Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Transkript

1 Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

2 Store politiske forventninger til civilsamfund og samskabelse

3 Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon ) Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er ét af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

4 Regeringen BLÅ STUE RØD STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. REGERINGSGRUNDLAGET 2015 Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

5 Kommunerne Frivillighed er meningsfyldt arbejde med en helt speciel værdi. Både for den, der tilbyder og for den, der modtager. Hvem arbejder kommunen for? Borgerne selvfølgelig. Derfor må borgerne ikke holdes ude, når kommunen skal løse opgaver. Den traditionelle grænse giver ikke mening længere. Der skal samarbejdes med borgerne (Faxe Kommune).

6 Behov for at vi også ser KRITISK på civilsamfundet Civilsamfundet fremstilles i disse år ensidigt idealistisk. Men det er ikke en entydig god samfundssektor. Der er behov for, at vi forholder os lige så kritisk til civilsamfundet, som vi gør til den offentlige sektor og den kommercielle sektor.

7 Forskellige samspilsformer

8 Samskabelse en ny opskrift Samskabelse er de seneste år italesat på mange konferencer og i mindre publikationer Kommunernes Landsforening Børne- og Socialministeriet Frivilligrådet Uddannelses- og forskningsinstitutioner Fremstilles som den eneste samspilsform uden forståelse for, at der findes andre samspilsformer

9 Samskabelse Forskellige aktører har forskellige tilgange, kompetencer og organiseringer. Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi sammen kan skabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer (Frivilligrådet) Demokratisk selvstyre Fælles opgaver og velfærd varetages af civile, demokratiske sammenslutninger med eller uden støtte fra det offentlige (Paul Hirst 1994) Frivilligheden opfattes som en ressource (kvantitativt og kvalitativt) Frivilligt arbejde er en måde at bidrage til selvstyret Den kommunale interesse går ud på at inddrage frivillige i løsningen af kommunale opgaver Den kommunale interesse går ud på at støtte en demokratisk organisering af interesser Idealet er samarbejde og konsensus Idealet er selvstyre, mangfoldighed og kamp for værdier og interesser

10 Den dominerende samarbejdsform er kommunal støtte til parallelle indsatser De fleste foreninger, som modtager støtte (direkte eller indirekte) fra kommunen får det til aktiviteter og mål, som kommunen ikke har ansvaret for (hele Folkeoplysningsområdet) En mindre del af foreningerne modtager støtte til aktiviteter og målgrupper, som er sammenfaldende med kommunale opgaver

11 Civilsamfundets betydning for børn og unge

12 Civilsamfund hvad er det? en sfære af samfundet, hvor borgere med fælles interesser slutter sig sammen og udøver deres demokratiske rettigheder ( ) Boje 2017: 44). Foreninger og frivillige landsorganisationer Selvejende institutioner (ikke statslige) Almennyttige fonde (ikke erhvervsdrivende) Uformelle netværk og frie frivillige

13 Civilsamfundets institutioner 1/5 af førskolebørnene går i en selvejende daginstitution 1/6 af skolebørnene går i en fri skole 1/3 af de unge kommer på efterskole 1/6 af de unge kommer på en højskole

14 Civilsamfundets foreninger Andel af foreninger, der bl.a. har børn og unge som målgruppe (pct.) Børns frie organiserede fritid foregår primært i foreninger Næsten alle børn går på et tidspunkt til idræt i en forening Knap 1/10 af børnene går til spejder, FDF ol.

15 Et politisk mål for den offentlige støtte Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

16 Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, forsøger jeg aktivt at ændre på dette, før jeg finder et andet sted (pct. som er helt enig) Undersøgelse af Unge, foreninger og demokrati, 2016

17 Stor social ulighed i foreningsdeltagelsen Udsatte grupper er mindre aktive Piger af forældre med anden etnisk herkomst Børn af forældre med lav socioøkonomisk position Børn af forældre som er passive fritidsforbrugere Men selv for disse grupper en forholdsvis høj deltagelse i sammenligning med andre lande

18 Foreningerne og de udsatte grupper Forholdsvis få foreninger har udsatte grupper som målgruppe Men væsentlige organisationer er fortalere for udsatte børn Personer med sygdom / handicap Flygtninge og indvandrere Hjemløse og andre udsatte grupper Misbrugere Rudersdal Faxe FMK Odense Bl.a. Red Barnet Ungdommens Røde Kors Broen HOME-START KFUM s sociale arbejde Børns Vilkår Ungdomsringen

19 Vi forsker i et eksperiment

20 Et forskningsprojekt i fem kommuner

21 Tre spørgeskemaundersøgelser (2016)

22 Store kommunale forventninger til samspillet

23 Politiske holdninger Man tror på Samskabelse Problematiseres i lille grad Ønske om at komme tættere på borgerne, involvere borgerne mv. (demokratiske værdier) Forestillingen om et civilsamfund, der i højere grad står for kollektive opgaver (understøttet af kommunen) spiller en lille rolle.

24 Kommunen har store forventninger Langt de fleste kommunale institutioner har et samarbejde med foreninger eller frivillige. Meget positiv holdning til samarbejdet I de fleste institutioner udgør de frivilliges bidrag dog en lille del af institutionens aktiviteter Børneinstitutioner og sundhedsinstitutioner samarbejder mindre og er mere kritiske

25 Hvor vigtige er følgende begrundelser for forvaltnings- og fagområdets samarbejder med civile aktører? (Andel af fagchefer i danske kommuner)

26 Har den kommunale institution et samarbejde med foreninger og frivillige?

27 Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige

28 Foreningerne er mere forbeholdne

29 Andel af foreninger som samarbejder med en kommunal institution (2016) (pct.)

30 Ingen stigning i samarbejdet siden 2010 Andel af foreninger i Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, som har et samarbejde med en eller flere kommunale institutioner, i 2004, 2010 og 2016 (pct.).

31 Foreningers vurdering af samarbejdet med kommunale institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

32 Foreningers vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

33 Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver. Andel af foreningerne, der er enig eller uenig (pct.)

34 Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver. Andel af foreningerne, der er enig eller uenig (pct.)

35 50 Men meget forskellige forventninger til samskabelsen Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

36 Hvad har betydning for samarbejdet?

37 Forudsætningerne for et velfungerende samarbejde? At opgaven forudsætter (eller løses bedst ved) et samarbejde mellem forskellige aktører At de relevante samarbejdspartnere ser en gevinst / værdi ved samarbejdet i forhold til institutionens / foreningens primære interesser At hver samarbejdspartner får en ROLLE i samarbejdet, som pågældende er tilfreds med

38 1. Noget for noget eller ideale motiver

39 2. Interessesammenfald Sammenfald mellem hvad foreningen beskæftiger sig med og institutionen har interesse i. Også sammenfald hvad angår målgruppe Men ikke nødvendigvis samme interesse de har i samarbejdet.

40 3. Hvor lokal foreningen er? Foreninger der engagerer sig i lokalsamfundet og ser sig som en del deraf, samarbejder i højere grad med kommunale institutioner end foreninger, der ikke er så lokale Skelne mellem Lokalforeninger Aktivitetsforeninger Værdibaserede foreninger Serviceforeninger

41 Foreningernes forhold til lokalsamfundet (pct.) Foreningsundersøgelsen 2016

42 Andel af foreninger, som samarbejder med en kommunal institution, opdelt efter hvor lokal foreningen er (pct.)

43 4. Foreningens størrelse Større foreninger arbejder i højere grad sammen med kommunale institutioner, end små foreninger gør Det hænger både sammen med at samarbejdsmulighederne (aktiviteter for formål) som regel er bredere og kapaciteten større i større foreninger

44 Andel af foreninger, som samarbejder med en kommunal institution, opdelt efter foreningens størrelse (pct.)

45 5. Foreningens professionalisering Foreninger med lønnede medarbejdere har i højere grad et samarbejde med en kommunal institution end foreninger uden Men der er også en tendens til, at foreninger ikke tillægger det frivillige arbejde ret stor betydning i mindre grad samarbejder Så det er kombinationen af lønnede medarbejdere og stort frivilligt arbejde som betyder noget for samarbejdet

46 Store forskelle på samarbejdsrelationerne mellem det kulturelle og det sociale Det kulturelle område (kultur, fritid, idræt) Her findes de mange foreninger og frivillige Store dele af det kulturelle områder er domineret af den frivillige sektor Kommunen skaber rammer for foreninger og institutioners egen organisering Lille politisk styring og kontrol Det sociale område (sociale, sundhed, udd.) Forholdsvis få foreninger og frivillige Domineretaf den offentlige sektor Foreninger og frivillige supplerer og støtter de kommunale institutioner Forholdsvis stor politisk styring og kontrol Foreninger og institutioner har stor autonomi Foreninger føler sig mere forbundet med de offentlige institutioner

47 Iagttagelser, refleksion og diskussion

48 Små forskelle Mellem blå og røde politikere Mellem kommunerne Mellem politikere og direktører / chefer Visse forskelle mellem fagområderne

49 Medborgerskab mere end Demokratisk selvorganisering Medborgerskabsvinklen spiller en betydelig rolle: engagere borgerne i kommunen Demokratisk selvorganisering er sjældent medtænkt som en model for et civilsamfund, der er i højere grad påtager sig et ansvar for offentlige opgaver

50 Mere interesse for output end input

51 Mere samskabelse med frivillige end med brugerne Begreber samskabelse (co-production) handler oprindelig om at inddrage brugerne Det spiller en lille rolle i de interviewedes fremstilling Det handler i lille grad om at styrke Forældrenes indflydelse og ansvar på skolen De ældre og deres pårørende på plejehjemmet Flygtningen på flygtningecenteret Osv.

52 Læse mere her Kan downloades på Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor