Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Silkeborg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Silkeborg 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

6 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Jens Pietras, cand.phil. i historie, forlagsdirektør på Clio Online. Tidligere lektor i historie og samfundsfag og koordinator for læreruddannelsens bacheloropgave på University College Sjælland. Har stor erfaring som censor i de samfundsvidenskabelige fag på læreruddannelsen og som lektorbedømmer i linjefaget historie. Har under Undervisningsministeriet bl.a. deltaget i udarbejdelsen af Fælles Mål for historie og bekendtgørelsesteksten til linjefaget historie. Forfatter til flere publikationer inden for de samfundsvidenskabelige fag. Tidligere formand for Historielærerforeningen i en årrække. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skoleledere. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. 6

7 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ellen Silleborg fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

8 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Nattergalevej Silkeborg Studiets struktur 1. år 2. år 3. år 4. år Et af fagene Dansk Dansk Fællesdel aldersspecialiseret 36 ECTS 36 ECTS Matematik Matematik fællesdel aldersspecialiseret 36 ECTS 36 ECTS Engelsk Engelsk 36 ECTS 36 ECTS Fysik/kemi 36 ECTS eller Natur/teknik Geografi 36 ECTS 36 ECTS eller Biologi 36 ECTS Psykologi 10 ECTS Pædagogik KLM* 10 ECTS 17 ECTS Praktik Praktik 8 ECTS** 8 ECTS** * KLM = Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab ** 8 ECTS ~ 5 uger Linjefag nr. 2 (72 ECTS) eller Linjefag nr. 2 og 3 (2 x 36 ECTS) Linjefag nr. 3 (72 ECTS) eller Linjefag nr. 3 og 4 (2 x 36 ECTS) Almen didaktik 13 ECTS Bachelorprojekt Tvær. prof. element 10 ECTS 8 ECTS Praktik Praktik 9 ECTS** 11 ECTS** 9

10 De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsat, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Læreruddannelsen er normeret til 4 studenterårsværk svarende til 240 ECTS-point. Fællesfag for alle studerende: Praktik: 36 ECTS-point Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 17 ECTS-point De pædagogiske fag: Almen didaktik, pædagogik og psykologi, i alt: 33 ECTS-point Professionsbachelorprojekt: 10 ECTS-point Der vælges mellem følgende linjefag: Obligatoriske linjefag: Dansk, matematik, naturfag, engelsk (som standardforsøg): 72 ECTS-point Ikke-obligatoriske linjefag Engelsk, idræt: 72 ECTS-point Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, kristendomskundskab/religion, musik, samfundsfag, specialpædagogik, tysk: 36 ECTS-point Fysik/kemi (som standardforsøg), historie (som standardforsøg), geografi (som standardforsøg), natur/teknik (som standardforsøg): 36 ECTS-point Alle studerende har et obligatorisk forløb i folkeskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens 7, et praktisk-musisk forløb samt det tværprofessionelle element svarende til 8 ECTS-point. Endvidere tilbydes de studerende kurser i skrivning og retorik samt andre frilæsningskurser som fx udeliv, grammatik, musical, springgymnastik, raku mv. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 648 pr. 1. marts Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr Pr Pr Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 46 Antal årsværk 41,5 De centrale praktiksteder Folkeskoler, privatskoler, fri- og efterskoler, specialskoler, skoler i udlandet (udlandspraktik). De fleste praktiksteder er placeret Kommune, men der er også samarbejde med skoler i Herning, Ikast-Brande, Skanderborg, Favrskov og Viborg Kommuner. Læreruddannelsen samarbejder med ca. 75 praktikskoler og 15 efterskoler i lokalområdet. Øvrige oplysninger/særlige forhold etc. Læreruddannelsen blev grundlagt som Vinthers Seminarium i 1886 på Skoletorvet i Silkeborg midtby. I 1961 flyttede man ind i de nuværende bygninger, hvor Silkeborg Seminariums Øvelsesskole som en del af uddannelsen også fik til huse. I 1982 blev Silkeborg Seminarium det eneste seminarium i byen, da Th. Langs Seminarium blev nedlagt, og en del lærere derfra kom til. 10

11 Siden blev øvelsesskolens lokaler købt, og gennem CVU erne blev Læreruddannelsen en del af VIA University College. I september 2011 kan Læreruddannelsen fejre sit 125-års-jubilæum. For nuværende pågår en renovering og ombygning af den tidligere øvelsesskole, således at Sygeplejerskeuddannelsen pr. 1. januar 2012 kan flytte ind og sammen med Læreruddannelsen udgøre Campus Silkeborg. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet har systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt som omfatter folkeskoler, privatskoler, fri- og efterskoler, ungdomsskoler, specialskoler og andre skoleformer. Underviserne har eksempelvis kontakt til aftagere gennem projekter som Social Skills, et internationalt udviklingsarbejde hvor bl.a. undervisere fra udbudsstedet og lokale skoler er involveret i at forbedre elevernes sociale kompetencer, SMILE hvor undervisere fra udbudsstedet i samarbejde med kommuner og skoler udvikler nye undervisningsmetoder inden for naturfagene, og IBSE der via et samarbejde mellem undervisere fra udbudsstedet, kommuner, skoler, skoletjenester og erhvervsvirksomheder udvikler en naturfagsstrategi. Institutionen redegør for at der er aftagerkontakt med folkeskoler, privatskoler, fri- og efterskoler og specialskoler gennem praktikken og praktikkens organisering. Udbudsstedets praktikledelse mødes fx med praktikskolernes praktikkoordinatorer på skolemøder to gange årligt, og underviserne aflægger systematiske besøg hos studerende der er i praktik. Under disse besøg er praktiklæreren også til stede. På udbudsstedet foregår der desuden efter- og videreuddannelse med deltagelse af bl.a. folkeskolelærere. Gennem kontakten med disse lærere indhentes der også relevant viden. Undervisernes viden tilgår ledelsen på pædagogiske dage og på lærerforsamlingsmøder. Ledelsen er desuden repræsenteret i et uddannelsesudvalg med aftagerrepræsentanter for regionen, i et studieråd med repræsentanter for de primære aftagerkommuner Silkeborg, Skanderborg, Ikast- Brande og Herning, fx lærere og skolekonsulenter, og på møder med skoleafdelingen Kommune. Disse fora mødes flere gange årligt og drøfter temaer som innovation, praktik og kompetencer. Ledelsen på udbudsstedet drøfter også kontakten med aftagerne på månedlige møder i forretningsudvalget (FU). Ekspertpanelet vurderer at dimittendkontakten samlet set er tilstrækkelig. Siden 2009 er der blevet gennemført årlige dimittendundersøgelser, og resultaterne offentliggøres på intranettet. Dimittendundersøgelserne omfatter bl.a. relationen mellem læreruddannelsen og lærerarbejdet og en vurdering af læreruddannelsen. Desuden holder udbudsstedet sig løbende ajour med resultater af dimittendundersøgelser der har betydning for udbudsstedet, fx resultaterne af en ph.d.- afhandling skrevet af en tidligere medarbejder på udbudsstedet. 13

14 Via ovenstående aktiviteter indhenter og anvender udbudsstedets ledelse viden om temaer som ekspertpanelet vurderer er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Det gælder fx centrale tendenser i professionen i forbindelse med it i undervisningen, innovation der har haft betydning for undervisningens indhold, koblingen mellem praktik og teori som har haft betydning for tilrettelæggelsen af uddannelsen, og vurderingen af dimittendernes kompetencer og overgang fra studium til profession. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3 og følgende bilag: Bilag 2.1: Forretningsorden studierådet Bilag 2.2: Oversigt over repræsentanter Bilag 2.3: Referat studieråd Bilag 2.4: Referat studieråd Bilag 2.5: Referat studieråd Bilag 2.6: Referat studieråd Bilag 2.7: Referat studieråd Bilag 2.8: Praktik i læreruddannelsen Bilag 2.9: Pædagogiskdag Bilag 2.10: Møde med Silkeborg Kommunes skoleafdelingen Bilag 2.11: Tidsplan Bilag 2.12: Uddannelsesudvalg Dagsorden Bilag 2.13: Uddannelsesudvalg Referat Bilag 2.14: Powerpoint dimittender Læreres professionslæring og karrierer Bilag 2.15: Strategi 2015 Silkeborg Uddannelsesforening Bilag 2.16: Referat årsmøde 2010 Silkeborg Uddannelsesforening Bilag 2.17: Silkeborg Uddannelsesforening Handleplan Bilag 2.18: Dimittend 2009 Bilag 2.19: Dimittendundersøgelse 2009 Bilag 2.20: Ph.d. Lisbeth Lunde. Vitalisering og lærerarbejde Bilag 2.21: Refleksionsannekset Bilag 2.22: Eksempel på program for pædagogiske dage Bilag 2.23: Ansøgning om udviklingsarbejde Bilag 2.24: Innovation Bogen. 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på tilfredsstillede vis er involverede i aktiviteter der bidrager med relevant viden om centrale tendenser inden for udbudsstedets beskæftigelsesområde, og at de inddrager denne viden i deres undervisning. Kontakten med beskæftigelsesområdet sker gennem adskillige aktiviteter både lokalt, regionalt og nationalt/internationalt. Lokalt gennemfører underviserne praktikbesøg og -vejledning, og praktiklærerne underviser linjefagsholdene på såkaldte didaktikseminarer. Derudover deltager linje- og pædagogikfagsunderviserne i skoleovertagelser hvor de overtager undervisningen på en skole. Det medfører et tæt samarbejde med disse skoler. Underviserne deltager i udviklingsarbejder i samarbejde med skoler hvor både faglige aspekter og arbejdsformer afprøves ud fra en dialog mellem undervisere, praktiklærere og studerende. I det lokale studieråd tilgår der underviserne viden fra professionen gennem dialogen med de lærere og skolekonsulenter der er medlemmer af studierådet. På regionalt plan udbyder professionshøjskolen en lang række videreuddannelses- og kompetenceudviklingsforløb for aftagerne. Herigennem skabes en direkte dialog mellem aftagere og undervisere om aktuelle temaer inden for beskæftigelsesområdet. En del af udbudsstedets undervisere er aktive i professionshøjskolens videncentre og bruger en stor del af deres tid på forsøgs- og udviklingsarbejde. Institutionen redegør for at underviserne deltager i en række nationale og internationale aktiviteter der biddrager med viden fra beskæftigelsesområdet og viden om centrale tendenser i professionen. Underviserne deltager i udviklingsarbejder og samarbejder med skoler, kommuner, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU), virksomheder m.fl. gennem projekterne Social Skills, SMILE, IBSE og Ekspert i undervisning og gennem videncenteret NAVIMAT. Ekspertpanelet vurderer at der gennemføres aktiviteter som løbende bidrager med relevant viden om centrale tendenser i professionen, og at det sker i et omfang som sikrer at der tilgår udbudsstedet opdateret viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: 15

16 Bilag 3.1: Udvidet skolesamarbejde Bilag 3.2: Social Skills Bilag 3.3: SMILE Bilag 3.4: Forskningsrapport 1, DPU s

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, og at denne viden kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer i at løse problemer i praksis. Underviserne er involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde på to områder: gennem lokalt udviklingsarbejde og gennem deltagelse i professionshøjskolens videncentre. Underviserne brugte i arbejdstimer på lokalt forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med andre læreruddannelser, museer, folkeskoler, forlag, forskere og/eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. Gennem disse aktiviteter tilgår der udbudsstedet viden om fx almen- og fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til læreruddannelsen og -professionen og om fag og fagspecifikke indholdselementer, undervisningsformer, pædagogiske metoder og anvendelse af teknologi i undervisningen. Ti undervisere fra udbudsstedet deltager på skift i forskellige projekter på professionshøjskolens egne videncentre. Derudover deltager en række undervisere i projekter på de nationale videncentre: Nationalt Videncenter for Læsning, NAVIMAT, evidencenter, Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering, KOSMOS Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge og Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet på tilfredsstillende vis anvender ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejdet. Eksempelvis er der i forbindelse med et udviklingsarbejde i samarbejde mellem fagene historie og almen didaktik blevet udviklet en ny analytisk metode til bearbejdning af datamateriale. Metoden er nu blevet alment forankret i forskellige fag på udbudsstedet. Et andet eksempel er udviklingsarbejderne Dansk på tavlen og Implementering af systemisk funktionel lingvistik som er lokale projekter med relevans for professionen, og viden herfra er blevet anvendt på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer at der gennemføres aktiviteter som løbende bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, at dette sker i et omfang som sikrer at der tilgår udbudsstedet opdateret viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: 17

18 Bilag 4.1: Bilag 4.2: Bilag 4.3: Bilag 4.4: Bilag 4.5: Bilag 4.6: Bilag 4.7: Bilag 4.8: Bilag 4.9: Bilag 4.10: Bilag 4.11: Bilag 4.12: Information om kriterier for at søge udviklingsmidler Beskrivelse af indsatsområder Vejledning i at skrive ansøgning Midtvejsstatus Rapportskrivning Dansk på tavlen et udviklingsprojekt i iwb-didaktik Ansøgning om udviklingsmidler FOU. Udviklingsarbejde Rapport fra videncenter Powerpoint - Lærerforsamlingsmøde Køreplan for integration af pædagogisk IT- kørekort Synoptisk fremstilling. 18

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på tilfredsstillende vis tilegner sig ny forskningsviden som er relevant for uddannelsens fagområder, og at dette foregår med en hyppighed som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden. Det sker fx gennem undervisernes kontakt og samarbejde med nationale og internationale forskningsinstitutioner, gennem projekterne Ekspert i undervisning, IBSE og Meningsfulde vitaliserede fællesskaber Buskelundskolen og gennem videncenteret NAVIMAT. Gennem projektet IBSE har underviserne fra naturfagsgruppen fx fået forsknings- og udviklingsbaseret viden som de har omsat til undervisningsaktiviteter, og de studerende på udbudsstedet har brugt erfaringer og metoder fra projektet i deres praktikforløb. Institutionen redegør desuden for at udbudsstedet har bilaterale aftaler med 40 universitære forskningsinstitutioner gennem European Teacher Education Network (ETEN) og Nordplus. Undervisere fra udbudsstedet deltager på de årlige konferencer der afholdes af ETEN. Institutionen har i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning, hvilket ifølge ekspertpanelet bidrager til at øge omfanget af relevant viden fra forskningsfelter, fx gennem afholdelse af konferencer og gennem udgivelse af tidsskriftet Gjallerhorn og forskellige antologier. En anden kilde til forskningsviden er udbudsstedets bibliotek hvor der er adgang til relevante elektroniske forskningsdatabaser. Biblioteket tilbyder underviserne individuel undervisning og vejledning i avanceret informationssøgning og brug af internationale e-ressourcer. Ekspertpanelet bemærker at institutionen har udarbejdet en ph.d.-strategi der bl.a. har til formål at igangsætte flere ph.d.-forløb ved institutionen. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt vil komme udbudsstedet til gode. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 5.1: Aftale med universitetet Bilag 5.2: Deltagerliste ETEN Bilag 5.3: Ekspert i undervisning Bilag 5.4: Uddrag af 1. delrapport Bilag 5.5: Ekspert i undervisning 19

20 Bilag 5.6: IBSE proposal Bilag 5.7: IBSE-netværk Bilag 5.8: MONA Inquiry-basedScienceEducation Bilag 5.9: Kaskelot nr. 183, s Bilag 5.10: Kaskelot nr. 183, s Bilag 5.11: VIA IBSE workshop Bilag 5.12: VIA IBSE workshop Bilag 5.13: Oversigt over VIA IBSE-aktiviteter Bilag 5.14: Booklet april 6 Bilag 5.15: Strategic plan VIA University College Bilag 5.16: Budget TC2 VIA NVH Bilag 5.17: Projektbeskrivelse Bilag 5.18: Organisation Bilag 5.19: Budget Bilag 5.20: Tids- og handleplan Bilag 5.21: IBSE Bilag 5.22: Skabelon for implementeret undervisningsforløb Bilag 5.23: Undervisningsforløb Bilag 5.24: IBSE Final Report Bilag 5.25: Praktikrapport 3. årgang Bilag 5.26: Praktikrapport endelig Bilag 5.27: Undervisningsevaluering Bilag 5.28: Undervisningsevaluering Bilag 5.29: Undervisningsevaluering Bilag 5.30: MaTeam Bilag 5.31: MATeam Endelig rapport Bilag 5.32: Buskelundskolens vision 2014 Bilag 5.33: Buskelund projektbeskrivelse Bilag 5.34: Udspil Silkeborg Kommune Bilag 5.35: Evalueringskultur i den danske folkeskole Bilag 5.36: Kursus januar 2011 Bilag 5.37: Udviklingsforløb Bilag 5.38: Trekantsamtalen Bilag 5.39: Strategi for professionsforskning Bilag 5.40: Oversigt over Ph.d.er i læreruddannelsen i VIA Bilag 5.41: Ph.d. strategi for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Bilag 5.42: Præsentationspapir om nyt ph.d.-tiltag i VIA Bilag 5.43: Powerpointoplæg på personalemøde om Informationskompetenceudvikling på Læreruddannelsen for undervisere og studerende Bilag 5.44: Uddelingspapir; idéer til workshopindhold for undervisere, søgning i VIAs inter nationale databaser Bilag 5.45: PURE skriftlige produktioner, Læreruddannelsen Bilag 5.46: PURE udviklingsprojekter, Læreruddannelsen

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af 21

22 obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning 2010 Almen del. Læreruddannelsen Bilag 0.2: Studieordning 2010 Fagene. Læreruddannelsen Bilag 0.3: Studieordning 2010 De pædagogiske fag. Læreruddannelsen Bilag 6.1: Sportstrænerlinjen Bilag 6.2: Musikpilot Bilag 6.3: Professionsbachelorprojekt årgang 2008 introoplæg Bilag 6.4: Vejledning til bachelorprojektet Bilag 6.5: Kalender for bachelorprojektet Bilag 6.6: Bachelordag 8. september 2010 program Bilag 6.7: Bachelordage januar 2011 program Bilag 6.8: Workshops i bachelorugerne 11 og 12. Mail til de studerende Bilag 6.9: Workshops i bachelorugerne 11 og 12. Indkomne forslag fra de studerende Bilag 6.10: Workshops i bachelorugerne 11 og 12. Opfølgning på forslag fra studerende Bilag 6.11: Workshops i bachelorugerne 11 og 12. Tilmeldingsskemaer Bilag 6.12: Bacheloruger 11 og oversigt over workshops Bilag 6.13: Uddrag fra rapport. Professionsbachelorprojektet Bilag 6.14: Udvalg med bibliotekar Bilag 6.15: Mailkorrespondance om studiekompetencer og teamopgaver Bilag 6.16: Powerpointoplæg på personalemøde Bilag 6.17: Undervisningsoplæg studiekompetencer 1. årgang. 22

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: almen didaktik, historie, dansk og biologi. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen redegør for at der bl.a. anvendes oplæg fra underviseren, øvelser som tager udgangspunkt i professionen, laboratorieøvelser, oplæg fra de studerende og besøg i relevante læringsmiljøer, og at der desuden arbejdes med skriftlige produkter med tilknyttet vejledning. Ekspertpanelet finder det positivt at udbudsstedet lægger særlig vægt på at give de studerende mange undervisningstimer. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om de studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal de studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på 23

24 første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning 2010 Almen del. Læreruddannelsen Bilag 0.2: Studieordning 2010 Fagene. Læreruddannelsen Bilag 0.3: Studieordning 2010 De pædagogiske fag. Læreruddannelsen Bilag 0.4: Studiekompetencer. Folder 2010 Bilag 7.1: Studieordning for historie Bilag 7.2: Litteraturliste/redegørelse for eksamensstof for det samlede linjefagsforløb, inkl. semesterplan Bilag 7.3: Undervisningsforløb: Da Danmark blev en nation af danskere, fra landboreformer til systemskifte - Danmarks historie herunder en introduktion til historiedidaktik Bilag 7.4: Almen studieordnings afsnit 3. studieår: Fælles uddannelsesopgaver Bilag 7.5: Eksempel på øvelse Bilag 7.6: 1. studieprodukt - en vejledning årgang 28 Bilag 7.7: Evalueringsskemaer Bilag 7.8: Eksempel på en skriftlig opgaves indledning, problemformulering og metodeafsnit Bilag 7.9: Underviserens skriftlige tilbagemelding på studieprodukt Bilag 7.10: Undervisningsplan: Det 20. århundrede Bilag 7.11: Undervisningsforløb: At analysere og evaluere historieundervisning Praktikprojekt 2010 Bilag 7.12: Rapport: Fra praktikerfaring til professionsudvikling Bilag 7.13: Vejledning til praktikprojekt 3. årg At analysere og evaluere historieundervisning Bilag 7.14: Retningslinjerne for den mundtlige fremlæggelse Bilag 7.15: Eksempel på en skriftlig opgaves indholdsfortegnelse og konklusion Bilag 7.16: Eksempel på studerendes power point præsentation i forbindelse med mundtlig fremlæggelse Bilag 7.17: Samlet konklusion på evaluering af studerendes faglige kompetencer Bilag 7.18: Studerendes evaluering af praktikforløbet Bilag 7.19: Vejledning 3. studieprodukt Bilag 7.20: Bachelorprojekt: Den nationale historiekanon og den globale udfordring Bilag 7.21: Studieordning 2010 for linjefaget biologi Bilag 7.22: Årsplan i oversigtsform Bilag 7.23: Eksamensredegørelse med pensumliste for linjefaget i indeværende studieår 2010/ 2011 Bilag 7.24: Studieplan for Levende organismer og deres omgivende natur Bilag 7.25: Udsnit af Studieordning 2010 Almen del Bilag 7.26: Introbrev til studerende på linjefaget biologi Bilag 7.27: Eksempel på praktisk arbejde med biotoparbejde på studietur Bilag 7.28: Vejledning vedr. studieprodukter Bilag 7.29: Evalueringsskema, studietur Bilag 7.30: Eksempler på besvarelser, evaluering af studietur Bilag 7.31: Faglig og studiesocial samtale med studerende Bilag 7.32: Studerendes refleksioner over elementer i skoleovertagelsen Bilag 7.33: Eksempel på en skriftlig opgaves indledning, problemformulering og metodeafsnit Bilag 7.34: Studerendes tilbagemeldinger på hinandens studieprodukter, samt skriftlig tilbagemelding på studieprodukt fra underviser 24

25 Bilag 7.35: Eksempler på besvarelser af evalueringsspørgsmål omkring første forløb Bilag 7.36: 26 program: Differentiering i undervisningen Bilag 7.37: 26 program: Anvendelse af forskellige evalueringsformer Bilag 7.38: Krav til Ugens bioviden Bilag 7.39: Ramme for planlægning af ekskursion til alternative læringsmiljøer Bilag 7.40: Krav til elektroniske portefolier Bilag 7.41: Eksempel på begrebsliste fra portefolie Bilag 7.42: Studieplan uge Bilag 7.43: Studieplan uge 7-9 Bilag 7.44: Undervisningsplan omkring praktikken: Linjefag og pædagogiske fag Bilag 7.45: Om praktikrapporten Bilag 7.46: Udklip af besvarelser på elektronisk spørgeskemaundersøgelse Bilag 7.47: Eks. på mindmaps fra elektronisk portefolie Bilag 7.48: Eks. på studieprodukt: Indledning og problemformulering Bilag 7.49: Eks. på studieprodukt: Indledning og problemformulering Bilag 7.50: Eks. på skriftlig respons på studieprodukt fra underviser Bilag 7.51: Eks. på skriftlig respons på studieprodukt fra underviser Bilag 7.52: Studieplan, forløb: Biologiens anvendelse Bilag 7.53: Brev i forbindelse med praktikbesøg Bilag 7.54: Plan for didaktikseminar Bilag 7.55: Udklip fra praktikrapport Bilag 7.56: Studieordning for dansk- specialisering begynder- og mellemtrin Bilag 7.57: Litteraturliste/eksamensredegørelse Bilag 7.58: Årsplan Bilag 7.59: Semesterplan 1 Bilag 7.60: Almen studieordning: 2. studieår: Fælles uddannelsesopgaver Bilag 7.61: Plan for skoleovertagelse Bilag 7.62: Skoleovertagelse: eksempel på forberedelse v. gruppe Bilag 7.63: Skoleovertagelse: startside fra holdets webside Bilag 7.64: Studieprodukt 1: opgaveformulering Bilag 7.65: Studieprodukt 1: eksempel på rettet opgave Bilag 7.66: Skoleovertagelse: evaluering v. elev Bilag 7.67: Skoleovertagelse: evaluering v. hold Bilag 7.68: Rapport fra udviklingsarbejde Bilag 7.69: Dokumentanalyse: modul fra masterstudie v. it-koordinator Søren Wilhelmsen Bilag 7.70: Semesterplan 3 Bilag 7.71: Plan for 0,2-samarbejdet Bilag 7.72: Plan for temauger Bilag 7.73: Undervisningsforløb 2: eksempel på øvelse Bilag 7.74: Undervisningsforløb 2: eksempel på øvelse Bilag 7.75: Praktikvejledning indhold s årgang Bilag 7.76: Obligatorisk praktikvejledning Bilag 7.77: Studieprodukt 3: opgaveformulering Bilag 7.78: Retningslinjer for praktikrapport Bilag 7.79: Studieprodukt 3: eksempel på skriftlig respons Bilag 7.80: Praktikopgave: eksempel 1: indholdsfortegnelse Bilag 7.81: Praktikopgave: eksempel 2: indholdsfortegnelse og konklusion Bilag 7.82: Notater til mundtlig respons Bilag 7.83: Analyseresultater fra elektronisk undersøgelse Bilag 7.84: Evaluering af det beskrevne forløb på hold og Bilag 7.85: Evaluering af sammenhængen mellem linjefagsforløbet, de pædagogiske fag og praktikken v. institutionen Bilag 7.86: Se 0.3 Studieordning 2010 De pædagogiske fag 25

26 Bilag 7.87: Bilag 7.88: Bilag 7.89: Bilag 7.90: Bilag 7.91: Bilag 7.92: Bilag 7.93: Bilag 7.94: Bilag 7.95: Bilag 7.96: Bilag 7.97: Bilag 7.98: Bilag 7.99: Bilag 7.100: Bilag 7.101: Bilag 7.102: Bilag 7.103: Bilag 7.104: Bilag 7.105: Bilag 7.106: Bilag 7.107: Bilag 7.108: Bilag 7.109: Bilag 7.110: Bilag 7.111: Bilag 7.112: Bilag 7.113: Se 0.1 Studieordning 2010 Almen del Liste med relevant litteratur til AD Redegørelse for eksamensstoffet 1. meddelelse til de studerende 1. Semesterplan Semesterplan efterår Model over AD 1. undervisningsforløb Eksempel på studerendes lektionsplan Eksempel på studerendes lektionsplan Lærers overvejelser over de første fremlæggelser Krav til første studieprodukt Vejledning til praktikrapport AD-fagligt indhold i skoleovertagelse Praktikrapport fremlæggelse 3. årgang tysk Undervisningsforløb 2 AD Meddelelse til studerende Litteratur forår 2011 efter skoleovertagelse Forår semesterplan Forår semesterplan Studieprodukt skoleovertagelse Fælles tilbagemelding Intern evaluering af skoleovertagelse Studieprodukt efter skoleovertagelse Studieordningen praktik Dagsorden for praktikbesøg Praktikrapport. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. Af de 46 undervisere der er ansat på udbudsstedet, har alle undervisere på nær fem relevante kandidat- eller masteruddannelser i fx pædagogik, psykologi og engelsk. De resterende fem undervisere har gennemført uddannelsesdele der kvalificerer dem inden for fagområdet, fx beståede moduler på kandidatuddannelsen for musikpædagogik ved DPU. Mere end halvdelen af underviserne har en læreruddannelse. Desuden har ca. 35 undervisere pædagogiske kvalifikationer i form af lektorbedømmelser. Undervisergruppen har desuden professionsrettede kvalifikationer, idet ca. 30 undervisere har været ansat på specialskoler, efterskoler, folkeskoler eller lignende. En underviser har desuden en ph.d.-grad. Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer og professionsmæssige erfaringer samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen, og dermed er tilstrækkelige i forhold til udbudsstedets mål for læringsudbytte, og at allokeringen af underviserne til udbudsstedets centrale fag er hensigtsmæssig. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Kompetenceudviklingen sker i såvel kollektivt som individuelt regi. Eksempler på aktiviteter som omfatter hele undervisergruppen, er interne pædagogiske dage, lærermøder og faggruppemøder hvor undervisere mødes og diskuterer aktuelle og centrale tendenser i professionen. I forbindelse med faggruppernes ajourføring gennemfører ledelsen GRUSsamtaler med de enkelte faggrupper hvor faggrupperne og ledelsen i fællesskab fastlægger timeog fagfordeling, videncenteraktiviteter, udviklingsarbejder og andre ajourføringsaktiviteter. Udgangspunktet for den enkelte undervisers kompetenceudvikling er medarbejderudviklingssamtalen med uddannelseslederen. Her aftales deltagelse i større konferencer, videreuddannelse og videncenterarbejde som kræver særskilte midler. Desuden ajourfører underviserne sig gennem nyhedsbreve, artikler og lignende. Institutionen redegør for at der er afsat 40 timer pr. underviser 27