CO 2- neutralitet som grundstamme. 8 Uddannelse Byrådet ønsker at styrke viden og forskning inden for energiområdet på uddannelsesinstitutionerne (fra ABC til PhD). Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke uddannelsesklynger med fokus på energiområdet. Byrådet ønsker, at kendskabet til brint skal udbredes til hele kommunens befolkning. 6

7 Definitioner og forklaringer Bæredygtig udvikling Kernen i bæredygtig udvikling er, at vi skal have det godt nu og her, men vi skal også sikre, at vores børn og børnebørn samt deres efterkommere har mulighed for et godt liv. Derfor skal vi f.eks. sikre, at dyre- og plantearter ikke udryddes, at der er tilstrækkelige energiressourcer og at vores affald ikke efterlades ubehandlet. En bæredygtig udvikling er altså en udvikling, der imødekommer nutidens behov, øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier, uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov. CO 2-neutralitet CO 2-neutralitet betyder, at Sønderborg som geografisk enhed ikke bidrager til en øget mængde af CO 2 i atmosfæren. I tråd med forståelsen af bæredygtig udvikling handler CO 2- neutralitet endvidere om, at Sønderborg Kommune bidrager til at efterlade en miljø- og klimamæssig bedre verden til de kommende generationer gennem et reduceret energiforbrug, anvendelse af nye energiteknologier, omlægning af forsyning m.v. Drivhuseffekt Drivhuseffekten beskriver det fænomen, at en større del af den varmestråling, der stammer fra solens opvarmning af jorden bliver holdt tilbage af skyer, partikler og visse luftarter i atmosfæren. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. En del af de luftarter, der sendes ud i atmosfæren af det moderne industrisamfund er drivhusgasser. Den vigtigste er kuldioxid (CO 2). Denne luftart forekommer naturligt i atmosfæren, men koncentrationen er vokset med ca. 35 % siden den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede. Kulstoffets kredsløb Kulstof findes i alt organisk materiale (planter og dyr m.v.), og det findes ydermere i undergrunden i form af olie, kul og gas. Disse fossile brændstoffer stammer fra organisk materiale, der har ligget under jorden ca. 100 mio. år. Ved forbrænding omdannes kulstoffet i materialet til luftarten kuldioxid, CO 2, hvorved atmosfærens indhold af CO 2 stiger. Planter og træer optager naturligt CO 2 fra atmosfæren under fotosyntesen og omdannes til organisk materiale igen ved forrådnelse. Energiforbrug og -produktion Som følge af visionen skal energiforbruget inden for kommunegrænsen nedbringes. Samtidig skal energiproduktionen gøres CO 2-neutral; her fokuseres udelukkende på den energiproduktion, der sker inden for kommunegrænsen. Naturligvis stammer en del af den energi, der forbruges i Sønderborg, fra produktion andre steder i landet, fordi energisystemerne hænger sammen. Det globale perspektiv Jordens overfladetemperatur er steget med ca. 0,7 grader de sidste 100 år. FN s klimapanel fortæller os, at dele af denne opvarmning utvivlsomt skyldes menneskeskabt drivhuseffekt, og at denne effekt vil stige i fremtiden, hvis ikke vi gør noget ved menneskets udledning af drivhusgasser. FN s klimapanel forudser endvidere, at menneskets påvirkning af klimaet gennem afbrænding af fossile brændstoffer vil resultere i mere ekstreme hændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere. Udfordringen er således klar. Der skal handling til nu, hvis vi skal vende udviklingen. Sønderborg Kommune har derfor sat sig selv det ambitiøse mål om at blive den første CO 2-neutrale kommune i Kyoto-protokollen Danmark tiltrådte i maj 2002 Kyoto-protokollen og er sammen med de øvrige EU-lande forpligtet til at nedbringe EU s samlede udledninger af drivhusgasser med 8 % set i forhold til 1990-niveauet. I henhold til EU s aftalte byrdefordeling skal Danmark reducere sine udledninger med 21 %, og på den baggrund har Regeringen i 2007 udarbejdet energipolitikken: En visionær energipolitik frem mod Heri er visionen, at Danmark på lang sigt skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer. Målene for 2025 er endvidere, at andelen af vedvarende energi skal fordobles til mindst 30 % af det samlede forbrug, at det samlede energiforbrug ikke må stige, og at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15 %. Sønderborg Kommunes energipolitik understøtter Regeringens energipolitik, på de tre nævnte punkter, men går videre end det. CO 2-neutral energi Ved CO 2-neutral energi forstås energi, der er produceret uden at bidrage til en øget mængde af CO 2 til atmosfæren. 7

8 8

9 Energistrategi 2008 Opfølgning på energipolitik Vedtaget 27. marts

10 Energistrategi 2008 Energistrategi 2008 indeholder en række initiativer, der skal medvirke til at virkeliggøre Byrådets Energipolitik Energistrategien skal revideres hvert andet år, mens energipolitikken skal revideres hvert fjerde år. Initiativerne i strategien er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge, og ansvaret for at udvælge og konkretisere initiativerne i egentlige handlinger placeres hos Klimasekretariatet. I forbindelse med budgetlægningsfasen for budget 2009 skal handlinger og dertilhørende økonomi beskrives. Energistrategien er opdelt i de samme 8 indsatsområder som energipolitikken, og hvert område indledes med en liste over initiativerne. 10

11 1 Kommunal virksomhed Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO 2-neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken. Byrådet vil oprette en energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen. Byrådet ønsker, at der indføres et energiledelsessystem til at styre kommunens energiforbrug. Byrådet ønsker, der skal være gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag. Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke energirigtigt. Byrådet vil arbejde for, at CO 2-belastningen fra den kommunale bygningsmasse og transport nedbringes. Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi. Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, der arbejder med CO 2-problematikken. Byrådet ønsker at markere Sønderborg som en energivenlig kommune i forbindelse med klimatopmødet i Initiativer Løbende revidere og offentliggøre energipolitik med energistrategi samt status for initiativerne Dette vil sikre en opfølgning på energibesparelserne samt give alle mulighed for indsigt i kommunens initiativer. Indføre et energiledelsessystem i kommunale bygninger Et energiledelsessystem giver mulighed for effektiv styring og koordination af spareindsatsen, og det skal derfor anvendes som et værktøj til at opnå væsentlige reduktioner i energiforbruget i kommunalt regi. De organisatoriske og administrative procedurer og instrukser for et energiledelsessystem skal udarbejdes. Udarbejde en kommunal CO 2-baseline Som udgangspunkt for energiledelsen skal kommunens nuværende energiforbrug opgøres i en CO 2-baseline, der er en oversigt over det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger og anlæg. Denne baseline skal anvendes til at lokalisere forbedringsmuligheder, som afstemmes i forhold til rentabilitet. Baseline og energiledelsessystemet skal ligeledes bruges til at dokumentere at mål og delmål nås og effekten af de enkelte tiltag. Uddanne kommunens serviceledere til at gennemføre energisparetiltag på institutionerne Serviceledere på kommunens institutioner (skoler, børnehaver, centre mv.) er centrale personer i at anvende energiledelsessystemet som værktøj til at opnå energibesparelser på deres institutioner. Oprette en energifond og fastlægge procedure for anvendelse af fondsmidlerne Klimasekretariatet får ansvaret for fonden. Energibesparelser i kommunale bygninger med en simpel tilbagebetalingstid på op til 7-10 år skal gennemføres og betales ud af energifonden. Indgå Kurveknækker-aftale med Elsparefonden Kurveknækker-aftalen er en frivillig aftale, hvor kommunen sætter et fast mål for elbesparelser, og Elsparefonden bidrager med coaching, værktøjer og informationsmateriale til hjælp for at opnå målet. Aftalen kan bruges som et værktøj til at nedbringe elforbruget i de kommunale bygninger. Motivere kommunens medarbejdere til at udvise mere energi - rigtig adfærd Sønderborg Kommune som arbejdsplads og myndighed vil selv gå forrest i tiltagene for at reducere CO 2-udledningerne i kommunen. Derfor er det højt prioriteret, at de kommunalt ansatte udviser energirigtig adfærd på deres arbejdsplads, og at energibesparende teknologi implementeres. Motivationen for ændret adfærd skal ske gennem forskellige kreative arrangementer, synliggørelse af det eksisterende forbrug og løbende information. Kommunen beskæftiger cirka personer. Det betyder, at op mod 10 % af kommunens befolkning på denne måde får nyttig viden om energibesparelser. Mulighederne for tekniske løsninger, der kan spare energi, skal undersøges. En mulighed kan være udstyr til videokonferencer mellem rådhusene, så transportbehovet mindskes. Prioritere indkøb af CO 2-besparende biler til kommunalt brug Når kommunens biler udskiftes, skal muligheden for køb af CO 2-besparende biler vurderes i forhold til økonomi og driftssikkerhed. Udarbejde informationsmateriale til kommunens decentrale indkøbere for at motivere til energirigtige indkøb Størstedelen af de kommunale indkøb sker i de decentrale institutioner. De decentrale indkøbere skal derfor motiveres til at vælge energirigtige løsninger. Det kan blandt andet ske gennem en let tilgængelig vejledning, der synliggør økonomiske samt miljømæssige konsekvenser. Kommunens centrale indkøbsfunktion har opstartet arbejdet. Lægge vægt på konsekvenserne for energiforbruget ved offentlige udbud I Sønderborg Kommunens udbudsskabelon indgår en fast stillingtagen til miljømæssige konsekvenser, dette punkt bør suppleres med et større fokus på energibesparende løsninger. Overveje om de kommunale institutioner løbende skal udarbejde en handlingsplan, for hvordan deres arbejdsplads kan bidrage til at nedbringe CO 2-udledningen En handlingsplan forpligtiger de enkelte institutioner til at tænke over mulighederne for energibesparelser. Institutionerne skal vejledes og gives et værktøj til let at få overblik over sparemulighederne og de økonomiske konsekvenser, f.eks. gennem et CO 2-regnskab. Løbende støtte og udarbejde arrangementer, der øger borgernes bevidsthed om energibesparelser Arrangementerne kan bestå i forskellige kreative og oplysende 11

12 arrangementer, kampagner m.v. Mulighederne for, at kommunen, f.eks. som en del af en kampagne, tilbyder vejledning på energiområdet til private familier, kan undersøges. Prioritere energibesparende løsninger når elektrisk udstyr ind købes kommunalt Elforbrugende udstyr i den kommunale organisation så som computere, belysning mv. udskiftes løbende. Ved bevidst at vælge energibesparende alternativer vil investeringerne øges, men samtidig vil driftsudgifterne nedbringes, og merudgifterne vil blive tjent ind. F.eks. viser et overslag, at en investering i elspareskinner til kommunens cirka arbejdsstationer vil kunne betale sig hjem efter kun tre måneder. Vurdere påvirkningen af kommunens CO 2-udledning i alle udvalgssager Ved at indføre et fast vurderingspunkt i udvalgssager sikres, at CO 2-belastningen i en beslutning synliggøres, og at mulige alternativer overvejes. Indgå i et internationalt bynetværk med CO 2-neutralitet som fokus Temaudvalget får ansvaret for at kommunen indgår aftale om et bynetværk, der kan styrke vidensdeling om CO 2-besparelser. 12

13 2 By- og kommunestrukturen Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker, at Sønderborg skal være en CO 2-neutral kommune i udvikling og vækst. Arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO 2-neutralitet. Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling af byerne skal sigte på et mere energivenligt bydesign. Initiativer Udarbejde en energi- og miljømæssig bæredygtig byplan for kommunen, der skal implementeres i den kommende kommuneplanlægning En bys struktur opbygning og fordeling af funktioner vil have betydning for energiforbruget blandt byens borgere. Derfor skal det undersøges, hvordan byerne i fremtiden skal udvikle sig. F.eks. kan der udpeges områder til fortætning, lægges en plan for en effektiv infrastruktur, der minimerer transportbehovet og øger mulighederne for at gå eller cykle, samt sikrer en optimal fordeling af funktionerne. Øge kommunens grønne områder Planlægning på kommunalt og lokalt niveau kan indeholde arealudlæg til flere grønne områder, med henblik på at øge optaget af CO 2 i planter. Ligeledes kan det indskrives i kommunens forpagtningsaftaler, at markerne skal holdes grønne hele året. Aktivt tage stilling til hvordan energibesparende tiltag kan kombineres med god arkitektur, en effektiv funktionalitet og bevaring af kulturarven i kommende lokalplaner og kommunale nybyggerier Det er vigtigt at understrege, at målet om CO 2-neutralitet skal opnås samtidig med stadig økonomisk vækst og udvikling i kommunen. Profilere showcases som f.eks. havneomdannelsen (Bright Green Harbour) Showcases skal anvendes til at fortælle om kommunens fokus på teknologiudvikling og miljømæssig ansvarlighed. Målet er at styrke kommunens profil og bidrage positivt til bosætningen i kommunen til gavn for blandt andet erhvervsliv. 13

14 3 Byggeri Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for, at bygningsmassen har et minimalt behov for tilført energi. Byrådet vil derfor i nye lokalplaner stille krav om, at byggeri opføres som minimum lavenergibyggeri klasse 1 efter bygningsreglementet. Desuden ønsker Byrådet, at renoveringer og ombygninger af eksisterende bygninger skal foretages så de bidrager til et mindre behov for tilført energi. Initiativer Opføre fremtidigt kommunalt byggeri som minimum lavenergibyggeri, klasse 1, og så vidt muligt gøre brug af integreret energidesign Det kommunale byggeri skal være forbillede for fremtidens byggeri i kommunen. Med ny teknologi og viden om energieffektivt byggeri er det blevet muligt at konstruere bygninger, der stort set ikke har behov for tilført energi. Dels er husene isoleret så godt, at varmetabet er reduceret kraftigt, og dels kan energibehovet dækkes via egen bæredygtig energiproduktion fra f.eks. varmepumper, varmegenvinding, solvarme, solceller mv. For at få den bedste effekt bør lavenergikonceptet indtænkes i bygningens projektering såkaldt integreret energidesign så arkitektur og energieffektivitet går hånd i hånd. Lavenergibyggeri vurderes at kræve en merinvestering på cirka 10 %. I lokalplaner stille krav om at nyt byggeri som minimum skal opføres som lavenergibyggeri, klasse 1 Kommunen har mulighed for at kræve privat byggeri opført som lavenergibyggeri i nye lokalplanområder. I den nationale energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fremgår, at lavenergibyggeri, klasse 1, vil blive standardkrav i senest Således vil Sønderborg være et skridt foran de nationale krav. Når kommunen vælger at gå foran i bestræbelserne på at nedbringe energiforbruget i den fremtidige bygningsmasse, bør det følges op med uddannelse af kommunens byggesagsbehandling, så kommunen anvender den nyeste viden på området. Informere borgerne om fordelene ved energibesparende løsninger i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til nybyggeri og renoveringer Informationsmateriale kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med andre kommuner for at udnytte faglig sparring på tværs af kommuner og opnå ressourcebesparelser. 14

15 4 Transport og infrastruktur Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for at nedbringe CO 2-udslippet fra transport ved at tilbyde gode muligheder for alternative CO 2-besparende transportformer og arbejde for en bedre og mere attraktiv offentlig transport. Byrådet ønsker, at den offentlige transport ændres til en mere CO 2-besparende transportform. Teknologien er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift, så derfor vil ændringen ske på længere sigt. Byrådet vil arbejde for at etablere et veludbygget stisystem og således gøre det attraktivt at cykle og vandre. Initiativer Udarbejde en samlet infrastrukturplan for kommunen så der sikres en optimal sammenbinding af kommunens funktioner Fra statslig side arbejdes der med en samlet plan for infrastrukturen i Danmark, som vil være regulerende for infrastrukturen i Regionerne og herunder Region Syddanmark. I Region Syddanmarks Forslag til Strategi for bæredygtig udvikling anføres, at der vil blive fulgt op på udviklingen på området, og at fokus vil være på såvel trængselsproblemer og transport til tyndt befolkede områder som på klimaproblematikken. I forlængelse heraf og i tråd med den kommende kommuneplan bør der udarbejdes en infrastrukturplan for kommunen, der indtænker energivenligt bydesign og gode muligheder for alternative transportmuligheder frem for biltransport. Sikre kort afstand til dagligdagsfunktionerne Behovet for transport stiger jo længere der er mellem dagligdagens funktioner hjem, job, indkøb og fritidsaktiviteter derfor bør der arbejdes med en optimeret funktionsfordeling i kommunen, så flest muligt får kort til dagligdagsfunktionerne. Dette skal følges op med gode muligheder for at cykle eller gå mellem boligområderne og dagligdagsfunktionerne. Optimere den offentlige transport og tilskynde til samkørsel ved jobpendling Persontransporten har primært tre formål: jobpendling, indkøb og fritidskørsel. Der kræves forskellige virkemidler for at mindske transportbehovet alt efter transportens formål. Jobpendlingen er den mest rutineprægede, og derfor kan den også til en vis grad erstattes af samkørsel eller effektiv og attraktiv kollektiv transport. Den offentlige transport bør hele tiden optimeres med henblik på at få flest muligt mennesker til at benytte den. Løbende vurdere mulighederne for offentlig transport baseret på CO 2-besparende brændstof i forhold til økonomi og driftssikkerhed Et skift til kollektiv transport drevet af alternativ, CO 2-besparende brændstof skal ske på længere sigt, da teknologien ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift. Desuden er passagerantallet i Sønderborg ikke tilstrækkeligt stort til at bære et forsøg med en alternativ transportform, derfor må Sønderborg Kommune afvente den teknologiske udvikling, men mulighederne skal vurderes løbende. Undersøge mulighederne for opladningsstationer til el-biler f.eks. placeret i trafikknudepunkter som motorvejstilslutning med samkørselsplads og ved bus- og togstation For at nedbringe CO 2-udledningen fra kommunens transport væsentligt skal en betydelig del af transporten foregå på basis af alternative energiformer. Det kan være i form af el-biler, der oplades med grøn strøm via offentligt tilgængelige opladningsstationer. Kommunen skal desuden løbende sikre de bedste muligheder for at udnytte ny teknologi i transportsektoren, det kan f.eks. være i forhold til brintbiler, biobrændstof og lignende. Opsætte P-informationstavler I mange byer kan det specielt i myldretiden være svært at finde en P-plads. Dette gælder eksempelvis også Sønderborg by. Der bør derfor opstilles intelligente P-informationstavler på udvalgte steder i byerne. Dette vil minimere kørsel, hvor folk leder efter P-pladser. Igangsætte og deltage i kampagner for at minimere motoriseret transport Der bør eksempelvis opfordres til at tage bussen, øge andelen af samkørsel og motivere folk til at cykle på arbejde og i skole. Sikre gode stiforbindelser for bløde trafikanter Gode, velplacerede stiforbindelser kan medvirke til at motivere folk til at vælge cyklen frem for bilen på de kortere ture. Netop korte ture i bil er særligt energikrævende, fordi motoren ikke er opvarmet, og der typisk er mange standsning er i kørslen. Der er i kommunen udarbejdet en stiplan med handlingsplan, og økonomiske ressourcer til realisering er afsat. 15

16 5 Erhverv og landbrug Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil understøtte en grøn erhvervsudvikling med fokus på energivenlige produkter og teknologier. Byrådet ønsker, at Sønderborg udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi. Derfor skal kommunens virksomheder gives optimale muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Byrådet ønsker at gå i dialog med landbruget om nedbringelse af CO 2 i produktionen. Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke erhvervsklynger med fokus på energiområdet. Initiativer Undersøge mulighederne for at kommunen kan yde økonomisk hjælp til erhvervsbyggeri baseret på energirigtigt princip For at motivere erhvervslivet til at bygge energirigtigt skal det undersøges, om kommunen kan tilbyde eksempelvis rabatter på afgifter en årrække. Konsekvenserne heraf skal undersøges. Undersøge muligheden for at virksomheder kan bruge eksisterende kommunale bygninger og anlæg til forsøg og demonstrationer på energiområdet Dette vil understøtte kommunens virksomheder i deres teknologiudvikling inden for energiområdet. Dermed lettes virksomhedernes proces, og kommunen giver sig selv et udstillingsvindue. Undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg Biogasanlæg kan både afhjælpe gylleproblemer i landbruget og producere vedvarende energi, dermed er det en attraktiv løsning. Derfor vil kommunen i samarbejde med landbruget undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg. Arbejde for at nedbringe energiforbruget i landbruget I forbindelse med miljøgodkendelser skal ansøger dokumentere, at den bedste aktuelle teknologi anvendes (BAT), ellers kan kommunen kræve brug af energiledelse. I takt med fremtidige miljøgodkendelser vil der således ske energibesparelser i landbruget. Opfordre virksomheder til at fastlægge en energipolitik for virksomhedens produktion samt stille krav til underleverandør ernes procesenergi For at opnå kommunens ambitiøse mål om CO 2-neutralitet er det vigtigt, at kommunen inddrager erhvervslivet i de fremtidige tiltag. Det kan f.eks. gøres ved at samarbejde med virksomheder og andre organisationer for på den måde, at skabe et udstillingsvindue og vise hvordan man kan spare på energien. Samtidig kan samarbejdet have en afsmittende effekt på erhvervslivet, som kan lade sig inspirere og frivilligt igangsætte energisparetiltag. Det er vigtigt, at initiativerne sker bredt i kommunen geografisk set såvel som branchemæssigt, så forankringen og initiativerne når så mange som muligt. Undersøge mulighederne for offentlig/privat partnerskab og andre samarbejder med virksomheder og organisationer med henblik på energisparetiltag Kommunen har mulighed for at benytte sig af offentlig/ private partnerskaber og f.eks. udlicitere opgaver, så private virksomheder naturligt forsøger at finde den bedste løsning totaløkonomisk set til at opnå energibesparelser. 16

17 6 Energikilder og genanvendelse Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for at tilpasse sin strategi efter de til en hver tid bedste teknologiske løsninger inden for CO 2- neutral energiproduktion. Byrådet vil arbejde for produktion af CO 2-neutral energi i kommunen. Byrådet forventer, at brint bliver interessant som energibærer i fremtiden. Derfor ønsker Byrådet at støtte udviklingsprojekter på brintområdet. Byrådet vil arbejde for 100 % genanvendelse af kommunens affald, herunder reducere affaldsmængden, øge genanvendelse og affaldssortering og øge befolkningens bevidsthed om affald generelt og særligt blandt de kommende generationer. Byrådet vil arbejde for, at vandforbruget reduceres i kommunen. Initiativer Undersøge mulighederne for at udnytte biobrændsel til energiproduktion Teknologien skal udnyttes, hvor det nedbringer miljøbelastning en, er økonomisk forsvarligt og giver sikker drift. Fortsætte kommunalt samarbejde med Danfoss om test af et µchp-anlæg Et µchp-anlæg er et anlæg, der producerer både strøm og varme, og som har en størrelse, der passer til typiske parcelhuse. Sønderborg Kommune forventer sig spændende resultater af dette projekt. Anlæggene forsynes af naturgas, som omdannes til brint, men som et delprojekt vil der blive gjort forsøg med at forsyne nogle af anlæggene med biogas. De første anlæg forventes at blive opstillet i november Deltage i projektet Skraldiaden Projektets mål er at lære børn om affald og genanvendelse, så kommende generationer oplæres i en miljøbevidst adfærd. Projektet er planlagt til efteråret Igangsætte kampagner med henblik på at reducere vandforbruget Ved at reducere vandforbruget opnås også en reduktion i mængden af spildevand, der skal igennem de offentlige spildevandsanlæg. En afledt effekt af mindre vandforbrug og spildevand er, at energiforbruget til pumpning af vand vil blive reduceret. 17

18 7 Turisme og fritid Mål i energipolitik 2008 Showcases skal medvirke til at markedsføre Sønderborg som en visionær, energirigtig og grøn kommune. Byrådet ønsker at styrke erhvervsturismen. Sønderborg skal markedsføres på at kunne tilbyde attraktive og unikke ferie- og fritidsoplevelser med CO 2- neutralitet som grundstamme. Initiativer Udarbejde turismepolitik indeholdende tiltag, der fremmer CO 2-neutrale ferietilbud Mulighederne for at udvalgte sommerhusområder gøres CO 2- neutrale og mulighederne for at tilbyde CO 2-neutral transport ved indfaldsveje til Sønderborg skal undersøges. Udvikle turistprojekter Turistprojekter, der viser Sønderborg som en visionær og energivenlig kommune, kan bringe en ny form for turisme til Sønderborg. Centralt i formidlingen bør være showcases, der kan være attraktioner i en fremtidig energiturisme til Sønderborg. Også erhvervsturisme kan tænkes at være attraktivt at satse på i denne sammenhæng. 18

19 8 Uddannelse Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker at styrke viden og forskning inden for energiområdet på uddannelsesinstitutionerne (fra ABC til PhD). Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke uddannelsesklynger med fokus på energiområdet. Byrådet ønsker, at kendskabet til brint skal udbredes til hele kommunens befolkning. Initiativer Udarbejde uddannelsespolitik med satsning på science fag I samarbejde med relevante aktører udarbejdes en uddannelsespolitik, der skal satse på at styrke science fag på uddannelsesinstitutionerne. Gennemføre Forskningens Døgn årligt med fokus på energiområdet Forskningens Døgn er et landsdækkende arrangement, der en gang årligt sætter fokus på forskningens verden. Målet er at skabe opmærksomhed i befolkningen om forskning og dens betydning for vores hverdag. Samtidig får virksomheder og forskere mulighed for at vise publikum hvad de arbejder med. I Sønderborg vil det være oplagt at rette fokus i arrangementerne mod forskning i energirigtige løsninger i forlængelse af visionen om CO 2-neutralitet. Det vil både give en attraktiv udstillingsplads for kommunens virksomheder og øge befolkningens bevidsthed om emnet. Iværksætte arrangementer og projekter, der udbreder kendskabet til brint Brint som energibærer vil indgå som et tema til Forskningens Døgn Desuden vil kommunen støtte, at brint indgår i fysikundervisningen i overbygningen i Folkeskolen. 19

20 Sønderborg Kommune Klimasekretariatet Rådhustorvet Sønderborg T F Mandag-onsdag Torsdag Fredag

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energistrategi. Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008

Energistrategi. Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008 Energistrategi 2010 Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008 Energistrategi 2010 I 2008 vedtog byrådet en energipolitik med tilhørende energistrategi. Hvert andet år følges op med en

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012

Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012 Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012 Udvikling af Fredericia bymidte FredericiaC projektet har allerede sat Fredericia på landkortet og projektet har stor betydning for udviklingen af

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere