Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut"

Transkript

1 UD AF MØRKET

2 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

3 1. KAPITEL Pinsen er Guds ånds udfoldelse i naturen Tusinder af mennesker er på pinseferie i naturen. Forudsætningen for, at denne ferie, dette ophold i den dejlige frie natur skal blive helt vellykket eller helt det, som alle de mange mennesker har drømt om, er denne, at der må være strålende solskin og den heraf følgende varme. Pinsen indtræder jo på en årstid, hvor hele naturen efter sin vinterdvale er vågnet til liv. Alt står ved pinsetid i sin skønneste udfoldelse og naturlige pragt. Overalt er der vidunderlige dufte, overalt er der en overdådig farvepragt, overalt er der også dejlige lyde. Tusinder af små sangfugle jubler imod himlen. Nattemørket har endog forladt vore breddegrader, så hele døgnet er et sandt 71

4 orgie af velvære og liv. Gud er således ved pinsetid i færd med at lade det virkelige livs domæne lyse helt ind i den materielle. fysiske verden. Hvert eneste blad. hver eneste gren. hver eneste blomst. hvert eneste insekt. hvert eneste levende væsen er i øjeblikket omgivet af den hellige ånd. hvilket vil sige den guddommelige Faders bevidsthed. vilje og tanke i sommer- eller lysudfoldelse. Der forekommer intet som helst sted i den levende natur. hvor den guddommelige vilje for den, der kan se, ikke er synligt til stede. Overalt mærkes denne guddommelige viljes og ånds nærværelse i form af de levende væseners glæde over sommeren og den heraf følgende livslyst. forplantningstendens og legemlige velvære. 72

5 2. KAPITEL Menneskenes mentale sfære udgør ikke en pinse eller sollys sommerudfoldelse De væsener, der har mindst del i hele denne, en højere verdens udfoldelse igennem livet på jorden, er menneskene. De befinder sig kosmisk set i dødens zone eller sfære, altså i den sfære, hvor hele det kosmiske liv, Guds bevidsthed og væsenernes identitet med Gud og evigheden er blevet noget. der er totalt uf orståe ligt, j a s å utroligt, at man ligefrem latterliggør alt, hvad der vedrører vejen fremad til menneskenes tabte paradis. Nej, her sværger man ikke til en sådan tåbelighed. Her er man rigtignok i stand til at skabe et anderledes strålende liv. Vi kan veje sol og måne, vi kan se ind i universets makrokosmos og mikrokosmos ved hjælp af optiske apparater. Vi kan styre millioner af naturens hestekræfter. Vi har gjort os selv til elementernes herre. Hvad skal vi med en Gud eller et Forsyn? Er det ikke denne tåbelige eller kosmiske bevidstløse livsindstilling, der 73

6 behersker mange af videnskabens repræsentanter? Og er det ikke den samme naivitet, de store materialistiske diktatorer i god tro docerer? Og hvor mange af alle de mennesker, der for længst har forladt den autoriserede religions domæne, har nogen tiltro til bønnens kraft? Og hvad er resultatet? Er det ikke s~.ledes, at væsenerne midt i den materialistiske herlighed, viden og kunnen er fængslede væsener?de er bastet og bundet i et særligt slaveri. De er så langt fra at være virkeligt lykkelige som vel muligt. Hvilke af jordens øvrige animalske væsener, rent bortset fra de dyr, som menneskene ligeledes i deres kosmiske uforstand har fængslet i zoologiske haver. menagerier og andre erhverv, er så bundne som de jordiske mennesker? Skal ikke millioner af mennesker hver morgen møde til et eller andet klokkeslet på et kontor t en fabrik eller anden arbejdsplads og være der i så og så mange timer? Gælder ikke denne parole lige så godt for de overordnede som for de underordnede funktionærer? 74

7 3. KAPITEL Mental og fysisk trældom gælder lige s~ godt arbejdsgiveren som arbejderen Nu vil man m~ske i henhold til foranst~ende sige, at arbejdspladsens eller virksomhedens indehavere er frie væsener. De kan benytte deres dag, som de vil. Ja, det er rigtigt, de kan benytte dagen, som de vil. De behøver ikke engang at tælle deres egen profit op. De har undertiden underdirektører, kontorchefer, kasserere. forvaltere etc. til at besørge det fornødne. De kan tage p~ ferie og lystrejser. De kan give partiet. De kan svælge i masser af materielle goder og fordele. S~ de er da tilsyneladende s~ frie væsener, som man kan tænke sig. Og deres liver da blevet en slags idealtilværelse set fra det almene menneskes synspunkt, som er lænket til mental og fysisk trældom i denne det moderne erhvervs økonomiske metoder og magt. Men er disse førstnævnte væsener nu ogs~ s~ frie væsener, som det ser ud til? Er denne frihed. disse væsener har tilegnet sig, ikke 75

8 i mange tilfælde en kunstig frihed, altså en surrogatfrihed? Den opretholdes ikke ved nogen som helst naturlige midler, men udelukkende ved kunstige midler. Er denne frihed ikke i virkeligheden en krigserobring? Er den ikke undertiden tilegnet ved en kamp, i hvilken arbejdsgiveren altså havde de bedste eller mest overlegne våben, hvilket i dette tilfælde vil sige en overlegen intelligens, en overlegen brutalitet og hensynsløshed, befordret af et overdrevent materialistisk begær efter at tilegne sig goderne, ligegyldigt hvad det så end måtte koste andre mennesker af sved, tårer, lidelse og undergang? Og hvor er så garantien for, at denne frihed for sin indehaver kan vedvare? Er der ikke stadig vældige kræfter i gang for at underminere dette krigs system? Er der ikke stadig strejker, lockouter eller arbejdskonflikter? Har ikke arbejderne mobiliseret sig i fagforeninger, og har arbejdsgiverne ikke ligeledes mobiliseret s~g i sammenslutninger? Og hvad er nu disse to former for sammenslutninger andet end to hære, der indenfor ethvert land opdeler dets indbyggere i to tilsvarende kampfronter? 76

9 4. KAPITEL Statens eller nationens to perm anente krigsfronter Vi har altså her to permanente krigsfronter, hvoraf hver part udløser stærke energier eller kræfter for at erobre herredøm - met over den anden part. Menneskehedens domæne på jorden er altså en skueplads, der er opdelt i såkaldte frie nationer, stater eller folk, hvoraf ethvert sådant folk indbyrdes i virkeligheden er udtryk for to krigsfronter. Folket er her delt op i to kæmpende hære i form af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Det lykkes af og til at skabe våbenstilstand, men aldrig fred. Hvad er en arbejdsoverenskomst andet end en våbenstilstandsoverenskomst? Den er absolut ikke nogen virkelig fredsbetingelse. Krigen,fagbevægelsen må stadig eksistere. Der er ikke nogen som helst foranstaltning i en sådan arbejdsoverenskomst, der kan sikre arbejdsgiveren en rolig tilværelse, så han ikke behøver at være på vagt for sin erobrede frihed eller økonomiske sejr over de andre. Han må stadig med magt opret- 77

10 holde sin frihed. Og er en arbejdsoverenskomst for arbejderne eller de undergivne nogen sinde en opfyldelse af den længsel efter frihed og suverænitet, de har forestillet sig? Mei de ikke stadig være kampberedte, m ei de ikke stadig være pei vagt for ikke at tabe terræn over for arbejdsgivernes front? 5. KAPITEL Staten eller nationen udgør beide en ydre og en indre front En frihed, der kun kan erholdes som en ved magt opneiet erobring fra andre væsener, kan ikke være nogen retmæssig ejendom, for sei vidt man vil erkendes som et virkeligt kristent menneske. Et menneske kan ikke være et væsen, der fuldstændig baserer sin tilværelse pei dyrets love, dyrets livsprincipper eller den dyriske grundlov: "Enhver er sig selv nærmest". Lige sei guddommelig og livsbetingende denne lover inden for de uintellektuelle eller in- 78

11 stinktvæsenernes domæne, lige så skrigende umulig og frihedsberøvende og dermed livsødelæggende er denne tilværelsesform inden for den virkelige menneskelige tilværelseszone. Det virkelige kristne menneske er ikke kommet til verden for at lade sig tjene. men for at tjene. Derfor må den jordmenneskelige tilværelsessfære vedblivende være en jungle, være et dyrisk område. så længe magtprincippet, den stærkeres ret, er den herskende faktor i kulturen og ikke blot opdeler jordmenneskeheden i adskilte stater,der kun udgør indre krigsfronter over for hverandre, men gør denne statens indbyrdes befolkning til to krigsfronter. Men det er jo ikke blot den indre krigsfront, hvor der aldrig er fred, jordmenneskeheden befinder sig i. De enkelte nationer eller stater er således ikke alene i krig med sig selv, men befinder sig også mere eller mindre fremtrædende som en krigsfront udadtil i sit forhold til de dem omgivende nationer eller stater. Her er der i virkeligheden heller aldrig absolut fred, men kun en i heldigste tilfælde mere eller mindre tvivlsom våbenstilstand. 79

12 6. KAPITEL De to store ydre krigsfronter og deres slavelænkning af menneskeheden i primitivitet og mørke Denne ydre front udgøres af folkegruppernes eller staternes kamp om verdensherredømmet eller overmagten inden for den samlede menneskehed. Denne ydre front har nu forenklet sig til i virkeligheden kun at udgøre to store fronter, de såkaldte øst- og vestmagter. Vi ved alle, at disse to store inddelinger af den samlede menneskehed udelukkende kun er to krigsfronter, mellem hvilke der i virkeligheden kun eksisterer en meget usikker våbenstilstand, alene baseret på frygten hos hver af parterne for at begynde en krigs blodbad og dødedans. Parterne frygter således gensidigt ikke at være stærk nok til at gøre det af med den anden part, en frygt, der så igen afføder et kolossalt kapløb imellem parterne i oprustning. Enhver ofrer eller tilsidesætter mange vigtige kulturfaktorer udelukkende kun til fordel for at komme først til de mest grusomme og mest raffinerede massedræ- 80

13 bende mordvåben og ødelæggelsesmaskiner. En fred eller våbenstilstand baseret på sådanne forhold er som en gnistregn i nærheden af benzindampe. Dertil kommer så, at de regerende myndigheder i stor udstrækning er gudløse, idet deres oprindelige verdensreligion, der kun er skabt for instinktet eller troen, og derfor ikke på nogen måde giver næring for intelligensen, umuligt kan have indflydelse på sådanne materialistisk-intelligensprægede væsner, der i dag fortrinsvis har adgang til regeringsposterne og de her under henhørende magtposter og embeder. Sådanne gudløse væsener har i virkeligheden ikke andet end dyrets livsbasis "den stærkestes ret" at holde sig til, men med en evne til, i kraft af den udviklede intelligens, at praktisere og virkeliggøre denne livsrnetode i en kolossal overdimensioneret m ålestok i forhold til dyrene. At menneskeheden permanent må befinde sig i krig, kun afbrudt af mere eller mindre usikre våbenstilstande, s å længe de regerende magter og myndigheder ikke er udrensede for denne overdimensionerede dyriske livsform eller selvopholdelsesdrift, turde vel være selvfølgeligt selv for et min- 81

14 dre intellektuelt udviklet væsen. Og derfor må menneskeheden leve i en tilstand, der betinger, at alt, hvad de kan præstere af værdier og goder uden for det daglige kropslige livsbehov, må gå med til at skabe oprustning, militarisme, stående hære og flåder og de her under henhørende umådelige millionværdier, der holdes bundne i krigsberedskabet, mord- og drabsvåben og alle de øvrige kulturødelæggelsesmaskiner, ved hvilke det moderne samfund tror at kunne skabe kultur og fred. De to fronters hovedinteresse er således i kraft af den gensidige frygt for hinanden at ødelægge hinanden. Menneskene ønsker at dræbe menneskene. Et større kosmisk mørke eksisterer ikke. Den fortabte gudesøn tilbeder døden i stedet for livet. 82

15 7. KAPITEL Ingen som helst magtoverlegenhed kan garantere nogen virkelig fred Det gudløse materialistiske menneske klamrer sig til v~ben og magt. Det ser ikke nogen anden vej tillykke og velvære end undertrykkelse og mord af andre mennesker. Men ligesom man ikke kan udrydde ukrudt ved at s~ det,kan man heller ikke skabe lykke ved at s~ ulykke, avle frihed ved at s~ undertrykke Ise. Efter enhver sæd kommer der høst. Og alle de ulykkes- og mordbefordrende væsener i verden er nu inde i en omfattende sæd og høst. Denne høst vil endelig afsløre for verden, at hverken atombomber eller andre overdimensionerede mordv~ben vil være i stand til at kunne garantere virkelig menneskelig lykke. Ingen som helst form for ren og skær fysisk magt kan garantere selv den allerringeste form for absolut fred. 83

16 8. KAPITEL Politi og retsvæsen skaber ikke fred, men er en spændetrøje, inden for hvilken de værste dyriske instinkter i mennesket holdes i ave Freden er ikke et magtspørgsmål, men udgør udelukkende et sympati- eller kærlighedsspørgsmål. Det er netop kulminationen af menneskelig vildfarelse eller overtro, at våben og magt er det eneste fornødne. I en barbarisk verden, hvor den dyriske side i mennesket er så magtfuld, som tilfældet er hos det jordiske flok-menneske, hvor hensynet til næsten kommer i allersidste række, hvis det overhovedet eksisterer i nogen uselvisk form, må der naturligvis være en øvrighed, et politi og et retsvæsen til at danne værn imod de mest barbariske udslag af nævnte dyriske side. Men dette værn har ikke noget som helst med absolut fred at gøre. Det er blot en spændetrøje, i hvilken man nogenlunde holder menneskenes værste selviske instinkter i ave og dermed forhindrer anarkiet. 84

17 9. KAPITEL Dyrkelse af national suverænitet og magt i stedet for ret Det er de foran nævnte dyriske instinkter, der gør sig gældende staterne, nationerne eller folkene imellem. Men her har man endnu ikke noget for alverdens nationer og stater fælles effektivt politi eller retsvæsen. De enkelte folk og stater hævder og tilsigter suverænitet. De vil være frie og uafhængige med hensyn til, om de skal eller ikke skal dele goder og fordele med andre stater, ja de vil endog undertiden have ret til at tilegne sig andre staters eventuelle besiddelser og goder. Derfor kan en enkelt stat skalte og valte, stille betingelser og undertrykke andre stater t alt eftersom den er disse stater overlegen i våbenmagt. Magten bliver således det afgørende. Hvis samfundets borgere eller individer var lige så fri for et fælles politi og retsvæsen, som hver enkelt stat er det, ville der herske et blodigt anarki, hvor de stærkeste røvede og plyndrede, dræbte eller myrdede alle de personer, der stod dem i vejen. 85

18 Her har menneskene altså for længst indset, at en spændetrøje i form af et fælles politi og retsvæsen var absolut nødvendigt. Men når det gælder stater eller nationer, lever man endnu i den store overtro, at suverænitet er det eneste saliggørende. Dyrkelsen af suverænitet er igen i virkeligheden det samme som en dyrkelse af en spændetrøje, i hvilken m an, om end ubevidst, holdes bundet til at udløse de dyriske kræfter, instinkter, magtsyge og erobringslyst. Man ser denne suverænitet lovprist og lovsunget i litteratur og digte, i kunst og opdragelse. Udtryk som "ærens mark" markerer jo blot et mentalt område, inden for hvilket de væsener, der her sidder inde med højderekorden af mord og drab på " fjenden", dennes kultur, hus og hjem etc. bliver lovprist og dyrket som helte, bliver dekoreret med guld- og sølvkors og hjerter eller andre symboler på den kristendom, hvis virkelige fundament blandt andet blev pointeret af verdensgenløseren i de få ord: "Stik dit sværd i skeden! Thi alle dem, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd". I sandhed en total underminering af krig. Hvor findes den kristendom i dag? 86

19 10. KAPITEL Kristendom og krigen Det er ikke så mærkeligt, at de kristne stater, hvis folk højtideligt af staternes autoriserede gejstlige myndigheder er døbt i "Faderens og sønnens og den hellige ånds navn", er blevet menneskehedens største krigsfolk, de største erobrere, de største undertrykkere, de største magtrepræsentanter,indehavende rekorden i mordteknik, fabrikation af krigsmaskiner og udnyttelse af elementernes millioner af hestekræfter til udslettelse af "fjenderne". Tror man virkeligt, at dette er kristendom? Hvordan kan dette stemme overens med den forkyndte kristne væremåde, der ganske enkelt udtrykkes i følgende: "... men dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så vend ham også den anden til"! Hvordan kan man i Jesu navn stå og velsigne de mordvåben, der er tusinder af gange værre end det sværd, Kristus bad disciplen Peter om at stikke i skeden? Hvordan kan man bede Gud om at være med til at ødelægge sine "fjender", medens man selv ønsker 87

20 hele hans beskyttelse? Siger ikke den samme kristendom: "Derp:1 skulle alle kende. at I ere mine disciple, om I have indbyrdes kærlighed"? Tror man ikke, det var sand kristendom, der blev :1benbaret p:1 korset igennem verdensgenløserens ord: "Fader, forlad dem! Thi de vide ikke, hvad de gøre". Er der her nogen antydning af inspiration til lovprisning eller hævdelse af krigens princip? 11. KAPITEL Hedenskabet inden for det kristne præsteskab Hvordan kan et virkelig sandt kristent præsteskab, der p:1ber:1ber sig at være Kristi tjenere og forkyndere af hans lære, være nationalpræget? Sand kristendom kan hverken være tysk, fransk, engelsk eller russisk. Kristendommen er en sand leveregel for det udviklede menneske, ganske uafhængigt af, hvor p:1 kloden eller i hvilket land det s:1 end m:1tte være født, og hvilken 88

21 race det tilhører. Men når et lands præst e _ skab indvier eller velsigner soldater til at myrde og ødelægge et andet lands soldater, er dette præsteskab jo himmelråbende langt borte fra forståelsen af, hvem der er deres "næste", rent bortset fra den kendsger_ ning, at de ikke har nogen som helst lovhjemmel til i Jesu navn at indvi ogvelsigne folk til at overtræde det femte bud: "Du skal ikke dræbe". Kristendommens udøvere, præster eller autoriteter verden over burde for længst have været en mental eller åndelig stat, i hvilken de andre stater eksisterede. Kristendommen og dens præsteskab burde være alle ulykkeliges og besværedes fristed ganske uafhængig af nationalitet, politik og verdensanskuelse. Kristendommen er i sig selv højt hævet over primitive sympatier og antipatier. Den er i sin grundnatur fra verdensgenløserens mund og væremåde næstekærlighed i renkultur. 89

22 12. KAPITEL Den kosmiske død, der skulle blive følgen af nydelsen af kundskabens træ, er sket fyldest Alt hvad der går imod dette at elske sin næste som sig selv er hedenskab. I sandhed, der forekommer vel nok megen hedenskab i det j ordm enneske lige kristne samfund af i dag. Den sande, rene kærlighedsvisdom er vel nok blevet spaltet ud i mange forskellige afsporinger i form af partiske særfortolkninger. Om enhver sådan særfortolkning har der dannet sig en flok eller gruppe afvæsener, som igen hver især i form af religiøse og politiske sekter og sammenslutninger kalder sig Guds udvalgte eller mener at tilhøre menneskehedens elite og have monopol på saligheden. I denne deres selvbestaltede, indbildte storhed tror de sig igen berettiget til at dømme alle anderledes tænkende medmennesker til band og bål, til fortabelse eller helvede. Tænk hvilken indbildt kristendom, tænk hvilken kulminerende overtro, at man i Jesu navn kan 90

23 forsvare krig. mord og drab og yderligere tro. at man har ret til at dømme andre til mørke og lidelse. skønt det ellers i den kristne verdensreligion hedder: "Dømmer ikke. at I ikke skulle dømmes! Thi med hvad dom I dømme, skal I dømmes. og med hvad mål I måle. skal eder måles igen". Overalt ser vi således. at hedenskabet og dermed døden har erobret den sande kristendom. I stor udstrækning har man efterhånden forplumret kristendommen med så megen hedenskab og gjort den til et forsvar for mange af de dræbende, dyriske traditioner, som den i virkeligheden skulle advare og beskytte menneskene imod. Den rene kristendom er som en nytteplante,der er sået iblandt ukrudt. Ukrudtet er vokset op omkring den og har mere eller mindre halvkvalt eller forkrøblet denne kosmiske plante, dette guddommelige sennepskorn der skulle blive til et stort træ. hvori himlens fugle skulle komme og bygge reder, ja skulle blive til et stort rige, inden for hvilket alle bygger deres daglige liv, kultur og væremåde på en kulminerende kærlighed til alle. Men dette begyndende himmeriges rige, denne kristendommens kosmiske ned- 91

24 plantning i den jordmenneskelige mentalitet er altsl1 ved at kvæles i hedenskabets eller de dyriske traditioners dræbende ukrudt. Mange af de mørke mentale ukrudtsplanter bliver i kristendommens navn ligefrem dyrket i stedet for at blive luget fra. Det er denne dyrkelse af mørkets eller hedenskabets selviske traditioner under mottoet, enhver er sig selv nærmest, der kendetegner den kristne eller kosmiske bevidstløshed. Den regerende eller magthavende del af menneskeheden tror hverken pl1 en guddoms eksistens eller en logisk verdensstyrelse, ligesom dens egen udødelighed og evige identitet er sl1langt borte fra dens fatteevne eller sansesæt, at det ligefrem er en fornærmelse at pl1berl1be eksistensen af disse realiteter. Livsmysteriets løsning eller første l1rsag kan af nævnte del af menneskeheden kun opfattes som tilfældighed. Døden ruger sl1ledes over den jordmenneskelige sfære, alt er skjult i en kosmisk nat. Virkningerne af nydelsen af kundskabets træ er sket fyldest. 92

25 13. KAPITEL Verden kan ikke frelses hverken ved profeter eller en ny tro Men det jordiske menneske,den døde Adam er igen i færd med at opstå. Ligesom vandet ikke evigt kan være kloakpøl,men urokkeligt skiftevis må være med til ikke blot at udgøre det klare kildevæld, hvorved det levende væsen kan slukke sin tørst, men er også med til at danne den blå himmel, morgen- og aftenrøde eller andre atmosfæriske forgyldninger af tilværensen for igen at blive til kloakpøl eller rendestensvand for atter at blive omdannet til skønhed og nydelse både for legeme, sjæl og ånd, således skal den kosmisk døde Adam og Eva, det jordiske menneske, heller ikke blive ved med at leve i den kosmiske nat, kredsløbets dødssfære. Da hverken dogmer, hypoteser eller lignende, hvor skønne, eventyragtige de så end måtte være formet, kan bringe menneskene til at tro, vil vejen frem således umuligt kunne befares ved hjælp af en ny religiøs tro. Derfor vil hverken dogmer eller profeter nu kunne hjælpe 93

26 verden. Det er denne situation Jesus pointerer med sin omtale af de sidste tider og "talsmanden den hellige ånd". 14. KAPITEL Den hellige ånd er livets allerhøjeste videnskab eller kosmiske analyser Da ånd er bevidsthed, og bevidsthed igen består af tanker, bliver den hellige ånd således det samme som hellige tanker. Men hellige tanker kan kun være tanker, der absolut kun udtrykker den højeste sandhed. Den højeste sandhed er igen livets absolutte løsning, hvilket atter vil sige: det absolutte verdensbillede. Den hellige ånd er således en videnskab om livet, om det levende væsen, hvorfra det kommer, og hvorhen det går. Da denne videnskabs analyser er en lige så virkelig dokumentation af livets psykiske eller kosmiske side, som den materialistiske mål- og vægt- eller talvidenskab er en dokumentation af livets materielle 94

27 eller fysiske side, vil den s~.ledes lige så lidt kunne blive partisk farvet, blive sektdannende som den moderne materialistiske videnskab. Den materialistiske videnskab fortæller blandt andet, at to plus to er fire. Dette facit kan ikke være hverken fransk eller dansk, det kan hverken være socialdemokratisk, kommunistisk eller indremissionsk. Det er i sig selv kulminerende internationalisme. Det er universelt. Det er ens over hele universet eller verdensaltet. Livets analyser i form af den hellige ånd eller åndsvidenskaben er således universelle og dermed internationale og interplanetariske. Derfor bliver åndsvidenskabens facitter manifesterede som kendsgerninger det eneste, der kan forme menneskenes mentalitet til en samhørig kosmisk enhed. Alverdens nationer vil igennem åndsvidenskaben blive samlede i den eneste verdensopfattelse, der udelukkende udgør den absolut totale sandhed eller virkelighed. 95

28 15. KAPITEL Forskellen på åndsvidenskaben og dogmerne Åndsvidenskaben afviger altså fra alle hidtidige beretninger om den psykiske eller kosmiske side ved livet derved, at disse kun er åbenbarede som dogmer, hypoteser eller overleverede opfattelser, der udelukkende er skabt som trosobjekter - ikke som vidensobjekter, medens åndsvidenskabens derimod netop er konkrete og for intelligensen acceptable kosmiske oplysninger, der ved sin logiske udredning er gjort til kendsgerninger for den intellektuelle forsker. Med åndsvidenskaben kommer forskeren til at leve på kendsgerninger og dermed på virkelighed eller sandhed, medens væsenet på dogmerne,hypoteserne eller postulaterne kun kommer til at leve på tro eller formodninger. Trosobjekter, formodninger og postulater kan ikke udelukke tvivl. De rummer altid mulighed for at kunne være fejlagtige. Kendsgerninger derimod kan ikke skabe tvivl. Her lever mennesket ikke på formodninger eller eventualiteter, men på 96

29 den rene, ufejlbarlige virkelighed. Og kun denne rene virkelighed kan blive til fælles livsopfattelse for alverdens mennesker. For kendsgerninger må alle bøje sig, men ikke for trosobjekter eller hypoteser. Så længe man lever på hypoteser og formodninger, vil der altid være højst forskellige opfattelser og forskellige grader af mangel på tillid. Alle kan ikke være lige forvisset om hypotesernes virkelighed. Dette har dannet grundlaget for alle de mange religiøse sektdannelser,der forekommer inden for den samme religion. Noget sådant vil umuligt kunne finde sted der, hvor kendsgerningerne er blevet et livsfundament. Gennem åndsvidenskaben vil menneskene således blive til en hjord og en hyrde, hvilket vil sige: en i fælles erkendelse af den absolutte sandhed og moral, Guddom og verdensbillede forenet menneskehed. 97

30 16. KAPITEL Verdens frelse Verdens frelse består ikke mere i at samles om en person, men derimod i at nå frem til den virkelige sandheds erkendelse igennem den nu manifesterede åndsvidenskab med sit væld af kosmiske analyser. Her giver de den døde Adam og Eva, jordmenneskeheden, opstandelsen fra de døde, og derved får de det lys tilbage i form af'levende kosmiske analyser, der gør kristendommens evige facitter til levende,kontrollable kendsgerninger og dermed til næring - ikke blot for følelsen - men også i allerhøjeste grad for forstanden. Når kristendommens mange facitter, der alle går op i det ene facit: "Du skal elske din næste som sig selv ti, og "alt er såre godt", bliver til levende videnskabelige kendsgerninger, synlige for intellektet, da begynder freden at lyse i verden. 98

31 17. KAPITEL Når kærligheden bliver til videnskab, er vi atter forenet med Gud Når kærligheden bliver til videnskab, bliver det daglige liv ikke et spørgsmål om den bedste mordteknik,det bliver ikke et spørgsmål om landegrænser, det bliver ikke et spørgsmål om camoufleret eller åbenlyst slaveri, det bliver ikke et spørgsmål om kapital, renter eller timebetaling, det bliver ikke et spørgsmål om skatter, udpantning eller fallit, det bliver ikke et spørgsmål om statshemmeligheder eller spionage, det bliver ikke et spørgsmål om jordens ressourcer, stoffer eller materier, det bliver ikke et spørgsm ål om arbejdsløshed, fattighjælp, filantropi, det bliver ikke et spørgsmål om religion, politik eller skik og brug eller andre former for flokkens mening. Når kærligheden er blevet til videnskab, eksisterer problemet penge ikke mere. Det skønneste menneskene da har tilbage at værne om og dyrke, er den menneskelige evne, ved hvilken det gør sig jor- 99

32 den underdanig til fordel for den.. næste", man da elsker lige s~ højt, som man elsker sig selv. p~ dette tidspunkt glider jordens kosmiske bane ind igennem himmeriges porte, og vi ser da de her nævnte mørke skyer fortoner sig og bliver til et med den svindende kosmiske død eller nat bagude. Foran os funkler og lyser Guds ~syns str~levæld, og vi g~r ind til den herlighed, skønhed og glæde i lysets riger, der var beredt os allerede længe før verden var, og Gud indblæste livets &nde i jordens kontinenter og have. Og hermed er vi atter forenet med Gud i paradisets have. 100

33 UD AF MØRKET 1. kap. Pinsen er Guds ånds udfoldelse i naturen " Menneskenes mentale sfære udgør ikke en pinse eller sollys sommerudfoldelse " Mental og fysisk trældom gælder lige så godt arbejdsgiveren som arbejderen " Statens eller nationens to permanente krigsfronter " Staten eller nationen udgør både en ydre og en indre front B 6." De to store ydre krigsfronter og deres slavelænkning af menneskeheden i primitivitet og mørke BO 7." Ingen som helst magtoverlegenhed kan garantere nogen virkelig fred... B3 B." Politi og retsvæsen skaber ikke fred, men er en spændetrøje, inden for hvilken de værste dyriske instinkter i mennesket holdes i ave... B4

34 9. kap. Dyrkelse af national suverænitet og magt i stedet for ret " 11. " Kristendom og krigen Hedenskabet inden for det kristne 87 præsteskab " Den kosmiske død, der skulle blive følgen af nydelsen af kundskabens træ, er sket fyldest " Verden kan ikke frelses hverken ved profeter eller en ny tro " Den hellige ånd er livets allerhøjeste videnskab eller kosmiske analyser " Forskellen på åndsvidenskaben og dogmerne " 17. " Verdens frelse 98 Når kærligheden bliver til videnskab, er vi atter forenet med Gud... 99

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET MARTINUS H0JINTELLEKTUALITET OG LA VINTELLEKTUALITET ~~ ~'j\:'~ ~~~ ~ ~,~, MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Bearbejdet af Mogens MØller Logos-Tryk 1. KAPITEL

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Bed med Hænderne (Kristuskrans) Bed med Hænderne (Kristuskrans) Tema Gud i dit liv Deltagere Max 10 pr. hold Varighed Ca. 2 timer Sted Inde Materialer Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering Forberedelse Kopier

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 MEDITATION MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1963 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Den materielle meditation eller tænkning Hvad forstår man ved meditation? Efter ordbogen udtrykkes

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre Symbol nr. 44 Loven for tilværelse elsker hverandre Jorden - et fartøj på evighedens umådelige hav 44.1 Hen over evighedens umådelige hav går et lille fartøj. Det er på rejse i verdensrummet. Det svæver

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

De 12 hellige nætter før jul

De 12 hellige nætter før jul De 12 hellige nætter før jul Vi taler om "12 hellige nætter", men der er faktisk tale om 12 hellige nætter før julenat og 12 efter. De starter natten mellem den 13. og 14. december og "mødes" julenat.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke Martinus Center Klint Bog- og artikelgruppe 2016 Uge 1 & 4 Vejen til frihed og lykke Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere