SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Transkript

1 Afdeling: Østerhåb Udfyldt af gruppe: Rødder Dato: SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Børns lyst og motivation til at lære læring. Fokus: Samling af børnegrupper Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Vi vil have mulighed for at fordybe os i fund og fænomener fra vores ture i naturen. Vi tager naturen med indenfor til processer og refleksion. Ved genkendelighed fra egen tur(ejerskab), undersøger og bearbejder vi fundene på forskellig vis. Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Processen følges op af visuelle udstillinger som fotos på væg, konkreter i glasmontre. Knytte oplevelser på viden. Konkret pædagogisk praksis Vi undersøger vores fund, fra at se nøje efter på tur og efter tur ved samling, - og tilegner os mere viden ud fra disse

2 Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) genstande, fotos, historier. Evt udstille vores fund, eller inddrage disse i æstetiske læreprocesser. Vi ønske at børnene kan genanvende den viden/indsigt de har fået gennem vores arbejde. Så de kan genkende og bygge videre på de erfaringer de har fået. Vi oplever at børnene tager ejerskab og tager læringen/viden med ind i børnefællesskabet, samt de pædagogisk ledede aktiviteter. Børn herunder børn i udsatte positioner Vi ønsker at de udsatte børn kan bruge den fællesoplevelse/viden de får til at bidrage til fællesskabet. Personale Vi vil bruge vores sædvanlige kanaler (Intra, montre) til at dokumentere vores arbejde. Forældre Forældrene opfordres til at gå i dialog med deres børn, med udgangspunkt i vores udstillinger og billeddokumentation på intra.

3 Voksenperspektiv: Hjælpespørgsmål: Evaluering: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Det lykkedes ikke altid, at reflektere over en torsdagstur, om fredagen. Skyldes evt. at om fredagen havde vi nye aktiviteter, lige efter vores samlinger, og derfor var fokus på at komme videre til dette. Det lykkedes bedst, når vi havde konkreter, at tale ud fra såsom indsamlet mos/konkreter, store fotoprint fra turen o. lign. Efterhånden som gruppen, blev større, var det svært at holde samling, og derfor blev samlingen i to grupper. Det kunne være svært at sikre refleksion i begge grupper, da forskellige voksne ville være tilstede. Fremadrettet: For at sikre kontinuitet, skulle samlingen prioriteres som en særskilt aktivitet, og ikke kun en del af frugtsamling- inden andre aktiviteter. Altid inddrage konkreter til refleksion/dialog i samlingen.

4 Børneperspektiv: Hjælpespørgsmål: Evaluering: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Alles fund er gode fund! Alles fortællinger om turen dagen efter, er gyldige. Nogle børn, skulle fremhæves/trækkes ind i dialogen/refleksionen, dagen efter, ved at voksen fortæller om deres fund ved samlingen. Ofte affødte det en ivrighed hos barnet så det glemte sit forbehold mod at sige noget til samlingen. Nogle børn, har efterfølgende også lang tid efter, refereret til tidligere fund og dialoger. Ved udstillet indsamlet materiale i glasmontre, oplevede vi at børnene efterfølgende havde egne dialoger ved montren. Eller dialoger med forældrene. Børnene er begyndt på eget initiativ, at sige på tur: det skal vi have med hjem til skabet

5 Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? Tegninger?