Bachelorprojekt Modul 14

Transkript

1 [Skriv her] [Skriv her] [Skriv her] Bachelorprojekt Modul 14 Angst som følge af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Anxiety caused by Chronic Obstructive Pulmonary Disease Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Sofie Otterup-Hjulmand studienr: klasse syme12v Louise Stenør studienr: klasse syme12o Bachelorprojektet må gerne anvendes internt i uddannelsen Vejleder: Anne Langvad Anslag: I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6" Underskrift

2 Resume: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan patienter med KOL i exacerbation oplever at have dyspnø under indlæggelse, samt hvordan sygeplejersken kan hjælpe dem bedst muligt i forhold til dette. Metoden, der er valgt til at undersøge problemfeltet, er det kvalitative forskningsinterview, da man herved får det bedste indblik i informanternes oplevelser. Vi lavede semistrukturerede spørgsmål i en interviewguide med de temaer, vi ønskede belyst. Som analysemetode valgte vi at anvende Dahlager og Fredslunds hermeneutiske metode til at analysere vores materiale, og i den videre analyse anvendte vi Jan Kåre Hummelvolls teori om angst, Kari Martinsens omsorgsteori og Aron Antonovskys mestringsteori. Vi er i konklusionen kommet frem til, at KOL-patienter kan opleve at have angst i forbindelse med deres dyspnø, og at de har brug for omsorg og nærvær fra sygeplejerskens side. Desuden har de brug for hjælp til at mestre deres sygdom. Abstract The purpose of this project is to investigate, how patients with COPD in exacerbation experience having dyspnea during hospitalization, as well as how the nurse can help them the best way during their experience of dyspnea. The method chosen to investigate the problem was the qualitative research interview, since that can gain us the best insight to the informants' experiences. We made an interview guide with semi-structured questions arranged in the themes, we wanted clarified. As a method of analysis, we chose to use Dahlager and Fredslunds hermeneutical method and in the continued analysis of our material, we used the Jan Kåre Hummelvoll theory of anxiety, Kari Martinsens theory of care and Aaron Antonovskys theory of coping. We are of the conclusion, that COPD patients can experience anxiety during their dyspnea, and that they need care and presence from the nurse. Moreover, they need help to cope with their illness. Side 1 af 57

3 Indholdsfortegnelse 1 sygeplejefaglig problemstilling Baggrund for valg af problemstilling Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Patientens oplevelse af dyspnø Angst Sygeplejerskens rolle Samfundsperspektiv Etik, Jura og profession Søgeprocessen Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk position Fænomenologi Hermeneutik Fremgangsmåde Interviewet Informanter Forskere Kvalitetskrav Transskription Etiske og Juridiske overvejelser Informeret samtykke Analysemetode Empiri Teori Panikangst Omsorg Mestring Analyse At have angst Behovet for omsorg At mestre sygdommen Side 2 af 57

4 7 Diskussion Diskussion af metode og teori Diskussion af resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 3 af 57

5 1 sygeplejefaglig problemstilling I det følgende afsnit belyses projektets sygeplejefaglige problemstilling omhandlende patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom i exacerbation (KOL i EXA) og deres oplevelse af dyspnø samt sygeplejerskens rolle i forhold til dette. Vores inspiration til dette emne udspringer fra vores kliniske erfaringer, vi har opnået gennem uddannelsen. Det følgende afsnit indledes med baggrunden for vores valg af problemstilling efterfulgt af en beskrivelse af de fysiologiske konsekvenser af KOL. Derefter beskriver vi patienternes oplevelser af dyspnø grundet KOL, angst, sygeplejerskens rolle og KOL set ud fra et samfundsperspektiv. Desuden beskrives problemfeltet i forhold til etik, jura og profession. Til slut afgrænser vi os og udleder en sygeplejefaglig problemformulering. Vi har på den baggrund udført en indledende systematisk litteratursøgning. 1.1 Baggrund for valg af problemstilling Vi har begge gennem vores kliniske erfaringer i uddannelsen oplevet situationer, hvor sygeplejerskerne ikke viste forståelse og indsigt i KOL-patientens oplevelse af dyspnø, men derimod kun har haft fokus på patienternes fysiologiske symptomer, som KOL medfører. Vi har ligeledes observeret, at patienternes symptomer blev behandlet med en medicinsk og instrumentiel tilgang, uanset om symptomerne stammede fra fysiologisk obstruktion, eller om de havde udspring i den subjektive følelse, dyspnø medfører. I artiklen: Anxiety disorders in patients with COPD: A systematic Review påpeges det på baggrund af et litteraturstudie, at de mest almindelige psykiske følgere til KOL er oplevelsen af angst og depression. Det påpeges ligeledes, at angst og depression er mere almindelige hos patienter med KOL end hos patienter med andre kroniske tilstande (Willgoss og Yohannes, 2013). Dette kan skyldes en række faktorer, såsom begrænsninger i de daglige aktiviteter, flere hospitalsindlæggelser og den gradvise invaliderende sygdom (Ibid). KOL udvikles typisk over år og er kendetegnet ved dyspnø. Sværhedsgraden af dyspnøen stiger i takt med sygdommens fremskredenhed og er ofte forbundet med angst. En KOLpatients symptomer varierer meget. Den ene dag kan patienten klare dagligdagens gøremål, og en anden dag har patienten måske behov for hospitalsindlæggelse, pga. KOL i EXA (Frederiksen og Christiansen, 2010). I følge artiklen Prevelence and correlates of suicide ideation in patients with COPD: a mixes method study kan uforudsigelighed og tiltagende dyspnø gøre, at mange patienter oplever, at Side 4 af 57

6 livskvaliteten falder i takt med, at sygdommen bliver værre. Den faldende livskvalitet samt en dagligdag med dyspnø og angst bevirker ifølge artiklen, at patienter med KOL har 2,5 gange større risiko for at udvikle depressioner. Forekomsten af depressioner blandt KOL- patienter er derfor høj og ligger mellem 25-50%. En af de største risikofaktorer blandt depressioner er tanker om selvmord samt selvmordsforsøg (Fleehart et al., 2014). På baggrund af den ovenstående litteratur er vores antagelser, at denne gruppe af patienter har behov for at blive mødt ud fra et holistisk menneskesyn. Når vi bruger begrebet holistisk menneskesyn, henviser vi til den amerikanske sygeplejeforsker Patricia Benners definition: Et holistisk menneskesyn tænker på det hele menneske, og betragter mennesket ud fra synspunktet: At et menneske kun kan fungere, hvis det tager alle menneskets behov i betragtning, (...) både de fysiske og psykiske behov (Benner, 2001). I det følgende vil de fysiologiske konsekvenser af KOL blive beskrevet, patientens oplevelse af dyspnø efterfulgt af et afsnit om angst samt sygeplejerskens rolle. Desuden vil vi beskrive KOL set ud fra et samfundsperspektiv. 1.2 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL er en kronisk lungesygdom, som indebærer en permanent forøgelse af modstanden mod luftstrømmen. Dette skyldes forsnævring af luftvejenes diameter og forandringer af lungernes elastiske egenskaber. Disse lungeforandringer svækker luftudvekslingen på flere måder: For det første falder ventilationen, da luftvejsmodstanden øges dels pga. ødem og øget slimsekretion i bronkierne, og dels som en konsekvens af færre elastiske fibre, så bronkierne i lavere grad holdes udspilet. Desuden reduceres det elastisk betingede overtryk i ekspirationsfasen, fordi lungevævet er blevet slappere. For det andet hindres diffusionen, da det samlede diffusionsareal reduceres, når alveolevæggen er væk. For det tredje er perfusionen dårligt afpasset ventilationen. Vævsskaden medfører, at visse dele af lungerne perfunderes godt, men ventileres dårligt, i andre tilfælde kan forholdene være omvendt. Den samlede effekt af disse forhold resulterer i en betydeligt reduceret luftudveksling, der ikke kan opvejes af homøostatiske reguleringsmekanismer. Dette betyder altså, at patienten udvikler kronisk respirationsinsufficiens (Wyller, 2011). 1.3 Patientens oplevelse af dyspnø Som tidligere beskrevet er dyspnø det mest fremtrædende symptom på KOL. Dyspnø skal Side 5 af 57

7 forstås som et symptom med fysiske, psykiske, følelsesmæssige, og funktionelle faktorer. Dyspnø er lige så komplekst og individuelt som smerte (Christiansen og Frederiksen, 2010). I den akutte fase af KOL, vil dyspnøen være i centrum for patienten. Patienten vil ofte blive cyanotisk, klamtsvedende og i særdeleshed angst, hvilket vil forværre dyspnøen, og patienten vil derved komme ind i en ond cirkel. Hvis patienten føler sig utryg i mødet med sygeplejersken eller ikke føler, at sygeplejersken ser alvoren i deres lidelse, kan denne angst blive yderligere forværret (Iversen, 2011). I artiklen KOL patienters oplevelse af dyspnø, er forskerne på baggrund af en metasyntese kommet frem til 4 gennemgående kategorier, som patienter med KOL i EXA oplever ved dyspnø. Disse 4 kategorier beskrives som dødsoplevelser, tankevirksomhed, følelsesarbejde og somatisk konsekvens (Christiansen og Fredriksen, 2010). KOL-patienter lever ifølge artiklen altid med en bevidsthed om døden, hvilket fører til den første kategori "dødsoplevelse". Patienten føler, at sygdommen truer dem på livet, ofte i forbindelse med KOL i EXA. Den næste kategori tankevirksomhed omhandler, at patienterne forsøger at minimere risikoen for en forværring af dyspnøen og dækker over patienternes oplevelse af at skulle tænke på, hvad der virker eller ikke virker for dem. Den tredje kategori følelsesarbejde beskriver, hvordan patienterne bliver overvældet af følelser såsom frygt, frustration, stress, bekymring, dødsangst og panik. Grundet dyspnøen har patienterne svært ved at have respiratoriske ressourcer til at kunne udtrykke de følelser, der overvælder dem under dyspnøen. Dette resulterer i en følelsesmæssig sårbarhed, hvor patienterne må kæmpe for at fortælle, hvad de føler, og hvad de har brug for fra sygeplejerskens side. Den sidste kategori somatisk konsekvens indebærer, at dyspnø har indvirkning på, at vejrtrækningen forringes, og funktionsniveauet nedsættes; Patienterne oplevede ifølge artiklen en stor følelse af hjælpeløshed, tab af styrke og det at være afhængig af andre. Disse oplevelser førte til angst og til tider panikangst (Ibid.). Ifølge beskrevet litteratur tyder det altså på, at KOL-patienter, som oplever dyspnø, ofte føler angst i forbindelse med dette. 1.4 Angst Det kan være vanskeligt helt præcist at definere angst, da det er et universelt menneskeligt fænomen. Nøglen til at forstå angstoplevelsen er, at den drejer sig om en trussel. Jo større Side 6 af 57

8 truslen er, om den er indbildsk eller reel, jo stærkere er angsten. Der er enighed om, at der er tale om en ubehagelig følelsestilstand ledsaget af en række psykiske og kropslige reaktioner, som kan karakteriseres med fire komponenter eller bestanddele i angstoplevelsen: En følelsesmæssig komponent i form af den særlige måde følelsen opleves på, en fysiologisk komponent i form af de kropslige fornemmelser, der knytter sig til angsten, en kognitiv eller tankemæssig komponent i form af tanker og forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder og en adfærdsmæssig komponent i form af de handlinger, man foretager for at undgå den truende situation (Hummelvoll, 2013). Symptomerne på angst kan på det fysiologiske plan bl.a. vise sig i form af forhøjet hjerteaktivitet med tarkykardi og hypertension, hvilket har til formål at øge ilttransporten. Desuden øges respirationsfrekvensen, som kan føre til dyspnø, smerter i brystet og svimmelhed. Angst kan optræde i forskellige niveauer, der går fra mild og moderat angst til stærk angst og panikangst (Ibid.). 1.5 Sygeplejerskens rolle I mødet med KOL-patienter er det vigtigt, at sygeplejersken har kendskab til symptomer og forværring af disse, så hun på baggrund af denne viden kan yde en kvalificeret sygepleje. Det er ligeledes vigtigt, at hun ved, hvilke observationer hun skal foretage, samt at hun har en viden om, hvordan hun skal handle hensigtsmæssigt i forhold til patientens symptomer, der hurtigt kan ændre karakter, som fx ved dyspnø (Iversen, 2011). Sygepleje til patienter med lungelidelser er ofte komplekse og af forskellig karakter. Handlingerne kan være lige fra livsredende i den helt akutte fase til at være af lindrende karakter, som hvis patienten er angst pga. dyspnø. Især i den akutte fase kan KOL-patienterne pga. respirationsinsufficiens være meget afhængige af sygeplejerskens hjælp til selv de mest basale ting såsom spisning eller toiletbesøg. Sygeplejersken kan aktivt støtte, og hvis patientens ressourcer er så sparsomme, at han ikke selv kan deltage, kan hun overtage dem for ham. Dette kan føles meget grænseoverskridende for patienten, og de er derfor meget afhængige af sygeplejerskens nærvær, omsorg og interesse (Ibid.). 1.6 Samfundsperspektiv KOL er en sygdom, som har betydelige omkostninger både på det individuelle, samfundsmæssige og økonomiske plan. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab viser, at ca danskere skønnes at have sygdommen. Dette fører årligt til omkring Side 7 af 57

9 indlæggelser og er derved den hyppigste enkeltdiagnose for indlæggelser på medicinske afdelinger. KOL er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark med omkring 3500 dødsfald årligt, hvilke svarer til ca. 10 dødsfald dagligt. Ud over hospitalsindlæggelserne er der ca ambulante kontakter med KOL-patienter. De samfundsmæssige udgifter ved KOL er ligeledes store og beløber sig til omkring 530 millioner kroner årligt pga. indlæggelser. Derudover bruges 40 millioner kr. til ambulant behandling og 3 millioner kr. til skadestuebesøg, dvs. i alt knap 600 millioner kroner i direkte hospitalsudgifter (Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007). 1.7 Etik, Jura og profession Man skal i professionen som sygeplejerske arbejde inden for nogle etiske og juridiske retningslinjer. De Sygeplejeetiske Retningslinjer respekterer dansk lovgivning og er vejledende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygepleje inden for rammen af sygeplejerskens 4 virksomhedsområder. De 4 virksomhedsområder er at udføre sygepleje, at lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Den sygeplejeetiske grundværdi er, at sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg i den hensigt, at patienten oplever velvære (Sygeplejeetisk råd, 2014). Patienter med KOL i EXA er ofte meget afhængige af sygeplejersker, da de har brug for hjælp til selv den mest basale ting: At trække vejret. Dette betyder, at omsorgen for KOLpatienterne er grundlæggende i plejen, da patienterne ifølge de danske sygeplejeforskere Christensen, Cand.Cur og Frederiksen, Ph.D. (2010) ofte føler nedsat livskvalitet og øget sårbarhed (Christiansen og Frederiksen, 2010). De juridiske retningslinjer består af Sundhedsloven og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, som også tager udgangspunkt i sygeplejens 4 virksomhedsområder. Der står beskrevet i Sundhedslovens 1 at: sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014). Ovenstående citat påpeger tydeligt, hvad behandlingen af KOL-patienter har til hensigt. Da KOL-patienters tilstand er irreversibel, er målet med deres behandling netop at mindske lidelsen og funktionsbegrænsningen, samt at forebygge forværring. I Sundhedsloven 2 fastsættes kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for bl.a. Side 8 af 57

10 let og lige adgang, behandling af høj kvalitet og sammenhæng mellem ydelserne (Ministeret for sundhed og forebyggelse, 2014). 1.8 Søgeprocessen Til at begynde med søgte vi bevidst tilfældigt for at blive inspireret omkring, hvad der allerede er beskrevet om KOL-patienters oplevelse af dyspnø, og hvordan sygeplejersken kan mindske patientens symptomer ved dette. Vores overordnede spørgsmål ved søgningen var: Hvordan oplever KOL-patienter dyspnø? Vi søgte på sygeplejersken, sundhedsstyrelsen og videnskabelige databaser. Ud fra nogle relevante artikler udførte vi en kædesøgning. I kædesøgningen tog vi udgangspunkt i referencerne fra de artikler, som vi fandt relevante. Ved at bruge noget som andre har brugt før, kan det sikre en vis kvalitet. Dog skal man være opmærksom på, om det er de samme referencer der dukker op igen og igen. Man skal også være opmærksom på, at jo længere ud man kommer i kæderne, jo ældre bliver litteraturen (Hørmann, 2011). På baggrund heraf fik vi inspiration til at udvælge og kombinere relevante søgeord i forbindelse med vores systematiske litteratursøgning. Dette gjorde det muligt at undersøge problemfeltet og afgrænse det hen imod en problemformulering. Ud fra litteratursøgning blev der udforsket, hvad der allerede er undersøgt og skrevet om vores problemstilling. Vi søgte litteratur i databaserne PubMed og Cinahl. I de videnskabelige databaser blev følgende søgeord anvendt: Chronic obstruktive pulmonary disease, COPD, anxiety, patients, nurses og experiences. Ved søgningen brugte vi boolske operatorer AND og OR. (Se bilag 1). Ud fra overskriften udvalgte vi ni artikler til at være relevante, og efter gennemlæsning af abstract, udvalgte vi to, som var særlig relevante for vores problemstilling. CINAHL er en videnskabelig database, som særlig indeholder kvalitativ forskning med sygeplejefaglige emner, og som stiller krav til artiklernes faglige niveau (Hørmann, 2011). Artiklerne fra Cinahl er ofte skrevet ud fra patientens erfaringer og oplevelser og er derfor meget relevante for vores problemstilling, da vi ønsker at undersøge og beskæftige os med KOLpatienternes oplevelser af dyspnø. PubMed er verdens største medicinske database og indeholder artikler fra medicinske tidsskrifter. Artiklerne fra Pubmed omhandler hovedsageligt kvantitativ forskning, men den indeholder også sygeplejefaglige emner, som er relevante for vores problemstilling. Alle artikler i PubMed er "peer-reviewed, hvilket betyder, at indholdet er vurderet af ligeværdige og Side 9 af 57

11 sikrer dermed høj kvalitetsstandard og videnskabeligt niveau (Ibid.). Fælles for litteratursøgningen var anvendelse af følgende inklusionskriterier: Artiklerne skulle omhandle KOL-patienter over 60 år, deres oplevelse af sygdommen, være skrevet på engelsk eller nordisk sprog, indeholde et abstract og være publiceret indenfor de sidste 10 år. 2 Afgrænsning Efter at have søgt på udvalgte relevante databaser, har der vist sig at være mange aspekter af problemstillingen omkring patienter med KOL i EXA og deres oplevelse af dyspnø. Meget af den beskrevne litteratur har overvejende fokus på at undersøge forekomsten af angstlidelser, depressioner og selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord hos patienter med KOL. Litteraturen har også i høj grad fokuseret på rehabilitering af KOL-patienter og stigmatisering af disse. Desuden har meget af litteraturen fokus på de samfundsmæssige aspekter af KOL. Vi har kun i begrænset omfang kunne frembringe brugbar litteratur omkring KOLpatienternes oplevelse af dyspnø, og om hvordan sygeplejersken kan bidrage til at mindske patientens oplevelse heraf. På baggrund af den tilsyneladende manglende litteratur på emnet og vores kliniske erfaringer fra uddannelsen, har vi valgt at beskæftige os med dette emne. Vores fokus vil i dette projekt være på patientperspektivet som et aspekt af den evidensbaseret sygepleje. Vi er derved kommet frem til en problemformulering. 3 Problemformulering Hvordan opleves dyspnø af patienter indlagt med KOL i EXA, og hvordan kan sygeplejersken bidrage til at afhjælpe ubehag i forhold til dette? 4 Metode På baggrund af vores problemformulering vil vi i det følgende afsnit begrunde og redegøre for anvendte videnskabsteoretiske positioner. Vi har valgt at beskæftige os med de tyske filosoffer Husserl og Gademar og deres teori omkring fænomenologi og hermeneutik. Vi vil herefter gennemgå det kvalitative forskningsinterview, som vi har valgt at anvende til indsamling af empiri. Derefter vil vi beskrive, hvordan vi har fået adgang til vores informanter samt komme med en kort præsentation af dem og en kort præsentation af os som forskere. Til slut vil vi redegøre for kvalitetskrav, transskription, etiske og juridisk overvejelser og analysemetode. Side 10 af 57

12 4.1 Videnskabsteoretisk position På baggrund af projektets problemformulering vil vores analyse være ud fra en humanvidenskabelig tilgang. Den humanvidenskabelige tilgang er særlig velegnet, da vi ønsker at få et indblik i KOL-patienternes oplevelser og følelser i forbindelse med dyspnø, samt hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten bedst muligt. Vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet indeholder både elementer fra fænomenologien og hermeneutikken, som er to grundpositioner inden for humanvidenskab (Birkler, 2011). I forbindelse med interviewet er vi fænomenologisk inspireret, idet vi ønsker at udforske KOL-patienternes oplevelser og erfaringer. Dette betyder, at vi har forsøgt at forholde os åbne og sætte vores forforståelse i parentes for derved at tage udgangspunkt i den levede erfaring. Som analysestrategi har vi valgt at anvende en hermeneutisk analysemetode. Ved en hermeneutisk analysemetode forstås, at man hverken kan eller bør glemme dét, vi allerede ved om det fænomen, vi ønsker at undersøge og forstå, da vores forforståelse ifølge Gademar (2013) altid vil være tilstedeværende, men også en betingelse for forståelse (Dahlager og Fredslund, 2013). 4.2 Fænomenologi Fænomenologi er hermeneutikkens søster-diciplin, og betyder direkte oversat videnskab om fænomener. Den tyske filosof Edmund Husserl anses for at være fænomenologiens grundlægger, da han var den første, der på et videnskabeligt grundlag forsøgte at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenerne (Birkler, 2011). Et centralt begreb inden for fænomenologi er livsverden. Vores livsverden kommer af alle de indtryk, vi optager gennem vores hverdag. Fokus er ofte på den menneskelige bevidsthed og livsverden, da disse to elementer beskriver det felt, hvor verden fremtræder. Fænomenologiens ærinde er at "komme til sagen selv", dvs. at lade fænomenerne tale for sig selv uden at tilføre teori eller hypoteser. Fænomenologien beskriver derfor fænomenerne, som de kommer til syne i vores bevidsthed (Kristensen, 2013). I fænomenologien forsøger man derved at opnå en så fordomsfri, detaljeret og præcis beskrivelse af et fænomen, sådan som det opleves af den enkelte. Man er som forsker derfor nødt til at sætte sin forforståelse i parentes, hvilket vil sige, at man ikke kun tilsidesætter teoretisk og videnskabelig forståelse, men også de formodninger vi har, der stammer fra hverdagslivet (Ibid.). Side 11 af 57

13 Da vores hensigt med vores projekt er at finde KOL-patienternes oplevelse af dyspnø samt at undersøge, hvordan de selv føler, at sygeplejersken kan hjælpe dem bedst muligt for at mindske ubehag i forhold til dette, er vi under det kvalitative forskningsinterview fænomenologisk inspireret. Dette betyder, at vi aldrig må tage det for givet, at vi ved, hvordan KOLpatienterne føler, tænker, eller ønsker, når de oplever dyspnø. Vi bliver derfor nødt til at sætte vores forforståelse i parentes og lytte og spørge med åbent sind og dermed se bort for de antagelser og teorier, vi på forhånd har om emnet. Derved får vi patientens oplevede erfaring af dette fænomen, uden at de bliver påvirket af vores forforståelse. For at dette er muligt, er det nødvendigt, at vi stiller åbne spørgsmål. 4.3 Hermeneutik Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst og kan anvendes som analytisk metode for at opnå ny forståelse af dét fænomen, man ønsker at undersøge (Birkler, 2011). To grundbegreber inden for hermeneutikken er forståelse og forforståelse og tager udgangspunkt i Hans-Georg Gademars filosofiske hermeneutik. Gademar baserer sin filosofiske hermeneutisk på fire centrale begreber, nemlig fordomme/forforståelse, situation, horisont samt forståelse som horisontsammensmeltning (Dahlager og Fredslund, 2013). Disse fire begreber kan have indflydelse på bearbejdelsen af vores materiale, da vi har valgt at anvende den hermeneutiske analysemetode til at analysere vores empiri, og vi vil derfor uddybe dem i det følgende. Det første begreb fordom/forforståelse vil ifølge Gademar altid være tilstede, men også en nødvendig betingelse for forståelse. Den omfatter alt det, vi på forhånd ved om det, vi ønsker at forstå og er ofte ubevidst. Han hævder også, at selvom det var muligt at viske tavlen ren, ville det ikke være hensigtsmæssigt, da vi så ikke ville vide noget om det fænomen, vi skal undersøge (Ibid.). Vi havde på forhånd allerede dannet os en forforståelse omkring KOLpatienters problematik på baggrund af litteratursøgningen og vores kliniske erfaringer i praksis. Dette var også en nødvendighed for at vide, hvad vi ville undersøge, og hvilke forskningsspørgssmål vi skulle stille. Det næste begreb situation beskriver Gademar som at være udgangpunktet for vores forforståelse. Vores situation omfatter vores personlige historie, vores sociale baggrund, køn, uddannelse osv. Da vi ikke står uden for vores situation, men midt i, kan vi ikke have en objektiv viden om den og kan være med til at begrænse vores udsyn. Horisonten beskriver Gademar som den rækkevidde, vores udsyn har, fra det sted vi står. Side 12 af 57

14 Den breder sig som en vifte, og situationen og forforståelsen bestemmer tilsammen, hvordan vores horisont tegner sig. I mødet med andre horisonter sættes vores forforståelse på spil, og vores horisonter kan rykkes. Forforståelse som horisontsammensmeltning beskrives som der, hvor horisonterne mødes og danner et nyt rum, altså en ny fælles forståelse (Ibid.). 4.4 Fremgangsmåde Til at indsamle vores empiri vil vi anvende det kvalitative forskningsinterview. Ved det kvalitative forskningsinterview forsøger man at forstå verden ud fra de interviewedes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser og afdække deres livsverden (Kvale og Brinkemann, 2009). Vi finder denne metode særlig velegnet, da vi netop ønsker at forstå KOL-patienternes oplevelser i forhold til dyspnø, og hvordan sygeplejerskerne ud fra patienternes synspunkt, kan hjælpe dem bedst muligt i forhold til dette. Vi har planlagt hele vores interviewundersøgelse gennem 7 faser, da man ifølge den norske professor og psykolog Kvale (2009) opnår højere kvalitet, jo bedre man har forberedt interviewet, og jo lettere vil den efterfølgende behandling af interviewet være (Kvale og Brinkemann, 2009). De syv faser vil i det følgende kort blive remset op: Tematisering, hvor formålet med undersøgelsen formuleres, design, hvor undersøgelsens design planlægges, interview, som gennemføres på grundlag af en interviewguide, transskription, som er en måde til at klargøre materiale til analyse, analysemetode, som afgøres på baggrund af undersøgelsens formål og emne, verifikation, hvor validiteten og reliabiliteten af resultaterne fastslås og til sidst rapportering, hvor undersøgelsens resultater og metoder kommunikeres i en form, som lever op til videnskabelige kriterier og tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter (Ibid.). Inden for det kvalitative forskningsinterview, findes forskellige designs. Vi vil beskæftige os med det semistrukturerede forskningsinterview. Hensigten med det semistrukturerede interview er, at informanten fortæller frit med egne ord, og at de videre spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad personen fortæller. Dog skal man også være opmærksom på, om man får afdækket de emner, man gerne vil. For at opnå datamætning, hævdes det, at man interviewer, indtil informanten gentager sig selv (Christensen, Nilsen og Schmidt, 2013). Vi har på baggrund af vores problemstilling og forskningsspørgsmål fastlagt nogle emner i en interviewguide, som vi ønsker belyst (Se bilag 2). For at lave en god interviewguide, er det vigtigt, at man på forhånd ved noget om det emne, man vil undersøge for på den måde at ud- Side 13 af 57

15 arbejde relevante spørgsmål (Ibid.). Før vi gennemgik selve interviewundersøgelsen, foretog vi et pilotinterview, som vi optog. Dette er en god idé at gøre, så man dels kan afprøve emneguiden og foretage rettelser, hvis det er nødvendigt og dels afprøve sig selv som interviewer (Ibid.) Interviewet Vi har valgt at interviewe tre personer pga. projektets begrænsede tid og omfang, selvom Kvale (2009) anbefaler, at man skal interviewe omkring 10 personer. Et interview indebærer en asymmetrisk magtrelation, hvor det er forskeren, der stiller spørgsmål og den interviewede, der svarer. I den forbindelse er er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle informanter kan blive påvirket af det asymmetriske magtforhold og derved tilbageholde informationer, snakke udenom eller trække sig ud af undersøgelsen (Kvale og Brinkemann, 2009). Under interviewene sad vi inde på henholdsvis hver informants stue, da der ikke var mulighed for at få et andet lokale. En forudsætning for at lave et interview af god kvalitet er, at den interviewede føler sig tryg, og ofte vil informanten foretrække at blive interviewet i eget hjem. (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). Da informanterne var indlagte, var dette ikke en mulighed. Vi havde valgt, at det var én af os, der stillede spørgsmålene, og én der supplerede for at opnå ensartethed gennem alle tre interviews. Inden vi startede, gjorde vi informanterne opmærksomme på, at vi ville optage hele interviewet med vores mobiltelefoner. Vi anvendte aktiv lytning under alle tre interviews, da et åbent kropssprog, mimik og øjenkontakt ifølge den danske sygeplejeprofessor Kim Jørgensen er med til at skabe en god og tillidsfuld relation (Jørgensen, 2012) Informanter Vi fik adgang til informanterne gennem kontakt med en klinisk vejleder på en lungemedicinsk afdeling i Danmark. På lungemedicinsk afdeling er patienterne indlagt med lungelidelser, og der vil derfor være mange individer med KOL i EXA, som er relevante for vores projekt. Vi fortalte om vores problemstilling, og at vi gerne ville interviewe tre patienter. Vores inklusionskriterier var, at det skulle være patienter over 60 år indlagt med KOL i EXA, og at de skulle have haft diagnosen i mindst 10 år. Da patienterne stadig er indlagte, vil deres oplevelser fra indlæggelsen være helt nye, og der er derfor mindre risiko for, at de har glemt noget. Side 14 af 57

16 Da vi kom ud på afdelingen, havde afdelingssygeplejersken fundet tre KOL-patienter til os, som havde sagt ja til at deltage. To af dem var kvinder, og en var mand. Inden interviewet havde vi valgt at lave et informationsmateriale til informanterne, så de havde mulighed for at tænke over deres deltagelse, da det kan være rart at vide på forhånd, hvad de går ind til. Dette materiale havde afdelingssygeplejersken givet til patienterne, inden vi kom og interviewede dem (Se bilag 4). Vores første informant omtales i dette projekt som G. Hun er en kvinde på 63 år, som har været diagnosticeret med KOL i 8 år. Vores anden informant omtales i projektet som K. Hun er en kvinde på 72, som har været diagnosticeret med KOL i 10 år. Vores sidste informant omtales i projektet som C. Han er en mand på 40 år, som har været diagnosticeret med KOL i 8 år. Denne informant er lidt atypisk, da KOL som regel rammer personer over 60 år. Fælles for de tre informanter er, at de fortæller om deres indlæggelse på den lungemedicinske afdeling, og at de er indlagte pga. enten lungebetændelse eller anden infektion, som har medført en KOL i EXA. Informanterne opfylder ikke vores inklusionskriterier, men da afdelingen kun havde begrænsede KOL-patienter indlagte, var vi nødt til at tage, hvad der var. Vores informanter strækker sig altså i alderen år og har haft KOL mellem 8 og 10 år Forskere Vi er to sygeplejestuderende, som er i gang med vores afsluttende opgave, inden vi er færdige som sygeplejersker. Vores interesse for KOL-patienter er kommet gennem vores kliniske erfaringer under uddannelsen. Vi har begge oplevet at stå med en KOL-patient, som har været angst grundet dyspnø, og vi har i den sammenhæng ikke vidst, hvordan vi skulle handle. På baggrund heraf ønsker vi at undersøge dette i vores opgave Kvalitetskrav Kvalitetskrav vedrører hele forskningsprocessen, og et godt forskningsprojekt er kendetegnet ved stringens og sammenhæng. Inden for de kvalitative metoder findes forskellige og nogen gange overlappende mål for kvalitet. Vi tager udgangspunkt i kriterier for validitet og reliabilitet, som er inspireret af den norske professor Kirsti Maltherud (2003). Ved kriterier for validitet, undersøger man, hvor vidt forskningsmetoden er velegnet til at beskrive det, man ønsker Side 15 af 57

17 at beskrive, og om man har undgået systematiske fejl (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). For at undgå systematiske fejl er vores interviewdeltagere tilfældigt udvalgt blandt patienter på en lungemedicinsk afdeling. Vi skal desuden være opmærksomme på, om vores forskningsspørgsmål bliver tilstrækkeligt belyst, og om der bliver holdt fokus på vores emne. Ved reliabilitet vurderer man, i hvilken grad man har undgået at lave systematiske fejl (Ibid.). Vi skal derfor igennem hele interviewet sikre os, at optageren kan opfange det sagte. Men også det ikke sagte er nødvendigt at transskribere, og vi vil i det følgende afsnit om transskription beskrive, hvordan vi har gjort dette Transskription Alle tre interviews optog vi med to diktafoner for at undgå risiko for tekniske problemer. Vi lavede inden interviewet en test for at sikre os, at lyden var optimal. Vi gjorde informanterne opmærksomme på, at vi ville optage det, og at de derfor skulle tale højt og tydeligt, da dette er en forudsætning for transskription. Da vi som tidligere beskrevet interviewede patienterne på deres stue, kan man ind i mellem høre baggrundsstøj, men alt det sagte er stadig tydeligt. Alle tre interviews transskriberede vi i hele deres længde. Transskriptioner er oversættelser fra talesprog til skriftsprog, hvor hensigten er at gøre ens data mere håndterbare og tilgængelige (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). Under transskriptionen var vi opmærksomme på, at stemmeleje, nonverbalt sprog og ironi blev mistet. Derudover sikrede vi os løbende, at lydkvaliteten under interviewene var i orden. Der sker en datareduktion og en tolkning under transskriptionen (Ibid.). Vi lavede derfor inden transskriptionen nogle retningslinjer for, hvordan bl.a. en pause, lav stemmeleje, påbegyndte og ufuldstændige sætninger skulle nedskrives (Se bilag 3). Da vi er to om at transskribere, er det også særlig vigtigt, at vi anvender samme skriveteknik, så udskrifterne kan sammenlignes. Det er analysemetoden, som er afgørende for, hvordan transskriptionen skal udformes (Ibid.). Hvis man som os vælger at analysere centrale begreber, er det måske kun nødvendigt at have de færdige afsluttende sætninger om analysetemaenerne nedskrevet. Argumentet er, at det er meget tidskrævende at lave en detaljeret transskription (Ibid.). Men da vi er nybegyndere på dette område, har vi alligevel valgt at transskribere interviewene i hele deres længde for ikke at miste eller overse nødvendige udsagn. Side 16 af 57

18 4.5 Etiske og Juridiske overvejelser Når man laver et projekt som dette, er det væsentligt at tage udgangspunkt i de 4 principper for sygeplejeforskning i Norden, der både inden for konkrete etiske dilemmaer, men også inden for forskning og udvikling kan danne grundlag for en lang række etiske diskussioner. Principperne angiver hovedretningslinjer for god etisk standard, som involverer mennesker i forskning. De 4 principper er beskrevet af Beauchamp og Childres og indebærer: Autonomiprincippet, velgørenshedsprincippet, ikke-skadeprincippet, og retfærdighedsprincippet (SSN, 2003). Autonomiprincippet sikres ved at overholde principper som frivillighed, beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til at trække sig ud af projektet uden negative konsekvenser. Autonomi omfatter også diskretionspligt, som sikres ved anonymisering af data (Ibid.). Velgørenhedsprincippet er et fundamentalt princip for vores sundhedsvæsen. Det indebærer, at forskningen skal være til nytte for de eller den gruppe mennesker, forskningen retter sig mod. (Ibid.). Vi mener, at det er nyttigt at finde ud af, hvordan man som sygeplejerske kan hjælpe KOL-patienter bedst muligt, når de oplever angst i forbindelse med dyspnø. De, der har gavn af dette projekt, er sygeplejefagligt personale, som har med KOL-patienter at gøre, men også andet sundhedsfagligt personale kan have gavn af projektet. Ikke-skadeprncippet indebærer, at du ikke må påføre forsøgspersonen unødig skade (Ibid). I den forbindelse har vi inden interviewet lavet et informationsmateriale til patienterne, hvor vi beskriver risici ved deltagelse og beder dem tage hensyn til deres eget overskud og lyst til at deltage i vores interview. Hvis deltageren alligevel lider skade, kan det resultere i, at vi kan være nødt til at afbryde interviewet. Og til sidst retfærdighedsprincippet, som indebærer, at forskeren har pligt til at værne om svage grupper og have omsorg for, at disse ikke udnyttes (Ibid.). Når man i et projekt arbejder med personfølsomme data, er Persondataloven LOV /05/2000 relevant (Justitsministeriet, 2000). Det er dog fastslået i bekendtgørelse BEK 410 af 09/05/2012, at når man i udarbejdelsen af et bachelorprojekt får adgang til persondata, ikke er forpligtet til at melde det til datatilsynet, så længe interviewpersonerne har givet informeret samtykke (Justitsministeriet, 2012) Informeret samtykke I forbindelse med empiriindsamlingen, havde vi fra vores vejleder og fra afdelingens kliniske Side 17 af 57

19 vejleder fået skriftlig tilladelse til at foretage de tre interviews. Inden vi begyndte interviewet med KOL-patienterne, blev de mundtlig og skriftlig informeret om formålet med opgaven, og at deres deltagelse var frivillig. Desuden blev de informeret om, at de til hver en tid uden konsekvenser kunne sige nej til deres deltagelse, og at ingen informationer ville blive givet videre i en sådan form, at deres identitet ville blive genkendt. Lydoptagelse og transskription vil blive opbevaret sikkert og blive destrueret, efter modul 14 er afsluttet. På baggrund af dette underskrev de en samtykkeerklæring, hvor deres navne i denne opgave er streget ud for at sikre deres anonymitet (Se bilag 5). 4.6 Analysemetode Vi har valgt at benytte Dahlager og Fredslunds hermeneutiske metode til at analysere vores materiale trin for trin for derved at opnå ny forståelse. Analysen kan defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering (Daglager og Fredslund, 2013). I det første trin læste vi hele de transskriberede interviews igennem for at danne os et helhedsindtryk uden tolkning. Dette trin er inspireret af Giogis (2013) fænomenologiske metode, hvor man så vidt muligt sætter sin forforståelse i parentes på trods af, at det ikke er ønskeværdigt i en hermeneutisk tænkning (Ibid.). Vi fandt det dog alligevel hensigtsmæssigt i det første trin, da vi ikke ønsker at påvirke materialet med vores forforståelse. I det næste trin i analysen forsøgte vi at identificere meningsbærende elementer og derved tildele dem et tema eller en kategori, også kaldet meningskategorisering. Vi kom frem til nogle overordnede kategorier, som overlappede hinanden, hvilket førte os til det næste trin i analysen, nemlig operationalisering. Her operationaliserede vi de overordnede kategorier og kom frem til tre gennemgående temaer, som vil blive beskrevet i følgende afsnit. Det fjerde og sidste trin i analysemetoden er rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Her knyttes temaerne sammen for derved at komme frem til en ny helhed som et svar på vores problemformulering (Se bilag 6). En faldgrube ved denne analysemetode er, at man let kan lade sin forforståelse påvirke materialet og derved kun se det, man vil eller kan. Samtidig giver metoden mulighed for dialog, hvor man kan bidrage med sin egen horisont (Ibid.). 4.7 Empiri Under meningskategoriseringen af de transskriberede interviews er vi kommet frem til følgende gennemgående temaer: At have angst Behovet for omsorg og Mestring af sygdommen. I temaet At have angst fortæller patienterne om deres oplevelse af dyspnø, og at Side 18 af 57

20 de i forbindelse med dyspnø oplever følelsen af at blive kvalt, hvilket ifølge informanterne gør dem bange og i nogle tilfælde fører til angst og panikangst. Temaet Behovet for omsorg har vi udvalgt, da alle tre informanter har givet udtryk for, at de i en stor del af behandlingen af deres sygdom har brug for, at der er nogle ved dem. Relationen og tilliden til sygeplejersken bygger ifølge de interviewede KOL-patienter på sygeplejerskens evne til at udøve omsorg og derved få patienterne til at føle sig trygge, når de oplever dyspnø og symptomerne deraf. Det sidste udvalgte tema At mestre sygdommen, har sit omdrejningspunkt omkring informanternes evne til at mestre symptomerne på sygdommen. Det er tydeligt, at de har hver deres måde at mestre deres sygdom på, hvilket også kommer til udtryk i deres svar i interviewene. De interviewede KOL-patienter vil blive refereret til som C, K og G. Vi vil ud fra vores interviews udvælge bærende citater inden for hvert tema, som vil blive brugt som fundament for vores analyse. 5 Teori Vi vil i det følgende afsnit gøre rede for Jan Kåre Hummelvolls teori om panikangst, Kari Martinsens teori om omsorg, og Aron Antonovskys teori om mestring. Den beskrevne teori vil vi senere anvende til at analysere informanternes oplevelser af dyspnø, samt hvordan sygeplejersken kan afhjælpe ubehag i forhold til dette. Vi er gennem litteratursøgningen og informanternes udsagn blevet inspireret til at anvende Hummelvolls teori om panikangst, da det ifølge litteraturen er et reelt problem for KOLpatienter, og da alle tre informanter udtrykker angst i forbindelse med dyspnø. Vi vil derudover anvende Martinsens teori om omsorg, da dette er et vigtigt element i sygeplejen, og da informanterne udtrykker behov for denne fra sygeplejerskens side, når de oplever dyspnø. Vi vil desuden anvende Antonovskys teori om mestring, da vi finder denne relevant i forhold til udsagn om, hvordan KOL-patienterne håndterer deres sygdom. 5.1 Panikangst Jan Kåre Hummelvoll (1948 -) er psykiatrisk sygeplejerske, magister i samfundsfag og har en doktorgrad i folkesundhedsvidenskab. Hummelvoll er professor i psykiatrisk sygepleje og psykisk helsearbejde ved højskolen i Hedmark (Hummelvoll, 2012). Vi har tidligere beskrevet angst ud fra Hummelvolls teori, men vi har fundet det relevant at gå Side 19 af 57

21 i dybden med niveauet panikangst. Vi vil nu komme med en redegørelse for, hvad Hummelvoll definerer som panikangst. I følge Hummelvoll (2012) opfatter individiet ikke ret meget andet end sin angst på dette niveau. Sanseiagttagelserne er reduceret til en detalje, som til gengæld bliver forstørret til det uigenkendelige, eller fokus rettes mod opsplittende detaljer. Der sker en omfattende dissociering især i forhold til selvet, dvs. at personen ikke lægger mærke til, hvad der foregår uden for det aktuelle, indskrænkede opmærksomhedsfokus. Desuden opleves opsplitningen af de integrerede jegfunktioner (bevidsthed, hukommelse, personlig identitet og sanseiagtagelser af omgivelserne), som en enorm trussel mod overlevelsen (Ibid.). 5.2 Omsorg Kari Martinsen (1943 -) er en norsk sygeplejerske og magister i filosofi og har en doktorgrad i filosofi. Hun er professor i sygeplejevidenskab ved Haraldsplass diakonale højskole og ved højskolen i Harstad (Martinsen, 2006). Ifølge Kari Martinsen (2006) forholder mennesker sig altid til hinanden og lever altid i en tilværelse med andre mennesker. Derfor er mennesker altid afhængige af hinanden. Denne grundlæggende afhængighed er så fundamental, at vi ikke kan leve uden. Martinsen beskriver tre fænomener, som opstår på samme tid i forbindelse med omsorg. Disse tre fænomener er relationel, praktisk og moralsk (Martinsen, 2006). 5.3 Mestring Aaron Antonovsky ( ) var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet Ben Gurion University of Negv, Beersheva i Israel. Antonovsky emigrerede til Israel i 1960, men var oprindelig født i Brooklyn (Antovonsky, 2000). Vi vil benytte hans teorier fra bogen Helbredets Mysterium, hvor Antonovsky stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle mestrer modstand, krise og andre voldsomme begivenheder bedre end andre. Ifølge Antonoysky (2000) har det sunde menneske en høj grad af oplevelse af sammenhæng, og det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og oplevelsen af denne for at fremme sundhed for det enkelte menneske. Mennesker, der er sunde og trives, kendes på at have stor modstandskraft, og kan derfor håndtere langt de fleste situationer og kriser. Denne sammenhængsoplevelse opnår et menneske stærkest, når følgende 3 tilstande indfinder sig, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000). Side 20 af 57

22 6 Analyse Vi har valgt at dele analysen op i tre afsnit på baggrund af de temaer, vi er kommet frem til. I første afsnit analyserer vi temaet At have angst ud fra Hummelvolls teori om angst/panikangst. I næste afsnit analyserer vi temaet behovet for omsorg ud fra Martinsens omsorgsteori og til sidst analyserer vi temaet At mestre sygdommen ud fra Anonovskys teori om mestring. 6.1 At have angst I dette afsnit vil vi analysere vores empiri ud fra Hummelvolls teori om angst/panikangst. Alle tre informanter fortalte, at de på forskellige tidspunkter havde haft følelsen af at være bange, når de oplevede dyspnø, og to af dem benyttede direkte ordet angst. Informant G fortæller: Informant K udtaler: Det er svært at forklare, hvordan det føles, men man bliver jo selvfølgelig rigtig rigtig bange og angst, når man ikke kan trække vejret, det er jo klart. Det føles som at blive kvalt, man kan kun koncentrere sig om at få vejret. Der kommer noget angst ind også. Især når man er alene. Både informant G og K udtrykker altså i ovenstående citater, at de er rigtig bange og angste, når de oplever dyspnø. Desuden udtaler informant C følgende: Jaa, det er ikke særlig rart, men jeg prøver ikke at presse mig selv til at komme derud, hvor jeg slet ikke kan få vejret. Jeg kan huske én af de der træningshalløjsaer, der fortalte mig i tidernes morgen, jamen man skal ikke være bange for at presse sig op i det der røde felt, hvor man bliver forpustet og stakåndet, fordi det er faktisk først der, at det bliver i gåseøjne gavnligt for kroppen. Men det er slet ikke rart at komme derud, der kan man godt blive rigtig bange og forskrækket. Informant C fortæller altså også, at han er rigtig bange, når han oplever dyspnø, men han prøver altså at undlade at komme dertil, hvor det bliver rigtig ubehageligt på trods af, at han har fået at vide til sin træning, at det er gavnligt. Angsten beskrives af informant G som følgende: Det føles virkelig ubehageligt, og jeg kan ikke koncentrere mig om andet end at trække vejret, ( ) man kan godt gå lidt i panik Side 21 af 57

23 Ovenstående citat tyder altså på, at informanten oplever at have panikangst, idet man ifølge Hummlvoll ikke kan koncentrere sig om andet end sin angst i dette stadie. Informanten fortæller også selv, at hun godt kan gå i panik. Desuden lægger personen ifølge Hummelvoll ikke mærke til, hvad der foregår uden for det aktuelle opmærksomhedsfokus, som i dette tilfælde er at trække vejret (Hummelvoll, 2012). Informant K fortæller om sin angst: Det er svært at forklare, man tror jo, at man skal dø. Man kan slet ikke tænke klart. Dette citat tyder altså også på, at informanten oplevede panikangst, idet hun fortæller, at hun tror hun skal dø, når hun oplever angst i forbindelse med dyspnøen. Hummelvoll beskriver, at man i panikangstens stadie oplever en opsplitning af de integrerede jeg-funktioner, som kan føles som en trussel mod overlevelsen (Hummelvoll, 2012). Ifølge Hummelvoll er der særligt tre behov, sygeplejersken skal forsøge at dække, når mennesker oplever stærk angst eller panikangst. Disse tre behov er tryghed og sikkerhed, angstreduktion og viden om angst. For at skabe tryghed og sikkerhed for patienten skal man ifølge Hummelvoll have en viden om forståelse af angsten, og hvordan patienten forsøger at mestre den. I den forbindelse er det nødvendigt at fastlægge, om patienten selv er klar over tilstedeværelsen af angsten, hvor stærk angsten er, hvad der udløser angsten, og hvordan den opleves. Ud fra informant G og K s udsagn tyder det på, at de godt selv er klar over, at de oplever angst, og at det er panikangst, der er tale om, da de selv nævner det at gå i panik. Desuden er de klar over, at det er dyspnøen, som udløser den, og at de i nogle tilfælde kan få følelsen af at tro, man skal dø. Ifølge Hummelvoll er det vigtigt, at sygeplejersken kan få patienten til at føle sig tryg, når han/hun oplever angst. Dette kan gøres ved, at sygeplejersken er ved patienten og opmuntrer ham til at tage dybe vejrtrækninger og derefter taler til ham med korte sætninger. Desuden må sygeplejersken forsikre patienten om, at det vil gå over, sørge for at have kontrol ved at handle klart og omsorgsfuldt og sørge for, at omgivelserne er rolige. Hummelvoll påpeger endvidere at for at reducere angsten hos patienten, kræver det, at sygeplejersken er rolig. Hvis patienten opfatter sygeplejersken som ængstelig, kan det opfattes som noget farligt, som derved kan forværre hans tilstand. For at hjælpe patienter med stærk angst eller panikangst er det også vigtigt, at de får en viden omkring den og dens virkninger. Sygeplejersken må fortælle patienten, at anfaldet vil gå over Side 22 af 57

24 igen, og at det ikke er farligt, og at det bedste man kan gøre, er at lade det gå i sig selv igen uden at kæmpe imod (Hummelvoll, 2012). 6.2 Behovet for omsorg I det følgende afsnit vil vi analysere vores empiri ud fra Kari Martinsens omsorgsteori. Kari Martinsen mener, at vi som mennesker er afhængige af vores medmennesker. Den menneskelige afhængighed betyder, at vi udøver omsorg for hinanden. Omsorgen er så grundlæggende i den menneskelige kultur, at man ifølge Kari Martinsen kan sige, at vi er skabt til at udøve og modtage omsorg for vores medmennesker (Martinsen, 2006). Det er tydeligt, at vores informanter er afhængige af sygeplejerskernes omsorg. Alle tre informanter giver udtryk for, at blot sygeplejerskernes tilstedeværelse kan gøre en forskel for dem, hvis de oplever dyspnø og bliver angste som følge heraf. Under interviewet spørger vi ind til KOL-patienternes oplevelse af dyspnø, samt om det gør en forskel for dem om de er alene eller sammen med en sygeplejerske under dyspnøen. Alle tre informanter svarer, at det gør en forskel for dem, at sygeplejersken er tilstede og hjælper dem. Informant K fortæller: Informant G udtaler: Ja. Hvis man får sådan et anfald. Hvis man er alene, må man jo Man har lært sådan nogle vejrtrækningsteknikker, som man må prøve at bruge. Sætte sig ned og prøve at slappe af og alt det der. Men det er jo svært, især når man er alene. Så er det lidt bedre, hvis der er en sygeplejerske, der kan hjælpe en. Altså når de har tid til at sidde og snakke med mig og berolige mig. Der har været en situation, hvor en sygeplejerske hjalp mig med at trække vejret. Så sad hun sammen med mig og sagde pust ud, og træk vejret ind, pust ud og ind osv. Det hjalp rigtig meget. Informant K udtaler: Det er ved at snakke med en. Så man bliver rolig. Hjælpe en med at falde ned. Så vejrtrækningen bliver normal igen. Sygeplejersken ved ofte, hvad man har brug for i situationen. Ofte er det nok, at de bare kommer og klapper en på skulderen, og siger tag det nu roligt. Er der noget du har brug for, eller så noget i den stil. Så slapper man mere af, og så bliver vejrtrækningen stille og roligt normal igen. Martinsen omtaler denne omsorg som relationel. En relationel omsorg forudsætter mindst to parter, hvor den ene person udøver omsorg, ved fx at vise omtanke, hjælpsomhed og barm- Side 23 af 57

25 hjertighed for den anden (Martinsen, 2006). Disse tre citater bærer tydeligt præg af, hvor vigtig sygeplejerskens tilstedeværelse og omsorg er for de tre patienter. I citaterne beskrives det, at det kan være nok for patienter, at sygeplejerskerne er tilstede og snakker med dem. Omsorgen mellem sygeplejersken og patienten er betydningsfuld for patienten, da selve omsorgen kan berolige patienten. Omsorgen kan ifølge vores informanter få dem til at slappe så meget af, at det afhjælper deres dyspnø og derved er en stor del af selve behandlingen. Dette stemmer overens med Martinsens omsorgsteori. Hun forklarer og formidler, at sygepleje er et samspil mellem patient og sygeplejerske, og at det er sygeplejerskens pligt at handle, så det bliver til patientens bedste. Hun mener ligeledes, at målet med sygeplejen er selve omsorgen, og at behandlingen er en del heraf (Ibid.). Den praktiske omsorg, som omhandler omsorg for hinanden gennem konkrete og praktiske handlinger, tillægges i citaterne også stor betydning. Et klap på skulderen eller en vejrtrækningsøvelse kan ligeledes være med til at afhjælpe dyspnøen og derved være med til at afhjælpe patienternes ubehag og angst som følge af dyspnøen. Informant C adspørges om han føler at sygeplejerskerne har tid til ham. Til dette svarer han: Jeg har sku respekt for fanden. De skal ligge og høre på mine historier og min nabo, og det er jo altid med et smil på læben ikke, man skal jo bare hive i sin kontakt, så kommer de, ligeså hurtigt de kan og jeg har aldrig oplevet en eneste, der var sådan jo selvfølgelig stresset, men der har altid været overskud til et lille smil eller en lille historie ikk, det er jo sådan, at man lærer hinanden lidt at kende ikk. Ud fra informants C s svar, fremgår det, hvor betydningsfuldt det er for ham, at sygeplejersken giver sig tid til at lytte på ham. Patienten føler, at sygeplejersken er nærværende, og at der altid er tid til en lille historie og et smil. Informanten beskriver, at det er de små historier og det, at sygeplejersken giver sig tid til dette, der gør det muligt at lære hinanden at kende. Denne form for kontakt mellem sygeplejerske og patient tillægges stor betydning i Martinsens omsorgsteori. Hun beskriver, at det faglige skøn kommer til udtryk ved, at sygeplejersken er villig til at sætte sig i patientens situation, og at hun derved møder patienten der, hvor han er. Kari Martinsen beskriver vigtigheden i at tolke patientens realitet og at engagere sig i det, hun er i gang med ved at investere noget af sig selv i mødet med den anden. Informant C forklarer, hvad det betyder for ham, at han føler, han kender sygeplejersken: Jamen når man kender hinanden lidt, så er det bedre, for så føler man sig da mere tryg. Side 24 af 57

26 Patienten føler sig mere tryg ved en sygeplejerske, han føler han kender lidt. Tillid er et vigtigt begreb inden for Kari Martinsens omsorgsfilosofi. For at patienten kan stole på sygeplejersken og derved føle sig tryg, er det nødvendigt, at sygeplejersken danner en relation til patienten. Nøgleord inden for relationsdannelse, i Kari Martinsens omsorgsfilosofi er uegennyttighed, engagement og nærvær, da det er herigennem, at hun opnår større forståelse for patientens verden. Kun ved hjælp af denne forståelse er det muligt for sygeplejersken at knytte bånd og skabe relationer. Dannelsen af tillidsfulde relationer er en nødvendighed for, at omsorg for patienten kan lykkes (Ibid.). Informant K fortæller: Der var en situation med en skrap sygeplejerske. Altså på den gode måde. Jeg kunne ikke få luft og var meget bange, så jeg træk vejret alt for hurtigt. Jeg havde svært ved at følge hendes anvisninger om at trække vejret langsomt og dybt, og så fik hun altså trukket igennem til mig, og det hjalp meget, selvom hun var lidt skrap I citatet beskrives det af informanten, at det lykkes sygeplejersken at få hende til at slappe af, ved at fremstå skrap og derved få hende til at høre efter. Sygeplejersken har i den givne situation vurderet, hvad der har været nødvendigt og bedst for netop denne patient, og ifølge informanten har sygeplejerskens faglige vurdering/skøn været korrekt, idet det har fået patienten til at slappe af. Denne form for omsorg beskrives som moralsk omsorg. Som sygeplejerske vil man ifølge Kari Martinsen komme i situationer, hvor man bliver nødt til at overtage styringen og ansvaret for patienten, idet man fagligt ved, hvad der i den givne situation vil være det bedste for patienten. Her risikerer man at fremstå paternalistisk. Begrebet svag paternalisme kommer ind her. Svagt paternalisme beskriver forholdet mellem patient og sygeplejerske, når sygeplejersken bruger sin faglighed til at præge patienten til at træffe beslutninger, der er bedst for ham/hende. Kari Martinsen mener, at sygeplejersken og patienten er ligeværdige, men ikke ligestillede. Sygeplejersken har en autoritet, idet hun har en uddannelse, der medfører en faglig og specifik sygeplejefaglig viden. Fagligheden og autoriteten medfører, at sygeplejersken ligeledes har en magt, hvilke betyder, at patienten befinder sig i en sårbar tilstand. Kari Martinsen beskriver vigtigheden af, at sygeplejersken kun bruger sin magt svagt (svagt paternalisme), da magten kan misbruges, hvis sygeplejersken ser patienten som et objekt. Hun beskriver ligeledes vigtigheden af, at sygeplejersken har et holistisk menneskesyn, og at hun derved ser det hele menneske (Martinsen, 2006). Side 25 af 57

27 6.3 At mestre sygdommen I dette afsnit analyseres empirien ud fra Aron Antonovskys mestringsteori. Ifølge Aaron Antonovsky afhænger mestring af sygdom eller kriser af begrebet oplevelse af sammenhæng. Mennesker med en stærk oplevelse af sammenhæng har tillid til, at egne ressourcer samt støtte fra andre vil kunne række i forhold til at overkomme de stressorer (udfordringer og problemstillinger), som vi som mennesker udsættes for igennem livet. For at have en høj grad af oplevelse af sammenhæng, skal personen opfatte en situation som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Begribelighed beskriver en patients evne til at opleve stimuli som sammenhængende, struktureret og til at forstå. Hvis en person har en høj grad af begribelighed, forventer den, at de stimuli den møder, er forudsigelige, og hvis dette ikke er tilfældet, kan det forklares og passes ind i en sammenhæng (Antonovsky, 2000). KOL-patienter er kronisk syge, hvilket vil sige, at deres tilstand er irreversibel. Mange KOLpatienter oplever først sent i forløbet at blive diagnosticeret med sygdommen, hvilket vil sige, at de først opdager, at de har fået KOL, når sygdommen er så fremskreden, at den påvirker dem i deres hverdag. Under interviewet spørger vi informanterne om, hvor mange år de har haft KOL. Informant K svarer: Det har jeg nok haft i ca. 10 år, men man tror jo aldrig, at det rammer en selv. ( ) Det begyndte sådan lidt langsomt, snigende. Indså det nok først da det blev galt, fra jeg var ca. 65 år. Her de sidste par år er det blevet rigtig slemt. Denne påvirkning i hverdagen der ofte først opdages, når tilstanden er kommet til en grad, der sætter begrænsninger i dagligdagen, betyder for patienterne, at de risikerer at miste begribeligheden og kontrollen i hverdagen. Vores informanter beskriver, hvordan hverdagen er blevet anderledes for dem, efter de har fået KOL, da de ofte kan mærke, hvordan de begrænses i deres udfoldelser. Informant K udtaler: Jamen jeg kan jo ikke leve, som jeg gjorde før, det er jo klart, det hele er blevet anderledes nu Ifølge Antonovsky er det vigtigt at forsøge at bibeholde begribeligheden ved at gøre hverdagen forudsigelig. En forudsigelig hverdag er dog næsten umulig at opnå for en KOL-patient, da deres symptomer variere meget fra dag til dag. Men denne forudsigelighed kan opnås igennem viden og informationer omkring sygdommen. Antonovsky beskriver håndterbarhed som egen vurdering af egne ressourcer. En person med høj grad af håndterbarhed stoler på at have ressourcer nok til rådighed til at imødekomme de krav, vi bliver stillet overfor. Ressour- Side 26 af 57

28 cerne kan både komme fra personen selv eller kan komme fra familie eller sundhedspersonale. Patienter med en høj håndterbarhed føler ikke, at de bliver behandlet uretfærdigt i livet og ser ofte ikke sig selv som ofre (Ibid.). Informant C oplever dyspnø på følgende måde: Informant C uddyber: Jeg føler mig lidt som en duracel kanin, bare med et batteri, man løber ikke helt ligeså hurtigt som den lille kanin, men man vil så gerne, og man prøver så ihærdigt, men det er altid halv takt på en måde. Det er så surrealistisk, fordi det er så, sådan oplever jeg det i hvert fald, at en konkret handling bliver meget uoverskuelig, fordi man ved de ressourcer, der skal bruges til det ikke rigtig er der. Altså sådan noget som at binde skoene, eller tage tøjet på, det bliver så uoverskueligt. Disse udtagelser tyder på, at C kun har en lav grad af håndterbarhed, da han fortæller, at egne ressourcer til dagligdagsting så som at tage tøj på, eller binde snørrebånd ofte virker helt uoverskuelige, da han simpelthen ikke har luft nok til dette. Da C ikke stoler på egne ressourcer, kan han have behov for at få hjælp fra en person, som Antonovsky kalder en legitim anden, som under en indlæggelse ofte vil være en sygeplejerske. Det er vigtigt, at denne legitime anden er en person, patienten har tillid til og stoler på. En legitim anden vil styrke håndterbarheden, da det vil give patienten en ekstra ressource at trække på. Meningsfuldhed anses af Antonovsky som den mest betydningsfulde komponent i oplevelse af sammenhæng. Meningsfuldhed handler om, hvorvidt vi føler, at de stressorer vi møder, kan sættes ind i en betydningsfuld sammenhæng. Hvis man oplever høj grad af meningsfuldhed, vil problemer ikke blive set som en byrde, men mere som en udfordring (Ibid.). Informant G fortæller om sit tidligere arbejde: Før kunne jeg godt klare det, men det kan jeg ikke mere. Jeg kan faktisk ikke noget mere, jeg kan jo ikke engang trække vejret, hvis jeg bevæger mig for meget. G virker til at have lav grad af meningsfuldhed, hvilket går ud over hendes oplevelse af sammenhæng. Patienter med en lav grad af oplevelse af sammenhæng er i højere risiko for at blive overvældet af følelser som angst, fortvivlelse, opgivenhed og forvirring. Informant C fortæller, at han arbejder 12 timer om ugen i et fleksjob: Side 27 af 57

29 Det er rart at have noget at skulle stå op til. Selvom det kun er 3 timer 4 gange om ugen, så er det da med til at give livet noget betydning, også bare så man kommer ud. Ifølge Antonowsky er meningsfuldhed den komponent der gør at mennesker engagerer sig og er derved motivationskomponenten. Ved engagement og forståelse af de opståede problemer vil der være en meget stærk motivation til at finde ressourcer, og ikke give op (Ibid.). C beskriver, at fleksjobbet er med til at give livet betydning for ham, da det hjælper ham med at have en dagligdag og noget at stå op til. Dette job er derfor med til at styrke hans grad af meningsfuldhed, da han derved føler, at der er en mening med tilværelsen. 7 Diskussion Vi vil i følgende afsnit diskutere den anvendte metode og teori samt andre metoder og teorier. Vi vil desuden diskutere projektets resultater. 7.1 Diskussion af metode og teori Som tidligere beskrevet har vi valgt at anvende det kvalitative forskningsinterview, herunder det semistrukturerede interview, som metode til at indsamle vores empiri. Vi fandt denne metode velegnet, da vi netop ønskede at få indblik i og forstå KOL-patienternes oplevelse af dyspnø, samt hvordan sygeplejerskerne, kan hjælpe dem bedst muligt i forhold til dette. Vi synes denne metode er vellykket, da vi ud fra vores fund i analysen har fået indblik i og forståelse for det, vi gerne ville undersøge. Vi ville ikke kunne have opnået samme resultater, hvis vi havde anvendt en kvantitativ metode, da denne metode anvendes, når man ønsker at gøre forskningsfeltet målbart. Ved den anvendte kvalitative metode ønskede vi at finde ud af, hvordan dyspnø opleves af vores tre informanter. Selvom vi ikke kan generalisere vores fund til alle KOL-patienter indlagt med KOL i EXA, er der stor chance for, at andre patienter føler det samme. Den kvalitative metode var derfor den mest optimale i forhold til at besvare vores problemformulering. Ved den kvalitative metode kan der i forhold til validitet og reliabilitet være nogle svagheder. Sådanne svagheder kunne f.eks. være opstået, hvis informanterne ikke har udtrykt deres ærlige mening. Da vi sad og interviewede dem inde på hver deres stue på hospitalet, og der en gang i mellem kom en sygeplejerske eller en medpatient ind på stuen, kan det meget muligt være, at informanterne har været lidt tilbageholdende i deres svar og derved ikke udtrykt deres ærlige mening. Svagheder kan ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt også opstå, hvis vi som interviewere er kommet til at påvirke informanternes svar i en bestemt retning på trods af vo- Side 28 af 57

30 res fænomenologiske tilgang. Vi lavede inden selve interviewet med informanterne et pilotinterview for at afprøve os selv som interviewere og for at finde ud af, om vores spørgsmål var til at forstå for patienterne. Derudover indeholder den analysemetode, vi har valgt ligeledes en svaghed, idet at man let kan påvirke materialet med sin egen forforståelse, og man kan derved komme til at fordreje selve meningen af interviewet. Under interviewet var vi to tilstede, den ene interviewede informanterne, og den anden kom med supplerende spørgsmål, hvis intervieweren gik i stå. At vi var to tilstede, var en stor styrke for os, idet det også gav os mulighed for at observere den nonverbale kommunikation samt at verificere, det sagte. Vi valgte at lave en interviewguide, hvor vi havde inddelt vores spørgsmål i de temaer, vi ønskede belyst af informanterne. Det var ikke alle informanter, der besvarede vores spørgsmål i den rækkefølge, vi havde opstillet i guiden, og i flere tilfælde belyste de flere temaer på baggrund at et spørgsmål. Interviewguiden fungerede som et godt hjælperedskab for os, idet den sikrede, at vi fik afdækket alle vores temaer. Vi har på baggrund af vores meningskategorisering af de tre interviews udvalgt nogle teorier til at analysere de temaer, vi kom frem til. Vi anvendte Hummelvolls teori om panikangst i det første tema, da flere af de interviewede gav udtryk for, at det var dét, de oplevede under dyspnø. Vi valgte derudover at benytte Kari Martinsens omsorgsteori, da vi finder denne teori relevant i forhold til at yde omsorg for KOL-patienterne, og da det er dét, de udtrykker at have brug for og ikke bare en maske, når de har dyspnø. Vi har desuden anvendt Aron Antonovkys mestringsterori, da det tyder på KOL-patienter kan have svært ved at mestre deres sygdom, og da denne teori giver nogle bud på, hvordan sygeplejersken kan hjælpe dem bedst muligt til dette. Ud over de udvalgte teorier kunne man også have inddraget den amerikanske sygeplejeteoretiker Patricia Benners omsorgsteori, da denne kunne have bidraget med at forklare vigtigheden af omsorgen i sygeplejen. Hendes teori bygger på, at omsorgen er en primær forudsætning for sygeplejen og menneskelivet. Det er defineret som en måde at være i verden på, og giver ligeledes en mening med tilværelsen (Benner, 2001). Derudover kunne man have anvendt den amerikanske psykolog og professor Richard S. Lazarus mestringsteori, da denne kunne give et andet bud på en mestringsstrategi. Teorien tager udgangspunkt i, at mennesker ikke bare reagerer automatisk og ens på de samme belastende situationer. Stressreaktioner og mestringsstrategier er afhængige af personens subjektive vur- Side 29 af 57

31 dering af situationen og vurderingen af, hvad situationen vil betyde for ens velbefindende (Stokkebæk, 2002). Vi valgte dog ikke at inddrage ovenstående teoretikere pga. opgavens omfang, selvom de kunne have givet en anden vinkel på vores empiri. 7.2 Diskussion af resultater På baggrund af analysen af den indsamlede empiri har vi fundet, at KOL-patienter indlagt med KOL i EXA kan opleve angst i forbindelse med dyspnø. Både egne erfaringer og den litteratur, vi har anvendt til at underbygge vores problemstilling, støtter op om denne antagelse, da de kommer med lignende konklusioner. I artiklen Anxiety disorders in patients with COPD: A systematic review beskrives det ligeledes, at KOL-patienter indlagt med akut dyspnø ofte oplever angst og har brug for hjælp fra sygeplejerskens side til at overkomme dette (Willgoess og Yohannes, 2013). Samme fund konkluderes i artiklen Prevelence and correlates of suicide ideation in patients with COPD: A mixed method study (Fleehart et. al, 2014). Da vi har flere forskningsartikler til at underbygge vores resultater, øges validiteten af vores fund. Det er alligevel vigtigt at fastslå, at disse resultater ikke gør sig gældende for alle KOL-patienter indlagt med KOL i EXA. Da vi kun har interviewet tre KOL-patienter, kan det være en tilfældighed, at lige netop disse tre oplever at være bange og angste, når de har dyspnø. Vi kan på den baggrund kun konkludere ud fra vores resultater, da de tre KOLpatienter ikke kan dække for alle KOL-patienter og dermed ikke kan give os et pålideligt helhedsbillede. I vores analyse er vi kommet frem til, at KOL-patienterne indlagt med KOL i EXA har brug for omsorg fra sygeplejersken, og at de har brug for hjælp til at mestre deres sygdom. Da denne opgave ikke altid er blevet opfyldt, håber vi på, at der kommer mere fokus på området. Desuden er den forskning, der er lavet på nuværende tidspunkt mest rettet mod forekomsten af angstlidelser, depressioner og selvmordstanker i stedet for at have fokus på KOLpatienternes behov når de oplever angst som følge af dyspnø. 8 Konklusion Vi vil i det følgende komme med en konklusion på vores problemformulering, som lyder: Hvordan opleves dyspnø af patienter indlagt med KOL i EXA, og hvordan kan sygeplejersken bidrage til at afhjælpe ubehag i forhold til dette? Alle tre informanter gav udtryk for at føle sig bange, når de havde dyspnø, og to gav udtryk Side 30 af 57

32 for at have angst. Da vi spurgte nærmere ind til deres følelse af at have angst, gav én udtryk for at være i panik, og en anden gav udtryk for følelsen af at skulle dø, hvilket ifølge Hummelvoll tyder på, at de begge oplever at have panikangst. Da vi spurgte ind til deres behov, når de oplevede dyspnø og i visse tilfælde panikangst, viste det sig, at omsorg er en stor del af behandlingen for KOL-patienter, idet at dyspnø ofte fører til angst, og angst fører til forværring af dyspnø. Sygeplejersken kan ved at udøve omsorg for patienten stoppe denne onde cirkel og derved hjælpe patienten med at få dyspnøen under kontrol igen. Omsorgen blev af patienterne beskrevet som behovet for nærvær og tillid. På baggrund af Martinsens omsorgsteori fandt vi, at det ofte er nok, at sygeplejersken optræder beroligende både verbalt og nonverbalt ved fx at ligge en hånd på skulderen af patienten. Sygeplejerskens fokus er ikke på at kurere sygdommen, men at hjælpe KOL-patienterne med at mestre symptomerne. I analysen kom vi frem til på baggrund af Antonovskys mestringsteori, at dette gøres bedst ved at styrke patienternes oplevelse af sammenhæng, i form af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed styrkes ved information om KOL, og hvordan det påvirker kroppen. Det er vigtigt, at sygeplejersken tilpasser den givne information efter patientens behov. Håndterbarhed styrkes ved at styrke patientens ressourcer. Vi vil som sygeplejersker kunne bidrage til dette ved at optræde som en legitim anden. Patienternes meningsfuldhed kan styrkes ved, at vi forsøger at motivere patienterne til at mestre deres sygdom. Dette kan bl.a. ske ved at hjælpe patienten til at følge de anbefalinger, der er til KOL-patienter. På den måde vil patienterne engagere sig og derved ikke føle sig som ofre, men tage kampen op og få det bedste ud af livet på trods af deres KOL. 9 Perspektivering Vi vil i dette afsnit komme med nogle forslag til tiltag, som kan forbedre sygeplejen til KOLpatienter indlagt med KOL i EXA, der oplever angst som følge af dyspnø. Vi vil desuden give et eksempel på, hvordan denne sygepleje også kan anvendes i andre sammenhænge. På baggrund af vores empiriindsamling er vi kommet frem til nogle områder, som synes at være særligt vigtige for KOL-patienter, når de oplever angst som følge af dyspnø. Et af disse områder er, at patienterne særligt har brug for tilstedeværelse og omsorg fra sygeplejerskens side. Vores informanter har udtrykt, at det hjælper dem, når sygeplejersken er ved deres side og kan guide dem igennem vejrtrækningen, når de oplever at have dyspnø. Side 31 af 57

33 Et andet område, som synes at være vigtigt for KOL-patienter er, at de kan have svært ved at mestre deres sygdom, og det er i den sammenhæng sygeplejerskens opgave at være behjælpelig med dette. For at dette kan lade sig gøre, er det først og fremmest vigtigt, at sygeplejersken har en viden om, hvordan KOL-patienter oplever at have dyspnø samt, hvad de har brug for i den sammenhæng, så de ikke bare behandler patinterne med en instrumentel tilgang. Dette kan gøres ved, at sygeplejersken forsøger at skabe en relation til patienten indlagt med KOL i EXA. Ved at skabe en relation vil behandlingen blive mere holistisk. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om dette er muligt med de ressourcer, sygeplejerskerne har, da de ofte har travlt og nogen ligefrem stressede. Vi mener dog ikke, at dannelsen af relationer behøver at være tidskrævende, hvis bare man er nærværende i netop den situation, man står i, hvilket kan gøres ved, at man ikke tænker på andre opgaver. På lang sigt kunne man udvikle sygeplejerskernes kompetencer i forhold til KOL-patienters oplevelse af akut dyspnø ved hjælp af kurser og større fokus på området. Det er især særligt relevant, da KOL-patienter er en patientgruppe, der er højt repræsentereret i sundhedsvæsenet og ofte bliver indlagt pga. deres forværring (Institut for folkesundhedsvidenskab, 2007). Desuden bør der være mere forskning på området set ud fra patienternes perspektiv. KOL-patienter er ikke den eneste patientgruppe, som kan opleve at blive angste, når de har dyspnø. Mange patienter med hjertesvigt og andre hjertesygdomme kan også have følelsen af ikke at kunne få luft pga. hjertets nedsatte evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Hvis det er venstre halvdel, som svigter, vil det medføre ophobning af væske i lungerne, som kan give patienten åndedrætsbesvær (Wyller, 2011). Vi har desuden fundet artiklen Psychological distress and mortality in patients with acute dyspnea: data from the Akershus Cardiac Examination (ACE) 2 Study, hvor det understreges, at angst er mere udbredt hos patienter med KOL og hjertesvigt end andre årsager til akut dyspnø (Einvik et. al, 2015). Dette er en yderligere grund til, at det er så vigtigt at have viden om patienternes behov for sygeplejerskens omsorg og tilstedeværelse i behandlingen, når de oplever dyspnø. Side 32 af 57

34 Side 33 af 57

35 10 Litteraturliste 1. Antonovsky A Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag, København, 3 oplag, s Benner P., Wrubel J (2001) Omsorgens betydning i sygeplejen. Munksgaard Danmark, København S. 3. Birkler J. (2011) Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København Udgave, 8. Opslag. S og Christensen U., Nielsen A., Schmidt L., Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, s. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 3. opslag. Munksgaard, København. S Dahlsager, L. og Fredslund, H. (2013) Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda, s. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 3. opslag. Munksgaard, København. 6. Einvik et al. (2015) Psychological distress and mortality in patients with acute dyspnea: data from the Akershus Cardiac Examination (ACE) 2 Study. Division of Medicine, Akershus University Hospital, 1470 Lørenskog, Norway 7. Fleehart S. et al. (2014) Prevelence and correlates of suicide ideation in patients with COPD: a mixes method study. International Journal of Cronical Obstructive Disease. 8. Folkesundhedsrapporten, Statens institut for folkesundhed (2007). Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Available at: folkesunhed.dk/upload/kap_9_kronisk_obstruktiv_lungesygdom_kol.pdf Lokaliseret den 13/ Frederiksen K. og Christiansen S. (2010) KOL patientens oplevelse af dyspnø. Ph.d projekt fra Sygeplejersken nr 13, 110 årgang. S videnskab_og_sygepleje.aspx 10. Hummelvoll J. K., Helt - ikke stykkevis og delt. Psykiatrisk sygepleje og psykiatrisk håndbog. Hans Reitzels Forlag, København. 4. udgave, 1. opslag. S Hørmann, E. (2011). Litteratursøgning. I: S. Glasdam, red Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, S Side 34 af 57

36 12. Iversen B. R. (2011) Sygepleje til patienter med lungelidelser. Nielsen B.K (Red). Sygeplejebogen 4-Klinisk sygepleje. Gads forlag, 3. udgave. 1. Opslag. S Justitsministeriet (2012) BEK nr 410 af 09/05/2012 Available at: Lokaliseret d. 3/10/ Justitsministeriet (2000) Persondataloven LOV nr 429 af 31/05/2000 Available at: Lokaliseret d. 3/10/ Kristensen B. D. (2013) Fænomenologi I: Vallgårda, s. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 3. opslag. Munksgaard, København. S Jørgensen K. 2012, Aktiv lytning. I: Jørgensen K. (red) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2.udgave S Kvale S., Brinkemann S Interview en introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag, København 2. udgave, 6. opslag. S , og Martinsen K. (2006) Samtalen, skønnet og evidensen. Gads forlag. S Ministeret for sundhed og forebyggelse (2014). Sundhedsloven. LBK nr 1202 af 14/11/2014. Available at: Lokaliseret den 9/ SSN, 2003, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden, Available at: r%20for%20sygeplejeforskning%20i%20norden.pdf lokaliseret d Statens institut for folkesundhedsvidenskab (2007) Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Folkesundhedsrapporten, Danmark Stokkebæk A. (2012) Psykologi 2 Sundhedspsykologi, Nyt Noordisk Forlag, København, 1. udgave S Sygeplejeetiske råd (2014) De sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk sygeplejeråd. 2. Udgave. Available at: er.aspx Lokaliseret den 12/ Side 35 af 57

37 24. Willgoss T.G. og Yohannes A.M. (2013) Anxiety Disorders in Patients with COPD: A systematic review. Respiratory Care. Vol 58 No Wyller, V.B. (2011). Det syge menneske, bind I, Gads forlag, 2. udgave, side og Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol.37 Bilag 2: Interviewguide..39 Bilag 3: Transskiptionsregler..40 Bilag 4: Informationsmateriale...41 Bilag 5: Informeret samtykke.44 Bilag 6: Meningsoperationalisering 50 Side 36 af 57

38 Bilag 1: Søgeprotokol Ved udarbejdelse af søgeprotokol kan følgende skema anvendes: Element Definition Klinikerens udfyldninger Baggrund Problemstilling Eksklusionskriterier Inklusionskriterier Søgestrategi Redegørelse for det I ønsker at underøge Redegørelse for problemstillingen, dette skal gøres så specifikt om konkret som muligt. Klar angivelse af hvilke eventuelle grupper og publikationstyper, der ikke ønskes afdækket. Andre eventuelle eksklusionskriterier angives også. Klar afgrænsning af det specifikke undersøgelsesområde, samt af de grupper, det ect., der ønskes medtaget i søgningen. Afgrænsning af søgeperioden f.eks Angivelse af de informationskilder, der anvendes (hvilke databaser og internetadresser mv.), og af søgningsformer (f.eks. Thesaurus), søgeord og Vi ønsker at undersøge, om der findes noget forskning om, hvordan KOL-patienter oplever at have dyspnø og hvordan sygeplejersken kan hjælpe med at mindske patientens symptomer ved dette. Hvordan påvirkes patienter med KOL i EXA, når de oplever dyspnø under indlæggelse og hvordan kan sygeplejersken bidrage til at mindske ubehag i forhold til dette? Vi har valgt at ekskludere patienter der lider af andre lungesygsomme end KOL, børn og litteratur skrevet på andre sprog end engelsk og nordiske sprog. Vi har valgt kun at inkludere KOLpatienter over 60 år, deres oplevelse af sygdommen, litteratur skrevet på engelsk eller nordiske sprog, indeholde et abstract og være publiceret inden for de sidste 10 år. Vi har valgt at afgrænse søgeperioden fra Vi har søgt på databasen Cinahl og PubMed og vi har anvendt søgeordene: Chronic obstruktive pulmonary disease, COPD, anxiety, patients, nurses og experiences. Mange af disse ord Side 37 af 57

39 Strategi for udvælgelse og kritisk gennemgang Identifikation kombinationer. Udvælg relevante artikler for jeres område. Navn, stilling og ansættelsessted for den eller de personer, der udfylder søgeprotokollen og foretager søgningen. blev kombineret med AND og OR. Kombinationen af ordene: COPD AND Anxiety AND patients gav 226 hits. COPD AND nurses AND experience gav 48 hits. Desuden har vi prøvet os frem med andre kombinationer af ord. Vi har kigget på om artiklerne har relevans for -og kan underbygge vores problemstilling. Vi har udvalgt 2 artikler, som vi fandt særligt relevante. Louise Stenør studienr.: Sofie Otterup-Hjulmand studienr.: Professionshøjskolen Metropol Side 38 af 57

40 Bilag 2: Interviewguide Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv? Alder Tidligere arbejde Familieforhold Hvor mange år har du lidt af KOL? Hvad er din primære årsag til indlæggelse? Baggrund Hvorfor har du sagt ja til at deltage? Indlæggelsesforløb Hvordan oplever du dit indlæggelsesforløb? Hvilket personale har du mødt under din indlæggelse? Oplevelse af dyspnø Hvordan føles det for dig, når du har svært ved at trække vejret? Kan du sætte nogle ord på? Hvordan føler du, hvis du er alene, mens du har åndenød?) Hvordan føler du at sygeplejersken håndterer din åndenød? Har du svært ved at fortælle hvad du har brug for? Side 39 af 57

41 Hvad føler du at sygeplejersken kan gøre for at hjælpe dig bedst muligt, når du har svært ved at trække vejret? Kan du fortælle om en situation, hvor sygeplejersken hjalp dig på en god måde? Og kan du fortælle om en situation, hvor sygeplejersken kunne have hjulpet dig på en bedre måde? Udskrivelse Hvordan er du blevet forberedt på din udskrivelse? Hvordan har du det med tanken om at blive udskrevet? Bilag 3: Transskriptionsregler: For at gøre transskriptionen i de tre interviews ens, anvender vi følgende tegn: % angiver at et ord er for utydeligt at høre / angiver at en sætning afbrydes før den er færdig. angiver at en sætning er færdiggjort, bruges for at gøre sætninger forståelige ( ) sættes omkring ord, der ikke findes i dan danske ordbog bruges når informanten citerer [ ] angiver pause # Skrives hvis der nævnes navne, afdelinger eller andre potentielle personfølsomme data. Side 40 af 57

42 2016 Informationsmateriale Bilag 4: Informationsmateriale Side 41 af 57 KOL-patienters oplevelse af dyspnø