Strategi for læring Daginstitution Torsted Maj maj 2017

Transkript

1 Strategi for læring Daginstitution Torsted Maj maj 2017 Pædagogisk team v/: Helle V Nielsen Annette Mathiasen Rebekka Ernstsen Berit Dam Rasmussen Frederik Heilmann Rikke Stobberup Ledelse: Merrith Grundahl Lars Steen Nielsen

2 Indholdsfortegnelse Kerneopgaven - Hvad siger loven... 4 Læreplanen skal endvidere tage højde for... 4 Børnemiljø... 4 Fælles for Horsens kommune - Styringsmodel for dagtilbud og skoler... 5 Vision... 5 Overordnede mål... 5 Daginstitution Torsted... 7 Det værdigrundlag vores arbejder bygger på... 7 Helhed... 7 Horsens kommune:... 7 Daginstitution Torsted:... 7 Resultat... 7 Horsens kommune:... 7 Daginstitution Torsted:... 7 Respekt... 8 Horsens kommune:... 8 Daginstitution Torsted:... 8 Kvalitet... 8 Horsens kommune:... 8 Daginstitution Torsted:... 8 Vores pædagogiske tilgang inddrager... 8 Inklusion... 8 Ressource syn... 8 Børns relationer... 9 Legen som læringsrum... 9 Samarbejdet med forældrene... 9 Sammenhæng i barnets liv... 9 Fysiske rammer... 9 Læringsgrundlag... 9 Definition af læring I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Det faglige personales rolle i en læreproces er: Definition af Anerkendelse Medarbejderens rolle Beskrivelse af processen i arbejdet med pædagogiske læreplaner via strategier for læring Tema og fokus af 25

3 Opgaven Tidsplan Videndeling og status på arbejdet med Strategi for læring SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring Evaluering - personale- og forældreperspektiv Evaluering - børneperspektiv Læreplanstemaerne jf. dagtilbudsloven inddrages generelt i det pædagogiske arbejde Barnets alsidige personlige udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger Social udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger Sprog, og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger, som er understøttet i Daginstitution Torsteds lokale sproghandleplan Krop og bevægelse og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger Natur og naturfænomener og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger Kulturelle udtryksformer og hvordan vi vil arbejde med det Definition Mål Sammenhæng Eksempler på tiltag/anbefalinger Litteraturhenvisninger af 25

4 Kerneopgaven - Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper (efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud). Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Temaer besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal ses som en del af, og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Børnemiljøarbejdet skal vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4 af 25

5 Fælles for Horsens kommune - Styringsmodel for dagtilbud og skoler Styringsmodellen skal understøtte tre principper for styring og ledelse i kommunens dagtilbud og skoler: 1. Fokus på resultater. 2. Øgede frihedsgrader i opgaveløsningen lokalt. 3. Få tydelige mål og resultatkrav relateret til kerneopgaven. Styringsmodellen indeholder tre styringsredskaber: 1. En budgettildelingsmodel, der understøtter den politiske prioritering af ressourceanvendelsen. 2. Et ledelsesgrundlag, der definerer ledelsesansvaret og ledelsesrummet. 3. Kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter, der fastsætter mål og resultatkrav inden for de politisk fastsatte målområder og følger op gennem kvalitetsmålinger. På udvalgsmødet i november 2013 besluttede Børne- og Skoleudvalget desuden de fire målområder, der skal fastsættes mål og resultatkrav med virkning fra 1. august 2014: Læring: Resultatmål for børnenes/elevernes læring. Trivsel: Resultatmål for børnenes/elevernes trivsel. Personlig mestring: Resultatmål for børnenes/elevernes personlige og sociale kompetencer. Samskabelse: Resultatmål for dagtilbuddenes og skolernes samskabelse med det omgivende samfund. Vision Et dagtilbud, hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder- og miljøer. Overordnede mål 1. At børn i dagtilbud er i kontinuerlig udvikling i forhold til deres alder og kompetencer med henblik på at udvikle deres almene dannelse, relationelle kompetencer, viden og kunnen. 2. At der er sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læring. At arbejdet med læring i dagtilbuddet sker på baggrund af en dynamisk læreplan, som er videns- og evidensbaseret og kommer til udtryk i en reflekteret pædagogisk praksis i eksperimenterende, dynamiske læringsmiljøer. 3. At det pædagogiske arbejde udføres af veluddannede medarbejdere, der besidder og kontinuerligt udvikler på deres relationelle, pædagogiske og didaktiske kompetencer, samt evnen til at lede læringsprocesser. 5 af 25

6 4. At dagtilbuddet i samarbejde med de enkelte forældrebestyrelser har udviklet en strategi for, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med forældreinddragelse som en metode til at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. 5. At dagtilbuddet har udviklet en evalueringskultur, der bygger på systematik, videndeling og målrettet læring med henblik på, at udvikle effekten af den pædagogiske praksis. 6 af 25

7 Daginstitution Torsted Malurt med 13 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, Sirius med 28 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, Neptun med 28 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn og Østerhåb med plads til 100 børnehavebørn. Vores Strategi for læring vil afspejle et udsnit af vores arbejde og hvad vi laver. Den er et aktivt værktøj til udvikling af vores pædagogiske arbejdsmetoder. Et værktøj hvor SMTTE modellen bliver brugt som standardmodel i alle temaer. Metoderne og den pædagogiske praksis er konkret og tager afsæt i hverdagspædagogikken. I arbejdes der med temaer der er besluttet i pædagogisk team. Grupperne/teams ne/afdelingen udarbejder et årshjul med udgangspunkt i, hvordan og hvornår, hvert tema passer ind i børnegruppens udviklingsniveau, planlægning, årstidsrytme mm. Der arbejdes typisk med flere læringsmål på en gang. Al materialet bliver lagt på børneintra i samlemappen Strategi for læring. Personale og forældre har adgang til mappen via vores hjemmeside. Det værdigrundlag vores arbejder bygger på Daginstitution Torsteds værdigrundlag er funderet i Horsens kommunes værdier som består af fire overordnede værdier: Helhed Horsens kommune: Vi vil arbejde helhedsorienteret og tværgående og fremstå som én enhed. Vi vil, som kommunal virksomhed, udvise forståelse og ansvarlighed overfor hinanden og det øvrige lokalsamfund. Daginstitution Torsted: Vi skaber helhed på tværs af vores 4 afdelinger via vores Strategi for læring, hvor vi videndeler og reflekterer på vores pædagogiske praksis. Vi arbejder sammen om, at skabe helhed og gode resultater for børnenes trivsel, læring og mestring bl.a. gennem fælles planlægning af pædagogiske tiltag på tværs af afdelingerne. Resultat Horsens kommune: Vi vil arbejde resultatorienteret og effektivt for at videreudvikle en handlekraftig og økonomisk sund kommune og for at sikre et højt serviceniveau. Daginstitution Torsted: Vi skaber resultat, hvor livsglæde for børn og voksne er nøgleord. Vi vægter et trygt fællesskab, hvor børnene har mulighed for at opleve meningsfuldhed, og har lyst til at udvikle egne potentialer. Vi understøtter børnenes forudsætninger for, at blive robuste, livsduelige og kan indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber. 7 af 25

8 Respekt Horsens kommune: Vi vil møde borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger med respekt og åbenhed og vil sikre troværdighed i alle handlinger. Daginstitution Torsted: Vi skaber respekt ved at vise tillid, hjælpsomhed og åbenhed. Vi er bevidste om vores fælles ansvar for, at alle børn og forældre skal føle sig værdsat og respekteret. Kvalitet Horsens kommune: Vi vil levere ydelser af højest mulig kvalitet og god service gennem professionelt arbejde og kompetent kommunikation. Daginstitution Torsted: Vi skaber kvalitet ved, at møde hinanden med en anerkendende, inkluderende og empatisk tilgang. Vi er bevidste om betydningen af den gode kommunikation og fælles forståelse hvor refleksion, information og dialog er nøgleord. I det pædagogiske arbejde er personalet målrettet og ressourcetænkende, og der arbejdes vidensbaseret med børnenes læring. Vores pædagogiske tilgang inddrager Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger, medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i social inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressourcesyn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. 8 af 25

9 Børns relationer Fra forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Vi ved, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning viser, at forældrene har stor betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Der arbejdes lokalt med inddragelse af forældre i forhold til læring. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Daginstitution Torsted har beskrevet, hvordan vi arbejder med gode overgange i barnets liv. Fysiske rammer Vi sikrer inspirerende og smukke rammer hvor der skabes rum i rummene Udvikling At vi tænker i muligheder og ressourcer med fokus på det vi ønsker, med de muligheder vi har. At vi er aktive medskabere af udviklingen på børneområdet. Læringsgrundlag Forskning viser, at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 9 af 25

10 Definition af læring Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdningseller værdiændring i et menneske. Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder, fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: o Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. o Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. o Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige personales rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guide og bekræfte børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone (NUZO). Definition af Anerkendelse Er en væremåde og en tilstand, som lykkes i momenter, det er ikke en metode. Er en grundlæggende holdning til en anden person, der bygger på et ligeværdigt møde. Betyder at vi møder børnene ligeværdigt og som mennesker, der er unikke og har en værdi i sig selv Omhandler bl.a. at vi giver barnet/en anden person ret til at have sin egen oplevelse, Jeg giver dig retten til at have dine egne erfaringer og oplevelser. Jeg 10 af 25

11 behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn (citat). Omhandler at have positive forventninger til barnet. Er med til at styrke det enkelte barns identitet. Gennem anerkendende relationer kan barnet føle sig set, hørt og forstået. Medarbejderens rolle Vi ønsker, at skabe anerkendende relationer til børnene i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at vi i personalegruppen er bevidste om vores egen voksen-rolle i institutionen. At vi påtager os voksenansvaret. Vi ønsker, at være tydelige voksne, der er i stand til at sætte grænser for os selv, at tage ansvar for os selv, og være troværdige i vores handlinger. At vi er empatiske og lyttende overfor børnene, og respekterer dem som betydningsfulde i fællesskabet. At vi kan fungere som rollemodeller for børnene, og være kompetente til at indgå i anerkendende relationer med børnene og andre voksne i hverdagen. I daginstitutionerne vil der typisk være følgende læringsrum: Aktiviteter der er voksenstyrede med fokus på processerne: fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner: fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i huset: fx børns egne lege, undersøgelser, afprøvninger m.m. Beskrivelse af processen i arbejdet med pædagogiske læreplaner via strategier for læring Ledelsen og pædagogisk team evaluerer på det forgange år, reviderer materialet og beslutter temaer for det kommende år. Forældrebestyrelsen drøfter principper for arbejdet i maj Principperne skal herefter inddrages i gruppernes årshjul for maj 2016 maj I 2017 vil bestyrelsen drøfte principperne i april sådan, at de kan inddrages i den overordnede strategi for læring. Ressourceteamet og så vidt muligt en rep. fra ledelsen, deltager i medarbejdergruppernes årsplanlægning i forbindelse med overvejelser omkring pædagogiske sammenhænge, læringsmål, tiltag, tegn og effekter de vil se, samt evaluering og dokumentation. En repræsentant fra gruppen/afdelingen aftaler deltagelsen med ressourcepædagogen/rep. fra ledelsen. Der er lavet en fast dagsorden til gruppernes årsplanlægningsmøder. Formålet med den skriftlige SMTTE med evaluering og dokumentation til afrapportering, skal ses dels som et pædagogisk arbejdsredskab, dels som materialet ledelsen skal bruge til dagtilbuddets årlige kvalitetsrapport. 11 af 25

12 Tema og fokus Tema 1.Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus Samling af børnegrupper 2.Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: 3.Børn i dagtilbud opnår færdigheder Inddrag vores lokale sproghandleplan - Sprog: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Sproglige færdigheder 4.Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Relateret til projektet "Kom ud i dag": Fokus er frit (input vedr. tilgangen tilegnes på workshopdagen i september) 5.Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Medskaber af relationer børnene i mellem Opgaven 1. Hver afdeling beslutter og fordeler selv, hvordan der skal arbejdes med de 5 temaer i egen afdeling. 2. Hver afdeling beslutter og fordeler selv, hvordan fokusområderne indarbejdes i et årshjul. 12 af 25

13 3. Alle grupper afholder et årligt heldagsmøde på 6 timer med årsplanlægning, hvor de ud fra dagorden forholder sig skriftligt til de 5 temaer, der skal arbejdes med det kommende år. Dagsorden findes bagerst i dette materiale. 4. Hver afdeling skal udarbejde 1 skriftlig SMTTE for hvert af de 5 temaer. Denne SMTTE skal lægges på Børneintra i samlemappen Strategi for læring, der er tilgængelig for forældrene via hjemmesiden. 5. Der udarbejdes undervejs evaluering for hvert tema. Formålet med evalueringerne er, at have fokus på hvad der virker, og hvad vi herigennem er lykkedes med, og hvad der ikke virker, og hvad vi derfor skal holde op med /ændre på. 6. SMTTE N skal evalueres og dokumenteres. SMTTEN og evalueringerne, (personale- og forældre/børne evaluering), udgør afrapporteringen til pædagogisk team samt ledelsen. Denne SMTTE skal fortsat lægges på Børneintra i samlemappen Strategi for læring, der er tilgængelig for forældrene via hjemmesiden. Tidsplan Årsplanlægningsmøderne ligger fra medio maj til senest september. Pædagogisk team mødes i marts for at drøfte og beslutte det kommende års temaer. Afrapportering skal ske senest den på Børneintra i samlemappen Strategi for læring. Pædagogisk team gennemgår og drøfter herefter de forskellige SMTTE'r. Videndeling og status på arbejdet med Strategi for læring Der afholdes 2 årlige møder for alle fastansatte og studerende i hhv. efterår og i maj (dato og form meldes ud på Børneintra). På mødet i maj inviteres forældrebestyrelsen, hvor personalerepræsentanter dokumenterer deres SMTTE. Til mødet inviteres vores kontaktpolitiker og dagtilbudschef. Arbejdet med Strategi for læring skal løbende drøftes på gruppernes stuemøder. Arbejdet med Strategi for læring skal være et punkt på minimum hver andet p-møde, og vil fremgå på den faste dagsorden. Forældrene kan følge arbejdet med Strategi for læring for de enkelte stuer/grupper på hjemmesiden, og ved dialog med medarbejderne i afdelingerne. Den samlede Strategi for læring offentliggøres på hjemmesiden. 13 af 25

14 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Indrag vores lokale sproghandleplan - Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Relateret til projektet Kom ud i dag : Fokus: Frit fokus (input vedr. tilgangen tilegnes på workshopdagen i september) Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Afdeling: Hvilket tema arbejdes der med: Gruppe: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. (De pædagogiske læreplaner, som findes i dette materiale, kan evt. give inspiration til beskrivelsen af sammenhæng). Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Konkret pædagogisk praksis 14 af 25

15 Tidsplan Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Tegn Hvilke tegn vil I gerne se? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Børn - herunder børn i udsatte positioner Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej?; Brug stuemødet til evaluering). Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på mål hvad så I der skete, og hvilken effekt havde det? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) Personale Forældre 15 af 25

16 Evaluering - personale- og forældreperspektiv Vælg relevante hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Hvilken effekt havde det? 16 af 25

17 Evaluering - børneperspektiv Vælg relevante hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? 17 af 25

18 Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? Tegninger? Hvilken effekt havde det? Læreplanstemaerne jf. dagtilbudsloven inddrages generelt i det pædagogiske arbejde. 18 af 25

19 Læreplanstemaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a. når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser, både egne og andres Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil hjælpe børnene til at indgå i relationer, ved at tage udgangspunkt i hverdagsrutiner og fællesaktiviteter. Vi vil ud fra principperne om anerkendende pædagogik møde børnene med respekt, og stræbe efter at optræde som gode rollemodeller for børnene i dagligdagen. Vi vil arbejde med vejledt deltagelse. Det vil vi gøre gennem hverdagspraksis f.eks. ud fra planlagte aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Vi vil være anerkendende i samværet med børnene. Vi kan bruge forskellige metoder bl.a. trin for trin, NUZO, pædagogisk bagdør (se endvidere i bogen 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud, DCUM/Dansk Center for Undervisningsmiljø en metodehåndbog.) Vi vil tage barnets perspektiv og hjælpe med at italesætte dets følelser og behov. Vi vil arbejde ud fra et ressourcesyn og fortælle den gode historie om og til barnet. Vi vil være nærværende og fordybe os sammen med børnene og give dem ro og opmærksomhed. Vi vil tale positivt om både børn og voksne og opfordre forældrene til at gøre det samme. Social udvikling og hvordan vi vil arbejde med det Definition 19 af 25

20 Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Det er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil arbejde med differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi vil gøre det ved at strukturere og organisere processerne så børnene får optimal læring og mestring i de grupper, de indgår i. Vi vil opmuntre til hjælpsomhed blandt børnene. Vi vil gøre det ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden fx via hjælpevenner, garderobevenner mm. Og omkring vores hverdagsrutiner fx dække bord sammen og aktiviteter hvor de skal samarbejde. Vi vil guide børnene i konflikter ved at hjælpe dem med at afkode og sætte ord på egne og andres følelser og give dem plads til at forklare sig (og sine handlinger). Vi vil være undersøgende i forhold til om den pædagogiske praksis skaber unødvendige konflikter. Vi forholder os til, om det kræver ændring af praksis. Vi vil gøre brug af metoden pædagogisk bagdør, således alle har mulighed for at deltage i de strukturerede aktiviteter. Vi vil hjælpe børnene med at indgå i relationer, som kan give mulighed for at der opstår venskaber. Vi vil inddrage forældrene, så de har mulighed for at støtte op om relationerne. Gennem dialog og ved at sætte fokus på det børnene er optagede af, vil vi tale med dem om hverdagen i institutionen, få dem til at sætte ord på det der er godt, og det de gerne vil have anderledes. Vi vil arbejde med organisering, struktur og genkendelighed. Vi vil give hverdagsrutiner tid og opmærksomhed i vores pædagogiske overvejelser. Sprog, og hvordan vi vil arbejde med det 20 af 25

21 Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflekterer ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til, at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet kan bruge det samme ord i forskellige kontekster; derved erfares sproget i udvikling og bliver meningsfuldt både for barnet og dets omgivelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsproget gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer styrker barnets mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Sproget styrker børnenes forståelse af sig selv og omverdenen. Eksempler på tiltag/anbefalinger, som er understøttet i Daginstitution Torsteds lokale sproghandleplan Personalet sætter ord på situationer og ting, og hjælper derved børnene til at udvikle deres ordforråd. Personalet er opmærksomme på den børnerettede samtale, og de ca. 5 turtagninger. Personalet bruger åbnende spørgsmål, der inviterer til samtale. Arbejder med skriftsprog, eksempelvis i form af ordkort. Brug ord der giver mening for børnene. Lege med sproget ved at rime og lave vrøvleord. Brug læseleg som metode, og præsenter forskellige former for litteratur for børnene. Både gamle eventyr og nyt litteratur. Brug sange og sanglege. Brug materialet Hit med Lyden Gør jer overvejelser over hvilke børn der kan profitere af hinanden, og lav små differentierede grupper. Vær opmærksom på at nuancere sproget, således børnenes ordbibliotek udvikles. Inddrag forældrene så meget som muligt i hvordan, og med hvad, der arbejdes på gruppen. 21 af 25

22 Tag afsæt i sprogvurderingerne når der planlægges sprogtiltag på gruppen. Drøft altid sprogvurderingerne, når de er lavet, på et stuemøde. Giv forældrene tilbagemeldinger på resultatet af sprogvurderingerne. Brug sprogvejlederne ved behov. Anvend vores lokale sproghandleplan, OG den webbaserede for Horsens Kommune: Handleplanforsprogogskriftsprog.com Brug sprogvejlederne til sparring og vejledning. Krop og bevægelse og hvordan vi vil arbejde med det Definition Kroppens motorik og sanser støtter barnets muligheder for at tilegne sig erfaringer, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Vi lærer gennem kroppen. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Eksempler på tiltag/anbefalinger Tilrettelægge læringsmiljøer og muligheder for børnene der sikrer at de kan udfolde sig kropsligt i mange sammenhænge i hverdagen. Guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde Planlægge fysiske aktiviteter ude og inde i egne lokaler og ved brug af bl.a. de faciliteter vi har i de forskellige afdelinger og i lokalområdet. Arbejde med fokus på sundhed, tale om sund mad ved måltiderne mm. Arbejde med kroppen og kroppens funktioner. Arbejde med at udforske og undersøge nærmiljøet gennem kropslig formåen. Dagligt lege bevægelseslege fx på ture, legepladsen, ved samling. Introducere og lege månedens leg. Være gode rollemodeller som bruger rummet omkring os, er nærværende, og som møder børnene hvor de er og følge deres spor 22 af 25

23 Tilstræbe, at alle oplever fællesskabsfølelse. Dette udvikler deres selvværd, selvfølelse, sociale- og sproglige kompetencer og sansebearbejdning. Natur og naturfænomener og hvordan vi vil arbejde med det Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barnets kropslige udfordringer, dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop, sjæl og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil arbejde med at skabe læringsmiljøer ude og inde så børn kan udforske og undersøge naturen Vi vil arbejde med årstiderne Vi vil eksperimentere med naturens materialer Vi vil undersøge livet i naturen Vi vil arbejde med ture ud af huset, og på legepladsen i både store og små grupper. Vi vil understøtte børnenes nysgerrighed efter at forstå og undersøge naturen, finde insekter, lytte til fuglestemmer m.m. Vi vil snakke om hvad vi finder, ser, hører, lugter, mærker og kan smage på i naturen. Vi vil følge børnenes spor for herved at gøre dem nysgerrige og motiverede. Eventuelt at fortsætte med nærmere fordybelse og undersøgelse (via opslagsbøger og internet). Vi vil være bevidste om vores egen rolle (foran, ved siden af, bagved). Samtidig vil vi fokusere på spontan eller planlagt videndeling. Viden kan besiddes på forhånd, men kan også erhverves sammen med børnene. Vi vil have det sjovt, og på den måde fremme børnenes glæde ved naturen. Vi vil være positive overfor oplevelser i uderummet. Uanset vind og vejr. Vi vil have og tage tid til at udforske og eksperimentere. 23 af 25

24 Vi vil fungere som rollemodeller, og udvise interesse og nysgerrighed i uderummet. Både verbalt og kropsligt. Kulturelle udtryksformer og hvordan vi vil arbejde med det Definition Børnene skaber ofte deres egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Børn leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når børn møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres børnene Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver enkeltvis og i grupper, et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, for mangfoldighederne i levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kultur, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af. De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og støtte deres muligheder i livet. Eksempler på tiltag/anbefalinger Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, jul, påske, skabe betydningsfulde traditioner i deres dagligdag hos os, m.m. Vi vil lære børnene om andre kulturer ved at have fokus på forskellige traditioner, mad, flag m.m. Vi vil tilbyde børnene adgang til PC og andre digitale medier Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer: ler, papir, stof, udklædning, maling m.m. Vi vil have fokus på, hvor vi hænger billeder og anden inspiration for børnene, det skal være for børnene. Vi vil have fokus på det æstetiske børnemiljø. Vi vil lave musik, teater, kunstudstillinger og andre tiltag der kan fremme børns muligheder for udtryksformer Vi vil lave aktiviteter der understøtter samarbejde mellem børn fx fælles maleri, billeder hvor alle kan byde ind med noget til det fælles Støtte børnene i selvskabende æstetiske læreprocesser. 24 af 25

25 Litteraturhenvisninger Bente Jensen: Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud. VIDA- statusrapport 2 (2011) Pernille Hvid Relationer blandt børn og børnefællesskaber i Dagtilbud/ Dansk center for Undervisningsmiljø. dcum.dk>børnemiljø>relaterede artikler Bent Hansen Inklusion i Daginstitutioner- UC viden UC viden> files> BA_Incl. Sir Edward Melhuish og Konstantinos Petrogiannis Early Childhood Care and Education Forlag: Tayler og Francis Ltd. Kvalitet i dagtilbud Af Bl. Andre. Ole Henrik Hansen Grundbog i dagtilbudspædagogik Forlag: Dafolo Den Ultimative Formel: For effektive læreprocesser. Steen Larsen ISBN: af 25