Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016"

Transkript

1 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November

2 ISBN: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Tlf.: November 2016 Udgivelsen kan frit hentes på uibm.dk og integrationsbarometer.dk. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens hovedresultater Medborgerskab Oplevet anerkendelse Deltagelse i foreningslivet Politisk deltagelse Ligebehandling Oplevet diskrimination Selvbestemmelse Valg af kæreste eller ægtefælle Valg af uddannelse og venner Ligestilling mellem mænd og kvinder Demokrati og demokratiske frihedsrettigheder Tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform Opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed Nydanskere og etniske danskeres tilslutning til religionsfrihed Bilag Interviewundersøgelsens deltagere Vægtning af data Udvikling over tid i målet for selvbestemmelse Anvendte indikatorer Spørgeskema

4 1. Indledning Denne rapport indeholder resultater fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Medborgerskabsundersøgelsen er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. De medvirkende nydanskere i undersøgelsen er indvandrere, der har været bosiddende i Danmark i minimum tre år, samt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. I Medborgerskabsundersøgelsen er fokus på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet tidligere analyser har vist, at denne målgruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Denne gruppe vil i det følgende blive betegnet som nydanskere. Medborgerskabsundersøgelsen er gennemført i 2012, 2013, 2014 og Undersøgelsen afdækker områder inden for medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse samt tilslutning til demokrati og demokratiske frihedsrettigheder 1. Formål med undersøgelsen Undersøgelsens formål er at indhente data til en række indikatorer bag målsætningerne i det nationale integrationsbarometer, der viser status og udvikling på integrationsområdet. Integrationsbarometeret indeholder i alt ni mål, hvoraf Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse bidrager med data om status og udvikling i forhold til følgende mål: 1. Medborgerskab 2. Ligebehandling 3. Selvbestemmelse 4. Danskkundskaber 2 Målene anvendes til at belyse nydanskeres samt etniske danskeres holdninger til og oplevelse af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Desuden anvendes målene til at undersøge, hvorvidt der sket en udvikling inden for disse områder over tid. Undersøgelsen bidrager derfor til at skabe overblik over status og udvikling på målene, således at det bliver muligt at følge op på udfordringerne og udviklingen. I bilaget, sidst i rapporten, findes oplysninger vedrørende undersøgelsens deltagere og spørgeskemaet, der ligger til grund for undersøgelsen. Herudover fremgår der metodiske overvejelser omkring vægtning af data, målinger foretaget over tid og anvendte indikatorer. Ved sammenligninger i rapportens tekst anvendes de afrundede tal fra rapportens figurer og tabeller. Afrunding af tal kan bevirke, at tallene i rapportens figurer og tabeller ikke summer til totalen. 1 Undersøgelse af borgernes tilslutning til repræsentativt demokrati og demokratiske frihedsrettigheder er ikke gennemført i de tidligere udgaver af Medborgerskabsundersøgelse. Det er dog også blevet undersøgt i Se: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere, Resultaterne fra denne del bliver ikke behandlet i et selvstændigt kapitel i rapporten, men kan ses på 3

5 2. Rapportens hovedresultater Denne rapport indeholder følgende overordnede resultater om medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse samt tilslutning til demokrati og demokratiske frihedsrettigheder: Næsten hver anden nydansker mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. To ud af tre nydanskere er politisk aktive, hvilket i særlig grad gælder de unge, årige. 43 pct. af nydanskere oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund især de unge mænd giver udtryk for at have oplevet diskrimination. Hvad angår selvbestemmelse og ligestilling mellem mænd og kvinder, er der 19 pct. af unge nydanskere, der føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, mens 4 pct. oplever, at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner. 2 pct. af unge nydanskere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder. Blandt nydanskere bakker 82 pct. af indvandrere og 78 pct. af efterkommere op om et repræsentativt demokrati som styreform i Danmark sammenlignet med 92 pct. af etniske danskere. Inden for gruppen nydanskere er det i særlig grad dem med gode danskkundskaber og et arbejde, der støtter demokrati. Det at have et arbejde og gode danskkundskaber har ikke alene positiv indvirkning på nydanskeres holdning til demokrati, men det har også en positiv betydning for deres opbakning til en række demokratiske frihedsrettigheder: ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed. De følgende afsnit beskriver undersøgelsens hovedresultater samt udviklingen over tid, hvilket uddybes i rapportens kapitel 3-6. Boks 1 sidst i dette kapitel indeholder en oversigt over udviklingen over tid i målene for medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Medborgerskab 46 pct. af nydanskere mod 33 pct. af personer med dansk oprindelse mener næsten ligesom i 2014, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. En stor del af nydanskere, der føler sig som danskere med indvandrerbaggrund, mener, at indvandrere anerkendes for den indsats, de yder i samfundet i Med de nye tal kan det endvidere konstateres, at der er sket en mindre stigning i andelen af foreningsmedlemmer siden 2014, mens tallene er uændrede i forhold til Det gælder både for personer med dansk oprindelse og nydanskere. Endelig viser resultaterne, at der er sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. Udviklingen er i særlig grad sket blandt de årige nydanskere. Ligebehandling Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de adspurgte nydanskere har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etnicitet. Udviklingen fra 2014 til 2016 har overordnet set været relativ stabil. 4

6 62 pct. af de årige nydanskere giver udtryk for, at de har været udsat for diskrimination, hvilket i særlig grad gælder de nydanske mænd. Selvbestemmelse På baggrund af undersøgelsens resultater kan det konstateres, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i andelen af unge, der oplever, at familien begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 23 pct. i 2014 til 19 pct. i Særligt de unge nydanske kvinder føler sig i mindre grad begrænset både i forhold til valget af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. Med de nye resultater kan det også konstateres, at hovedparten af de adspurgte nydanskere i alderen årige går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. 4 pct. af mændene har tilkendegivet, at de ikke går ind for ligestilling, hvorimod der er ingen, 0 pct., af de nydanske kvinder, som har tilkendegivet dette. Demokrati og frihedsrettigheder I den seneste Medborgerskabsundersøgelse er nydanskere og etniske danskeres tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform og forskellige frihedsrettigheder også blevet undersøgt. Resultaterne viser overordnet set, at personer med dansk oprindelse har en lidt større opbakning til repræsentativt demokrati sammenlignet med nydanskere. Hvis man ser på, hvilke grupper blandt nydanskere der støtter demokrati, viser undersøgelsen, at der er en marginal forskel mellem de forskellige religiøse retninger. Muslimske nydanskere har eksempelvis næsten lige så stor opbakning til demokrati som kristne nydanskere. Der er en forskel mellem unge og ældre nydanske mænd i forhold til deres demokratistøtte. Ældre nydanske mænd bakker i højere grad op om demokrati som styreform end unge nydanske mænd. En stor del indvandrere og efterkommere mener ligesom etniske danskere, at alle grupper også grupper med yderligtgående holdninger bør have ret til at holde møder og tale deres sag. Andelen, der mener dette, er dog større blandt efterkommere og etniske danskere end blandt indvandrere. 86 pct. og 83 pct. af henholdsvis etniske danskere og efterkommere tilslutter sig ytrings- og forsamlingsfrihed mod 73 pct. af indvandrere. Der er ikke en betydelig stor forskel i nydanskeres tilslutning til ytrings- og forsamlingsfrihed, når de bliver inddelt efter deres religiøse overbevisninger. Der til gengæld en større forskel mellem de unge og ældre nydanskere i forhold til deres opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed. De unge, især kvinder, bakker i højere grad op om disse frihedsrettigheder. En større andel nydanskere i forhold til etniske danskere tilslutter sig religionsfrihed. 83 pct. og 77 pct. af henholdsvis efterkommere og indvandrere mener, at alle borgere skal have mulighed for frit at kunne udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, mens 63 pct. af etniske danskere mener det samme. Specielt unge nydanskere går ind for religionsfrihed. Endelig viser undersøgelsen, at både gode danskkundskaber og arbejde har en positiv indvirkning på nydanskeres støtte til demokrati samt de demokratiske frihedsrettigheder: ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. I særdeleshed har gode danskkundskaber samt arbejde en positiv effekt på de ældre nydanskeres 5

7 tilslutning til disse frihedsrettigheder. Eksempelvis bakker 82 pct. af dem med gode danskkundskaber op om ytrings- og forsamlingsfrihed mod 61 pct. af dem med dårlige danskkundskaber. Boks 1: Oversigt over udviklingen over tid i målene for medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse 3 Medborgerskab Oplevet anerkendelse Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år. Deltagelse i foreningslivet Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år. Politisk deltagelse Positiv udvikling i forhold til tidligere år. Ligebehandling Oplevet diskrimination Ingen eller næsten ingen udvikling i forhold til tidligere år. Selvbestemmelse Valg af kæreste eller ægtefælle Positiv udvikling i forhold til tidligere år. Valg af uddannelse og venner Positiv udvikling i forhold til tidligere år. Ligestilling mellem mænd og kvinder Positiv udvikling i forhold til tidligere år. Note: I boksen vises den overordnede udvikling over tid i de forskellige mål for henholdsvis medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Til vurdering af, hvorvidt der generelt er sket en udvikling i målene eller mangel på samme, er undersøgelsens resultater for 2016 blevet sammenlignet med resultaterne for både 2012 og 2014, som er det første og næstsidste målingstidspunkt. 3 Målene for demokrati og demokratiske frihedsrettigheder fremgår ikke af boks 1, fordi disse mål ikke er blevet undersøgt i de tidligere udgaver af Medborgerskabsundersøgelse. 6

8 3. Medborgerskab I Danmark skal alle borgere uanset baggrund føle sig inkluderet i samfundet og tage aktivt del i det. I nærværende undersøgelse er medborgerskab blevet undersøgt ved at stille spørgsmål om oplevet anerkendelse, foreningsmedlemskab og politisk deltagelse. Undersøgelsen viser, at andelen af nydanskere, der i 2016 oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, er næsten uændret i forhold 2014 for både de adspurgte med ikke-vestlig oprindelse og dem med dansk oprindelse. Hvad angår foreningsdeltagelse, er der i 2016 sammenlignet med 2014 sket en mindre stigning i andelen af både etniske danskere og nydanskere, der er medlemmer af en forening, men tallene er de samme som i Personer med dansk oprindelse har en større foreningsdeltagelse end nydanskere. Der er ligeledes stor forskel mellem andelen af etniske danskere og nydanskere, som er politisk aktive. Forskellen er mindre i 2016 end i 2014, men uændret i forhold til Disse resultater gennemgås og uddybes i det følgende. 3.1 Oplevet anerkendelse En væsentlig faktor i forhold til, at nydanskere kan føle sig som en del af det danske samfund, er, at de oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. Særligt nydanskere oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes Figur 1 viser, at 46 pct. af de adspurgte nydanskere i 2016 mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Udviklingen i denne andel har gennem årene været relativ stabil. Andelen af etniske danskere, der i 2016 har en opfattelse af, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats, er 33 pct. Det betyder således, at der en stor forskel mellem andelen af nydanskere og etniske danskere, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i Danmark. 7

9 Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, , pct % 5 46% 46% 4 35% 37% 34% 33% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Færrest kvinder med dansk oprindelse mener, at nydanskere anerkendes Af figur 2 fremgår, at kønsforskellene blandt indvandrere og efterkommere i tidligere år har været minimale. I 2016 er forskellen dog blevet lidt større, i og med at der er 5 pct.point færre kvinder end mænd, som mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. Der er ligeledes i 2016 en kønsforskel blandt personer med dansk oprindelse. Mens 36 pct. af mændene mener, at indvandrere anerkendes for deres indsats, er andelen 6 pct.point mindre for kvinders vedkommende. Alt i alt er andelen af mænd og kvinder med dansk oprindelse, der mener at nydanskere anerkendes for deres indsats i samfundet, mindre end andelen af nydanske mænd og kvinder. I særdeleshed er der få kvinder med dansk oprindelse, som mener, at nydanskere anerkendes. I 2016 oplever nydanskere og personer med dansk oprindelse, der er 30 år og derover, i lidt højere grad end årige, at nydanskere anerkendes for deres indsats. I 2012, 2013 og 2014 er der ikke et klart mønster at finde. 8

10 Figur 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt etniske danskere, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, fordelt på køn, , pct % 48% 4 31% % 46% 46% 35% 34% 49% 44% 36% 3 Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mand Kvinde Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Oplevet anerkendelse har sammenhæng med oplevelsen af at føle sig dansk I 2016 mener 27 pct. af nydanskere, der føler sig som danskere, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. Dette er 6 pct.point højere end i Særligt nydanskere, der føler sig som danskere med indvandrerbaggrund, oplever, at indvandrere opnår ankerkendelse for deres indsats i det danske samfund. Andelen af denne gruppe nydanskere er steget fra 54 pct. i 2014 til 56 pct. i Derimod mener kun 1 pct. af nydanskere, der har tilhørsforhold til en religiøs gruppe, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. Udviklingen i denne andel har gennem årene været relativ stabil. Omvendt er der siden 2014 sket et fald på 7 pct.point blandt nydanskere, der føler sig som indvandrer, således at 16 pct. af disse i 2016, oplever, at indvandrere bliver anerkendt for deres indsats. 9

11 Figur 3: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, fordelt på Hvad føler du dig mest som?, , pct % 54% 56% % 19% 21% 23% 27% 16% 1 2% 1% 1% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende en religiøs gruppe Note 1: Besvarelserne Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare på spørgsmålet: Hvad føler du dig mest som? indgår ikke i analysen. Note 2: Spørgsmålet Hvad føler du dig mest som? er ikke stillet i Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet (sammenlagt for 2013, 2014 og 2016). Hvis du vil vide mere I 2016 føler 22 pct. af nydanskere sig som danskere, og 47 pct. af dem føler sig som danskere med indvandrerbaggrund. 16 pct. af nydanskere føler sig som indvandrere, mens blot 2 pct. føler tilhørsforhold til en bestemt religiøs gruppe. 3.2 Deltagelse i foreningslivet Borgernes deltagelse i foreningslivet bidrager til at styrke den enkeltes netværk og udvide fælleskabet. Det er derfor vigtigt, at flere nydanskere kommer til at tage del i foreningslivet. Personer med dansk oprindelse er mest aktive i foreningslivet Den seneste undersøgelse viser, at andelen af foreningsmedlemmer blandt personer med dansk oprindelse stadig er større end blandt nydanskere. 81 pct. af etniske danskere har i 2016 tilkendegivet, at de er medlemmer af en forening mod 54 pct. af nydanskere. Tallene er uændrede i forhold til Sammenlignes der med tallene fra 2013 og 2014, er der imidlertid sket en mindre stigning i foreningsdeltagelsen for begge grupper. 10

12 Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlemmer af en forening, , pct. 9 81% 81% 77% 8 73% % 52% 5 54% Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Større andel nydanske mænd end kvinder er medlemmer af en forening Følgende figur viser kønsfordelingen i andelen af personer, som er medlemmer af en forening. For personer med indvandrerbaggrund gælder det, at der er flere mænd end kvinder, som er medlemmer af en forening. I 2016 er 57 pct. af mænd mod 50 pct. af kvinder med indvandrerbaggrund medlemmer af en forening. Det fremgår også af figuren, at der er en stor forskel mellem nydanske kvinder og kvinder med dansk oprindelse, hvad angår deres deltagelse i foreningslivet. Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlemmer af en forening, fordelt på køn, , pct % 52% 83% 8 57% 47% 79% 75% 52% 47% 72% 74% 57% % Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mand Kvinde Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 11

13 Specielt personer over 30 år er medlemmer af en forening Uanset oprindelse er det særligt personer på 30 år og derover, som er medlemmer af en forening, jf. figur 6. I 2016 er 55 pct. af nydanskerne i denne aldersgruppe medlemmer af en forening, hvorimod det gælder for 50 pct. af de årige. Forskellen mellem de to aldersgrupper er endnu større blandt personer med dansk oprindelse, hvor 67 pct. af de årige mod 84 pct. af personer på 30 år og derover er medlemmer af en forening. Andelen af foreningsmedlemmer blandt de årige nydanskere er steget siden 2014, hvilket betyder, at forskellen mellem den yngre og ældre aldersgruppe blandt nydanskere er blevet mindre. Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på alder, , pct % 57% 69% 84% 53% 48% 63% 8 52% 44% 77% 55% 52% 5 67% 84% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Hvis du vil vide mere Når der alene ses på foreningsmedlemmer, er forskellen i deltagelse mellem nydanskere og personer med dansk oprindelse beskeden: I 2016 deltog 52 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 65 pct. af foreningsmedlemmer med dansk oprindelse i foreningsaktiviteter. I 2016 udførte 32 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 43 pct. af foreningsmedlemmer med dansk oprindelse frivilligt arbejde. 12

14 3.3 Politisk deltagelse Endnu en væsentlig faktor i forhold til medborgerskab er politisk deltagelse, der ligeledes er udtryk for at borgerne tager aktivt del i samfundslivet og samfundets udvikling. Det er derfor vigtigt, at nydanskere også er politisk aktive. Større andel nydanskere er politisk aktive Undersøgelsen viser, at andelen af politisk aktive nydanskere er steget fra 2014 til 2016, hvor den er på 66 pct. Andelen af politisk aktive personer med dansk oprindelse har dog gennem hele undersøgelsesperioden været højere end andelen af politisk aktive nydanskere. 84 pct. af personer med dansk oprindelse er politisk aktive i Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, , pct % 84% 84% 81% 63% 64% 66% 62% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Større andel nydanske mænd er blevet politisk aktive I forhold til 2014 er andelen af politisk aktive mænd blandt nydanskere steget i 2016 med 6 pct.point, således at 67 pct. af mænd mod 65 pct. af kvinder er politisk aktive i Det betyder, at mænd inden for denne gruppe er marginalt mere politisk aktive end kvinder. Omvendt forholder det sig blandt personer med dansk oprindelse, hvor 88 pct. af kvinder mod 80 pct. af mænd er politisk aktive i

15 Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, , pct % 63% 84% 78% 66% 62% 88% 84% 64% 61% 84% 85% 67% 65% 8 88% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mand Kvinde Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Hvis du vil vide mere I 2016 har en stor andel af borgere, uanset oprindelse, indsamlet eller støttet med penge til en organisation som f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller til et politisk parti for at ændre forhold i samfundet. Det gælder for 50 pct. af de adspurgte nydanskere og 71 pct. af de adspurgte med dansk oprindelse. Mange har i 2016 også boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologiske, for at ændre forhold i samfundet. Det drejer sig om 31 pct. af de adspurgte nydanskere og 46 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse. 9 pct. af nydanskerne har skrevet et læserbrev eller et blogindlæg i 2016, hvilket er højere end andelen med dansk oprindelse, idet det gælder 7 pct. af denne gruppe. 14

16 Unge nydanskere er politisk aktive Siden 2014 er andelen af unge nydanskere, der er politiske aktive, steget, således at andelen er på 74 pct. i 2016 mod 67 pct. i Der er ligeledes sket en mindre stigning i andelen af de politisk aktive nydanskere, der er 30 år og derover. Det fremgår dog af figur 9, at politisk aktivitet blandt nydanskere falder med alderen. De ældre nydanskere er dermed mindre politisk aktive end de yngre nydanskere. Det omvendte mønster gør sig gældende blandt personer med dansk oprindelse, eftersom en lidt større andel af de ældre er politisk aktive i forhold til dem i den yngre aldersgruppe, årige. Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på alder, , pct % 62% 82% 75% 67% 62% 87% 79% 67% 61% 86% 76% 74% 63% 82% 84% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Danskoprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 15

17 4. Ligebehandling I det danske samfund er målet at give lige muligheder og rettigheder til alle borgere. Diskrimination og social udstødelse af nydanskere er en alvorlig barriere for deres integration i samfundet, hvorfor det ikke kan accepteres. Dette kapitel har til formål at se nærmere på ligebehandling og diskrimination. En række spørgsmål i Medborgerskabsundersøgelsen vedrører forskellige former for diskrimination, nydanskere kan have oplevet som følge af deres etniske baggrund. Overordnet set viser undersøgelsen, at knap halvdelen af nydanskere har oplevet at blive diskrimineret på grund deres etnicitet. Udviklingen fra 2014 til 2016 har samlet set været stabil. Det er i særlig grad de (yngre) nydanske mænd, som har været udsat for diskrimination. 4.1 Oplevet diskrimination Mange nydanskere oplever stadig diskrimination Samlet set har 43 pct. af nydanskere i 2016 oplevet at blive diskrimineret grundet deres etnicitet. Denne andel er uændret siden 2014, men er faldet lidt fra Det er i særdelshed de nydanske mænd, der oplever at blive diskrimineret. Her er andelen på 47 pct. i 2016, hvilket er 2 pct.point højere end i 2014, men 1 pct.point lavere end i Der er derimod siden 2014, sket et mindre fald i andelen af nydanske kvinder, som har oplevet diskrimination, således at andelen er på 39 pct. i Figur 10 viser dermed også, at mænd i højere grad end kvinder har oplevet at blive diskrimineret. Figur 10: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet, fordelt på køn, , pct % 5 45% 45% 45% 42% 41% 42% 47% 43% 43% 39% Mand Kvinde I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 16

18 Hvis du vil vide mere 14 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har i 2016 klaget til en myndighed eller organisation. Hvorfor er der ikke flere, der klager? 34 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget, fordi de mener, der ikke vil ske noget ved at klage. 22 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget, fordi de mener, det ikke er vigtigt nok. Større andel yngre end ældre nydanskere oplever diskrimination Undersøgelserne fra hele perioden, , viser, at der er en stor aldersforskel på, hvem der oplever diskrimination på grund deres etnicitet. I 2016 har 62 pct. i den yngre aldersgruppe, årige, oplevet at blive diskrimineret, mens andelen i den ældre aldersgruppe, 30 år og derover, er 36 pct. Figur 11 viser endvidere, at lidt flere unge har oplevet diskrimination i 2016 sammenlignet med i 2014 og 2012, mens den omvendte tendens gælder i den ældre aldersgruppe. Figuren viser tilmed, at det i særlig grad er de yngre mænd i alderen år, som har oplevet diskrimination. Figur 11: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet, fordelt på alder og køn, , pct % 52% 61% 4 38% 39% 71% 54% 63% 41% 36% 38% 61% 57% 59% 38% 36% 37% 69% 55% 62% 39% 34% 36% år 30 år og derover år 30 år og derover år 30 år og derover år 30 år og derover Mand kvinde I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 17

19 5. Selvbestemmelse borgere i samfundet skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. Unge mennesker skal blandt andet selv kunne vælge kæreste eller ægtefælle, og de skal frit kunne vælge, hvilken uddannelse og hvilke venner de ønsker at have. Herudover er det vigtigt, at de unge mennesker oplever, at mænd og kvinder er ligeværdige og skal behandles lige. Medborgerskabsundersøgelsen viser, at der overordnet set er sket en positiv udvikling siden 2012, således at færre unge nydanskere oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste eller ægtefælle. Ligeledes har færre unge nydanskere i den seneste undersøgelse i forhold til i de tidligere undersøgelser givet udtryk for, at de ikke selv kan vælge deres uddannelse og venner. Samtidig er der i 2016 endnu flere unge nydanskere, som tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. I det følgende vil resultaterne om selvbestemmelse blive gennemgået mere detaljeret. Der tages udelukkende udgangspunkt i de adspurgte nydanskere i alderen år. 5.1 Valg af kæreste eller ægtefælle Selvbestemmelse er blandt andet udtryk for friheden til selv at kunne bestemme, hvem man ønsker at have som kæreste eller ægtefælle. Færre unge nydanskere begrænses i valget af kæreste eller ægtefælle Resultaterne fra 2016 viser, at knap en ud af fem nydanskere i aldersgruppen årige oplever, at deres familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Når man sammenligner tallene fra 2016 med tallene fra de tidligere år, viser figur 12, at der er sket et fald på 7 pct.point siden 2012 og 4 pct.point siden Det betyder, at færre unge med indvandrerbaggrund i 2016 føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. 18

20 Figur 12: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, , pct. 3 25% 2 26% 2 23% 19% 15% 1 5% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Særligt unge kvinder føler sig mindre begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle Figur 13 illustrerer forskellene mellem kønnene i forhold til at føle sig begrænset af sin familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Mens udviklingen for mændenes vedkommende tilnærmelsesvist har været stabil i hele perioden, gælder det for kvinderne, at der er sket et fald. I 2016 er der således 11 pct.point færre kvinder, der føler sig begrænset af deres familie, sammenlignet med i Det betyder, at forskellen i andelen af mænd og kvinder, som får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af familien med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, er blevet mindre med tiden. Der er dog fortsat 4 pct.point flere kvinder end mænd i 2016, der føler sig begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle. 19

21 Figur 13: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, , pct. 35% 32% 3 28% 25% % 19% 19% 17% 21% 15% 1 5% Mand Kvinde Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 5.2 Valg af uddannelse og venner Selvbestemmelse er ligeledes et udtryk for friheden til selv at kunne vælge, hvem man vil være venner med, og hvad man ønsker at uddanne sig til. Figur 14 og 15 viser udviklingen fra 2012 til 2016 i andelen af unge nydanskere, som føler sig begrænset i deres valg i forhold til disse to parametre. Få unge nydanskere har ikke selvbestemmelse i valget af uddannelse og venner Af figur 14 fremgår, at 4 pct. af de adspurgte årige i 2016 oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af uddannelse og venner. Dette er et mindre fald på 2 pct.point sammenlignet med 2012 og

22 Figur 14: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg uddannelse og venner, , pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 6% 5% 6% 4% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). Kvinder føler sig mindst begrænset af deres familie i valget af uddannelse og venner Ser man på kønsforskellene i forhold til spørgsmålet om friheden til at vælge uddannelse og venner, viser figur 15, at færre kvinder end mænd i 2016 føler sig begrænset af deres familie. 3 pct. kvinder føler sig begrænset af deres familie mod 5 pct. mænd. I 2012 var det omvendt, da 7 pct. af kvinderne følte sig begrænset af deres familie mod 5 pct. af mændene. Figur 15: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, fordelt på køn, , pct. 8% 7% 7% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 5% 5% 4% Mand Kvinde Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 5% 5% 3% 21

23 Hvis du vil vide mere I 2016 har 80 pct. af de adspurgte indvandrere og efterkommere i alderen år angivet, at de slet ikke eller i mindre grad oplever, at de pga. deres religiøse praksis bliver forhindret i at deltage lige så aktivt i samfundet som andre borgere. Der tænkes her på deltagelse i f.eks. fester, idræt eller lejrskole. 5.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder Ligestilling mellem mænd og kvinder er en central del af et demokratisk samfund som det danske, hvor mænd og kvinder er ligeværdige og har lige rettigheder. Det er derfor vigtigt, at nydanskere tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Flertallet af nydanskere tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder Undersøgelsen viser, at der samlet set i 2016 er 2 pct. af de adspurgte årige nydanskere, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Dette er en positiv udvikling sammenlignet med resultaterne fra 2012, hvor andelen var 2 pct.point højere. Det er i særlig grad de nydanske kvinders holdning til ligestilling, der har udviklet sig i en positiv retning, da ingen kvinder ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i Der har derimod ikke været nogen udvikling i mændenes holdning til ligestilling over tid. Samlet set er der relativt få årige nydanskere, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder. Figur 16: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, fordelt på køn, , pct. 6% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% Mand Kvinde I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013, 2014 og 2016). 22

24 Hvis du vil vide mere 66 pct. af de årige nydanskere føler i høj grad, at de har frihed til at gøre de samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn i Tendensen har været forholdsvist stabil siden den første måling i I 2016 føler flere nydanske mænd (72 pct.) end kvinder (60 pct.), at de i høj grad har frihed til at gøre de samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn. Forskellen mellem mænd og kvinder er minimeret fra 23 pct.point i 2012 til 12 pct.point i

25 6. Demokrati og demokratiske frihedsrettigheder Repræsentativt demokrati samt Grundlovens bestemmelser om borgernes frihedsrettigheder er grundstene i det danske samfund. Det er derfor afgørende for en vellykket integration, at nydanskere såvel som etniske danskere tilslutter sig repræsentativt demokrati og de demokratiske frihedsrettigheder. Støtten til frihedsrettighederne indebærer, at man eksempelvis finder det vigtigt at respektere sine medborgeres ret til at dyrke deres religion og deres ret til at fremlægge deres synspunkter og danne foreninger inden for lovgivningens rammer. Undersøgelsens resultater viser overordnet set, at personer med dansk oprindelse har en større opbakning til et repræsentativt demokrati som styreform sammenlignet med nydanskere. Undersøgelsen viser også, at der ikke er en stor forskel i nydanskeres tilslutning til repræsentativt demokrati, når de inddeles efter deres religiøse overbevisninger. Disse og mange flere resultater vil blive gennemgået og uddybet i det følgende. Resultaterne i dette afsnit er udelukkende baseret på Medborgerskabsundersøgelsen i 2016, da der i de tidligere undersøgelser ikke er spurgt til svarpersonernes støtte til demokrati og de demokratiske frihedsrettigheder. 6.1 Tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform En bred opbakning til demokrati blandt landets borgere uanset etnisk baggrund er vigtig, eftersom det er en afgørende indikator på styreformens legitimitet blandt befolkningen. Uden en sådan opbakning i befolkningen vil det være vanskeligt at opretholde en demokratisk styreform. Tilslutning til fire forskellige styreformer, herunder demokrati For at belyse borgernes tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform, er der i undersøgelsen spurgt til deres holdning til fire forskellige styreformer, herunder en demokratisk styreform, som vi har i Danmark. Tabel 1 viser andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt etniske danskere, der synes meget godt eller godt om de fire forskellige styreformer. Heraf fremgår, at personer med dansk oprindelse i lidt højere grad end nydanskere bakker op om en demokratisk styreform. 92 pct. af etniske danskere mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, mens andelen blandt indvandrere og efterkommere er henholdsvis 82 pct. og 78 pct Andelen af besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare på de fire spørgsmål er væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere, end den er blandt personer med dansk oprindelse, hvilket betyder, at nydanskere har været betydeligt mere usikre i deres besvarelser. 24

26 Tabel 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der synes meget godt eller godt om forskellige styreformer at regere Danmark på, 2016, pct. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 27 % 19 % 18 % At landet har en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om Folketing og valg. At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet 36 % 31 % 29 % At militæret styrer landet 10 % 6 % 2 % 82 % 78 % 92 % At borgerne vælger politikere, som repræsenterer dem og tager beslutninger på deres vegne Demokratiindeks 85 % 83 % 93 % Note 1: Tabellens første fire rækker er baseret på besvarelser fra indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, Note 2: Andelen af besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare på de fire spørgsmål er væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere end blandt personer med dansk oprindelse, hvilket betyder, at personer med ikke dansk oprindelse har været betydeligt mere usikre i deres besvarelser. Note 3: I demokratiindekset indgår alene de svarpersoner, som har afgivet en konsistent positiv holdning til demokrati og negativ holdning til de øvrige tre autoritære styreformer (se bilag for mere information om indekskonstruktion). Af tabellen fremgår ligeledes, at en del borgere, uanset herkomst, også tilkendegiver en positiv holdning til ikke-demokratiske styreformer. Eksempelvis synes 29 pct. af personer med dansk oprindelse meget godt eller godt om, at eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet, mens det samme gælder for 31 pct. af efterkommere og 36 pct. af indvandrere 5. Svarpersonerne har dog, uanset herkomst, ikke været konsistente i deres besvarelser af, hvilken styreform de synes godt eller dårligt om. Eksempelvis har 9 ud af 10 personer, som synes meget godt eller godt om, at landet bliver styret af en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om folketing og valg, samtidig tilkendegivet en positiv holdning til, at landet bliver regeret på demokratisk vis. Det betyder, at selvom en del af svarpersonerne har givet udtryk for en positiv holdning til ikke-demokratiske styreformer, er det ikke ensbetydende med, at de ikke tilslutter sig en demokratisk styreform. For at undersøge, hvor stor en del af indvandrere, efterkommere og etniske danskere, der har afgivet en konsistent positiv holdning til demokrati og negativ holdning til de øvrige tre styreformer, er der konstrueret et demokratiindeks, hvor personer med inkonsistente svar er udeladt 6. Som det fremgår af tabel 1, er der ikke en betydelig forskel mellem andelen af hhv. indvandrere, efterkommere og etniske danskere, der har afgivet en positiv holdning til demokrati, når det er målt ved hjælp af et enkelt spørgsmål, og når holdningen målt ved hjælp af demokratiindeks. Eksempelvis har 82 pct. af indvandrere tilkendegivet positiv holdning til demokrati, når den er målt ved hjælp af det ene spørgsmål, der direkte omhandler demokrati, og procentandelen er 85, når den måles ved hjælp af indekset. 5 Lignende mønstre finder man også i en større undersøgelse af etniske danskere og nydanskeres værdier og normer foretaget i 2007 af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Se: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere, Se bilag for mere information om indekskonstruktion. 25

27 Fordelen ved at anvende demokratiindekset, er, at man i analysen alene medtager svarpersoner, der har afgivet en konsistent positiv holdning til demokrati. Ulempen ved at anvende indekset er derimod, at frafaldsprocenten af svarpersoner bliver meget stor, ca. 48 pct., idet andelen af besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare på spørgsmål om de autoritære regimer er stor. Dette vil dermed reducere stikprøven og mindske dens repræsentativitet. For at undgå det problem vil de følgende analyser i kapitlet om tilslutning til demokrati alene baseres på det ene spørgsmål frem for et samlet indeks, i og med at anvendelsen af demokratiindekset jf. tabel 1 ikke synes at føre til en anderledes substantiel konklusion i forhold til, når man blot bruger det ene spørgsmål som mål for støtte til demokrati. Hvis du vil vide mere Hovedparten af de adspurgte borgere, uanset oprindelse, mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at stemme til offentlige valg fx kommunalvalg og folketingsvalg, hvis man har stemmeret. Det gælder for 85 pct. af nydanskere og 95 pct. af personer med dansk oprindelse. 62 pct. og 66 pct. af henholdsvis nydanskere og etniske danskere finder det meget vigtigt, at holde sig informeret om, hvad der sker i det danske samfund. Som tidligere påpeget er tilslutningen til repræsentativt demokrati lidt lavere blandt nydanskere end blandt personer med dansk oprindelse. Det er derfor vigtigt at undersøge, om nogle grupper blandt nydanskere i højere grad end andre bakker op om demokrati som styreform. Det vil blive undersøgt i de følgende afsnit. Minimal forskel i tilslutning til repræsentativt demokrati på tværs af religiøse retninger Figur 17 viser, at der ikke er en større forskel på tværs af de forskellige religiøse grupper blandt nydanskere med hensyn til deres støtte til demokrati. 84 pct. af de kristne nydanskere synes meget godt eller godt om en demokratisk styreform mod 80 pct. af muslimske nydanskere. Der er dog en lidt større andel af de ateistiske nydanskere, 92 pct., som har tilkendegivet en positiv holdning til demokrati sammenlignet med personer fra de øvrige fire religiøse retninger, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme. Her er det i særlig grad buddhistiske nydanskere, som har en mindre støtte til demokrati end de ateistiske nydanskere. Når man yderligere inddeler nydanskerne efter, hvorvidt de praktiserer eller ikke praktiserer deres religion, viser figuren, at kristne og buddhistiske nydanskere, der ikke praktiserer deres religion, har en lidt større tilslutning til demokrati, end de, som praktiserer deres religion. Blandt muslimske og hinduistiske nydanskere har de, som praktiserer deres religion, derimod en lidt større tilslutning til demokrati, end deres trosfæller, der ikke gør. 26

28 Figur 17: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på religiøse retninger og religiøsitet, 2016, pct % 83% 84% 82% % 73% 73% 9 75% 84% 83% 95% 88% 92% 85% Kristendom Islam Buddhisme Hinduisme Anden religion Ateisme Ingen religion Praktiserende Ikke-praktiserende I alt Note 1: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, Note 2 Besvarelsen jødedom indgår ikke i analysen, eftersom besvarelsesantallet er meget lille. Note 3: Besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare på spørgsmålet: hvilken religion tilhører du? indgår ikke i analysen. Hvis du vil vide mere Andelen af nydanskere fordelt på religiøse retninger 5,8% 2,7% 3,8% 6, 0,5% 8,9% 21,2% Kristendom Islam Jødedom Buddhisme Hinduisme 51,1% Anden religion Ateisme Ingen religion Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, som er inddelt efter deres religiøse overbevisninger. Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse,

29 Mindre gab mellem unge og ældre nydanskere Ifølge undersøgelsen er der en forskel mellem unge og ældre nydanskeres støtte til demokrati. En lidt større andel personer i den ældre alderskategori tilslutter sig en demokratisk styreform end i den yngre kategori. Særligt de unge nydanske mænd adskiller sig fra de ældre mænd. 76 pct. af de unge mænd støtter demokrati mod 85 pct. af de ældre mænd. Der er dog ikke på samme måde en større forskel mellem de unge og ældre nydanske kvinder, hvad angår deres demokratistøtte. De unge nydanske kvinder har en større tilslutning til demokrati end deres jævnaldrende nydanske mænd. Figur 18: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og køn, 2016, pct % 85% 81% 8 79% år 30 år og derover Mand Kvinde I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, % Nydanskeres tilslutning til demokrati afhænger af deres danskkundskaber Gode danskkundskaber har en positiv effekt på nydanskeres tilslutning til demokrati. I den ældre alderskategori har 87 pct. af nydanskere med gode danskkundskaber tilkendegivet, at de synes meget godt eller godt om demokrati mod 77 pct. af dem, som har dårlige danskkundskaber. På samme måde er der en forskel på 7 pct.point mellem nydanskere med gode og dårlige danskkundskaber i alderen år, hvad angår deres opbakning til demokrati som styreform. 28

30 Figur 19: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og danskkundskaber, 2016, pct % 79% 87% 77% år 30 år og derover Gode danskkundskaber Dårlige danskkundskaber I alt 82% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, Nydanskere med arbejde har større tilslutning til demokrati end de, som ikke har Figur 20 viser, at arbejde har en positiv indvirkning på nydanskeres holdning til demokrati. Nydanskere i den yngre såvel som i den ældre alderskategori har en større opbakning til demokrati, når de har et arbejde, end når de ikke har. Figur 20: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der synes meget godt eller godt om en demokratisk styreform, fordelt på alder og arbejde, 2016, pct % 75% 79% 85% 79% 82% år 30 år og derover Har arbejde Har ikke arbejde I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, Opbakning til ytrings- og forsamlingsfrihed De tidligere analyser har vist, at der generelt er en meget stor opbakning til demokrati både blandt nydanskere og etniske danskere. Et nærliggende spørgsmål i denne sammenhæng er derfor: Tilslutter de sig blot 29

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens formål... 3 1.2 Metode... 3 2. Rapportens hovedresultater... 5 3. Medborgerskab...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Ældrechecken har fået større effekt

Ældrechecken har fået større effekt 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ungebarometret Undersøgelse af deltagelsen i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration

Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Medborgerskab i Danmark Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration August 2011 Medborgerskab i Danmark Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration August 2011 Medborgerskab i Danmark Regeringens

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Retfærdig løn i faggruppen

Retfærdig løn i faggruppen 27. april 2017 Retfærdig løn i faggruppen Næsten to ud af tre af FOAs medlemmer mener ikke, at deres faggruppes løn er retfærdig. Desuden føler en større andel af FOAs medlemmer uretfærdighed omkring faggruppens

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen INTRODUKTION BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET VIL NEDBRINGE MERLEDIGHEDEN FOR KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, HJÆLPE FLERE UNGE IGENNEM UDDANNELSE OG STYRKE KØBENHAVNERNES MEDBORGERSKAB

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere