Lev med ADHD - hele livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lev med ADHD - hele livet"

Transkript

1 Lev med ADHD - hele livet

2 Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne sig? 9 Socialt 9 Uddannelse og arbejde 9 Når ADHD er velbehandlet 10 Kønsforskelle 12 Økonomi 12 Kørekort 12 Misbrug 13 Behandling 13 Behandlingsprincipper 14 Medicinsk behandling 18 Litteratur 18 Kriterier for diagnosen ADHD 19 ADHD var tidligere noget, man forbandt med børn, men gennem de senere år er det blevet klart, at ADHD hos mange fortsætter udover barndommen. Børnene udvikler sig, og symptomerne forandrer sig med årene, så de er mindre urolige og forstyrrende. Derfor kan det være oplagt at tro, at man er vokset fra sin ADHD. Men kernesymptomerne er ofte fortsat til stede og påvirker hverdag og livskvalitet. Hvad er ADHD ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Personen med ADHD har en forstyrrelse, der påvirker A) opmærksomhed og koncentration, og/eller B) aktivitetsniveau og/eller C) impulsivitet. Tidligere anvendte man i Danmark begrebet DAMP (Disorder of Attention, Motor control and Perception), som beskriver nogenlunde de samme vanskeligheder, men har mere vægt på indlæring og motorik. Når man i dag de fleste steder foretrækker at anvende diagnosen ADHD, skyldes det, at den er internationalt anerkendt, og at der forskes meget inden for ADHD. De kriterier, der anvendes i diagnosesystemerne, beskriver især træk, der er karakteristiske for mindre børn og drenge. Det kan være en af forklaringerne på, at man i stort omfang har overset ADHD hos unge og i nogen grad også hos piger. Gode råd Hvordan får man et bedre forhold til andre? 9 Gode råd om at køre bil 13 Hvordan bliver du bedre til at organisere hverdagen? 15 Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? 16 Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? 17 Forskellige typer ADHD Der findes tre forskellige typer ADHD. De enkelte typer adskilles ved de vanskeligheder, der er dominerende: Overvejende opmærksomhedsforstyrrelse HUSK TIPS HER Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen og børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov En kombination af de to ovenstående 2 3

3 Unge med ADHD lader sig ofte let distrahere. Forløb og komplikationer De symptomer, man ser hos personer med ADHD i forskellige aldre, er på mange måder de samme.hvor et lille barn løber og kravler rundt i et højt tempo, har unge med ADHD primært problemer med uopmærksomhed, indre rastløshed og planlægning. Er man endnu ældre kan det være sådan noget som at komme for sent på arbejde, glemme at betale regninger eller koncentrationsbesvær, når man læser, ser fjernsyn eller fører en samtale. Den tydelige kropslige uro, som ses hos børn med ADHD, vil hos mange unge med ADHD være erstattet af en indre uro og fornemmelse af rastløshed en tilstand nogle beskriver som en tikkende bombe. Mange er initiativrige og har mange bolde i luften på én gang, men mister ofte overblikket og har svært ved at gøre tingene færdige. Impulsivitet kan fortsat være et problem. Det kan være svært at vente på, at det bliver ens tur, og i trafikken kan det resultere i for hurtig og uforsvarlig kørsel. Vanskelighed ved at tilsidesætte egne behov er kendetegnet af utålmodighed og vil have tingene til at ske her og nu. Han/hun kan være opfarende og måske komme til at sige ting, der senere fortrydes. Adfærden kan virke grænseoverskridende for andre, der kan føle sig afbrudte, oversete og dominerede. Denne ændring i symptomer gjorde, at man tidligere troede, at unge voksede fra deres ADHD. Men det er kun udadtil, at uroen aftager. Den indre uro og rastløshed forsvinder ikke. Den opleves i stedet Impulsivitet Hyperaktivitet Uopmærksomhed Karakteristisk udvikling af ADHD. som et indre ubehag, hvor man har tiltagende vanskeligt ved at gå i gang med tingene. Der er begrænset udholdenhed og energi, og sammenlignet med andre på egen alder er en person med ADHD mere impulsiv og uorganiseret. Med alderen stilles der stadig større krav til, at man kan fungere selvstændigt, overskue komplicerede ting og planlægge. I takt med at kravene øges, vil den begrænsede fordybelse og energi risikere at blive meget tydelig og provokerende for omgivelserne. Du ville klare det meget bedre, hvis du tog dig sammen er en almindelig bebrejdelse rettet mod én, der har ADHD, og som selv risikerer at tro, at problemerne skyldes, at han/hun ikke gør sig ordentlig umage. Det kan være svært at skelne mellem ADHD og depression, fordi unge med ADHD lettere bliver frustrerede eller irritable, udviser lavere interesse for aktiviteter og har søvnproblemer. Ofte oplever de, at de ikke dur, fordi de får nederlag i forhold til uddannelse, kammerater og kærester. 4 5

4 Forskellen mellem omverdenens forventninger til en person med ADHD og dennes reelle kompetencer forøges med årene. Det fortsatte behov for tæt voksenstyring bliver stadig mere uacceptabelt for de unge og deres forældre, og samtidig bliver forældrene bekymrede over, at deres søn eller datter har vanskeligheder ved at klare skolens faglige og sociale krav. I et parforhold vil en partner kunne føle frustration pga. forventninger, der ikke indfries, eller fordi symptomerne kan tolkes som uansvarlighed. Hvordan klarer de sig? Nogle, der har haft ADHD som børn, vil tilegne sig kompetencer og udvikle sig, så de vokser fra deres ADHD-vanskeligheder. Andre fortsætter med at have dem. Det ser ud til, at en tredjedel vokser sig fra ADHD, og at en tredjedel klarer sig med både uddannelse og kærester, men må kæmpe mere end andre for at få tingene til at lykkes. De risikerer også at få dårligere karakterer, en lavere uddannelse eller et mindre tilfredsstillende arbejde i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra deres evner. Det er ikke muligt tidligt at udtale sig om, hvem der vokser sig fra ADHD, og hvem der får store problemer senere i livet, men et godt temperament, normal begavelse, positive omgivelser og gode skolekundskaber er beskyttende faktorer. Hvad skyldes ADHD? Der er en stærk forskningsmæssig basis for, at ADHD er en neurobiologisk forstyrrelse, hvor de hyppigste årsager kan tilskrives arvelige forhold. Det vil sige, at der i familien findes en øget forekomst af ADHD. ADHD er samtidig en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt. De områder af hjernen, som styrer vores følelses- og handlemæssige impulser, og som varetager planlægnings- og styringsfunktioner, er påvirkede. Nogle af de fremherskende teorier peger på, at dette kan skyldes dysfunktion i kommunikationen mellem hjernecellerne en kommunikation, der bl.a. styres af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Studier viser, at ca. 80 % af årsagerne kan tilskrives arvelige forhold, men opvækstfaktorer og samfundsmæssige forhold kan have betydning for, hvor meget de arvelige anlæg fører til symptomer i en grad, så de bliver diagnosticeret som ADHD. Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af hjernen før under eller efter fødslen. Både i graviditeten og Luk verden ude, når du har behov for det. efter fødslen kan forskellige infektionssygdomme påvirke hjernen og medføre ADHD eller forværre vanskelighederne. Andre faktorer kan være en kompliceret fødsel med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Skilsmisse, sociale konflikter, psykisk sygdom hos forældrene, indlæringsvanskeligheder m.m. er ikke årsag til ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og at behandlingen vanskeliggøres. Den sidste tredjedel har større problemer og risikerer perioder med misbrug, kriminalitet og psykiatriske indlæggelser. Det er usikkert, hvor mange der præcist risikerer misbrug eller kriminalitet, men det er især unge, der allerede i barndommen havde problemer i form af aggressivitet, der er i risikogruppen. 6 7

5 Hyppighed Udenlandske undersøgelser viser, at ca. 2-4 % af alle unge opfylder diagnosekriterierne for ADHD. Disse personer vil være meget forskellige og have behov for vidt forskellig behandlingsindsats afhængig af sygdommens sværhedsgrad og individuelle symptomer. Primært drenge får stillet diagnosen som barn. Piger med ADHD opdages for det meste først senere flere først når de kommer op i ungdoms årene. Diagnose Unge med ADHD er meget forskellige, og kun hvis de har alvorlige symptomer, skal de have en diagnose og behandling. Der skal være problemer i dagligdagen, der gør det svært for dem at tage en pas sende uddannelse, at have et arbejde, klare daglige opgaver og forpligtelser og at klare sig socialt. En del vil kunne kompensere for deres vanskeligheder, og har derfor ikke behov for udredning eller behandling. Andre har alvorlige vanskeligheder og risikerer, at livet byder på en uendelig række af nederlag både ud dan nelses mæssigt, arbejdsmæs sigt og so cialt. Nogle unge med ADHD udvikler depressioner. Andre kan få problemer med misbrug og kriminalitet. Diagnosen vil ofte blive stillet af en psykiater, anden speciallæge eller psykolog. Den stilles på baggrund af en beskrivelse af funktionen i hverdagen, personens livshistorie herunder skolegang, arbejde mv. kombineret med øvrige oplysninger og undersøgelser. Der er ikke en enkelt blodprøve, psykologisk test eller lignende, der kan afgøre, om man har ADHD. Hvordan viser vanskelig hederne sig? Socialt Har man ADHD, kan man have svært ved at kommunikere og i det hele taget at være sammen med andre. En del risikerer derfor at blive tiltagende ensomme og isolerede samtidig med, at de ønsker sig venner, kærester og generelt samvær med andre. Nogle vil derfor søge sammen med andre ensomme mennesker med andre vanskeligheder. ADHD-vanskeligheder ne medfører en mangelfuld evne til at styre impulser og at udskyde egne behov, hvilket betyder, at andre kan komme til at opfatte Hvordan får man et bedre forhold til andre? dem som egoistiske og uforudsigelige. De har svært ved at sætte andres behov før deres egne, og de får ikke altid læst andres signaler tydeligt. Derfor kan de blive dominerende i en samtale og have vanskeligheder ved at lytte koncen treret. Uddannelse og arbejde Mange vil være tilbøjelige til oftere at skifte uddannelse og arbejde. De har svært ved at udholde perioder med frustrationer og opgaver, der ikke lykkes, og risikerer at opgive en uddannelse eller et arbejde, der kort inden var deres drøm. Deres impulsivitet kan medføre, at de reagerer med vrede over mindre frustrationer, eller at de ikke kan overskue Find ud af, hvad du kan lide, og brug tid på det. Bliv bedre til at huske en aftale med dine venner ved at notere den i kalenderen eller i mobilen. Øv dig i at lytte mere til vennerne, når de taler. Lad være med at afbryde dem. Vælg organiserede aktiviteter, f.eks et aftenskolekursus, svømning el.lign., for at øve dig i at være sammen med andre. Pas på ikke at omklamre dine venner/kærester ved at ville være sammen med dem hele tiden. Accepter uden yderligere spørgsmål, at venner siger, at de skal noget andet og ikke kan være sammen med dig. Sluk din mobil, når du er sammen med venner også selv om de har deres tændt eftersom du kan have svært ved at dele opmærksomheden mellem vennerne og mobilen. 8 9

6 Når ADHD er velbehandlet, kan personer med ADHD være entusiastiske iderige interessante at være sammen med ivrige efter at prøve noget nyt kreative aktive 10 11

7 perioder med ændringer (f.eks. projektuger eller omstruktureringer på arbejdet). Deres arbejdsindsats vil være svingende, og de har svært ved at planlægge en opgave og vurdere, hvor lang tid den tager, og hvor meget den kræver. Også langsigtede opgaver kan virke uoverskuelige, og nye opgaver er mere interessante end dem, der skal gøres færdige. Derfor kan personer med ADHD have svært ved at klare opgaver og pligter og sammen med deres omgivelser bliver de frustrerede over, at de ikke når det, deres begavelse berettiger til. Kønsforskelle Piger med ADHD vil ofte opfylde kriterierne for typen, der primært er uopmærksom, uorganiseret og dagdrømmende og med en impulsivitet, der er knap så udadrettet som det modsatte køn. De diagnostiske kriterier er i høj grad baseret på forskning af drenge med ADHD, hvilket gør det sværere at identificere piger med ADHD. Diagnosticeringen sker senere end for unge mænd, som ofte allerede diagnosticeres som børn. Kvinder er mindre impulsive og aggressive end unge mænd, men har mindst lige så store indlærings- og koncentrationsproblemer samt sociale problemer. De oplever en højere grad af afvisning fra andre; en afvisning, der tager til jo ældre, de bliver. De bliver mere og mere socialt isolerede, hvilket antages at være en af grundene til, at de oftere end unge mænd er præget af tristhed, ængstelse og depression. Piger med ADHD vil ofte få tidlige seksuelle erfaringer dels fordi de er impulsive, dels fordi seksualiteten kan være en måde at opleve accept og interesse fra andre. Impulsiviteten vil dog kunne give problemer med beskyttelse. Unge mænd med ADHD vil derimod oftere have en senere seksuel debut. Økonomi Når man er impulsiv og har vanskeligheder med planlægning, kan det blive meget problematisk at styre sin økonomi. Fristende tilbud fra banker og forretninger er svære at afvise, og pludselig står man med en kæmpegæld uden nødvendigvis helt at vide, hvor pengene er blevet af. Det kan derfor anbefales, at der laves en slags budgetkonto, hvor forældre, partner, bank eller andre hjælper med en realistisk vurdering af, hvor mange penge der hver måned skal ind på en særskilt konto til faste udgifter, og hvor mange der skal ind til fri anvendelse. Kontoen til faste udgifter kan med fordel oprettes med en eller anden form for spærring, hvor der f.eks. skal to underskrifter til for at hæve penge. Også hævekort uden mulighed for overtræk kan være en fordel. Kørekort På grund af den impulsivitet og manglende opmærksomhed, der ses hos mennesker med ADHD, og på grund af den nedsatte evne til at forudse konse Gode råd om at køre bil kvenser, er der en øget risiko for at blive involveret i bilulykker. Når der er andre i bilen, er det f.eks. sværere for en billist med ADHD at koncentrere sig om kørslen. Det er derfor en fordel at vente med kørekortet så længe som muligt, da det med alderen bliver lettere selv at vurdere, hvornår det vil være en fordel ikke at sætte sig bag rattet. Misbrug Vent nogle år med at få kørekort Brug kun bilen til regulær transport og til at køre ærinder. Undgå morskabskørsel Al bagage, madpakker, mobiltelefoner m.m. lægges væk. Der er en øget risiko for misbrug i ungdomsårene. Dels er unge med ADHD ikke så gode til at tænke kritisk og overveje fordele og ulemper, når de tilbydes noget nyt og spændende. Dels vil unge, der oplever ubehaget ved rastløshed, indre uro og kaos af og til prøve at afhjælpe symptomerne ved en eller anden form for stimulans, f.eks. rygning, alkohol eller stoffer. Nogle oplever en midlertidig lettelse af symptomerne, når de anvender et rusmiddel, men risikoen for at ende i et misbrug er tilstede og gælder for begge køn. Andres støtte til at begrænse og styre indtaget af alkohol eller andre rusmidler er endnu mere nødvendig for unge med ADHD end for andre unge. Behandling Mange med ADHD kan få hjælp til en bedre tilværelse. Ved at genkende symptomerne og forstå det enkelte menneskes vanskeligheder, er det muligt at iværksætte en behandling, som vil bestå af flere elementer, hvor det er helt grundlæggende, at alle både personer med ADHD og personer med nær tilknytning får en forståelse af vanskelighed erne

8 Der skal derfor informeres og rådgives konkret til både den, der har ADHD samt dennes familie. Vanskelighederne omkring opmærksomhed afhjælpes ved overskuelighed, støtte til fokusering og fysisk aktivitet. Vanskelighederne omkring planlægning kræver arbejde med, hvordan opgaver i hverdagen gøres strukturerede og overskuelige. Overskuelighed opnås bl.a. ved, at opgaver skrives ned; at anvende f.eks. kalender gerne i elektronisk form. Mobiltelefon kan anvendes til at huske opgaver Behandlingsprincipper Forståelse og rådgivning Tilpasning af omgivelserne Udvikling af kompenserende strategier og kompetencer og aftaler. Der skal også fokus på problemløsning, og det kræver støtte fra forældrer, venner eller en partner, som der er tillid til. Impulsivitet og planlægningsvanskeligheder medfører, at for mange ting mislykkes, hvis der ikke er relevant støtte. Unge med ADHD har som andre unge et relevant ønske om selvbestemmelse, men har samtidig færre muligheder for det end jævnaldrende. Det er derfor vigtigt, at de voksne omkring dem er opmærksomme på mulige områder for Hvordan bliver du bedre til at organisere hverdagen? Sæt mål, der er realistiske. Der findes hjælpemidler, der gør det nemt og sjovt at få styr på tingene. Lav lister over det, du skal nå, og streg dét ud, du er færdig med. Brug kalender gerne elektronisk og skriv alle aftaler ned. Brug påmindelsesfunktionen i mobilen eller i den elektroniske kalender, så du altid mindes på, at der skal ske noget. Store opgaver, som f.eks. oprydning over det hele, deles op i mindre delopgaver som lægge tøj i skab, rede seng etc. Opgaverne kan krydses af én for én og bliver derfor mere overskuelige. Medicin Har du masser af energi? Find noget sjovt at bruge den på! Giv dig selv en eller anden form for belønning f.eks. en kop the eller en lille velfortjent pause hver gang, du har lavet en opgave. Tasker og bøger kan være uoverskuelige. Brug farvede omslag eller plastomslag (f.eks. dansk = rødt omslag, engelsk = blåt omslag etc.) 14 15

9 Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? Strukturer dagligdagen, f.eks. med faste morgen- elleraftenrutiner. Hold en fast døgnrytme - også i weekenden. Undgå indtryksrige aktiviteter (computerspil, actionfilm mv.) sidst på aftenen og om natten, da søvnmangel øger stress og giver en oplevelse af, at dagligdags opgaver er uoverkommelige. Reducer stressniveauet generelt så meget som muligt. Vælg rolige aktiviteter og rolige omgivelser eftermiddag og aften. Giv dig selv mulighed for at være alene. Fokuser på muligheden for ro og afslapning. Vælg ikke uddannelses institutioner eller arbejdespladser med åbne planløsninger Undgå situationer med ventetid, støj og uro. man både i hjemmet, på uddannelsen og på arbejdet undgår stress og overstimulation. Familien er vigtig i denne proces, men der vil ofte også være behov for en form for coach, når disse kompetencer og strukturer skal trænes. Unge med ADHD er i stand til at overtage ansvaret for deres liv senere end andre unge. De har derfor behov for støtte fra voksne i forbindelse med arbejde, uddan Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? nelsesmæssige valg og ved kontakt til myndigheder, f.eks socialforvaltninger. Det kan være nødvendigt, at forældrene helt op i de unges tidlige voksenalder følger med, når der er møde med myndighederne. Dette kan kræve, at de unge giver forældrene eller en anden voksen en skriftlig fuldmagt til at deltage i møder, tage beslutninger m.m. selvbestemmelse, og at de giver en positiv feedback, når det fungerer. De unge har behov for enkle valgmuligheder, der giver en oplevelse af selvstændighed. Der bør fokuseres på områder, som de selv skal kunne styre, f.eks. personlig hygiejne, tøj og penge. Målet er, at den unge slipper for indblanding. De voksne skal være realistiske og anerkende den unges forsøg uden at bebrejde, kritisere og tage over, når tingene ind imellem ikke lykkes. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt, at der arbejdes med små afgrænsede delmål med fokus på det, de unge klarer fremfor på det, de ikke klarer. At få unge med ADHD ind i et langvarigt uddannelsesprojekt er uhensigtsmæssigt. Kortere, realistiske og positive arbejds- og uddannelsesmål sikrer derimod de unge bedre chancer for at opnå et succesfuldt resultat. På arbejdspladsen er det vigtigt at have ro omkring sig og støtte fra både kolleger og overordnede. Opgaverne bør være strukturerede med fokus på mindre handlingsprægede delopgaver end store projektopgaver. Har man ADHD, er man mere sårbar overfor stress og forvirring og vil reagere mere impulsivt, udadfarende og aggressivt. Det er derfor vigtigt at sørge for, at Find ud af, hvad der hjælper lige præcis dig nogen kan bedre koncentrere sig, når der er musik, og en ipod med høretelefoner kan være løsningen. Andre foretrækker måske fred og ro, og løsningen kan her være et par gode ørepropper. Vær fysisk aktiv helst hver dag. For nogle fungerer et fast fitnessprogram godt. Bland kedelige aktiviteter med noget, der er mere interessant. Skab udfordringer. Lav f.eks. en konkurrence med dig selv om, hvor hurtigt du kan nå opgaven. Keder du dig? Mere fysisk aktivitet kan være løsningen

10 Medicinsk behandling Det er muligt at supplere ADHDbehandlingen med medicin. Medicinen vil normalt forbedre evnen til at planlægge, være opmærksom og huske, hvad man er i gang med, og den kan forbedre evnen til at være sammen med andre uden hele tiden at blive afledt og distraheret. Det bliver nemmere at fordybe sig i noget, der kræver tænkning, og der vil komme en bedre tidsfornemmelse. Medicinsk behandling kan således være et godt tilbud til personer med ADHD, men den kræver en grundlæggende forståelse og støtte fra omgivelserne, da mange ellers mister motivationen. Den hyppigst anvendte form for medicin er såkaldt centralstimulerende medicin. Medicinen virker stimulerende på områder i hjernen, så der bliver mere overskud til alle de opgaver i hverdagen, der kræver mental anstrengelse. Selv om de fleste med ADHD har gavn af medicin, gælder det ikke alle. Som for al anden medicin gælder det, at der også er bivirkninger. Disse er dog ved denne form for medicin i de fleste tilfælde forbigående. Den medicinske behandling vil som regel sættes i værk af en speciallæge i psykiatri og bør følges og kontrolleres af en speciallæge eller praktiserende læge. Medicinsk behandling i især ungdomsårene kan vanskeliggøres af de unges helt naturlige ønsker om selvbestemmelse og om at være som alle andre. For nogle unge bliver modstand mod medicinen en måde at markere selvstændighed på. For andre bliver medicinen en konstant påmindelse om, at de ikke er som andre, hvilket får dem til at tage afstand fra den. Det er ikke muligt at give unge med ADHD medicin, hvis de har massiv modstand mod det. Det er derfor afgørende, at deres holdning til egne vanskeligheder og til medicin indgår i behandlingen. Den unge skal være medinddraget i medicinovervejelserne og opleve reel medindflydelse. Det kan nogle gange være frustrerende for omgivelserne at opleve, at medicin, der har en markant god virkning, må opgives, fordi de unge afviser det. Men behandlingen forudsætter en positiv holdning hos den, der skal have den. Hvis de unge og familien mangler grundlæggende forståelse for ADHD-vanskelighederne og for medicinens virkning, er der en stor risiko for, at de unge hurtigt holder op med at tage medicinen. Litteratur ADHD.foreningen: Dorte Damm og Per hove Thomsen 2006: Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels forlag Teeter, P.H: Interventions for ADHD Treatment in Developmental Context. London 1998 Per Hove Thomsen & Dorte Damm: Et liv i kaos. Voksne med ADHD. Hans Reitzels forlag 2007 Trillingsgård, A.T.: Kun få vokser fra det om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk forstyrrelse i et livsløbsperspektiv. Dansk psykologisk forlag, Kbh Kriterier for diagnosen ADHD A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse eller Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale. Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). Distraheres ofte let af ydre stimuli. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. Har ofte svært ved at vente på sin tur. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/ impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser)

11 RIT-11/ RI.1828

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Information om ADHD hos voksne

Information om ADHD hos voksne Information om ADHD hos voksne Lidelsen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er ADHD? 04 Hvorfor får nogle ADHD? 05 Hvilke symptomer er der på ADHD? 11 Forskellige

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Følgetilstande. muligheder ADHD? piger? 08. ADHD - piger. Hvad er. Forord. Symptomerne hos. pigerne 13. Hvordan viser ADHD sig hos.

Følgetilstande. muligheder ADHD? piger? 08. ADHD - piger. Hvad er. Forord. Symptomerne hos. pigerne 13. Hvordan viser ADHD sig hos. ADHD og piger Forord 04 Hvad er ADHD? 06 Hvordan viser ADHD sig hos piger? 08 De fire typer ADHD - piger 10 Symptomerne hos pigerne 13 Behandlings- muligheder 14 Følgetilstande 20 Jeg ville ønske, at min

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

-har du set eet barn med ADHD har du kun set eet!

-har du set eet barn med ADHD har du kun set eet! Foredrag: Børn og ADHD" -har du set eet barn med ADHD har du kun set eet! v. Vibeke Jo Frank, fmd. lokalafd. ADHD-foreningen i DK. Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk Indholdsfortegnelse: Forord 3 Hvad er ADHD? 4 Årsager - hvad skyldes ADHD? 7 Diagnosticering af ADHD 8 Forekomst af

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere