Hele analysen eksklusiv bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hele analysen eksklusiv bilag"

Transkript

1 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012

2 Alleen Sorø Tlf.: regionsjaelland.dk Kongens Vænge Hillerød Tlf.: Udgiver: Hovedstaden Sjælland Internetversion: Marts

3 Indhold Indhold Indledning Geografiske variationer i Østdanmark Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav Erhvervsudviklingen i Østdanmark Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Efterspørgselen og erhvervsudviklingen de kommende år Hovedtræk i efterspørgselen på arbejdskraft frem til Erhvervsstrukturens sammensætning Forventningen til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Udbuddet af arbejdskraft Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Brancheopdelt efterspørgsel på arbejdskraft Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Sjælland Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Hovedstaden Erhvervsudviklingen på brancheniveau Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og Anlæg Handel, Transport og Hotel og restauration Handel Transport Hotel og restauration Information og kommunikation Telekommunikation It- og informationstjeneste Forlag, Tv og Radio Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Rådgivningsvirksomhed Forskning og udvikling Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, undervisning og sundhed Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsenet Sociale institutioner Kultur, fritid og anden service Kultur og fritid Anden service

4 1 Indledning Analysen af erhvervsstrukturen i Østdanmark er udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde mellem Hovedstaden, Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med samarbejdet er at skabe viden om udviklingen inden for erhverv og arbejdsmarked frem til 2020, og dermed få et nærmere indblik i den erhvervsmæssige udvikling og efterspørgsel på arbejdskraft i Østdanmark. Analysen beskriver erhvervsstrukturen i Østdanmark i Der fokuseres både på udviklingen på regional- og kommuneniveau samt udviklingen på brancheniveau omkring konjunkturomslaget og frem til Fremskrivningen er foretaget med afsæt i de nuværende betingelser og rammer. Konjunkturomslaget har haft konsekvenser for erhvervsudviklingen i Østdanmark Den økonomiske højkonjunktur frem til sommeren 2008 betød stor vækst i antallet af arbejdspladser i Østdanmark. Inden for mere vidensintensive brancher som information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice steg antallet af arbejdspladser markant i Østdanmark. I sommeren 2008 ramte konjunkturomslaget hvor højkonjunktur blev afløst af en periode med lavkonjunktur og gældskrise. Krisen medførte et fald i virksomhedernes omsætning og indtjening og et markant fald i beskæftigelsen. Konjunkturomslaget har medført: o o o et markant fald i den globale efterspørgsel som følge af den økonomiske afmatning. For virksomheder betød konjunkturskiftet generelt færre ordrer og nedgang i omsætningen at virksomheder mangler muligheder for at opnå finansiering og dermed ikke har muligheder for at foretage investeringer. En situation som har mindsket virksomhedernes evne til at skabe vækst og øge produktiviteten en produktivitetsudfordring blandt virksomhederne. Virksomhederne har i mindre grad skabt vækst ved at omsætte mere. I stedet har virksomheder tilpasset sig den nye økonomiske virkelighed og været nødsaget til at tilpasse produktion og antal medarbejdere tilsvarende Fra 2008 til 2010, i den første fase efter konjunkturomslaget, er der forsvundet næsten arbejdspladser. I den følgende fase, fra 2010 til i dag, er der forsvundet yderligere arbejdspladser, hovedsageligt inden for det offentlige. For at vurdere hvilken konsekvens konjunkturomslaget har haft på erhvervsstrukturen i Østdanmark ser analysen nærmere på: Udviklingen på brancheniveau fra 1996 til Hvilken historisk udvikling kendetegner erhvervsstrukturen i Østdanmark. 5

5 Erhvervsstrukturen i Østdanmark i Hvordan ser erhvervssammensætningen ud på regionalt niveau og kommuneniveau. Analysen giver et detaljeret billede af de regionale og lokale ligheder og forskelle i Østdanmark. Erhvervsudviklingen i første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er faldet siden 2. kvartal 2008, hvilket har medført en ændring erhvervsstrukturen lokalt og regionalt. Erhvervsudviklingen i anden fase af lavkonjunkturen fra 2010 til i dag. Beskæftigelsesudviklingen har været flad eller svagt stigende inden for enkelte brancher og områder efter Fremskrivning af erhvervsstrukturen frem til Hvilken udvikling i arbejdspladser og erhvervsstruktur forventes frem mod For virksomhederne er det afgørende at skabe vækst i indtjening og overskud. Det forudsætter et arbejdsmarked, der kan tilbyde arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Beskæftigelsespolitisk er der stor fokus på at få nedbragt ledigheden og få flest muligt i beskæftigelse, så arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer kan udnyttes til fulde. I analysen fokuseres på udviklingen i antal arbejdspladser, historisk og på baggrund af fremskrivningen, og dermed vurderes potentialet for at skabe job de kommende år. Den høje ledighed kombineret med fortsat lavkonjunktur skaber risiko for en periode, hvor ledige ikke kan komme i beskæftigelse. Derved er der risiko for, at en stor del af arbejdsstyrken mister kontakten til arbejdsmarkedet. ernes erhvervsudviklingsstrategi understøtter erhvervsudviklingen på sigt Analysen giver en faktabaseret beskrivelse af udviklingstendenserne i det østdanske erhvervsliv og sætter fokus på erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark. Formålet er at belyse erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark således, at der skabes overblik over udviklingen de senere år og i fremtiden i både Hovedstaden og Sjælland med de omstillinger, der sker løbende. Ved at kunne identificere brancher hvor der forventes vækst i antal arbejdspladser de kommende år gives mulighed for at tilrettelægge den regionale indsats, således, at regionerne kan være med til at præge udviklingen og understøtte indsatser, der sikrer udvikling og omstillinger i erhvervsstrukturen. 1.2 Geografiske variationer i Østdanmark Analysen fokuserer på udviklingen for et samlet Østdanmark, regionerne hver for sig samt udviklingen på landsdels og kommuneniveau. Analysen vil se nærmere på forskelle og ligheder for at være i stand til at vurdere erhvervsstrukturen i 2010, effekterne af den økonomiske krise og erhvervsudviklingen de kommende år frem til Kendskab til hvordan konjunkturomslaget har påvirket erhverv i Østdanmark kan give viden om de konkurrencemæssige fordele, der er lokalt i Østdanmark. En koncentration af arbejdspladser kan betyde, at virksomhederne geografisk har gode betingelser for vækst og indtjening. 6

6 2 Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark Erhvervsudviklingen efter konjunkturomslaget er præget af markant tilbagegang frem til 2010, hvor primært private erhverv blev ramt. Efter 2010 ses en mere stabil udvikling, hvor offentlige erhverv mister arbejdspladser i hele landet såvel som i Østdanmark. Samlet er beskæftigelsen i Østdanmark på de tre år fra sommeren 2008 til september 2011 faldet med ca og ledigheden er øget markant fra 1,9 pct. til 5,9 pct. i oktober Konjunkturomslaget har forstærket strukturelle trends inden for brancherne landbrug mm. og industri mm.. Andre konjunkturafhængige brancher som bygge og anlæg og privat service har oplevet markant nedgang, mens mere vidensintensive brancher generelt har vist sig mere robuste over for konjunkturudsving. Tabel 2.1: Udvikling i arbejdspladser, alle erhverv, Østdanmark, Hovedstaden, Sjælland, udvalgte år fra 1996 til 2020, opdelt på første og anden fase efter konjunkturomslaget. Ændring i antal Antal arbejdspladser Ændring i procent (3kvt.) Østdanmark ,4% 5,9% Hovedstaden ,2% 6,6% Sjælland ,6% 3,8% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Østdanmark er indtil i dag kommet bedre gennem krisen end Vestdanmark En uens erhvervsudvikling har medført, at Sjælland er den region i Danmark som har været hårdest ramt af konjunkturomslaget. Erhvervsstrukturen i Sjælland er i højere grad baseret på traditionelle og konjunkturafhængige erhverv, som er blevet hårdest ramt af krisen og selv i anden fase af lavkonjunkturen, hvor de fleste regioner viser fremgang, har Sjælland igen oplevet tilbagegang i beskæftigelsen. Sammenlignet med de øvrige regioner i landet har Hovedstaden en erhvervsstruktur, hvor videnserhverv inden for flere brancher udgør en større andel. Denne sammensætning har resulteret i, at Hovedstaden har klaret sig relativt godt gennem krisen indtil videre. Fremskrivninger for erhvervsudviklingen på brancheniveau De kommende år kan Sjælland forvente en samlet vækst i antallet af arbejdspladser på 3,8 pct. I forhold til niveauet i 2008 vil der i 2020 mangle ca arbejdspladser, hvis niveauet forud for konjunkturomslaget skal nås. 1 Sæsonkorrigeret ledighed i Østdanmark. Beregninger udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen. 7

7 Hovedstaden forventes at trække udviklingen i Østdanmark op, og i 2020 viser fremskrivningerne, at der vil være over nye arbejdspladser i Hovedstaden ift. til i dag med flere end niveauet i Virksomhederne øger behovet for viden og uddannet arbejdskraft Den forventede erhvervsudvikling vil skabe et øget behov for arbejdskraft med et højere uddannelsesniveau end i dag. Samtidig forventes et overudbud af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som ikke umiddelbart har de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge. De ubalancer, som på nuværende tidspunkt vurderes kan opstå i Østdanmark, kan på sigt blive en barriere for vækst og produktivitetsstigninger og dermed vækst og velfærd i fremtiden. 8

8 2.1 Strukturelle og konjunkturelle trends i Østdanmark Erhvervsudviklingen fra 1996 til i dag er præget af både strukturelle og konjunkturelle forhold. Virksomheder tilpasser sig lokale, regionale, nationale og globale betingelser og skaber en dynamisk erhvervsstruktur, der ændres over tid. Mens enkelte brancher oplever nedgang, skabes der arbejdspladser i andre brancher, især de mere vidensintensive. Traditionelle erhverv som industri og landbrug, som historisk har haft stor beskæftigelsesmæssig tyngde i Østdanmark, har de senere år oplevet en beskæftigelsesmæssig nedgang. Tabel 2.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,3% ,1% ,1% Industri m.m ,2% ,4% ,9% Bygge og anlæg ,9% ,7% ,5% Handel og transport mv ,9% ,0% ,5% Information og kommunikation ,3% ,2% ,9% Finansiering og forsikring ,5% ,9% ,7% Ejendomshandel og udlejning ,0% ,4% ,5% Erhvervsservice ,1% ,8% ,9% Offentlig administration mm ,2% ,0% ,7% Kultur, fritid og anden service ,8% ,2% ,5% Uoplyst aktivitet ,7% ,9% ,7% I alt ,9% ,7% ,8% Strukturel tilpasning inden for landbrug og industri Inden for landbrug mm. har Østdanmark mistet 29,1 pct. af sine arbejdspladser fra 1996 til Både Hovedstaden og Sjælland har haft et fald på ca. 29 pct. Udviklingen er et resultat af større specialisering, som kræver øgede investeringer og større bedrifter, med mindre behov for fysisk arbejdskraft. Industriarbejdspladser rykker ud pga. stigende omkostningspres i Østdanmark Antallet af arbejdspladser inden for industri mm. er i Østdanmark faldet med 22,9 pct. fra 1996 til I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser faldet med 23,2 pct., svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 22,4 pct. svarende til arbejdspladser. Nedgangen i Østdanmark har været markant større end i øvrige regioner i landet. Hele landet oplevede en nedgang på 18,4 pct. Udviklingen er sket i takt med den stigende tendens mod globalisering, outsourcing og konkurrence fra andre lande, som kan producere de samme industrivarer til en lavere pris. Den globale konkurrence har gjort det nødvendigt for virksomheder at foretage strukturtilpasninger, der bl.a. kan betyde øget outsourcing af produktionen til lavtlønslande, hvilket har medført fald i antallet af arbejdspladser 2. 2 Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet. 9

9 Stadig konkurrencemæssige fordele ved at placere virksomheden i Østdanmark Trods generel nedgang er der industrierhverv, som har formået at øge beskæftigelsen i Østdanmark. Udviklingen inden for medicinalindustrien er vokset med 61,7 pct. fra 1996 til 2008, svarende til nye arbejdspladser i Østdanmark. Mange af arbejdspladserne inden for medicinalindustrien er samtidig kendetegnet ved et højt videns- og produktivitetsniveau. Branchen maskinindustri er et andet eksempel på en industribranche, der står stærkt i Østdanmark og er steget med 7,1 pct. i Sjælland fra 1996 til Branchen er geografisk specialiseret i det sydlige Sjælland, hvor der lokalt er attraktive forhold for branchen. Branchen er det, man kalder en medium vidensintensiv branche, der har en lang tradition i Danmark og står stærkt i regionen. Den stærke position har betydet, at der er skabt arbejdspladser lokalt i en periode hvor flere industrierhverv har flyttet hele eller dele af virksomheden ud af regionen. Vidensintensive arbejdspladser udgør en større del af erhvervsstrukturen i Hovedstaden Historisk er branchen information og kommunikation vokset med 38,9 pct. i Østdanmark, og væksten har næsten været dobbelt så høj som i hele landet i perioden fra 1996 til Branchen anvender vidensintensiv arbejdskraft og er en af de brancher, der er vokset mest i Østdanmark. Hovedstaden har haft stor fremgang på 48,3 pct., mens Sjælland har mistet 23,3 pct. af arbejdspladserne. Udviklingen har medført, at branchen er yderligere koncentreret i og omkring København. Branchen finansiering og forsikring er vokset stærkere i Østdanmark end i resten af landet. Med en stigning fra 1996 til 2008 på 15,7 pct. i Østdanmark mod 9,9 pct. i hele landet, står Østdanmark for en stor del af den samlede vækst. I Hovedstaden er der skabt 16,5 pct. flere arbejdspladser, mens der i Sjælland er skabt 9,9 pct. flere. Branchen erhvervsservice er ligeledes vokset markant i Østdanmark med 42,9 pct. fra 1996 til I Østdanmark har udviklingen været på højde med udviklingen i hele landet (45,3 pct.). Branchen indeholder både mere og mindre vidensintensive underbrancher. I Hovedstaden er branchen vokset med 40,1 pct., mens den i Sjælland er vokset med 55,8 pct. 10

10 3 Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang Erhvervsudviklingen i Danmark efter konjunkturomslaget i 2008 er ramt af markant fald på 6,3 pct. svarende til arbejdspladser. Østdanmark står for knap 40 pct. af det samlede fald og har frem til 3. kvartal 2011 nedlagt 5,4 pct. svarende til af det samlede antal arbejdspladser. I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser samlet set reduceret med 4,2 pct. svarende til , mens der i Sjælland samlet er nedlagt 8,6 pct. svarende til arbejdspladser. Tabel 3.1: Udviklingen i antal arbejdspladser fra 2008 til i dag (3 kvt. 2011) Antal Ændring i pct (3 kvt.) Østdanmark ,4% Hovedstaden ,2% Sjælland ,6% Hele Landet ,3% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Lavkonjunkturen inddeles i to faser med forskellige udviklingstræk Størstedelen af faldet i antal arbejdspladser under lavkonjunkturen er indtil nu sket i den første fase efter konjunkturomslaget 3. I denne fase steg arbejdsløsheden også markant fra 2008 til januar I anden fase fra januar 2010 til september 2011 er arbejdsløsheden derimod stagneret på et lavere niveau. Der er samtidig tegn på, at særligt private virksomheder ikke længere nedlægger arbejdspladser i samme omfang, mens de offentlige virksomheder har nedlagt arbejdsplader. 3.1 Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark Den første fase fra 2008 til 2010 har medført nedgang inden for næsten alle brancher i Østdanmark. På brancheniveau har kun offentlig administration mm. haft fremgang på 3,6. pct. i Østdanmark, svarende til nye arbejdspladser. Ses der på offentlige arbejdspladser på tværs af brancher, er der skabt 3,4 % svarende til arbejdspladser fra 2008 til 2010 i Østdanmark, mens der er nedlagt 9,3 pct. private arbejdspladser svarende til i samme periode. Antallet af offentlige arbejdspladser i Hovedstaden er steget med 4,2 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 8,3 pct. svarende til private arbejdspladser. 3 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 11

11 Tabel 3.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,9% ,5% ,6% Industri m.m ,9% ,9% ,9% Bygge og anlæg ,3% ,0% ,3% Handel og transport mv ,1% ,2% ,4% Information og kommunikation ,5% ,1% ,8% Finansiering og forsikring ,7% ,9% ,6% Ejendomshandel og udlejning ,6% ,2% ,1% Erhvervsservice ,2% ,5% ,6% Offentlig administration mm ,3% ,9% ,6% Kultur, fritid og anden service ,5% ,3% ,3% Uoplyst aktivitet ,4% ,3% ,2% I alt ,5% ,1% ,2% Sjælland er hårdere ramt af konjunkturomslaget. Her er antallet af offentlige arbejdspladser kun steget med 1,25 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 12,1 pct. svarende til private arbejdspladser. Bygge- og anlægsbranchen hårdt ramt af konjunkturomslaget Konjunkturomslaget har ramt de konjunkturfølsomme og arbejdsintensive brancher hårdest. Branchen bygge og anlæg er hårdest ramt med et fald i Østdanmark på 17,3 pct., svarende til arbejdspladser. I Hovedstaden har faldet været på 16,3 pct., svarende til arbejdspladser, og Sjælland har oplevet et fald på 19,0 pct., svarende til arbejdspladser. Det samlede fald i Østdanmark har været på niveau med nedgangen i resten af landet. Inden for bygge og anlæg har faldet haft særlig stor beskæftigelsesmæssig betydning for Sjælland, hvor branchen udgør ca. 8 pct. af den samlede erhvervsstruktur. I Hovedstaden er faldet ligeledes markant, men da branchen kun udgør 5 pct. af den samlede erhvervsstruktur, er den beskæftigelsesmæssige tyngde mindre, og konsekvenserne slår ikke så hårdt igennem. Nedgangen i industrien er forstærket af konjunkturomslaget Inden for industri mm. er der i den første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til 2010 sket et fald i antallet af arbejdspladser på hele 14,9 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark. Hovedstaden har mistet 13,3 pct., svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 16.9 pct., svarende til arbejdspladser. Hovedstaden har også her haft et mindre fald end Sjælland, og igen er det inden for en branche, som udgør en større andel af erhvervsstrukturen i Sjælland. Dermed er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser størst i Sjælland. Mindsket forbrug har medført fald inden for handel, transport mm. Lavkonjunkturen har medført et fald i privatforbruget som sammen med den globale økonomiske afmatning har betydet, at branchen handel, transport mm. har oplevet en nedgang på 9,4 pct. i Østdanmark. Hele arbejdspladser er forsvundet fra 2008 til

12 Hovedstaden har oplevet et fald på 9,1 pct. svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har mistet 10,2 pct. svarende til arbejdspladser. Nedgangen har ramt bredt geografisk, og hele landet har i samme periode oplevet et fald på 9,1 pct. På landsdelsniveau har nedgangen i Østdanmark været størst på Bornholm med 14,7 pct., og i Nordsjælland med 11,4 pct. Vidensintensive arbejdspladser er også blevet ramt Den markante vækst frem til 2008 blandt erhverv, der anvender mest højtuddannet arbejdskraft, blev brat ændret til et fald efter konjunkturomslaget. Vidensintensive brancher nedlagde også arbejdspladser men er generelt ikke blevet ramt lige så hårdt. Information og kommunikation ramt af lavkonjunkturen Branchen information og kommunikation mistede under den første fase 7,8 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 7,5 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 12,1 pct. svarende til 579 arbejdspladser. Interessant er det, at udviklingen inden for information og kommunikation er sammensat af udviklingen inden for tre underbrancher, som ikke har haft samme udvikling under lavkonjunkturen. Underbrancherne forlag, tv og radio samt telekommunikation har haft nedgang på hhv. 10,3 pct. og 7,1 pct. Her er Sjælland hårdest ramt. Ses der derimod på it- og informationstjeneste, som mistede 6,2 pct. af arbejdspladserne, så har Sjælland klaret sig bedre. Her skal det dog bemærkes, at branchen historisk har haft en mindre stigning i Sjælland end Hovedstaden. Finansierings- og forsikringsbranchen har tilpasset sig Branchen finansiering og forsikring mistede 7,6 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark under den første fase af lavkonjunkturen. I Hovedstaden var faldet mindst og her faldt branchen med 6,7 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 13,9 pct. svarende til 869 arbejdspladser. Erhvervsservice har oplevet mindre nedgang end flere andre brancher Branchen erhvervsservice mistede 6,6 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark under den første fase. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 6,2 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 8,5 pct. svarende til arbejdspladser. Lavkonjunkturen har haft forskellig gennemslagskraft for underbrancherne til erhvervsservice 4. Underbranchen vidensservice 5 har haft det største fald inden for erhvervsservice på 9.0 pct. Det kan hænge sammen med, at Hovedstaden har haft et markant fald på 9,8 pct., mens Sjælland kun har mistet 3,1 pct. 4 Branchen dækker både over mere vidensbaserede erhverv som arkitekter, rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling samt reklame- og analysebureauer og mindre vidensintensive erhverv som rejsebureauer, rengøring og operationel service. 5 Som indeholder erhverv inden for reklame- og analysebureauer, anden vidensservice og dyrlæger 13

13 Branchen er næsten syv gange større i Hovedstaden, og et stort fald her har derfor større beskæftigelsesmæssig betydning for branchen i Østdanmark. I de andre underbrancher 6 har faldet været størst i Sjælland. Isoleret set har forskning og udvikling klaret sig relativt godt gennem krisen og kun oplevet et fald på 0,9 pct. i Østdanmark. I Hovedstaden, hvor branchen er stærkest, har faldet været på 0,3 pct. mens Sjælland har haft et fald på 3,3 pct. Under konjunkturomslaget ses der et fald i de private arbejdspladser, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget. De private virksomheder har nedlagt næsten 9 pct. af det samlede antal arbejdspladser inden for forskning og udvikling, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget med over 7 pct. Branchen har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, idet forskning og innovation skal sikre, at der udvikles nye produkter og services. 6 Branchen erhvervsservice indeholder underbrancherne rådgivning, forskning og udvikling, vidensservice og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. For en nærmere gennemgang se kapitel til

14 3.2 Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase Perioden efter 2010 adskiller sig markant fra perioden frem til I anden fase er faldet i antal arbejdspladser stabiliseret, og enkelte hovedbrancher har enten haft et mindre fald eller en stigning i antal arbejdspladser i Østdanmark 7. Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er samlet faldet med 0,2 pct. i anden fase, og mens Hovedstaden med en stigning på 0,3 pct. ser ud til at få del i den generelle fremgang i landet, har Sjælland svært ved at vende den negative udvikling, og antallet af arbejdspladser er faldet med yderligere 1,7 pct. i samme periode. For et samlet Østdanmark er der spæde tegn på fremgang inden for flere brancher. Størst fremgang ses inden for ejendomshandel og udlejning, som fra 2010 er steget 4.0 pct. Men også inden for bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 2,3 pct. i anden fase. Branchen handel, transport mm. og finansiering og forsikring ser ligeledes ud til at have vendt i denne periode. Andre brancher som landbrug mm. er i anden fase faldet med yderligere 3,4 pct., og mens landbrug mm. har fortsat den strukturelle tilpasning i anden fase, har industri mm. kun oplevet et mindre fald på 0,7 pct. I Sjælland skabes der endnu ikke flere arbejdspladser, end der nedlægges. Forskellen er markant inden for f.eks. finansiering og forsikring, som i Hovedstaden er steget med 2,2 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på yderligere 10,3 pct. efter Inden for den beskæftigelsestunge branche erhvervsservice ses den samme udvikling, hvor antallet af arbejdspladser er steget med 1,1 pct. i Hovedstaden, mens der i Sjælland har været et fald på 3,3 pct. For branchen bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 5,4 pct. i Sjælland, svarende til nye arbejdspladser efter Antallet af arbejdspladser i de offentlige erhverv er kommet under pres i anden fase Modsat alle andre brancher slog konjunkturomslaget i den første fase ikke igennem inden for offentlig administration mm. og kultur og fritid. Det hænger sammen med, at begge brancher udgøres af et stort antal offentlige arbejdspladser, hvis udvikling bestemmes af årlige budgetter. Modsat den private sektor er tilpasningen i den offentlige sektor sket senere, og først i anden fase ses der et fald i begge brancher. Stigningen i de offentlige arbejdspladser har været med til at mindske faldet i første fase. I anden fase er der derimod samlet nedlagt arbejdspladser inden for offentlig administration mm. i Østdanmark. Af dem er 0,8 nedlagt i Hovedstaden svarende til arbejdspladser, mens 3,3 pct. er nedlagt i Sjælland, svarende til arbejdspladser. Samme udvikling ses inden for kultur og fritid, som i første fase havde en flad udvikling. I anden fase faldt antallet med i alt 1,1 pct. i Østdanmark svarende til 666 arbejdspladser. 7 Grundet begrænsninger i data er det ikke muligt at følge udviklingen på underbrancheniveau. 15

15 3.3 Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen De regioner, som er hårdest ramt af konjunkturomslaget, har mange arbejdspladser inden for konjunkturfølsomme erhverv. Gennemslagskraften i den enkelte kommune afhænger af, hvor stor beskæftigelsesmæssig tyngde, de konjunkturfølsomme erhverv har lokalt. Her er der en tendens til, at traditionelle erhverv inden for industri mm. og landbrug mm. udgør en stor andel af den samlede erhvervsstruktur, jo længere væk man kommer fra København. Samlet står brancherne landbrug mm., industri mm., bygge og anlæg samt handel, transport mm. for næsten 90 pct. af det samlede antal nedlagte arbejdspladser i Østdanmark. De tre brancher udgjorde tilsammen 37 pct. af erhvervsstrukturen i Hovedstaden og 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur i Sjælland. Østdanmark er kommet relativt godt gennem krisen indtil i dag Med en samlet nedgang på 5,4 pct. fra 2008 til i dag er tabet af arbejdspladser i Østdanmark relativt mindre end de andre regioner i landet. Hovedstaden har styret markant bedre gennem krisen end nogen anden region, mens Sjælland er ramt hårdest af alle - dobbelt så hårdt som Hovedstaden. Forskellene er markante, og udviklingen efter konjunkturomslaget har ændret den regionale erhvervsstruktur i Østdanmark. Hovedstaden har omstruktureret tidligere end Sjælland Hovedstaden har klaret sig bedre gennem krisen, hvilket skyldes, at regionen har omstillet erhvervsstrukturen tidligere end de andre regioner. Industriarbejdspladser rykkede allerede i stor stil fra 1960 erne til 1980 erne ud af hovedstaden og blev erstattet af nye virksomheder inden for mere vidensintensive industrier som medicinalindustrien og elektronikindustrien. Disse virksomheder udgør sammen med en række virksomheder inden for forskning og udvikling, vidensservice, finansiel service og it og informationstjeneste en stor andel af erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Omstruktureringen har medført en erhvervsstruktur i Hovedstaden som i højere grad er vidensbaseret ift. de andre regioner i landet, og mange af de vidensbaserede erhverv har vist sig robuste under konjunkturomslaget. Eksempler på dette er brancherne forskning og udvikling, som kun er faldet med 0,9 pct. i lavkonjunkturens første fase og rådgivning, som er faldet med 4,9 pct. Denne udvikling har Sjælland ikke været igennem i samme omfang, og der er stadig en stor andel arbejdspladser inden for de mere traditionelle erhverv og færre inden for service herunder vidensservice. Omstillingsprocessen til mere service går således langsommere i Sjælland end i Hovedstaden og resten af landet. I Østdanmark er de vidensbaserede virksomheder i stigende grad placeret i Hovedstaden, hvor primært Hovedstadsområdet i og omkring København tiltrækker virksomhederne. Udviklingen under konjunkturomslaget har understreget, at der er markante forskelle i udviklingen i de to regioner. Den sene omstilling i Sjælland kan bl.a. skyldes nærheden til Hovedstaden, og det kan diskuteres, om nærheden til København ikke alene har indflydelse på efterspørgselen på arbejdskraft i Sjælland, men i høj grad også påvirker erhvervsstrukturens udviklingsmuligheder. 16

16 Konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft Udviklingen inden for landbrug mm. og industri mm. har ramt de landsdele og kommuner, som har mange arbejdspladser inden for branchen, hårdest. De kommuner, hvor begge brancher har stor beskæftigelsesmæssig tyngde, er ofte de kommuner som ligger i udkanten af Østdanmark. Kombinationen af en generel nedgang inden for konjunkturfølsomme erhverv, og det faktum, at netop de erhverv udgør en stor andel af erhvervsstrukturen, har medført at konjunkturomslaget generelt har slået kraftigst igennem i udkanten af Østdanmark. Landsdelene længst fra det østdanske centrum København, har generelt haft vanskeligere ved at bibeholde arbejdspladserne lokalt. Det ses både igennem den historiske periode fra 1996 til 2008, men i ligeså høj grad fra 2008 til i dag, hvor det indtil nu tyder på, at koncentrationen i og omkring København har været tiltagende. Den udvikling kan ikke udelukkende forklares ved at se på regionernes forskellige erhvervsstruktur, men også den træk-effekt, som Hovedstaden har på både virksomheder og arbejdskraft, kan være en afgørende faktor for, at konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft. Derfor kan det faktum, at Hovedstaden er kommet bedre gennem krisen end andre regioner, smitte positivt af på erhvervsudviklingen i Sjælland de kommende år. Udviklingstendenserne efter konjunkturomslaget har ændret erhvervsstrukturen i Østdanmark og forårsaget et skift mod en mindre konjunkturfølsom erhvervsstruktur. Det er endnu uvist, om ændringerne bider sig fast, og i fremtiden kan betyde en ændret erhvervsstruktur, hvor de brancher der er blevet hårdest ramt stabiliserer sig på et lavere niveau end tidligere, eller om der igen skabes arbejdspladser. 3.4 Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft Inden for flere brancher er der sket en omfordeling af arbejdspladser i Østdanmark, samtidig med et generelt fald. Inden for f.eks. information og kommunikation er der sket en koncentration i og omkring København, samtidig med at branchen har mistet arbejdspladser. Samme tendens ses inden for finansiering og forsikring, hvor Hovedstaden også har taget en større bid af den samlede vækst. Inden for erhvervsservice er billedet imidlertid et andet, hvor udviklingen har været stærkest i Sjælland. Sjælland har i dag færre arbejdspladser end i 1996 Konjunkturomslaget har betydet at Sjælland i dag har arbejdspladser mindre end i Dermed er over 14 års erhvervsudvikling tabt over en periode på mindre end 4 år. De konjunkturfølsomme brancher er blevet ramt hårdest af konjunkturomslaget. Et stort antal arbejdspladser er forsvundet på kort tid, og selv om flere af brancherne har haft vækst i anden fase, er det endnu uvist, om de kommer på samme niveau som tidligere. Samtidig er de mere vidensintensive brancher inden for information og kommunikation, finansiering og forsikring og erhvervsservice ramt mindre hårdt. Sjælland har en andel af traditionelle arbejdspladser inden for landbrug mm. og industri mm. på 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur Dermed vægter de videnstunge virksomheder mindre i Sjælland. De traditionelle erhvervs betydning for regionens erhvervsstruktur er en 17

17 væsentlig del af forklaringen på den markante nedgang i Sjælland. I resten af landet ses samme udvikling og den store andel af konjunkturfølsomme erhverv som industri mm. og bygge og anlæg, har gjort Sjælland sårbar over for konjunkturelle udsving. Krisen har ramt bredt geografisk, men at store dele af erhvervsstrukturen i Sjælland er mindre vidensbaseret har betydet, at flere kommuner i Syd- og Vestsjælland har mærket konsekvenserne af krisen hårdt. De nordligste kommuner i regionen har et større antal vidensintensive virksomheder. Et eksempel på dette er branchen forskning og udvikling, som har flest arbejdspladser i Roskilde. Hovedstaden er kommet stærkere igennem krisen Historisk er udviklingen for de mere vidensintensive erhverv gået stærkere i Hovedstaden. Udviklingen efter konjunkturomslaget har yderligere forstærket denne tendens set i forhold til erhvervsudviklingen i resten af landet, hvor brancherne information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice alle er kommet bedre gennem krisen indtil i dag end de andre regioner. Flere kommuner har mistet færre arbejdspladser end Østdanmark generelt. Der er dog også kommuner, som er blevet ramt hårdt af krisen i Hovedstaden. Det er vurderingen, at en erhvervsstruktur med flere videnstunge virksomheder, som i Hovedstaden, lettere kommer igennem et konjunkturudsving og dermed er med til at sikre, at et mindre antal arbejdspladser forsvinder, når hjemme- og eksportmarkederne rammes af lavkonjunktur. Specialiseret erhvervsstruktur lokalt i Hovedstaden Specielt i Hovedstaden ses der høje specialiseringsgrader inden for en lang række brancher. Selv inden for industri-erhvervene, hvor Hovedstaden ikke er specialiseret generelt, er der høje specialiseringsgrader inden for en række underbrancher f.eks. kemisk industri, medicinal industri eller fremstilling af elektrisk udstyr. Mange af brancherne har gennem de senere år udviklet sig til lokale og regionale styrkepositioner, med stor betydning for den regionale erhvervsstruktur. Den lokale koncentration af bestemte erhverv, kan hænge sammen med at der eksisterer lokale rammebetingelser, der gør virksomhederne konkurrencedygtige. To væsentlige parametre kan være nærheden til andre virksomheder inden for samme branche eller nærheden til kvalificeret arbejdskraft, som mange af virksomhederne inden for disse brancher anvender. I Sjælland kan i enkelte kommuner identificeres lignende høje lokale specialiseringsgrader som i Kalundborg eller Roskilde. Men det generelle billede er, at Sjælland ikke har lignende styrkepositioner inden for en lang række erhverv, som kan give virksomhederne de konkurrencemæssige fordele, der gør, at de kan undgå at fyre medarbejdere i en periode med pres på indtjeningen. 18

18 4 Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark Fremskrivninger af bl.a. udviklingen i efterspørgselen de kommende år giver regionerne et fingerpeg om, hvilke brancher som kan forventes at få større eller mindre betydning de kommende år. Det kan bruges som input i erhvervsudviklingsstrategier og udformning af strategiske satsninger. Frem til 2020 er der en forventning om, at nogle brancher vil vokse hurtigere end andre. Dette skyldes den udvikling, vi har set historisk frem til i dag, hvor de geografiske og branchemæssige konsekvenser af konjunkturomslaget påvirker forventningerne til fremtiden. Se bilag 1 for en uddybning af grundlaget for fremskrivningerne. I Hovedstaden forventes de offentlige erhverv at få en samlet stigning på over arbejdspladser, mens de private erhverv forventes at øge antallet af arbejdspladser med over De videntunge virksomheder er i højere grad med til at understøtte erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Videntunge virksomheder findes inden for bl.a. rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling og videnservice jf. afsnit I 2020 er disse virksomheder vurderet til at øge beskæftigelsen, og deres strategiske betydning er derfor central. Tabel 4.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,8% ,5% ,8% Industri m.m ,5% ,9% ,0% Bygge og anlæg ,7% ,1% ,1% Handel og transport mv ,2% ,4% ,3% Information og kommunikation ,6% ,7% ,2% Finansiering og forsikring ,5% ,8% ,3% Ejendomshandel og udlejning ,2% ,5% ,5% Erhvervsservice ,8% ,1% ,4% Offentlig administration mm ,1% ,6% ,2% Kultur, fritid og anden service ,8% ,7% ,6% Uoplyst aktivitet ,1% ,0% ,1% I alt ,9% ,1% ,7% I Sjælland viser fremskrivningerne, at jobskabelsen forventes på et forholdsvis lavt niveau de kommende år. Frem til 2020 vil antallet af arbejdspladser stige med 2,1 pct. som hovedsageligt kan tilskrives vækst inden for de offentlige erhverv. De private erhverv forventes at have en negativ udvikling på over arbejdspladser i Sjælland. Hovedtrækkene i fremskrivningerne viser; Faldet i antal arbejdspladser inden for landbrug m.m. og industri mm. forventes at fortsætte de kommende år pga. strukturel tilpasning. Efterspørgselen på arbejdskraft i både privat og offentlig service forventes at stige i de kommende år i et mere moderat tempo. 19

19 I Hovedstaden forventes de offentlige arbejdspladser at vokse markant og bidrage til den samlede jobskabelse. I Sjælland forventes også vækst, men på et lavere niveau de kommende år. At industri mm. og dele af privat service som handel, transport mm og turisme forventes svære betingelser de kommende år, hvilket er med til at holde efterspørgselen på arbejdskraft i Østdanmark nede. Et stort antal arbejdspladser inden for bl.a. erhvervsservice, offentlig administration mm. og finansiering forventes at være med til at øge efterspørgselen på arbejdskraft generelt. Efter en markant nedgang efter konjunkturomslaget i 2008 forventes bygge- og anlægsbranchen at vokse markant frem mod Dette gælder for både Sjælland og Hovedstaden. Branchen er konjunkturfølsom, men gennemførelsen af en lang række infrastrukturprojekter i de kommende år forventes at få efterspørgselen på arbejdskraft til at stige yderligere i perioden frem til Denne efterspørgsel har sit højdepunkt omkring 2015 og vil herefter klinge af frem mod Branchen information og kommunikation kan ifølge fremskrivningerne se frem til en lang periode med negativ vækst i beskæftigelsen. Dette på trods af markant fremgang historisk, hvor branchen er vokset med 38,9 pct. i Østdanmark. Beskæftigelsen i Østdanmark taber fart frem mod 2020 Fremskrivningerne viser, at Østdanmark vil tabe flere arbejdspladser inden for industri mm. og landbrug mm.. Derudover forventes en større nedgang i Østdanmark end i Vestdanmark, ligesom det har været tilfældet historisk. Bygge og anlægsbranchen forventes at rejse sig hurtigere i Østdanmark end i Vestdanmark. Dette hænger bl.a. sammen med de kommende års store infrastrukturelle investeringer i hele landet, som dog forventes at bidrage mere positivt på den samlede beskæftigelse i Østdanmark. Fremskrivningerne viser, at branchen information og kommunikation forventes at have mindre gunstige betingelser i Østdanmark. I hvert fald tyder det på, at mens der forventes tilbagegang i Østdanmark, forventes Vestdanmark at skabe flere arbejdspladser de kommende år. For finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning og erhvervsservice forventes fremgang i både Øst- og Vestdanmark, men også her forventes en mere positiv udvikling i Vestdanmark. Grundlæggende har Østdanmark klaret sig bedre gennem krisen end Vestdanmark. Dermed har det østdanske erhvervsliv et bedre udgangspunkt end resten af landet. De kommende år forventes jobskabelsen i Vestdanmark at vinde lidt af det tabte tilbage. 8 De beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark er kun delvist med i de fremskrivninger anvendt her. Det skyldes, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i denne fremskrivning kun tager højde for at ca. halvdelen af den øgede beskæftigelse vil ske i Østdanmark. Derfor kan udviklingen inden for bygge og anlægsbranche vise sig at være undervurderet i denne fremskrivning. For en mere nøjagtig vurdering af de direkte og indirekte beskæftigelsesmæssige konsekvenser henvises til analyse beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark, som er udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Hovedstad & Sjælland i

20 4.1 Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav Den erhvervsmæssige udvikling, som forventes de kommende år, ændrer efterspørgselen på kvalifikationerne på arbejdsmarkedet. Virksomhederne bliver mere vidensintensive og de brancher, som forventes vækst de kommende år, vil efterspørge arbejdskraft med et højere vidensniveau. Efterspørgselen på arbejdskraft følger de konjunkturelle og strukturelle trends Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft i Østdanmark er faldet med 15,9 pct. fra 1996 til Efterspørgselen på arbejdskraft med en faglært uddannelse er faldet med 11,8 pct., mens efterspørgselen på arbejdskraft med en videregående uddannelse er steget med 44,9. pct., heraf er arbejdskraft med en lang? videregående uddannelse steget med 74,6 pct. For at opnå de bedste betingelser for virksomheder er det afgørende, at arbejdsmarkedet understøtter udviklingen de kommende år, og sikrer, at udbuddet af arbejdskraften kan matche efterspørgselen hos virksomhederne. Såfremt ubalancer ikke adresseres, kan konsekvensen være en hæmmet erhvervsudvikling og svagere produktivitetsudvikling, som indebærer tabt velstand og velfærd. Derfor er det afgørende, at medarbejdernes kvalifikationer også matcher de krav, der stilles på virksomhedsniveau således, at kompetencekravene fra virksomhederne bliver mødt. Hvis ikke kan regionerne få svært ved at få del i den globale, regionale og lokale vækst, når den globale økonomi igen begynder at vokse. En tidligere analyse af udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked peger på, at mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen havde en del af skylden for, at produktiviteten stagnerede hos østdanske virksomheder. Såfremt det ikke lykkes, at matche virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft på sigt, kan vi igen stå i en situation, hvor manglen på veluddannet arbejdskraft kan koste produktivitetsstigninger. Behov for et øget uddannelsesfokus hvis der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel de kommende år Fremskrivningerne viser, at der vil være ubalancer og dermed være mangel på medarbejdere med de rette kvalifikationer i Skal ubalancerne imødegås, kræves en fremadrettet indsats allerede på nuværende tidspunkt. Balancen på arbejdsmarkedet i Østdanmark er under pres i både Hovedstaden og Sjælland. Østdanmark får flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. En udvikling som på sigt kan begrænse mulighederne for vækst i regionen. Analysen viser, at Sjælland i 2020 vil have et stort overudbud af ufaglært arbejdskraft, som kan få svært ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet pga. dårlige beskæftigelsesmuligheder i dag og de kommende år. Samtidig vil virksomhederne fortsætte med at øge efterspørgselen på arbejdskraft med en formel uddannelse, og der vil mangle over personer med en videregående uddannelse i 2020, heraf halvdelen med en lang videregående uddannelse. I Hovedstaden forventes et større overskud af arbejdskraft i Også her forventes et skævt udbud, hvor næsten ufaglærte kan stå uden en arbejdsplads i I forhold til 2010 forventes mangel på over faglærte, som vil betyde, at virksomheder skal substituere med andre typer arbejdskraft i stedet for. 21

21 Der forventes et lille overudbud af arbejdskraft med en videregående uddannelse, som dog alligevel kan medføre mangel på specifikke kompetencer og risiko for strukturel ledighed i regionen. Dermed sender fremskrivningerne et budskab om, at der i 2020 kan opstå ubalancer inden for specifikke brancher og kvalifikationer. Konjunkturudsving og andre faktorer kan ændre billedet af, hvor de største ubalancer vil opstå, men samlet vil der være behov for at sikre, at arbejdskraften inden for alle brancher og uddannelser har kompetencer, der matcher virksomhedernes fremtidige behov. Tilpasninger til de globale og internationale forhold ændrer efterspørgselen på arbejdskraft Erhvervsudviklingen i Østdanmark er afhængig af, at arbejdsmarkedet er omstillingsparat og har de rette kvalifikationer også i fremtiden. For at skabe et arbejdsmarked, der også kvalifikationsmæssigt er attraktivt for virksomhederne og i balance, er det centralt, at den langsigtede indsats skærpes yderligere og sikrer: Et uddannelsesløft af ufaglærte. Øget fokus på at fremme de unges motivation til uddannelse. Mere fokus på kompetenceløft for de ufaglærte voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem bl.a. ordinære efteruddannelsesprogrammer eller øget anvendelse af virksomhedsbaseret opkvalificering. Et løft af den ufaglærte arbejdsstyrke kan løse en af udfordringerne på arbejdsmarkedet i 2020, men er ikke tilstrækkeligt, hvis et samlet arbejdsmarked i 2020 skal finde balance. Mangel på arbejdskraft med især videregående uddannelse vil i lige så høj grad være en faktor for virksomhedernes vækstbetingelser frem til Hvis arbejdsmarkedet skal understøtte erhvervsudviklingens tilpasning til den stigende globale og internationale konkurrence, er der behov for at fokusere på at øge udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelse og på et kvalifikationsmæssigt løft af hele arbejdsstyrken i de kommende år. 22

22 5 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Antallet af arbejdspladser (job) i Østdanmark er fra 1996 til 2008 steget med 6,8 pct. svarende til at nye arbejdspladser er skabt, jf. tabel nedenfor. I samme periode steg det samlede antal arbejdsplader i Danmark med eller 4,9 pct. At antallet af arbejdspladser i Østdanmark er steget mere end hele landet skyldes en stærk erhvervsudvikling i Hovedstaden. Hovedstaden øgede antallet af arbejdspladser med 7,9 pct., svarende til arbejdspladser mens Sjælland øgede antallet af arbejdspladser med 3,7 pct., svarende til arbejdspladser. Perioden fra 2008 til i dag inddeles i denne analyse i to faser En fase fra 2008 til 2010 og en anden fase fra 2010 til i dag Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Beskæftigelsen har været faldende siden starten af 2008, hvor Østdanmark nåede toppen af højkonjunkturen, jf. figur Figuren viser udviklingen i antal ansatte i Østdanmark i perioden fra januar 2008 til juli For udviklingen over hhv. Hovedstaden og Sjælland henvises til bilag 1 og 2. Figur 5.1.1: Antal beskæftigede i Østdanmark, opgjort pr. måned fra januar 2008 til juli Sæsonkorrigeret og faktiske tal. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm. Sæsonudsvingene som fremgår af de faktiske tal, skyldes at en del arbejdspladser i Østdanmark er sæsonbetinget og nedlægges og oprettet hvert år. Fra toppen i 2008 er antallet af beskæftigede faldet fra ca i januar 2008 til ca i juli Faldet tog for alvor fart i januar 2009, hvor kurven er stejlest. Udviklingen for hhv. Hovedstaden og Sjælland fremgår af bilag 1 og 2. 9 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 10 Det skal bemærkes, at grafen er udarbejdet på baggrund af DREAM data og derfor vil absolutte tal ikke stemme overens med antal arbejdspladser i den resterende del af analysen, som anvender RAS. Se evt. bilag 1. 23

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked - udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem til 2020. Maj 2011

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked - udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem til 2020. Maj 2011 Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked - udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem til 2020 Maj 2011 0 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til Bilag til analysen Marts Alleen 5 48 Sorø Tlf.: 75 5 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge 34 Hillerød Tlf.: 3866 5 E-mail:

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK 19. OKTOBER 2011 KOLOFON Forfatter: Svend T. Jespersen, Christian B. Møller og Mads E. Vestergård Kunde: Beskæftigelsesregion

Læs mere

Arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark frem til 2024. Regionaløkonomiske perspektiver 21

Arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark frem til 2024. Regionaløkonomiske perspektiver 21 regionaløkonomiske perspektiver Arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark frem til 2024 Regionaløkonomiske perspektiver 21 Indhold 3 Forord 4 København som vækstlokomotiv for Østdanmark 6 Stigende krav om

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere