ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

Transkript

1 ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

2 Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling 5 Hvordan klarer de sig? 5 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 7 Diagnose 7 Hvordan viser vanskelig hederne sig hos unge? 8 Uddannelse og arbejde 9 Når ADHD er ordentligt behandlet 10 Forskellen på piger og drenge med ADHD 12 Økonomi 12 Kørekort 12 Misbrug 13 Behandling 13 Behandlingsprincipper 14 Litteratur 18 Kriterier for diagnosen ADHD 19 Gode råd > Hvad kan du selv gøre med hensyn til venner? 9 > Gode råd om at køre bil 13 > Hvordan kan du blive bedre til at organisere hverdagen? 15 > Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? 16 > Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? 17 ADHD var tidligere noget, man forbandt med børn, men gennem de senere år er det blevet klart, at ADHD hos mange fortsætter ind i ungdoms- og voksenalderen. Børnene udvikler sig, og symptomerne forandrer sig med årene, og som unge er de ikke længere så urolige og forstyrrende. Derfor vil omgivelserne og de unge ofte selv tro, at de er vokset fra deres ADHD. Men kernesymptomerne er ofte fortsat til stede og påvirker de unges liv og livskvalitet. Hvad er ADHD ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Unge med ADHD har en forstyrrelse, der påvirker A) opmærksomhed og koncentration, og /eller B) aktivitetsniveau og/eller C) impulsivitet. Forskellige typer ADHD HUSK TIPS HER Tidligere anvendte man i Danmark begrebet DAMP (Disorder of Attention, Motor control and Perception), som beskriver nogenlunde de samme vanskeligheder, men har mere vægt på indlæring og motorik. Når man i dag de fleste steder foretrækker at anvende diagnosen ADHD, skyldes det, at den er internationalt anerkendt, og at der forskes meget inden for ADHD. Kriterierne for diagnosen er beskrevet i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. De kriterier, der anvendes i diagnosesystemerne, beskriver især træk, der er karakteristiske for mindre børn og drenge. Det kan være en af forklaringerne på, at man i stort omfang har overset ADHD hos unge og voksne og i nogen grad også hos piger. Der findes tre forskellige typer ADHD. De enkelte typer adskilles ved de vanskeligheder, der er dominerende: Overvejende opmærksomhedsforstyrrelse Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet En kombination af de to ovenstående 2 3

3 Unge med ADHD lader sig ofte let distrahere. Forløb og komplikationer De symptomer, man ser hos børn og unge, er på mange måder de samme. Men hvor et lille barn løber og kravler rundt i et højt tempo, har unge med ADHD primært problemer med uopmærksomhed, indre rastløshed og planlægning. Karakteristisk udvikling Impulsivitet Hyperaktivitet Uopmærksomhed For mange giver det således tilbagevendende problemer at fordybe og koncentrere sig, især når det opleves kedeligt eller svært. Også fremadrettet tænkning og planlægning kan skabe problemer. Denne ændring i symptomer gjorde, at man tidligere troede, at de unge var vokset fra deres ADHD. Den ydre uro aftager. Den indre uro og rastløshed forsvinder imidlertid ikke. Den opleves i stedet som et indre ubehag, hvor de unge har tiltagende vanskeligt ved at gå i gang med tingene. De har begrænset udholdenhed og energi, og sammenlignet med jævnaldrende er de mere impulsive og uorganiserede. Med alderen stilles der stadig større krav til, at de kan fungere selvstændigt, at de kan overskue ting, der er komplicerede, og at de kan planlægge. I takt med at kravene øges, vil de unges begrænsede fordybelse og energi risikere at blive meget tydelig og provokerende for omgivelserne. Du ville klare det meget bedre, hvis du tog dig sammen er en almindelig bebrejdelse rettet mod én, der har ADHD, og som selv risikerer at tro, at problemerne skyldes, at han/hun ikke gør sig ordentlig umage. Det kan i ungdomsårene være svært at skelne mellem ADHD og depression, fordi unge med ADHD lettere bliver frustrerede eller irritable, udviser lavere interesse for aktiviteter og har søvnproblemer. Ofte oplever de, at de ikke dur, fordi de får nederlag i forhold til uddannelse og kammerater.. Forskellen mellem omverdenens forventninger til de unge og deres reelle kompetencer bliver større i ungdomsårene. Det fortsatte behov for tæt voksenstyring bliver stadig mere uacceptabelt for både de unge og deres forældre, og samtidig bliver forældrene bekymrede over, at deres søn eller datter har vanskeligheder ved at klare skolens faglige og sociale krav. Dette kan give øgede konflikter mellem de unge med ADHD og voksne omkring dem. Hvordan klarer de sig? Nogle unge vil tilegne sig kompetencer og udvikle sig, så de vokser fra de- 4 5

4 res ADHD-vanskeligheder, mens andre fortsætter med at have dem. Det ser ud til, at en tredjedel vokser fra deres ADHD, og at en tredjedel klarer sig med både uddannelse og kærester, men må kæmpe mere end andre unge for at få tingene til at lykkes. De risikerer også at få dårligere karakterer og en lavere uddannelse, end man kunne forvente ud fra deres evner. Den sidste tredjedel har større problemer og risikerer perioder med misbrug, kriminalitet og psykiatriske indlæggelser. Det er usikkert, hvor mange der præcist risikerer misbrug eller kriminalitet, men det er især de unge, der allerede i barndommen havde problemer i form af aggressivitet, der er i risikogruppen. Det er ikke muligt tidligt at udtale sig om, hvem der vokser fra ADHD, og hvem der får store problemer, men et godt temperament, normal begavelse, positive omgivelser og gode skolekundskaber er beskyttende faktorer. Hvad skyldes ADHD? planlægnings- og styringsfunktioner, er påvirkede. Nogle af de fremherskende teorier peger på, at dette kan skyldes dysfunktion i kommunikationen mellem hjernecellerne en kommunikation, der bl.a. styres af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Opvækstfaktorer og samfundsmæssige forhold kan have betydning for, hvor meget de arvelige anlæg fører til symptomer i en grad, så de bliver diagnosticeret som ADHD. Andre faktorer, som kan bidrage til AD- HD, er påvirkning af hjernen før under eller efter fødslen. Både i graviditeten og efter fødslen kan forskellige infektionssygdomme påvirke hjernen og medføre ADHD eller forværre vanskelighederne. Andre faktorer kan være en kompliceret fødsel med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Skilsmisse, sociale konflikter, psykisk sygdom hos forældrene, indlærings- vanskeligheder m.m. er ikke årsag til ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og at behandlingen vanskeliggøres. Hyppighed Udenlandske undersøgelser viser, at ca. 2-4 % af alle unge opfylder diagnosekriterierne for ADHD. Disse unge vil være meget forskellige og have behov for vidt forskellig behandlingsindsats afhængig af sygdommens sværhedsgrad og individuelle symptomer. Mange, især drengene, har fået stillet Luk verden ude, når du har behov for det. diagnosen som barn. Piger med ADHD opdages for det meste først senere flere først når de kommer op i ungdomsårene. Diagnose Unge med ADHD er meget forskellige, og kun hvis de har alvorlige symptomer, skal de have en diagnose og behandling. De unge skal have proble- Der er en stærk forskningsmæssig basis for, at ADHD er en neurobiologisk forstyrrelse, hvor de hyppigste årsager kan tilskrives arvelige forhold. Det vil sige, at der i familien findes en øget forekomst af ADHD. ADHD er samtidig en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt. De områder af hjernen, som styrer vores følelses- og handlemæssige impulser, og som varetager 6 7

5 mer i dagligdagen, der gør det svært for dem at tage en passende uddannelse, at klare daglige opgaver og forpligtelser og at klare sig socialt. En del unge vil kunne kompensere for deres vanskeligheder, og har derfor ikke behov for udredning eller behandling. Andre har alvorlige vanskeligheder og risikerer, at ungdomslivet byder på en uendelig række af nederlag både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og socialt. Nogle unge med ADHD udvikler depressioner. Andre kan få problemer med misbrug og kriminalitet. Uddannelse og arbejde Unge med ADHD vil være tilbøjelige til oftere at skifte uddannelse og arbejde. De har svært ved at udholde perioder med frustrationer og opgaver, der ikke lykkes, og risikerer da at opgive en uddannelse eller et arbejde, der kort forinden var drømmen. Deres impulsivitet kan medføre, at de reagerer med vrede på mindre frustrationer, eller at de ikke kan overskue perioder med ændringer (f.eks. projektuger). Deres arbejdsindsats vil være svingende, og de har svært ved at planlægge en opgave og vurdere, hvor lang tid den tager, og hvor meget den kræver. Også langsigtede opgaver kan virke uoverkolog. Den stilles på baggrund af en beskrivelse af funktionen i hverdagen, personens livshistorie herunder skolegang kombineret med øvrige oplysninger og undersøgelser. Der er ikke en enkelt blodprøve, psykologisk test eller lignende, der kan afgøre om et ungt menneske har ADHD. Hvordan viser vanskelighederne sig hos unge? Socialt Unge med ADHD kan have svært ved at kommunikere og i det hele taget at være sammen med andre. En del unge Diagnosen vil ofte blive stillet af en psykiater, anden speciallæge eller psyrisikerer derfor at blive tiltagende ensomme og isolerede samtidig med, at de ønsker sig venner og samvær. Nogle vil derfor søge sammen med andre ensomme unge eller unge med andre vanskeligheder. ADHD-vanskelighederne medfører en mangelfuld evne til at styre impulser og at udskyde egne behov, hvilket betyder, at andre kan komme til at opfatte dem som egoistiske og uforudsigelige. De har svært ved at sætte andres behov før deres egne, og de får ikke altid læst andres signaler tydeligt. Derfor kan de blive meget dominerende i en samtale, med vanskeligheder ved at lytte koncen treret. Hvad kan du selv gøre med hensyn til venner? Bliv bedre til at huske en aftale med dine venner ved at notere den i kalenderen eller i mobilen. Øv dig i at lytte mere til vennerne, når de taler. Lad være med at afbryde dem. Vælg organiserede aktiviteter, f.eks et aftenskolekursus, svømning el.lign., for at øve dig i at være sammen med andre. Pas på ikke at omklamre dine venner/kærester ved at ville være sammen med dem hele tiden. Accepter uden yderligere spørgsmål, at venner siger, at de skal noget andet og ikke kan være sammen med dig. Sluk din mobil, når du er sammen med venner også selv om de har deres tændt eftersom du kan have svært ved at dele opmærksomheden mellem vennerne og mobilen. Find ud af, hvad du kan lide, og brug tid på det. 8 9

6 Når ADHD er velbehandlet, kan unge med ADHD være entusiastiske iderige interessante at være sammen med ivrige efter at prøve noget nyt kreative aktive 10 11

7 skuelige, og nye opgaver er mere interessante end dem, der skal gøres færdige. Derfor kan unge med ADHD have svært ved at klare opgaver og pligter og sammen med deres omgivelser bliver de frustrerede over, at de ikke når det, deres begavelse berettiger til. Forskellen på piger og drenge med ADHD Piger med ADHD vil ofte opfylde kriterierne for typen, der primært er uopmærksom, uorganiseret og dagdrømmende og med en impulsivitet, der er knap så udadrettet som hos drengene. De diagnostiske kriterier er i høj grad baseret på forskning af drenge med ADHD, hvilket gør det sværere at identificere pigerne tidligt. Diagnosticeringen sker senere end for drengene, ofte først i ungdomsårene. Pigerne er mindre aggressive, men har mindst lige så store skolevanskeligheder og sociale problemer som drengene, og de oplever en højere grad af afvisning fra jævnaldrende; en afvisning, der tager til i ungdomsårene. Her bliver de mere og mere socialt isolerede, hvilket antages at være en af grundene til, at de oftere end drengene er præget af tristhed, ængstelse og depression. Piger med ADHD vil ofte få tidlige seksuelle erfaringer dels fordi de er impulsive, dels fordi seksualiteten kan være en måde at opleve accept og interesse fra andre. Impulsiviteten vil dog kunne give problemer med beskyttelse. Drenge med ADHD vil derimod oftere have en senere seksuel debut. Økonomi For unge, der er impulsive, og som har vanskeligheder med planlægning, kan det blive meget problematisk at styre sin økonomi. Fristende tilbud fra banker og forretninger er svære at afvise, og pludselig står den unge med en kæmpegæld uden nødvendigvis helt at vide, hvor de har gjort af pengene. Det kan derfor anbefales, at der tidligt laves en slags budgetkonto, hvor forældre, bank eller andre hjælper med en realistisk vurdering af, hvor mange penge der hver måned skal ind på en særskilt konto til faste udgifter, og hvor mange der skal ind til fri anvendelse. Kontoen til faste udgifter kan med fordel oprettes med en eller anden form for spærring, hvor der f.eks. skal to underskrifter til for at hæve penge. Også hævekort uden mulighed for overtræk kan være en fordel. Kørekort På grund af den impulsivitet og manglende opmærksomhed, der ses hos unge med ADHD, og på grund af deres nedsatte evne til at forudse konsekvenser, er der en øget risiko for, at de bliver involveret i bilulykker. Det er derfor en fordel, hvis de først får kørekort, når de er mere modne, da de vil få lettere ved selv at vurdere, hvornår det vil være en fordel ikke at sætte sig bag rattet. Når der er andre unge i bilen, er det sværere for den unge at koncentrere sig om kørslen. Misbrug Der er en øget risiko for misbrug i ungdomsårene. Dels er unge med AD- HD ikke så gode til at tænke kritisk og overveje fordele og ulemper, når de tilbydes noget nyt og spændende. Dels vil unge, der oplever ubehaget ved rastløshed, indre uro og kaos af og til prøve at afhjælpe symptomerne ved en eller anden form for stimulans, f.eks. rygning, alkohol eller stoffer. Nogle oplever en midlertidig lettelse af symptomerne, når de anvender et rusmiddel, men risikoen for at ende i et misbrug er tilstede og gælder for både Gode råd om at køre bil Vent nogle år med at få kørekort Brug kun bilen til regulær transport og til at køre ærinder. Undgå morskabskørsel Al bagage, madpakker, mobiltelefoner m.m. lægges væk. piger og drenge. De voksnes støtte til at begrænse og styre indtaget af alkohol eller andre rusmidler er endnu mere nødvendig for unge med ADHD end for andre unge. Behandling Behandlingen vil bestå af flere elementer, hvor det er helt grundlæggende, at alle både de unge med ADHD og personer med nær tilknytning får en forståelse af ADHD-vanskelighed erne. Der skal derfor både informeres og rådgives konkret til både de unge selv og til deres familie. De fortsatte opmærksomhedsvanskeligheder øger kravene til, at der i de unges omverden er overskuelighed, støtte til fokusering, og at den unge er 12 13

8 fysisk aktiv. Planlægningsvanskelighederne gør det nødvendigt at arbejde med, hvordan opgaver i hverdagen gøres strukturerede og overskuelige. Overskuelighed opnås bl.a. ved, at opgaver skrives ned; at den unge støttes til altid at anvende kalender gerne i elektronisk form. Mobiltelefon anvendes som støtte til at huske opgaver og aftaler. Desuden skal der fokuseres på, hvordan de unge løser problemer. Dette kræver som regel støtte fra voksne, som de unge har tillid til. Impulsivitet og planlægningsvanskeligheder medfører, at for mange ting mislykkes, hvis der ikke er relevant støtte. De unge har et relevant ønske om selvbestemmelse, men har samtidig færre muligheder for det end jævnaldrende. Det er derfor vigtigt, at de voksne omkring dem er opmærksomme på mulige områder for selvbestemmelse, og at de giver en positiv feedback, når det fungerer. Hvordan bliver du bedre til at organisere hverdagen? Sæt mål, der er realistiske. Der findes hjælpemidler, der gør det nemt og sjovt at få styr på tingene. Lav lister over det, du skal nå, og streg dét ud, du er færdig med. Behandlingsprincipper Brug kalender gerne elektronisk og skriv alle aftaler ned. Forståelse og rådgivning Tilpasning af omgivelserne Udvikling af kompenserende strategier og kompetencer Medicin Har du masser af energi? Find noget sjovt at bruge den på! Brug påmindelsesfunktionen i mobilen eller i den elektroniske kalender, så du altid mindes på, at der skal ske noget. Store opgaver som f.eks. oprydning over det hele, deles op i mindre delopgaver som tøjvask, opvask etc. Opgaverne kan krydses af én for én og bliver derfor mere overskuelige. Giv dig selv en eller anden form for belønning f.eks. en kop kaffe hver gang du har lavet en opgave. Tasker og bøger kan være uoverskuelige. Brug farvede omslag eller plastikcharteques (f.eks. dansk = rødt charteque, engelsk = blåt charteque etc.) 14 15

9 Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? Strukturer dagligdagen, f.eks. med faste morgen- eller aftenrutiner. Hold en fast døgnrytme - også i weekenden - da unge med ADHD lettere vender op og ned på nat og dag. Undgå opslugende og indtryksrige aktiviteter (computerspil, playstationspil, actionfilm mv.) sidst på aftenen og om natten, da søvnmangel øger stress og giver en oplevelse af, at dagligdags opgaver er uoverkommelige. Reducer stressniveauet generelt så meget som muligt. De unge har behov for enkle valgmuligheder, der giver en oplevelse af selvstændighed. Der bør fokuseres på områder, som de selv skal kunne styre, f.eks. personlig hygiejne, tøj og penge. Målet er, at den unge slipper for indblanding. De voksne skal være realistiske og anerkende den unges forsøg uden at bebrejde, kritisere og tage over, når tingene ind imellem ikke lykkes. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt, at der arbejdes med små afgrænsede delmål med fokus på det, de unge klarer fremfor på det, de ikke klarer. Vælg rolige aktiviteter og rolige omgivelser eftermiddag og aften. Giv dig selv mulighed for at være alene. Undgå sociale krav i perioden fra du går fra arbejde/skole til du kommer hjem det vil sige undgå opgaver eller krav fra forældre eller andre voksne. Fokuser på muligheden for ro og afslapning. Vælg ikke åbenplanskoler og -institutioner Undgå situationer med ventetid, støj og uro At få unge med ADHD ind i et langvarigt uddannelsesprojekt er uhensigtsmæssigt. Kortere, realistiske og positive arbejds- og uddannelsesmål sikrer derimod de unge bedre chancer for at opnå et succesfuldt resultat. Unge med ADHD er mere sårbare overfor stress og forvirring og vil reagere mere impulsivt, udadfarende og aggressivt end andre unge. Det er derfor vigtigt at sørge for, at de i hverdagen undgår stress og overstimulation. Forældrene er vigtige i denne proces, men der vil ofte også være behov for en form for coach, når disse kompetencer og strukturer skal trænes. Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? Unge med ADHD er i stand til at overtage ansvaret for deres liv senere end andre unge. De har derfor behov for støtte fra voksne i forbindelse med arbejde, uddannelsesmæssige valg og ved kontakt til myndigheder, f.eks socialforvaltninger. Det kan være nødvendigt, at forældrene helt op i de unges tidlige voksenalder følger med, når der er møde med myndighederne. Dette kan kræve, at de unge giver forældrene eller en anden voksen en skriftlig fuldmagt til at deltage i møder, tage beslutninger m.m. Medicinsk behandling Det er muligt at supplere ADHDbehandlingen med medicin. Medicinen vil normalt forbedre de unges evne til at planlægge, være opmærksomme og huske, hvad de er i gang med, og den kan forbedre deres evne til at være sammen med andre uden hele tiden at blive afledt og distraheret. De vil bedre kunne holde ud at fordybe sig i no- Find ud af, hvad der hjælper lige præcis dig nogen kan bedre koncentrere sig, når der er musik, og en ipod med høretelefoner kan være løsningen. Andre foretrækker måske fred og ro, og løsningen kan her være et par gode ørepropper. Vær fysisk aktiv helst hver dag. For nogle fungerer et fast fitnessprogram godt. Bland kedelige aktiviteter med noget, der er mere interessant. Skab udfordringer. Lav f.eks. en konkurrence med dig selv om, hvor hurtigt du kan nå opgaven. Keder du dig? Mere fysisk aktivitet kan være løsningen

10 get, der kræver tænkning, og de vil få en bedre tidsfornemmelse. Medicinsk behandling kan således være et godt tilbud til unge med ADHD, men den kræver en grundlæggende forståelse og støtte fra omgivelserne, da mange unge ellers vil miste motivationen. Den hyppigst anvendte form for medicin er såkaldt centralstimulerende medicin. Medicinen virker stimulerende på områder i hjernen, så der bliver mere overskud til alle de opgaver i hverdagen, der kræver mental anstrengelse. Selv om de fleste unge har gavn af medicin, gælder det ikke alle. Som for al anden medicin gælder det, at der også er bivirkninger. Disse er dog ved denne form for medicin i de fleste tilfælde beskedne og forbigående. Den hyppigste er nedsat appetit i medicinens virketid. Den medicinske behandling vil som regel sættes i værk af en speciallæge i psykiatri og bør følges og kontrolleres af en speciallæge eller praktiserende læge. Medicinsk behandling i ungdomsårene kan vanskeliggøres af de unges helt naturlige ønsker om selvbestemmelse og om at være som alle andre. For nogle unge bliver modstand mod medicinen en måde at markere selvstændighed på. For andre bliver medicinen en konstant påmindelse om, at de ikke er som andre, hvilket får dem til at tage afstand fra medicinen. Det er ikke muligt at give unge med ADHD medicin, hvis de har massiv modstand mod det. Det er derfor afgørende, at deres holdning til egne vanskeligheder og til medicin indgår i behandlingen. Den unge skal være medinddraget i medicinovervejelserne og opleve reel medindflydelse. Det kan nogle gange være frustrerende for omgivelserne at opleve, at medicin, der har en markant god virkning, må opgives, fordi de unge afviser det. Men behandlingen forudsætter en positiv holdning hos den, der skal have den. Hvis de unge og familien mangler grundlæggende forståelse for ADHD-vanskelighederne og for medicinens virkning, er der en stor risiko for, at de unge hurtigt holder op med at tage medicinen. Litteratur ADHD.foreningen: Dorte Damm og Per hove Thomsen 2006: Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels forlag Teeter, P.H: Interventions for ADHD Treatment in Developmental Context. London 1998 Per Hove Thomsen & Dorte Damm: Et liv i kaos. Voksne med ADHD. Hans Reitzels forlag 2007 Trillingsgård, A.T.: Kun få vokser fra det om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk forstyrrelse i et livsløbsperspektiv. Dansk psykologisk forlag, Kbh. Kriterier for diagnosen ADHD A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse og Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale. Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). Distraheres ofte let af ydre stimuli. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. Har ofte svært ved at vente på sin tur. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser)

11 Novartis Healthcare A/S Lyngbyvej 172 DK-2100 København Ø Tlf Fax RI