DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland
|
|
- Merete Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland 1. FORMÅL Dette er en skitse til et projekt, der skal udvikle og forbedre forvaltningen af kronvildt på Djursland. Målet er at opnå en naturlig udbredelse, bestandssammensætning og adfærd hos krondyr og samtidig øge dyrenes betydning som et aktiv for lokalsamfundet, herunder dyrenes oplevelses- og formidlingsværdi samt deres naturplejeeffekt. 2. HVEM STÅR BAG OG HVEM KAN VÆRE MED? Skitsen er udarbejdet af Dansk Jagtakademi i samarbejde med en række potentielle aktører, herunder Syddjurs Kommunes naturforvaltning. Det er rettet mod institutioner, virksomheder, ejendomme og myndigheder, der ser krondyr som et aktiv og vil bidrage til at gøre forvaltningen mere målrettet. Men der er ingen begrænsninger for, hvem der kan deltage i projektets udvikling og gennemførelse. 3. HVAD ER DER I VEJEN? Den nuværende forvaltning af krondyr på Djursland og i Danmark som helhed er præget af, at bestanden er vendt tilbage efter flere hundrede års fravær, uden at dette er fulgt af mål og midler i forvaltningen. Bestandene er klumpvis udbredte nogle steder med så store tætheder, at der er konflikter i forhold til jordbruget. Andre steder er der slet ingen dyr. Køns- og alderssammensætningen er unaturlig. Dyrenes adfærd er unaturlig. Begge dele som følge af en uhensigtsmæssig jagtforvaltning, der generelt kendetegnes ved alles kamp mod alle. Den nationale forvaltning er begrænset til nogle få jagtlovsredskaber, særligt jagttider. Den er ikke nuanceret i forhold til potentialet i lokalområder. Den bygger på, at dét der ikke kan lade sig gøre i hele Danmark, kan ikke lade sig gøre nogen steder. Projektet er et opgør med dette. Projektet ser jagt som et centralt virkemiddel, men er også et opgør med, at det kun er jagtlige interesser, der skal være bestemmende for bestandens udbredelse og udvikling og for dyrenes adfærd. 4. PROJEKTKONSTRUKTION Projektet består af en række delprojekter, der gennemføres individuelt. Disse støttes af et overordnet støtteprojekt, der bygger på adaptiv forvaltning, se skitse. 1
2 5. TIDSRAMME I ovenstående oversigt er angivet en tentativ tidsramme. Projektet forventet afsluttet 2018 med forventning om, at elementer videreføres permanent. 6. SLOGAN Projektet brandes under titlen Dyrenes land, der er den oprindelige benævnelse for Djursland. 7. PROJEKTOMRÅDE Det samlede projekt dækker hele Djursland, afgrænset af kysterne mod nord, øst og syd, og E45 og Randers Fjord med vest. Området er på ca ha. Delprojekter er typisk begrænset til delområder. 2
3 8. STRATEGIER Det samlede mål er at opnå en bæredygtig kronvildtforvaltning på Djursland, men aktørerne kan have forskellige strategier som baggrund for at deltage i og støtte projektet (what s in this for me?): For kommunerne og for lokalsamfundet som helhed kan projektet bidrage til at støtte bosættelse og landdistriktsudviklingen. Ligeledes er der centrale elementer, der kan støtte pleje af både skov lysåbne naturtyper. Strategisk kan projektet tjene som en videreudvikling af naturkvalitetsplaner og et forarbejde til kommende kommuneplaner. For den statslige vildtforvaltning kan undersøgelsen være et element i at udvikle en bæredygtig forvaltning af kronvildt i Danmark med Djursland som et pilot-område og afprøve forvaltningsmetoder. For private og offentlige lodsejere kan projektet anvise metoder til optimering af lokalforvaltning af hjortevildt, herunder styrke positive (oplevelser, jagt, økonomi, afsætning af vildtkød, pleje af beskyttede naturtyper etc.) og negative aspekter (skader på jordbruget). For borgere generelt kan projektet styrke oplevelsesmuligheder, for jægerne bedre jagtmuligheder. For institutioner, virksomheder og personer, der er baseret på naturformidling, kan projektet udvikle et oplevelses- og formidlingsaktiv både i kraft af dyrene som sådan, deres historie på Djursland og deres funktion som nøgleart i naturforvaltningen. 3
4 9. POTENTIELLE AKTØRER OG PARTNERE Projektidé udarbejdet af Niels Kanstrup (2016) Følgende institutioner og enheder ses som potentielle aktører og partnere i projektet. En del har været kontaktet og bidraget under udarbejdelse af nærværende skitse. Syddjurs og Norddjurs kommune Naturstyrelsen Københavns Universitet, IGN, Skovskolen DCE, Aarhus Universitet Dansk Jagtakademi Faunaforst Danmarks Jægerforbund / Jagtens Hus Djurslands Landboforening Danmarks Naturfredningsforening (lokalt) Nationalpark Mols Bjerge Molslaboratoriet Karpenhøj Naturcenter Skandinavisk Dyrepark Visit Djursland Hjortevildtgruppe og -laug Større private ejendomme på Djursland Jagtkonsortier Enkeltpersoner og ildsjæle. 10. POTENTIELLE FINANSIERINGSKILDER Projektet og delprojekterne forventes finansieret fra forskellige kilder. Følgende ses som de mest oplagte. Kommuner Private fonde (15. Juni Fonden, Ellab m.v). Offentlige/halvoffentlige fonde (Den Danske Naturfond, Jagttegnsmidler) Nationalpark Mols Bjerge Private bidrag 11. STØTTEPROJEKT OG DELPROJEKTER Det samlede projekt støttes og koordineres af en projektenhed, der har stabsfunktion og skal sikre fremdrift og engagement. Støtteprojektet skal Udvikle og støtte delprojekter Sikre formidling og kommunikation med interessenter. 4
5 Analysere og udvikle relevante forvaltningsværktøjer (lovgivning m.v.) Strategien er at søge finansiering af støtteprojektet, så dette fra starten bidrager til videre udvikling af delprojekterne. Der ses foreløbigt følgende delprojekter MÅLSÆTNING (HVOR ER VI, OG HVOR VIL VI HEN)? Dette er en baseline- og målsætningskomponent. Delprojektet skal: Kortlægge den nuværende bestand af kronvildt, herunder udbredelse, bestande (indikatorer for dette fastlægges), demografi, historik, levestedspotentiale, adfærd m.v. Definere og udvikle en målsætning for udbredelsesområder og delbestande på Djursland og afprøve dette med interessenter. Kortlægge naturområder, herunder store arealer, der fortsat dyrkes/anvendes som udbringningsarealer Baggrund for dette delprojekt Djursland (oprindeligt navn for dyrenes land ) er på ca ha, der ligger som en halvø og biogeografisk set næsten som en ø. Landskab og en landskabsudnyttelse er områdevis stærkt præget af jordbruget, men også med meget betydelig egentlige naturområder. Djursland huser ca krondyr, og bestanden er i fremgang og spredning med stigende fordele og ulemper. Bestanden er skævt fordelt med hovedudbredelse og største tæthed på Norddjursland. Der er ca. 10 større private ejendomme, der målsætter krondyr med henblik på jagt og herlighedsværdi, og et stort antal småejendomme, der huser og udnytter kronvildtet jagtligt. Kronvildt forvaltes under den nationale lovgivning. Der er etableret en regional hjortevildtgruppe og en række laug, der fungere som frivillige systemer til lokal forvaltning af dyrene. Der er klare indikationer af, at den nuværende forvaltning er utilstrækkelig i forhold til at sikre dyrenes naturlige udbredelse, bestandssammensætning og adfærd FOR OG IMOD KRONDYR (HVAD STYRER FORVALTNINGEN PÅ BEDRIFTSNIVEAU?) Dette delprojekt er analysekomponenten. Det skal: Beskrive fordele (biodiversitet, jagt, formidling, turisme) og ulemper (skader, trafik, andre vildtarter) ved kronvildt regionalt, lokalt og ejendoms-/bedriftsniveau. Afveje og diskutere disse i forhold til realistiske forvaltningsværktøjer og anvise løsninger. 5
6 Baggrund for dette delprojekt. Den gældende forvaltning af krondyr hviler på et nationalt sæt af meget generelle regler (særligt jagttider), og den detaljerede forvaltning tilrettelægges på bedriftsniveau, hvor målsætning på selv meget små bedrifter kan være bestemmende for bestandens udvikling i lokalområdet. En bæredygtig forvaltning vil påkræve en mere kollektiv tankegang og fælles beslutningsproces. Dette kan hvile på frivillighed eller på lovgivning. Men uanset dette er der behov for en afklaring af den enkelte lodsejers bevæggrund for beslutning om forvaltningsindsats NATURPLEJE/BIODIVERSITET Dette delprojekt er biodiversitetskomponenten. Det skal Undersøge muligheden for etablering af et større, vildere naturrigt område i kombination med en bedre forvaltning af kronvildt. Baggrund for dette delprojekt Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i området, hvor potentialet for udvikling af mere og bedre natur er størst, landbrugsinteresserne er mindst og som allerede er krondyrenes primære udbredelsesområde i kommunen (fig. 1). Ca. 70 % af undersøgelsesområdet i Syddjurs Kommune er således allerede skov, beskyttet natur eller udlagt i Syddjurs Kommuneplan 2016 til skovrejsning, mulig natur eller potentielle vådområdeprojekter (fig. 2). Fig. 1. Oversigtskort over projektområdet. 6
7 Fig. 2. Kort over kommuneplanudlæg i projektområdet i Syddjurs Kommune. Ca. 70 % af arealet er i forvejen omfattet af naturfremmende kommuneplanudlæg SOCIOØKONOMI (KRONDYR SOM ANKER I LOKALUDVIKLING) Dette delprojekt er den socioøkonomiske komponent. Det skal: Afklare turismepotentialet i kronvildt på Djursland Vurdere betydningen for bosætning Økonomiske perspektiver af en bæredygtig forvaltning (turisme, jagt, vildtkød etc.). Baggrund for dette delprojekt Syddjurs Kommune ønsker at være en bosætningskommune for Aarhus, at have et aktivt erhvervsliv og ser naturen og herlighedsværdier som væsentlige aktiver. På alle 3 områder er der dog udfordringer i form at affolkning af landområderne, faldende beskæftigelse i landbruget og en stadig forringelse af naturområderne, både i størrelse, kvalitet og oplevelsesværdi. Landbrugsstrukturen er i forandring. Der er store lavbundsarealer, der forventes at udgå af drift i løbet af de næste 2-3 årtier. Sætningen af jorden, forventet højere grundvandstand og stigende havniveau vil medføre, at arealerne vil forsumpe og springe i pile/birke/elleskov. Store dele af områderne drives allerede i dag uden væsentligt udbytte. Ydermere er der mange småarealer med beskyttet natur, som er truet af tilgroning, og hvor en naturplejeindsats er påkrævet. 7
8 Prioriteten på arealerne vil med fordel kunne overgå til at styrke naturværdierne, hvilket i kraft af jagtmuligheder, herlighedsværdi og turismepotentiale på sigt vil være den bedste økonomiske konsolidering for såvel lodsejere som lokalsamfund. Kommunerne har en interesse i at kapitalisere arealerne mest effektivt på langt sigt (10-50 år), og en strategi er her at indstille sig på forsumpningen og gøre den til et aktiv i lokalområdets stabilisering og udvikling. Dette kan ske igennem kommuneplanlægning og en lodsejerstyret strategi. Naturforvaltningsmæssigt står Djursland således over for to udfordringer: 1. At betydelige naturarealer påkræver pleje i form af græsning og at 2. Kronvildtet forvaltes uhensigtsmæssigt. Mekanismen i dette projekt er at forene disse to forhold og tilgodese begge ved en samlet forvaltning. 8
Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?
Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereNaturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk
Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereBosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense. Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund
Bosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund Nye muligheder for det sydlige Hornsherred, Frederikssund Proces Åben workshop
Læs mereLMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereDU ER MED TIL AT BESTEMME
DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs merePixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereNaturpleje som driftsgren
Start LIFE-70: opstart af naturnetværk dyreholdere og naturforvaltere 2015-: de fynske kommuner indgår kontrakt med Centroviceom opstart af producentforening, demonstrationsprojekter og ansøgning om eksterne
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereForslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163
Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt
Læs mereReferat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00
Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereOpfattelser af landskabet
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab
Læs mereAnden etape af trægangsti
Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereLøvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug
Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Vedtægter for Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området
Læs mereNaturparkbegrebet i Danmark og udlandet
Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereKommuneplan temaer. Forslag
Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige
Læs mereNATURCENTER KARPENHØJ
NATURCENTER KARPENHØJ Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols Lab under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret i en beslutning
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereLIFE IP Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter Store samarbejdsprojekter på tværs af geografi og finansiering. Synergi mellem Natura 2000 planer, vandplaner, klimastrategi og udvikling
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereFremtidens landskaber indretning og forvaltning
Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1 Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber:
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mere6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.
6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige naturmæssige, landskabelige
Læs mereSjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt
Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte
Læs mereAdaptiv vildt- og naturforvaltning
Adaptiv vildt- og naturforvaltning Nyt buzzword? Gammel NYT vin BUZZWORD? på nye flasker? GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Definition af Adaptiv Forvaltning Ganske kort: AF er en tilgang hvor man forbedrer ressourceforvaltningen
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereTre læringspunkter til kommende projektejer
N-Vådområdeprojekt ved Odder Med kommunen som projektejer v/ Christian Petersen, Atkins/Odder Kommune P-vådområdeprojekt ved Silkeborg Fra en rådgivers vinkel v/ Rasmus Bang, Atkins Tre læringspunkter
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.
Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereIdéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk
Læs mereKRONVILDT. i Danmark
KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs mereSpørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereVedtægter for Rougsø hjortevildtlaug.
Vedtægter for Rougsø hjortevildtlaug. 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Rougsø hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området nord for Grund fjord og nord for Vivild i Norddjurs Kommune. 2. Formål og opgave
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering af aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet.
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs merec. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..
KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:
Læs mereÅrsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for vildtbiologi og biodiversitet Grenåvej 14, 8420 Rønde. Tlf.: 89 20 15 50 E. post.: laha@dmu.dk
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt
Læs mere