Lundtofte Skoles værdiregelsæt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lundtofte Skoles værdiregelsæt"

Transkript

1 Lundtofte Skoles værdiregelsæt 1. Forord 2. Lundtofte Skoles værdiregelsæt 3. Lundtofte Skoles målsætning 4. Lundtofte Skoles samværsregler 5. Princip for samarbejde mellem skole og hjem 6. Princip for kontaktforældreordning 7. Princip for kommunikation mellem forældre, elever lærere/pædagoger og ledelse 8. Princip for kost, bevægelse, trivsel og omsorg 9. Princip for fagfordeling og skemalægning 10. Princip for vikardækning 11. Trafikpolitik 12. Princip for 7-9. klasses tilladelse til at forlade skolen i skoletiden 13. Princip for klasseture, lejrskoler/skolerejser 14. Princip for fritagelse for skolegang 15. Princip for sponsorstøtte 1

2 1. Forord Efter folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de rammer, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen skal blandt andet fastsætte principper for skolens virksomhed inden for en række områder. Skolebestyrelsen foretager løbende vurdering af gældende principper og drøfter kontinuerligt behovet for nye principper. De gældende principper findes på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen modtager gerne kommentarer og forslag til nye principper fra skolens forældre og personale. Henvendelse kan ske til skolebestyrelsens via Forældreintra. Skolebestyrelsen marts

3 2. Lundtofte Skoles værdiregelsæt. Skolebestyrelsen på Lundtofte Skole har udarbejdet et værdiregelsæt for skole og SFO. Baggrunden for dette arbejde er følgende tekst fra bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (ordensbekendtgørelsen): 1. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 2. Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. Stk. 3. De af skolebestyrelsen fastsatte ordensregler og det fastsatte værdiregelsæt gælder for alle skolens tilbud til eleverne, herunder skolefritidsordningen. Stk. 4. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. Lundtofte Skoles personale, skolebestyrelse og elever har i fællesskab udarbejdet følgende: Værdiregelsæt, herunder fælles målsætning for skole og SFO, samværsregler, antimobbestrategi m.fl. DCUM (børnemiljøvurdering), med indskrevne handleplaner Beskrivelse af skolens demokratiske organer: MED-system, sikkerhedsgruppe og elevråd Vi håber, at materialerne samlet set giver et godt overblik over, hvordan vi på Lundtofte Skole i det daglige arbejder på at sikre den gode trivsel og et godt læringsmiljø for elever og personale i samarbejde med skolens forældre. Materialet findes på skolens hjemmeside 3

4 3. Lundtofte Skoles målsætning Lundtofte skole vil skabe hele, glade og livsduelige mennesker For at vi kan nå dette mål, skal Skolen bygge på fællesskab være bevidst om sin rolle som kulturbærer formidle kundskab og være identitetsskabende give den enkelte elev omsorg og tryghed Undervisningen styrke og stimulere lysten til og glæden ved at være og at lære tage hensyn til den enkelte elev styrke elevernes selvværd styrke elevernes faglige, sociale, kreative og personlige kompetencer inddrage kroppen dens indhold bestemme skemaets tilrettelæggelse Skolefritidsordningen danne rum for børnenes udvikling og alsidige kompetencer skabe rum for socialt samvær, leg, værkstedsaktiviteter, musikalsk og fysisk aktivitet Eleven kunne lide at komme på skolen udvikle sit selvværd udvikle sin evne til at udvise tolerance og respekt for andre have medindflydelse på egen læring tage ansvar for egne handlinger være engageret, aktiv og social Læreren/pædagogen tage udgangspunkt i den enkelte elev arbejde i team vise engagement i sit møde med eleverne være tydelig i sine forventninger og krav til eleverne evaluere løbende med eleverne indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde med forældrene Forældrene tage medansvar for barnets skolegang tage ansvar for barnets opdragelse og underviselighed indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde med ledelse, lærere og pædagoger Ledelsen skabe rum for fortsat pædagogisk udvikling De fysiske rammer udnyttes optimalt og der skal arbejdes kontinuerligt på forbedringer, så skolen er tidssvarende give mulighed for eksperimenterende og kreative udfoldelser være fleksible og let omstillelige stimulere til samarbejde 4

5 DET BETYDER blandt andet at: Skolens ledelse udøver pædagogisk ledelse i en løbende dialog med medarbejderne under hensyntagen til grundlæggende demokratiske principper og i respekt for medarbejdernes og teamenes integritet. Skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne fremmer interessen for og lysten til opgaveløsning, pædagogisk udvikling og fornyelse under hensyntagen til de givne muligheder og potentialer. Skolens ledelse i et samarbejde med medarbejderne udøver en personalepolitik, der fremmer glæden ved arbejdet og som bygger på en forståelse og respekt for den enkeltes særlige problemer og behov. Eleverne fra den første dag skal møde et trygt, varmt, menneskeligt og rummeligt skolemiljø præget af tolerance, helhed og fællesskab. Eleverne skal mødes med åbenhed, tillid og forventning om, at skolen er et fælles anliggende, hvor eleverne også har et medansvar for egne og fælles læreprocesser. Indskolingsforløbets tilrettelæggelse og udmøntning psykisk, fagligt og fysisk er af helt afgørende betydning for det samlede skoleforløb. Det samlede skoleforløb bygger videre på indskolingens værdier, normer og handlemåder. Medarbejderne ser sig som betydningsfulde dele af et kompetenceproducerende fællesskab, med synlige mål og værdier. Et fællesskab hvor ansvar og medansvar for skolens læreprocesser bygger på gensidig åbenhed, synlighed, gennemskuelighed og respekt - og på samarbejdende team. Medarbejderne forpligter sig til fælles faglig og didaktisk refleksion og evaluering med henblik på udvikling af undervisningen og ny praksis. Forældrenes mødes med en forventning om at elevernes skolegang er et fælles anliggende, som bygger på samarbejde, dialog og gensidig respekt for rollefordelingen. Forældresamarbejdet gennem hele skoleforløbet bygger herpå. Samarbejdet om udvikling og synliggørelse af Lundtofte skoles værdigrundlag og profil, er en løbende proces, hvor alle skolens aktører medvirker. 5

6 4. Lundtofte Skoles samværsregler Vi passer godt på hinanden Vi tager hensyn til hinanden og viser gensidig respekt. Vi accepterer ikke mobning i vores klasse eller i vores skole. Vi passer godt på tingene Vi behandler bygninger, inventar og beplantning ordentligt. Vi sørger for at alle lokaler efterlades pæne og ryddelige. Klasserne har dukseordning, hvor der foretages daglig oprydning, fejning, og aftørring af borde. Til gengæld får klasserne hvert år rengøringspenge til klassekassen. Bliver duksearbejdet gentagne gange ikke udført tilfredsstillende trækkes der et beløb fra klassekassen. Det formelle ansvar i skoletiden Skolen gør opmærksom på, at værdigenstande som tøj, legetøj, elektroniske spil, mobiltelefoner medbringes på eget ansvar. Vi gør yderligere opmærksom på, at forældrene har erstatningspligt i forhold til deres barns evt. forsætlige ødelæggelser på skolens inventar og beplantning. Inde/ude-ordning i frikvartererne Indskolingshuset Alle elever er ude i begge frikvarterer. Hovedbygningen, stuen/1. sal Alle elever er ude i begge frikvarterer, dog kan 4. og 5. klasserne være inde i klassen i 10-frikvarteret fra efterårsferien til påskeferien. Ophold inde i klassen skal foregå under rolige former. Man må gerne besøge parallelklasserne. Hovedbygningen, 2. sal Alle elever fra klasse må både være inde og ude i frikvartererne. Når man vælger at være inde opholder man sig på udskolingsgangen eller i en af klasserne på 2. sal. Ophold inde foregår under rolige former klasse må forlade skolens område i 1. og 2. frikvarter, hvis forældrene har givet en skriftlig tilladelse til klasselæreren. Brugen af ude-arealer Legepladsen v. Indskolingshuset Legepladsen er primært for klasse, ældre elever er velkomne til komme på besøg en gang imellem, under forudsætning af at legen foregår på de yngstes præmisser. Boldbanen og Slangen Boldbanen og Slangen (det grønne område ud mod Lundtoftevej) er åben i sommerhalvåret fra påske til efterårsferie. Begge områder lukkes om vinteren, dog åbnes boldbanen i tilfælde af snevejr. SFO må gerne bruge boldbanen i begrænset omfang i vinterhalvåret. Skolegården Her må der altid leges i frikvartererne. Alle klassetrin er velkomne. Bemærk at elevrådet i perioder aftaler særlige regler for brug af bold-gården. Boldspil i skolegården skal af hensyn til andre være med bolde af plast. Sne-frikvarter Der må kun kastes med sne på boldbanen, og det skal foregå under almindelig hensyntagen til hinanden. Ingen sneboldkastning i skolegården eller ved indskolingen. Brugen af mobiltelefoner I klasse skal mobiltelefoner være slukkede og ligge i skoletasken i skole-/sfo-tiden. 6

7 Lærerne/pædagogerne inddrager en mobiltelefon, hvis reglen ikke overholdes. Eleverne kan hente den på kontoret efter skoledagens ophør. I klasse skal mobiltelefoner være på lydløs i timerne og ikke være synlige og distraherende i forhold til undervisningen. Mobiltelefonen kan efter aftale med klassens lærere benyttes i forbindelse med undervisningen. Mobiltelefonen må bruges i frikvartererne, men må på ingen måde anvendes til chikanerende formål. Lærerne inddrager en mobiltelefon, hvis reglerne ikke overholdes. Eleverne kan hente den på kontoret efter skoletid. Diverse legeredskaber på hjul Det ikke tilladt at bruge rulleskøjter, skateboard, rullesko, løbehjul og lign. i skolegården og på gangene. Undtaget er SFO-organiserede aktiviteter om eftermiddagen. Rygning Der må ikke ryges på skolens matrikel. 7

8 5. Princip for samarbejde mellem skole og hjem På Lundtofte Skole vil vi fremme og formidle samarbejde mellem skolen og hjemmene samt sørge for information til forældrene med henblik på at skabe gensidig kontakt og forståelse mellem forældrene og lærerne om børnenes forhold til skolen og dens undervisning. Lærerne har ansvar for at inddrage forældrene, gennem drøftelse af forventninger til undervisningens indhold samt klassens sociale miljø. Skole-hjemsamarbejdet er udgangspunkt for dialogen mellem lærerne og forældrene omkring klassen og den enkelte elev. I skole-hjem-samarbejdet indgår: Informationsmøder, forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer. Informationsmøder afholdes når nye klasser begynder, for at ledelse, lærere og forældre kan drøfte synspunkter vedrørende eksempelvis forventninger til det at gå i skole, undervisningens form og indhold, forældreopbakning, konfliktløsning samt sociale spilleregler. Forældremøde afholdes som minimum én gang og som regel i starten af skoleåret. Klasselæreren indkalder til mødet. Dagsordenen planlægges af klasselæreren og kontaktforældrene i fællesskab. På forældremødet kan klassens årsplaner evt. drøftes. Årsplanerne er offentliggjort på forældreintra inden forældremødet afholdes. På forældremødet vælges kontaktforældre. Skole-hjemsamtalerne er centrale, når elever og forældre underrettes om skolens syn på udbyttet af skolegangen, og det er her de gensidige forventninger drøftes. Skole-hjem-samtalerne tager udgangspunkt i elevens kompetencer i forhold til udviklingstrin og undervisning. I den forbindelse drøftes, hvordan lærere og forældre i fællesskab kan bakke op om elevens læring. Ved skole-hjemsamtalerne drøftes ligeledes forhold, der har indvirkning på elevens adfærd og engagement. Der deltager som udgangspunkt altid to lærere ved skole-hjemsamtalen. Hvis der opstår behov for yderligere samtaler, kan dette aftales mellem skole og hjem. 8

9 6. Princip for kontaktforældreordning. At være kontaktforældre på Lundtofte Skole. En klasse med et godt samarbejde og et godt netværk, er en klasse der fungerer godt. En klasse der fungerer godt, skabes ikke kun af elever og lærere, men også af forældre, der engagerer sig i klassens liv. Det er derfor vigtigt, at der er nogle af klassens forældre, der har lyst og overskud til at være kontaktforældre og deltage i arbejdet omkring klassen. Forældrene er eksperter i egne børn og samarbejdet omkring det enkelte barn foregår naturligvis direkte mellem barnets forældre, lærere og pædagoger og ikke mindst barnet selv. Når det derimod drejer sig om generelle spørgsmål og problemstillinger, er kontaktforældrene et vigtigt bindeled mellem børn, forældre og medarbejderne på skolen. Som kontaktforældre vagertager man, på vegne af klassens samlede forældregruppe, kontakten til skole, SFO og skolebestyrelse. Den vigtigste opgave er aktivt at støtte og bidrage til klassens positive udvikling. Skolebestyrelsen Kontakt - forældre Klassen/ klasselæreren SFO/Primærpædagog Valg af kontaktforældre: På klassens forældremøde ved skoleårets begyndelse vælges 2-4 kontaktforældre. Blandt kontaktforældrene vælges en SFO-koordinator (0.-3. kl.). SFO-koordinatoren har kontakten til SFO. Samarbejdet med klasselæreren/primærpædagogen og klassens øvrige forældre. Klassen er på mange måder udgangspunktet og holdepunktet i det enkelte barns sociale skoleliv. Når klassen trives, får barnet den tryghed og selvtillid, der er forudsætningen for at kunne lære noget. Det er kontaktforældrenes vigtigste opgave aktivt at bidrage til klassens positive udvikling og trivsel. Samarbejdet med klasselæreren/primærpædagogen og klassens øvrige forældre betyder at: Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afvikling af forældremøderne. På første møde med klasselærer/primærpædagog gennemgås principper i forhold til kontaktforældrerollen. Der orienteres om årskalender og fastsættes datoer for sociale arrangementer i klassen samt møder mellem kontaktforældre og klasselærer/primærpædagog. Kontaktforældrene medvirker til at styrke det sociale samvær i klassen gennem fælles arrangementer. Kontaktforældrene udgør ikke nødvendigvis festudvalget i klassen, men de sørger for, at rammer og aftaler laves på forældremødet. 9

10 Kontaktforældrene opfordres til at sikre, at så mange forældre som muligt tager del i samarbejdet omkring klassen. Kontaktforældrene har en god og løbende dialog med klassens forældre. Klassens forældre kan henvende sig til kontaktforældrene, hvis der er emner, som skal drøftes generelt på klassens forældremøde. F.eks. påklædning, sengetider, alkohol, omgangstone. Kontaktforældrene er med til at tage imod nye forældre og elever. Kontaktforældrene tager kontakt til den nye elevs forældre, og er behjælpelige med information og indføring i klassens kultur og sociale liv. Samarbejdet med SFO. Blandt valgte kontaktforældre udpeges en forældrerepræsentant som SFO-koordinator. Det tilsigtes, at forældre varetager SFO-koordinatorrollen hele skoleår af gangen. Målet er at etablere et forum, hvor forældre og pædagoger i fællesskab kan informere og diskutere vilkår for børnenes trivsel osv. Samarbejde med SFO betyder at: Der indkaldes til SFO-koordinatormøder 2-3 gange årligt. Det første møde i skoleåret ligger i slutningen af oktober, når første forældremøde i klassen er afviklet, og SFO-koordinatoren er valgt. I møderne deltager SFO-koordinatorforældrene, SFO-leder og 1 2 pædagoger. Koordinatormøderne fungerer i princippet som forældrerådsmøde i SFO. Koordinatorerne indhenter, samler og videreformidler punkter til mødedagsorden ca. 3 uger inden møderne. Dagsorden skrives og udsendes af SFO-lederen og lægges samtidig ud på hjemmesiden. Forældrerepræsentanter skriver referat fra møderne. Referaterne kan læse på hjemmesiden. Samarbejdet med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen repræsenterer alle skolens forældre. Forældrekredsen er for stor til, at skolebestyrelsen kan have en tæt kontakt med alle skolens forældre. Derfor vil dialog og kommunikation med forældrene oftest ske igennem kontaktforældrene. Skolebestyrelsens samarbejde med kontaktforældrene betyder at: Kontaktforældrene er direkte bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen indkalder kontaktforældrene til fælles møde, når klasseforældremøderne er afholdt i efteråret. Formålet er at skabe et netværk imellem kontaktforældrene, hvor der kan udveksles idéer og erfaringer i forhold til arbejdet som kontaktforældre. Desuden giver dette forum skolebestyrelsen mulighed for at være i direkte dialog omkring skolebestyrelsens arbejde. På mødet aftales, hvordan kommunikationen mellem skolebestyrelse og kontaktforældre skal ske i løbet af året. I foråret afholder skolebestyrelsen møde med kontaktforældrene og skolens øvrige forældre. Mødet vil blandt andet indeholde fremlæggelse af skolebestyrelsens beretning. Kontaktforældrene er, ligesom alle andre forældre, velkomne til at kontakte skolebestyrelsen med spørgsmål og kommentarer. Skolebestyrelsen kan kontaktes via ForældreIntra. Referater fra skolebestyrelsens møder findes på skolens hjemmeside. 10

11 7. Princip for kommunikation mellem forældre, elever, lærere/pædagoger og ledelse Skolen er i løbende udvikling. Det gør informationsindsatsen og dialogen endnu vigtigere. Princippet for kommunikation på Lundtofte Skole skal sikre at forældre kan få viden om skolens værdier, principper samt udviklingsprojekter og planer på et overordnet niveau. forældrene har adgang til den information, der er nødvendig for det daglige samarbejde mellem skolen og hjemmet. eleverne kan hente relevant information til brug for undervisning og hjemmearbejde Kommunikation mellem skole og forældre Lundtofte Skoles forældre skal have adgang til information om skolens værdigrundlag, principper, virksomhedsplan og indsatsområder. Det er ledelsens opgave at sikre kommunikationen med forældrene om skolens overordnede rammer, herunder også at sikre, at kommunikationen mellem forældre og lærer/pædagoger fungerer. Velfungerende kommunikation er en forudsætning for, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer. Årsplaner, skole-hjem samtaler og forældremøder er vigtig i kommunikationen med forældrene, men også information om praktiske forhold skal være tilgængelig, så hverdagen kan fungere også når der er ændringer. Skolens ledelse kan altid kontaktes på telefon, mail eller via ForældreIntra. Forældre er naturligvis også altid velkomne på kontoret. Lærer/Pædagoger kan kontaktes via ForældreIntra, eller når forældre henter børn. Kommunikation om mere alvorlige og personlige forhold gøres telefonisk eller ved personlig kontakt. Kommunikation mellem skole og elever ElevIntra er elevernes arbejdsredskab. Her findes relevante oplysninger til brug for undervisningen, hjemmearbejde, aktiviteter samt meddelelser fra skolen. Skolen har mulighed for at sende korte beskeder til de største elever via SMS. Ansvar Ledelse og lærer/pædagoger har ansvaret for, at information er tilgængelig herunder også information om hjemmearbejde samt for at tage initiativ til og være åbne for dialog. Forældre og elever har også et ansvar for såvel at søge information som at tage initiativ til dialog. Forældre har selv ansvar for at indtaste og opdatere deres adresse, for på den måde at modtage besked om meddelelser på ForældreIntra. Elever i 9. klasse har selv ansvaret for at indtaste og opdatere deres mobil nr. Hvor findes informationerne Skolens hjemmeside og intranet er udgangspunktet for den daglige skriftlige kommunikation. På ForældreIntra findes klassens årsplaner for hvert enkelt fag samt information om klassearrangementer, ekskursioner, forældremøder og andre relevante aktiviteter. Kommunikation via ForældreIntra Via ForældreIntras beskedsystem kan forældre kommunikere med skolens personale. ForældreIntras beskedsystem er til korte beskeder og meddelelser. Er der behov for mere, opfordres der til personlig kontakt. Den fastsatte svartid på henvendelser er max. 3 arbejdsdage. Med svartid menes, at meddelelsen er læst, og der er givet svar tilbage om, hvornår og hvordan (f.eks. ved telefonisk eller personlig kontakt) et endeligt svar kan gives. 11

12 Forældre, der ikke har regelmæssig adgang til internettet, kan vælge at modtage informationer fra klassens lærere/pædagoger i papirform. Disse informationer sendes hjem med eleven. Den elektroniske kommunikation kan og skal dog ikke erstatte det personlige møde. 12

13 8. Princip for kost, bevægelse, trivsel og omsorg På Lundtofte Skole vil vi skabe hele, glade og livsduelige mennesker. Citat fra skolens målsætning Derfor har vi formuleret et princip, der beskriver skolens rolle og holdning i forhold til elevernes sundhed og trivsel. Princippet består af fire dele: kostpolitik (2009/2013) bevægelsespolitik (2010) trivselspolitik (2004) omsorgsplan (2001/2008) Disse fire elementer indgår i et bredt og positivt syn på sundhed, der vægter både den fysiske, mentale og sociale velvære og ikke blot fokuserer på sundhed som et fravær af sygdom og svaghed Jf. WHO s definition af sundhed fra 1948 (Politik for bevægelse i kommuner og skoler, s. 15) Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen. Derfor finder Lundtofte Skole det vigtigt at formulere, hvilke rammer og forventninger, vi opstiller for elevernes sundhed, så de får det optimale udbytte af deres tid på skolen og opbygger sunde vaner, som de tager med sig videre i livet. Det er vigtigt, at sundhedspolitikken tager udgangspunkt i elevernes og skolens virkelighed. Vi forholder os aktivt og dynamisk til de vaner og traditioner, vi ønsker at videreudvikle og bevare. KOST Mad og drikke i dagligdagen På Lundtofte Skole mener vi, at gode kostvaner i dagligdagen er vigtige for elevernes trivsel og læring. At bidrage til udviklingen af gode kostvaner hos eleverne er både skolens og hjemmets ansvar. Det betyder, at: o vi forventer, at alle elever møder i skole udhvilede og mætte for at sikre et godt udgangspunkt for skoledagen o elevernes madpakker bibringer dem energi til en hel skoledag. o vi forventer, at madpakken er sund og varieret, og dækker det enkelte barns behov for formiddagsmad, frokost samt eftermiddagsmad. o eftermiddagssnack på SFO er fornuftig, varieret og lever op til de officielle anbefalinger. o vi opfordrer til, at eleverne kun slukker tørsten i vand i løbet af skoledagen og drikker vand eller mælk til frokost. o vi ikke spiser slik, kage, is og chips eller drikker sodavand og lign. på skolens område eller på SFO til hverdag. 13

14 Det sociale måltid På Lundtofte Skole er de sociale rammer omkring måltidet en vigtig del af de sunde kostvaner. Det betyder: o At der spises med alle elever fra klasse fra kl til Det er lærerens ansvar at sikre hyggelige og rolige rammer omkring måltidet. Erfaringen viser, at de små klasser bruger længere tid på at spise. Dette behov vurderes af den enkelte lærer. o At der på SFO serveres eftermiddagssnack fra kl , og at det pædagogiske personale sikrer hyggelige og rolige rammer herfor. Børnene inddrages i tilberedelsen. Mad og drikke ved festlige lejligheder På Lundtofte Skole er traditioner og festlige lejligheder en vigtig del af skolens kultur. Det betyder: o At vi opfordrer til, at klassens lærere og forældre på forældremøderne sætter rammer for, hvor ofte og hvordan festlige lejligheder skal markeres i klasserne. o At vi opfordrer til, at klasserne skaber traditioner for at festlige lejligheder også kan markeres med sunde alternativer til slik, kage og is. o At der ofte bliver uddelt sunde alternativer ved skolens fælles arrangementer og når vi følger vores traditioner. Madordning På Lundtofte Skole har vi etableret en fast aftale med Bistrup Skolemad om at der på alle skoledage tilbydes frokost til elever og medarbejdere ved egenbetaling. Det betyder, at: o Bistrup Skolemad lever op til de officielle anbefalinger og dermed er et sundt og nærende alternativ til madpakken. o maden, der produceres og sælges, når udskolingseleverne laver kantine i en periode i løbet af skoleåret, er et sundt og nærende alternativ til madpakken. BEVÆGELSE På Lundtofte Skole mener vi, at gode bevægelsesvaner i dagligdagen er vigtige for elevernes trivsel og læring. At bidrage til udviklingen af gode bevægelsesvaner hos eleverne er både skolens og hjemmets ansvar. Begrebet "bevægelse" opfatter vi både som viden om kroppen, kropsbevidsthed og fysisk bevægelse. Bevægelse på skolevejen Det betyder, at: vi opfordrer alle elever til at cykle eller gå i skole 14

15 Bevægelse i undervisningen Det betyder, at: vi indtænker bevægelse som en del af undervisningen på alle klassetrin vi bruger nærmiljøet og de mange grønne områder i undervisningen Lundtofte Skole arrangerer sociale arrangementer med fokus på bevægelse i løbet af skoleåret Lundtofte Skole deltager i arrangementer som f.eks. Skole Fodbold og Skolernes Motionsdag. Bevægelse i frikvarteret Det betyder, at: alle børn i klasse er ude i frikvartererne hele året vi vil arbejde på at videreudvikle og udbygge skolens udendørsmiljø, så det er varieret, udfordrende og indbyder til bevægelse Bevægelse på SFO Det betyder, at: bevægelse generelt implementeres i det pædagogiske arbejde med børnene og indgår som en del af tilbuddene til børnene vi bruger nærmiljøet og de mange grønne områder personalet på SFOen skaber legemiljøer, der indbyder til bevægelse SFOen samarbejder med forskellige idrætsorganisationer, spejdergrupper m.v. om at præsentere børnene for forskellige fritidsaktiviteter. TRIVSEL På Lundtofte Skole, i SFO og klub er børn og ansatte hensynsfulde og ansvarlige mennesker. I fællesskab fastholder vi en kultur, med vide rammer for både individuelle og kollektive udfoldelser. Dette er muligt, fordi hver enkelt tager ansvar og bidrager til tryghed og trivsel for os alle. Tryghed og trivsel er en vigtig forudsætning for læring, og kun gennem tryghed og trivsel hindrer vi mobning. På Lundtofte Skole, i SFO og klub forebygger vi mobning, og hvis vi opdager at et barn bliver mobbet, stopper vi det. At stoppe mobning er et fælles ansvar for børn, ansatte og forældre. En tryg skole, SFO og klub hvor mobning stoppes bygger på: Tolerance Respekt Fællesskab Ansvarlighed Det betyder at Vi i et samarbejde mellem skole, SFO, klub og hjem fokuserer på det enkelte barns trivsel Vi kontinuerligt og systematisk arbejder på at udvikle børnenes sociale kompetencer ved hjælp af de pædagogiske materialer og metoder, der dagligt anvendes i skole og fritid Vi både dagligt og via traditioner opbygger et fællesskab på tværs af klasser, årgange og børnegrupper Vi taler respektfuldt til og om hinanden Vi i ord og handling viser at mobning ikke accepteres og stopper det 15

16 OMSORGSPLAN Retningslinjer for handleplan i forbindelse med: 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. 2. Hvis forældre, søskende eller nære pårørende dør 3. Hvis en elev dør. 4. Hvis en medarbejder dør. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Hvis en sådan situation erfares, kontaktes klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO. Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale: Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor eleven og hjemmet Hvem der skal orienteres Klassens lærerteam/sfo observerer eleven, og tager stilling til, om der evt. skal ske andre tiltag. 2. Hvis forældre, søskende eller nære pårørende dør Hvis en sådan situation erfares, kontaktes klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale: Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor eleven og hjemmet Hvordan kammerater skal orienteres Hvis det drejer sig om forældre eller søskende orienteres hele personalegruppen og klassen/skolen sender blomster til begravelsen. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet Deltagelse i begravelse lærere/evt. SFO/elever Opfølgning efter aftale med hjemmet. Evt. samtale om følelser o.l. Klassens lærerteam/sfo observerer eleven, og tager stilling til, om der evt. skal ske andre tiltag. Så længe eleven går på skolen, indkalder skolepsykologen i samarbejde med sundhedsplejersken i september lærerteamet omkring eleven til et møde for at drøfte, om der er behov for tiltag. 3. Hvis en elev dør Hvis dette skulle ske, orienteres klasselæreren, der herefter orienterer klassens team, kontoret og evt. SFO. Klasselæreren, evt. i samarbejde med anden ressourceperson (Skolepsykolog, SFO, en lærer fra teamet eller ledelsen), kontakter hjemmet for at aftale: Hvilken rolle skolen skal påtage sig overfor hjemmet Hvordan klassens elever og deres hjem orienteres Hele personalegruppen orienteres og der flages på halv. Klassen/skolen sender blomster til begravelsen. 16

17 Følgende overvejes: Fælles mindehøjtidelighed Markering i klassen (evt. lys, blomster e.l.) Besøg i hjemmet Deltagelse i begravelse lærere/evt. SFO/elever Klassens lærerteam observerer klassen, og tager stilling til evt. tiltag (støtte af enkelte elever, samtale om følelser o.l.) Klassens lærerteam vurderer i samarbejde med skolens ledelse og skolepsykologen, om der er lærere der ønsker støtte. 4. Hvis en medarbejder dør Hvis noget sådan sker, kontaktes skolens ledelse, der kontakter evt. pårørende. Hele personalegruppen orienteres. Relevante klasser og forældre orienteres. Der flages på halv. Skolen sender blomster til begravelsen. Følgende overvejes: Fælles mindehøjtidelighed Markering på lærerværelset/ i SFO (evt. lys, blomster e.l.) Deltagelse i begravelse ledelse/lærere/sfo er/elever Skolens ledelse tager initiativ til opfølgning i medarbejdergruppen. Sker en af ovenstående hændelser i ferier, gennemføres det, der er muligt efter skolestart Ovenstående handleplan skal ses som en vejledning. Den enkelte hændelse vurderes ud fra den enkelte elev eller klasse. 17

18 9. Princip for fagfordeling og skemalægning. På Lundtofte Skole tager fagfordelingen afsæt i lærernes faglige og didaktiske kompetencer. Fagfordelingen tilrettelægges gennem et samarbejde mellem lærerne indbyrdes samt mellem lærerne og skolens pædagogisk ledelse. Medarbejdersamtaler og teamsamtaler med ledelsen indgår som væsentlige forudsætninger for arbejdets tilrettelæggelse for den enkelte lærer og for teamene. På baggrund af fagfordelingen udarbejdes der to grundskemaer pr. skoleår. Hver skemaperiode er af tyve ugers varighed. Der skemalægges ud fra flg. retningslinjer: Der skemalægges i moduler a to lektioner De boglige fag fordeles med tidlige og sene lektioner på dagen, samt på ugens dage De kreative fag fordeles på ugen Det tilstræbes at alle klasser møder kl Et-timesfag kan semesterlæses som dobbeltlektioner Lektiecaféer placeres i forlængelse af undervisningen, så flest mulige elever har mulighed for at deltage Ledelsen udarbejder grundskemaerne senest fire uger før skemaets ikrafttræden. 18

19 10. Princip for vikardækning Det tilstræbes, at alt lærerfravær dækkes. Er dette ikke muligt vikardækkes efter flg. retningslinjer: De yngste klasser vikardækkes før de ældste. Afgangsklasserne vikardækkes dog så vidt muligt. Ved lærerfravær i klasser med to lærere vikardækkes så én lærer eller vikar varetager undervisningen Specialundervisningslærere, der kun underviser enkelte elever, vikardækkes ikke Der vikardækkes i hele forløb og moduler, så vikarskift undgås I klasser, der arbejder selvstændigt, fører ledelsen tilsyn (igangsætter og afslutter) Der skelnes mellem akut opstået fravær og planlagt fravær: Ved akut fravær sørger vikaren for, at undervisningen så vidt muligt gennemføres som normalt. Ved planlagt fravær har de involverede parter flg. forpligtelser: Læreren skal på forhånd instruere eleverne samt lægge materialer og skriftlig vejledning til vikaren. Eleverne skal udføre de opgaver og aktiviteter, der er aftalt med læreren. Vikaren skal undervise klassen efter vejledningen samt give en skriftlig tilbagemelding om undervisningens forløb. Ledelsen skal sikre vikardækning efter ovenstående principper. 19

20 11. Trafikpolitik Det er Lundtofte Skoles ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej På Lundtofte Skole vil vi på enhver måde medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Det betyder at: Det er vigtigt, at børnene lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole. Børn, der bliver kørt til skole, opfordres til at komme før kl. 7:55, at blive sat af ved én af de to afsætningspladser (Lundtoftevej eller Nøjsomhedsvej) og at gå alene det sidste stykke hen til deres klasseværelse. Emnet sættes på dagsordenen for forældremøder i 0. klasse. Forældrene orienteres om, hvor vigtigt det er, at børnene lærer at færdes på egen hånd. Der hver morgen står skolepatruljer ved krydset Lundtoftevej / Nøjsomhedsvej, ved krydset Danmarksvej/Nøjsomhedsvej samt ved overgangen ud for Lundtofteparken. Elever, forældre og medarbejdere opfordres til at bakke op om skolepatruljerne og respektere deres anvisninger. Der i den mørke tid sættes fokus på lygter og reflekser. Alle - når en klasse skal på cykeltur - kører med cykelhjelm. Personaleparkeringspladsen er forbeholdt kørende trafik ingen gående børn. Der skal udvises skærpet opmærksomhed ved ind og udkørsel fra personaleparkeringspladsen Undervisning På Lundtofte Skole vil vi gøre trafikundervisningen praktisk og nærværende med stor involvering af eleverne. Derigennem skal de rustes til at blive sikre og ansvarsfulde trafikanter. Det betyder at Færdselsundervisning indgår som en del af undervisningen på de yngste klassetrin evt. med deltagelse af politiet. Lundtofte Skole opbygger og vedligeholder en basissamling af materialer til færdselsundervisningen, og at undervisningen knyttes til praktiske øvelser og iagttagelser i trafikken i nærområdet En færdselskontaktlærer står for koordination af undervisning, samarbejde med politiet, opdatering af kolleger vedr. materialer m.v. En klasses lærerteam har ansvar for at planlægge færdselsundervisning i klassen. Der arrangeres gå prøve i 0. klasse samt cyklistprøve i 3. og 6. klasse. Eleverne i forbindelse med undervisningen først cykler efter cyklistprøven i slutningen af 3. klasse. 20

21 Rollemodeller På Lundtofte Skole vil vi arbejde for, at forældre og medarbejdere husker deres rolle som forbilleder i trafikken. Det betyder at: Forældrene på forældremøder indgår i en dialog om deres ansvar og rolle som det gode eksempel. Forældrene skal respektere ikke at bruge personaleparkeringspladsen i tidsrummet kl Alle voksne forventes at overholde færdselsloven og signalere rigtig og sikker adfærd i trafikken. Samarbejde På Lundtofte Skole mener vi, at det er nødvendigt med et bredt samarbejde om elevernes trafiksikkerhed. Derfor vil vi både være initiativtagere og deltagere i en lang række relevante sammenhænge. Det betyder at: Lundtofte Skoles undervisning i færdsel bygger på forudsætninger, som eleverne har med hjemmefra. Det ved forældremøder drøftes, hvad skolen og forældrene kan forvente af hinanden. Lundtofte Skole har en fast betjent, som deltager i samarbejdet og i undervisningen - og som så vidt muligt deltager i gå og cyklistprøver. 21

22 12. Princip for klasses tilladelse til at forlade skolen i skoletiden På Lundtofte Skole ser vi det som en værdi at eleverne påtager sig et medansvar for deres aktiviteter og færden i og uden for skolen. Det betyder, at skolebestyrelsen giver mulighed for, at eleverne i klasse med deres forældres accept kan forlade skolen i de to store frikvarterer (kl og kl ), samt at eleverne i klasse med deres forældres accept kan cykle til og fra aktiviteter i forbindelse med undervisningen uden lærerledsagelse. Det gælder f.eks. kørsel til Rådvad Naturskole, Lyngby Stadion og svømmehal, Kinopalæet mm. Det påhviler skolens ledelse at informere forældrene om dette samt at indhente den fornødne accept. 22

23 13. Princip for klasseture, lejrskoler og skolerejser På Lundtofte Skole ser vi det som en værdi at undervisningen også finder sted uden for skolens fysiske rammer. Dette kan for eksempel foregå på klasseture, lejrskoler og skolerejser. I indskolingen kan klassen tage på tur med én eller to overnatninger. Dette sker typisk på 2. klassetrin På mellemtrinnet kan klassen tage på lejrskole med fire overnatninger. Dette sker typisk på 5. klassetrin I udskolingen kan klassen tage på lejrskole eller på skolerejse med fire overnatninger. Dette sker typisk på 8. eller 9. klassetrin. Klasseture, lejrskoler og skolerejser indgår som en del af undervisningen, og deltagelse for klassens elever er obligatorisk. Klasseture, lejrskoler og skolerejser betales i princippet af skolen, dog bidrager forældrene med kostpenge (tarif efter gældende beslutning fra kommunalbestyrelsen). Klasseopsparede midler kan ligeledes indgå i betalingen. 23

24 14. Princip for fritagelse for skolegang Anmodning om fritagelse fra skolegang i op til to dage stiles klasselæreren, der umiddelbart imødekommer anmodningen. Anmodning om fritagelse fra undervisning i mere end to dage stiles skolens kontor. Skolebestyrelsen understreger, at det formelle ansvar for elevernes undervisning, når de er fritaget fra skolegang, påhviler forældrene jfr. Folkeskoleloven. 24

25 15. Princip for sponsorstøtte Lundtofte Skole kan benytte muligheden for sponsorstøtte til at skaffe yderligere resurser til gavn for eleverne. Sponsorstøtte kan ikke erstatte kommunale midler. Den sponsorerende virksomhed må ikke forbindes med produkter eller aktiviteter, der kan virke stødende eller moralsk angribelige Den sponsorerende virksomhed kan ikke forlange modydelser fra skolens elever, medarbejdere eller øvrige brugere Alle aftaler omkring sponsorstøtte skal altid forudgående godkendes af skolens ledelse og skolebestyrelsen. 25

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Krogårdskolens trafikpolitik

Krogårdskolens trafikpolitik Krogårdskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.

Læs mere

Trafikpolitik Fjordskolen

Trafikpolitik Fjordskolen Trafikpolitik Fjordskolen Fjordskolen Fjordvej 46 (0-5. klasse) Thorsensvej 11 (6-10. klasse) 4800 Nykøbing F. www. fjordskolen-guldborgsund.dk Indholdsfortegnelse Fjordskolen Side Forord... 3... 4 På

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Korskildeskolens Værdiregelsæt

Korskildeskolens Værdiregelsæt Korskildeskolens Værdiregelsæt Indhold Skolens værdigrundlag... 3 Korskildeskolens vision... 4 Korskildeskolens mission... 4 Korskildeskolens værdiregelsæt... 4 Korskildeskolen en værdibaseret skole med

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

MÅL & VÆRDIER. - en moderne skole fra 1828

MÅL & VÆRDIER. - en moderne skole fra 1828 MÅL & VÆRDIER for Lille Næstved Skole - en moderne skole fra 1828 Skolens målsætning Indhold Skolens målsætning Side 3 Gensidige forventninger Side 5 Værdier Side 10 Ordensregler Side 12 Foranstaltninger

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Hyllehøjskolens trafikpolitik

Hyllehøjskolens trafikpolitik Hyllehøjskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Brorsonskolens trafikpolitik

Brorsonskolens trafikpolitik Brorsonskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave

Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi en trafikpolitik: 1. Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Kontakt- og trivselsforældre på Mørkhøj Skole. Håndbog

Kontakt- og trivselsforældre på Mørkhøj Skole. Håndbog Kontakt- og trivselsforældre på Mørkhøj Skole Håndbog Informationer der er værd at vide Børnenes trivsel - i bred forstand - er den altafgørende faktor for en tilfredsstillende skoletid - fagligt og socialt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

Referat: Skolebestyrelsen bakker op om arbejdsgruppernes arbejde. Evalueringer, Ture ud af huset og Børneby kommer på som punkter senere igen.

Referat: Skolebestyrelsen bakker op om arbejdsgruppernes arbejde. Evalueringer, Ture ud af huset og Børneby kommer på som punkter senere igen. Skolebestyrelsesmøde mandag den 23.9.2013 kl 18-20 Ramløse afdelingen FO en Dagsorden 1. Opsamling fra arbejdsgrupper/møde den 3.9.2013 Der afholdes ikke suppleringsvalg, da der ikke er givet tilladelse

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere