Energipolitik og energistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitik og energistrategi"

Transkript

1 Energipolitik og energistrategi 2008

2 2

3 Forord I takt med de stigende globale klimaproblemer som følge af den øgede drivhuseffekt, er det blevet stadigt mere nødvendigt at iværksætte handlinger, der kan imødegå denne udvikling. Sønderborg Kommune ønsker med nærværende energipolitik at gå foran i bestræbelsen på at anvende energien mere intelligent. Vi ønsker en fortsat vækst, samtidig med at vi har et mindre energiforbrug og en øget brug af alternativ energi. Dermed kan vi reducere udledningen af CO 2, sådan at Sønderborg Kommune som den første kommune er fuldstændig CO 2-neutral i Sønderborg Kommune står i de kommende år overfor en spændende udvikling inden for energiområdet, hvor mulighederne for at kommunen indtager en førende position er gode. Vi vil i Sønderborg Kommune således udnytte og udbygge vores styrkeposition inden for forskning i og produktion af energivenlige teknologier. Vores visionære mål for reduktion af energiforbrug og CO 2- udledning skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe vækst, velstand og velfærd til gavn for alle i kommunen. Energipolitikken vil understøtte en grøn erhvervsudvikling, der kan fremtidssikre arbejdspladser i kommunen, samt et mere energivenligt bydesign og infrastruktur, der kan give borgere i kommunen bedre muligheder for at leve et mere energivenligt og sundere liv. Vi har i Sønderborg Kommune et stærkt folkeligt fællesskab, der er præget af sammenhængskraft og med plads til alle. Denne styrke vil vi udnytte i bestræbelsen på i fællesskab at møde fremtidens udfordringer og efterlade et stærkt og bæredygtigt samfund til fremtidens generationer. Jan Prokopek Jensen Borgmester 3

4 Energipolitik 2008 Vedtaget 27. marts

5 Indledning Vision Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål om at bidrage til at reducere udledningen af CO 2 til atmosfæren og mindske den menneskeskabte drivhuseffekt. Sønderborg Kommunes vision er således at blive den første kommune, der er fuldstændigt CO 2-neutral i 2029, hvorved Sønderborg Kommune samtidig kan blive et eksempel til efterfølgelse i Danmark og i verden. Visionen om CO 2-neutralitet skal endvidere gå hånd i hånd med en satsning på at understøtte en grøn erhvervsudvikling (Bright Green Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejdspladser i Sønderborg Kommune. Omdrejningspunktet for arbejdet med at gøre Sønderborg til en CO 2-neutral kommune i 2029 er selskabet Project Zero i samarbejde med kommunen. Project Zero er et selskab, der er forankret i en fond med støtte fra Sønderborg Kommune, Bitten & Mads Clausens Fond, SYD ENERGI, DONG Energy og Nordea Fonden. For at medvirke til at omsætte visionen om CO 2-neutralitet til handlinger har Sønderborg Kommune etableret Klimasekretariatet, hvis hovedopgave er at igangsætte og koordinere kommunale tiltag, der følger op på visionen. Nærværende energipolitik er Byrådets udmelding om hvordan kommunen skal nå det overordnede mål om CO 2-neutralitet i Politikken revideres i hver byrådsperiode. Sammen med energipolitikken følger en energistrategi, der følger op på energipolitikkens indsatsområder og udpeger initiativer og tiltag. Strategien revideres hvert andet år. Sønderborg Kommunes energipolitik tager afsæt i følgende vision vedtaget af Byrådet: Det er Sønderborg Kommunes vision at opnå CO 2-neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2-neutral energi. Det kommunale energiforbrug skal være nedsat med 20 % i 2009 målt i forhold til energiforbruget i Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i Det resterende energiforbrug skal stamme fra CO 2-neutral energi i Det står klart for Byrådet, at visionen om at nå CO 2-neutralitet i 2029 skal gælde for hele kommunen geografisk set. Derfor forholder politikken sig både til boliger, erhverv, institutioner, trafik m.v. placeret i byerne og på landet. Politikken vedrører altså alle kommunens borgere og arbejdstagere, som alle skal deltage i at løfte visionen, før den kan blive til virkelighed. Sønderborg Kommune som arbejdsplads og offentlig myndighed vil desuden gå forrest i tiltagene for at opnå visionen, og derfra skal initiativerne brede sig som ringe i vandet. I det følgende vil Sønderborg Kommune som geografisk enhed blive benævnt Sønderborg, mens Sønderborg Kommune vil referere til den kommunale virksomhed. Udgangspunktet for at nå visionen er en samlet oversigt over Sønderborgs CO 2-udledning på nuværende tidspunkt en såkaldt CO 2-baseline. Udarbejdelsen af denne CO 2-baseline er opstartet primo Med baselinen bliver det muligt, dels at vurdere hvor der mest fornuftigt kan sættes ind for at opnå de største energibesparelser, og dels at holde regnskab med om målsætningerne for CO 2-reduktionen opfyldes. I visionen fokuseres på den CO 2-udledning, der stammer fra produktion af energi til opvarmning, el forbrug, vandforbrug, brændstof til køretøjer og maskiner samt behandling af affald. 5

6 Indsatsområder Byrådet har udpeget følgende 8 indsatsområder med en række initiativer som væsentlige for at opfylde visionen. I energistrategien redegøres mere uddybende for, hvordan hvert enkelt indsatsområde kan operationaliseres. 1 Kommunal virksomhed Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO 2-neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken. Byrådet vil oprette en energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen. Byrådet ønsker, at der indføres et energiledelsessystem til at styre kommunens energiforbrug. Byrådet ønsker, der skal være gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag. Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke energirigtigt. Byrådet vil arbejde for, at CO 2-belastningen fra den kommunale bygningsmasse og transport nedbringes. Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi. Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, der arbejder med CO 2-problematikken. Byrådet ønsker at markere Sønderborg som en energivenlig kommune i forbindelse med klimatopmødet i By- og kommunestrukturen Byrådet ønsker, at Sønderborg skal være en CO 2-neutral kommune i udvikling og vækst. Arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO 2-neutralitet. Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling af byerne skal sigte på et mere energivenligt bydesign. 3 Byggeri Byrådet vil arbejde for, at bygningsmassen har et minimalt behov for tilført energi. Byrådet vil derfor i nye lokalplaner stille krav om, at byggeri opføres som minimum lavenergibyggeri klasse 1 efter bygningsreglementet. Desuden ønsker Byrådet, at renoveringer og ombygninger af eksisterende bygninger skal foretages så de bidrager til et mindre behov for tilført energi. 4 Transport og infrastruktur Byrådet vil arbejde for at nedbringe CO 2-udslippet fra transport ved at tilbyde gode muligheder for alternative CO 2-besparende transportformer og arbejde for en bedre og mere attraktiv offentlig transport. Byrådet ønsker, at den offentlige transport ændres til en mere CO 2-besparende transportform. Teknologien er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift, så derfor vil ændringen ske på længere sigt. Byrådet vil arbejde for at etablere et veludbygget stisystem og således gøre det attraktivt at cykle og vandre. 5 Erhverv og landbrug Byrådet vil understøtte en grøn erhvervsudvikling med fokus på energivenlige produkter og teknologier. Byrådet ønsker, at Sønderborg udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi. Derfor skal kommunens virksomheder gives optimale muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Byrådet ønsker at gå i dialog med landbruget om nedbringelse af CO 2 i produktionen. Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke erhvervsklynger med fokus på energiområdet. 6 Energikilder og genanvendelse Byrådet vil arbejde for at tilpasse sin strategi efter de til en hver tid bedste teknologiske løsninger inden for CO 2- neutral energiproduktion. Byrådet vil arbejde for produktion af CO 2-neutral energi i kommunen. Byrådet forventer, at brint bliver interessant som energibærer i fremtiden. Derfor ønsker Byrådet at støtte udviklingsprojekter på brintområdet. Byrådet vil arbejde for 100 % genanvendelse af kommunens affald, herunder reducere affaldsmængden, øge genanvendelse og affaldssortering og øge befolkningens bevidsthed om affald generelt og særligt blandt de kommende generationer. Byrådet vil arbejde for, at vandforbruget reduceres i kommunen. 7 Turisme og fritid Showcases skal medvirke til at markedsføre Sønderborg som en visionær, energirigtig og grøn kommune. Byrådet ønsker at styrke erhvervsturismen. Sønderborg skal markedsføres på at kunne tilbyde attraktive og unikke ferie- og fritidsoplevelser med CO 2- neutralitet som grundstamme. 8 Uddannelse Byrådet ønsker at styrke viden og forskning inden for energiområdet på uddannelsesinstitutionerne (fra ABC til PhD). Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke uddannelsesklynger med fokus på energiområdet. Byrådet ønsker, at kendskabet til brint skal udbredes til hele kommunens befolkning. 6

7 Definitioner og forklaringer Bæredygtig udvikling Kernen i bæredygtig udvikling er, at vi skal have det godt nu og her, men vi skal også sikre, at vores børn og børnebørn samt deres efterkommere har mulighed for et godt liv. Derfor skal vi f.eks. sikre, at dyre- og plantearter ikke udryddes, at der er tilstrækkelige energiressourcer og at vores affald ikke efterlades ubehandlet. En bæredygtig udvikling er altså en udvikling, der imødekommer nutidens behov, øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier, uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov. CO 2-neutralitet CO 2-neutralitet betyder, at Sønderborg som geografisk enhed ikke bidrager til en øget mængde af CO 2 i atmosfæren. I tråd med forståelsen af bæredygtig udvikling handler CO 2- neutralitet endvidere om, at Sønderborg Kommune bidrager til at efterlade en miljø- og klimamæssig bedre verden til de kommende generationer gennem et reduceret energiforbrug, anvendelse af nye energiteknologier, omlægning af forsyning m.v. Drivhuseffekt Drivhuseffekten beskriver det fænomen, at en større del af den varmestråling, der stammer fra solens opvarmning af jorden bliver holdt tilbage af skyer, partikler og visse luftarter i atmosfæren. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. En del af de luftarter, der sendes ud i atmosfæren af det moderne industrisamfund er drivhusgasser. Den vigtigste er kuldioxid (CO 2). Denne luftart forekommer naturligt i atmosfæren, men koncentrationen er vokset med ca. 35 % siden den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede. Kulstoffets kredsløb Kulstof findes i alt organisk materiale (planter og dyr m.v.), og det findes ydermere i undergrunden i form af olie, kul og gas. Disse fossile brændstoffer stammer fra organisk materiale, der har ligget under jorden ca. 100 mio. år. Ved forbrænding omdannes kulstoffet i materialet til luftarten kuldioxid, CO 2, hvorved atmosfærens indhold af CO 2 stiger. Planter og træer optager naturligt CO 2 fra atmosfæren under fotosyntesen og omdannes til organisk materiale igen ved forrådnelse. Energiforbrug og -produktion Som følge af visionen skal energiforbruget inden for kommunegrænsen nedbringes. Samtidig skal energiproduktionen gøres CO 2-neutral; her fokuseres udelukkende på den energiproduktion, der sker inden for kommunegrænsen. Naturligvis stammer en del af den energi, der forbruges i Sønderborg, fra produktion andre steder i landet, fordi energisystemerne hænger sammen. Det globale perspektiv Jordens overfladetemperatur er steget med ca. 0,7 grader de sidste 100 år. FN s klimapanel fortæller os, at dele af denne opvarmning utvivlsomt skyldes menneskeskabt drivhuseffekt, og at denne effekt vil stige i fremtiden, hvis ikke vi gør noget ved menneskets udledning af drivhusgasser. FN s klimapanel forudser endvidere, at menneskets påvirkning af klimaet gennem afbrænding af fossile brændstoffer vil resultere i mere ekstreme hændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere. Udfordringen er således klar. Der skal handling til nu, hvis vi skal vende udviklingen. Sønderborg Kommune har derfor sat sig selv det ambitiøse mål om at blive den første CO 2-neutrale kommune i Kyoto-protokollen Danmark tiltrådte i maj 2002 Kyoto-protokollen og er sammen med de øvrige EU-lande forpligtet til at nedbringe EU s samlede udledninger af drivhusgasser med 8 % set i forhold til 1990-niveauet. I henhold til EU s aftalte byrdefordeling skal Danmark reducere sine udledninger med 21 %, og på den baggrund har Regeringen i 2007 udarbejdet energipolitikken: En visionær energipolitik frem mod Heri er visionen, at Danmark på lang sigt skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer. Målene for 2025 er endvidere, at andelen af vedvarende energi skal fordobles til mindst 30 % af det samlede forbrug, at det samlede energiforbrug ikke må stige, og at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15 %. Sønderborg Kommunes energipolitik understøtter Regeringens energipolitik, på de tre nævnte punkter, men går videre end det. CO 2-neutral energi Ved CO 2-neutral energi forstås energi, der er produceret uden at bidrage til en øget mængde af CO 2 til atmosfæren. 7

8 8

9 Energistrategi 2008 Opfølgning på energipolitik Vedtaget 27. marts

10 Energistrategi 2008 Energistrategi 2008 indeholder en række initiativer, der skal medvirke til at virkeliggøre Byrådets Energipolitik Energistrategien skal revideres hvert andet år, mens energipolitikken skal revideres hvert fjerde år. Initiativerne i strategien er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge, og ansvaret for at udvælge og konkretisere initiativerne i egentlige handlinger placeres hos Klimasekretariatet. I forbindelse med budgetlægningsfasen for budget 2009 skal handlinger og dertilhørende økonomi beskrives. Energistrategien er opdelt i de samme 8 indsatsområder som energipolitikken, og hvert område indledes med en liste over initiativerne. 10

11 1 Kommunal virksomhed Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO 2-neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken. Byrådet vil oprette en energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen. Byrådet ønsker, at der indføres et energiledelsessystem til at styre kommunens energiforbrug. Byrådet ønsker, der skal være gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag. Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke energirigtigt. Byrådet vil arbejde for, at CO 2-belastningen fra den kommunale bygningsmasse og transport nedbringes. Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi. Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, der arbejder med CO 2-problematikken. Byrådet ønsker at markere Sønderborg som en energivenlig kommune i forbindelse med klimatopmødet i Initiativer Løbende revidere og offentliggøre energipolitik med energistrategi samt status for initiativerne Dette vil sikre en opfølgning på energibesparelserne samt give alle mulighed for indsigt i kommunens initiativer. Indføre et energiledelsessystem i kommunale bygninger Et energiledelsessystem giver mulighed for effektiv styring og koordination af spareindsatsen, og det skal derfor anvendes som et værktøj til at opnå væsentlige reduktioner i energiforbruget i kommunalt regi. De organisatoriske og administrative procedurer og instrukser for et energiledelsessystem skal udarbejdes. Udarbejde en kommunal CO 2-baseline Som udgangspunkt for energiledelsen skal kommunens nuværende energiforbrug opgøres i en CO 2-baseline, der er en oversigt over det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger og anlæg. Denne baseline skal anvendes til at lokalisere forbedringsmuligheder, som afstemmes i forhold til rentabilitet. Baseline og energiledelsessystemet skal ligeledes bruges til at dokumentere at mål og delmål nås og effekten af de enkelte tiltag. Uddanne kommunens serviceledere til at gennemføre energisparetiltag på institutionerne Serviceledere på kommunens institutioner (skoler, børnehaver, centre mv.) er centrale personer i at anvende energiledelsessystemet som værktøj til at opnå energibesparelser på deres institutioner. Oprette en energifond og fastlægge procedure for anvendelse af fondsmidlerne Klimasekretariatet får ansvaret for fonden. Energibesparelser i kommunale bygninger med en simpel tilbagebetalingstid på op til 7-10 år skal gennemføres og betales ud af energifonden. Indgå Kurveknækker-aftale med Elsparefonden Kurveknækker-aftalen er en frivillig aftale, hvor kommunen sætter et fast mål for elbesparelser, og Elsparefonden bidrager med coaching, værktøjer og informationsmateriale til hjælp for at opnå målet. Aftalen kan bruges som et værktøj til at nedbringe elforbruget i de kommunale bygninger. Motivere kommunens medarbejdere til at udvise mere energi - rigtig adfærd Sønderborg Kommune som arbejdsplads og myndighed vil selv gå forrest i tiltagene for at reducere CO 2-udledningerne i kommunen. Derfor er det højt prioriteret, at de kommunalt ansatte udviser energirigtig adfærd på deres arbejdsplads, og at energibesparende teknologi implementeres. Motivationen for ændret adfærd skal ske gennem forskellige kreative arrangementer, synliggørelse af det eksisterende forbrug og løbende information. Kommunen beskæftiger cirka personer. Det betyder, at op mod 10 % af kommunens befolkning på denne måde får nyttig viden om energibesparelser. Mulighederne for tekniske løsninger, der kan spare energi, skal undersøges. En mulighed kan være udstyr til videokonferencer mellem rådhusene, så transportbehovet mindskes. Prioritere indkøb af CO 2-besparende biler til kommunalt brug Når kommunens biler udskiftes, skal muligheden for køb af CO 2-besparende biler vurderes i forhold til økonomi og driftssikkerhed. Udarbejde informationsmateriale til kommunens decentrale indkøbere for at motivere til energirigtige indkøb Størstedelen af de kommunale indkøb sker i de decentrale institutioner. De decentrale indkøbere skal derfor motiveres til at vælge energirigtige løsninger. Det kan blandt andet ske gennem en let tilgængelig vejledning, der synliggør økonomiske samt miljømæssige konsekvenser. Kommunens centrale indkøbsfunktion har opstartet arbejdet. Lægge vægt på konsekvenserne for energiforbruget ved offentlige udbud I Sønderborg Kommunens udbudsskabelon indgår en fast stillingtagen til miljømæssige konsekvenser, dette punkt bør suppleres med et større fokus på energibesparende løsninger. Overveje om de kommunale institutioner løbende skal udarbejde en handlingsplan, for hvordan deres arbejdsplads kan bidrage til at nedbringe CO 2-udledningen En handlingsplan forpligtiger de enkelte institutioner til at tænke over mulighederne for energibesparelser. Institutionerne skal vejledes og gives et værktøj til let at få overblik over sparemulighederne og de økonomiske konsekvenser, f.eks. gennem et CO 2-regnskab. Løbende støtte og udarbejde arrangementer, der øger borgernes bevidsthed om energibesparelser Arrangementerne kan bestå i forskellige kreative og oplysende 11

12 arrangementer, kampagner m.v. Mulighederne for, at kommunen, f.eks. som en del af en kampagne, tilbyder vejledning på energiområdet til private familier, kan undersøges. Prioritere energibesparende løsninger når elektrisk udstyr ind købes kommunalt Elforbrugende udstyr i den kommunale organisation så som computere, belysning mv. udskiftes løbende. Ved bevidst at vælge energibesparende alternativer vil investeringerne øges, men samtidig vil driftsudgifterne nedbringes, og merudgifterne vil blive tjent ind. F.eks. viser et overslag, at en investering i elspareskinner til kommunens cirka arbejdsstationer vil kunne betale sig hjem efter kun tre måneder. Vurdere påvirkningen af kommunens CO 2-udledning i alle udvalgssager Ved at indføre et fast vurderingspunkt i udvalgssager sikres, at CO 2-belastningen i en beslutning synliggøres, og at mulige alternativer overvejes. Indgå i et internationalt bynetværk med CO 2-neutralitet som fokus Temaudvalget får ansvaret for at kommunen indgår aftale om et bynetværk, der kan styrke vidensdeling om CO 2-besparelser. 12

13 2 By- og kommunestrukturen Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker, at Sønderborg skal være en CO 2-neutral kommune i udvikling og vækst. Arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO 2-neutralitet. Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling af byerne skal sigte på et mere energivenligt bydesign. Initiativer Udarbejde en energi- og miljømæssig bæredygtig byplan for kommunen, der skal implementeres i den kommende kommuneplanlægning En bys struktur opbygning og fordeling af funktioner vil have betydning for energiforbruget blandt byens borgere. Derfor skal det undersøges, hvordan byerne i fremtiden skal udvikle sig. F.eks. kan der udpeges områder til fortætning, lægges en plan for en effektiv infrastruktur, der minimerer transportbehovet og øger mulighederne for at gå eller cykle, samt sikrer en optimal fordeling af funktionerne. Øge kommunens grønne områder Planlægning på kommunalt og lokalt niveau kan indeholde arealudlæg til flere grønne områder, med henblik på at øge optaget af CO 2 i planter. Ligeledes kan det indskrives i kommunens forpagtningsaftaler, at markerne skal holdes grønne hele året. Aktivt tage stilling til hvordan energibesparende tiltag kan kombineres med god arkitektur, en effektiv funktionalitet og bevaring af kulturarven i kommende lokalplaner og kommunale nybyggerier Det er vigtigt at understrege, at målet om CO 2-neutralitet skal opnås samtidig med stadig økonomisk vækst og udvikling i kommunen. Profilere showcases som f.eks. havneomdannelsen (Bright Green Harbour) Showcases skal anvendes til at fortælle om kommunens fokus på teknologiudvikling og miljømæssig ansvarlighed. Målet er at styrke kommunens profil og bidrage positivt til bosætningen i kommunen til gavn for blandt andet erhvervsliv. 13

14 3 Byggeri Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for, at bygningsmassen har et minimalt behov for tilført energi. Byrådet vil derfor i nye lokalplaner stille krav om, at byggeri opføres som minimum lavenergibyggeri klasse 1 efter bygningsreglementet. Desuden ønsker Byrådet, at renoveringer og ombygninger af eksisterende bygninger skal foretages så de bidrager til et mindre behov for tilført energi. Initiativer Opføre fremtidigt kommunalt byggeri som minimum lavenergibyggeri, klasse 1, og så vidt muligt gøre brug af integreret energidesign Det kommunale byggeri skal være forbillede for fremtidens byggeri i kommunen. Med ny teknologi og viden om energieffektivt byggeri er det blevet muligt at konstruere bygninger, der stort set ikke har behov for tilført energi. Dels er husene isoleret så godt, at varmetabet er reduceret kraftigt, og dels kan energibehovet dækkes via egen bæredygtig energiproduktion fra f.eks. varmepumper, varmegenvinding, solvarme, solceller mv. For at få den bedste effekt bør lavenergikonceptet indtænkes i bygningens projektering såkaldt integreret energidesign så arkitektur og energieffektivitet går hånd i hånd. Lavenergibyggeri vurderes at kræve en merinvestering på cirka 10 %. I lokalplaner stille krav om at nyt byggeri som minimum skal opføres som lavenergibyggeri, klasse 1 Kommunen har mulighed for at kræve privat byggeri opført som lavenergibyggeri i nye lokalplanområder. I den nationale energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fremgår, at lavenergibyggeri, klasse 1, vil blive standardkrav i senest Således vil Sønderborg være et skridt foran de nationale krav. Når kommunen vælger at gå foran i bestræbelserne på at nedbringe energiforbruget i den fremtidige bygningsmasse, bør det følges op med uddannelse af kommunens byggesagsbehandling, så kommunen anvender den nyeste viden på området. Informere borgerne om fordelene ved energibesparende løsninger i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til nybyggeri og renoveringer Informationsmateriale kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med andre kommuner for at udnytte faglig sparring på tværs af kommuner og opnå ressourcebesparelser. 14

15 4 Transport og infrastruktur Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for at nedbringe CO 2-udslippet fra transport ved at tilbyde gode muligheder for alternative CO 2-besparende transportformer og arbejde for en bedre og mere attraktiv offentlig transport. Byrådet ønsker, at den offentlige transport ændres til en mere CO 2-besparende transportform. Teknologien er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift, så derfor vil ændringen ske på længere sigt. Byrådet vil arbejde for at etablere et veludbygget stisystem og således gøre det attraktivt at cykle og vandre. Initiativer Udarbejde en samlet infrastrukturplan for kommunen så der sikres en optimal sammenbinding af kommunens funktioner Fra statslig side arbejdes der med en samlet plan for infrastrukturen i Danmark, som vil være regulerende for infrastrukturen i Regionerne og herunder Region Syddanmark. I Region Syddanmarks Forslag til Strategi for bæredygtig udvikling anføres, at der vil blive fulgt op på udviklingen på området, og at fokus vil være på såvel trængselsproblemer og transport til tyndt befolkede områder som på klimaproblematikken. I forlængelse heraf og i tråd med den kommende kommuneplan bør der udarbejdes en infrastrukturplan for kommunen, der indtænker energivenligt bydesign og gode muligheder for alternative transportmuligheder frem for biltransport. Sikre kort afstand til dagligdagsfunktionerne Behovet for transport stiger jo længere der er mellem dagligdagens funktioner hjem, job, indkøb og fritidsaktiviteter derfor bør der arbejdes med en optimeret funktionsfordeling i kommunen, så flest muligt får kort til dagligdagsfunktionerne. Dette skal følges op med gode muligheder for at cykle eller gå mellem boligområderne og dagligdagsfunktionerne. Optimere den offentlige transport og tilskynde til samkørsel ved jobpendling Persontransporten har primært tre formål: jobpendling, indkøb og fritidskørsel. Der kræves forskellige virkemidler for at mindske transportbehovet alt efter transportens formål. Jobpendlingen er den mest rutineprægede, og derfor kan den også til en vis grad erstattes af samkørsel eller effektiv og attraktiv kollektiv transport. Den offentlige transport bør hele tiden optimeres med henblik på at få flest muligt mennesker til at benytte den. Løbende vurdere mulighederne for offentlig transport baseret på CO 2-besparende brændstof i forhold til økonomi og driftssikkerhed Et skift til kollektiv transport drevet af alternativ, CO 2-besparende brændstof skal ske på længere sigt, da teknologien ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig udviklet til at sikre pålidelig og effektiv drift. Desuden er passagerantallet i Sønderborg ikke tilstrækkeligt stort til at bære et forsøg med en alternativ transportform, derfor må Sønderborg Kommune afvente den teknologiske udvikling, men mulighederne skal vurderes løbende. Undersøge mulighederne for opladningsstationer til el-biler f.eks. placeret i trafikknudepunkter som motorvejstilslutning med samkørselsplads og ved bus- og togstation For at nedbringe CO 2-udledningen fra kommunens transport væsentligt skal en betydelig del af transporten foregå på basis af alternative energiformer. Det kan være i form af el-biler, der oplades med grøn strøm via offentligt tilgængelige opladningsstationer. Kommunen skal desuden løbende sikre de bedste muligheder for at udnytte ny teknologi i transportsektoren, det kan f.eks. være i forhold til brintbiler, biobrændstof og lignende. Opsætte P-informationstavler I mange byer kan det specielt i myldretiden være svært at finde en P-plads. Dette gælder eksempelvis også Sønderborg by. Der bør derfor opstilles intelligente P-informationstavler på udvalgte steder i byerne. Dette vil minimere kørsel, hvor folk leder efter P-pladser. Igangsætte og deltage i kampagner for at minimere motoriseret transport Der bør eksempelvis opfordres til at tage bussen, øge andelen af samkørsel og motivere folk til at cykle på arbejde og i skole. Sikre gode stiforbindelser for bløde trafikanter Gode, velplacerede stiforbindelser kan medvirke til at motivere folk til at vælge cyklen frem for bilen på de kortere ture. Netop korte ture i bil er særligt energikrævende, fordi motoren ikke er opvarmet, og der typisk er mange standsning er i kørslen. Der er i kommunen udarbejdet en stiplan med handlingsplan, og økonomiske ressourcer til realisering er afsat. 15

16 5 Erhverv og landbrug Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil understøtte en grøn erhvervsudvikling med fokus på energivenlige produkter og teknologier. Byrådet ønsker, at Sønderborg udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi. Derfor skal kommunens virksomheder gives optimale muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Byrådet ønsker at gå i dialog med landbruget om nedbringelse af CO 2 i produktionen. Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke erhvervsklynger med fokus på energiområdet. Initiativer Undersøge mulighederne for at kommunen kan yde økonomisk hjælp til erhvervsbyggeri baseret på energirigtigt princip For at motivere erhvervslivet til at bygge energirigtigt skal det undersøges, om kommunen kan tilbyde eksempelvis rabatter på afgifter en årrække. Konsekvenserne heraf skal undersøges. Undersøge muligheden for at virksomheder kan bruge eksisterende kommunale bygninger og anlæg til forsøg og demonstrationer på energiområdet Dette vil understøtte kommunens virksomheder i deres teknologiudvikling inden for energiområdet. Dermed lettes virksomhedernes proces, og kommunen giver sig selv et udstillingsvindue. Undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg Biogasanlæg kan både afhjælpe gylleproblemer i landbruget og producere vedvarende energi, dermed er det en attraktiv løsning. Derfor vil kommunen i samarbejde med landbruget undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg. Arbejde for at nedbringe energiforbruget i landbruget I forbindelse med miljøgodkendelser skal ansøger dokumentere, at den bedste aktuelle teknologi anvendes (BAT), ellers kan kommunen kræve brug af energiledelse. I takt med fremtidige miljøgodkendelser vil der således ske energibesparelser i landbruget. Opfordre virksomheder til at fastlægge en energipolitik for virksomhedens produktion samt stille krav til underleverandør ernes procesenergi For at opnå kommunens ambitiøse mål om CO 2-neutralitet er det vigtigt, at kommunen inddrager erhvervslivet i de fremtidige tiltag. Det kan f.eks. gøres ved at samarbejde med virksomheder og andre organisationer for på den måde, at skabe et udstillingsvindue og vise hvordan man kan spare på energien. Samtidig kan samarbejdet have en afsmittende effekt på erhvervslivet, som kan lade sig inspirere og frivilligt igangsætte energisparetiltag. Det er vigtigt, at initiativerne sker bredt i kommunen geografisk set såvel som branchemæssigt, så forankringen og initiativerne når så mange som muligt. Undersøge mulighederne for offentlig/privat partnerskab og andre samarbejder med virksomheder og organisationer med henblik på energisparetiltag Kommunen har mulighed for at benytte sig af offentlig/ private partnerskaber og f.eks. udlicitere opgaver, så private virksomheder naturligt forsøger at finde den bedste løsning totaløkonomisk set til at opnå energibesparelser. 16

17 6 Energikilder og genanvendelse Mål i energipolitik 2008 Byrådet vil arbejde for at tilpasse sin strategi efter de til en hver tid bedste teknologiske løsninger inden for CO 2- neutral energiproduktion. Byrådet vil arbejde for produktion af CO 2-neutral energi i kommunen. Byrådet forventer, at brint bliver interessant som energibærer i fremtiden. Derfor ønsker Byrådet at støtte udviklingsprojekter på brintområdet. Byrådet vil arbejde for 100 % genanvendelse af kommunens affald, herunder reducere affaldsmængden, øge genanvendelse og affaldssortering og øge befolkningens bevidsthed om affald generelt og særligt blandt de kommende generationer. Byrådet vil arbejde for, at vandforbruget reduceres i kommunen. Initiativer Undersøge mulighederne for at udnytte biobrændsel til energiproduktion Teknologien skal udnyttes, hvor det nedbringer miljøbelastning en, er økonomisk forsvarligt og giver sikker drift. Fortsætte kommunalt samarbejde med Danfoss om test af et µchp-anlæg Et µchp-anlæg er et anlæg, der producerer både strøm og varme, og som har en størrelse, der passer til typiske parcelhuse. Sønderborg Kommune forventer sig spændende resultater af dette projekt. Anlæggene forsynes af naturgas, som omdannes til brint, men som et delprojekt vil der blive gjort forsøg med at forsyne nogle af anlæggene med biogas. De første anlæg forventes at blive opstillet i november Deltage i projektet Skraldiaden Projektets mål er at lære børn om affald og genanvendelse, så kommende generationer oplæres i en miljøbevidst adfærd. Projektet er planlagt til efteråret Igangsætte kampagner med henblik på at reducere vandforbruget Ved at reducere vandforbruget opnås også en reduktion i mængden af spildevand, der skal igennem de offentlige spildevandsanlæg. En afledt effekt af mindre vandforbrug og spildevand er, at energiforbruget til pumpning af vand vil blive reduceret. 17

18 7 Turisme og fritid Mål i energipolitik 2008 Showcases skal medvirke til at markedsføre Sønderborg som en visionær, energirigtig og grøn kommune. Byrådet ønsker at styrke erhvervsturismen. Sønderborg skal markedsføres på at kunne tilbyde attraktive og unikke ferie- og fritidsoplevelser med CO 2- neutralitet som grundstamme. Initiativer Udarbejde turismepolitik indeholdende tiltag, der fremmer CO 2-neutrale ferietilbud Mulighederne for at udvalgte sommerhusområder gøres CO 2- neutrale og mulighederne for at tilbyde CO 2-neutral transport ved indfaldsveje til Sønderborg skal undersøges. Udvikle turistprojekter Turistprojekter, der viser Sønderborg som en visionær og energivenlig kommune, kan bringe en ny form for turisme til Sønderborg. Centralt i formidlingen bør være showcases, der kan være attraktioner i en fremtidig energiturisme til Sønderborg. Også erhvervsturisme kan tænkes at være attraktivt at satse på i denne sammenhæng. 18

19 8 Uddannelse Mål i energipolitik 2008 Byrådet ønsker at styrke viden og forskning inden for energiområdet på uddannelsesinstitutionerne (fra ABC til PhD). Byrådet vil arbejde for at understøtte og styrke uddannelsesklynger med fokus på energiområdet. Byrådet ønsker, at kendskabet til brint skal udbredes til hele kommunens befolkning. Initiativer Udarbejde uddannelsespolitik med satsning på science fag I samarbejde med relevante aktører udarbejdes en uddannelsespolitik, der skal satse på at styrke science fag på uddannelsesinstitutionerne. Gennemføre Forskningens Døgn årligt med fokus på energiområdet Forskningens Døgn er et landsdækkende arrangement, der en gang årligt sætter fokus på forskningens verden. Målet er at skabe opmærksomhed i befolkningen om forskning og dens betydning for vores hverdag. Samtidig får virksomheder og forskere mulighed for at vise publikum hvad de arbejder med. I Sønderborg vil det være oplagt at rette fokus i arrangementerne mod forskning i energirigtige løsninger i forlængelse af visionen om CO 2-neutralitet. Det vil både give en attraktiv udstillingsplads for kommunens virksomheder og øge befolkningens bevidsthed om emnet. Iværksætte arrangementer og projekter, der udbreder kendskabet til brint Brint som energibærer vil indgå som et tema til Forskningens Døgn Desuden vil kommunen støtte, at brint indgår i fysikundervisningen i overbygningen i Folkeskolen. 19

20 Sønderborg Kommune Klimasekretariatet Rådhustorvet Sønderborg T F Mandag-onsdag Torsdag Fredag

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energistrategi. Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008

Energistrategi. Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008 Energistrategi 2010 Vedtaget 13. oktober 2010 Opfølgning på energipolitik 2008 Energistrategi 2010 I 2008 vedtog byrådet en energipolitik med tilhørende energistrategi. Hvert andet år følges op med en

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere