Sporbarhed i råvarestyringen

Transkript

1 Sporbarhed i råvarestyringen Fra skib til fabrik med RFID-teknologi. Projekt støttet af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)

2 1 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Baggrund... 4 Projektets gennemførelse... 5 Design... 5 DEL I: Udvikling af et skibsbaseret system... 7 Specifikation, skibssystem... 7 Specifikation, RFID-system... 8 Programmering... 8 Test... 8 Del II: Udvikling af et landbaseret system... 9 Specifikation, landbaseret system... 9 Programmering Test Del III: Udvikling af RFID-enheder i tilknytning til anvendte systemer Del IV: Netværksmøder Konklusion... 11

3 2 Formål 1) Foretage en pilottest på nye procedurer, mærkning og registrering af råvarer fra skib til landingarsentral og muligvis fiskeauktion. 2) Afprøve en nyudviklet RFID (Radio Frequense Identification) teknologi til transformation af informationer i denne forbindelse. 3) Udveksle informationer og erfaringer med tilsvarende projekter på Island og Færøerne. Projektet er opdelt i 4 aktiviteter: Del I: Udvikling af et skibsbaseret system Del II: Udvikling af et landbaseret system Del III: Udvikling af RFID-enheder i tilknytning til anvendte systemer Del IV: Netværksmøder DEL I: Udvikling af et skibsbaseret system: Systemet ombord på skibet, hvor hver kasse har en RFID-tag med et unikt referencenummer bruges til at sammenknytte al computerregisteret data til indholdet I kassen. Disse data kan være blandt andet kassenummer (SSCC), skib, dato, fangstmetode, fiskesort osv. Disse informationer skal registreres i en database ombord på skibet og skal kunne sendes som en XML-fil via internet til DNTS. 1 Systemet ombord vil derved kunne udskrive almindelige døgnlister og fangststatistik. I.a) Specifikation, skibssystem I.b) Specifikation, RFID-system I.c) Design I.d) Programmering I.e) Test I.f) Rapport I.g) Netværksmøde Dette arbejde bliver udført af Com-Data og Leiðir i samarbejde med Faroe Seafood. Del II: Udvikling af et landbaseret system: Lagersystem til landbaserede producenter til administration af råfisk og færdigvarer. Systemet skal kunne modtage informationer om råfisk fra DNTS og sende informationer om færdigvarer til DNTS. II B) Systemet skal registrere følgende: i) råfisk, som ankommer til lager ii) råfisk, som bliver solgt og leveret til kunder med oplysninger om modtager og oprindelse. II.a) Specifikation, landbaseret system II.b) Design II.c) Programmering II.d) Test II.e) Rapport II.f) Netværksmøde Dette arbejde bliver udført af Com-Data og Leiðir i samarbejde med Faroe Seafood. 1 DNTS: Digital National Traceability System (Føroya Sporførisskipan p/f)

4 3 Del III: Udvikling af RFID-enheder i tilknytning til anvendte systemer: Leiðir vil levere den hardware som er nødvendig for at RFID-mærket i fiskekasse kan aflæses. Hardwaredelen består af: 200 DF RF-Tags i kreditkortstørrelse. 2 håndholdte DF-læsere med mulighed for Bluetooth kommunikation. 2 håndholdte programmerbare terminaler med mulighed for Bluetooth kommunikation. Dataindsamlingssoftware til de håndholdte terminaler. Leiðir vil sammen med deres partner, Scanology, i Holland deltage I projektet med: Rådgivning af installation af RF-tags i nye og gamle fiskekasser. Sammen med Com-Data diskutere specifikation for software til håndholdte terminaler samt datakommunikation. Yde support via telefon eller s. Del IV: Netværksmøder: I de senere år har man i Vestnorden arbejdet med sporbarhed og RFID i forskellige projekter. Der vil i dette projekt blive lagt vægt på at opnå informationsudveksling mellem de parter, som på en eller anden vis har viden og kompetence inden for dette felt gennem forskning og udvikling i de senere år. Dette vil primært blive opnået gennem to workshops imellem forskellige partnere i værdikæden og forskellige lande. Disse netværksmøder vil blive arrangeret på Færøerne eller Island som en workshop i måned 2 efter projektstart og i måned 7 efter projektstart. Arbejdspakken vil indbefatte: 6.1 Forberede workshop 6.2 Rapportere workshop 6.3 Formel vidensdeling i form af en webside

5 4 Baggrund En af de største udfordringer i den færøsk fiskeindustri i dag er at holde styr på sine råvarer. Første betingelse er at finde frem til arbejdsprocesser at bruge ombord på fiskeskibene, således at alle fiskekasser bliver identificeret med et nummer med tilhørende data, før de kommer i land. Dernæst skal denne oversigt kunne overbringes elektronisk til næste led i værdikæden f.eks. en indhandlingsstation. I dag foregår disse registreringer ikke godt nok og derfor opstår situationer ombord på skibet, hvor fisk fra en fangstdag bliver blandet med fisk fra en anden fangstdag. Dette medfører at det er umuligt at holde den ferskeste fisk adskilt fra den ældste fisk. For nogle år siden udviklede Com-Data et VMS-system, som kunne veje og registrere alle fiskekasser ombord på skibene. Dette system blev afprøvet ombord på blandt andre M/S Grunningur. Da DNTS hos Føroya Sporførisskipan kommer i drift giver det store muligheder for elektronisk kædesporbarhed i den færøske fiskeindustri. Med DNTS får hele fiskeindustrien og tilhørende servicevirksomheder et værktøj, som giver muligheder for elektronisk sporbarhed fra fiskebanken til konsumenten. Helt kort giver DNTS industrien mulighed for at flytte sporbare oplysninger mellem ledene i værdikæden. Da virksomheder bruger DNTS bliver deres største udfordring at omlægge arbejdsgange, således at de får udnyttet DNTS bedst muligt. Dette kommer til at medføre en standardisering af mærkning og registrering i industrien fremover. En af disse arbejdsprocesser er handling af råvarer fra skib ind til fabrikken. Formålet med dette projekt er at bygge videre på de erfaringer som Com-Data gjorde ombord på M/S Grunningur. Systemet der er udviklet til brug ombord på skibene skal i dette projekt udvides til at omfatte indhandlingsstationer og fiskefabrikken således at disse processer bliver integrerede. Dette kaldes også Supply Chain Management. Derudover har der på Island været initieret projekter, som tilstræber tilsvarende informationsprocedurer, om end i varierende omfang. Erfaringerne fra Island, samt ny teknologiudvikling inden for RFID (Radio Frequense Identification), gør at der grundlag for at pilotteste en nyudviklet RFID til transformation af informationer. Samtidig vil dette projekt forene viden og erfaring indenfor området på Island og på Færøerne, idet der i dag er opnået national finansiering til lignende projekter i begge lande. Den støtte, som det ansøges om i dette projekt, vil dog gøre det muligt at iværksætte en pilottest med både islandsk og færøsk deltagelse, samt afholde netværksmøder med henblik på erfarings- og vidensudveksling.

6 5 Projektets gennemførelse Design I Figur 1 er skitseret, hvordan system ser ud. Ombord på skibet har fiskekasserne hver deres RFIDkort 2. Medarbejderen i lasten har en RFID-læser 3 og en håndhold terminal (PDA). I PDA en bliver kasserne registreret, med oplysning om fiskesort, vægt, tidspunkt osv. Data fra PDA en bliver indlæst i WML 4. WML har information om skib, tur, hal, fangststeder, fangstmetoder osv. WML en kan sende døgn eller kasselister, enten via DNTS eller direkte til landingscentralen. Det landbaserede system, Harbour Program 5, modtager kasselister fra WML. I Harbour Program registreres, hvem køber er og hvilken bil der skal transportere kassen videre. Denne information sendes videre til PDA i trucken, således at når RFID-nummeret bliver læst af RFID-læseren, så kan truckchaufføren med det samme se, hvor kassen skal leveres. Når kassen er leveret, registreres det i PDA, og når Harbour bliver opdateret, kan status på levering af kasserne ses. Harbour Program sender data tilbage til DNTS med oplysning om, hvor kasserne blev leveret. Figur 1 Kassemærkning fra skib til havn 2 RFID-kortene er leveret af Leiðir ehf. Disse lægges i fiskekasserne. 3 RFID/PDA-læsere er leveret af Leiðir ehf og anvendes til at registrere fiskekasserne. 4 WML er en videreudvikling af VMS-systemet, som Com-Data oprindeligt udviklede til at kunne veje og registrere fiskekasser ombord på skibe. 5 Harbor program er udviklet af Com-Data til at transportere data mellem RFID/PDA, skib og modtageren af fiskekasserne med fangsten.

7 6 Figur 2 beskriver grænsefladerne mellem de forskellige dele af projektet. Ombord på skibet sender WML liste med fiskesorter til PDA en. Registrerede fiskekasser sendes tilbage til WML. WML sender data til Harbour Program enten via DNTS eller direkte. Harbour Program sender liste med kasser til Truckens PDA og listen bliver sendt tilbage. Figur 2 Diagram over RFID kassemærkning

8 7 DEL I: Udvikling af et skibsbaseret system Specifikation, skibssystem Skibssystemet er en videreudvikling af det eksisterende VMS-system, nu kaldet WML. WML er beregnet til skibet at registrere fangst. Fiskekasserne bliver registreret med fiskesort, vægt, dato osv. Kasserne bliver knyttet til et hal. Halet har oplysning om hvor og hvornår. Halet er knyttet til en tur, turen indeholder oplysning om, hvornår turen startede, sluttede, fangststed, hvornår der blev startet at fiske, fangstmetoder, hvor mange er med skibet og andre oplysninger. Alle oplysningerne bliver gemt i en database. Udskrivning af døgnlister mm og statistik. Indlæsning af data fra håndholdt terminal. Udlæsning af data til Sporførisskipanina (DNTS). WMS blev videreudviklet således at det dækker behovet i projektet. Et ønske var at turen kunne deles i hal. Udlæsning af fiskesorter til PDA, indlæsning af fiskekasser fra PDA og XML døgn 6 og kasselister 7 som skal kunne sendes til DNTS. I Figur 3 ses vindue fra WML over ture, for den aktuelle tur kan ses hvor mange hal, og graferne viser, hvor meget der er fisket i vægt og kroner for hver fiskesort, dette kan også vises for hvert enkelt hal. Figur 3 Vindue fra WML med oplysninger om ture 6 XML døgn er et udviklet XML dokument 7 XML kasseliste er et udviklet XML dokument

9 8 Specifikation, RFID-system Com-data og Leiðir udarbejdede specifikation til RFID-systemet. Systemet består af en RFID-læser og en håndholdt terminal (PDA) vist i Figur 4. PDA registrerer kasserne med ID, tidspunkt, vægt, fiskesort og RFID-nummer som bliver aflæst med RFID-læseren. Listen med kasser overføres til WML. Figur 4 Venstre: Viser PDA- og RFID-læser. Højre: Indtastningsvindue PDA. Programmering Progammering af WML belv udført af Com-Data. Mens programmeringen af PDA blev gjort af Scanology. Test WML-systemet blev installeret ombord på skibet Bakur (ejet af Faroe Seafood) og blev systemet testet ved brug af etiketter i stedet for RFID. Computeren med WML-systemet blev placeret i styrehuset på skibet. Stamdata som f.eks. fiskesteder, fiskesorter, fangstmetoder osv. blev indtastede. Når turen starter bliver oplysninger om turen indtastede og ligeledes når et hal startes. På det tidspunkt, hvor der er brug for etiketter, bliver de udskrevet og fragtet ned til kasserne og monteret på kasserne. RFID systemtest blev udført hos Com-Data, pga. besværligheder med at bruge systemet ombord på skibet.

10 9 Del II: Udvikling af et landbaseret system Specifikation, landbaseret system Harbour Program er mellemled mellem skib, DNTS, sælgers virksomhed og truck. Skibet sender liste over fangst til Harbour Program. I programmet bliver køber og transport registret. Listen sendes videre til trucken. Når trucken har afleveret fangsten til transporten, sendes listen tilbage til programmet. I stedet for at sende lister frem og tilbage mellem program og truck, så blev undersøgt mulighed for at bruge et online-system til trucken. Denne løsning, Navara, var et forslag fra Leiðir og er løsning fra RAM Mobile Data i Holland. Navara er mobil registreringssystem, som har online ODBCadgang til Harbour Programs database. Navara kan bruge enhver tilgængelig TCPIP-forbindelse gennem GPRS, UMTS eller WiFi.

11 10 Programmering Harbour Program er programmeret af Com-Data. Leiðir har programmet Navara delen til PDA. Test En Harbour Program database blev sat op hos Com-data, som Navara kunne forbinde til. Del III: Udvikling af RFID-enheder i tilknytning til anvendte systemer Udviklingen til RFID er dækket af beskrivelsen i Del I og Del II. Del IV: Netværksmøder Det afsluttende netværksmøde blev afholdt i Reykjavík den 3. oktober 2008, hvor Richard Rees fra Scanology UK, Magnus Thor Karlsson fra Leiðir eht, Hans Blaasvaer fra Faroe Seafood, Ólavur Gregersen fra Bitland og Christian Nagata fra Com-Data.

12 11 Konklusion Skibsbaseret system WML blev testet ombord på Bakur, hvor etiketter blev brugt i stedet for RFID. Systemet fungerede fint og mandskabet er glade for at bruge det. PDA-delen blev ikke implementeret ombord på Bakur, men blev testet inhouse. Systemet fungerede, for hver kasse kan RFID-nummeret læses, fiskesort og vægt vælges. Landbaseret system Data fra skibet kan importeres til Harbour Program. For hver fiskekasse kan bestemmes, hvem køber er og hvem der skal transportere varen. Navara blev testet, der var adgang til databasen. Knap til synkronisering af databasen opdaterer både Harbour database og PDA. RFID udvikling RFID-teknologien fungerer, men med den RFID-læser, der var til rådighed, var læseafstanden på kun omkring 10 cm. Den korte læseafstand gør arbejdet besværligt. En medarbejder der bruger RFIDlæseren, skal helt hen til RFID-kortet, hver gang der skal aflæses. Som f.eks. truckchaufføren skal ud af trucken og have læseren med sig, gå hen til kassen, finde location af RFID-kort og siden aflæse nummeret, og dette skal gøres for hver kasse. I teorien fungerer systemet, men praktiske omstændigheder og kulturen i fiskeriindustrien og ombord på skibene gør, at det er en udfordring at implementere nye arbejdsprocesser og udstyr. Udveksle informationer og erfaringar Igennem hele forløbet var der løbende møder mellem deltagerne via Skype. Efter at projektet var afsluttet blev der en vellykket workshop afholdt, hvor man evaluerede løsningen samt arbejdsprocessen igennem hele forløbet. Deltagerne var enige om, at projektet, set fra et udviklingssynspunkt, var en succes men at de krævede ændringer af arbejdsprocesserne ombord på skibene, kræver en målrettet indsats for at ændre kulturen ombord på de færøske skibe og i fiskeriindustrien generelt.