Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts Hvor mange mon vi er?

Transkript

1 Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon vi er?

2 Projekt kronvildt på Sjælland Et praksisorienteret forsknings- og forvaltningsprojekt Skov- & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. 15. Juni Fonden. Lokale aktører.

3 Formål Projektets formål er at bidrage til at der i forvaltningen af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland skabes et viden- og samarbejdsgrundlag til: at sikre tilpasning og integrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres. at fremme en optimal og bæredygtig forvaltning af bestanden i relation til oplevelser, jagt og naturpleje.

4 Komponenter Kortlægning. Vurdere udvikling og spredningspotentialet. Værktøjskasse at anvise metoder til bestandsestimering og vurdering af den optimale bestand. at anvise metoder og strategier til en integreret forvaltning af almindelige og udbredte skov- og landskabselementer og naturtyper som 3- områder, marginaljorde, skovenge, nøglebiotoper og skovbevoksninger. at anvise afgrøde, træartsvalg og afværgeforanstaltninger, herunder hegning, på udsatte dyrkningsarealer. at anvise metoder og strategier til sikring af tilstrækkelig adgang til føde for kronvildtet året rundt med bidrag fra såvel vildtagre som egentlig fodring afpasset efter årstiderne. at anvise en bæredygtig afskydningsstrategi. Dialog, samarbejde, formidling. Se meget mere på

5 Bestand, Kronvildtoversigten, Jæger y = 18,617e 0,2068x R² = 0,

6 Vildtudbyttet (Sjælland ex Jægersborg) / / / / / / / / / /11 Gennemsnitlig årlig vækstrate over de sidste 10 år = 13 % (5 år = 19%).

7 Vildtudbyttet

8 Indberetning på Fugle og Natur Siden 2002: 48 observationer i alt uden for Dyrehaven. I alt 188 dyr

9 Nøgletal 2012 (ex. Jægersborg) Bestanden er på 1120 (korrigeret efter angivelse af 785 dyr (Jæger 9/2011)??? Udbyttet er på ca. 180 dyr. De største bestande står Tisvilde Hegn, Saltbæk Vig og Torbenfeldt

10 Registrering af kronvildt - metoder Aspekter af registrering Antal dyr på et bestemt tidspunkt i et bestemt område = bestand = population. Tæthed dvs. antal dyr pr. arealenhed. Bestandssammensætning (alder/køn). Bevægelser. Habitatvalg og habitatpræference. Totaltal, estimater og trends. og flere, formentlig.

11 Bestand Indvandring = i Reproduktion = r Dødelighed =m Bestand LIGEVÆGT: Udvandring = e r + i = m + e

12 Område Hvilke størrelsesordner forvalter vi i? Størrelse Sted Forvaltning Nationalt Danmark Jagtlov Generelle jagttider Jagtetik Information Regionalt Landsdele Jagtlovsadministration (regulering) Lokale jagttider Hjortevildtgrupper/laug Tællinger Projekter Rådgivning Lokalt Kommuner Vildtudbytte Laug Tællinger Sub-lokalt Større ejendomme Samarbejdsgrupper Vildtforvaltning/jagtvæsen Laug Tællinger, registreringer Aftaler Sub-sublokalt Småejendomme og parceller -

13 Og hvor har vi så krondyrene? Område

14 Kan vi konkludere noget på Løvenholm, Fjeld og omeng? Omfattende bevægelser, der strækker sig ud over selv de største ejendomme. Faktorer, der spiller ind: Naturlig spredningsadfærd Føde Fred Landskab: ledelinjer og barrierer Dette skal man have i tankerne, når man tilrettelægger registrering. Jo større område, der bliver involveret og jo mere samarbejde, desto bedre datagrundlag.

15 Registreringsmetoder generelt set Vildtudbytte Nationalt Kommune Lokalt Ejendom Tællinger Regionalt Lokalt Ejendom Registrering af observationer Internet Andre databaser (offentlige, private). Projekter Mærkning (GPS etc.) Termisk udstyr as

16 Og så omsider. Konkrete metoder på lokalt plan Direkte (observation, såvel dag som nat (projektør eller termisk udstyr)). Totaltællinger (har kun relevans, hvis bestandsområdet dækkes). Punkt- og transekttællinger (har kun relevans i større områder og giver mest trendtal). Mere tilfældig registrering af dyr. Mærkning og genregistrering af dyr. Vildtkameraer og video. Brug af offentligt tilgængelige databaser eller private setups. For flere detaljer: How many deer? A Field Guide to Estimating Deer Population Size Brenda A. Mayle, Andrew J. Peace & Robin M.A. Gill

17 Indirekte Konkrete metoder på lokalt plan Censorsystemer Bidtryk på afgrøder og træer (kontrolplots) Spor og sporalder (præparering af sporbed) Brunstpladser Fald Tælling til estimering af tæthed. Tælling til estimering af tæthed. Tælling af faldomsætning dvs. hvor meget nyt fald kommer der til. Dette kan ske generelt, i plots, på transekter etc.

18 Model for bestandsdynamik og respons i biotopen Tydelig browse line på lavt foretrukne arter Produktion Foretrukne fødeplanter hårdt græsset Foretrukne fødeplanter forsvinder MSY Kun hårdt græssede resistente planter tilbage Udvandring Tegn på græsning på foretrukne arter ikke på øvrige Dyr dør af sult Dyr dør af sult Bestandstæthed

19 Konkrete metoder på lokalt plan Analyse af jagtdata Dødelighed Udvikling i udbytte Biometri (vægt, trofæer, tænder, kæber og andre reservedele)

20 Og hvad kan så bruge i Løvenholm, Fjeld og omengs hjortevildtlaug? Faste tællinger Store tælledag, fx april og oktober. Udlægning af faste køretransekter, fx 4 gange om året. Udlægning af faste tællepunkter, fx 4 gang om året. Tilfældige registreringer på Fugle og Natur. Løbende. Fælles udbyttestatistik. Projekttællinger Censorer. Vildtkameraer. Lufttælling med termisk udstyr.