Hele analysen eksklusiv bilag

Transkript

1 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012

2 Alleen Sorø Tlf.: regionsjaelland.dk Kongens Vænge Hillerød Tlf.: [email protected] Udgiver: Hovedstaden Sjælland Internetversion: Marts

3 Indhold Indhold Indledning Geografiske variationer i Østdanmark Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav Erhvervsudviklingen i Østdanmark Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Efterspørgselen og erhvervsudviklingen de kommende år Hovedtræk i efterspørgselen på arbejdskraft frem til Erhvervsstrukturens sammensætning Forventningen til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Udbuddet af arbejdskraft Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Brancheopdelt efterspørgsel på arbejdskraft Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Sjælland Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Hovedstaden Erhvervsudviklingen på brancheniveau Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og Anlæg Handel, Transport og Hotel og restauration Handel Transport Hotel og restauration Information og kommunikation Telekommunikation It- og informationstjeneste Forlag, Tv og Radio Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Rådgivningsvirksomhed Forskning og udvikling Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, undervisning og sundhed Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsenet Sociale institutioner Kultur, fritid og anden service Kultur og fritid Anden service

4 1 Indledning Analysen af erhvervsstrukturen i Østdanmark er udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde mellem Hovedstaden, Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med samarbejdet er at skabe viden om udviklingen inden for erhverv og arbejdsmarked frem til 2020, og dermed få et nærmere indblik i den erhvervsmæssige udvikling og efterspørgsel på arbejdskraft i Østdanmark. Analysen beskriver erhvervsstrukturen i Østdanmark i Der fokuseres både på udviklingen på regional- og kommuneniveau samt udviklingen på brancheniveau omkring konjunkturomslaget og frem til Fremskrivningen er foretaget med afsæt i de nuværende betingelser og rammer. Konjunkturomslaget har haft konsekvenser for erhvervsudviklingen i Østdanmark Den økonomiske højkonjunktur frem til sommeren 2008 betød stor vækst i antallet af arbejdspladser i Østdanmark. Inden for mere vidensintensive brancher som information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice steg antallet af arbejdspladser markant i Østdanmark. I sommeren 2008 ramte konjunkturomslaget hvor højkonjunktur blev afløst af en periode med lavkonjunktur og gældskrise. Krisen medførte et fald i virksomhedernes omsætning og indtjening og et markant fald i beskæftigelsen. Konjunkturomslaget har medført: o o o et markant fald i den globale efterspørgsel som følge af den økonomiske afmatning. For virksomheder betød konjunkturskiftet generelt færre ordrer og nedgang i omsætningen at virksomheder mangler muligheder for at opnå finansiering og dermed ikke har muligheder for at foretage investeringer. En situation som har mindsket virksomhedernes evne til at skabe vækst og øge produktiviteten en produktivitetsudfordring blandt virksomhederne. Virksomhederne har i mindre grad skabt vækst ved at omsætte mere. I stedet har virksomheder tilpasset sig den nye økonomiske virkelighed og været nødsaget til at tilpasse produktion og antal medarbejdere tilsvarende Fra 2008 til 2010, i den første fase efter konjunkturomslaget, er der forsvundet næsten arbejdspladser. I den følgende fase, fra 2010 til i dag, er der forsvundet yderligere arbejdspladser, hovedsageligt inden for det offentlige. For at vurdere hvilken konsekvens konjunkturomslaget har haft på erhvervsstrukturen i Østdanmark ser analysen nærmere på: Udviklingen på brancheniveau fra 1996 til Hvilken historisk udvikling kendetegner erhvervsstrukturen i Østdanmark. 5

5 Erhvervsstrukturen i Østdanmark i Hvordan ser erhvervssammensætningen ud på regionalt niveau og kommuneniveau. Analysen giver et detaljeret billede af de regionale og lokale ligheder og forskelle i Østdanmark. Erhvervsudviklingen i første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er faldet siden 2. kvartal 2008, hvilket har medført en ændring erhvervsstrukturen lokalt og regionalt. Erhvervsudviklingen i anden fase af lavkonjunkturen fra 2010 til i dag. Beskæftigelsesudviklingen har været flad eller svagt stigende inden for enkelte brancher og områder efter Fremskrivning af erhvervsstrukturen frem til Hvilken udvikling i arbejdspladser og erhvervsstruktur forventes frem mod For virksomhederne er det afgørende at skabe vækst i indtjening og overskud. Det forudsætter et arbejdsmarked, der kan tilbyde arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Beskæftigelsespolitisk er der stor fokus på at få nedbragt ledigheden og få flest muligt i beskæftigelse, så arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer kan udnyttes til fulde. I analysen fokuseres på udviklingen i antal arbejdspladser, historisk og på baggrund af fremskrivningen, og dermed vurderes potentialet for at skabe job de kommende år. Den høje ledighed kombineret med fortsat lavkonjunktur skaber risiko for en periode, hvor ledige ikke kan komme i beskæftigelse. Derved er der risiko for, at en stor del af arbejdsstyrken mister kontakten til arbejdsmarkedet. ernes erhvervsudviklingsstrategi understøtter erhvervsudviklingen på sigt Analysen giver en faktabaseret beskrivelse af udviklingstendenserne i det østdanske erhvervsliv og sætter fokus på erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark. Formålet er at belyse erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i Østdanmark således, at der skabes overblik over udviklingen de senere år og i fremtiden i både Hovedstaden og Sjælland med de omstillinger, der sker løbende. Ved at kunne identificere brancher hvor der forventes vækst i antal arbejdspladser de kommende år gives mulighed for at tilrettelægge den regionale indsats, således, at regionerne kan være med til at præge udviklingen og understøtte indsatser, der sikrer udvikling og omstillinger i erhvervsstrukturen. 1.2 Geografiske variationer i Østdanmark Analysen fokuserer på udviklingen for et samlet Østdanmark, regionerne hver for sig samt udviklingen på landsdels og kommuneniveau. Analysen vil se nærmere på forskelle og ligheder for at være i stand til at vurdere erhvervsstrukturen i 2010, effekterne af den økonomiske krise og erhvervsudviklingen de kommende år frem til Kendskab til hvordan konjunkturomslaget har påvirket erhverv i Østdanmark kan give viden om de konkurrencemæssige fordele, der er lokalt i Østdanmark. En koncentration af arbejdspladser kan betyde, at virksomhederne geografisk har gode betingelser for vækst og indtjening. 6

6 2 Overordnede tendenser for erhverv og arbejdsmarked i Østdanmark Erhvervsudviklingen efter konjunkturomslaget er præget af markant tilbagegang frem til 2010, hvor primært private erhverv blev ramt. Efter 2010 ses en mere stabil udvikling, hvor offentlige erhverv mister arbejdspladser i hele landet såvel som i Østdanmark. Samlet er beskæftigelsen i Østdanmark på de tre år fra sommeren 2008 til september 2011 faldet med ca og ledigheden er øget markant fra 1,9 pct. til 5,9 pct. i oktober Konjunkturomslaget har forstærket strukturelle trends inden for brancherne landbrug mm. og industri mm.. Andre konjunkturafhængige brancher som bygge og anlæg og privat service har oplevet markant nedgang, mens mere vidensintensive brancher generelt har vist sig mere robuste over for konjunkturudsving. Tabel 2.1: Udvikling i arbejdspladser, alle erhverv, Østdanmark, Hovedstaden, Sjælland, udvalgte år fra 1996 til 2020, opdelt på første og anden fase efter konjunkturomslaget. Ændring i antal Antal arbejdspladser Ændring i procent (3kvt.) Østdanmark ,4% 5,9% Hovedstaden ,2% 6,6% Sjælland ,6% 3,8% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Østdanmark er indtil i dag kommet bedre gennem krisen end Vestdanmark En uens erhvervsudvikling har medført, at Sjælland er den region i Danmark som har været hårdest ramt af konjunkturomslaget. Erhvervsstrukturen i Sjælland er i højere grad baseret på traditionelle og konjunkturafhængige erhverv, som er blevet hårdest ramt af krisen og selv i anden fase af lavkonjunkturen, hvor de fleste regioner viser fremgang, har Sjælland igen oplevet tilbagegang i beskæftigelsen. Sammenlignet med de øvrige regioner i landet har Hovedstaden en erhvervsstruktur, hvor videnserhverv inden for flere brancher udgør en større andel. Denne sammensætning har resulteret i, at Hovedstaden har klaret sig relativt godt gennem krisen indtil videre. Fremskrivninger for erhvervsudviklingen på brancheniveau De kommende år kan Sjælland forvente en samlet vækst i antallet af arbejdspladser på 3,8 pct. I forhold til niveauet i 2008 vil der i 2020 mangle ca arbejdspladser, hvis niveauet forud for konjunkturomslaget skal nås. 1 Sæsonkorrigeret ledighed i Østdanmark. Beregninger udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen. 7

7 Hovedstaden forventes at trække udviklingen i Østdanmark op, og i 2020 viser fremskrivningerne, at der vil være over nye arbejdspladser i Hovedstaden ift. til i dag med flere end niveauet i Virksomhederne øger behovet for viden og uddannet arbejdskraft Den forventede erhvervsudvikling vil skabe et øget behov for arbejdskraft med et højere uddannelsesniveau end i dag. Samtidig forventes et overudbud af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som ikke umiddelbart har de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge. De ubalancer, som på nuværende tidspunkt vurderes kan opstå i Østdanmark, kan på sigt blive en barriere for vækst og produktivitetsstigninger og dermed vækst og velfærd i fremtiden. 8

8 2.1 Strukturelle og konjunkturelle trends i Østdanmark Erhvervsudviklingen fra 1996 til i dag er præget af både strukturelle og konjunkturelle forhold. Virksomheder tilpasser sig lokale, regionale, nationale og globale betingelser og skaber en dynamisk erhvervsstruktur, der ændres over tid. Mens enkelte brancher oplever nedgang, skabes der arbejdspladser i andre brancher, især de mere vidensintensive. Traditionelle erhverv som industri og landbrug, som historisk har haft stor beskæftigelsesmæssig tyngde i Østdanmark, har de senere år oplevet en beskæftigelsesmæssig nedgang. Tabel 2.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,3% ,1% ,1% Industri m.m ,2% ,4% ,9% Bygge og anlæg ,9% ,7% ,5% Handel og transport mv ,9% ,0% ,5% Information og kommunikation ,3% ,2% ,9% Finansiering og forsikring ,5% ,9% ,7% Ejendomshandel og udlejning ,0% ,4% ,5% Erhvervsservice ,1% ,8% ,9% Offentlig administration mm ,2% ,0% ,7% Kultur, fritid og anden service ,8% ,2% ,5% Uoplyst aktivitet ,7% ,9% ,7% I alt ,9% ,7% ,8% Strukturel tilpasning inden for landbrug og industri Inden for landbrug mm. har Østdanmark mistet 29,1 pct. af sine arbejdspladser fra 1996 til Både Hovedstaden og Sjælland har haft et fald på ca. 29 pct. Udviklingen er et resultat af større specialisering, som kræver øgede investeringer og større bedrifter, med mindre behov for fysisk arbejdskraft. Industriarbejdspladser rykker ud pga. stigende omkostningspres i Østdanmark Antallet af arbejdspladser inden for industri mm. er i Østdanmark faldet med 22,9 pct. fra 1996 til I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser faldet med 23,2 pct., svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 22,4 pct. svarende til arbejdspladser. Nedgangen i Østdanmark har været markant større end i øvrige regioner i landet. Hele landet oplevede en nedgang på 18,4 pct. Udviklingen er sket i takt med den stigende tendens mod globalisering, outsourcing og konkurrence fra andre lande, som kan producere de samme industrivarer til en lavere pris. Den globale konkurrence har gjort det nødvendigt for virksomheder at foretage strukturtilpasninger, der bl.a. kan betyde øget outsourcing af produktionen til lavtlønslande, hvilket har medført fald i antallet af arbejdspladser 2. 2 Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet. 9

9 Stadig konkurrencemæssige fordele ved at placere virksomheden i Østdanmark Trods generel nedgang er der industrierhverv, som har formået at øge beskæftigelsen i Østdanmark. Udviklingen inden for medicinalindustrien er vokset med 61,7 pct. fra 1996 til 2008, svarende til nye arbejdspladser i Østdanmark. Mange af arbejdspladserne inden for medicinalindustrien er samtidig kendetegnet ved et højt videns- og produktivitetsniveau. Branchen maskinindustri er et andet eksempel på en industribranche, der står stærkt i Østdanmark og er steget med 7,1 pct. i Sjælland fra 1996 til Branchen er geografisk specialiseret i det sydlige Sjælland, hvor der lokalt er attraktive forhold for branchen. Branchen er det, man kalder en medium vidensintensiv branche, der har en lang tradition i Danmark og står stærkt i regionen. Den stærke position har betydet, at der er skabt arbejdspladser lokalt i en periode hvor flere industrierhverv har flyttet hele eller dele af virksomheden ud af regionen. Vidensintensive arbejdspladser udgør en større del af erhvervsstrukturen i Hovedstaden Historisk er branchen information og kommunikation vokset med 38,9 pct. i Østdanmark, og væksten har næsten været dobbelt så høj som i hele landet i perioden fra 1996 til Branchen anvender vidensintensiv arbejdskraft og er en af de brancher, der er vokset mest i Østdanmark. Hovedstaden har haft stor fremgang på 48,3 pct., mens Sjælland har mistet 23,3 pct. af arbejdspladserne. Udviklingen har medført, at branchen er yderligere koncentreret i og omkring København. Branchen finansiering og forsikring er vokset stærkere i Østdanmark end i resten af landet. Med en stigning fra 1996 til 2008 på 15,7 pct. i Østdanmark mod 9,9 pct. i hele landet, står Østdanmark for en stor del af den samlede vækst. I Hovedstaden er der skabt 16,5 pct. flere arbejdspladser, mens der i Sjælland er skabt 9,9 pct. flere. Branchen erhvervsservice er ligeledes vokset markant i Østdanmark med 42,9 pct. fra 1996 til I Østdanmark har udviklingen været på højde med udviklingen i hele landet (45,3 pct.). Branchen indeholder både mere og mindre vidensintensive underbrancher. I Hovedstaden er branchen vokset med 40,1 pct., mens den i Sjælland er vokset med 55,8 pct. 10

10 3 Konjunkturomslaget har medført erhvervsmæssig nedgang Erhvervsudviklingen i Danmark efter konjunkturomslaget i 2008 er ramt af markant fald på 6,3 pct. svarende til arbejdspladser. Østdanmark står for knap 40 pct. af det samlede fald og har frem til 3. kvartal 2011 nedlagt 5,4 pct. svarende til af det samlede antal arbejdspladser. I Hovedstaden er antallet af arbejdspladser samlet set reduceret med 4,2 pct. svarende til , mens der i Sjælland samlet er nedlagt 8,6 pct. svarende til arbejdspladser. Tabel 3.1: Udviklingen i antal arbejdspladser fra 2008 til i dag (3 kvt. 2011) Antal Ændring i pct (3 kvt.) Østdanmark ,4% Hovedstaden ,2% Sjælland ,6% Hele Landet ,3% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Anm: Udviklingen fra 2010 til 2011 (3kvt.) er baseret på egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Lavkonjunkturen inddeles i to faser med forskellige udviklingstræk Størstedelen af faldet i antal arbejdspladser under lavkonjunkturen er indtil nu sket i den første fase efter konjunkturomslaget 3. I denne fase steg arbejdsløsheden også markant fra 2008 til januar I anden fase fra januar 2010 til september 2011 er arbejdsløsheden derimod stagneret på et lavere niveau. Der er samtidig tegn på, at særligt private virksomheder ikke længere nedlægger arbejdspladser i samme omfang, mens de offentlige virksomheder har nedlagt arbejdsplader. 3.1 Første fase efter konjunkturomslaget medførte markante fald i Østdanmark Den første fase fra 2008 til 2010 har medført nedgang inden for næsten alle brancher i Østdanmark. På brancheniveau har kun offentlig administration mm. haft fremgang på 3,6. pct. i Østdanmark, svarende til nye arbejdspladser. Ses der på offentlige arbejdspladser på tværs af brancher, er der skabt 3,4 % svarende til arbejdspladser fra 2008 til 2010 i Østdanmark, mens der er nedlagt 9,3 pct. private arbejdspladser svarende til i samme periode. Antallet af offentlige arbejdspladser i Hovedstaden er steget med 4,2 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 8,3 pct. svarende til private arbejdspladser. 3 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 11

11 Tabel 3.1.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,9% ,5% ,6% Industri m.m ,9% ,9% ,9% Bygge og anlæg ,3% ,0% ,3% Handel og transport mv ,1% ,2% ,4% Information og kommunikation ,5% ,1% ,8% Finansiering og forsikring ,7% ,9% ,6% Ejendomshandel og udlejning ,6% ,2% ,1% Erhvervsservice ,2% ,5% ,6% Offentlig administration mm ,3% ,9% ,6% Kultur, fritid og anden service ,5% ,3% ,3% Uoplyst aktivitet ,4% ,3% ,2% I alt ,5% ,1% ,2% Sjælland er hårdere ramt af konjunkturomslaget. Her er antallet af offentlige arbejdspladser kun steget med 1,25 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der i den private sektor i samme periode er nedlagt 12,1 pct. svarende til private arbejdspladser. Bygge- og anlægsbranchen hårdt ramt af konjunkturomslaget Konjunkturomslaget har ramt de konjunkturfølsomme og arbejdsintensive brancher hårdest. Branchen bygge og anlæg er hårdest ramt med et fald i Østdanmark på 17,3 pct., svarende til arbejdspladser. I Hovedstaden har faldet været på 16,3 pct., svarende til arbejdspladser, og Sjælland har oplevet et fald på 19,0 pct., svarende til arbejdspladser. Det samlede fald i Østdanmark har været på niveau med nedgangen i resten af landet. Inden for bygge og anlæg har faldet haft særlig stor beskæftigelsesmæssig betydning for Sjælland, hvor branchen udgør ca. 8 pct. af den samlede erhvervsstruktur. I Hovedstaden er faldet ligeledes markant, men da branchen kun udgør 5 pct. af den samlede erhvervsstruktur, er den beskæftigelsesmæssige tyngde mindre, og konsekvenserne slår ikke så hårdt igennem. Nedgangen i industrien er forstærket af konjunkturomslaget Inden for industri mm. er der i den første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til 2010 sket et fald i antallet af arbejdspladser på hele 14,9 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark. Hovedstaden har mistet 13,3 pct., svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har oplevet et fald på 16.9 pct., svarende til arbejdspladser. Hovedstaden har også her haft et mindre fald end Sjælland, og igen er det inden for en branche, som udgør en større andel af erhvervsstrukturen i Sjælland. Dermed er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser størst i Sjælland. Mindsket forbrug har medført fald inden for handel, transport mm. Lavkonjunkturen har medført et fald i privatforbruget som sammen med den globale økonomiske afmatning har betydet, at branchen handel, transport mm. har oplevet en nedgang på 9,4 pct. i Østdanmark. Hele arbejdspladser er forsvundet fra 2008 til

12 Hovedstaden har oplevet et fald på 9,1 pct. svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har mistet 10,2 pct. svarende til arbejdspladser. Nedgangen har ramt bredt geografisk, og hele landet har i samme periode oplevet et fald på 9,1 pct. På landsdelsniveau har nedgangen i Østdanmark været størst på Bornholm med 14,7 pct., og i Nordsjælland med 11,4 pct. Vidensintensive arbejdspladser er også blevet ramt Den markante vækst frem til 2008 blandt erhverv, der anvender mest højtuddannet arbejdskraft, blev brat ændret til et fald efter konjunkturomslaget. Vidensintensive brancher nedlagde også arbejdspladser men er generelt ikke blevet ramt lige så hårdt. Information og kommunikation ramt af lavkonjunkturen Branchen information og kommunikation mistede under den første fase 7,8 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 7,5 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 12,1 pct. svarende til 579 arbejdspladser. Interessant er det, at udviklingen inden for information og kommunikation er sammensat af udviklingen inden for tre underbrancher, som ikke har haft samme udvikling under lavkonjunkturen. Underbrancherne forlag, tv og radio samt telekommunikation har haft nedgang på hhv. 10,3 pct. og 7,1 pct. Her er Sjælland hårdest ramt. Ses der derimod på it- og informationstjeneste, som mistede 6,2 pct. af arbejdspladserne, så har Sjælland klaret sig bedre. Her skal det dog bemærkes, at branchen historisk har haft en mindre stigning i Sjælland end Hovedstaden. Finansierings- og forsikringsbranchen har tilpasset sig Branchen finansiering og forsikring mistede 7,6 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark under den første fase af lavkonjunkturen. I Hovedstaden var faldet mindst og her faldt branchen med 6,7 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 13,9 pct. svarende til 869 arbejdspladser. Erhvervsservice har oplevet mindre nedgang end flere andre brancher Branchen erhvervsservice mistede 6,6 pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark under den første fase. I Hovedstaden var faldet mindst, og her faldt branchen med 6,2 pct., svarende til arbejdspladser, mens den i Sjælland faldt med 8,5 pct. svarende til arbejdspladser. Lavkonjunkturen har haft forskellig gennemslagskraft for underbrancherne til erhvervsservice 4. Underbranchen vidensservice 5 har haft det største fald inden for erhvervsservice på 9.0 pct. Det kan hænge sammen med, at Hovedstaden har haft et markant fald på 9,8 pct., mens Sjælland kun har mistet 3,1 pct. 4 Branchen dækker både over mere vidensbaserede erhverv som arkitekter, rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling samt reklame- og analysebureauer og mindre vidensintensive erhverv som rejsebureauer, rengøring og operationel service. 5 Som indeholder erhverv inden for reklame- og analysebureauer, anden vidensservice og dyrlæger 13

13 Branchen er næsten syv gange større i Hovedstaden, og et stort fald her har derfor større beskæftigelsesmæssig betydning for branchen i Østdanmark. I de andre underbrancher 6 har faldet været størst i Sjælland. Isoleret set har forskning og udvikling klaret sig relativt godt gennem krisen og kun oplevet et fald på 0,9 pct. i Østdanmark. I Hovedstaden, hvor branchen er stærkest, har faldet været på 0,3 pct. mens Sjælland har haft et fald på 3,3 pct. Under konjunkturomslaget ses der et fald i de private arbejdspladser, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget. De private virksomheder har nedlagt næsten 9 pct. af det samlede antal arbejdspladser inden for forskning og udvikling, mens antallet af offentlige arbejdspladser er steget med over 7 pct. Branchen har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, idet forskning og innovation skal sikre, at der udvikles nye produkter og services. 6 Branchen erhvervsservice indeholder underbrancherne rådgivning, forskning og udvikling, vidensservice og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. For en nærmere gennemgang se kapitel til

14 3.2 Svag erhvervsmæssig fremgang i anden fase Perioden efter 2010 adskiller sig markant fra perioden frem til I anden fase er faldet i antal arbejdspladser stabiliseret, og enkelte hovedbrancher har enten haft et mindre fald eller en stigning i antal arbejdspladser i Østdanmark 7. Antallet af arbejdspladser i Østdanmark er samlet faldet med 0,2 pct. i anden fase, og mens Hovedstaden med en stigning på 0,3 pct. ser ud til at få del i den generelle fremgang i landet, har Sjælland svært ved at vende den negative udvikling, og antallet af arbejdspladser er faldet med yderligere 1,7 pct. i samme periode. For et samlet Østdanmark er der spæde tegn på fremgang inden for flere brancher. Størst fremgang ses inden for ejendomshandel og udlejning, som fra 2010 er steget 4.0 pct. Men også inden for bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 2,3 pct. i anden fase. Branchen handel, transport mm. og finansiering og forsikring ser ligeledes ud til at have vendt i denne periode. Andre brancher som landbrug mm. er i anden fase faldet med yderligere 3,4 pct., og mens landbrug mm. har fortsat den strukturelle tilpasning i anden fase, har industri mm. kun oplevet et mindre fald på 0,7 pct. I Sjælland skabes der endnu ikke flere arbejdspladser, end der nedlægges. Forskellen er markant inden for f.eks. finansiering og forsikring, som i Hovedstaden er steget med 2,2 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på yderligere 10,3 pct. efter Inden for den beskæftigelsestunge branche erhvervsservice ses den samme udvikling, hvor antallet af arbejdspladser er steget med 1,1 pct. i Hovedstaden, mens der i Sjælland har været et fald på 3,3 pct. For branchen bygge og anlæg er antallet af arbejdspladser steget med 5,4 pct. i Sjælland, svarende til nye arbejdspladser efter Antallet af arbejdspladser i de offentlige erhverv er kommet under pres i anden fase Modsat alle andre brancher slog konjunkturomslaget i den første fase ikke igennem inden for offentlig administration mm. og kultur og fritid. Det hænger sammen med, at begge brancher udgøres af et stort antal offentlige arbejdspladser, hvis udvikling bestemmes af årlige budgetter. Modsat den private sektor er tilpasningen i den offentlige sektor sket senere, og først i anden fase ses der et fald i begge brancher. Stigningen i de offentlige arbejdspladser har været med til at mindske faldet i første fase. I anden fase er der derimod samlet nedlagt arbejdspladser inden for offentlig administration mm. i Østdanmark. Af dem er 0,8 nedlagt i Hovedstaden svarende til arbejdspladser, mens 3,3 pct. er nedlagt i Sjælland, svarende til arbejdspladser. Samme udvikling ses inden for kultur og fritid, som i første fase havde en flad udvikling. I anden fase faldt antallet med i alt 1,1 pct. i Østdanmark svarende til 666 arbejdspladser. 7 Grundet begrænsninger i data er det ikke muligt at følge udviklingen på underbrancheniveau. 15

15 3.3 Uensartet geografisk gennemslagskraft af lavkonjunkturen De regioner, som er hårdest ramt af konjunkturomslaget, har mange arbejdspladser inden for konjunkturfølsomme erhverv. Gennemslagskraften i den enkelte kommune afhænger af, hvor stor beskæftigelsesmæssig tyngde, de konjunkturfølsomme erhverv har lokalt. Her er der en tendens til, at traditionelle erhverv inden for industri mm. og landbrug mm. udgør en stor andel af den samlede erhvervsstruktur, jo længere væk man kommer fra København. Samlet står brancherne landbrug mm., industri mm., bygge og anlæg samt handel, transport mm. for næsten 90 pct. af det samlede antal nedlagte arbejdspladser i Østdanmark. De tre brancher udgjorde tilsammen 37 pct. af erhvervsstrukturen i Hovedstaden og 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur i Sjælland. Østdanmark er kommet relativt godt gennem krisen indtil i dag Med en samlet nedgang på 5,4 pct. fra 2008 til i dag er tabet af arbejdspladser i Østdanmark relativt mindre end de andre regioner i landet. Hovedstaden har styret markant bedre gennem krisen end nogen anden region, mens Sjælland er ramt hårdest af alle - dobbelt så hårdt som Hovedstaden. Forskellene er markante, og udviklingen efter konjunkturomslaget har ændret den regionale erhvervsstruktur i Østdanmark. Hovedstaden har omstruktureret tidligere end Sjælland Hovedstaden har klaret sig bedre gennem krisen, hvilket skyldes, at regionen har omstillet erhvervsstrukturen tidligere end de andre regioner. Industriarbejdspladser rykkede allerede i stor stil fra 1960 erne til 1980 erne ud af hovedstaden og blev erstattet af nye virksomheder inden for mere vidensintensive industrier som medicinalindustrien og elektronikindustrien. Disse virksomheder udgør sammen med en række virksomheder inden for forskning og udvikling, vidensservice, finansiel service og it og informationstjeneste en stor andel af erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Omstruktureringen har medført en erhvervsstruktur i Hovedstaden som i højere grad er vidensbaseret ift. de andre regioner i landet, og mange af de vidensbaserede erhverv har vist sig robuste under konjunkturomslaget. Eksempler på dette er brancherne forskning og udvikling, som kun er faldet med 0,9 pct. i lavkonjunkturens første fase og rådgivning, som er faldet med 4,9 pct. Denne udvikling har Sjælland ikke været igennem i samme omfang, og der er stadig en stor andel arbejdspladser inden for de mere traditionelle erhverv og færre inden for service herunder vidensservice. Omstillingsprocessen til mere service går således langsommere i Sjælland end i Hovedstaden og resten af landet. I Østdanmark er de vidensbaserede virksomheder i stigende grad placeret i Hovedstaden, hvor primært Hovedstadsområdet i og omkring København tiltrækker virksomhederne. Udviklingen under konjunkturomslaget har understreget, at der er markante forskelle i udviklingen i de to regioner. Den sene omstilling i Sjælland kan bl.a. skyldes nærheden til Hovedstaden, og det kan diskuteres, om nærheden til København ikke alene har indflydelse på efterspørgselen på arbejdskraft i Sjælland, men i høj grad også påvirker erhvervsstrukturens udviklingsmuligheder. 16

16 Konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft Udviklingen inden for landbrug mm. og industri mm. har ramt de landsdele og kommuner, som har mange arbejdspladser inden for branchen, hårdest. De kommuner, hvor begge brancher har stor beskæftigelsesmæssig tyngde, er ofte de kommuner som ligger i udkanten af Østdanmark. Kombinationen af en generel nedgang inden for konjunkturfølsomme erhverv, og det faktum, at netop de erhverv udgør en stor andel af erhvervsstrukturen, har medført at konjunkturomslaget generelt har slået kraftigst igennem i udkanten af Østdanmark. Landsdelene længst fra det østdanske centrum København, har generelt haft vanskeligere ved at bibeholde arbejdspladserne lokalt. Det ses både igennem den historiske periode fra 1996 til 2008, men i ligeså høj grad fra 2008 til i dag, hvor det indtil nu tyder på, at koncentrationen i og omkring København har været tiltagende. Den udvikling kan ikke udelukkende forklares ved at se på regionernes forskellige erhvervsstruktur, men også den træk-effekt, som Hovedstaden har på både virksomheder og arbejdskraft, kan være en afgørende faktor for, at konjunkturomslaget har haft forskellig geografisk gennemslagskraft. Derfor kan det faktum, at Hovedstaden er kommet bedre gennem krisen end andre regioner, smitte positivt af på erhvervsudviklingen i Sjælland de kommende år. Udviklingstendenserne efter konjunkturomslaget har ændret erhvervsstrukturen i Østdanmark og forårsaget et skift mod en mindre konjunkturfølsom erhvervsstruktur. Det er endnu uvist, om ændringerne bider sig fast, og i fremtiden kan betyde en ændret erhvervsstruktur, hvor de brancher der er blevet hårdest ramt stabiliserer sig på et lavere niveau end tidligere, eller om der igen skabes arbejdspladser. 3.4 Erhvervsudviklingen har haft en uens geografisk gennemslagskraft Inden for flere brancher er der sket en omfordeling af arbejdspladser i Østdanmark, samtidig med et generelt fald. Inden for f.eks. information og kommunikation er der sket en koncentration i og omkring København, samtidig med at branchen har mistet arbejdspladser. Samme tendens ses inden for finansiering og forsikring, hvor Hovedstaden også har taget en større bid af den samlede vækst. Inden for erhvervsservice er billedet imidlertid et andet, hvor udviklingen har været stærkest i Sjælland. Sjælland har i dag færre arbejdspladser end i 1996 Konjunkturomslaget har betydet at Sjælland i dag har arbejdspladser mindre end i Dermed er over 14 års erhvervsudvikling tabt over en periode på mindre end 4 år. De konjunkturfølsomme brancher er blevet ramt hårdest af konjunkturomslaget. Et stort antal arbejdspladser er forsvundet på kort tid, og selv om flere af brancherne har haft vækst i anden fase, er det endnu uvist, om de kommer på samme niveau som tidligere. Samtidig er de mere vidensintensive brancher inden for information og kommunikation, finansiering og forsikring og erhvervsservice ramt mindre hårdt. Sjælland har en andel af traditionelle arbejdspladser inden for landbrug mm. og industri mm. på 49 pct. af den samlede erhvervsstruktur Dermed vægter de videnstunge virksomheder mindre i Sjælland. De traditionelle erhvervs betydning for regionens erhvervsstruktur er en 17

17 væsentlig del af forklaringen på den markante nedgang i Sjælland. I resten af landet ses samme udvikling og den store andel af konjunkturfølsomme erhverv som industri mm. og bygge og anlæg, har gjort Sjælland sårbar over for konjunkturelle udsving. Krisen har ramt bredt geografisk, men at store dele af erhvervsstrukturen i Sjælland er mindre vidensbaseret har betydet, at flere kommuner i Syd- og Vestsjælland har mærket konsekvenserne af krisen hårdt. De nordligste kommuner i regionen har et større antal vidensintensive virksomheder. Et eksempel på dette er branchen forskning og udvikling, som har flest arbejdspladser i Roskilde. Hovedstaden er kommet stærkere igennem krisen Historisk er udviklingen for de mere vidensintensive erhverv gået stærkere i Hovedstaden. Udviklingen efter konjunkturomslaget har yderligere forstærket denne tendens set i forhold til erhvervsudviklingen i resten af landet, hvor brancherne information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice alle er kommet bedre gennem krisen indtil i dag end de andre regioner. Flere kommuner har mistet færre arbejdspladser end Østdanmark generelt. Der er dog også kommuner, som er blevet ramt hårdt af krisen i Hovedstaden. Det er vurderingen, at en erhvervsstruktur med flere videnstunge virksomheder, som i Hovedstaden, lettere kommer igennem et konjunkturudsving og dermed er med til at sikre, at et mindre antal arbejdspladser forsvinder, når hjemme- og eksportmarkederne rammes af lavkonjunktur. Specialiseret erhvervsstruktur lokalt i Hovedstaden Specielt i Hovedstaden ses der høje specialiseringsgrader inden for en lang række brancher. Selv inden for industri-erhvervene, hvor Hovedstaden ikke er specialiseret generelt, er der høje specialiseringsgrader inden for en række underbrancher f.eks. kemisk industri, medicinal industri eller fremstilling af elektrisk udstyr. Mange af brancherne har gennem de senere år udviklet sig til lokale og regionale styrkepositioner, med stor betydning for den regionale erhvervsstruktur. Den lokale koncentration af bestemte erhverv, kan hænge sammen med at der eksisterer lokale rammebetingelser, der gør virksomhederne konkurrencedygtige. To væsentlige parametre kan være nærheden til andre virksomheder inden for samme branche eller nærheden til kvalificeret arbejdskraft, som mange af virksomhederne inden for disse brancher anvender. I Sjælland kan i enkelte kommuner identificeres lignende høje lokale specialiseringsgrader som i Kalundborg eller Roskilde. Men det generelle billede er, at Sjælland ikke har lignende styrkepositioner inden for en lang række erhverv, som kan give virksomhederne de konkurrencemæssige fordele, der gør, at de kan undgå at fyre medarbejdere i en periode med pres på indtjeningen. 18

18 4 Erhvervsudviklingen de kommende år i Østdanmark Fremskrivninger af bl.a. udviklingen i efterspørgselen de kommende år giver regionerne et fingerpeg om, hvilke brancher som kan forventes at få større eller mindre betydning de kommende år. Det kan bruges som input i erhvervsudviklingsstrategier og udformning af strategiske satsninger. Frem til 2020 er der en forventning om, at nogle brancher vil vokse hurtigere end andre. Dette skyldes den udvikling, vi har set historisk frem til i dag, hvor de geografiske og branchemæssige konsekvenser af konjunkturomslaget påvirker forventningerne til fremtiden. Se bilag 1 for en uddybning af grundlaget for fremskrivningerne. I Hovedstaden forventes de offentlige erhverv at få en samlet stigning på over arbejdspladser, mens de private erhverv forventes at øge antallet af arbejdspladser med over De videntunge virksomheder er i højere grad med til at understøtte erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Videntunge virksomheder findes inden for bl.a. rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling og videnservice jf. afsnit I 2020 er disse virksomheder vurderet til at øge beskæftigelsen, og deres strategiske betydning er derfor central. Tabel 4.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,8% ,5% ,8% Industri m.m ,5% ,9% ,0% Bygge og anlæg ,7% ,1% ,1% Handel og transport mv ,2% ,4% ,3% Information og kommunikation ,6% ,7% ,2% Finansiering og forsikring ,5% ,8% ,3% Ejendomshandel og udlejning ,2% ,5% ,5% Erhvervsservice ,8% ,1% ,4% Offentlig administration mm ,1% ,6% ,2% Kultur, fritid og anden service ,8% ,7% ,6% Uoplyst aktivitet ,1% ,0% ,1% I alt ,9% ,1% ,7% I Sjælland viser fremskrivningerne, at jobskabelsen forventes på et forholdsvis lavt niveau de kommende år. Frem til 2020 vil antallet af arbejdspladser stige med 2,1 pct. som hovedsageligt kan tilskrives vækst inden for de offentlige erhverv. De private erhverv forventes at have en negativ udvikling på over arbejdspladser i Sjælland. Hovedtrækkene i fremskrivningerne viser; Faldet i antal arbejdspladser inden for landbrug m.m. og industri mm. forventes at fortsætte de kommende år pga. strukturel tilpasning. Efterspørgselen på arbejdskraft i både privat og offentlig service forventes at stige i de kommende år i et mere moderat tempo. 19

19 I Hovedstaden forventes de offentlige arbejdspladser at vokse markant og bidrage til den samlede jobskabelse. I Sjælland forventes også vækst, men på et lavere niveau de kommende år. At industri mm. og dele af privat service som handel, transport mm og turisme forventes svære betingelser de kommende år, hvilket er med til at holde efterspørgselen på arbejdskraft i Østdanmark nede. Et stort antal arbejdspladser inden for bl.a. erhvervsservice, offentlig administration mm. og finansiering forventes at være med til at øge efterspørgselen på arbejdskraft generelt. Efter en markant nedgang efter konjunkturomslaget i 2008 forventes bygge- og anlægsbranchen at vokse markant frem mod Dette gælder for både Sjælland og Hovedstaden. Branchen er konjunkturfølsom, men gennemførelsen af en lang række infrastrukturprojekter i de kommende år forventes at få efterspørgselen på arbejdskraft til at stige yderligere i perioden frem til Denne efterspørgsel har sit højdepunkt omkring 2015 og vil herefter klinge af frem mod Branchen information og kommunikation kan ifølge fremskrivningerne se frem til en lang periode med negativ vækst i beskæftigelsen. Dette på trods af markant fremgang historisk, hvor branchen er vokset med 38,9 pct. i Østdanmark. Beskæftigelsen i Østdanmark taber fart frem mod 2020 Fremskrivningerne viser, at Østdanmark vil tabe flere arbejdspladser inden for industri mm. og landbrug mm.. Derudover forventes en større nedgang i Østdanmark end i Vestdanmark, ligesom det har været tilfældet historisk. Bygge og anlægsbranchen forventes at rejse sig hurtigere i Østdanmark end i Vestdanmark. Dette hænger bl.a. sammen med de kommende års store infrastrukturelle investeringer i hele landet, som dog forventes at bidrage mere positivt på den samlede beskæftigelse i Østdanmark. Fremskrivningerne viser, at branchen information og kommunikation forventes at have mindre gunstige betingelser i Østdanmark. I hvert fald tyder det på, at mens der forventes tilbagegang i Østdanmark, forventes Vestdanmark at skabe flere arbejdspladser de kommende år. For finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning og erhvervsservice forventes fremgang i både Øst- og Vestdanmark, men også her forventes en mere positiv udvikling i Vestdanmark. Grundlæggende har Østdanmark klaret sig bedre gennem krisen end Vestdanmark. Dermed har det østdanske erhvervsliv et bedre udgangspunkt end resten af landet. De kommende år forventes jobskabelsen i Vestdanmark at vinde lidt af det tabte tilbage. 8 De beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark er kun delvist med i de fremskrivninger anvendt her. Det skyldes, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i denne fremskrivning kun tager højde for at ca. halvdelen af den øgede beskæftigelse vil ske i Østdanmark. Derfor kan udviklingen inden for bygge og anlægsbranche vise sig at være undervurderet i denne fremskrivning. For en mere nøjagtig vurdering af de direkte og indirekte beskæftigelsesmæssige konsekvenser henvises til analyse beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark, som er udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Hovedstad & Sjælland i

20 4.1 Erhvervsudviklingen forudsætter ændrede kompetencekrav Den erhvervsmæssige udvikling, som forventes de kommende år, ændrer efterspørgselen på kvalifikationerne på arbejdsmarkedet. Virksomhederne bliver mere vidensintensive og de brancher, som forventes vækst de kommende år, vil efterspørge arbejdskraft med et højere vidensniveau. Efterspørgselen på arbejdskraft følger de konjunkturelle og strukturelle trends Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft i Østdanmark er faldet med 15,9 pct. fra 1996 til Efterspørgselen på arbejdskraft med en faglært uddannelse er faldet med 11,8 pct., mens efterspørgselen på arbejdskraft med en videregående uddannelse er steget med 44,9. pct., heraf er arbejdskraft med en lang? videregående uddannelse steget med 74,6 pct. For at opnå de bedste betingelser for virksomheder er det afgørende, at arbejdsmarkedet understøtter udviklingen de kommende år, og sikrer, at udbuddet af arbejdskraften kan matche efterspørgselen hos virksomhederne. Såfremt ubalancer ikke adresseres, kan konsekvensen være en hæmmet erhvervsudvikling og svagere produktivitetsudvikling, som indebærer tabt velstand og velfærd. Derfor er det afgørende, at medarbejdernes kvalifikationer også matcher de krav, der stilles på virksomhedsniveau således, at kompetencekravene fra virksomhederne bliver mødt. Hvis ikke kan regionerne få svært ved at få del i den globale, regionale og lokale vækst, når den globale økonomi igen begynder at vokse. En tidligere analyse af udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked peger på, at mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen havde en del af skylden for, at produktiviteten stagnerede hos østdanske virksomheder. Såfremt det ikke lykkes, at matche virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft på sigt, kan vi igen stå i en situation, hvor manglen på veluddannet arbejdskraft kan koste produktivitetsstigninger. Behov for et øget uddannelsesfokus hvis der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel de kommende år Fremskrivningerne viser, at der vil være ubalancer og dermed være mangel på medarbejdere med de rette kvalifikationer i Skal ubalancerne imødegås, kræves en fremadrettet indsats allerede på nuværende tidspunkt. Balancen på arbejdsmarkedet i Østdanmark er under pres i både Hovedstaden og Sjælland. Østdanmark får flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. En udvikling som på sigt kan begrænse mulighederne for vækst i regionen. Analysen viser, at Sjælland i 2020 vil have et stort overudbud af ufaglært arbejdskraft, som kan få svært ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet pga. dårlige beskæftigelsesmuligheder i dag og de kommende år. Samtidig vil virksomhederne fortsætte med at øge efterspørgselen på arbejdskraft med en formel uddannelse, og der vil mangle over personer med en videregående uddannelse i 2020, heraf halvdelen med en lang videregående uddannelse. I Hovedstaden forventes et større overskud af arbejdskraft i Også her forventes et skævt udbud, hvor næsten ufaglærte kan stå uden en arbejdsplads i I forhold til 2010 forventes mangel på over faglærte, som vil betyde, at virksomheder skal substituere med andre typer arbejdskraft i stedet for. 21

21 Der forventes et lille overudbud af arbejdskraft med en videregående uddannelse, som dog alligevel kan medføre mangel på specifikke kompetencer og risiko for strukturel ledighed i regionen. Dermed sender fremskrivningerne et budskab om, at der i 2020 kan opstå ubalancer inden for specifikke brancher og kvalifikationer. Konjunkturudsving og andre faktorer kan ændre billedet af, hvor de største ubalancer vil opstå, men samlet vil der være behov for at sikre, at arbejdskraften inden for alle brancher og uddannelser har kompetencer, der matcher virksomhedernes fremtidige behov. Tilpasninger til de globale og internationale forhold ændrer efterspørgselen på arbejdskraft Erhvervsudviklingen i Østdanmark er afhængig af, at arbejdsmarkedet er omstillingsparat og har de rette kvalifikationer også i fremtiden. For at skabe et arbejdsmarked, der også kvalifikationsmæssigt er attraktivt for virksomhederne og i balance, er det centralt, at den langsigtede indsats skærpes yderligere og sikrer: Et uddannelsesløft af ufaglærte. Øget fokus på at fremme de unges motivation til uddannelse. Mere fokus på kompetenceløft for de ufaglærte voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem bl.a. ordinære efteruddannelsesprogrammer eller øget anvendelse af virksomhedsbaseret opkvalificering. Et løft af den ufaglærte arbejdsstyrke kan løse en af udfordringerne på arbejdsmarkedet i 2020, men er ikke tilstrækkeligt, hvis et samlet arbejdsmarked i 2020 skal finde balance. Mangel på arbejdskraft med især videregående uddannelse vil i lige så høj grad være en faktor for virksomhedernes vækstbetingelser frem til Hvis arbejdsmarkedet skal understøtte erhvervsudviklingens tilpasning til den stigende globale og internationale konkurrence, er der behov for at fokusere på at øge udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelse og på et kvalifikationsmæssigt løft af hele arbejdsstyrken i de kommende år. 22

22 5 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Antallet af arbejdspladser (job) i Østdanmark er fra 1996 til 2008 steget med 6,8 pct. svarende til at nye arbejdspladser er skabt, jf. tabel nedenfor. I samme periode steg det samlede antal arbejdsplader i Danmark med eller 4,9 pct. At antallet af arbejdspladser i Østdanmark er steget mere end hele landet skyldes en stærk erhvervsudvikling i Hovedstaden. Hovedstaden øgede antallet af arbejdspladser med 7,9 pct., svarende til arbejdspladser mens Sjælland øgede antallet af arbejdspladser med 3,7 pct., svarende til arbejdspladser. Perioden fra 2008 til i dag inddeles i denne analyse i to faser En fase fra 2008 til 2010 og en anden fase fra 2010 til i dag Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Beskæftigelsen har været faldende siden starten af 2008, hvor Østdanmark nåede toppen af højkonjunkturen, jf. figur Figuren viser udviklingen i antal ansatte i Østdanmark i perioden fra januar 2008 til juli For udviklingen over hhv. Hovedstaden og Sjælland henvises til bilag 1 og 2. Figur 5.1.1: Antal beskæftigede i Østdanmark, opgjort pr. måned fra januar 2008 til juli Sæsonkorrigeret og faktiske tal. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm. Sæsonudsvingene som fremgår af de faktiske tal, skyldes at en del arbejdspladser i Østdanmark er sæsonbetinget og nedlægges og oprettet hvert år. Fra toppen i 2008 er antallet af beskæftigede faldet fra ca i januar 2008 til ca i juli Faldet tog for alvor fart i januar 2009, hvor kurven er stejlest. Udviklingen for hhv. Hovedstaden og Sjælland fremgår af bilag 1 og 2. 9 Se begrebsafklaring på side 8 for en nærmere beskrivelse af hhv. fase 1 og fase 2 efter konjunkturomslaget 10 Det skal bemærkes, at grafen er udarbejdet på baggrund af DREAM data og derfor vil absolutte tal ikke stemme overens med antal arbejdspladser i den resterende del af analysen, som anvender RAS. Se evt. bilag 1. 23

23 Af figur fremgår den årlige udviklingsprocent fra januar 2009 til juli Det ses at den årlige udviklingsprocent har varieret fra -0,6 pct. til -3,5 pct. Nedgangen var størst fra november 2009, og i hele perioden fra konjunkturomslaget i 2008 frem til januar 2010 faldt beskæftigelsen markant. Fra januar 2010 til juli 2011 ses et fald i den årlige udvikling. Fra et niveau på omkring 3,5 pct. i de sidste seks måneder af 2009, halveres niveauet i det første halvår af Faldet viser, at virksomhederne ikke har nedlagt arbejdspladser i samme omfang som i første fase. Figur 5.1.2: Faktiske og sæsonkorrigeret årlig udviklingsprocent for beskæftigede i Østdanmark, opgjort pr. måned fra januar juli Kilde. DREAM og egne beregninger Anm. Den årlige udviklingsprocent er målt et et år tilbage. Derfor vil udviklingsprocenten fra juli 2011 være et udtryk for den samlede udvikling fra juli 2010 til juli Perioden efter 2010 adskiller sig dermed markant fra perioden frem til Den årlige udviklingsprocent er markant lavere i denne periode og tyder på at beskæftigelsessituationen har stabiliseret sig på et niveau hvor antallet af arbejdspladser der nedlægges kun falder ca. 0,7 pct. Denne forskel er interessant og viser, at mens vi i de første 18 måneder af lavkonjunkturen oplevede et stigende antal personer blev afskediget, ser det ud til, at beskæftigelsen har fundet et mere stabilt leje efter De to forskellige udviklingstrends er baggrund for at dele perioden efter konjunkturomslaget op i to faser. En første fase umiddelbart efter lavkonjunkturen satte ind, og en anden fase, hvor den erhvervsmæssige udvikling ser ud til at have nået et (foreløbigt) lavpunkt. 24

24 5.2 Beskæftigelsen faldt markant efter konjunkturomslaget Efter konjunkturomslaget i sommeren 2008 (2. kvartal) blev Østdanmark ramt af en markant tilbagegang i virksomhedernes omsætning og efterspørgsel på arbejdskraft. Af tabel nedenfor fremgår, at Sjælland blev hårdt ramt i lavkonjunkturens første fase. en mistede over 7 pct. eller arbejdspladser i den toårige periode. I Hovedstaden var nedgangen mindre, og der blev i samme periode nedlagt 4,5 pct. eller arbejdspladser. Procentvis er der forsvundet færre arbejdspladser i Østdanmark end i hele landet. Sjælland er indtil i dag den region, hvor konjunkturomslaget har ramt hårdest, mens Hovedstaden har haft det mindste fald. Tabel 5.2.1: Udvikling i antal arbejdspladser, alle erhverv, Hele landet, Østdanmark, Hovedstaden, Sjælland, udvalgte år fra 1996 til 2011 (3kvt). Antal Ændring i procent (3kvt.) (3 kvt) Østdanmark ,8% 5,2% 0,2% Hovedstaden ,9% 4,5% 0,3% Sjælland ,7% 7,1% 1,7% Hele landet ,9% 6,2% 0,1% Kilde: SAM-K/LINE basisversion, oktober 2011 Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Den økonomiske krise satte dybe spor i det danske erhvervsliv under krisens første fase. Fra sommeren 2008 til udgangen af 2009 faldt omsætningen med omkring en femtedel 11. Den økonomiske krise ramte hele erhvervslivet, og det kommer til at tage lang tid før niveauet fra 2008 nås igen. I anden fase er der tegn på fremgang i Østdanmark I den anden fase af lavkonjunkturen ses en generel stagnering i udviklingen, og beskæftigelsesfaldet i Østdanmark er for en periode stoppet. Det markante fald blev fra 2010 skiftet ud med en bredt funderet fremgang, hvor nogle brancher dog er kommet bedre igennem end andre. Hovedstaden havde en svag stigning i antal arbejdspladser på 0,3 pct., mens der i Sjælland blev nedlagt 1,7 pct. af regionens samlede arbejdspladser i anden fase. Østdanmark bedst igennem den økonomiske lavkonjunktur Konjunkturomslaget har påvirket erhvervsudviklingen i samtlige regioner negativt. I første fase er alle regionerne hårdt ramt. Der er forsvundet relativt færre arbejdspladser i Hovedstaden end de andre regioner, mens Sjælland er blandt de regioner, der er hårdest ramt. I 11 Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

25 Vestdanmark er Syddanmark hårdest ramt med et fald på 7,7 pct., men også Nordjylland har oplevet markant fald på 7,2 pct. Midtjylland har mistet 6,5 pct. af regionens arbejdspladser i Tabel 5.2.2: Udvikling i arbejdspladser, alle erhverv, alle regioner, 1996 til 2011 (3kvt.). Antal Ændring i procent (3kvt.) Hovedstaden ,9% 4,5% 0,3% Sjælland ,7% 7,1% 1,7% Syddanmark ,1% 7,7% 0,5% Midtjylland ,4% 6,5% 0,0% Nordjylland ,9% 7,2% 1,3% Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag (3 kvt) Stigende aktivitet i erhvervslivet i anden fase Samlet har aktiviteten været stigende, men ligesom i første fase er der dog forskelle mellem brancher, og flere brancher hænger stadig fast i den økonomiske lavkonjunktur. Vækst i verdensøkonomien trak særligt de eksportorienterede virksomheder frem, mens tempoet endnu er lavt på hjemmemarkedet, og den indenlandske omsætning i mange brancher er fortsat langt under niveauet før den økonomiske krise 12. Den svage aktivitet i erhvervslivet påvirker beskæftigelsesudviklingen, men tabet af arbejdspladser er dog bremset i anden fase i de fleste regioner. Sjælland ser imidlertid ud til at have svært ved at trække sig ud af den negative vækst. Syddanmark oplever også et fald, som dog er begrænset til 0,5 pct. Nordjylland ser derimod ud til at være kommet stærkest igennem denne anden fase. Erhvervsstrukturer er ramt forskelligt af konjunkturomslaget Når beskæftigelsesudviklingen i regionerne er forskellig, er en væsentlig del af forklaringen sammensætningen i regionernes erhvervsstruktur. Forskellighederne medfører en geografisk uensartet erhvervsudvikling, som skyldes, at strukturelle og konjunkturelle forhold påvirker regionerne forskelligt. Særligt de regioner, som har en stor andel konjunkturfølsomme erhverv, som industri, bygge anlæg og service, har i første fase oplevet en markant nedgang i antallet af arbejdspladser. Selv mellem kommunerne i regionerne er der store forskelle på hvor stor nedgangen i antallet arbejdspladser har været. Lokalt kan der nemlig være store forskelle i erhvervsstrukturens sammensætning, hvilket kapitel 8 vil beskrive nærmere. 12 Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

26 6 Efterspørgselen og erhvervsudviklingen de kommende år Den økonomiske krise har ændret forudsætningerne for arbejdsmarkedet i Østdanmark. Faldende efterspørgsel fra virksomhederne har betydet et markant fald i beskæftigelsen. Særligt inden for bygge og anlægsvirksomhed og industri mm. har den økonomiske krise sat tydelige spor, men også inden for en lang række andre brancher har der været store fald. Generel udvikling i antallet af arbejdspladser på kommuneniveau Den regionale erhvervsstruktur viser hvilken type erhverv, der er dominerende og har stor beskæftigelsesmæssig tyngde lokalt og regionalt. Erhvervsstrukturen kan derfor give et overordnet billede af, hvilke brancher der er vigtige i den enkelte kommune De ændrede betingelser for arbejdsmarked og erhverv betyder, at den fremtidige beskæftigelses- og erhvervsudvikling nu har et andet udgangspunkt end tidligere. I forhold til tidligere betyder konjunkturomslaget, at der i 2020 forventes lavere vækst. Afsnittet giver en vurdering af den forventede udvikling inden for erhverv og arbejdsmarked og en vurdering af balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i Østdanmark fra 2010 til Fremskrivningen er baseret på udviklingen efter konjunkturomslaget i 2008 og er opdateret med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation. 6.1 Hovedtræk i efterspørgselen på arbejdskraft frem til 2020 Østdanmark har som følge af konjunkturomslaget i 2008 indtil i dag mistet omkring arbejdspladser. Sjælland har alene mistet ca svarende til en nedgang på ca. 8,6 pct., mens Hovedstaden har mistet ca svarende til en nedgang på ca. 4,2 pct. Tabel 6.1.1: Antal arbejdspladser (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, alle regioner og hele landet, udvalgte år fra 2008 til Antal Ændring i procent (3 kvt.) Østdanmark ,4% 5,9% Hovedstaden ,2% 6,6% Sjælland ,6% 3,8% Syddanmark ,2% 1,9% Midtjylland ,5% 5,7% Nordjylland ,0% 1,6% Hele Landet ,3% 4,3% Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 3 13 Vurderinger er baseret på SAM-K/Line, som er en regional fremskrivningsmodel for arbejdsmarked og erhverv, der er udviklet i samarbejde mellem bl.a. beskæftigelsesregionerne og regionerne. Modellen opdateres hvert halve år og giver således en fremskrivning på baggrund af den seneste udvikling i arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark. 27

27 Stærk erhvervsudvikling i Østdanmark de kommende år Fremskrivninger viser, at der de kommende år kan forventes vækst i antallet af arbejdspladser på over 4 pct. i hele landet. Østdanmark, som næsten står for halvdelen af de danske arbejdspladser, forventes at øge antallet af arbejdspladser med 5,9 pct. svarende til ca de kommende år. Størst fremgang forventes i Hovedstaden med ca. 6,6 pct. svarende til ca I Sjælland forventes en mere afdæmpet vækst på 3,8 pct. svarende til ca nye arbejdspladser. Fremskrivningerne viser, at Sjælland ikke længere forventes at have landets svageste vækst, hvilket var tilfældet før og under konjunkturomslaget. Samlet forventes Østdanmark at få en stor andel af den samlede vækst i antallet af arbejdspladser i forhold til Vestdanmark. Fremskrivningerne viser, at Midtjylland kan forvente den største stigning i Vestdanmark med 5,7 pct. svarende til næsten nye arbejdspladser, mens Syddanmark vil øge antallet af arbejdspladser med 1,9 pct. svarende til nye arbejdspladser. Nordjylland forventes at stige med 1,6 pct., svarende til over nye arbejdspladser. Private arbejdspladser hårdt ramt af konjunkturomslaget Fordelt på sektorer har konjunkturomslaget haft størst negativ konsekvens for den private sektor. Fra 2008 til 2010 oplevede den private sektor i Østdanmark en markant nedgang på 9,3 pct. svarende til private arbejdspladser. Samtidig blev der skabt offentlige arbejdspladser i Østdanmark over den toårige periode, en stigning på 3,4 pct. Hovedstaden har øget antallet af offentlige arbejdspladser med 4,2 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der er nedlagt 8,3 pct. svarende til private arbejdspladser i samme periode. Sjælland er ramt hårdere af konjunkturomslaget. Her er antallet af offentlige arbejdspladser steget med 1,25 pct. svarende til en stigning på arbejdspladser, mens der er nedlagt 12,1 pct. svarende til private arbejdspladser i samme periode. Tabel 6.1.2: Udviklingen i antallet af offentlige arbejdspladser, 1996, 2008, 2010, 2020, samt fremskrivninger for 2020 Antal offentlige arbejdspladser Ændring i pct Østdanmark ,4% 3,4% 10,1% Hovedstaden ,9% 4,2% 11,9% Sjælland ,5% 1,5% 5,8% Hele Landet ,8% 2,7% 9,1% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose

28 Tabel 6.1.3: Udviklingen i antallet af private arbejdspladser, 1996, 2008, 2010, 2020, samt fremskrivninger for 2020 Antal private arbejdspladser Ændring i pct Østdanmark ,4% -9,3% 3,1% Hovedstaden ,3% -8,3% 4,3% Sjælland ,1% -12,1% -0,6% Hele Landet ,1% -10,6% 2,0% Anm: Endelig 2009; Foreløbig 2010; Prognose Den offentlige sektor forventes at skabe flest nye arbejdspladser de kommende 10 år De kommende år forventes fremgang inden for begge sektorer i Østdanmark. Den offentlige sektor forventes at skabe over nye arbejdspladser, svarende til en stigning på 10,1 pct., mens de private arbejdspladser kan forvente mere begrænset vækst på 3,1 pct. svarende til godt arbejdspladser. Der forventes en skæv erhvervsudvikling i Østdanmark, hvor Hovedstaden kan forvente en stærkere vækst inden for både private og offentlige erhverv. Antallet af offentlige arbejdspladser forventes at stige med næsten 12 pct. frem til 2020 svarende til over nye offentlige arbejdspladser i Stigningen i private arbejdspladser er mere moderat og her forventes en stigning på 4 pct. svarende til godt nye arbejdspladser. Sjælland kan forvente vækst på et lavere niveau og kun inden for den offentlige sektor. Her forventes en stigning på 5,6 pct. svarende til over arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser i den private sektor forventes at falde med over svarende til en nedgang på under 1 pct. 29

29 6.2 Erhvervsstrukturens sammensætning En sammenligning af Hovedstaden og Sjælland viser, at der er væsentlige regionale forskelle i erhvervsstrukturen. Mere traditionelle erhverv som landbrug mm., bygge og anlæg samt industri mm. udgør alle større andele i Sjælland end i Hovedstaden. Mens service og videnserhverv som finansiering og forsikring, erhvervsservice og information og kommunikation alle udgør større andele af erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Erhvervsstrukturen i Hovedstaden Af figur fremgår erhvervsstrukturen i Hovedstaden. Her ses, at den private service og offentlige erhverv har stor beskæftigelsesmæssig tyngde i Hovedstaden. Fra 1996 til i dag er de offentlige erhvervs andel af det samlede antal arbejdspladser steget fra 31 pct. til 33 pct., og forventes at stige yderligere til 34 pct. i Samtidig har handel og transport mm. inden for privat service stor beskæftigelsesmæssig tyngde i regionen, der dog har oplevet et fald i andelen fra 25 til 23 pct. fra 1996 til 2010, hvor den forventes at stabilisere sig fremover. Andelen for erhvervsservice er steget fra 10 til 13 pct. og industri mm. er faldet markant med 4 pct. point fra 11 til 7 pct. Fremskrivningerne viser, at industri mm. forventes at få en mindre andel i 2020, mens offentlige administration mm. forventes at øge andelen af den samlede beskæftigelse. Figur 6.2.1: Udvikling i erhvervsstruktur (antal arbejdspladser inden for en branche ift. samlede antal arbejdspladser, 10 brancher, Hovedstaden, 1996 til % Kultur, fritid og anden service 80% Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning 60% Finansiering og forsikring Information og kommunikation 40% Handel og transport mv % Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri Kilde: SAM-K/LINE basisversion, oktober 2010 Den sammensætning vi ser i Hovedstaden i dag forventes ikke at ændre sig betydeligt i Den offentlige sektor forventes at udgøre en større andel af den samlede erhvervsstruktur, mens landbrug mm og industri mm. erhverv forventes at mindske deres andel. 30

30 Sjælland: I Sjælland udgjorde de traditionelle erhverv landbrug mm. og industri mm. 22 pct. af den samlede erhvervsstruktur i I 2010 var andelen reduceret markant til 14 pct., og i 2020 forventes de traditionelle erhverv at udgøre 7 pct. af den samlede erhvervsstruktur i regionen jf. figur De offentlige erhverv er steget med 4 pct. point fra 34 til 38 pct. i perioden fra 1996 til De kommende år forventes de offentlige erhverv at øge andelen til 40 pct. Inden for privat service havde branchen handel og transport mm. en andel på 23 pct. i både 1996 og 2010, som forventes at stige til 24 pct. i Branchen erhvervsservice er steget fra 6 pct. i 1996 til 8 pct. i 2010, og forventes at øge andelen til 9 pct. i I 2020 vil både privat og offentlig service udgøre en større andel af den samlede erhvervsstruktur i Sjælland. De traditionelle erhverv vil mindske deres betydning i regionen, hvor særligt industri mm. forventes at få mindre betydning. Figur 6.2.2: Udvikling i erhvervsstruktur (antal arbejdspladser inden for en branche ift. samlede antal arbejdspladser, 10 brancher, Sjælland, 1996 til % Kultur, fritid og anden service 80% Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning 60% Finansiering og forsikring Information og kommunikation 40% Handel og transport mv Bygge og anlæg 20% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri % For Sjælland er erhvervsstrukturen præget af en højere andel af produktion inden for offentlig service samt bygge og anlægsvirksomhed. 31

31 7 Forventningen til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Udbuddet af arbejdskraft Arbejdsstyrken i Østdanmark forventes at stige med 5,3 pct. de kommende år frem til Pga. ændrede forudsætninger for fremskrivningerne 14 forventes en stagnation i arbejdsstyrken i Sjælland, mens arbejdsstyrken i Hovedstaden forventes at stige med 7,7 pct., jf. tabel I Østsjælland og Vest- og Sydsjælland forventes en meget svagt stigende udvikling i arbejdsstyrken de kommende år, mens der kan forventes et markant fald i arbejdsstyrken på Bornholm 15. I de centrale dele af Hovedstaden forventes en markant øget vækst i arbejdsstyrken, som skyldes en større befolkningstilvækst end i dag 16. Tabel 7.1.1: Udbud (arbejdsstyrke) opgjort på regioner og landsdele i Østdanmark, Udv Hovedstaden ,7% Sjælland ,3% København by ,5% Københavns omegn ,6% Nordsjælland ,8% Bornholm ,9% Østsjælland ,1% Vest og Sydsjælland ,3% I alt (Østdanmark) ,3% Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Foruden adgangen til arbejdskraft er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau lokalt og regionalt afgørende for virksomhederne. Virksomhedernes krav til arbejdskraften udvikler sig mod et stadigt stigende uddannelsesniveau, og derfor er det afgørende for virksomhedernes mulighed i fremtiden, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges tilsvarende. Af tabel nedenfor fremgår, at udbuddet af ufaglært arbejdskraft vil stige med 5,1 pct. de kommende år i Østdanmark. Sjælland vil opleve et lille fald, mens Hovedstaden vil øge antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken med 7,5 pct. 14 For en gennemgang af forudsætningerne for fremskrivningen se venligst bilag Bornholm er en del af Hovedstaden men står over for samme demografiske udvikling som mange kommuner i Sjælland de kommende år. 16 Lavere boligpriser gør det muligt for familier enten at blive boende i hovedstaden eller flytte dertil. En mulighed der ikke eksisterede før konjunkturomslaget, hvor boligpriserne var for høje. 32

32 Antallet af faglærte forventes at falde med sammenlagt 7,0 pct. i Østdanmark, den største nedgang ses i Hovedstaden. Tabel 7.1.2: Udbud (arbejdsstyrke) opgjort på uddannelsesgrupper i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Udbud Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Ufaglært, studenter mv ,5% ,2% ,1% Faglærte / EFU ,9% ,2% ,0% Kort vid.g. uddannelse KVU ,9% ,0% ,0% Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,1% ,3% ,7% Lang vid.g. uddannelse LVU ,8% ,3% ,4% Alle ,7% ,3% ,3% Udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelser forventes at stige. Samlet forventes en stigning på 18 pct. i Østdanmark, mens Hovedstaden forventer en stigning på 21 pct. og Sjælland en stigning på 8 pct. Alene for personer med en videregående uddannelse forventes en stigning på 27 pct. i Østdanmark, hhv. 30 pct. i Hovedstaden og 12 pct. i Sjælland. 33

33 7.2 Brancheopdelt efterspørgsel på arbejdskraft Fremskrivningen af efterspørgselen på arbejdskraft fordelt på erhverv i Østdanmark, Sjælland og Hovedstaden fremgår af tabel nedenfor. Østdanmark har som følge af konjunkturomslaget i 2008 indtil i dag mistet omkring arbejdspladser. Sjælland har alene mistet ca svarende til en nedgang på over 8 pct. Tabel 7.2.1: Beskæftigelse (efterspørgsel) fordelt på erhverv i Østdanmark, Hovedstaden og Sjælland, Hovedstaden Sjælland Østdanmark Udv Udv Udv Landbrug m.m ,8% ,5% ,8% Industri m.m ,5% ,9% ,0% Bygge og anlæg ,7% ,1% ,1% Handel og transport mv ,2% ,4% ,3% Information og kommunikation ,6% ,7% ,2% Finansiering og forsikring ,5% ,8% ,3% Ejendomshandel og udlejning ,2% ,5% ,5% Erhvervsservice ,8% ,1% ,4% Offentlig administration mm ,1% ,6% ,2% Kultur, fritid og anden service ,8% ,7% ,6% Uoplyst aktivitet ,1% ,0% ,1% I alt ,9% ,1% ,7% Fremskrivningerne af efterspørgselen efter arbejdskraft de kommende år viser, at: Efterspørgselen på arbejdskraft i Østdanmark forventes at stige med ca. 6 pct. frem til Efterspørgselen i Sjælland forventes at stige med ca. 2 pct. frem til Sjælland er forholdsvis hårdest ramt af krisen, og erhvervsudviklingen forventes at være svag frem til Efterspørgselen i Hovedstaden forventes at stige med ca. 7 pct. frem til Dermed kan Hovedstaden forvente at få genetableret vækstforløbet fra før den økonomiske krise. Faldet i arbejdspladser inden for landbrug m.m. og industri m.m. forventes at fortsætte de kommende år. Efter en markant nedgang efter konjunkturomslaget i 2008 forventes bygge- og anlægsbranchen at vokse markant frem mod Gennemførelsen af en lang række infrastrukturprojekter i de kommende år forventes at få efterspørgselen til at stige yderligere i perioden frem til Denne efterspørgsel har sit højdepunkt omkring 2015 og vil herefter klinge af frem mod Både privat og offentlig service forventes at stige de kommende år i begge regioner. 17 De østdanske infrastrukturinvesteringer er medtaget i beregningerne på nationalt niveau i finansministeriets ADAM beregninger. Dvs., at den samlede beskæftigelsesmæssige konsekvens af projekterne er fordelt over hele landet, og ikke kun i Østdanmark. 34

34 7.3 Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Sjælland Balancen mellem udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft er en indikation på, om der kan forventes balance eller ubalance på arbejdsmarkedet de kommende år. I den virkelige verden er negativ ledighed ikke mulig, men evt. ubalancer kan påpege, at den underliggende udvikling i udbud eller efterspørgsel ikke er optimal. Balancen i Sjælland fremgår af tabel Sjælland kan forvente en halvering af overudbuddet af arbejdskraft til omkring eller 1,9 pct. i Overudbuddet af ufaglærte fordobles næsten med risiko for, at over ufaglærte kan stå uden beskæftigelse i 2020 i Sjælland. For faglærte vil overudbuddet blive reduceret fra 4,7 pct. til 2,2 pct. i Dette er mere end en halvering, og kan medføre en reel mangelsituation lokalt i regionen. For de videregående uddannelser vil der opstå mangel i I 2020 vil over personer med en videregående uddannelse mangle i Sjælland. En situation, som vil give problemer for virksomhederne, da rekrutteringsproblemer kan risikere at begrænse konkurrenceevnen. Balancen viser, at der i 2020 kan forventes et meget lille overskud af arbejdskraft i Sjælland - et niveau, der peger på strukturel mangel på arbejdskraft. Det regionale arbejdsmarked vil have en skæv fordeling med overskud af arbejdskraft uden formelle kvalifikationer og underskud af højtuddannet arbejdskraft. Tabel 7.3.1: Balance mellem udbud og efterspørgsel fordelt på uddannelseskategorier i Sjælland, Sjælland Udbud Efterspørgsel Balance Udv Udv Ufaglært, studenter mv ,2% ,9% (4,9%) (9,3%) Faglærte / EFU ,2% ,7% (4,7%) (2,2%) Kort vid.g. uddannelse KVU ,0% ,2% 629 (2,7%) 722 ( 2,9%) Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,3% ,8% 996 (1,6%) ( 5,3%) Lang vid.g. uddannelse LVU ,3% ,5% 396 (1,8%) ( 17,1%) Alle ,3% ,5% (4,0%) (1,9%) 35

35 7.4 Balancen mellem udbud og efterspørgsel i Hovedstaden Balancen mellem udbud af og efterspørgselen på arbejdskraft i Hovedstaden fremgår af tabel Hovedstaden kan forvente et øget overudbud af arbejdskraft på eller 5,0 pct. i Et niveau der er højere end i Overudbuddet af ufaglærte næsten tredobles fra 2010 med risiko for, at over ufaglærte kan stå uden beskæftigelse i 2020 i Hovedstaden. For den faglærte arbejdsstyrke vil overudbuddet blive reduceret fra 4,9 pct. til et underudbud på 0,8 pct. i Dermed forventes en mangelsituation, hvor næsten faglærte vil mangle i For de videregående uddannelser forventes et mindre overudbud i 2020 med næsten ledige personer med en videregående uddannelse i Hovedstaden. En situation, som kan risikere at give problemer for virksomhederne, da rekrutteringsproblemer kan risikere at begrænse konkurrenceevnen. Tabel 7.4.1: Balance mellem udbud og efterspørgsel fordelt på uddannelseskategorier i Hovedstaden, Hovedstaden Udbud Efterspørgsel Balance Udv Udv Ufaglært, studenter mv ,5% ,7% (5,1%) (12,4%) Faglærte / EFU ,9% ,4% (4,9%) ( 0,8%) Kort vid.g. uddannelse KVU ,9% ,2% (4,2%) (4,8%) Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,1% ,6% (2,5%) (2,2%) Lang vid.g. uddannelse LVU ,8% ,7% (3,2%) (1,7%) Alle ,7% ,8% (4,2%) (5,0%) Balancen for Hovedstaden viser, at der i 2020 forventes et større overskud af arbejdskraft. Også her forventes et skævt udbud, hvor næsten ufaglærte kan stå uden en arbejdsplads i I forhold til 2010 forventes mangel på over faglærte. Hos personer med en videregående uddannelse forventes et lille overudbud, som alligevel kan medfører mangel på specifikke kompetencer og risiko for strukturel ledighed i regionen. 36

36 8 Erhvervsudviklingen på brancheniveau Det følgende afsnit vil se nærmere på udviklingen for ti overordnede brancher i Østdanmark, hhv. Hovedstaden og Sjælland samt på kommuneniveau. I hvert afsnit ses på: Specialiseringsgrader: Nogle erhverv har særligt favorable vilkår i et geografisk område, og denne styrkeposition kan ses ud fra den geografiske fordeling af arbejdspladser inden for en branche. Den historiske udvikling fra 1996 til 2008 inden for hver branche og underbranche. Betydningen af konjunkturomslaget for hver branche i Østdanmark fra 2008 frem til i dag. For hovedbrancherne deles perioden efter konjunkturomslaget op i to faser. Fremskrivninger af efterspørgselen (arbejdspladser i branchen de kommende år for den enkelte branche på regionsniveau og i udvalgte kommuner). 37

37 8.1 Landbrug, skovbrug og fiskeri Antallet af arbejdspladser inden for landbrug mm. har været støt faldende historisk i både Hovedstaden og Sjælland. Konjunkturomslaget har forstærket udviklingen og begge regioner har oplevet et fald på næsten 8 pct. i første fase. I anden fase har branchen et fald på 3,4 pct. i Østdanmark, mens hele landet har øget antallet af arbejdspladser med samlet 1,7 pct. Østdanmark har gennem lavkonjunkturen oplevet et kraftigere fald end resten af landet og samme tendens ses de kommende år. Inden for landbrug mm. var der i 2010 næsten arbejdspladser i Østdanmark. Mange er placerede i Sjælland, mens der er få arbejdsplader i København og Hovedstadsområdet. Af kort ses at branchens betydning for beskæftigelsen på kommuneniveau stiger med afstanden fra København. Figur nedenfor viser branchens specialiseringsgrader i Østdanmark 18. Her ses at landbrug mm. har større betydning i Sjælland end i Hovedstaden. Branchen har særlig stor beskæftigelsesmæssig tyngde i både Vest- og Sydsjælland og Bornholm. Figur 8.1.1: Specialiseringsgrad (SG) opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen landbrug mm. i ,0 1,6 1,3 1 0,4 0,5 0,5 0 Østdanmark 0,2 Hovedstaden Sjælland 0,0 0,1 København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Bornholm dem højeste SG med en værdi på 2,0, mens Gribskov kommune har en SG på 1,2. I Sjælland har Stevns kommune den højeste SG på 3,0 mens Lolland kommune har en SG på 2,4. 18 For en nærmere gennemgang af metoden bag specialiseringsgrader (SG) henvises til bilag 1. 38

38 Kort 8.1.1: Andel af arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune i Tabel 8.1.1: Antal arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal (sep) 2020 Ændring i procent (sep) Østdanmark ,1% 7,6% 3,4% 32,9% Hovedstaden ,4% 7,8% 4,1% 34,1% Sjælland ,1% 7,5% 3,1% 32,5% Hele landet ,8% 5,9% 1,7% 31,4% Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Antallet af arbejdspladser inden for landbrug er faldet markant de senere år Af kort ovenfor fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til

39 Landsdelene i Hovedstaden har udviklet sig forskelligt, hvor Bornholm og København By har haft det største fald i antallet af arbejdspladser, har Nordsjælland har haft det mindste fald. Af tabel fremgår, at antallet af arbejdspladser i Østdanmark inden for landbrug mm. er faldet markant med 29.1 pct. eller arbejdspladser fra 1996 til I Hovedstaden har faldet været på arbejdspladser eller 29,4 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på 29.1 pct. hvilket svarer til arbejdspladser. På trods af et markant fald i Østdanmark er det.?tekst mangler. Fortsat fald i Østdanmark i perioden fra 2008 til 2010 Udviklingen er fortsat fra 2008 til 2010 hvor Hovedstaden oplevede et fald på 315 arbejdspladser, hvilket svarer til 7,8 pct., og Sjælland et fald på 5,9 pct. eller 884 arbejdspladser. Hele landet har i samme periode oplevet et fald på 5,9 pct. Altså har faldet som følge af konjunkturomslaget været større i Østdanmark end i hele landet. Historisk har København by, Vest- og Sydsjælland og Bornholm haft størst nedgang. Efter konjunkturomslaget er det derimod Østsjælland (-9,2 pct.) og København og omegn (-10,7 pct.), der har mistet flest arbejdspladser fra 2008 til Stadig stor betydning for den lokale erhvervsstruktur i 2010 i Sjælland og på Bornholm Af kort fremgår både antallet af arbejdspladser inden for landbrug mm. for hver kommune i 2010 samt andelen af det samlede antal arbejdspladser. I Hovedstaden udgør landbrug, skovbrug og fiskeri godt 1 pct. af erhvervsstrukturen i I Sjælland er billedet et andet. I få kommuner udgør branchen under 1 pct., mens andelen er over 4 pct. i flere kommuner. Stevns kommune (7 pct.) og Lolland kommune (8 pct.) er de kommune i Østdanmark, hvor branchen har størst beskæftigelsesmæssig tyngde lokalt. På Bornholm udgør branchen 6 pct. af øens samlede erhvervsstruktur og har dermed stor betydning for øens arbejdsmarked, hvilket også fremgår af øens specialiseringsgrad. Faldet fortsætter i anden fase I anden fase har landbrug, skovbrug og fiskeri oplevet yderligere fald i Østdanmark. Efter 2010 er antallet af arbejdspladser faldet yderligere med 4,1 pct. svarende til 315 arbejdspladser i Hovedstaden og 3,1 pct. svarende til 884 arbejdspladser i Sjælland. Ses der på udviklingen i resten af landet, har der derimod været en fremgang på 1,7 pct. Udviklingstendensen forventes ikke at ændre sig de kommende år Fremskrivningerne inden for landbrug mm. viser, at der i fremtiden kan forventes markante fald, som overvejende skyldes en strukturel tilpasning. Dermed vil den udvikling vi har set indtil nu fortsætte frem til 2020, jf. tabel

40 8.2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Antallet af arbejdspladser inden for industri mm. er faldet med over 22 pct. fra 1996 til 2008 i begge regioner. Et fald som er markant større end i de andre regioner i Danmark. Den første fase efter konjunkturomslaget har medført et markant fald i Østdanmark, hvor Sjælland er blevet hårdest ramt med 16,9 pct., et fald der dog er mindre end i de andre regioner. I anden fase havde Østdanmark et mindre fald på 0,7 pct. mens resten af landet har oplevet svag fremgang. I Sjælland har branchen oplevet et yderligere fald på 1,2 pct. og endnu ikke formået at vende udviklingen som andre regioner. Samlet set er faldet i Østdanmark mindre end i resten af landet, som samlet har oplevet en nedgang på 19,1 pct. i første fase og 0,2 pct. i anden fase. Industriarbejdspladser er spredt ud over hele Østdanmark og dækker en varieret type virksomheder inden for både produktion og forarbejdning. Der var ca arbejdspladser i industri mm. i Østdanmark i Næsten hver tiende arbejdsplads i Østdanmark er indenfor industrien, og vidner om, at branchen er vigtig for regionen. I Hovedstaden var der i arbejdspladser, mens der i Sjælland var Af figur fremgår specialiseringsgraderne i Østdanmark. Det ses, at industri mm. ikke er specialiseret i Østdanmark. Landsdelene Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland har en specialiseringsgrad på 1,0. Her har branchen samme beskæftigelsesmæssige tyngde som landsgennemsnittet. Figur 8.2.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen industri mm. i ,7 0,6 0,9 0,8 1,0 0,9 0,8 1,0 0,3 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Af kort nedenfor fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til

41 I Hovedstaden har Gladsaxe den højeste SG med en værdi på 1,8, hvilket primært skyldes en SG på 9,9 inden for kemisk industri (bilag 9) og en SG på 15,4 inden for medicinalindustrien (bilag 10). Fredensborg kommune har den næsthøjeste SG på 1,3, hvilket skyldes at kommunen er specialiseret inden for plast, glas og betonindustri (bilag 11) med en SG på 11,3. Kort 8.2.1: Kort 6.1.1: Andel af arbejdspladser inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,9% 14,9% 0,7% 33,0% Hovedstaden ,2% 13,9% 0,4% 31,5% Sjælland ,4% 16,9% 1,2% 35,9% Hele landet ,4% 19,1% 0,2% 28,5% Tabel 8.2.1: Antal arbejdspladser inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. 42

42 Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til 87. I Sjælland har Kalundborg kommune den højeste SG på 2,2. Her ses en SG inden for olieraffinaderier (bilag 8) på 58,9, kemisk industri (bilag 9) på 6,9 og medicinalindustrien (bilag 10) på 17,6. Ringsted kommune har en SG på 1,4, hvilket skyldes at træ, papir, trykkevirksomheder (bilag 7) har en SG på 3,9 og fremstilling af elektrisk udstyr (bilag 14) har en SG på 3,6 i kommunen. I Hovedstaden udgør industrien i kommunerne København og Hørsholm en lille andel af arbejdspladserne, mens andelen i Gladsaxe og Ballerup er på hhv. 23 pct. og 16 pct. af den lokale erhvervsstruktur, og dermed har industrien stor beskæftigelsesmæssig betydning der. I Sjælland er det særligt i kommunerne Kalundborg med 27 pct., Ringsted med 18 pct., Faxe med 17 pct. Køge med 16 pct. og Lolland med 12 pct., hvor industriarbejdspladser har stor betydning for den lokale erhvervsstruktur og lokale beskæftigelsesmuligheder. Forskellige typer industri er geografisk koncentreret Der er stor forskel på hvilken type industri, der er tilstede lokalt. Derfor kan en nærmere gennemgang af underbrancherne give et billede af, hvilken type industriarbejdspladser der er lokalt. (Se evt. bilag 4-34). Udviklingen på underbrancherne i industrien viser, at der er markant forskel på hvor arbejdspladserne er lokaliserede i Østdanmark. Dette kan forklares ved, at der er særlige fordele for virksomhederne forskellige steder i regionen. Få industribrancher er koncentreret i enkelte kommuner i Østdanmark. Dette gælder for olieraffinaderier, råstofindvinding samt tekstil og beklædning. Kendetegnet ved dem er, at de er forholdsvis små og koncentreret i få kommuner hvor der er unikke betingelser for branchen. Olieraffinaderier og råstofindvinding er derudover kapitalintensive og kræver naturressourcer tæt ved. Andre typer industri udviser en stor grad af geografisk koncentration et eller flere steder i Østdanmark. Det gælder f.eks. medicinalindustrien, som udgør en væsentlig del af erhvervsstrukturen i kommunerne Kalundborg, Hillerød, Ballerup og Gladsaxe. Koncentrationen af arbejdspladser inden for medicinalbranchen hænger sammen med, at branchen har gode rammebetingelser i de pågældende områder 19. Industriarbejdspladserne har længe været i nedgang i Østdanmark Antallet af arbejdspladser inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er faldet med 22,9 pct. i Østdanmark fra 1996 til Ialt arbejdspladser er enten nedlagt eller flyttet væk fra regionen, jf. tabel Det præcise antal af arbejdspladser i hver kommune fremgår af kortet ovenfor. For en nærmere gennemgang af hver enkelt underbranche inden for industrien henvises til bilag 36 til Rammebetingelser for virksomheder kan være infrastrukturen, arbejdskraften, samarbejde og/eller konkurrence med andre virksomheder, nærhed til uddannelses- og forskningsinstitutioner, og at branchen har været stærkt repræsenteret lokalt igennem længere tid. 43

43 Industriarbejdspladser har i længere tid været i nedgang bl.a. som følge af internationaliseringen og globaliseringen, som har gjort det muligt at flytte hele eller dele af virksomheden, oftest produktionen, ud af landet. I Hovedstaden har udviklingen medført et fald i antal arbejdspladser på eller 23,2 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på 22,4 pct. hvilket svarer til et fald på arbejdspladser. På trods af et markant fald i Østdanmark har resten af landet oplevet et kraftigere fald inden for denne branche. Første fase af recessionen har medført yderligere fald i antallet af industriarbejdspladser - Sjælland hårdest ramt Kendetegnende for industri mm. er, at den økonomiske krise har ramt hårdt og bredt. Inden for fremstillingsindustrien har nedgangen været langstrakt, og siden 2008 er omsætningen faldet med 20 pct. på landsplan 20. Særligt landsdelene i Hovedstaden har udviklet sig forskelligt. Bornholm, og København by har haft det største fald i antallet af arbejdspladser, mens Nordsjælland er den østdanske landsdel der har haft det mindste fald. Konjunkturomslaget har medført flere nedlagte arbejdspladser inden for industri mm. end tidligere. I den første fase oplevede Hovedstaden et fald på arbejdspladser, hvilket svarer til 13,9 pct., mens Sjælland oplevede et fald på 16,9 pct. eller arbejdspladser. På 2 år er der i Østdanmark nedlagt 14,9 pct. eller næsten halvt så mange industriarbejdspladser, som der samlet set blev nedlagt fra 1996 til Hele landet har i samme periode oplevet et fald på 19,1 pct., og der ses en generel acceleration af trenden i første fase af lavkonjunkturen. Ligesom for mange andre brancher er der fokus på omkostningsstrukturen inden for industrien. Virksomhederne har konkurrencemæssige fordele ved at have produktion og F&U samme sted, og det er derfor vigtigt at bibeholde alle virksomhedernes aktiviteter i Østdanmark, både F&U og produktion. I modsat fald risikerer regionerne, at mere vidensintensive arbejdspladser flytter med, når produktion og administration flytter uden for landets grænser. Industrien har bremset nedgangen i anden fase af lavkonjunkturen Efter 2010 er udviklingen i antal arbejdspladser stagneret og faldet med yderligere 0,4 pct. i Hovedstaden og 1,2 pct. i Sjælland. Dermed har Sjælland haft sværere ved at komme fri af den negative udvikling, som lavkonjunkturen har medført. Ses der på omsætningen er den fra 2010 igen begyndt at stige. Stigningen kom lidt tidligere inden for visse underbrancher, som f.eks. medicinalindustrien og produktion af elektrisk udstyr, som begge er stærkt repræsenterede i Hovedstaden. Medicinalindustrien er en af de brancher, der har klaret sig bedst gennem krisen. Modsat har plast- og gummiindustrien og tekstilindustrien begge tabt en stor del af omsætningen fra før krisen. Grundlæggende har de eksportorienterede brancher inden for industrien oplevet vækst i anden fase, mens de brancher, der 20 Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

44 er orienterede mod hjemmemarkedet, har haft mindre fremgang eller en svag tilbagegang efter Forklaringen på udviklingen før og efter konjunkturomslaget kan være, at industriarbejdspladserne i de to regioner er sammensat forskelligt, med større vægt på eksportorienterede og vidensintensive industrier i Hovedstaden, som har vist sig mere robuste ift. konjunkturomslaget. Begrænset vækst i arbejdspladser i industrien de kommende år Fremskrivningerne for branchen peger på, at industrien de kommende år kan forvente fortsat fald, hvis betingelserne for branchen ikke ændres væsentligt. Produktion og beskæftigelse af industriprodukter med høj forarbejdningsgrad forventes at få større vægt, mens basal industriproduktion forventes at få mindre vægt. Fremtidsudsigterne er de samme for hele landet, men de østdanske regioner forventes større nedgang. Frem til 2020 forventes en nedgang på over arbejdspladser i Sjælland og ca i Hovedstaden. 21 Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

45 8.3 Bygge og Anlæg Antallet af arbejdspladser inden for bygge og anlægsbranchen steg markant fra 1996 til 2008 i Sjælland. Hovedstaden har haft moderat fremgang ift. de andre regioner i landet. Efter konjunkturomslaget i den første fase forsvandt 17,3 pct. af det samlede antal arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark. Faldet var størst i Sjælland. Stærk fremgang på 5,4 pct. i Sjælland i anden fase, mens Hovedstaden har haft svag fremgang på 0,8 pct. De kommende år forventes en markant stigning i antallet af arbejdspladser inden for bygge og anlæg på over 12 pct. i Østdanmark. I 2010 var der arbejdspladser indenfor bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark. Af dem var i Hovedstaden og i Sjælland, jf. tabel 7.3. Af figur ses specialiseringsgrader for landsdelene i Østdanmark. Det ses, at Hovedstaden har en specialiseringsgrad på 0,8 og særligt i København by er branchen mindre specialiseret. Sjælland har en specialiseringsgrad på 1,3 og en større andel af arbejdspladser inden for bygge og anlæg. Det gælder for samtlige landsdele i regionen. Figur 8.3.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift, hele landet, for branchen bygge og anlæg i ,9 0,8 1,3 1,3 1,1 1,2 1,3 1,3 0,3 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har vestegnskommunerne generelt høje SG. Rødovre kommune har højeste SG med en værdi på 2,9, mens Albertslund kommune har en SG på 2,1. I Sjælland har Lejre kommune den højeste SG på 2,0 mens Ringsted kommune har en SG på 1,9. Af kort nedenfor fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til

46 Kort 8.3.1: Andel af arbejdspladser inden for bygge og anlægsbranchen i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,5% 17,3% 2,3% 21,1% Hovedstaden ,9% 16,3% 0,8% 21,7% Sjælland ,7% 19,0% 5,4% 20,1% Hele landet ,2% 17,5% 4,2% 19,1% Tabel 8.3.1: Antal arbejdspladser inden for bygge og anlæg, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til 87. I Hovedstaden er der flere kommuner, hvor bygge- og anlægsbranchen ikke har en stor beskæftigelsesmæssig tyngde. De kommuner, hvor bygge og anlæg har størst tyngde, er Lyngby- Taarbæk (21 pct.), Albertslund kommune (17 pct.), Egedal kommune (12 pct.) og Gribskov kommune (14 pct.). 47

47 I Sjælland har branchen stor beskæftigelsesmæssig tyngde i alle kommuner. I 2010 var over 5 pct. af alle kommunernes arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen. Figuren viser, at Lejre (12 pct.), Ringsted (13 pct.) og Stevns kommune (14 pct.) har de største andele af arbejdspladser inden for bygge og anlæg. De kommuner med mange arbejdspladser danner en ring med forholdsvis kort afstand til København. Stor vækst i bygge- og anlægsbranchen i Sjælland I Østdanmark voksede branchen med arbejdspladser eller 12,5 pct. fra 1996 til 2008, mindre end gennemsnittet for hele landet på 14,2 pct. I Hovedstaden har stigningen været moderat på 6.9 pct. og der er i perioden skabt nye arbejdspladser. Sjælland har i samme periode skabt yderligere arbejdspladser, en stigning på hele 23,7 pct. Den største stigning i antal arbejdspladser står landsdelen Vest- og Sydsjælland for. Her steg antallet af arbejdspladser med 21 pct. København og omegn har ligeledes haft markant vækst på 20,3 pct. i samme periode, mens der i København by har været et fald på 16 pct færre arbejdspladser i Bygge- og anlægsbranchen i 2010 end i 1996 Fra 2008 til 2010 har bygge og anlægs-branchen været hårdt ramt af konjunkturomslaget, primært som konsekvens af et hårdt presset ejendoms- og boligmarked og bl.a. faldende nybyggeri. I Østdanmark forsvandt eller 17,3 pct. af det samlede antal arbejdspladser fra 1996 til I Hovedstaden forsvandt eller 16,3 %, mens der forsvandt svarende til 18,9 pct. i Sjælland, som oplevede et større fald end hele landet. For Sjælland alene har den kraftige fremgang fra 1996 til 2008 dog betydet, at der ikke var færre arbejdspladser i 2010 end i Det største fald står København by for med en nedgang på 22,7 pct. af arbejdspladserne. Vest og Sydsjælland, der tidligere havde stor fremgang, faldt ligeledes markant tilbage med 20,5 pct. og endte også under niveauet i Fremgang i anden fase efter 2010 I anden fase er nedgangen vendt til en stigning på 2,3 pct. i Østdanmark. Hovedstaden har haft en svag fremgang på 300 arbejdspladser eller 0,8 pct. I samme periode har Sjælland oplevet en stigning på 5,4 pct., som har betydet ca nye arbejdspladser. Der forventes øget vækst frem til 2020 Frem til 2020 forventes økonomien at stabilisere sig, og på mellemlangt sigt forventes økonomien igen at vokse. I Østdanmark investeres i en lang række offentlige investeringer. Investeringerne forventes at øge antallet af arbejdspladser i bygge og anlægsbranchen betydeligt i Østdanmark. I den fremskrivning, der er anvendt her, er den samlede beskæftigelse fra projekterne sat lavt. 22 Frem til 2020 forventes antallet i Østdanmark at stige med 12,8 pct., eller næsten arbejdspladser. Den største vækst forventes i Hovedstaden, som vil skabe over 21 pct. nye 22 De beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark er kun delvist med i de fremskrivninger anvendt her. Det skyldes, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i denne fremskrivning kun tager højde for at ca. halvdelen af den øgede beskæftigelse vil ske i Østdanmark. Derfor kan udviklingen inden for bygge og anlægsbranche vise sig at være undervurderet i denne fremskrivning. 48

48 arbejdspladser, svarende til næsten arbejdspladser. Sjælland vil frem til 2020 øge antallet af arbejdspladser med mellem eller omkring 20 pct. 49

49 8.4 Handel, Transport og Hotel og restauration Antallet af arbejdspladser inden for handel og transport mm er steget med 3,5 pct. i Østdanmark fra 1996 frem til Væksten har været størst i Sjælland med 5,0 pct. Efter konjunkturomslaget er der i første fase nedlagt 9,4 pct. af det samlede antal arbejdspladser i Østdanmark. Nedgangen har været størst i Sjælland. I anden fase er faldet stoppet, og der har været svag fremgang i Hovedstaden på 0,8 pct., men fortsat nedgang i Sjælland på 0,5 pct. De kommende år forventes vækst inden for handel og transport mm. med over 7 pct., hvilket forventes at bringe branchen over niveauet i Branchen handel og transport mm. er et stort og sammensat brancheområde med arbejdspladser i Østdanmark, fordelt på i Hovedstaden og i Sjælland. Branchen har stor beskæftigelsesmæssig betydning i Østdanmark og har en stor andel ufaglærte og personer med en anden etnisk baggrund beskæftiget. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at der inden for denne branche ofte ikke er krav om formel uddannelse 23. Af figur fremgår specialiseringsgaderne for landsdele og regionerne i Østdanmark. Næsten samtlige landsdele og regioner har en specialiseringsgrad på 1,0. Det vidner om, at branchen er spredt og ikke koncentreret geografisk. Figur 8.4.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen handel, transport mm. i ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 1,1 0,9 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Tårnby kommune den højeste SG med en værdi på 2,6, mens Vallensbæk og Brøndby kommune har en SG på 1,6. I Sjælland har Greve kommune den højeste SG på 1,5 mens Solrød kommune har en SG på 1,2. 23 Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked i Østdanmark udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark, maj

50 Af kort nedenfor fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Kort 8.4.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen Handel, transport mm. i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,5% 9,4% 0,5% 7,3% Hovedstaden ,9% 9,1% 0,8% 7,2% Sjælland ,0% 10,2% 0,5% 7,4% Hele landet ,0% 9,1% 0,4% 8,5% Tabel 8.4.1: Antal arbejdspladser inden for handel, transport mm, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til

51 Branchen er steget med 2,9 pct. i Hovedstaden, mens Sjælland har haft en stigning på 5,0 pct. Moderat vækst inden for hele branchen fra 1996 til 2008 I Østdanmark er antallet af arbejdspladser steget med 3,5 pct. fra 1996 til Dette er væsentlig mindre end for hele landet, hvor antallet af arbejdspladser samlet steg med 7 pct. Alle landsdele har oplevet et fald under konjunkturomslaget mest markant på Bornholm Fra 2008 til 2010 er der i Østdanmark forsvundet eller 9,4 pct. af det samlede antal arbejdspladser inden for handel, transport mm.. Et lidt større fald end hele landet, som oplevede et fald på 9,1 pct. I Hovedstaden har faldet været på 9,1 pct. og betydet at arbejdspladser er forsvundet. Sjælland har oplevet en nedgang på 10,2 pct. svarende til et fald på arbejdspladser over den toårige periode. Nedgangen inden for handel, transport mm. har været spredt, og alle landsdele har oplevet et fald omkring 9 pct. Branchen har været hårdt ramt under konjunkturomslagets første fase, og antallet af arbejdspladser er i dag under niveauet i Branchen har bred beskæftigelsesmæssig tyngde i Østdanmark i 2010 Ser vi i stedet på kommuneniveau er der stor variation mellem kommunerne i Hovedstaden. I enkelte kommuner udgør branchen en stor andel af erhvervsstrukturen, mens andelen i kommunerne Gentofte (19 pct.) og Frederiksberg kommune (19 pct.) er de laveste. I Tårnby udgør handel og transport mm. hele 66 pct. af den lokale erhvervsstruktur, hvilket skyldes Kastrup lufthavn som beskæftiger mange inden for transport ift. de andre erhverv i kommunen. Vestegnskommunerne har også en stor andel af transportvirksomheder. I Sjælland har Kalundborg (20 pct.) og Lejre kommune (21 pct.) de mindste andele. Solrød og Køge kommune har de største andele med hhv. 35 og 32 pct. I Ringsted udgør branchen 30 pct., mens andelen er 28 pct. i Holbæk kommune. Stabil udvikling inden for handel, transport mm. i anden fase af lavkonjunkturen I anden fase ses en stagnation i udviklingen, hvor der i Østdanmark ikke længere nedlægges arbejdspladser. Fra 2010 har der været en positiv fremgang på 0,5 pct., en stigning på 0,8 pct. i Hovedstaden og et faldt på 0,5 pct. i Sjælland. Dermed ser fremgangen ud til at nå Sjælland senere end Hovedstaden. De kommende år forventes flere arbejdspladser inden for handel og transport mm. Antallet af arbejdspladser inden for handel, transport mm. forventes at stige, når økonomien stabiliserer sig, og der igen forventes vækst. Frem til 2020 forventes antallet af arbejdspladser inden for handel, transport mm. at stige med samlet set 7,3 pct. i Østdanmark og hhv. 7,2 pct. i Hovedstaden og 7,4 pct. i Sjælland. Stigningen forventes at blive mindre end for hele landet, som forventes at stige med 8,4 pct. frem til Branchen handel og transport mm. indeholder et stort antal arbejdspladser og dækker over tre underbrancher, som er forskellige på flere punkter. Derfor vil hver af de tre underbrancher blive gennemgået sammen med udviklingen i den overordnede branche. 52

52 8.4.1 Handel Branchen handel dækker i grove træk detailhandel, handel med føde- og forbrugsvarer, engroshandel samt internethandel og postordre. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Handel, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,5% -9,5% 1,0% Hovedstaden ,6% -9,1% 0,2% Sjælland ,6% -10,6% 3,1% Hele landet ,4% -9,1% 4,0% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Handel en vigtig del af den lokale beskæftigelse I 2010 udgjorde handel alene arbejdspladser i Østdanmark, jf. bilag 20. Af dem er i Hovedstaden og i Sjælland. I samtlige kommuner udgør branchen mindst 10 pct. af arbejdspladserne, og branchen er vigtig for det lokale erhvervsliv og de lokale beskæftigelsesmuligheder. Detailhandelen er spredt ud på selv mindre byer, og derfor ses ikke samme geografisk specialisering som andre brancher. Koncentrationen er generelt stor omkring de større byer, som fungerer som centre for den regionale handel. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen handel, transport mm. i ,0 0,9 1,0 1,2 1,1 0,9 1,2 1,0 0,7 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland 53

53 I Hovedstaden har Albertslund og Hørsholm kommune de højeste SG er med en værdi på 1,8. I Sjælland har Greve kommune den højeste SG på 1,7 mens Køge kommune har en SG på 1,3. Af bilag 20 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Handel er steget betydeligt i Sjælland Antallet af arbejdspladser inden for handel er steget med 5,5 pct. i Østdanmark fra 1996 til 2008, svarende til arbejdspladser. I Hovedstaden er branchen steget med 1,6 pct., svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har øget antallet med 16,6 pct. eller i samme periode. Udviklingen i Østdanmark og særligt Sjælland er trukket frem af den markante udvikling i Østsjælland, hvor antallet af arbejdspladser er steget med eller 30,8 pct. København og omegn har derimod haft en svag fremgang på 1,2 pct. Sjællands stærke fremgang kan hænge sammen med, at Sjælland nærmer sig et forbrugsmønster, der ses i Hovedstaden. Mindst fald inden for handel i København efter konjunkturomslaget Branchen handel faldt med 9,5. pct. svarende til arbejdspladser i Østdanmark fra 2008 til Lidt mere end for hele landet. Hovedstaden mistede i samme periode 9,1 pct. svarende til fra 2008 til Sjælland mistede 10,6 pct. svarende til arbejdspladser. Den største nedgang ses i Nordsjælland, hvor arbejdspladser blev nedlagt svarende til 11,9 pct. København by havde det laveste fald på 7,1 pct. svarende til arbejdspladser 24. I hele landet faldt omsætningen inden for handel med omkring 17 pct. i første fase. Siden er halvdelen af faldet indhentet, hvor omsætningen er steget mere i detailleddet end i engrosleddet. Nu er omsætningen i detailleddet på niveau med I anden fase viser handel tegn på yderligere omsætningsvækst, hvilket skyldes at den indenlandske handel er steget i engroshandel 25. Svag fremgang inden for handel frem til 2020 Inden for handel forventes svag vækst frem til I Østdanmark forventes en mindre stigning på ca. 1 pct., fordelt på 3 pct. i Sjælland og nogenlunde samme antal i 2020 som i 2010 i Hovedstaden. For hele landet forventes antallet af arbejdspladser at stige med 4 pct., hvilket er markant mere end i Østdanmark. 24 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

54 8.4.2 Transport Branchen transport dækker over luftfart, lokaltog, bus og taxi samt den store danske skibstransport, transportvirksomhed og hjælpevirksomheder til transportvirksomheder. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Transport, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,6% -9,8% 19,9% Hovedstaden ,4% -9,5% 19,5% Sjælland ,2% -11,0% 21,6% Hele landet ,4% -9,9% 19,2% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Transport er dominerende i og omkring København særligt omkring lufthavnen Inden for transport er der alene arbejdsplader i Østdanmark fordelt på i Hovedstaden og i Sjælland. Af bilag 21 fremgår hvilke kommuner der har en stor andel arbejdspladser inden for branchen. Her ses en koncentration af arbejdspladser omkring Østsjælland og København. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen transport i ,4 1 1,0 1,1 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,6 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Koncentrationen er størst i Hovedstaden. Her er andelen i Tårnby kommune på 42 pct. pga. Kastrup lufthavn. Vestegnskommunerne har ligeledes en stor andel arbejdspladser inden for transport. Af figur fremgår, at transportbranchen er mest specialiseret i København By, hvilket skyldes at en stor andel af arbejdspladserne inden for skibs- og luftfart er placeret her. 55

55 I Hovedstaden har Tårnby kommune den højeste SG med en værdi på 8,7, mens Brøndby kommune har en SG på 2,3. I Sjælland har Holbæk og Solrød kommuner den højeste SG på 1,2. Af bilag 21 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Transportbranchen har mistet arbejdspladser i Østdanmark For underbranchen transport er antallet af arbejdspladser i Østdanmark faldet med 7,3 pct. eller arbejdspladser. Af dem er 3,4 pct. svarende til arbejdspladser forsvundet i Hovedstaden og 20,2 pct. svarende til forsvundet i Sjælland. Trods den negative udvikling har landsdelen Københavns omegn modsat de andre landsdele i Østdanmark øget antallet af arbejdspladser med 22,6 pct. og dermed skabt flere arbejdspladser inden for transport branchen. Derimod har Sjælland mistet en stor andel af arbejdspladserne. Den historiske udvikling har medført en omfordeling af arbejdspladserne inden for transport i Østdanmark, hvor koncentrationen af arbejdspladserne er større i og omkring København end tidligere. Yderligere fald i transportbranchen efter konjunkturskiftet Udviklingen er fortsat efter konjunkturomslaget, og branchen er blevet yderligere reduceret med arbejdspladser i Østdanmark eller 9.8 pct., hvor hele landet oplevede en nedgang på 9,9 pct. I Hovedstaden var nedgangen på arbejdspladser eller 9,5 pct. Nedgangen var størst i Sjælland som måtte se arbejdspladser, svarende til 11,0 pct., af det samlede antal forsvinde. I Hovedstaden står Bornholm for det største fald i denne periode. Her falder antallet af arbejdspladser i transport branchen med 548 arbejdspladser eller 20,2 pct. Nordsjælland har haft det mindste fald på 8,8 pct. I Sjælland ses derimod et fald på ca. 11 pct. i begge landsdele 26. Branchen havde et kraftigt men kortvarigt fald i omsætningen efter konjunkturomslaget. I løbet af bare 8 måneder faldt omsætningen med næsten 1/3, men er siden kommet op på niveau med 2008 igen. I anden fase er særligt den indenlandske omsætning igen steget inden for transport, hvilket primært kan tilskrives vækst inden for tog- og skibsfart 27. Transportbranchen kan forvente øget fremgang Stigningen i verdenshandlen vil smitte positivt af på transport branchen. Her kan det forventes, at de store danske skibsfartselskaber trækker beskæftigelsen i Østdanmark i en positiv retning. Der forventes en stigning på næsten 20 pct. frem til 2020 i Østdanmark. Dermed vil væksten i 2020 have oversteget tabet fra konjunkturomslaget. Samtidig forventes Sjælland at bryde den 26 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

56 negative udvikling fra 1996 og skabe arbejdspladser inden for transport fremover. Særligt i den senere del af perioden forventes der vækst i denne branche. 57

57 8.4.3 Hotel og restauration Branchen dækker over hoteller og restauranter. Tabel 8.4.3: Antal arbejdspladser inden for Hotel og restauration, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,9% -8,1% 16,2% Hovedstaden ,2% -8,5% 17,8% Sjælland ,2% -7,0% 11,1% Hele landet ,4% -7,6% 13,0% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Hotel og restauration er koncentreret i og omkring København I Østdanmark har hotel og restauration stor betydning. Branchen havde i arbejdspladser fordelt på i Hovedstaden og i Sjælland. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen Hotel og restauration i ,5 1 1,0 1,0 0,9 0,8 1,2 1,0 0,9 0,6 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Tårnby kommune den højeste SG på 2,0, mens Københavns kommune har en SG på 1,5. I Sjælland har Roskilde kommune den højeste SG på 1,2 mens Solrød kommune har en SG på niveau med en gennemsnitskommune i Danmark (1,0). Af bilag 22 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til

58 Københavns kommune har alene af arbejdspladserne i Hovedstaden, som udgør 5 pct. af kommunens erhvervsstruktur. I Tårnby udgør branchen 6 pct. af erhvervsstrukturen pga. Kastrup lufthavn. I Helsingør har branchen også stor betydning med 830 arbejdspladser, hvilket svarer til 4 pct. af den lokale erhvervsstruktur. Bornholm har 588 arbejdspladser inden for denne branche, hvilket svarer til 3 pct. af øens erhvervsstruktur. I Sjælland har hotel og restauration størst tyngde i Roskilde kommune, som har 1502 arbejdspladser, og branchen udgør 4 pct. af den lokale erhvervsstruktur. I Slagelse, Ringsted og Guldborgsund kommune udgør branchen 3 pct. af den lokale erhvervsstruktur. Markant flere arbejdspladser inden for hotel og restauration i Hovedstaden For branchen hotel og restauration er der kommet 16,9 pct. eller flere arbejdspladser i Østdanmark fra 1996 til I Hovedstaden har stigningen været på 25,2 pct., og der er her skabt nye arbejdspladser. Sjælland har i samme periode oplevet et reelt fald på 4,2 pct., svarende til 406 arbejdspladser. Udviklingen i Østdanmark har været stærkere end for resten af landet og specielt Hovedstaden har haft en markant stærkere udvikling. I Hovedstaden har København by trukket udviklingen i en positiv retning og øgede antallet af arbejdspladser med 30,3 pct. svarende til arbejdspladser. København og omegn har haft en fremgang på 33,6 pct. svarende til arbejdspladser. Bornholm har i samme periode mistet 246 arbejdspladser, en nedgang på hele 24,5 pct. I Sjælland skyldes den negative udvikling at Vest- og Sydsjælland har mistet 13,2 pct. eller 994 af deres arbejdspladser. Derimod er antallet af arbejdspladser i Østsjælland steget med 588 eller 28,4 pct. Branchens beskæftigelsesmæssige betydning er historisk reduceret i Sjælland og derimod koncentreret i og omkring København. Hotel og restauration mistede arbejdspladser efter konjunkturomslaget i 2008 Konjunkturomslaget medførte en markant vending i udviklingen inden for hotel og restauration. I Østdanmark faldt antallet af arbejdspladser med arbejdspladser eller 8,1 pct. I Hovedstaden faldt antallet af arbejdspladser med 8,5 pct., svarende til mens Sjælland i samme periode mistede 7,1 pct., svarende til 652 arbejdspladser. Alle kommuner i Hovedstaden på nær Furesø (1,6 pct.) og Egedal kommune (22,9 pct.), oplevede et fald over den toårige periode. Halsnæs kommune er den kommune med størst nedgang. Her er 100 af de 285 arbejdspladser forsvundet, et fald på 35,1 pct. I Taarnby kommune har der været en nedgang på 25,3 pct., fra 2008 til 2010, hvilket har medført et fald på 465 arbejdspladser. I Sjælland er antallet af arbejdspladser inden for hotel og restauration øget i kommunerne Lejre (16,1 pct.) Roskilde (10,4 pct.) og Stevns (5,7 pct.). Roskilde havde i arbejdspladser, og har oplevet en fremgang på 142 arbejdspladser den største stigning i Østdanmark. Greve kommune har derimod haft et stort fald på 25,1 pct., svarende til 96 arbejdspladser. Lolland kommune var i 1996 en af de kommuner med flest arbejdspladser i branchen i hele Østdanmark. Fra 1996 til 2010 er antallet i kommunen reduceret fra til 345 arbejdspladser på 14 år Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter

59 Vækst inden for hotel og restaurationsbranchen frem til 2020 Hotel og restauration forventes at øge antallet af arbejdspladser de kommende år. Frem til 2020 forventes branchen at øge antallet af arbejdspladser med 16,2 pct. i Østdanmark. Den største stigning forventes i Hovedstaden, særlig København, hvor branchen i forvejen er koncentreret. 60

60 8.5 Information og kommunikation Branchen Information og kommunikation er i stigende grad koncentreret i og omkring København. Antallet af arbejdspladser har været markant stigende i Hovedstaden, mens Sjælland har oplevet nedgang de senere år. I konjunkturomslagets første fase er antallet af arbejdspladser inden for information og kommunikation faldet med 7,8 pct. i Østdanmark størst fald i Sjælland. I 2010 vendte udviklingen. Der er nu skabt flere arbejdspladser i begge regioner, hvor særligt Sjælland har oplevet stærk fremgang på 6,3 pct. De kommende år forventes et fald inden for information og kommunikation i begge regioner som følge af svage forventninger til udviklingen i branchen i hele landet. Branchen information og kommunikation er koncentreret omkring Hovedstaden, hvor af de over arbejdspladser i Østdanmark ligger i Hovedstaden. De resterende er placeret i Sjælland. I 2010 er næsten 50 pct. af branchen i Østdanmark lokaliseret alene i Københavns kommune ( arbejdspladser). Af figur ses specialiseringen inden for information og kommunikation for hver landsdel og region. Det ses, at specialiseringsgraden er høj i Hovedstaden, hvor særligt København og Københavns omegn har høje specialiseringsgrader. Figur 8.5.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen information og kommunikation i ,4 2 1,4 1,8 1,6 1 0,8 0,8 0,4 0,5 0,3 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Der tegner sig et billede af en stærkt koncentreret branche, der er kendetegnet ved at efterspørge højtuddannet arbejdskraft. I Hovedstaden har Ballerup den højeste SG med en værdi på 3,7, mens Københavns kommune har en SG på 2,7. I Sjælland har Køge kommune den højeste SG på 0,7, mens 61

61 Guldborgsund kommune har en SG på 0,6, hvilket understeger en klar koncentration i og omkring hovedstaden. Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Kort 8.5.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen Information og kommunikation i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,9% 7,8% 2,2% 5,2% Hovedstaden ,3% 7,5% 2,0% 4,6% Sjælland ,2% 12,1% 6,3% 12,7% Hele landet ,5% 7,3% 1,6% 1,4% Tabel 8.5.1: Antal arbejdspladser inden for Information og kommunikation, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til

62 Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til 87. Historisk nedgang i Sjælland Fra 1996 til 2008 var der stor vækst inden for information og kommunikation i Østdanmark, hvor antallet af arbejdspladser steg med eller 38,9 pct. Udviklingen dækker over en markant stigning på 48,3 pct., i Hovedstaden, mens Sjælland har oplevet et fald på 23,2 pct. i samme periode. Dermed er branchen blevet koncentreret i Hovedstaden primært i og omkring København. Lavkonjunkturen har bremset udviklingen i begge regioner I første fase af lavkonjunkturen fra 2008 til 2010 har der overordnet været en nedgang i antallet af arbejdspladser på 7,8 pct. inden for information og kommunikation. I Hovedstaden har der været et fald på 7,5 pct., mens Sjælland har oplevet et mere markant fald på 12,1 pct. Sjælland kom stærkt igen i anden fase Efter store fald i starten af lavkonjunkturen er der efter 2010 igen skabt arbejdspladser inden for information og kommunikation. I Østdanmark er antallet af arbejdspladser øget med 2,2 pct., hvilket ligger over hele landet, som havde en vækst på 1,6 pct. Hovedstaden er steget med 2,0 pct. og har skabt over nye arbejdspladser. Særligt Sjælland, som har oplevet den største nedgang, har øget antallet af arbejdspladser med 6,3 pct., svarende til over 250 arbejdspladser. Dermed er næsten halvdelen af det tabte under lavkonjunkturen indhentet i anden fase. Markante fald i arbejdspladser forventes indenfor information og kommunikation i de kommende år Frem til 2020 forventes et fald inden for information og kommunikation på over 5 pct. i Østdanmark, hvilket svarer til næsten arbejdspladser. I Hovedstaden forventes et fald på 4-5 pct., mens Sjælland forventes at miste yderligere 13 pct., af de arbejdspladser der var i regionen i Branchen er tydeligt koncentreret i Østdanmark, og forventningen er, at faldet også vil slå hårdest igennem der. Set i forhold til resten af landet, hvor information og kommunikation forventes at falde med yderligere 1,4 pct., viser fremskrivningerne, at branchen vil opleve et større fald i Østdanmark. For at få en dybere indsigt i branchens fordeling og betydning for erhvervsstrukturen i Østdanmark er det nødvendigt at se nærmere på underbrancherne telekommunikation, it- og informationstjeneste og forlag, tv og radio. 63

63 8.5.1 Telekommunikation Branchen telekommunikation dækker over arbejdspladser inden for tele- og kommunikationsvirksomheder. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Telekommunikation, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,6% -7,1% 5,5% Hovedstaden ,6% -6,5% 6,4% Sjælland ,1% -17,6% -14,0% Hele landet ,8% -6,3% 7,7% Telekommunikation er stærkt koncentreret i og omkring København Inden for telekommunikation er arbejdspladser placeret i Østdanmark. Af dem er næsten 95 pct. lokaliseret i København og de nærliggende kommuner. Af figur fremgår specialiseringen for landsdele og regioner i Østdanmark. Det ses at København har en specialiseringsgrad på 2,6, mens alle andre landsdele er mindre specialiserede end landsgennemsnittet. Dermed illustreres en klar koncentration i København inden for branchen telekommunikation. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen telekommunikation i ,6 2 1,6 1 1,2 1,0 0,6 0,2 0,2 0,2 0,2 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Albertslund kommune den højeste SG med en værdi på 4,8, mens København kommune har en SG på 3,0. I Sjælland har Næstved og Slagelse kommune den højeste SG på 0,3. 64

64 Af bilag 24 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. I Østdanmark har der været en samlet fremgang på 315 arbejdspladser fra 1996 til 2008, hvilket svarer til en stigning på 3,6 pct. Fra 1996 til 2008 steg branchen i Hovedstaden med 10,6 pct., mens Sjælland oplevede et reelt fald på 52,1 pct. I Sjælland har Roskilde og Slagelse haft et markant fald og har mistet hhv. 167 og 164 arbejdspladser, hvilket svarer til næsten 70 pct. Fald efter konjunkturomslaget i begge regioner Fra 2008 til 2010 faldt antallet af arbejdspladser i Østdanmark med 647 svarende til 7,1 pct. I Hovedstaden faldt antallet med 6,5 pct. svarende 563 arbejdspladser mens Sjælland faldt med 17,6 pct. svarende til 84 arbejdspladser. De 392 arbejdspladser der i 2010 findes i Sjælland er hovedsageligt er fordelt på kommunerne Roskilde, Næstved, Ringsted og Guldborgsund. Svag stigning de kommende år De kommende år frem til 2020 forventes antallet af arbejdspladser i Østdanmark at stige med næsten 500 svarende til 5,5 pct. I Hovedstaden forventes en stigning på over 6 pct., mens Sjælland kan forvente et fald på 14 pct., frem til Dermed forventes den udvikling, der har været historisk, at fortsætte It- og informationstjeneste Branchen It- og informationstjeneste dækker over it konsulenter og arbejdspladser inden for informationstjeneste, som arbejder med formidling af information både it-baserede informationer og informationer i form af nyheder. Tabel : Antal arbejdspladser inden for It- og informationstjeneste, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,7% -6,2% 15,6% Hovedstaden ,4% -6,5% 15,6% Sjælland ,7% -1,6% 15,7% Hele landet ,7% -5,7% 18,5% Arbejdspladser inden for It- og informationstjeneste søger mod København Inden for it- og informationstjeneste ses samme lokaliseringsmønster som de andre underbrancher. Af de arbejdspladser inden for branchen i hele landet er arbejdspladser placeret i Østdanmark. Af dem findes i Hovedstaden, primært i og omkring København. 65

65 Specialiseringen i og omkring København ses tydeligt af figur , som viser specialiseringsgraden for landsdele og regioner i Østdanmark. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen It- og informationstjeneste i ,2 2 1,8 1,8 1,4 1,2 1 0,3 0,1 0,5 0,2 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland For kommunerne i Hovedstaden har Ballerup kommune den højeste SG med en værdi på 6,2, mens Lyngby-Taarbæk kommune har en SG på 3,4. I Sjælland har Holbæk kommune den højeste SG på 0,7 mens Greve kommune har en SG på 0,6. Af bilag 25 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. I Sjælland ses et mere spredt mønster hvor særligt Roskilde og Holbæk kommune har næsten 400 arbejdspladser hver ud af ialt arbejdspladser i Sjælland. Fra 1996 til 2008 er branchen it- og informationstjeneste vokset med eller 128,7 pct. i Østdanmark. I Hovedstaden steg underbranchen med 135,4 pct., mens Sjælland havde en stigning på 52,7 pct. i samme periode. Fra 2008 til 2010 har Hovedstaden oplevet et fald på 6,5 pct., mens Sjælland har haft et mindre fald på 1,6 pct. It- og informationstjeneste forventes at øge antallet af arbejdspladser med næsten eller 15 pct., frem til Udviklingen forventes at være ens i begge regioner og dermed en anelse svagere end for resten af landet. 66

66 8.5.3 Forlag, Tv og Radio Branchen forlag, tv og radio dækker over private arbejdspladser inden for medievirksomhed, forlag, tv-stationer, computerspil, software samt tv og musikproducenter. Forlag, Tv og Radio er specialiseret i og omkring København Underbranchen forlag, tv og radio er ligeledes stærkt koncentreret omkring Hovedstaden. Af de arbejdspladser i Danmark er lokaliseret i Hovedstaden - af dem er placeret i Københavns kommune. I Sjælland er der arbejdspladser, hvor Køge og Guldborgsund har flest med hhv. 444 og 485 i hver kommune. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Forlag, tv og radio, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,8% -10,3% -38,6% Hovedstaden ,6% -9,3% -38,9% Sjælland ,5% -18,3% -35,7% Hele landet ,1% -10,0% -34,1% Af figur nedenfor fremgår, at branchen er koncentreret i København By. Samtidig ses en høj specialiseringsgrad på Bornholm, hvilket skiller denne underbranche ud fra de andre. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen forlag, tv og radio i ,0 2 1,5 1,8 1,8 1 0,6 1,0 0,4 0,6 0,5 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Københavns kommune den højeste SG med en værdi på 3,4, mens Bornholm kommune har en SG på 1,8. I Sjælland har Guldborgsund kommune den højeste SG på 1,5 mens Køge kommune har en SG på 1,4. 67

67 Af bilag 23 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Fra 1996 til 2008 er branchen reduceret med 198 arbejdspladser i Østdanmark, et reelt fald på 0,8 pct. I Hovedstaden har der været en stigning på 6,6 pct., mens Sjælland har oplevet et fald på 37,5 pct. Forlag, tv og radio forventes at stå for størstedelen af de tabte arbejdspladser Inden for forlag, tv og radio forventes et fald i begge regioner på over 35 pct. de kommende år. Nedgangen vil svare til mere end arbejdspladser. Eftersom det største antal arbejdspladser inden for branchen er placeret i Hovedstaden, forventes over af arbejdspladserne at forsvinde herfra. Næsten 800 arbejdspladser forventes i samme periode at blive nedlagt i Sjælland. 68

68 8.6 Finansiering og forsikring Antallet af arbejdspladser inden for Finansiering og forsikring er steget de senere år i Østdanmark. Størst fremgang i Hovedstaden. I første fase blev der nedlagt arbejdspladser inden for finansiering og forsikring i hele Østdanmark. Størst var nedgangen i Sjælland, hvor næsten 1/7 arbejdsplads forsvandt. Svag fremgang i anden fase i Østdanmark. Sjælland har fortsat den negative udvikling med et fald på yderligere 10,3 pct., mens Hovedstaden har haft fremgang på 2,2 pct. De kommende år forventes branchen igen at øge antallet af arbejdspladser i Østdanmark med ca. 13 pct. Branchen er koncentreret i og omkring Hovedstaden. I Østdanmark var der i arbejdspladser inden for finansiering og forsikring. Af dem er i Hovedstaden, mens er placeret i Sjælland. Af figur fremgår specialiseringsgraderne for finansiering og forsikring. Her ses, at branchen er stærkt koncentreret i Hovedstaden med en specialiseringsgrad på 1,6. Specialiseringen er størst i København med 2,0 og København og omegn med 1,8. Sjælland er mindre specialiseret med en specialiseringsgrad på 0,6. Figur 8.6.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen finansiering og forsikring. i ,6 2,0 1,8 1,4 1 0,6 0,7 0,4 0,8 0,5 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Høje Tåstrup kommune den højeste SG med en værdi på 5,0, mens Ballerup kommune har en SG på 4,3. I Sjælland har Roskilde kommune den højeste SG på 1,3 mens Næstved kommune har en SG på 0,8. 69

69 Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Kort 8.6.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen finansiering og forsikring i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,7% 7,6% 0,9% 13,3% Hovedstaden ,5% 6,7% 2,2% 13,5% Sjælland ,9% 13,9% 10,3% 11,7% Hele landet ,1% 8,0% 1,0% 16,7% Tabel 8.6.1: Antal arbejdspladser inden for finansiering og forsikring, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3 Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til

70 I Hovedstaden har finansiering og forsikring stor betydning for den lokale erhvervsstruktur i kommunerne Ballerup (13 pct.), Høje-Taastrup (15 pct.), Glostrup (9 pct.) og Hillerød (4 pct.). I Sjælland er det kun i Roskilde kommune, at finansiering og forsikring udgør over 4 pct. af erhvervsstrukturen. Dermed har branchen ikke stor beskæftigelsesmæssig tyngde i regionen. Generelt har få kommuner under 50 arbejdspladser. Dette skyldes, at der findes en eller flere bankfilialer i de store byer. Kendetegnende er det også, at de resterende bank- og finansieringsfunktioner koncentreres i de større byer og i hovedstadsområdet, som følge af den regionale arbejdsdeling inden for branchen. Finansierings- og forsikringsbranchen siden 1996 Fra 1996 til 2008 er antallet af arbejdspladser i branchen steget med 15,7 pct. i Østdanmark, hhv. 16,5 pct. i Hovedstaden og 9,9 pct. i Sjælland. Væksten i Sjælland har været under landsgennemsnittet på 13,1 pct. Samlet er der skabt arbejdspladser i Østdanmark i den 14-årige periode, af dem i Hovedstaden og 562 i Sjælland. Koncentrationen er øget i Hovedstaden og særligt kommunerne Gentofte (128,5 pct.) Brøndby (106,3 pct.) og Hillerød kommune (122,7 pct.) har oplevet over en fordobling i antallet af arbejdspladser. I Sjælland er det kun Roskilde kommune (133,4 pct.), som har haft en ligeså markant fremgang. Finansierings- og forsikringsbranchen også ramt af lavkonjunkturen Første fase efter konjunkturomslaget betød, at der fra 2008 til 2010 forsvandt arbejdspladser eller 7,6 pct. på to år i Østdanmark. I Hovedstaden blev der nedlagt arbejdspladser svarende til, 6,7 pct. af det samlede antal, mens der i Sjælland var en nedgang på 13,9 pct. eller 869 færre arbejdspladser over den toårige periode. Faldet i Sjælland har været stort og kan til dels tilskrives krakket i Roskilde bank i Her mistede Roskilde en stor arbejdsplads inden for finansierings- og forsikringsbranchen. Lavkonjunkturen har dermed øget den geografiske koncentration inden for finansiering og forsikring i kommunerne i og omkring København. I Hovedstaden er de eneste kommuner, som har oplevet vækst fra 2008 til 2010 Ballerup (5,7 pct.), Gladsaxe (18,3 pct.) og Herlev kommune (1,9 pct.). De kommuner, som har oplevet den mest markante tilbagegang i pct., er Ishøj kommune (53 pct.) og Albertslund kommune (31 pct.). I Sjælland har Greve kommune (18,9 pct.) oplevet fremgang sammen med Ringsted kommune (1,8 pct.). Faxe kommune har i samme periode haft den største nedgang på 19,6 pct., mens Roskilde kommune har haft et fald på 19,0 pct. 71

71 Nedgangen fortsatte i Sjælland efter 2010 mens Hovedstaden oplever fremgang For et samlet Østdanmark ser udviklingen ud til at være vendt i anden fase. Antallet af arbejdspladser er fra 2010 øget med 0,9 pct., hvilket skyldes vækst i Hovedstaden på 2,2 pct. Hele landet har haft en nedgang på 1,0 pct. i samme periode. Sjælland har derimod fortsat en markant nedgang i anden fase på hele 10,3 pct., og der er yderligere nedlagt over 500 arbejdspladser. Der er tegn på, at konjunkturomslaget har omorganiseret branchen yderligere ved at nedlægge relativt flest arbejdspladser i Sjælland. Faldet har været mindre i Hovedstaden, og der ses en hurtigere vending i anden fase end i Sjælland. Dermed er koncentrationen øget yderligere. På langt sigt forventes branchen at øge antallet af arbejdspladser På mellemlangt sigt, frem til 2014 forventes branchen at øge antallet af arbejdspladser i Østdanmark med 1,0 pct. Først efter 2014 og frem til 2020 forventes branchen at stige igen. Dermed forventes udviklingen at følge den generelle udvikling i økonomien. Fremskrivningerne for hele perioden fra 2010 til 2020 viser, at der i Østdanmark kan forventes vækst på over 12 pct. Hovedstaden, hvor størstedelen af arbejdspladserne er placerede, forventes at opleve størst fremgang med en vækst på omkring arbejdspladser. Sjælland kan i samme periode forvente en fremgang på over 600 arbejdspladser. 72

72 8.7 Ejendomshandel og udlejning Arbejdspladserne inden for ejendomshandel og udlejning er spredt i hele Østdanmark og har derfor mindre betydning for den lokale beskæftigelse. Siden 1996 er branchen steget med 26,5 pct. i Østdanmark. I første fase af lavkonjunkturen er udviklingen i antal arbejdspladser stagneret. Både Hovedstaden og Sjælland har oplevet et lille fald. Fremgang på 4,0 pct. i anden fase. Størst fremgang i Sjælland, hvor branchen steg med 7,1 pct. Branchen synes kun i mindre grad berørt af konjunkturomslaget, og de kommende år forventes yderligere fremgang på over 15 pct. i begge regioner. Der var arbejdspladser inden for ejendomshandel og udlejning i Østdanmark i 2010, hvilket svarer til 50 pct. af det samlede antal arbejdspladser i hele landet af arbejdspladserne i Hovedstaden og i Sjælland. Figur viser, at branchen er mest specialiseret i København by med en specialiseringsgrad på 1,5. De resterende landsdele har alle en specialiseringsgrad på 1 eller derunder. Branchen ejendomshandel og udlejning udgør mellem 1-3 pct. af erhvervsstrukturen i samtlige kommuner i Østdanmark. Der kræves lokal tilstedeværelse og derfor ses en spredt erhvervsstruktur, som kun er koncentreret i enkelte kommuner og særligt København by, hvor der må antages at ligge administration for de større virksomheder, som er specialiserede inden for branchen. Figur 8.7.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen ejendomshandel og udlejning i ,5 1 1,1 1,2 0,9 0,9 1,0 0,9 0,9 0,9 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I enkelte kommuner som Frederiksberg i Hovedstaden samt Lolland og Solrød i Sjælland udgør branchen 3 pct. af den lokale erhvervsstruktur. 73

73 I Hovedstaden har Frederiksberg kommune den højeste SG med en værdi på 2,3, mens København kommune har en SG på 1,5. I Sjælland har Lolland kommune den højeste SG på 2,0 mens Solrød kommune har en SG på 1,9. Kort 8.7.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen ejendomshandel og udlejning i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,5% 0,1% 4,0% 16,5% Hovedstaden ,0% 1,6% 3,4% 16,2% Sjælland ,4% 5,2% 7,1% 17,5% Hele landet ,6% 0,1% 5,6% 18,7% Tabel : Antal arbejdspladser inden for ejendomshandel og udlejning, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til

74 Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Ejendomshandel og udlejning er steget markant på Lolland fra 1996 til 2008 Fra 1996 til 2008 er antallet af arbejdspladser inden for ejendomshandel og udlejning steget. I Østdanmark er der kommet flere arbejdspladser, hvilket svarer til 26,5 pct. Stigningen i regionerne hver for sig har været på omtrent samme niveau med 26,0 pct. i Hovedstaden svarende til arbejdspladser og 28,4 pct. svarende til arbejdspladser i Sjælland. Der er under arbejdspladser i alle kommuner undtagen Frederiksberg og København kommuner, og derfor har branchen generelt lav beskæftigelsesmæssig tyngde lokalt. I Hovedstaden har Gentofte kommune haft den største stigning og skabt 486 arbejdspladser, hvilket svarer til en stigning på 109,5 pct. I Sjælland er antallet i Lolland kommune steget mest med 456 arbejdspladser eller 237,5 pct. pga. et lavt udgangspunkt i Beskæftigelsen stagnerede efter konjunkturomslaget Fra 2008 til 2010 er udviklingen stagneret. Der er kun kommet 20 ekstra arbejdspladser, som dækker over, at der i Hovedstaden er skabt 265 arbejdspladser, mens der er nedlagt 245 arbejdspladser i Sjælland. Udviklingen har været varieret, og flere kommuner i Østdanmark har øget antallet af arbejdspladser, mens andre har tabt arbejdspladser. Ejendomshandel og udlejning skabte arbejdspladser i anden fase Stagnationen fra første fase er afløst af en stigning på 4,0 pct. i anden fase i Østdanmark. Hovedstaden står for en vækst på 3,4 pct., mens antallet i Sjælland er steget med 7,1 pct. Samlet er der skabt ca. 800 arbejdspladser i Østdanmark i anden fase. Vækst forventes allerede fra 2012 Branchen forventes allerede fra 2012 at øge antallet af arbejdspladser i Østdanmark. Frem til 2020 forventes yderligere 16 pct., eller næsten arbejdspladser inden for ejendomshandel og udlejning, og branchen forventes at vokse efter en længere periode med stagnation. I Hovedstaden forventes en stigning på over 16 pct., svarende til nye arbejdspladser. I Sjælland forventes en lidt højere vækst på over 17 pct., hvilket vil betyde yderligere 800 arbejdspladser i regionen i

75 8.8 Erhvervsservice Erhvervsservice har været i stor fremgang i Østdanmark fra 1996 til størst i Sjælland. I den første fase efter konjunkturomslaget har Østdanmark oplevet et fald på 6,6 pct. i antal arbejdspladser. Begge regioner har oplevet et fald, som dog har været størst i Sjælland. Faldet er fortsat i den anden fase i Sjælland, mens Hovedstaden i samme periode har øget antallet af arbejdspladser. Udviklingen i Østdanmark efter konjunkturomslaget ligner udviklingen for resten af landet. De kommende år forventes vækst på 10 pct. i Østdanmark, hvilket er en anelse svagere end forventningerne til hele landet. Branchen erhvervsservice er stor og udgør en stor andel af den lokale erhvervsstruktur i alle kommunerne. Der er arbejdspladser i Østdanmark, hvoraf de er i Hovedstaden, og de er i Sjælland. Erhvervsservice dækker over flere former for virksomhedsservice. Virksomheder inden for erhvervsservice tilbyder service til andre virksomheder i form af f.eks. rådgivning, forskning og udvikling og konsulentydelser, eller mindre vidensintensive serviceydelser som f.eks. rengøring, rejsebureauer og operationel service. Branchen har stor betydning for den samlede beskæftigelse i Østdanmark. Det ses af figur der viser, at branchen er specialiseret i Hovedstaden. Samtidig ses, at alle landsdelene undtagen Bornholm har en specialiseringsgrad over 1,0. I Sjælland er det kun Østsjælland, der er specialiseret med en specialiseringsgrad på 1,1. Figur 8.8.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen erhvervsservice i ,2 1,3 1,4 1,2 1,2 1,1 1 0,9 0,7 0,8 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland 76

76 I Hovedstaden har Rudersdal kommune den højeste SG med en værdi på 2,3, mens Lyngby- Taarbæk kommune har en SG på 1,8. I Sjælland har Roskilde og Greve kommune begge en SG på 1,5. Kort 8.8.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen erhvervsservice i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,9% 6,6% 0,2% 10,5% Hovedstaden ,1% 6,2% 1,1% 10,8% Sjælland ,8% 8,5% 3,8% 9,1% Hele landet ,3% 6,7% 0,4% 11,3% Tabel 8.8.1: Antal arbejdspladser inden for erhvervsservice, udvalgte år 1996 til Uvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til

77 Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner, henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. I Hovedstaden har Københavns kommune den største koncentration af arbejdspladser inden for erhvervsservice. De kommuner, som har en andel over 12 pct. af erhvervsstrukturen, er alle kommuner omkring København. I Rudersdal udgør erhvervsservice 22 pct., 18 pct. i Lyngby- Taarbæk kommune og 17 pct. i Gentofte. I Sjælland har ingen kommuner en andel over 11 pct. Roskilde og Greve kommune har en andel på 11 pct., mens Sorø, Solrød, Lejre og Køge kommuner alle har en andel på 10 pct. Stor vækst fra 1996 til konjunkturomslaget i 2008 øget regional koncentration Ses der på udviklingen fra 1996 til 2008 har erhvervsservice haft en markant vækst i antallet af arbejdspladser i Østdanmark på 42,9 pct. svarende til I Hovedstaden har væksten været på 40,1 pct. svarende til arbejdspladser, mens Sjælland har haft vækst på 55,8 pct. svarende til arbejdspladser. Erhvervsservice hårdt ramt i Sjælland i første fase efter konjunkturomslaget Efter konjunkturomslaget har erhvervsservice ligesom de fleste andre brancher oplevet nedgang. I Østdanmark faldt antallet af arbejdspladser med 6,6 pct. Nedgangen er på niveau med hele landet, som endte på 6,7 pct. i første fase. I Hovedstaden faldt antallet med eller 6,2 pct. Nedgangen har været mindre end hele landet, og regionen er dermed kommet bedre igennem krisens første fase. Sjælland mistede i den første fase arbejdspladser svarende til 8,5 pct. Dermed ser konjunkturomslaget ud til at have ramt erhvervsservice hårdest i Sjælland. Hovedstaden er også kommet bedst gennem krisens anden fase I anden fase er nedgangen vendt til en mindre fremgang på 0,2 pct. i Østdanmark. Vendingen skyldes en stigning på 1,1 pct. i Hovedstaden, som har øget antallet af arbejdspladser med over I Sjælland er nedgangen fortsat, og der er efter 2010 forsvundet yderligere 3,8 pct. svarende til ca arbejdspladser. Erhvervsservice forventes i fremgang de kommende år Virksomhederne inden for branchen har kunder i Danmark og udlandet, som er afhængige af, at andre virksomheder har behov for de serviceydelser, de tilbyder. Dermed er branchen afhængig af fremgang i den generelle økonomi. Frem til 2020 forventes den samlede erhvervsservice branche at vokse med ca. 10 pct. i Østdanmark. Derved forventes over nye arbejdspladser i 2020, hvilket sender beskæftigelsen over niveauet inden konjunkturomslaget i 2008, hvor branchen var på sit højeste. Fremskrivningerne viser, at Hovedstaden og Sjælland begge kan forvente en stigning på ca. 10 pct. Dermed forventes væksten i Østdanmark at være lavere end for hele landet. 78

78 8.8.1 Rådgivningsvirksomhed Branchen indeholder arbejdspladser inden for advokatvirksomhed, revision, arkitektvirksomhed, rådgivende ingeniører og virksomhedskonsulenter. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Rådgivning mv., udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,3% -4,9% 15,6% Hovedstaden ,8% -4,8% 15,7% Sjælland ,2% -5,2% 15,2% Hele landet ,7% -5,5% 18,4% Koncentration af rådgivningsvirksomheder omkring København I Østdanmark var der i arbejdspladser inden for rådgivning. I Hovedstaden var der arbejdspladser, mens der var arbejdspladser i Sjælland. Væksten i Østdanmark har været større end resten af landet og vidner om, at branchen har gode betingelser her. I Hovedstaden er der en klar koncentration af arbejdspladser omkring København og kommunerne nord for. I Rudersdal kommune udgør branchen 14 pct. af erhvervsstrukturen, 13 pct. i Lyngby-Taarbæk og 10 pct. i Gentofte, 9 pct. i Hørsholm og 8 pct. i Allerød. Derimod udgør rådgivning mindre end 1 pct. af erhvervsstrukturen i Tårnby og Ishøj kommuner. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen rådgivning i ,5 1,5 1,5 1,5 1,3 1 0,7 0,6 0,9 0,7 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland 79

79 I Hovedstaden har Rudersdal kommune den højeste SG med en værdi på 4,0, mens Lyngby- Taarbæk kommune har en SG på 3,7. I Sjælland har Ringsted kommune en SG på 1,0 mens Roskilde kommune har en SG på 0,9. Af bilag 26 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. I Sjælland vægter rådgivning under 3 pct. i samtlige kommuner. Kommunerne Roskilde, Greve, Køge og Ringsted er de kommuner, hvor rådgivning har størst betydning for den lokale erhvervsstruktur med omkring 3 pct., mens Faxe, Lolland, Slagelse og Odsherred alle er under 2 pct. Koncentrationen i og omkring København er et udtryk for, at branchen er afhængig af at være lokaliseret tæt på de funktioner, der er tilstede i hovedstaden. Rådgivningsbranchen anvendes ofte af virksomheder i andre brancher til at udføre rådgivningsopgaver. Derfor er det naturligt, at denne type arbejdspladser er koncentreret der, hvor arbejdspladserne er tættest. Stærk vækst historisk inden for rådgivning Inden for rådgivning er antallet af arbejdspladser steget med 38,3 pct. i Østdanmark fra 1996 til 2008 hhv. 37,8 pct. i Hovedstaden og 41,2 pct. i Sjælland. Dermed blev der skabt arbejdspladser i Østdanmark, hvoraf var i Hovedstaden i Sjælland. Mindre fald end i hele landet i første fase efter konjunkturomslaget Branchen oplevede nedgang på arbejdspladser eller 4,9 pct., fra 2008 til Branchen faldt mindre end hele landet, som faldt med 5,5 pct. Hovedstaden fik den mindste nedgang med 4,8 pct. svarende til arbejdspladser, mens Sjælland mistede 5,2 svarende til 435 arbejdspladser 29. Det begrænsede fald kan skyldes, at mere vidensintensive brancher, der anvender og køber rådgivningsydelser, har vist sig at være robuste over for konjunkturudsving. Fremgang inden for rådgivning frem til 2020 Fremskrivningen viser, at branchen kan forvente vækst på omkring 15 pct. indtil Derved forventes underbranchen i 2020 at nå et stykke over niveauet i 2008, og over nye arbejdspladser kan forventes skabt i Østdanmark af dem kan forventes i Hovedstaden, og over kan forventes i Sjælland. Hele landet forventer en stigning på over 18 pct., hvilket er en anelse mere end Østdanmark. 29 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter

80 8.8.2 Forskning og udvikling Forskning og udvikling (F&U) er en branche, der indeholder F&U-baserede virksomheder, hvor særligt de store virksomheder kan have en F&U afdeling, der varetager de forskningsbaserede aktiviteter. Branchen dækker både over offentlige og private virksomheder. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Forskning og udvikling, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,8% -0,9% 15,3% Hovedstaden ,2% -0,3% 15,5% Sjælland ,0% -3,8% 14,3% Hele landet ,1% 2,9% 16,9% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Forskning og udvikling er koncentreret omkring vidensinstitutionerne i Østdanmark Inden for forskning og udvikling ses en koncentration omkring Hovedstadsområdet. Branchen har arbejdspladser i Østdanmark, fordelt på i Hovedstaden og i Sjælland. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen forskning og udvikling i ,6 2 2,0 1 1,3 1,5 0,9 1,2 1,0 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn 0,0 Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland 0,2 I Hovedstaden har Rudersdal kommune den højeste SG med en værdi på 4,1, mens Høje Tåstrup kommune har en SG på 3,7. I Sjælland har Roskilde kommune den højeste SG på 5,3 mens Køge kommune har en SG på 1,1. 81

81 Af bilag 27 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. På trods af branchens begrænsede antal arbejdspladser har branchen stor betydning i Hovedstaden. Flere af regionens styrkepositioner som Cleantech og Life Science er F&U intensive og er afhængig af F&U for at kunne skabe innovative produkter og løsninger og dermed sikre, at de er konkurrencedygtige og kan bevare deres position på det globale marked. Københavns kommune har med arbejdspladser inden for forskning og udvikling den største koncentration i hele landet. Dette skal ses i sammenhæng med de mange vidensinstitutioner lokaliseret i hovedstaden. De kommuner som har de højeste andele af den lokale erhvervsstruktur er Høje-Taastrup og Rudersdal, som har hhv. 635 og 670 arbejdspladser - over 2 pct. af den lokale erhvervsstruktur. Af figuren ovenfor ses, at specialiseringen er høj i Hovedstaden særligt i København med en specialiseringsgrad på 2,0. Interessant er det, at Østsjælland er den landsdel, der er mest specialiseret med en specialiseringsgrad på 2,6. Det skyldes den store koncentration i Roskilde kommune. Markant mindre vækst i Sjælland end i resten af landet I Sjælland er der relativt færre arbejdspladser inden for forskning og udvikling og enkelte kommuner har slet ingen arbejdspladser. Derimod er der en klar koncentration i Roskilde kommune hvor der findes arbejdspladser inden for branchen. Den høje koncentration hænger bl.a. sammen med Roskilde universitet og forskningscenteret Risø, som er lokaliseret her. Køge kommune har 174 arbejdspladser og Slagelse kommune 159. Væksten er næsten udelukkende sket i Hovedstaden, hvor antallet af arbejdspladser er steget med hele 67,2 pct. Her er det især Københavns kommune og kommunerne omkring København, som har oplevet en markant fremgang. Et eksempel er Høje Taastrup, som har øget antallet af arbejdspladser inden for forskning og udvikling med 585 fra 14 til 599. Kun Købehavn har skabt et større antal arbejdspladser (se evt. bilag 42). Sjælland har haft svag vækst og er med en stigning på 5,0 pct. steget mindre end alle andre regioner i landet. Den største stigning har Køge kommune stået for. Her er var der i 1996 ingen arbejdspladser inden for forskning og udvikling, mens der i 2008 var 229. Roskilde kommune som i 1996 havde over arbejdspladser har i perioden haft en nedgang på 7,9 pct., og mistet 113 arbejdspladser, hvilket er medvirkende til, at Sjælland ikke har fulgt den generelle udvikling i landet. København og omegn tiltrækker flest arbejdspladser inden for forskning og udvikling Udviklingen viser klart, at de fleste arbejdspladser i Østdanmark skabes i København og omegn. Den svage udvikling i Sjælland hænger sammen med nærheden til København, som tiltrækker mange af de vidensintensive arbejdspladser, fordi rammebetingelserne er særligt gunstige i hovedstaden. Ligeledes har Hovedstadens universitetshospitaler en stor andel af arbejdspladserne inden for F&U. 82

82 Forskning og udvikling styrede uden om krisen i Østdanmark Antallet af arbejdspladser inden for forskning og udvikling faldt kun med 0,9 pct. eller 93 arbejdspladser i Østdanmark fra 2008 til I Hovedstaden var faldet på 0,3 pct. eller 22 arbejdspladser, mens der i Sjælland forsvandt 3,8 pct. eller 71 arbejdspladser. I hele landet oplevede branchen en stigning på 461 arbejdspladser, hvilket svarer til 2,9 pct. Udviklingen efter konjunkturomslaget viser, at branchen er robust for konjunkturudsving, fordi videreudvikling af produkter og viden er vigtig for virksomheder. Krisen har betydet, at der er sket en regional omfordeling af arbejdspladser inden for forskning og udvikling, hvor koncentrationen i Østdanmark er blevet mindre ift. resten af landet 30. Markant stigning i antallet af private arbejdspladser Deles der op på private og offentlige arbejdspladser inden for forskning og udvikling, ses der en markant stigning blandt de private arbejdspladser, som i Østdanmark går fra 606 til fra 1996 til Udviklingen skal bl.a. forklares ved et stigende fokus på forskning og udvikling blandt private virksomheder, men samtidig også omklassificering, som det er sket med Risø i Sjælland. Her blev ca. 250 offentlige arbejdspladser omklassificeret til private arbejdspladser. Hvis der fokuseres på forskellen mellem offentlige og private arbejdspladser fra 2008 til 2010, er de offentlige arbejdspladser steget med 7,3 pct. i Østdanmark, mens de private arbejdspladser er reduceret med 8,9 pct. Dermed tyder udviklingen på, at private virksomheder også har måttet reducere antallet af arbejdspladser inden for forskning og udvikling efter konjunkturomslaget. Brug for mere fokus på forskning og udvikling de kommende år i Østdanmark Fra 2010 til 2020 forventes forskning og udvikling at stige med over 15 pct. i Østdanmark. Derved forventes over nye arbejdspladser inden for forskning og udvikling i Østdanmark i Størst stigning forventes inden for de private arbejdspladser, som forventes at stige med 18 pct., mod 12 pct. i de offentlige arbejdspladser. Næsten af dem forventes i Hovedstaden og over 200 i Sjælland. På trods af øget fokus på forskning og udvikling forventes mindre fremgang sammenlignet med resten af landet. Dermed kan der være behov for at styrke indsatsen fremadrettet. 30 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter

83 8.8.3 Videnservice Videnservice består af servicevirksomheder, der tilbyder videnintensive serviceydelser. Det kan være løsninger til f.eks. finansielle ydelser, it, teknologisk service, kreativ kommunikation og viden. Arkitekter, rådgivende ingeniører, revision, bogføring, advokatvirksomhed samt reklame- og analysebureauer er de mest normale typer inden for denne branche. Videnservice virksomhederne er vigtige for andre virksomheders innovation og udvikling, da de bidrager med ny viden og innovation til andre videnservice virksomheder samt fremstillings- og industrivirksomhedernes vækst og udvikling. Mange virksomheder har ikke selv eksport, men lever af at sælge input eller tjenesteydelser til andre virksomheder, der eksporterer. En del af det fald, vi har set i den indenlandske omsætning efter konjunkturomslaget, kan således indirekte tilskrives vigende efterspørgsel i udlandet. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Videnservice udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,5% -9,0% 7,3% Hovedstaden ,3% -9,8% 6,2% Sjælland ,5% -3,1% 14,5% Hele landet ,8% -9,3% 8,0% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen videnservice i ,0 1,1 1,3 1 0,5 0,7 0,8 0,4 0,5 0,5 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har København og Gentofte kommuner begge en SG på 2,1. I Sjælland har Sorø kommune den højeste SG på 1,9 mens Solrød kommune har en SG på 0,9. 84

84 Af bilag 29 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Videnservice har begrænset beskæftigelsesmæssig tyngde Branchen videnservice har arbejdspladser i Østdanmark hhv i Hovedstaden og i Sjælland. Med undtagelse af Sorø kommune (2 pct.) er det kun i kommunerne omkring København, at branchen udgør mere end 1 pct. af den lokale erhvervsstruktur. Videnservice er vokset med 39,5 pct. i Østdanmark, hvilket hovedsageligt skyldes, at branchen er vokset med 42,3 pct. i Hovedstaden, mens den er vokset med 21,5 pct. i Sjælland. Derved er der skabt arbejdspladser i Hovedstaden mod 374 i Sjælland. Også her er der sket en koncentration af arbejdspladser i Hovedstaden. Konjunkturomslaget har påvirket de mere videntunge arbejdspladser som videnservice I Østdanmark havde videnservice i 2010 mistet 9,0 pct. eller af det samlede antal arbejdspladser fra Hovedstaden oplevede det største fald på 9,8 pct., svarende til at arbejdspladser blev nedlagt. Sjælland oplevede i samme periode en nedgang på 3,1 pct., eller 66 arbejdspladser. Dermed har konjunkturomslaget haft størst konsekvens for udviklingen i Hovedstaden 31. Videnservice er ikke kommet så godt i gang efter konjunkturomslaget, idet omsætningen stadig ikke har formået at vokse i modsætning til mange andre brancher. Den samlede omsætning holdes hovedsageligt nede af vigende omsætning for arkitekter og rådgivende ingeniører. At netop disse videnservice erhverv har svært ved at komme i gang igen efter krisen hænger i høj grad sammen med, at der ikke er kommet gang i byggeriet endnu 32. Videnservice forventes at vokse de kommende år I Østdanmark forventes videnservice at øge antallet af arbejdspladser med næsten 1.200, eller over 7 pct. Af dem forventes næsten 900 arbejdspladser skabt i Hovedstaden, svarende til 6 pct., mens ca. 300 eller 14,5 pct., forventes skabt i Sjælland. Dermed forventes Sjælland at få størst vækst de kommende år. 31 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

85 8.8.4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Denne branche er mindre videnintensiv men udgør over 40 pct. af arbejdspladserne inden for erhvervsservice. Branchen består foruden rejsebureauer og rengøring, af arbejdspladser indenfor ejendomsservice og vikarbureauer samt udlejning af materiel og i vagt- og sikkerhedsbranchen inden for den operationelle service. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,7% -8,2% 6,2% Hovedstaden ,0% -7,2% 6,6% Sjælland ,1% -11,3% 4,6% Hele landet ,1% -8,1% 6,6% Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til 87. Arbejdspladserne inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service er spredt i Østdanmark Branchen dækker over den mindre videnbaserede del af erhvervsservice og havde i arbejdspladser i Østdanmark. Af dem er placeret i Hovedstaden og i Sjælland. Branchen har størst betydning i Albertslund kommune, hvor denne type arbejdspladser udgør 11 pct. af erhvervsstrukturen. Alle andre kommuner har mellem 3 pct. og 7 pct. af sine arbejdspladser inden for denne branche. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen rengøring mm i ,1 1,2 1,0 1,2 1,2 1,0 0,9 1,1 1,0 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland 86

86 Branchen er mere spredt end de andre brancher under erhvervsservice og giver bedre mulighed for at finde beskæftigelse lokalt. I Hovedstaden har Albertslund kommune den højeste SG med en værdi på 2,4, mens Ishøj kommune har en SG på 1,6. I Sjælland har Greve kommune den højeste SG på 1,5 mens Solrød kommune har en SG på 1,4. Af bilag 28 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Stor stigning de senere år inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Samlet blev antallet af arbejdspladser øget med 46,7 pct. fra 1996 til 2008 svarende til Af dem blev 38,0 pct. svarende til arbejdspladser skabt i Hovedstaden, mens Sjælland havde en stigning på 81,1 pct. svarende til flere arbejdspladser. Stor fremgang afløst af nedgang efter konjunkturomslaget Konjunkturomslaget har medført en markant nedgang i antallet af arbejdspladser særligt i Sjælland. Samlet oplevede branchen en nedgang på 8,2 pct. svarende til arbejdspladser fra 1996 til Af dem var lokaliseret i Hovedstaden som oplevede et fald på 7,2 pct., og de resterende lokaliseret i Sjælland, hvor 11,3 pct. af det samlede antal arbejdspladser er nedlagt 33. Den samlede omsætning for erhvervsservice trækkes netop op af fremgangen i omsætningen inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, som har haft en ganske pæn stigning i anden fase 34 Frem til 2020 forventes næsten nye arbejdspladser Fremskrivninger viser, at der kan forventes næsten flere arbejdspladser i Østdanmark i Derved forventes en samlet vækst på over 6 pct. For Hovedstaden forventes en stigning over 6 pct., hvilket svarer til en stigning på over nye arbejdspladser i I Sjælland forventes en mindre stigning på 4-5 pct., hvilket svarer til omkring 700 arbejdspladser. Udviklingen i Østdanmark forventes på samme niveau som hele landet. 33 Data for udviklingen på underbrancheniveau er ikke tilgængelig efter Derfor er udviklingen i anden fase ikke medtaget her, men formodes at følge den generelle trendvending som kan identificeres efter Dansk Industri: Branchekonjunkturanalyse efterår

87 8.9 Offentlig administration, undervisning og sundhed Offentlig administration mm. har stor betydning for den lokale og regionale beskæftigelse. Antallet af arbejdspladser har været stigende de senere år fra 1996 til I den første fase er væksten fortsat, og der er skabt arbejdspladser i det offentlige i den periode. Modsat næsten alle andre brancher falder antallet af arbejdspladser i offentlig administration mm. i anden fase med 1,5 pct. - størst fald i Sjælland. På kort sigt forventes yderligere nedgang eller stagnation, mens der på den lange bane forventes vækst i hele Østdanmark. Stigningen forventes størst i Hovedstaden. Der er arbejdspladser i den offentlige sektor som dækkes af branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. Dermed er næsten hver tredje arbejdsplads i Østdanmark inden for den offentlige sektor. Hovedstaden har af arbejdspladserne, mens de resterende er placeret i Sjælland. De offentlige arbejdspladser er spredt på samtlige landsdele og er ikke meget specialiseret i nogen landsdele. Specialiseringsgraden er mindst i Hovedstaden, hvor København og omegn har en specialiseringsgrad på 0,8. Figur 8.9.1: Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen offentlig adm. mm. i ,0 1,0 1,1 1,0 0,9 1,1 1,2 1,1 1,2 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden er en stor del af arbejdspladserne placeret i København, hvor centraladministrationen, universiteterne og flere hospitaler er placerede. I alt er der arbejdspladser inden for denne branche, som udgør 33 pct. af erhvervsstrukturen i kommunen. I Hovedstaden har Hillerød kommune den højeste SG med en værdi på 1,3, mens Frederiksberg kommune har en SG på 1,3. I Sjælland har Sorø kommune den højeste SG på 1,4, mens Næstved kommune har en SG på 1,3. 88

88 Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Kort 8.9.1: Andel og antal af arbejdspladser inden for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,7% 3,6% 1,5% 11,2% Hovedstaden ,2% 4,3% 0,8% 13,1% Sjælland ,0% 1,9% 3,3% 6,6% Hele landet ,1% 3,7% 1,5% 10,1% Tabel 8.9.1: Antal arbejdspladser inden for offentlig administration mm. udvalgte år 1996 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til

89 De kommuner, hvor offentlig administration, undervisning og sundhed har stor betydning for den lokale erhvervsstruktur, er Hillerød (45 pct.) og Frederiksberg (44 pct.). Det, der kendetegner disse byer er, at der er både hospitaler, regional administration og uddannelsesinstitutioner udover kommunale services som ældrepleje og børnepasning. Derudover har Herlev med 44 pct. en stor andel af de lokale arbejdspladser inden for denne branche. I de københavnske omegnskommuner er andelen af job i den offentlige sektor mindst. I Sjælland udgør offentlig administration, undervisning og sundhed 46 pct. af erhvervsstrukturen i Sorø, 42 pct. i Næstved og Slagelse og 43 pct. i Vordingborg og Guldborgsund kommuner. Specialiseringsgraden er mellem 1,2 og 1,4 for de fem kommuner, og kendetegnende ved disse byer er, at de er gamle købstæder med en tradition som centre for regional administration, uddannelsesinstitutioner og kommunal service. En offentlig sektor som har været i vækst historisk set Fra 1996 til 2008 er antallet af arbejdspladser inden for offentlig administration mm. steget med arbejdspladser i Østdanmark, svarende til 5,7 pct. I Hovedstaden kom der i perioden 5,2 pct. svarende til nye arbejdspladser, mens der i Sjælland blev skabt 7,0 pct. svarende til arbejdspladser. Næsten alle kommuner har oplevet fremgang i antallet af arbejdspladser i denne periode og offentlig administration, undervisning og sundhed er vigtig for den lokale erhvervsstruktur og beskæftigelsesmuligheder i kommunen. Flere arbejdspladser inden for de offentlige erhverv fra 2008 til 2010 I første fase efter konjunkturomslaget fra 2008 til 2010 har udviklingen inden for offentlig administration mm. været positiv, og antallet af arbejdspladser i Østdanmark er steget med 3,6 pct. Stigningen har været størst i Hovedstaden, hvor antallet er steget med eller 4,3 pct. I Sjælland har der været vækst på eller 1,9 pct. Dermed har branchen ikke fulgt den generelle erhvervsudvikling i første fase, hvor mange arbejdspladser er forsvundet i næsten alle brancher. Modsatrettet trend fortsætter i anden fase fald i begge regioner At udviklingstrenden er vendt fra første til anden fase efter konjunkturomslaget gælder også for de offentlige erhverv. Af tabel fremgår, at branchen efter 2010 har oplevet nedgang på 1,5 pct. i Østdanmark, svarende til arbejdspladser. Faldet er fordelt på i Hovedstaden eller 0,8 pct., og i Sjælland eller 1,5 pct. Nedgangen viser, at de offentlige erhverv er begyndt at nedlægge arbejdspladser som følge af den økonomiske afmatning. Nedskæringerne i anden fase skyldes budgetstramninger for en lang række offentlige erhverv, som derfor er nødsaget til at indskrænke. De seneste tilpasninger inden for det offentlige har betydet, at arbejdspladser er blevet nedlagt efter 2010, og større besparelser på det offentlige forbrug kan have yderligere konsekvenser for den offentlige sektor. 90

90 De kommende år forventes øget vækst i den offentlige sektor Frem til 2020 forventes antallet af arbejdspladser at vokse inden for offentlig administration, undervisning og sundhed med 11,2 pct. i Østdanmark hhv. 13,1 pct. i Hovedstaden og 6,6 pct. i Sjælland. De nedskæringer, der har ramt de offentlige erhverv, er endnu ikke indarbejdet i fremskrivningerne. Derfor kan fremskrivningerne vise sig at være for optimistiske, hvis der forsat afskediges medarbejdere i den offentlige sektor på kort sigt. Beskæftigelsesregionens overvågning viser på nuværende tidspunkt ingen tegn på vækst på kort sigt. Derimod er der tegn på, at antallet af arbejdspladser skal reduceres yderligere inden en evt. fremgang i Østdanmark. Der forventes et yderligere fald i begge regioner, inden der igen skabes arbejdspladser inden for den offentlige sektor Offentlig administration, forsvar og politi Offentlig administration, forsvar og politi udgør en stor del af den samlede beskæftigelse i Østdanmark Af bilag 30 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i I Hovedstaden er de kommuner, der har de højeste andele af arbejdspladserne København med 10 pct. og Allerød med 12 pct. I Sjælland er kommunerne Slagelse med 12 pct. og Vordingborg med 11 pct., de kommuner der har flest arbejdspladser inden for offentlig administration, forsvar og politi. For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag Antallet af arbejdspladser i branchen er faldet historisk med 14,6 pct. fra 1996 til 2008 i Østdanmark. Sjælland har mistet flest arbejdspladser. Under konjunkturomslaget var der et mindre fald på 1,0 pct. i Østdanmark, hhv. 1,3 pct. i Hovedstaden, mens Sjælland stadig havde vækst på 0,1 pct. Fremskrivningerne viser, at der frem mod 2020 forventes fremgang på ca. 12 pct. i Østdanmark. Hovedstaden forventes at få vækst på ca. 14 pct., mens Sjælland kan forvente vækst på over 6 pct Undervisning Undervisning er koncentreret i byer med uddannelsesinstitutioner efter grundskole Ses der på undervisning, er der store variationer mellem kommunerne. Uddannelsesinstitutioner er ofte placerede sammen i større byer, og i Hovedstaden har undervisning størst betydning for den lokale erhvervsstruktur i Ishøj kommune (17 pct.) og Frederiksberg kommune (17 pct.). I Sjælland er det kommunerne Sorø med 13 pct., Roskilde med 11 pct. og Holbæk med 11 pct., hvor undervisning har størst betydning for den lokale erhvervsstruktur. For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag Af bilag 31 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i De senere år er antallet af arbejdspladser inden for undervisning steget med 7,8 pct. i Østdanmark. I Hovedstaden har der været en stigning på 8,2 pct., mens Sjælland er steget med 6,9 pct. Hele landet er steget med sammenlagt 8,6 pct. 91

91 Under konjunkturomslagets første fase frem til 2010 steg branchen yderligere med 4,9 pct. I Hovedstaden med 5,4 pct. og med 3,8 pct. i Sjælland. Hele landet steg med 4,9 pct. Fremskrivningerne viser, at der frem til 2020 kan forventes yderligere vækst på 5,5 pct. for Østdanmark som helhed, hvor Hovedstaden kan forvente vækst på over 8 pct., mens Sjælland kan forvente nedgang på næsten 2 pct Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet er koncentreret omkring de store hospitalsbyer Fordelingen af arbejdspladser inden for sundhedsvæsenet viser, at der naturligt nok, er arbejdspladser i samtlige kommuner pga. muligheden for at komme til læge, tandlæge osv. I de kommuner, der huser de regionale sygehuse, har branchen størst betydning for de lokale beskæftigelsesmuligheder. I Hovedstaden udgør sundhedsvæsenet 27 pct. af arbejdspladserne i Herlev kommune. I Glostrup er andelen 19 pct., i Hvidovre og Hillerød er den 16 pct., mens den er 11 pct. i Glostrup. I Sjælland er det sygehusene i Næstved og Roskilde, som med andele på hhv. 12 og 11 pct. af den lokale erhvervsstruktur har stor betydning. For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag Af bilag 32 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i Antallet af arbejdspladser inden for sundhedsvæsenet er steget med 11,7 pct. fra 1996 til 2008 i Østdanmark. Væksten har været lidt større i Sjælland med en stigning på 12,3 pct. sammenlignet med 11,5 pct. i Hovedstaden. Under lavkonjunkturens første fase steg antallet af arbejdspladser med 4,0 pct. i Østdanmark svarende til arbejdspladser. Størstedelen blev skabt i Hovedstanden som steg med 4,8 pct., mod 2,1 pct. i Sjælland. Frem til 2020 forventes et øget antal arbejdspladser på over 20 pct. i Østdanmark og Hovedstaden. Sjælland forventes at få en endnu større stigning på over 30 pct. Resultatet af fremskrivningerne skyldes en forventning om øget behov for sundhedsvæsenet som følge af en aldring af befolkningen Sociale institutioner Sociale institutioner har størst betydning for den lokale beskæftigelse i Sjælland. De sociale institutioner indeholder arbejdspladser i Østdanmark, hvoraf er placeret i Hovedstaden og i Sjælland. De sociale institutioner dækker over bl.a. børnepasning, og ældrepleje og er således lokalt placeret. For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommunerne, henvises til de kommunespecifikke bilag Af bilag 33 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af omstruktureringerne inden for sundhedsvæsenet og den nye sygehuslokalisering i Østdanmark er ikke medtaget i fremskrivningerne. For en nærmere gennemgang henvises til analysen De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark, udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 92

92 I denne branche er antallet steget med 15,7 pct. fra 1996 til 2008 i Østdanmark. I Hovedstaden steg branchen med 12,7 pct., mens Sjælland havde vækst på 21,9 pct. Under konjunkturomslaget fortsatte fremgangen, og antallet af arbejdspladser i Østdanmark steg med yderligere 5,0 pct. Stigningen var størst i Hovedstaden, som steg med 6,9 pct., mens Sjælland steg med 1,3 pct. Ift. de andre brancher inden for det offentlige forventes en mere begrænset vækst på 6,9 pct. i Østdanmark de kommende år. Stigningen kommer fra Hovedstaden, som forventes at vokse med ca. 10 pct., mens Sjælland forventes at have samme niveau i 2020 som i dag. 93

93 8.10 Kultur, fritid og anden service Antallet af arbejdspladser inden for kultur og fritid mm. er steget i Østdanmark. Sjælland har haft størst vækst siden 1996, men er stadig på et lavt niveau ift. Hovedstaden. Efter konjunkturomslaget er stigningen i antallet af arbejdspladser stagneret i Østdanmark. I Sjælland har der været et lille fald, mens der har været en lille stigning i Hovedstaden fra 2008 til I anden fase er faldet i Østdanmark blevet udbygget pga. et fald i Hovedstaden. Branchen har udviklet sig stærkere i Østdanmark end i de andre regioner i landet. Frem til 2020 forventes denne udvikling at vende, således at udviklingen i Østdanmark vil være svagere end i de andre regioner. Der er job indenfor kultur, fritid mm. i Østdanmark. I Hovedstaden er der arbejdspladser og i Sjælland. Det omfatter bl.a. museer, kulturhuse, scener og biblioteker, frisører, organisationer og foreninger. Koncentrationen af arbejdspladser er størst i København, hvor branchen udgør 8 pct. af samtlige arbejdspladser og af figur fremgår, at København By har en specialiseringsgrad på 1,6 pct. Flere kommuner i Hovedstaden har en større andel arbejdspladser inden for denne branche. I København udgør branchen 8 pct. af den lokale erhvervsstruktur, og den har med arbejdspladser en stor andel af regionens samlede antal. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen kultur, fritid mm. i ,6 1,1 1,2 1 0,9 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Sjælland har branchen størst lokal betydning i Stevns kommune. Her udgør branchen 6 pct. af den samlede erhvervsstruktur. 94

94 I Hovedstaden har Københavns kommune den højeste SG med en værdi på 1,7, mens Dragør kommune har en SG på 1,6. I Sjælland har Stevns kommune den højeste SG på 1,3, mens Solrød kommune har en SG på 1,1. Kort : Andel af arbejdspladser inden for branchen kultur, fritid og anden service i 2010 ift. samlet antal arbejdspladser i den enkelte kommune. Antal (sep.) 2020 Ændring i procent (sep.) Østdanmark ,5% 0,3% 1,1% 5,6% Hovedstaden ,8% 0,6% 1,3% 4,8% Sjælland ,2% 3,3% 0,0% 8,7% Hele landet ,6% 0,1% 0,9% 9,1% Tabel : Antal arbejdspladser inden for kultur, fritid og anden service, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Anm: Udviklingen i anden fase er egne beregninger pba. udviklingstrend fra DREAM. Se evt. bilag 3. Anm: Samlet opgørelse for alle kommuner, se bilag 36 til

95 Af kort fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Størst stigning i Sjælland fra 1996 Fra 1996 til 2008 steg antallet af arbejdspladser med 7,5 pct. i Østdanmark svarende til I Hovedstaden blev der i perioden skabt 6,8 pct. svarende til arbejdspladser, mens der blev skabt 10,2 pct. i Sjælland svarende til arbejdspladser. Nordsjælland havde i perioden en fremgang, som var langt over de andre landsdele. Her blev der alene skabt arbejdspladser. København og omegn var sammen med Bornholm de eneste landsdele med negativ vækst i den periode. Lille fald i antallet af arbejdspladser i Østdanmark efter konjunkturomslaget Fra 2008 til 2010 er antallet af arbejdspladser uændret for Østdanmark, mens Sjælland har oplevet et fald på 3,3 pct. og Hovedstaden en stigning på 0,6 pct. Nordsjælland, Østsjælland samt Vest- og Sydsjælland har alle haft nedgang, mens København og Københavns omegn har øget antallet af arbejdspladser i den periode. I resten af landet kan den samme stagnation identificeres inden for kultur, fritid og anden service som i Østdanmark. I anden fase er antallet af arbejdspladser faldet særligt i Hovedstaden Anden fase viser et yderligere fald på 1,1 pct., som skyldes, at Hovedstaden har haft et fald på 1,3 pct. Sjælland har derimod en flad udvikling i anden fase. Hele landet har haft et samlet fald på 0,9 pct., hvilket er en anelse mindre end Østdanmark. Kultur og fritid forventes at vokse de næste 10 år Frem til 2020 forventes igen flere arbejdspladser inden for kultur, fritid mm.. Samlet for Østdanmark forventes en stigning på 5,6 pct. Næsten dobbelt så stor i Sjælland som i Hovedstaden og samlet forventes over nye arbejdspladser. Set i forhold til resten af landet er udviklingen svagere end landsgennemsnittet. De andre regioner forventes at have næsten dobbelt så stor vækst som Østdanmark frem til

96 Kultur og fritid Branchen dækker over arbejdspladser inden for teater, musik og kunst, samt kultur og fritid. Tabel : Antal arbejdspladser inden for kultur og fritid, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,6% 0,9% 1,7% Hovedstaden ,3% 1,8% 2,1% Sjælland ,6% 3,2% 0,2% Hele landet ,8% 1,2% 0,7% Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til 87. Branchen har i arbejdspladser i Østdanmark, hvoraf de er placeret i Hovedstaden og i Sjælland. Af bilag 36 til 87 fremgår antallet af arbejdspladser for hver enkelt kommune i Østdanmark. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet, for branchen kultur, fritid i ,5 1,3 1 1,1 0,8 1,0 1,1 0,9 0,9 0,7 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Brøndby kommune den højeste SG med en værdi på 3,4, mens Furesø kommune har en SG på 2,0. I Sjælland har Guldborgsund kommune den højeste SG på 1,1 mens Greve kommune har en SG på 1,0. 97

97 Af bilag 34 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Antallet af arbejdspladser er steget med 24.6 pct. fra 1996 til 2008 i Østdanmark. I Hovedstaden steg branchen med 22,3 pct., mens Sjælland oplevede en fremgang på hele 35,6 pct. På landsplan steg branchen med 28,8 pct. i samme periode. Efter 2008 blev udviklingen bremset og antallet af arbejdspladser i Østdanmark inden for kultur og fritid steg kun marginalt med 0,9 pct. I Hovedstaden var der en stigning på 1,8 pct., mens Sjælland oplevede et fald på 3,2 pct. De kommende år forventes flere arbejdspladser inden for kultur og fritid service Frem til 2020 forventes antallet af arbejdspladser i branchen at falde med 1,7 pct. i Østdanmark svarende til over 400 arbejdspladser. Ca. 400 arbejdspladser forventes nedlagt i Hovedstaden, mens Sjælland kan forventes samme niveau i 2020 som i dag. Hele landet forventes samlet mellem nye arbejdspladser Anden service Branchen dækker over en type service erhverv som frisører, vaskerier, husholdninger, ansat medhjælp, reparation af husholdningsudstyr og andre typer serviceydelser. Tabel : Antal arbejdspladser inden for Anden service, udvalgte år 1996 til Udvikling fra 1996 til 2008, 2008 til 2010 samt 2010 til Antal Ændring i procent Østdanmark ,6% 1,0% 10,6% Hovedstaden ,0% 0,4% 9,8% Sjælland ,1% 3,3% 13,4% Hele landet ,4% 1,1% 14,6% Anm: Samlet opgørelse for alle landsdele og kommuner, se bilag 36 til 87. Branchen anden service har i arbejdspladser i Østdanmark, hvoraf de er placerede i Hovedstaden og i Sjælland. Af bilag 36 til 87 fremgår antallet af arbejdspladser for hver enkelt kommune i Østdanmark. Figur : Specialiseringsgrad opgjort på landsdele og regioner i Østdanmark ift. hele landet for branchen anden service i

98 2 1,7 1 1,1 1,2 1,0 0,7 0,8 0,9 0,9 1,0 0 Østdanmark Hovedstaden Sjælland København København og omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland I Hovedstaden har Københavns kommune den højeste SG med en værdi på 1,9, mens Dragør kommune har en SG på 1,8. I Sjælland har Stevns kommune den højeste SG på 1,7 mens Solrød kommune har en SG på 1,2. Af bilag 35 fremgår antallet af arbejdspladser i hver kommune i Østdanmark i For en nærmere gennemgang af specialiseringsgrader, antal arbejdspladser og udvikling inden for landsdele og kommuner henvises til de kommunespecifikke bilag 36 til 87. Antallet af arbejdspladser er faldet med 1,6 pct. fra 1996 til 2008 i Østdanmark. I Hovedstaden faldt branchen med 2,0 pct., mens Sjælland oplevede en tilbagegang på 0,1 pct. På landsplan blev branchen reduceret med 8,4 pct. i samme periode. Under konjunkturomslaget fortsatte nedgangen, og antallet af arbejdspladser i Østdanmark faldt med 1,0 pct. I Hovedstaden var nedgangen på 0,4 pct., mens Sjælland oplevede et fald på 3,3 pct. De kommende år forventes flere arbejdspladser inden for anden service Frem til 2020 forventes en fremgang på over 14 pct. i hele landet svarende til ca nye arbejdspladser. I Østdanmark forventes en stigning på ca. 10 pct., svarende til næsten arbejdspladser. Størstedelen af arbejdspladserne forventes skabt i Hovedstaden, men den største vækst i pct. forventes i Sjælland med en stigning på over 13 pct. 99

99 100