ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION
|
|
- Ulrik Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE RESOURCE FLOWS WASTE SECTOR EXPERT, NATIONAL EMISSION INVENTORY SECTION ON EMISSION MODELING AND ENVIRONMENTAL GEOGRAPHY (EMMI) DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS FREDERIKSBORGVEJ ROSKILDE AARHUS
2 FORSKNINGSPROGRAM - BÆREDYGTIGE RESSOURCE STRØMME Forskningsprogrammet leverer forskningsunderstøttet rådgivning af myndigheder, kommuner og andre interessenter og fokuserer specifikt på følgende temaer: Tema 1. Økosystemernes tjenester, fremtidens arealanvendelse og ressourceeffektivitet Tema 2. Udnyttelse og recirkulering af biomasseaffald fra landbrugsproduktion og husholdninger Tema 3. Udnyttelse af økosystem tjenester i havet - makroalger, muslinger og fiskeri
3 GRØN PRODUKTION DESIGNET TIL BESKYTTELSE AF MILJØ OG KLIMA Teknologier produkter serviceydelser Teknologieffektivitet mere for mindre Produkt biobaseret kontra fossilt baseret - produktkvalitet Serviceydelse Ressourceforvaltningsmodeller som understøtter bevarelse af økosystemers sundhed og tjenester
4 BÆREDYGTIG EFFEKTIVITET Ressource effektivitet (Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien) Mere produkt for mindre forbrug af ressourcer Adfærdsændringer hos producenter og forbrugere Teknologiforbedringer, Ændringer indenfor visse sektorer Økoeffektivitet - Økoinnovation Mindre ressourceforbrug, øget energieffektivitet, mindre emissioner Bæredygtig ressource effektivitet Biobaseret produktion fra økosystembevarende cirkulære ressourcestrømme (= grøn produktion) Tekniske nærrigsstofstrømme i closed loop systemer
5 GRØN PRODUKTION LINEÆR TILPASSET PRIMÆR GRØN Potential sustainable - self-supplying (self-feeding) - multifunctional circular production system Household waste Sludge Slurry Green/blue biomass Green Technologies Blue biomass production Biogas Ethanol Fertilizers Metal recovery Protein /other Agricultural soil ecosystem health and services N,P effluents Aquatic ecosystem health and services
6 TEMA 1. ØKOSYSTEMERNES TJENESTER, FREMTIDENS AREALANVENDELSE OG RESSOURCEEFFEKTIVITET RESSOURCER FOR MEGET OG FOR LIDT
7 BÆREDYGTIG RESSOURCE EFFEKTIVITET LCA udvidet med samfundsøkonomiske analyser systemgrænser bestemt af ressourcestrømmen/-ene Netværksanalyse til kvantificering og dimensionering af ressourcestrømmene kombineret med LCA til kvantificering af kvaliteten af input og output
8 NETVÆRKSANALYSE - ET REDSKAB TIL BÆREDYGTIG RESSOURCEFORVALTNING ØKOSYSTEMTJENESTER I SMARTE BYER Innovativ vandforvaltning brug af regnvand som ressource (1) Water Supplier, Public (2) Water Supplier, Private (3) Public Service (4) Households (5) Industry (6) Energy Production (7) Waste Water Treatment. I, Import; E, Export; D, Dissipativ Erstatning af drikkevand med regnvand Vandregulering fra en grøn infrastruktur - grønne tage - Grønne korridorer og bassiner I, Import E, Export; D, Dissipation Økosystem baserede tilgange til klimatilpasning - muligheder og konflikter i byområder [ØKOKLIM] Inddragelse af økosystemtjenesten vandregulering fra grønne tage [Netværksanalyse, kontaktperson: Marianne Thomsen, mth@dmu.dk; ØKOKLIM, kontaktperson: Marianne Zandersen, mz@dmu.dk]; Anne Jensen, ajen@dmu.dk]
9 DEN GRØNBLÅ STRUKTUR I BYOMRÅDER - ØKOSYSTEMTJENESTER I SMARTE BYER - 30 % eller næsten 900 km² af Storkøbenhavn er bebygget eller befæstet mens grønblå arealer omfatter omkring 37 % af regionen km² ikke er bebygget eller befæstet
10 DEN GRØNBLÅ STRUKTUR I BYOMRÅDER - ØKOSYSTEMTJENESTER I SMARTE BYER - Arealmæssige økosystemtjenester som fx retention af vand involverer private, industrielle såvel som offentligt ejede arealer og aktører - -Der er behov forskelligartede policy instrumenter til at skabe rammen om fremtidens ressourceforvaltning og økosystemtjenester i smarte byer - Økofors projektet ser på de infrastruktur og arealmæssige økosystemtjenester der kan realiseres fra en grønblå struktur i form af funktionerne: Naturkvalitet/biodiversitet, luftkvalitet og retention af regnvand [Økofors, kontaktperson: Gregor Levin, gl@dmu.dk]
11 TEMA 2. UDNYTTELSE OG RECIRKULERING AF BIOMASSEAFFALD FRA LANDBRUGSPRODUKTION OG HUSHOLDNINGER
12 ET STRATEGISK PROJEKT OM LOKALISERING AF BIOGAS Udgangspunkt: Policy mål for husdyrgødning Grøn vækst: op til 50% af husdyrgødningen skal bioforgasses i 2020 Anslået 50 kommuner skal finde plads til biogasanlæg Kriterier for lokalisering, fra NSTs biogassekretariat: Husdyrtæthed (og lokaliseringsplaner for store husdyrbrug) Transportveje Afstand til beboelse Bevaringsværdige landskaber og beskyttede områder naturgasledninger
13 RESSOURCESTRATEGIEN Her lægges vægt på større anvendelse af det organiske affald til biogas konvertering. Efterfølgende er det interessant at analysere scenarier for : potentielle lokaliteter for biogasanlæg, givet at substratet kan bestå af såvel husdyrgødning som organisk affald, Under kriterier for transportafstand og anlægstørrelser, Under hensyn til andre plantemaer Miljø- og energi effekter ift. en reference med udbringning og forbrænding, inkl. luftemissioner, energi og jordkvalitet
14 EKSEMPEL: RUMLIGE ASPEKTER Potentielle lokaliteter for biogasanlæg, jvf (kommuneplan 2013) Bedrifter i 15 km kørselsafstand på vej Hvilke emissionseffekter er der af denne transport, ift til udbringning Næste skridt: inddragelse af husholdningsaffald [Økoindustriel system analyse,: Marianne Thomsen, mth@dmu.dk; Miljøgeografi og policy analyse pfr@dmu.dk] 15
15 C I FORSKELLIGE BIOMASSE FRAKTIONER [Gg C, Kilde: Beregnet ud fra de nationale emissionsopgørelser, Malene Nielsen, Kajta Hjelgaard, Rikke Albrektsen, Steen Gyldenkærne, sgy@dmu.dk]
16 ENERGI OG RESSOURCEEFFEKTIVITET -RECIRKULERING AF FOSFOR I BIOFORGASSET BIOMASSE Household waste Sludge Slurry Green/blue biomass Innovative Technologies Biogas Fertilizers Metal recovery C p, biomasse medfører C Me/P, biomasse Agricultural soil ecosystem health and services øget produktkvalitet et spørgsmål om teknologier samt innovativ udvekslingen af ressourcestrømme imellem aktører [PEER project on improved resource flows between human and natural systems, Marianne Thomsen, mth@dmu.dk]
17 Tilbageførsel af nærringsstoffer og carbon til landbrugsjord Teknologi Produkt - Serviceydelse Hvordan får vi en langtidsholdbar udvikling i landbrugsjordenes C-indhold Fjernelse af den let omsættelige fraktion til energiformål Bibeholde/øge den svært nedbrydelige fraktion som jordforbedring Betydningen af forbehandling Termisk behandling - Bioforgasning Biogas og Biochar -Biogas og org. restprodukt Let nedbrydelig. pulje 100% recalcitrant C Mid. nedbrydelig. pulje Svær nedbrydelig. pulje Direkte udbringning af gylle: 65% let nedbrydeligt C, 45 % middel Udbringning af bioforgasset gylle: 85% middel nedbrydeligt C 15% svært nedbrydeligt C Biochar øger jordens evne til at opbevare næringsstoffer og herved mindske fx tab af N. Bioforgasset organisk materiale understøtter jordens biodiversitet idet det har et højere indhold af alfatiske funktionelle strukturer
18 KLIMA MITIGERING Udbringning af gylle, slam (bioforgasset sammen med husholdningsaffald) Hvilke krav skal der stilles til produkt og proces? En afvejning mellem mange formål For more info -
19 BÆREDYGTIG RESSOURCEEFFEKTIVITET Gødningsproduktkvalitet er central LCA/LCIA kan meget, men aldrig alene! Eutrofiering, Udtømning af fossile ressourcer og klima forandringer Tilbageførsel af overskydende nærringsstoffer fra grønt affald til jord Substitution af syntetiske med naturlige organiske gødningsprodukter Human, ferskvands-, marin- og terrestrisk (øko-) toksicitet Øget re-allokering af tekniske nærringsstoffer (kritiske såvel som tungmetaller) Ressourcestrømme og teknologi kombinationer er vigtige Tidshorisont for klima og miljøvurderinger er et afgørende punkt
20 RESSOURCESTRØMME PÅ TVÆRS AF SEKTORER EXTERNALITETER Niero et al., Comparative life cycle assessment of wastewater treatment in Denmark including sensitivity and uncertainty analysis, subm.
21 UNDGÅEDE SUNDHEDSOMKOSTNINGER SOM FUNKTION AF KVALITETEN AF GØDNINGSPRODUKTER Markedsværdi af handelsgødning er 12 kr/kg P Værdien af eksternaliteter forbundet med udbringning af organiske gødningsprodukter er per kg P på mellem 0.1 og 4 kr/kg P svarende til mellem 1 og 34 % af handelsgødningsværdien Pizzol, M., Smart, J.C.R., Thomsen, M, External costs of cadmium emissions to soil: a drawback of phosphorus fertilizers, subm.
22 JORDSYSTEMETS ØKOSYSTEMTJENESTER EU har identificeret flere trusler mod jordbundens biodiversitet og jordens økosystemtjenester og en EU-Jord temastrategien er under udarbejdelse. Jordens økosystemtjenester er forbundne: primærproduktion, fotosyntese, næringsstofkredsløb og vand cykling, er alle forskellige aspekter af de samme biologiske processer.
23 BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMFUNKTIONER Institut for Miljøvidenskab, AU, ( har stor erfaring i EU-projekter og deltager i 11 EU FP7-projekter og 1 Marie Curie ITN. Instituttets bidrager med integrerede analyser og modeller indenfor områderne: miljø mikrobiologi, bioteknologi og kemi, luftforurening og transport, emissioner og modellering, klimaforandringer, mitigering og tilpasning, livscyklus analyse, miljøøkonomi, sociologi og politisk analyse. ITN Trainbiodiverse FP7 EcoFINDERS FP7 OpenNess BESAFE Mette Termansen, mter@dmu.dk; Anne Winding, aw@dmu.dk 24
24 TEMA 3. UDNYTTELSE AF ØKOSYSTEM TJENESTER I HAVET - MAKROALGER, MUSLINGER OG FISKERI
25 MAKROALGE BIORAFFINERING MAB3, GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE Input: cultivation system (lines, buoys, water, nutrients, etc.) Input: boats, trucks fuels Input: construction and building materials, enzymes, energy and electricity, water Inputs Material and energy Product#1 Macroalgae cultivation and harvesting Algae Transport Algae MAB3 MacroalgaeBiorefinery Product#2 Transport and distribution of algae based Bioethanol, protein and value added products Output CO2eq Other outputs Emissions in air and water Output CO2eq Other outputs Emissions in air and water Output CO2eq Other output Emission in air, water and soil Output CO2eq Other output Emission in air, water and soil Seghetta et al., LCA study of the MAB3 biorefinery concept. Journal of Cleaner Production, (in prep.) System boundary
26 GRØN PRODUKTION FRA MAB3 PRELIMINARY MARGIN CALCULATION TEKNOLOGI - BIOINDUSTRI Price ( /kg) Weight Scenario Scenario Scenario Scenario (kg) 1 a 2 b 1 2 Wet algae Cost Value added products (Fucoidan) Ethanol Protein Income Amino acids Fertilizers Margin a Scenario 1: Price of macroalgae from Watson, L. and Dring, M., Business plan for the establishment of a seaweed hatchery & grow-out farm. Irish sea Fisheries Board, pp 41. b Scenario 2: Price of macroalgae from Michael Bo Rasmussen personal communication.
27 MAB3 ØKOSYSTEMTJENESTER GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE Include ecosystem services in LCA Carbon storage Climate mitigation Reduction of eutrophication Saccharina latissima min max GWP CO2 eq Min CO2eq Max Carbon content (g /kg dry weight) Nitrogen content (g / kg dry weight) CO2 assimilated (g / kg dry weight) N2O assimilated (g / kg dry weight) Total (g CO2 eq /kg algae dry weight) Et forsigtigt bud på den velfærdsøkonomiske gevinst: Økosystem services i form af N-fiksering og CO 2 optag i dyrkningsfasen svarer til 10-37% af prisen på råvaren [Møller, F. & Martinsen; L Socio-economic evaluation of selected biogas. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 231 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 62
28 GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE CIRKULÆRE RESSOURCESTRØMME OG ØKOSYSTEM SERVICES Factors to be considered to establish a cultivation of Laminaria digitata and Saccharina latissima in Denmark Seghetta, M., Bruhn, A., Carstensen, J., Hasler, B., Bastianoni, S. & Thomsen, M.
29 GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE NÆRRINGSSTOF FORVALTNINGSMODEL Balance and cycle of emissions of Nitrogen and Phosphorus in the Danish sea/freshwater. 21 Water districts Flow of N and P in 2012 Sources: Natural background Agriculture WWTP Rainwater Industry Scattered houses Fish farms Aquaculture Feedback: Retention Macroalgae growth
30 GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 ECOSYSTEM SERVICES - MITIGATION POTENTIAL NITROGEN Assimilated nitrogen from cultivation of 1km 2 of macroalgae Productivity 5 Mg DM / ha
31 GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 ECOSYTEM SERVICES - MITIGATION POTENTIAL PHOSPHORUS Assimilated Phosphorus from cultivation of 1km 2 of macroalgae Productivity 5 Mg DM / ha
32 GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE PRELIMINARY FINDINGS Cultivation In Danish waters nutrients are not a direct limiting factors for the algae growth Limiting factors for providing effective ecosystem services, i.e. recirculation of nutrients: Area available for cultivation macroalgae Productivity of cultivation site Potentiale for CO2 opsparing under dyrkning med samtidig reduktion af eutrofieringsniveau samt vandkvalitetsforbedring
33 FREMTIDENS BIOINDUSTRIER BIOTEKNOLOGIER-BIOPRODUKTER OG SERVICES Household waste Metal recovery Biogas Sludge Slurry Green/blue biomass Green Technologies Fertilizers Ethanol Protein /other Agricultural soil ecosystem health and services Blue biomass production N,P effluents Aquatic ecosystem health and services
34 BÆREDYGTIG RESSOURCEEFFEKTIVITET RENE PRODUKTER, MILJØ OG KLIMA FORBEDRINGER OG NATURBEVARELSE FRA CIRKULÆRE RESSOURCESTRØMME Lee, J, Pedersen, AB & Thomsen, M 2013, 'Framework for combining REACH and national regulations to obtain equal protection levels of human health and the environment in different countries - Comparative study of Denmark and Korea' Journal of Environmental Management, vol 125, s
35 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN MARIANNE THOMSEN
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE
Læs mereBÆREDYGTIG RESSOURCE EFFEKTIVITET
BÆREDYGTIG RESSOURCE EFFEKTIVITET 4. NOVEMBER ANDET MØDE I RÅDGIVNINGSPANELET FOR DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM
Læs mereRessourceeffektivitet og politikintegration
AARHUS UNIVERSITITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 14. JANUAR, 2013 Ressourceeffektivitet og politikintegration Pia Frederiksen, Sektionsleder; emissionsmodellering, ressourcer og miljøgeografi Institut
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereSTATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014
26. JUNI 2014 STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 DIREKTØR DCE Siden sidst, organisatorisk Ny rammeaftale med Miljøministeriet er underskrevet Ny rammeaftale med Grønlands Selvstyre er
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereBiogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereHavets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereMacroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereBioConcens: Biogas Socio-economy
NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mere»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi
»Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereDefinitionsgymnastik
Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mere85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november 2012. Fremtidens anvendelse af søterritortiet
85/15 Moving energy forward Charles Nielsen, Director R&D Kystdirektoratet 28. november 2012 Fremtidens anvendelse af søterritortiet June 2012 DONG Energy activities / Danish Energy consumption Danish
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereDanmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi
Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi Flemming Besenbacher Formand for regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi Bestyrelsesformand, Carlsberg A/S og Carlsbergfondet
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereBioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.
Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.th of March, 2014 Biogas is the most important bioenergy source in Schleswig-Holstein
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereFuture Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
Læs mereTOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereThomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?
Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereINTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY
INTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY UNIVERSITY 15 MARCH 2018 SENIOR RESEARCHER, HEAD OF CENTRE UNIVERSITY THEMATICAL CENTRES New strategical
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereStrategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis
Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Læs mereScreeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier
Miljøvurderingsdag 2011 Screeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier Anja Wejs, PhD stud. DCEA E-mail: wejs@plan.aau.dk Det Danske Center for Miljøvurdering 2011 Oplæggets
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereDanmark med 100% Vedvarende Energi
Broen til fremtiden - Årskonference Torsdag d. 24. okt. 2019 fra 9.00-15.00 i Radiorådssalen, Søborg Danmark med 100% Vedvarende Energi Henrik Lund, Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet 2019
Læs mereBrint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Læs mereOmstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet
Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg
Læs mereStrategic Enrolment Management
Strategic Enrolment Management Morton J. Mendelson, PhD Deputy Provost (Student Life and Learning) Senate Presentation March 25, 2009 Aim of Presentation Raise awareness about SEM Very brief report on
Læs mereInterreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur
Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur D. 3. maj 2017 Tobias von Platen-Hallermund Interreg 2014-2020 med DK-deltagelse og relevante prioriteter Grænseoverskridende programmer Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereNæste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme
Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme 4DH hvad og hvorfor Solvarme Solvarme I fjernvarmen Fremtidens fjernvarme Carsten Bojesen Afdeling for Energiteknik Aalborg Universitet 4. Generation
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs merePARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Læs mereForskningsbaseret undervisning i onlinekurser
Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Læs mereRessourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Læs mereHouse of Energy Energilagring. Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør
House of Energy 2016 - Energilagring Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør 1 Problemstilling(er) i energisystemet 20xx Energi, der kommer fra sol og vind
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereInnovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereBIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereCleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV
Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereMiljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology (acs@force.dk) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereLCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereEn bæredygtig fremtid kræver god kemi
En bæredygtig fremtid kræver god kemi DHI A/S & Biopeople Oktober 2019 Hanna Løyche Head of Public Affairs and Communication BASF A/S Nordic Baltic Agenda 1. Introduktion til BASF og bæredygtighed 2. Cirkulær
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereEt internationalt/eu perspektiv på cirkulær økonomi. Lars Fogh Mortensen, EEA Natur og Miljø 2019, 28. maj Nyborg Strand
Et internationalt/eu perspektiv på cirkulær økonomi Lars Fogh Mortensen, EEA Natur og Miljø 2019, 28. maj Nyborg Strand 3 pointer 1. FNs verdensmål har større betydning end forventet 2. Cirkulær økonomi
Læs mereEnergy-saving potential A case study of the Danish building stock. Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY
Energy-saving potential A case study of the Danish building stock Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Short and long term potentials Potential energy savings on short
Læs mere