FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL UDTALELSER
|
|
- Hilmar Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk
2 UDTALELSE 1 Udtalelse vedr.: Et Danmark uden barrierer i samfundslivet Forslag til udtalelse: FN s 10. verdensmål handler om at reducere uligheden i verden. Alle skal have lige muligheder, og vi skal reducere sociale uligheder, blandt andet ved at eliminere diskriminerende love, politik og praksis. For at leve op til FN s målsætning om reduktion af ulighed opfordres Folketinget til at nedsætte en kommission, der skal arbejde for, at Danmark får en sammenhængende politik, der skal reducere uligheden i samfundet og sikre inklusion, tilgængelighed og universelt design 1. Demokratiet er ikke et system. Det er et sindelag og en livsform. Forudsætningen for demokratiet er derfor også adgang til samtalen. Helt konkret adgang. Inklusion og tilgængelighed handler derfor også om demokratisk ligestilling og respekten for vores forskellighed som mennesker uanset alder, social baggrund, etnicitet, religion og seksualitet. I DUF ønsker vi et samfund, der i højere grad inviterer til deltagelse og engagement for alle. Den 3. december 2016 fejres FN's Internationale Handicapdag. Dette markerer samtidig 10-året for FN s vedtagelse af Handicapkonventionen. I DUF ser vi et behov for at tænke mere systematisk omkring mangfoldighed og alles mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og i samfundet generelt. I Norge har man udarbejdet en samlet national strategi for universelt design 2, der konkret identificerer behovet for ændringer inden for alle sektorer af lovgivningen. Denne systematiske tilgang omkring inklusion i lovgivningen kunne man lade sig inspirere af i Danmark. Danmark er det sidste land i Norden, der ikke har en diskriminationslovgivning, der også gælder uden for arbejdsmarkedet. I dag kan privatskoler sige nej tak til elever med handicap uden begrundelse og boligudlejere kan frit afslå at udleje til personer med handicap. Det er en virkelighed, der skal sættes i historiebøgerne. Lad os skabe en politik i Danmark, der sikrer, at politikerne, når de i fremtiden diskuterer inklusion og mangfoldighed, også tænker sikring af lige adgang til uddannelse, kultur- og fritidstilbud, ungeinvolvering, sociale forhold, boligforhold, sundhed og forebyggelse. DUF kan som samlet bevægelse for ungdommen i Danmark være med til at pege på behovet for sammenhængende og ambitiøse løsninger for fremtidens syn på inklusion af unge i samfundet. Adgang til deltagelse er en forudsætning for, at unge kan blande sig og tage del i samfundslivet og i den demokratiske dannelse. Ungdommen bør gå forrest i dette arbejde for sikringen af alles lige adgang til samfundslivet. Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), Red Barnet Ungdom og DFUNK Noter: 1. Ifølge definitionen i FN s Handicapkonvention betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, så de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov for det. Begrebet handler således om en designstrategi eller metode med fokus på brugerne og udvikling af løsninger, hvor menneskelige evner, kundskaber, krav og ønsker er tænkt ind i designet fra begyndelsen
3 UDTALELSE 2 Udtalelse vedr.: DUF vil hjælpe migranter til dansk demokratisk forståelse gennem foreningsarbejde Forslag til udtalelse: Demokratisk forståelse er en hjørnesten i foreningslivet i Danmark, men desværre ser vi, at der opstår migrantforeninger, som har meget svært ved at tilegne sig denne demokratiske forståelse. Det skyldes ofte, at de kommer med en anden kulturel forståelse af demokrati og derfor har svært ved at tilegne sig den danske demokratiforståelse. Problemet findes både, hvor migranter involverer sig i danske foreninger, men især hvor migranter opretter egne foreninger, som baserer sig på deres egen kulturelle arv. For fremtidens demokrati i Danmark er det vigtig, at der arbejdes målrettet og ihærdigt på, at migranter kommer til forståelse af dansk demokrati. Det er vigtigt at hjælpe migranter, så alle kan deltage i det danske demokrati og ikke isolerer sig i parallelsamfund. Derfor vil DUF arbejde aktivt for, at migrantforeninger også baseres på dansk demokratiforståelse, ved at knytte disse foreninger tæt til DUFs medlemsorganisationer og DUF. Det er afgørende, at DUF støtter medlemsorganisationerne i arbejdet med at bringe dansk demokratiforståelse ind i migrantforeninger og foreninger, hvor migranter deltager. Afrika In Touch, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Børne- og Ungdoms Oase, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Danmarks Unge Katolikker, Foreningen for unge nydanskere, Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde, Israelsmissionens Unge, Kristeligt Forbund for Studerende, Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger, Luthersk Missions Børn og Unge, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund, Missionsforbundets Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening og Youth for Christ 3
4 ÆNDRINGSFORSLAG 1 TIL UDTALELSE 2 Vedr. udtalelse: DUF vil hjælpe migranter til dansk demokrati forståelse gennem foreningsarbejde Titel DUF vil gennem foreningsarbejde styrke migranters indsigt i den danske demokratikultur Mange migranter vil meget gerne have større indsigt i, hvorfor og hvordan det danske foreningsdemokrati fungerer. Den oprindelige titel kan dog opfattes unødigt patroniserende - de skal hjælpes af os. Første afsnit Demokratisk forståelse er en hjørnesten i foreningslivet i Danmark. Derfor kan aktiv deltagelse i foreningslivet tilbyde migranter en unik mulighed for at tilegne sig viden om det danske demokrati. Og det kan styrke det danske foreningsliv at inkludere migranter i foreningsdemokratiet. Den oprindelige formulering kan opfattes stigmatiserende overfor alle migrantforeninger/etniske minoritetsforeninger, selvom det må antages, at der i den oprindelige tekst blot tænkes på enkelte migrantforeninger. Det er vigtigt at skelne mellem kultur og demokratiske idealer. Man kan sagtens have en anden kulturel arv end dansk og samtidig bakke op om demokratiet. 82 % af alle adspurgte nydanskere mener fx, at det er godt eller meget godt at have repræsentativt demokrati 1. Det betyder ikke, at der ikke kan være forskel på den demokratiske kultur fra land til land og fra forening til forening. Men den bedste måde at lære den danske demokratiske kultur at kende er gennem deltagelse i foreningslivet og vi kan selv lære af at skulle inkludere mennesker med andre erfaringer og normer i vores foreningers demokratiske kultur. Andet afsnit Den danske foreningskultur bygger på principper om åbenhed, demokrati og fællesskab. Ved at vise åbenhed og indbyde til deltagelse i foreningsfællesskabet er det muligt at sprede og styrke de demokratiske idealer på tværs af kulturelle og etniske forskelle. Den oprindelige formulering kan opfattes stigmatiserende overfor alle migranter og alle migrantforeninger/etniske minoritetsforeninger, selvom det må antages, at der i den oprindelige tekst blot tænkes på enkelte migranter og migrantforeninger. I stedet for at problematisere migranter og deres foreninger bør der lægges vægt på de styrker, der kendetegner det danske foreningsdemokrati og på konstruktivt at sprede de demokratiske idealer gennem aktiv deltagelse. 4
5 Tredje afsnit Af hensyn til det danske demokratis fremtid er det vigtigt, at der arbejdes målrettet og ihærdigt på, at migranter inkluderes i foreningslivet under demokratiske principper. Vores foreninger skal vise åbenhed og vilje til inklusion, således at migranter ikke føler sig ekskluderet i det danske samfund. Det klassiske demokrati er grundlagt på princippet om lighed. Derfor er det vigtigt, at man opfordrer migranter til aktiv deltagelse på lige fod med danskere. Ved at indbyde til inklusion i vores foreninger kan vi gennem dialog med hinanden skabe en bedre forståelse af de demokratiske idealer blandt begge grupper. Fjerde afsnit Derfor vil DUF knytte etniske minoritetsforeninger tættere til sig og aktivt arbejde for, at alle DUFs medlemsorganisationer inkluderer migranter i foreningsdemokratiet. Gennem tættere relationer til de etniske minoritetsforeninger kan DUF støtte op omkring deres demokratiske opbygning. Ved at inkludere migranter i det danske foreningsliv er det muligt, at vi kan berige hinanden med kultur og sprog og sammen opnå en bedre forståelse af de idealer, som det danske demokrati bygger på. I DFUNK deltager mange unge flygtninge i både foreningsdemokratiet og i planlægningen og gennemførelsen af projekter og aktiviteter. Vi deler meget gerne vores erfaringer med andre organisationer. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom Noter: 1. Kilde: Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark Udarbejdet for Udlændinge-, Integrationsog boligministeriet. 5
6 ÆNDRINGSFORSLAG 2 TIL UDTALELSE 2 Vedr. udtalelse: DUF vil hjælpe migranter til dansk demokratisk forståelse gennem foreningsarbejde 6-10 Det skyldes ofte, at de kommer med en anden kulturel forståelse af demokrati og derfor har svært ved at tilegne sig den danske demokratiforståelse. Problemet findes både, hvor migranter involverer sig i danske foreninger, men især hvor migranter opretter egne foreninger, som baserer sig på deres egen kulturelle arv. Det er en udfordring, som kan skyldes manglende kendskab til den demokratiforståelse, som generelt præger det danske foreningsliv. Det kan både være en udfordring, når migranter deltager i det eksisterende foreningsliv, men særligt når der oprettes foreninger, som primært henvender sig til migrantgrupper. Vi synes, at det er vigtigt at slå fast, hvad udfordringen er, men vi mener ikke nødvendigvis, at migranter har svært ved at tilegne sig en dansk demokratiforståelse. Vi skal generelt passe på med at tilskrive forskellige migrantgrupper en bestemt kulturel forståelse. 15 Efter: ved at knytte disse foreninger tæt til DUFs medlemsorganisationer og DUF. Nyt forslag: (tilføjelse) Samtidig har alle DUFs medlemsorganisationer et særligt ansvar for at engagere flere migranter i deres egen forening for at fremme integrationen og den danske demokratiforståelse blandt vores nye medborgere. Vi mener, at den bedste integration vil være gennem det stærke danske foreningsliv, som vi alle repræsenterer. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, LO-Ungdom, Ungdomsringen, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber og DUI LEG og VIRKE 6
7 ÆNDRINGSFORSLAG 3 TIL UDTALELSE 2 Vedr. udtalelse: DUF vil hjælpe migranter til dansk demokratisk forståelse gennem foreningsarbejde 1-11 Nyt forslag: Demokratisk forståelse er en hjørnesten i foreningslivet i Danmark, men desværre ser vi til tider, at der opstår foreninger, som har svært ved at tilegne sig denne demokratiske forståelse. For fremtidens demokrati i Danmark er det vigtigt, at der arbejdes målrettet og ihærdigt på, at migranter bliver en aktiv del af foreningsliv og demokrati. Det er vigtigt at hjælpe migranter, så alle kan deltage i det danske demokrati og ikke isolerer sig i parallelsamfund. Derfor vil DUF arbejde aktivt for, at nye og eksisterende foreninger baseres på dansk demokratiforståelse, ved at knytte foreninger, hvor migranter deltager, tæt til DUFs medlemsorganisationer og DUF. Det er afgørende, at DUF støtter medlemsorganisationerne i arbejdet med at bringe dansk demokratiforståelse ind i foreninger, hvor migranter deltager. Dette skal gøres gennem dialog med respekt og forståelse for forskellighed. AFS Interkultur, CISV Danmark, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Dansk International Cultural Youth Exchange (Dansk ICYE), Foreningen for Unge Nydanskere, International Medical Cooperation Committee, Luthersk Missions Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, Youth for Christ Danmark og Youth For Understanding Danmark 7
8 UDTALELSE 3 Udtalelse vedr.: Ytringsfrihed for alle uanset tro eller politisk overbevisning Forslag til udtalelse: På baggrund af blandt andet en dokumentar fra TV2 har regeringen fremsat et lovforslag, som udmønter en politisk aftale mellem en række politiske partier om det såkaldte Enighedspapir. Enighedspapiret kriminaliserer visse ytringer på baggrund af, hvem der siger det. Det betyder fremover, at mange unge frivillige i de kirkelige ungdomsforeninger ikke længere har den samme ytringsfrihed som de øvrige foreninger og organisationer i DUF. Ytringsfrihed bør ikke begrænses således, at nogle mennesker må mene noget, som andre ikke må. Den slags begrænsninger i ytringsfriheden kender vi ellers kun fra regimer, som vi normalt tager afstand fra. Demokrati og ytringsfrihed er to af hjørnestenene i DUF og i Danmark, og dem skal vi værne om. Med denne ændring ville en politisk aktiv ung ustraffet kunne sige ting til et politisk landsmøde, som en frivillig kirkelig leder vil kunne blive straffet for at sige i sin lokale forening. Med Enighedspapiret og tilhørende lovoplæg er der alene i DUFs kirkelige ungdomsforeninger langt over engagerede frivillige unge, som nu skal passe på med, hvad de mener, fordi deres ønsker om at gøre en forskel for andre børn og unge har et udspring i et kirkeligt miljø. Vi finder det dybt problematisk, at unge, som aktivt tager ansvar for andre unges demokratiske oplæring, kan straffes med op til 3 års fængsel, fordi ordene falder i et kirkeligt regi. Vi finder det rimeligt, at der er begrænsninger i ytringsfriheden, så længe de gælder for alle. I Danmark praktiserer vi lighed for Loke og Thor, men med det her lovforslag forsvinder den praksis. Afrika In Touch, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Børne- og Ungdoms Oase, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danmarks Unge Katolikker, Foreningen for unge nydanskere, Israelsmissionens Unge, Kristeligt Forbund for Studerende, Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger, Luthersk Missions Børn og Unge, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund, Missionsforbundets Børn og Unge, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening og Youth for Christ 8
9 ÆNDRINGSFORSLAG 1 TIL UDTALELSE 3 Vedr. udtalelse: Ytringsfrihed for alle uanset tro eller politisk overbevisning Linje Nyt forslag: (tilføjelse/udeladelse/omformulering) Udeladelse: Med Enighedspapiret og tilhørende lovoplæg er der alene i DUFs kirkelige ungdomsforeninger langt over engagerede frivillige unge, som nu skal passe på med, hvad de mener, fordi deres ønsker om at gøre en forskel for andre børn og unge har et udspring i et kirkeligt miljø. Tilføjelse: Enighedspapiret er ikke blot et problem begrænset til de religiøse foreninger i Danmark. Det bliver et demokratisk, ytringsfrihedsmæssigt problem, når mennesker bliver begrænset i at udøve deres grundlovssikrede ret til foreningsliv og samtale. De religiøse foreninger bidrager til folkeoplysning og samfundets opbygning, og vi ser ikke trosliv og samfundsliv som to adskilte størrelser, men som en dualisme, der betinger og beriger hinanden. DUF skal derfor arbejde for, at de religiøse foreningers rettigheder og ytringsfrihed forbliver den samme som for resten af de folkeoplysende foreninger. Det er vigtigt, at der er plads til den frie debat i alle sammenhænge. Alle folkeoplysende foreninger har en vision for samfundet og dets fremtid. Det idébestemte foreningsliv er en hjørnesten i den danske, demokratiske kultur. Gennem aktiviteterne får børn og unge livsmod og handlemuligheder, lærer at indgå i forpligtende fællesskaber og udvikler sig til helstøbte demokratiske medborgere, der kan og vil tale om livets store spørgsmål. DUFs foreninger med et religiøst fundament bidrager til demokratisering og samfundsopbygning. Dette er rodfæstet i praksis og stadfæstet i Folkeoplysningsloven 33 stk. 3, som fastslår, at foreninger med idébestemte, politiske og religiøse formål skal sidestilles. I forsvaret mod radikalisering og antidemokratiske aktører må vi ikke acceptere en generel mistænkeliggørelse af foreninger med et religiøst formål og den potentielle forvaltningsmæssige diskriminering af kirkelige folkeoplysende foreninger, der i generationer har oplyst og demokratiseret den danske ungdom til folkedåd og folkeråd. I "Hvad er demokrati?" fremhæver Hal Koch, at demokrati aldrig kan sikres, da det drejer sig om et sindelag, som skal bibringes hvert nyt slægtled, og derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet. De samfundsundergravende holdninger og ytringer skal ikke forbydes, men bekæmpes i det åbne. Med ændringsforslaget ønsker vi at understrege, at de religiøse foreninger i lige så høj grad som resten af DUFs medlemsforeninger fortsat ønsker at skabe demokratiske ansvarlige medborgere, der engagerer sig i den verden og det demokrati, de er en del af. Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, KFUM og KFUK i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere og DUI LEG og VIRKE 9
10 UDTALELSE 4 Udtalelse vedr.: Dansk ungdomsdelegat til FN s klimaforhandlinger Forslag til udtalelse: Klimaforandringerne påvirker verdens fremtid og dermed også unges fremtid. Et ændret klima forandrer eksistensvilkåret for ungdommen i dag. Derfor bør unge sikres en klar stemme i debatten og have adgang til de politiske ledere, der træffer beslutninger om klodens fremtid. I udkastet til Danmarks udviklingspolitiske strategi står der, at unge er værdifulde forandringsagenter, at verdens unge er vores alles fremtid, at de skal høres, inddrages og være med til at bestemme, hvordan fremtidens samfund skal formes. Derfor er det naturligt, at unge er med, hvor beslutninger tages vedrørende klimaet. Til FN s klimaforhandlinger kan danske unge få mulighed for at indgå i dialog og styrke den gensidige forståelse på tværs af nationale, ideologiske, religiøse, sekteriske og andre skel. Til COP22 i Marrakech var unge fra en række lande repræsenteret ved forhandlingerne og havde adgang til beslutningstagere. Samme mulighed bør den danske ungdom have. DUF opfordrer derfor regeringen til at lade DUF udpege minimum en delegat til den officielle danske delegation til fremtidige FN-klimaforhandlinger. DUF arbejder for at styrke unges adgang til og engagement i den demokratiske samtale. I dag sendes der danske ungdomsdelegater til FN s generalforsamling, hvor formålet er at bidrage med ungdommens stemme. Det samme bør være tilfældet til de årlige COP-forhandlinger, hvor tiltag til at begrænse Co2-udledning og tilpasning til klimaforandringer er på dagsordenen, og hvor beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden og berører unge, træffes. Da DUF i dag står for udpegning af den danske ungdomsdelegat til FN s generalforsamling, vil det også være naturligt at give DUF ansvaret for udpegning til klimaforhandlingerne i FN, hvorved DUFs position som primær aktør i forhold til unges demokratiske deltagelse styrkes. KFUM og KFUK Danmark, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og Det Danske Spejderkorps 10
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereDUFs delegeretmøde TILLÆG TIL DELEGERETMØDEHÆFTET SIDSEL STYBE VESTERGAARD
2018 DUFs delegeretmøde TILLÆG TIL DELEGERETMØDEHÆFTET SIDSEL STYBE VESTERGAARD Indholdsfortegnelse Forslag til ændring i forretningsorden... 2 Temapolitisk drøftelse 2018... 3 Uddannelse... 3 Arbejdsmarked...
Læs mereUnge og demokratiet. DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019
Unge og demokratiet DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Paraplyorganisation for 75 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer Spejdere, ungdomspolitikere, rollespillere,
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereUdtalelser Delegeretmødet 2010
Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereDUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD
DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer
Læs mereREFERAT. DUF delegeretmøde 1. december 2018 På Nyborg Strand. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden
REFERAT DUF delegeretmøde 1. december 2018 På Nyborg Strand 1. Åbning af delegeretmødet Kasper Sand Kjær bød velkommen til DUFs delegeretmøde 2018. 2. Vedtagelse af forretningsorden Kasper Sand Kjær fremlagde
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereIndhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6
årsberetning 2012 Indhold Unges foreninger på landkortet 3 DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4 DUF styrker foreningslivet 6 Uddeling af tipsmidler: driftstilskud, anlægstilskud og InitiativStøtte
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereNotat om folkeoplysende forening
Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDet gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik
Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag
Læs mereCHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE
CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereMedlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE
Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereVelkommen som forening i Gentofte Kommune
Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereHvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov tk@kfumspejderne.dk
Hvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov tk@kfumspejderne.dk Vores foreningsdemokratiske selvforståelse hvordan ser den ud? Vores foreningsdemokratiske selvforståelse hvordan ser
Læs mereTak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.
TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereMedborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereGrundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.
Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder
Læs mereForeningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereÅrsberetning Integrationsrådet
Årsberetning 2017 Integrationsrådet ÅRSBERETNING 2017 Integrationsrådet FORORD 3 VISIONEN 2014-2017 4 INTEGRATIONSRÅDETS MØDER I 2017 4 AKTIVITETER I 2017 5 INTEGRATIONSRÅDETS MEDLEMMER 2014 2017 9 2 FORORD
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
Læs mere