EVA RÅBER NYE DONORER OP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVA RÅBER NYE DONORER OP"

Transkript

1 nr. 116 september 2015 EVA RÅBER NYE DONORER OP Tema: De frivillige bag de frivillige Brug for blod hver 4. uge Det er arveligt at være bloddonor

2 VIDSTE DU MED DON OG NORA Don, jeg er lige kommet hjem fra ferie. Tror du, at det giver karantæne fra at give blod? Det kommer an på, hvor du har rejst til* bloddonor.dk Jeg har været i Bologna i Italien, men jeg ved ikke, præcis hvor på landkortet det ligger. Geografi er ikke min stærke side. Bare rolig, det er ikke noget problem. Karantænekortet har fået en ny funktion, så nu kan du bare indtaste navnet på stedet, du har rejst til, og så finder kortet det for dig. Bologna.. Se! Du har karantæne i fire uger. Det er godt nok smart! * I perioden 1. april til 30. november kan der f.eks. være risiko for vestnilfebervirus, hvis du har rejst i Middelhavsområderne eller i det østlige Europa, og så får du karantæne i fire uger. Der er også områder, der giver karantæne i længere tid, uanset hvornår på året du har rejst. 2 Donor Nyt september 2015

3 LEDER De frivillige bag de frivillige Mange dono rer kender ikke Bloddonorerne i Danmark (BiD) eller forveksler os med blodbanken. Det gør ikke noget. Det vigtigste er, at I kommer og giver blod. BiD er landsorganisation for bloddonorkorpsene rundt om i landet. Vi udgiver bl.a. dette blad, står bag hjemmesiden bloddonor. dk, har en lille forskningsfond og står for sikringsfonden, som tager sig af de få donorer, der får en skade ved donationen. Det er frivillige, som hverver bloddonorer i Danmark, og værdierne frivilligt og ubetalt er en rød tråd, der kendetegner det organisatoriske arbejde i en af verdens bedste blodforsyninger. Størstedelen af de frivillige er bloddonorer, som vælger at bruge lidt ekstra tid på den gode gerning. Men de frivillige er lige så forskellige som bloddonorerne. Mange er eller har været aktive i andre organisationer, børnene er måske flyttet hjemmefra, de sidder ikke længere i bestyrelsen for spejderne, børnehaven eller sportsklubben og har fået tid til at prøve kræfter med noget helt andet. Der er også studerende, der vælger at bruge nogle timer på at hverve nye donorer på uddannelsesinstitutionerne i deres lokaleområde eller en helt tredje profil. Samtidig vælger en del af de ansatte i blodbankerne at være frivillige i donorkorpsene, hvor de kan bidrage yderligere til den gode sag. De frivillige er organiseret i 61 korpsbestyrelser spredt ud over Danmark. De hverver bloddonorer og er med til at fastholde de nuværende. Det gør de ved at arrangere donorfester, receptioner og vælge hvilke gaver, donorerne får ved deres jubilæumstapninger. En stor del af successen med den danske blodforsyning er et godt samarbejde mellem korpsbestyrelserne og de lokale blodbanker. Bestyrelsen og blodbanken har en aftale, hvor de fordeler opgaverne mellem sig. Korpsbestyrelserne møder jævnligt ledelsen af blodbankerne for at snakke om, hvordan det går i deres blodbank. Det sikrer, at bestyrelsen hverver donorer, når der er brug for det og holder igen, når blodbankerne ikke har så god tid til at tage sig af nye donorer. Det gode samarbejde gør, at selv om Danmark har haft verdens højeste blodforbrug, så har vi altid haft blod nok, og det skyldes sandsynligvis, at vi er et af de lande i verden med flest donorer i forhold til indbyggertal. De lokale bestyrelser hører gerne fra dig, hvis du har emner, som de bør tage op. På bloddonor.dk finder du kontaktoplysninger om korpsbestyrelserne rundt om i landet. Du kan bruge QR-koden nedenunder. Uden de mange frivillige i korpsene ville der ikke være en donorbevægelse i Danmark. Jeg håber, at vi med dette blad gør dig lidt klogere på BiD og den indsats, de frivillige yder. Poul Erik H. Petersen Landsformand Her kan du finde kontaktoplysninger på korpsbestyrelserne. En bog om de frivillige Bogen Dit Blod Mit Liv fortæller den spændende historie om, hvordan den frivillige og ubetalte bloddonation i Danmark udviklede sig fra nogle få personers idé om frivillige, der skulle donere blod, til en folkesag med knap frivillige. Bogen er også en beskrivelse af udviklingen i det danske samfund fra 1920 til i dag. Du kan købe bogen for 100 kr. inkl. moms og forsendelse ved at skrive til Donor Nyt september

4 Har brug for blod hver fjerde uge 6-årige Julie er året rundt afhængig af bloddonorernes indsats. Hun har blodmangel af ukendt årsag og skal have blod hver fjerde uge. Tekst og foto: Tom Erik Kampman 6-årige Julie svinger frem og tilbage på gyngen. Hun smiler og nyder gyngeturen, ligesom de fleste børn ville gøre. For Julie er gyngeturen dog noget helt specielt. Hendes mor, Cecilia, ved godt, at den kommer til at koste senere i aften, hvor Julie vil have sværere ved at falde til ro. Julie lider af blodmangel, og det er nødvendigt for hende at få en transfusion hver fjerde uge. Blodmanglen betyder, at mange ting skal planlægges på forhånd. Oplevelserne skal vejes op mod konsekvenserne. Er hun f.eks. med ude og handle, kan hun ikke sove om natten. De sidste to måneder har Julie kun været i børnehave seks dage. Men det er blevet en del af hverdagen hos familien i Rønne Afdelingslæge Klaus Rieneck fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet er en af de to forskere, der undersøger årsagen til Julies blodmangel. Klaus Rieneck har bidraget med faktuelle oplysninger til denne artikel. på Bornholm. 31-årige Cecilia går hjemme, for Julies sygdom kræver optimal opmærksomhed, og de mange rejser frem og tilbage mellem huset i Rønne og Rigshospitalet i København opsluger dagene. Syv liter fostervand i kroppen Da Julie blev født, havde hun en blodprocent (hæmoglobinværdi, red.) på 2,1mmol/l. Lige nu får hun blod op til den transfusionsgrænse, der hedder 5,0 mmol/l. Nogle gange ligger vi på 5,1 og så vil lægerne gerne have, vi venter en uge pga. alt det jern, Julie ophober på grund af de mange transfusioner. Men det skal vejes op imod, om hun har det godt. For det tager for lang tid at komme igen og få trænet de muskler, der bliver passive, når man ikke har nok blod, hvis man trækker den for lang tid, siger Cecilia Jensen. Uden bloddonorer ville hverken Julie eller Cecilia have været her den dag i dag. Cecilia fortæller om, hvordan hun efter en problematisk fødsel fik at vide, at hun skulle sige farvel til Julie på hospitalet i Rønne. Lægerne var ikke sikre på, at hun ville overleve helikopterturen til Rigshospitalet i København. Inden da var der gået et forløb, 4 Donor Nyt september 2015

5 For Julie er gyngeturen noget helt specielt. Den kommer til at koste senere i aften, hvor Julie vil have sværere ved at falde til ro. hvor Cecilia seks uger før fødslen havde rigtig meget fostervand i kroppen og ikke rigtig kunne mærke Julie. Fire uger før den forventede termin beslutter lægerne, at fødslen bliver sat i gang. Jordemoderen kommer ind om aftenen, og vi sidder og snakker. Pludselig går vandet og jeg bliver rigtig, rigtig dårlig. Det er skønnet, at jeg har syv liter fostervand i kroppen. Normalt har du en liter. Blodtrykket falder. Navlestrengen er flækket af det smæld, fosterhinden har givet. Bunden bliver vendt i vejret på mig, og jeg kommer på operationsbordet, fortæller Cecilia Jensen. Skal tage afsked med Julie Julie bliver taget ud med kejsersnit lige før midnat. Hun bliver lagt på intensiv, får 80 ml blod, albumin og hjælp til at trække vejret. Klokken halv seks om morgenen får familien at vide, at de skal sige farvel til Julie. Cecilia må ikke flyve med helikopteren til Rigshospitalet, da hun lige har fået kejsersnit. Men efter en god snak med læger og helikopterpersonale, får de alligevel lov til at tage med Julie på hospitalet men på eget ansvar. Vi ankommer begge to hele til Rigshospitalet. Da vi er ankommet, står lægerne og arbejder med Julie, scanner hende på kryds > Donor Nyt september

6 > og på tværs. Vi er indlagt på neonatal-afdelingen i 12 dage, og derefter tager jeg hjem med en datter, der faktisk bare skal spise. Problemet er bare, at det har hun ikke kræfter til, men det finder vi først ud af senere, fortsætter Cecilia Jensen. Skal være hos Julie hele tiden Da de vender hjem til Rønne, er noget stadig galt. Julie reagerer ikke på noget, og hun spiser ikke. Vi tænkte, at hun på grund af det hyperakutte kejsersnit var blevet ramt af en alvorlig hjerneskade. Til sidst siger jeg til min sundhedsplejerske, at hun må gøre noget. Det ender med, at vi bliver hentet af en ambulance og bliver kørt direkte til Rigshospitalet. Om natten får hun så en blodtransfusion, og vi ved ikke rigtig hvad, der er galt. Lægerne på Rigshospitalet siger, at det nok er på grund af hendes hårde fødsel, at hun ikke kan komme i gang, siger Cecilia. Familien vender endnu en gang hjem til Rønne. Hver gang, vi kommer hjem til Bornholm, går der de der to-tre uger, og så er hun igen den der slatne baby, der skriger. Og når hun så har skreget et par dage, så er der ikke flere kræfter. Så sover hun bare men det er en urolig søvn. Vi skal være der hele tiden, vugge hende, holde hende i armene. Hun spiser heller ikke noget, hun er bare utilfreds. Mistænker livstruende sygdom Selv om Julie på det tidspunkt er fire måneder gammel, udvikler hun sig ikke. Hun kan ikke rulle Anæmi: Anæmi betyder, at der er for lidt hæmoglobin (Hb) i blodet. Hb er det stof, som sørger for ilttransporten i blodet. Det er mængden af hæmoglobin, som måles, når vi siger, vi måler blodprocenten. Normalværdien af Hb varierer med alder og køn. Der er mange forskellige årsager til, at anæmi opstår. Lav kapacitet for ilttransport fører til træthed, dårligere kondition og nedsat maksimal ydeevne. De allerfleste anæmier blandt børn i Danmark er jernmangelanæmi eller infektionsanæmi. Andre årsager til anæmi er sjældne. Diamond-Blackfans anæmi: Sjældent, medfødt syndrom, som bl.a. medfører stærkt nedsat produktion af røde blodlegemer (anæmi) i knoglemarven og deraf følgende træthed og svækkelse. Andre symptomer kan være væksthæmning, misdannelser af skelettet samt øjenproblemer. Pearsons Syndrom: Et af de primære symptomer ved Pearsons Syndrom er en alvorlig blodmangel, der kræver gentagne blodtransfusioner. Det skyldes, at de røde blodlegemer dør, inden de er færdigudviklede, hvilket fører til en ophobning af jern. Venflon: Et drop hedder venflon eller perifert venekateter (pvk) på fagsprog. Fordelen ved en venflon er, at man løbende kan give både medicin, væske eller blod direkte i blodåren (intravenøst). DNA: Alle organismer på Jorden styres biologisk af deres gener en særlig kode bygget op i lange DNA-dobbeltstrenge. DNA kan beskrives som et simpelt firebogstavsalfabet, der kan bruges til at skrive ord (generne), og DNA kan forstås ens på tværs af de forskellige livsformer, f.eks. bakterier, fugle, mennesker, planter og svampe. Kilder: Biotech Academy, Patienthåndbogen, sundhed.dk, Mitokondrie-Foreningen i Danmark. 6 Donor Nyt september 2015

7 fra mave til ryg. Hun er nøjagtig som en nyfødt baby, og hun vejer kun fire kilo. Fordi hun er så lille, vægrer lægerne sig ved at tage en knoglemarvsprøve på Julie. Men da de samtidig mistænker Julie for at have sygdommen Diamond-Blackfans anæmi, bliver det alligevel besluttet at lave knoglemarvsprøven, da Julie er syv måneder gammel. Har du Diamond-Blackfans anæmi, kan du komme i behandling med medicin, der hjælper, når du er så hårdt ramt, som Julie er, siger Cecilia. Det viser sig dog, at Julie ikke har Diamond-Blackfans anæmi, så fem måneder senere bliver der taget en ny knoglemarvsprøve. Lægerne mener, at Julie lider af Pearsons Syndrom. Et af de primære symptomer ved sygdommen er nemlig en alvorlig blodmangel, der kræver blodtransfusioner. Det skyldes, at de røde Julies sygdom kræver optimal opmærksomhed, da hun har brug for blod hver fjerde uge. blodlegemer dør, inden de er færdigudviklede, og det fører til en ophobning af jern. Hvis du er alvorligt ramt af Pearsons Syndrom, er det et spørgsmål om tid, hvor længe du kan overleve. Familien står endnu engang over for at skulle tage afsked med Julie. Fuldstændig ukendt anæmi Der går 18 uger, før vi har det endelige svar. Men det viser sig så heldigvis, at hun ikke har Pearsons Syndrom. Senere hen er Julie så blevet diagnosticeret med en ukendt form for blodmangel. Lige nu er der to forskere, en i Boston på Harvard og en i København, der er gået sammen for at finde ud af, hvad det er. Vi har afleveret muskelbiopsier, blodprøver og prøver til en eventuel knoglemarvstransplantation. Men de resultater, de kommer frem til, er ikke enslydende. De kan ikke få noget billede af, hvordan de kan hjælpe hende. De har ikke set anæmien før. Julies anæmi er fuldstændig ukendt, konkluderer Cecilia. Forskerne har lavet udførlige undersøgelser af Julies, Cecilias og Julies fars DNA. I den forbindelse er der fundet anlæg for genvarianter, som formentlig kan forklare anæmien, men det kræver yderligere undersøgelser for at kunne være helt sikker på dette. Der er heller ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor Julie får så alvorlige smerter i benene, at hun næsten ikke kan gå 24 timer efter, hun har fået blod. Bloddonorer livsnødvendige Det eneste, der foreløbig er sikkert, er, at det er livsnødvendigt for Julie at modtage blod. Når du bliver stukket så meget, så bliver blodårerne ødelagt. Derfor har hun fået lagt en lille kapsel, venflon, ind i kroppen, så vi kan give hende blod, væske, medicin og alt muligt. Lige nu får Julie for eksempel medicin mod jernophobning fire nætter ud af syv, fortæller Cecilia. Den indlagte venflon i kroppen betyder også, at det skal planlægges, hvis hun skal hjem til nogle legekammerater. Det kan ikke lade sig gøre at komme hjem til nogen uden en støtteperson. Det er et stort ansvar, når Julie er der. Hun skal have sondemad, og i dagene efter blodtransfusionen kan det være farligt for hende, hvis hun falder, fordi hun har en nål i porten (venflonen, red.), pointerer Cecilia, der er glad for, at landets bloddonorer er med til at hjælpe Julie. Stopper bloddonorerne, har vi ikke Julie mere. Vi er afhængige af, at der er nogle, der giver blod, for hun skal have blod hver fjerde uge. Så vi er evigt taknemmelige, konkluderer Cecilia. Donor Nyt september

8 Forskning Det er arveligt at være bloddonor Bloddonation løber i familien. Det konkluderer Ole Birger Vesterager Pedersen, der sammen med et forskerhold har undersøgt, om bloddonation skyldes genetiske faktorer. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jörg Lange/POLFOTO Bloddonation er ofte noget, der løber i familier. Hvis ens forældre er bloddonorer, bliver man det ofte også selv. Denne familiaritet kan både skyldes det miljø, man er vokset op i, og det, at man bliver påvirket af ens forældre, som måske opfordrer til, at man bliver bloddonor. Men det skyldes faktisk også nogle genetiske forhold, som løber i de familier. Det har Ole Birger Vesterager Pedersens forskning vist. Ole Birger Vesterager Pedersen er forskningsansvarlig overlæge i blodbanken i Næstved og har lavet projektet som en del af Det Danske Bloddonorstudie. Forsker i tvillinger Ved at forske i tvillinger kan man undersøge, om noget er arveligt eller ikke er arveligt. Det gjorde Ole Birger Vesterager Pedersen for at finde ud af, om det at være bloddonor skyldes genetiske forhold. Francis Galton, Darwins fætter, var faktisk den første, der brugte tvillinger i sin forskning. Det er lidt genialt, fordi naturen har lavet sådan et eksperiment for os, som man ikke kan lave på nogen anden måde, siger Ole Birger Vesterager Pedersen og fortsætter: Enæggede tvillinger har de samme gener, mens tveæggede tvillinger kun har gennemsnitligt halvdelen af deres gener til fælles. Hvis det er mere hyppigt, at begge tvillinger er bloddonorer i de enæggede tvillingepar i forhold til i de tveæggede tvillingepar, så vil det tale for, at det at være bloddonor er arveligt altså at det er gener, der bestemmer forskellen. Tvillingepar vokser som regel op i samme familier og deler samme miljø, uanset om de er enæggede eller tveæggede. Påvirkningen i deres opvækst er altså teoretisk set den samme, og derfor har det ikke indflydelse på, hvorvidt begge tvillinger bliver bloddonorer frem for kun den ene. Hvis hyppigheden af at begge tvillinger er bloddonorer (frem for kun den ene) hos de enæggede tvillingepar i forhold til tveæggede, må det derfor være genetisk betinget. Sammenkørte to store registre For at lave denne undersøgelse havde Ole Birger Vesterager Pedersen brug for oplysninger om alle tvillinger i Danmark og herunder hvor mange af dem, der er bloddonorer. Derfor lavede han en samkørsel af den database på Statens Serum Institut, der indeholder alle donationer i Danmark siden 1981, og Det Danske Tvillingeregister, som omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden Det Danske Tvillingeregister er verdens ældste. Det blev udviklet i Odense i 1960 erne af Bent Harvald og Gudrun Hauge. For at få viden om tvillinger født siden 1870 bad de alle danske præster finde de fødsler i deres sogne, hvor én mor var blevet mor til to børn inden for samme døgn. Man fik simpelthen alle præster til at gennemgå deres kirkebøger og rapportere tilbage, hvem der var tvillinger, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Sidenhen er tvillingeregistret blevet gjort større af Kirsten Kyvik og Axel Skytthe med data fra CPR-registret. Det bliver registreret i CPR-registret, hvem ens mor er, og derfor har det siden 1968 været nemmere at finde ud af, hvem der er tvillinger. I Det Danske Tvillingeregister er det også registreret, hvorvidt tvillingeparrene er enæggede eller tveæggede, hvilket man har fundet ud af ved at sende spørgeskemaer ud til alle i registret. Arvelige faktorer udgør 50 procent Ved at sammenholde databasen over donationer og Det Danske Tvillingeregister kunne Ole Birger Vesterager Pedersen undersøge i hvor mange tilfælde, det er sådan, at hvis den ene tvilling er bloddonor, så er den anden det 8 Donor Nyt september 2015

9 Hvis ens forældre er bloddonorer, bliver man det ofte også selv, viser ny undersøgelse. også enæggede tvillingepar sammenlignet med tveæggede. Og resultatet var ikke til at tage fejl af. Det er væsentligt hyppigere, at de enæggede tvillinger begge er bloddonorer i forhold til de tveæggede, siger Ole Birger Vesterager Pedersen og fortsætter: Vi har lavet nogle matematiske modeller for at finde ud af, hvor stor en del af det at blive bloddonor, der skyldes arvelige faktorer, Ole Birger Vesterager Pedersens forskning om bloddonation ved hjælp af tvillinger er den første af sin art. Undersøgelsen er publiceret i det lægevidenskabelige magasin Transfusion i marts Du kan finde undersøgelsen her: pubmed/ Se 4 videoer om Det Danske Bloddonorstudie: familiære faktorer og tilfældige faktorer. Det er sådan, at 50 procent af faktorerne er arvelige, 30 procent skyldes, at de er vokset op i samme familie, og 20 procent skyldes tilfældige faktorer. Gøre noget for andre Resultatet af Ole Birger Vesterager Pedersens forskning fortæller os ikke, hvad det præcist er, der får folk til at melde sig som blod donorer. Men vi ved, at 50 procent af de faktorer, som har betydning for, om folk donerer blod, er arvelige. Det er interessant at tænke på, når man hører donorers svar på, hvad der motiverer dem til at give blod. Det, bloddonorer som regel angiver som den væsentligste årsag til at donere blod, er nemlig, at de ønsker at gøre noget godt for andre altså altruisme. Her kommer det lidt sjove, for hvis man ser på forskning i personlighed, så er forskere meget uenige om, hvorvidt altruistisk personlighed er arvelig. Men det burde det jo være. Vi har lige bevist, at det er arveligt at være bloddonor, så hvis altruisme er den største årsag til at give blod, burde den altruistiske personlighed også være arvelig. Forskning i personlighed Rent teoretisk kan man betragte personligheden som sammensat af forskellige facetter. Man kan være mere eller mindre angst, man kan være mere eller mindre åben, mere eller mindre struktureret osv. Inden for personlighedsforskning har man undersøgt arveligheden af personlighedsstrukturer. Man har kunnet påvise, at det bl.a. er arveligt at være struktureret og at være intelligent. Mange facetter af personligheden er arvelige, men hvorvidt altruisme er, er der meget uenighed om. Hvis vi antager, at det er en speciel personlighedstype, der vælger at blive bloddonor, så har vi med tvillingestudiet vist, at den personlighed er 50 procent arvelig. Men spørgsmålet er, om det faktisk er altruismen i sig selv, der er afgørende for, om folk bliver bloddonorer. Det kan være, at stort set alle mennesker er altruistiske, men det, der gør, at man ender med at være donor, er, at man er mere struktureret, mindre angst eller har en anden form for personlighedsstruktur, siger Ole Birger Vesterager Pedersen. Og her stopper overvejelserne ikke. Næste skridt i Ole Birger Vesterager Pedersens forskning er nemlig at undersøge de forskellige personlighedsstrukturer for bloddonorer. Det kan måske kaste lys over præcis hvilke dele af personligheden, der er afgørende for, om man bliver bloddonor. Donor Nyt september

10 Bag de frivillige står der frivillige I Danmark er bloddonorer frivillige, anonyme og ubetalte, og de møder op i blodbanken et par gange om året for at give lidt af deres blod for at redde andre. Men bag de frivillige bloddonorer står andre frivillige kræfter, som er med til at opretholde vores enestående bloddonorsystem nemlig de, der ude i lokalområderne arbejder for at skaffe de bloddonorer, der er brug for. Her kan du møde fire af dem. Tekst: Tanya Møller Christiansen Fotos: Gitte Grøning Kildelund, Jeppe Michael Jensen, Øvlesen foto At finde tid til frivilligt arbejde handler om prioritering Det er meget belejligt at være god til at bage kager, når man skal bage utallige røde, dråbeformede bloddonor-kager til forskellige donorarrangementer. Det har Eva Strøh Mejer fra korpset i Helsingør en del erfaring med. Eva er 32 år og har været frivillig siden Hun startede som ung informatør og blev efter kort tid koordinator for de unge i Region Hovedstaden. Da Eva fyldte 30 og derved blev for gammel til unge-teamet, passede det med, at der skulle findes en ny formand til Helsingør-korpset, og der trådte Eva til. De ventede sådan set bare på, at jeg stoppede som formand for Bloddonorernes Ungdomskomité, så jeg kunne overtage her. Det er cirka to år siden nu, at jeg startede som formand for bestyrelsen i Helsingør, og det har virkelig været spændende, fortæller Eva. Årligt bloddonorløb I anledning af International Bloddonordag den 14. juni afholder Helsingør donorkorps hvert år et stort bloddonorløb, hvor flere hundrede bloddonorer kommer og løber med. Det rygtes ude i byen, at vi har det her løb, så der kommer efterhånden flere og flere. Det er rigtig hyggeligt. Efter løbet er der sørget for kage, kaffe, te og frugt, og så er der konkurrencer for de deltagende. Simpelthen som en hyldest til bloddonorerne, fortæller Eva. Ideen om et bloddonorløb kom faktisk fra Evas tid som ung informatør. Hun og de andre informatører havde været afsted på et internationalt ungdomsforum, hvor mange lande mødtes og delte ud af deres erfaringer med donorarrangementer, og her fortalte et af de andre lande, at de havde afholdt et stort bloddonorløb, hvor de havde serveret røde pølser og rød saft bagefter. Jeg har været til flere forskellige internationale ungdomsforums både på Malta, i Luxembourg og Island, så man har jo fået kontakter på tværs af landegrænserne. Det har været rigtig spændende, siger Eva.

11 Jeg er foreningsmenneske Det at arbejde frivilligt er slet ikke nyt for 68-årige Daniel Janerka fra Grenaa. Han har arbejdet frivilligt i forskellige foreninger, lige siden han var barn, og denne passion for foreningsarbejdet deler han med resten af sin familie. I min familie er vi foreningsmennesker. Det, med ikke at vide hvad man skal lave, ligger ikke til os. Så engagerer man sig i noget, fortæller Daniel og fortsætter: På et tidspunkt sad jeg i syv bestyrelser samtidig, alle sammen som frivillig, så telefonen ringede hele tiden derhjemme. En dag da vores ældste datter, Trine, tog telefonen, dengang hun stadig boede hjemme, sagde hun: Det er Daniel Janerkas privatsekretær. Eva er netop blevet gift med sin kæreste gennem tre år, Kenn, så der har været rigeligt at se til på det sidste med både fuldtidsarbejde og planlægning af bryllup. Hun havde endda sat sig for at bage sin egen bryllupskage. Trods en travl hverdag kan hun alligevel godt finde tid til bloddonorsagen. Jeg synes faktisk ikke, at det er så svært at finde tid til at arbejde frivilligt. Det er jo, hvordan man prioriterer. Jeg får også rigtig god opbakning fra de andre i bestyrelsen. Det er vigtigt, for man kan ikke klare det hele selv, siger Eva. Forældrene er også frivillige Eva er ikke den eneste i familien Strøh, der brænder for donorsagen. Hendes mor og far er også med i donorkorpsbestyrelsen i Helsingør, så de har ofte været sammen ude at hverve nye bloddonorer. Folk undrer sig nogle gange over, at jeg er formand, mens mine forældre er almindelige bestyrelsesmedlemmer. Men det er jo fordi, jeg startede i korpsbestyrelsen først, og så fik jeg senere lokket dem med. Det er ret sjovt, siger Eva med et smil. Sjovt at gøre en forskel Daniel blev frivillig i donorkorpsets bestyrelse i Grenaa for cirka år siden. Det var til en donorreception, hvor han modtog sin guldnål for at have givet blod 50 gange, og der gik ikke mange år, før Daniel blev formand for korpset. Jeg har været rigtig glad for det. Det er sjovt at være med til at gøre en forskel, og så åbner det jo nogle vinduer, fordi man lærer mere og mere om forskellige ting, fortæller Daniel. Det er dejligt at være den frivillige, der kan se, at noget kører godt. Det er den tilfredsstillelse ved at få noget til at lykkes, der har drevet mig. Det er der ingen tvivl om. I Grenaa er der et helt specielt forhold mellem korpsbestyrelsen, blodbanken og donorerne. Det er ikke ualmindeligt, at Daniel tager forbi blodbanken med rundstykker til personalet, og så sidder de og får en kop kaffe sammen og drøfter idéer. Donorerne er også rigtig glade for at komme i blodbanken. Så glade, at det faktisk er en trist dag, den dag de ikke længere kan give blod. Vi havde en afgående donor, som havde været så glad for at komme i blodbanken, at han gerne ville vise det. Så havde han lavet den flotteste bloddråbe i rød granit, som blev afsløret til vores jubilæum. Det er det, der er så dejligt ved arbejdet. At se de forhold der bliver skabt. Det er noget helt særligt her i Grenaa, fortæller Daniel. Gør meget for at synliggøre donorsagen Daniels kone, Susanne, er ikke frivillig i donorkorpset, men hun gør alligevel sit for at støtte op om den gode sag. Hun er bloddonor gennem mange år og har givet blod 90 gange. Det var faktisk også hende, der fandt på at lave et bloddonorhold til det årlige Grenaa-løb. Både sidste år og i år fik de samlet et hold på hele 120 donorer, der løb med opmærksomheden i røde bloddonor T-shirts. Vi gør rigtig meget for at være synlige, og det er nok også derfor, vi har forholdsvis nemt ved at skaffe de nødvendige donorer. De ser os hele tiden, fortæller Daniel. Vi har haft rigtig stor succes med at tage ud at hverve på gymnasiet. Vi kan gå ud bare to personer, og efter to timer har vi nye donorer. Vi er der en gang om året, hvor vi får lov til at komme og præsentere os på et møde, der bliver holdt i frikvarteret hver torsdag på gymnasiet. Når vi så kommer hen til det sted, hvor mødet skal holdes, står de allerede i kø for at melde sig. Det er helt fantastisk. > Donor Nyt september

12 Bag de frivillige står der frivillige Jeg synes, det er fedt at hjælpe andre > Sækkepibe og bloddonation kan sagtens gå hånd i hånd. Det er Thomas True fra Holbæk et levende bevis på. Han spiller sækkepibe, og engang mødte han op i blodbanken sammen med tre andre fra sækkepibebandet og spillede et par numre, inden de alle fire lagde sig på langs i deres banduniformer for at give blod. Det er ikke den eneste måde, Thomas skaber opmærksomhed omkring bloddonorsagen på. Han er nemlig frivillig i Holbæk Frivillige Donorkorps, hvor han hjælper med at skaffe nye bloddonorer. Engageret bloddonor Thomas er 28 år og har været bloddonor i de 10 af dem. I det øjeblik han fyldte 18, troppede han op i blodbanken og sagde Davs, jeg har et par arme. I stikker bare. Det var den entusiasme, Thomas lagde for dagen for at få lov til at blive stukket i, der fik ham med som frivillig i donorkorpset i Holbæk. Det var faktisk en af de ansatte i blodbanken, der foreslog mig at blive frivillig i korpset. Jeg var jo så glad for at give blod, så hun spurgte, om jeg ikke havde lyst til at gøre noget mere, og det ville jeg jo rigtig gerne, fortæller Thomas. Thomas begyndte at arbejde frivilligt i korpset i 2007, først som ung informatør og siden hen som næstformand i korpsbestyrelsen. Sammen med andre frivillige tager han ud til uddannelsesinstitutioner, byfester, sundhedsmesser m.m. og hverver nye bloddonorer. Jeg synes, at det er en fornøjelse at være sammen med andre, der har samme overbevisning om den gode sag, det er at være bloddonor. Og så er det noget af det sjoveste at møde de her mennesker, når man er ude at hverve, der til at starte med siger blankt nej til at være bloddonor, og så tillader man sig at stille spørgsmålet: Hvorfor ikke? Og en, to, tre, så sidder de lige pludselig alligevel nede i blodbanken, fortæller Thomas. Rekrutterer andre frivillige Thomas har også rekrutteret en del andre unge informatører, bl.a. sin bedste ven, Sven, som i første omgang også måtte have lidt hjælp til at starte som bloddonor. Sven har haft nåleangst, så i starten gik jeg med ham i blodbanken. Det gjorde jeg de første par gange, og så var det overstået. Nu har han givet blod snart ti gange, fortæller Thomas og fortsætter: Så en dag, da jeg skulle ud at hverve, spurgte jeg Sven, om han ikke havde lyst til at hjælpe til. Det var han ikke så meget for, fordi han var ikke så meget til bestyrelsesarbejde og sådan nogle ting. Men så fik jeg alligevel lokket ham til bare at kigge forbi. Pludselig var der en, der havde et spørgsmål, og vi var alle sammen optagede, og så sagde Sven, at han godt lige kunne svare på det. Og vupti, så var han med. Kæresten fik brug for blod Thomas har altid vidst, at han gerne ville være bloddonor, så snart han kunne komme til det. Og vigtigheden af at donere blod kom pludselig meget tæt på, da hans kæreste, Anne, fik brug for blod i forbindelse med et længere kræftbehandlingsforløb. Vi har faktisk samme blodtype, så måske har Anne modtaget nogle af mine blodprodukter. Det finder vi aldrig ud af, men det sætter nogle tanker i gang: Måske har jeg været med til at redde min kærestes liv. Som frivillig i korpsbestyrelsen i Holbæk er Thomas med til at hjælpe endnu mere, og han har ingen planer om at stoppe med det frivillige arbejde. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at slippe det her nogensinde igen. Jeg synes, det er spændende. Jeg synes, at det er sjovt. Jeg synes, det er fedt at hjælpe andre. Det er derfor, jeg gør det. 12 Donor Nyt september 2015

13 Det er følelsen af holdånd, der gør det sjovt Frivilligt arbejde kan også være en fest. Birgit Rasmussen er frivillig i Nykøbing Falster donorkorpsbestyrelse, og hver gang der er 100 gangs jubilarer i blodbanken, møder Birgit op med en buket blomster, pelikangave, kransekage og champagne eller æblesaft for at lykønske donoren. Og de andre donorer får også lov at være med. Alle, der kommer på det tidspunkt, får selvfølgelig del i det og får kransekage og skåler med, hvis de har lyst, fortæller Birgit og fortsætter: Det er også en god mulighed for at fortælle om, hvad vi egentlig går og gør i bestyrelsen. Det prioriterer jeg meget højt at finde tid til. Formand fra dag et Birgit er 67 år, og hun startede som frivillig i Nykøbing Falsters donorkorps i Allerede til sit allerførste bestyrelsesmøde blev hun spurgt, om hun ikke havde lyst til at være formand for bestyrelsen, fordi den siddende formand skulle stoppe. Og inden mødet var omme, havde de fået ny formand. Og det har jeg søreme ikke fortrudt. Jeg synes, at det har været så spændende. Det med at få en bestyrelse til at fungere sammen og at få skabt den der følelse af holdånd, så alle føler, at de er med, det er det, der gør det sjovt. Det er lønnen, siger Birgit røde sodavand Til Farø Broløbet går Nykøbing Falster sammen med Sydsjælland og Lolland korpsene om at uddele flasker røde sodavand til de deltagende som symbol den mængde blod, der bliver brugt i Danmark på en almindelig hverdag. Når der skal sættes labels på flaskerne, foregår det i fællesskab hjemme hos Birgit. Hun bor sammen med sin mand, Bjørn, på et nedlagt landbrug, hvor de dyrker alverdens grøntsager og forsøger at være så selvforsynende som muligt. Her er der masser af plads til at mødes med de andre fra bestyrelsen. Vi har pladsen, så derfor mødes vi hjemme hos mig for at sætte labels på alle flaskerne. Det er et rigtig godt fællesarrangement, siger Birgit. Synlighed er vigtig I Nykøbing Falster gør de rigtig meget for at være synlige både i form af annoncer i den lokale ugeavis og radio, bannerreklamer i svømmehaller og sportshaller samt reklamer på storskærm til de store håndboldkampe. De tager også hvert år ud og besøger de forskellige uddannelsesinstitutioner i området og fortæller om bloddonorgerningen. Når skolen starter, tager jeg kontakt til de forskellige institutioner og aftaler nogle datoer, hvor vi kan komme på besøg. Det er en rigtig god måde at få fat i unge bloddonorer, og vi bliver altid så positivt modtaget, når vi er på besøg, fortæller Birgit. Vi har den filosofi, at det, at vi bliver set jævnligt forskellige steder, er med til at prikke til dem, som måske endnu ikke har fået taget sig sammen til at melde sig som donorer. Hvert efterår holder en vinhandler i byen et arrangement, hvor der kommer omkring mennesker. Der har vi nu i fem år stået i indgangen som de første og taget imod gæsterne og sagt Velkommen, og skal du ikke lige være bloddonor, inden du skal ind til arrangementet? Det har været rigtig godt. Dem, der ejer butikken, er selv bloddonorer, så de er rigtig glade for, at vi kommer, fortæller Birgit. Når Birgit er ude at hverve nye donorer, har hun også en god måde at imødekomme personer med nåleskræk. Hvis jeg får muligheden for at komme i dialog omkring det, plejer jeg at sige, at det jo ikke er det samme, som hvis man går til lægen og har en fornemmelse af, at man fejler noget. Når man kommer ud i blodbanken, bliver man positivt modtaget, og man lægger sig stille og roligt ned, og det er afslappet, så man mærker dårligt nok den nål. Det er en anden indgang til det, end hvis man fejler noget. Og de fleste af vores donorer fortæller os, at det er så hyggeligt at komme i blodbanken, siger Birgit med et smil. Donor Nyt september

14 #givblod #tagstilling #kæmpefan hrheinz Så bliver der sgu hevet plasma ud af mig... #erdetæblejuice #bloddonor #ouh # bloddonor Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. camschw Tappet og succes! Jeg besvimede ikke denne gang #blod #bloddonor #stillgoing strong #nutilbagetilaltinget #strong #blood nivikousgaard Så er ferien startet < #bloddonor #gørengodgerning #Susersej #ferieferie- ferie #komsolkomsommer idagether Kære netværk. I 1997 blev denne 3-årige pige indlagt på Rigshospitalets intensive børneafdeling med hæmolytisk-uræmisk syndrom - en sjælden men alvorlig blodog nyresygdom uden kendt behandling. Sygdommen medfører nedsat nyrefunktion, manglende blodplader og ødelæggelse af de røde blodlegemer, hvorfor lille Ida på billedet fik blodtransfusion. Hun overlevede sin sygdom, og i dag donerer hun selv blod. Gør du? Meld dig som bloddonor i dag og vær med til at redde liv! #givblod #bloddoner #etprikforlivet #etlilleprikmedstoreffekt #sånemtogsåvigtigt #dukanværemedtilatreddeliv #komnu katjasohl Blodbanken Skejby Jeg bytter blod for chokolade! #winwin #bloddonor #liv #chokolade #blodbank #sommer jacobflintknudsen #bloddonor dagens gode gerning udført < #givblod en halv time for en god sag #detkanallefindetidtil 14 Donor Nyt september 2015

15 KLUMMEN Virksomheder eller uddannelsesinstitutioner med omkring 250 tappeklare donorer kan få besøg af en mobil tappeenhed. Der er dog ikke garanti for, at blodbankerne kan tappe nye steder. CSR hvor alle kan være med Siden 2009 har Alka Forsikring i Taastrup lagt hus til Den Mobile Blodbank. At være tappested og støtte bloddonation passer godt til Alkas værdier. Som virksomhed skaber det fællesskab om et godt formål. Jeg oplever det som en god dansk tradition at løfte en opgave i fællesskab, og vi ved jo, at mange bække små har stor betydning. For mig er bloddonation ægte social ansvarlighed. Sådan kan vi alle være med til at gøre noget for andre mennesker. Det er ikke noget, du bare kan betale dig fra. Bloddonation er et CSR-initiativ, som alle medarbejdere kan deltage i, medmindre man af den ene eller anden årsag ikke må donere. Når jeg ser på vores medarbejdere, der donerer blod, kan jeg se, at det gør dem glade at støtte den gode sag. Det er dejligt at være del af en løsning samt gøre noget medmenneskeligt og samfundsgavnligt. Personligt er jeg vokset op i en familie, der var bloddonorer, så derfor har det været en af mine store glæder at skabe muligheden for, at Alkas medarbejdere også kan blive det. Mine forældre var donorer gennem hele min barndom. Min hustru, som er sygeplejerske, fortæller mig, hvor livsvigtigt det er, at vi har blod nok til patienterne, og hun har også gennem sit voksenliv været donor. Ligeledes har mine børn også været donorer i mange år. I flere år var jeg faktisk den eneste i familien, der ikke var donor. Det var skam ikke et bevidst fravalg. Tværtimod. Jeg oplevede det bare som besværligt, fordi jeg skulle bruge tid på at transportere mig hen til et tappested. Og lige præcis tid er en knap ressource i en travl arbejdsdag, hvor man i forvejen har svært ved at nå det hele. Jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan; at det er manglen på tid, der afholder os fra at gøre en god gerning. Det var ud fra den betragtning, at jeg fik ideen om at invitere Den Mobile Blodbank til Alka. Alka er nu tappested. Flere og flere af vores medarbejdere melder sig som donorer, netop fordi man kan gøre en stor forskel, uden at det tager tid eller er til ulejlighed. For at få endnu flere medarbejdere til at blive donorer laver vi lodtrækninger, hvor de kan vinde sjove og attraktive gaver ofte i form af oplevelser. En præmie kan f.eks. være retten til at vælge menuen i kantinen og sikre, at ens livret bliver serveret. Andre eksempler er en kop kaffe med Peter Aalbæk hos Zentropa Film eller et møde med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Vi har også tidligere haft et møde med Bjarne Corydon som præmie. De har alle tre været meget positive over for at bruge tid på det gode formål, og på den måde har de også bidraget til den gode sag. For mig er det en stor ære og fornøjelse at både motivere og give Alkas medarbejdere mulighed for at bidrage til at redde liv på en enkel og ukompliceret måde, hvor alle har mulighed for at deltage i en god sags tjeneste. Jens Bærentsen, adm. dir., Alka Forsikring Donor Nyt nr årgang september 2015 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Gitte Grøning Kildelund Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: December 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt september

16 Blodets dag Den Internationale Bloddonordag blev igen i år fejret med en række arrangementer. Verden over bliver International Bloddonordag fejret på Karl Landsteiners fødselsdag den 14. juni. Landsteiner var manden, der opdelte blodet i typer. Verdensbloddonordagen er skabt for at fejre alle verdens bloddonorer. I Helsingør blev det traditionelle bloddonorløb afholdt ved Hammermøllen, og den velkendte bloddråbekage blev serveret for de sultne motionister. Tema for dette års bloddonordag var Tak fordi du har reddet mit liv og på Folkemødet i Allinge på Bornholm havde Bloddonorerne i Danmark et stort takkekort med, hvor der på den ene side stod Tak til, og på den anden side fordi du reddede. Her skrev bloddonorer deres navn på den ene side af kortet, mens modtagere af blod (eller pårørende) skrev deres tak til bloddonorerne på den anden. For at illustrere behovet for blod uddelte Bloddonorerne i Danmark også flasker rød sodavand til de forbipasserende på Folkemødet lørdag og søndag. Flaskerne svarer til den mængde blod, der bliver tappet på en almindelig hverdag. Som led i Bloddonordagen har Bloddonorerne i Danmark produceret en video, hvor modtagere af blod siger tak til landets mange donorer for at have gjort en stor forskel. Videoen blev vist på storskærmen mellem talerne på Folkemødet og tiltrak en masse nysgerrige blikke. Se filmen her:

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

FRIVILLIGPRISEN 2010

FRIVILLIGPRISEN 2010 FRIVILLIGPRISEN 2010 Mette Lybye, Internationalt udvalg Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde i år, både som næstformand i IU, hvor hun har stået i spidsen for den nye internationale strategi, samt som

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN. ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale 1. jan Ki, Tr 6. jan Aftengymnastik

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Overnatning i Buerup d. 22 23. august 2013

Overnatning i Buerup d. 22 23. august 2013 Torsdag d. 22. august Så kom dagen endelig hvor vi igen skulle af sted på overnatning i Buerup, så da vi havde sagt farvel til mor og far, og bussen var pakket, blev GPS en indstillet til forsamlingshuset

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Bloddonorer redder liv

Bloddonorer redder liv givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat

Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 22. september 2009 Tlf. dir.: 4477 1836 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: pre@balk.dk Kontakt: Anne Precht Referat

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1 Klubblad Nr: 1, 2015 23. Årgang Dyk sikkert Dyk organiseret www.horsensdykkerklub.dk I dette nummer: Bestyrelse:... 1 Kontaktpersoner i klubbens udvalg:... 1 Kære

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere