Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2010 BILAG

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågningsrapport 2010 BILAG Arbejdstilsynet september 2012 ISBN nr

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING ARBEJDSULYKKER ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN Udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén ARBEJDSULYKKER, DER HAR FØRT TIL LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR Udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær ARBEJDSULYKKER ANMELDT TIL ARBEJDSTILSYNET Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Selvrapporteret forekomst af anmeldelsespligtige arbejdsulykker VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger VIRKSOMHEDER MED ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT REFERENCER PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SYGEFRAVÆR RELATERET TIL PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Ansattes selvrapporterede udsættelse VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER SYGEFRAVÆR RELATERET TIL MUSKEL-SKELETPÅVIRKNINGER SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Ansattes selvrapporterede udsættelse VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger STØJ BESKÆFTIGEDE UDSAT FOR HØRESKADELIG STØJ BESKÆFTIGEDE UDSAT FOR GENERENDE STØJ VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger VIRKSOMHEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE DATAGRUNDLAG ARBEJDSSTEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER I RELATION TIL UNGE OG NYANSATTE DATAGRUNDLAG NYANSATTE BØRN OG UNGE FASTHOLDELSE AF LANGTIDSSYGE OG ÆLDRE MEDARBEJDERE DATAGRUNDLAG

4 8.2 ÆLDRE MEDARBEJDERE LANGTIDSSYGEMELDTE VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL ARBEJDSMILJØ OG FOREBYGGELSE DATAGRUNDLAG ARBEJDSSTEDERNES HOLDNING TIL ARBEJDSMILJØ OG FOREBYGGELSE Appendiks 1: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Appendiks 2: Analyser af ætiologiske fraktioner for selvrapporteret og for langvarigt sygefravær Appendiks 3: Overvågning af danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde 2011 Appendiks 4 Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Spørgeskema

5 1 Indledning Denne rapport er bilagsrapporten til Overvågningsrapport Den indeholder beskrivelser af datagrundlag, analyser og tabelmateriale, som danner grundlaget for indholdet af Overvågningsrapport Overvågningsrapport 2010 kan dog læses særskilt. Bilagsrapporten er disponeret parallelt med overvågningsrapporten. Det vil sige, at kapitelnummereringen i bilagsrapporten følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten. Bilagsrapporten indeholder desuden 4 appendiks vedrørende Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker (appendiks 1), analyse af ætiologiske fraktioner af sygefravær relateret til det psykosociale arbejdsmiljø og muskel- og skeletpåvirkninger (appendiks 2), supplerende analyser af danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde (appendiks 3) samt spørgeskema anvendt til indsamling af data om virksomheders arbejdsmiljøarbejde 2011 (appendiks 4)

6 2 Arbejdsulykker 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Arbejdsulykker skal i henhold til arbejdsskadelovgivningen anmeldes af arbejdsgiveren til hans eller hendes forsikringsselskab, hvis en skade antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis en skade antages at ville medføre godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller mindst fem ugers fravær (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). Der findes ingen undersøgelser af, om alle arbejdsulykker, der kunne føre til tilkendelse af varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen modtager hvert år en del for sent anmeldte arbejdsulykker. I lyset heraf er det Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at hovedparten af de arbejdsulykker, som formodes at give erstatning, før eller siden bliver anmeldt. Der gælder andre regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Til Arbejdstilsynet skal alle arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomsten, anmeldes og det uafhængigt af, om skaden formodes at kunne føre til erstatning. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker bliver anmeldt til Arbejdstilsynet (appendiks 1), og af en nyere analyse fremgår det, at også alvorlige ulykkestilfælde ikke nødvendigvis bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan ikke udelukkes, at disse alvorlige tilfælde kan være blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen fastsættes et eventuelt varigt mén ud fra skadetypen og skadens omfang samt de ulemper, den medfører i tilskadekomnes hverdag. Méngraden fastsættes med udgangspunkt i en méntabel, som angiver en vejledende ménprocent for en given skade. Den laveste méngrad er 5 pct., og maksimum udgør normalt 100 pct., men i særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 pct. (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Endvidere kan tilskadekomne tilkendes erstatning for et eventuelt erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet udtrykkes også i procent og angiver, i hvilket omfang tilskadekomne har mistet evnen til at opretholde sin indkomst på grund af en skade. I det omfang, en arbejdsulykke har medført et varigt tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct., gives der erstatning. Ved vurderingen tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at forsørge sig selv ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter evner, uddannelse, alder og mulighed for omskoling og optræning (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Den helbredsmæssige tilstand har ikke selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetab, sådan som den har ved fastsættelse af varigt mén, men den helbredsmæssige tilstand vil dog ofte påvirke erhvervsevnen. Tabel 2-1 viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Således er ikke medtaget arbejdsulykker sket inden for eksempelvis søfart og offshore, som hører ind under Søfartsstyrelsens henholdsvis Energistyrelsens myndighedsområder. Heller ikke arbejdsulykker sket inden for luftfart, under aftjening af værnepligten eller under arbejde i udlandet er omfattet, da disse områder ligeledes ligger uden for arbejdsmiljølovens område

7 Tabel 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og antal afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetab Anmeldelsesår *) Anmeldte tilfælde Heraf: Anerkendte tilfælde Anerkendelsesprocent 68,9 75,3 78,4 78,6 77,6 76,0 77,8 77,1 Afviste tilfælde Henlagte tilfælde uden kendelse Andre, herunder tilfælde under behandling Afgørelse om mén Procentandel af anerkendte tilfælde 43,4 42,3 41,9 44,2 44,6 45,1 45,2 42,6 Afgørelse om erhvervsevnetab Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Opgørelsestidspunkt: Oktober *) Året for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen Tabel 2-1 viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Således er ikke medtaget arbejdsulykker sket inden for eksempelvis søfart og offshore, som hører ind under Søfartsstyrelsens henholdsvis Energistyrelsens myndighedsområder. Heller ikke arbejdsulykker sket inden for luftfart, under aftjening af værnepligten eller under arbejde i udlandet er omfattet, da disse områder ligeledes ligger uden for arbejdsmiljølovens område. I 2005, ved handlingsplanens start, er der anmeldt arbejdsulykker til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Antallet svinger i de følgende år, for i 2010 at falde til ca tilfælde. Sammenlignet med 2005 er der tale om en reduktion på ca. 6 pct. i antallet af tilfælde. Af de anmeldte arbejdsulykker i 2005 er tilfælde blevet anerkendt 2, mens er blevet afvist, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på Anerkendelsesprocenten steg i 2004 som følge af arbejdsskadesikringsreformen (Arbejdsskadestyrelsen 2009). Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke anerkendes, kan tilskadekomne få tilkendt erstatning for varigt mén. I 2005 førte arbejdsulykker, ud af de anerkendte tilfælde, til tilkendelse af varigt mén, svarende til ca. 42 pct. Antallet af tilfælde, hvor tilskadekomne har fået tilkendt varigt mén i 2010, er noget lavere end i de tidligere år (tabel 2-1). Dette skyldes, at der går en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes til der er truffet afgørelse om, hvorvidt en arbejdsulykke kan anerkendes, og om den eventuelt har ført til varigt mén og et erhvervsevnetab. Administrativt bliver der siden 1. januar 2004 truffet én samlet afgørelse, og denne afgørelse skal normalt falde inden et år fra anmeldelsestidspunktet. For tilfældene anmeldt i 2010 er der ca sager, som er under behandling på opgørelsestidspunktet i oktober Med virkning fra 1. januar 2004 lempes ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, og det betyder, at de såkaldte pludselige løfteskader, der hidtil har været en selvstændig kategori inden for arbejdsskadesikringsloven, bliver omfattet af det nye og bredere ulykkesbegreb. Det øgede antal anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2004 skal således ses i lyset af, at de pludselige løfteskader i 2004 skal anmeldes som en arbejdsulykke (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). 2 Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav for anerkendelse: (1) Der skal være en aftale om, at man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, (2) skaden skal være sket under arbejdet, og endelig (3) skal skaden være sket på grund af arbejdet eller forholdene, hvorunder arbejdet foregår. 3 Sager henlagt uden kendelse samt andre sager, herunder tilfælde under behandling, medtages ikke i Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af anerkendelsesprocent - 7 -

8 I 2009 er der blot ca. 60 sager, som er under behandling, og antallet af tilfælde, som har fået tilkendt varigt mén, vil derfor fortsat kunne ændre sig lidt. Det endelige antal arbejdsulykker sket i løbet af 2010, der har ført til varigt mén, vil således først foreligge, når de igangværende sager er færdigbehandlet. Der kan dog for 2010 estimeres et relativt præcist niveau for antallet af arbejdsulykker, der har medført varigt mén, ved at medregne antallet af sager under behandling (ca sager). Det viser erfaringerne med tidligere års tilsvarende estimeringer (fx Overvågningsrapport 2009) Med hensyn til afgørelser om erhvervsevnetab tager det i en række tilfælde nogle år at vurdere dette, og sagerne kan derfor genoptages på et senere tidspunkt med henblik på en ny vurdering. Den endelige vurdering af erhvervsevnetabet kan ofte først ske efter en længere periode, hvor tilskadekomne har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. Antallet af tilfælde, der har fået tilkendt erhvervsevnetab, kan derfor ændre sig. Der er derfor i overvågningssammenhæng fokus på udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til varigt mén Udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, hvorfor incidensen i 2005 vil blive sammenlignet med incidensen i Incidensen beskriver i dette tilfælde antallet af arbejdsulykker, der har medført mén, pr beskæftigede pr. år. Referencepunktet i 2005 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,3, og målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8 (figur 2-1). Med den allerede kendte beskæftigelse i 2010 betyder det, at antallet af arbejdsulykker skal reduceres med ca tilfælde fra ca tilfælde i 2005 til tilfælde i Af figur 2-1 fremgår udviklingen i incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Det lave niveau i 2010 på 2,1 er ikke endeligt og afspejler, som også tidligere nævnt, at det endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2010, om de har ført til varigt mén. I figur 2-1 er derfor også incidensen for antallet af sager under behandling præsenteret, og lægges disse til antallet af sager, der har medført varigt mén, fås en estimeret incidens for 2010 på 2,5. Denne incidens er dog lidt overestimeret i forhold til den endelige incidens, da ikke alle sager under behandling vil få tilkendt varigt mén. Dertil betyder et databrud i 2009 i de anvendte beskæftigelsesdata, som der redegøres nærmere for nedenfor, at den beregnede incidens i 2010 relativt ligger lidt højere end i 2005 alene som følge af databruddet. 4 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tilskadekomne med erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. I 2005 er der eksempelvis på opgørelsestidspunktet i 2011 tilkendt erhvervsevnetab i tilfælde, hvoraf de også har fået tilkendt erstatning for varigt mén. Se også Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet, 2009) for yderligere uddybning af sammenhænge mellem méngrad og erhvervsevnetab

9 Det vurderes, de to nævnte forhold taget i betragtning, at incidensen i 2010 er tæt på samme niveau som i 2005, og dermed, at der ikke er sket et fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Figur 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede med angivelse af målet i 2010, samt antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede, som endnu ikke er afgjort 3,0 2,5 2,0 1,5 Mål 1,0 0, Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Arbejdsulykker under behandling Estimeret endeligt niveau Opgørelsestidspunkt: oktober Det bemærkes, at også incidenserne for 2003 og 2004 er vist i figur 2-1 med henblik på at belyse niveauet i årene umiddelbart før referencepunktet i 2005 og variationen i incidensen år for år. Til de beregnede incidenser for 2009 og 2010 skal knyttes to bemærkninger vedrørende de anvendte beskæftigelsestal. Incidensen er beregnet på basis af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) I RAS opgøres antallet af beskæftigede i november det foregående år for personer med bopæl i Danmark det aktuelle år. Således anvendes antallet af beskæftigede i slutningen af det foregående år til beregning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker i løbet af det efterfølgende år. Til analyser af udviklingstendenser over længere tid i forekomsten af arbejdsulykker har denne metode vist sig velegnet. Fra 4. kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 sker der imidlertid et udsædvanligt stort fald i beskæftigelsen på ca. 4 pct., svarende til ca beskæftigede. Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010). Faldet er ikke vejet med i den beregnede incidens for året 2009, hvor der anvendes beskæftigelsestal for 4. kvartal Incidensen i 2009 vil i lyset heraf være lidt for lav og udviklingen fra 2008 til 2009 se mere positiv ud end den reelt er 5. Imidlertid er den manglende hensyntagen til det usædvanlige store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009, i beregningen af incidensen for arbejdsulykker sket i 2009, til en hvis Mål 5 Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). I det omfang, der er tale om ulykkestunge sektorer, kan det i sidste ende resultere i et relativt større fald i den samlede ulykkesforekomsten end i den samlede beskæftigelse

10 grad opvejet af et databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med RAS Med RAS 2009 går Danmarks Statistik over til at benytte eindkomstregistret som kilde til fastsættelse af beskæftigelsen. Databruddet betyder en større sikkerhed i bestemmelsen af om den enkelte person er i beskæftigelse eller ej i november og som følge heraf, at beskæftigelsesniveauet i RAS 2009 falder med omkring beskæftigede alene som følge af overgangen til den nye datakilde (svarende til ca. 2,4 pct. færre) 6. Databruddet i beskæftigelsesdata betyder også, at incidensen for arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, i 2005, ikke er fuld sammenlignelig med incidensen i 2010, og at incidensen i 2010 relativt ligger lidt højere i 2010 end i 2005 alene som følge af databruddet. Antages at beskæftigelsen også i 2010 (som i 2009) er ca. 2,4 pct. lavere end den ville have været uden databrud, fås at incidensen i 2010 er ca. 2,4 pct. højere end hvis der ikke havde været databrud, svarende til en forskel i incidens på 0,06. Databruddet har dermed en begrænset betydning i forhold til det opstillede mål om en reduktion på 20 pct. i incidensen på ca. 0,5 - fra 2,3 til 1,8 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede. Køn For de tilfælde af arbejdsulykker i 2005, som medfører varigt mén, er ca. 60 pct. af de tilskadekomne mænd, og 40 pct. er kvinder. Det svarer til, at for hver gang tre mænd kom alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder, og denne fordeling ændrer sig stort set ikke i perioden Et tilsvarende billede fås, når der korrigeres for antallet af beskæftigede. I 2005 er incidensen for kvinder 1,9 og for mænd 2,6, hvilket svarer til, at mænd 1,4 gange så hyppigt som kvinder får tilkendt varigt mén som følge af en arbejdsulykke (figur 2-2). Dette forhold er uændret i 2009 (og foreløbigt også i 2010). Tilsyneladende forløber udviklingen i incidensen for henholdsvis kvinder og mænd parallelt. For begge køn topper incidensen i 2006 for at falde til et niveau i 2009, som ligger lidt højere end i For 2010 er der afbildet foreløbig tal i figur 2-2, og det endelig niveau for henholdsvis mænd og kvinder vurderes at være som i Disse resultater skal især ses i lyset af, at der anmeldes forholdsmæssigt flere arbejdsulykker blandt mænd til Arbejdsskadestyrelsen. Årsagen hertil er ikke nødvendigvis, at kvinder er bedre til at undgå arbejdsulykker end mænd. En del af forklaringen er formentlig, at mænd og kvinder er udsat for forskellige niveauer af risici i forskellige job og brancher, men også andre faktorer, eksempelvis arbejdstidens længde, kan spille ind på ulykkesforekomsten (Mikkelsen, 2002). Dertil bidrager i mindre grad også en lidt højere anerkendelsesprocent for mænd end for kvinder til forskellen (Arbejdsskadestyrelsen, 2009, 2010). I 2005 er anerkendelsesprocenten henholdsvis 80 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder, og i de efterfølgende år varier forskellen mellem kønnene mellem 3 og 5 procentpoint. Endvidere er der også forskel på, i hvor høj grad de anerkendte arbejdsulykke fører til tilkendelse af varigt mén. For mænd tilkendes i 2005 varigt mén i 43 pct. af tilfældene, mens det for kvinder er i 40 pct.. Frem til 2009 stiger denne andel til 48 pct. for 6 Databruddet har især betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper (18-24 og årige), som er faldet, mens den for unge under 18 år derimod er steget. Endvidere fremhæver Danmarks Statistik, at beskæftigelsen i vikarbranchen er faldet markant med den ændrede metode (Danmarks Statistik, juli 2010)

11 mændenes vedkommende, mens den for kvinder ligger højere i 2006 (43 pct.) og igen lavere i de efterfølgende år (41 pct. i 2009). Figur 2-2 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede for mænd og kvinder 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Kvinder Mænd Opgørelsestidspunkt: oktober 2011 Den lavere incidens i 2010 for både mænd og kvinder afspejler, at det endnu ikke for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2010 er afgjort, om de har ført til varigt mén. Méngrad og køn Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30 og så videre, stigende med intervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurdering af mén historisk er taget udgangspunkt i brøker. Maksimum mén udgør normalt 100 procent. I ganske særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 procent. Inden for en skadetype kan der optræde forskellige méngrader. Figur 2-3 Andel af tilskadekomne, der har fået tilkendt forskellige grader af varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, for mænd og kvinder % 8% 10% 12% % % % % over 50 % Mænd Kvinder Alle Opgørelsestidspunkt: november Knap halvdelen (47 pct.) af de tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén efter en arbejdsulykke, har en méngrad på 5 pct. (figur 2-3). Andelen falder med stigende méngrad. Således har 19 pct. af tilfældene fået tilkendt en méngrad på 8 pct., 15 pct. en méngrad på 10 pct. og 7 pct. en méngrad på 12 pct. osv. Bemærk, at intervallet

12 pct. er større end den foregående, og at det er medvirkende til, at andelen for denne gruppe er højere end for gruppen med 12 pct. varigt mén. Blandt kvinder resulterer arbejdsulykkerne i lidt højere grad i tilkendelse af de laveste méngrader på mellem 5 og 10 pct. Ved en méngrad på 12 pct. og derover er andelen af tilfælde lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. Udviklingen i fordelingen mellem méngrader over tid kan indikere, hvorvidt arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, bliver mere eller mindre alvorlige. I analysen heraf er det valgt at skelne mellem arbejdsulykker, der har ført til méngrader på mellem 5 og 10 pct., og derover, da de foregående analyser viser, at forskellen mellem køn ændrer sig ved over 10 pct. Ser man på perioden , er andelen af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til en méngrad på mellem 5 og 10 pct., 81 pct. i og 82 pct. i (figur 2-4). Det modsvares naturligvis af en lidt lavere andel i af de mere alvorlige arbejdsulykker, der har ført til méngrader på henholdsvis pct. og over 20 pct. Et tilsvarende billede af niveauerne i perioden fås for både mænd og kvinder, og er derfor ikke vist her. En forklaring på den ændrede andel i periodens sidste to år er formentlig, at de anmeldte sager endnu ikke, i samme omfang som sagerne fra tidligere år, har været genoptaget og ført til en forhøjelse af méngraden. På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at konkludere, at alvorligheden beskrevet ved en tredeling af méngrader har ændret sig i perioden Figur 2-4 Andel (procent) af tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, fordelt på méngrad pct pct. over 20 pct. Alder og køn Figur 2-5 viser en sammenligning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, mellem aldersgrupper for henholdsvis kvinder og mænd. For begge køn gælder, at incidensen stiger med alderen og er højest for de årige i perioden I 2009 er incidensen for årige 1,4 for kvinder og 1,9 for mænd, mens den er henholdsvis 2,6 og 3,4 for årige. For kvinder og mænd i alderen år er incidensen igen lavere. For årige kvinder er der en stigende tendens i perioden og tilsvarende for kvinder over 65 år. For sidstnævnte gruppe skal det bemærkes, at der er tale om få tilfælde (11 i 2005 og foreløbig 34 i 2010). Der ses omvendt et fald for både mænd og kvinder blandt de årige

13 For de resterende aldersgrupper er tendensen, i lyset af de foreløbige tal i 2010, endnu ikke entydig for perioden Figur 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede fordelt på aldersgrupper 4 Kvinder 4 Mænd år år år år år år 65+ år Alle år år år år år år 65+ år Alle Opgørelsestidspunkt: oktober Niveauet i 2010 er foreløbigt og lidt for lavt, da det ved opgørelsestidspunkt endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2010, om de har ført til varigt mén. Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe 7. I absolutte tal er der i perioden gennemsnitlig 50 unge under 18 år, som får tilkendt erstatning for varigt mén efter en arbejdsulykke. Dette sker på baggrund af, at der i perioden gennemsnitlig anmeldes ca. 250 arbejdsulykker om året til Arbejdsskadestyrelsen blandt unge under 18 år. Skadetype, skadet legemsdel og køn Blandt de arbejdsulykker, der har medført varigt mén i 2005, er den hyppigste skade som følge af ulykker forstuvning, forvridning og forstrækning (53 pct.), efterfulgt af knoglebrud (19 pct.) og sårskade (7 pct.) (figur 2-6). Frem til 2009 sker der mindre ændringer i fordelingen mellem de forskellige typer skader. Således falder andelen af forstuvninger og sårskader, der har medført varigt mén, med knap tre procentpoint henholdsvis knap to procentpoint i perioden. Andelen af de øvrige typer skader, der har medført varigt mén, er enten stabil eller lidt varierende i perioden. Udviklingen i de nævnte andele skal ses i lyset af en stigning i andelen af tilfælde, for hvilke skadetypen er uoplyst, fra tre pct. i 2005 til ni pct. i 2009, som kan bidrage til de mindre ændringer i fordelingen mellem skadetyper. I betragtning af de relativt set små ændringer og den øgede forekomst af uoplyste, er det for tidligt at konkludere, hvorvidt sammensætninger af skadetyper ændrer sig over tid hvad angår arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. 7 Denne usikkerhed kan blandt andet illustreres ved, at, med det i 2009 ændrede datagrundlag for den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, er ca unge under 18 år i beskæftigelse. Det er 15 pct. flere end i 2008, hvor antallet, med den tidligere opgørelsesmetode, er ca beskæftigede. Forskellen skyldes især, at der i statistikken ikke længere anvendes en nedre grænse for den summerede løn på ca kr. (Danmarks Statistik, juli 2010). Antallet af beskæftigede unge er imidlertid ikke tilstrækkeligt til beregning af en sammenlignelig incidens i forhold til ældre arbejdstagere, idet det, at unge ofte arbejder færre timer (i fx fritidsjobs) end ældre, også må tages i betragtning

14 Figur 2-6 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype (procent), Forstuvning mv. Knoglebrud Amputation Hjernerystelse og indre kvæst. Termisk skade Sårskade Forstuvning mv. af ryg Flere skader Skader pga. chok Forgiftning Bløddelsskade Skadetype uoplyst Andre skader Mænd Kvinder Alle Opgørelsestidspunkt: oktober 2011 Forstuvninger mv. af ryg udgør en delmængde af gruppen Forstuvninger mv. Betegnelsen Flere skader dækker over arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har pådraget sig flere typer skader som følge af ulykken. Blandt kvinder er andelen i 2005 af forstuvninger mv. højere end blandt mænd, henholdsvis 59 og 50 pct., mens andelen er lavere blandt kvinder for knoglebrud og sårskader. For kvinder er den tredje hyppigst anmeldte skade i 2005 ikke sårskader, som det er tilfældet for mænd, men henholdsvis chok og bløddelsskade (5 pct.). I de fleste tilfælde, er der tale om chok som følge af aggression og trusler (4/5 i 2005), mens der i de resterende tilfælde er tale om traumatisk chok og andre former for chok. For forstuvninger mv. er 40 pct. af tilfældene lokaliseret i ryg i 2005, mens 27 pct. er lokaliseret i arm, og 22 pct. i ben. I 2009 er andelen af forstuvninger i ryg faldet med 6 procentpoint, mens andelen af forstuvninger i arm og ben er øget med henholdsvis 2 og 4 procentpoint. For kvinder er lidt flere af tilfældene lokaliseret i ryg i 2005, mens det omvendte er tilfældet for mænd. Faldet i andelen af forstuvninger i ryg frem til 2009 ses for begge køn; blandt kvinder stiger alene andelen af forstuvninger af ben For knoglebrud gælder, at ca. halvdelen er lokaliseret i arm og ca. en tredje del i ben. For denne type skade ses også mindre kønsforskelle i skadens placering på legemet. Således er lidt flere af tilfældene lokaliseret i arm for kvinders vedkommende, mens lidt flere af tilfældene er lokaliseret i ben for mændenes vedkommende. Endelig er ca. 60 pct. lokaliseret i arm, 15 pct. i hoved og 10 pct. i ben, når det gælder sårskader i 2005 (tabel 2-2). Det er i høj grad mændene, der tegner denne fordeling, da antallet af tilfælde blandt kvinder er relativt lille. At de hyppigste skader, der har medført varige mén, er forstuvninger, knoglebrud og sårskader, afspejler at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Endvidere er resultaterne også under indflydelse af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og at forskellige typer skader fører til varige mén i forskelligt omfang

15 Figur 2-7 illustrerer forholdet mellem anmeldte tilfælde, anerkendte tilfælde og antallet af tilfælde, der har medført varigt mén, afhængigt af skadetypen i Figur 2-7 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, antal anerkendte tilfælde og tilfælde, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i Forgiftning Bløddelsskade Termisk skade Sårskade Heraf rygforstuvning Forstuvning mv. Knoglebrud Amputation Hjernerystelse og indre kvæst. Skadens art uoplyst Andre skader Flere skader Skader pga. chok Anmeldte tilfælde Anerkendte tilfælde Tilfælde, der har medført varige mén Opgørelsestidspunkt: oktober 2011 Således er de hyppigste typer af skader, der i 2005 blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, forstuvninger (53 pct.), knoglebrud (13 pct.) og sårskader (9 pct.) (tabel 2-3). Omfanget af anerkendelser, som er en forudsætning for, at tilskadekomne kan få tilkendt erstatning for eventuelt varigt mén, varierer afhængigt af skadetypen mellem ca. 67 og 93 pct. (tabel 2-3). De højeste anerkendelsesprocenter ses for termiske skader, amputationer, knoglebrud og sårskader (90-93 pct.), mens den for forstuvninger mv. er ca. 74 pct. Skader i form af forstuvninger mv. anerkendes således ikke i samme omfang som en følge af en arbejdsulykke, som knoglebrud og sårskader gør. Dette kan endvidere være en del af forklaringen på forskellen, der ses i anerkendelsesprocenter mellem mænd og kvinder, og at kvinder oftere får anmeldt forstuvninger mv. Ser man herefter på andelen af de anerkendte tilfælde, der har medført varige mén, fås en beskrivelse af, i hvilket omfang de forskellige grupper af anerkendte skader er så alvorlige, at de medfører varige mén. Andelen af anerkendte skader, der har medført varige mén, varierer mellem 16 og 64 pct. De skadetyper, der oftest fører til tilkendelse af erstatning for varige mén, er amputationer (64 pct.), knoglebrud samt hjernerystelser og indre kvæstelser (53 pct.). For forstuvninger udgør andelen 45 pct., mens den for sårskader er 28 pct. (tabel 2-4). Det er således i ca. 1/3 af tilfældene, at en anmeldelse af forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen resulterer i, at skadelidte får tilkendt erstatning for varige mén i 2005, mens det for knoglebrud er i knap halvdelen af tilfældene og for sårskader i 1/4 af tilfældene

16 Tabel 2-2 Antal anmeldte sårskader, knoglebrud og forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, fordelt på legemsdel Forstuvning, forvridning og forstrækning Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legemet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Knoglebrud Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legemet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Sårskade Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legemet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Kilde: Arbejdsskadestyrelsen

17 Tabel 2-3 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen samt anerkendte tilfælde i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anmeldte Anerkendte Pct.. Anmeldte Anerkendte Pct.. Anmeldte Anerkendte Pct.. Anmeldte Anerkendte Pct.. Anmeldte Anerkendte Pct.. Anmeldte Anerkendte Pct.. Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadens art uoplyst I alt Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Det laver antal arbejdsulykker i 2010, der har medført varige mén, afspejler at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, er afgjort, om de har ført til varigt mén. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er fratrukket tilfælde, som er henlagt uden kendelse, og tilfælde under behandling, med henblik på at beregne anerkendelsesprocenter. Tabel 2-4 Antal anmeldte arbejdsulykker anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen samt tilfælde, der har medført varigt mén, i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anerkendte Mén Pct. Anerkendte Mén Pct. Anerkendte Mén Pct. Anerkendte Mén Pct. Anerkendte Mén Pct. Anerkendte Mén Pct. Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadens art uoplyst I alt Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Det laver antal arbejdsulykker i 2010, der har medført varige mén, afspejler at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, er afgjort, om de har ført til varigt mén

18 Branchegruppe og køn Til belysning af forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, fordelt på branchegrupper, er anvendt Arbejdstilsynets 36-gruppering af brancher baseret på Dansk Brancheklassifikation 2007 (DB07). Klassifikationen blev indført til registrering af de tilskadekomnes branche fra og med 2008 ved anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, og erstatter den tidligere anvendte DB03. Den nye brancheklassifikation medførte større ændringer, som betød at ikke alle virksomheders branche registreret i DB03 kunne konverteres direkte til en branche i DB07. I 2007 tildelte Danmarks Statistik derfor så vidt muligt alle virksomheder såvel den tidligere (DB03) som den ny branchekode, og med udgangspunkt i disse oplysninger har Arbejdsskadestyrelsen konverteret sine data på virksomhedsniveau. I det følgende begrænses den branchevisse beskrivelse af arbejdsulykker, der har medført varigt mén, derfor til perioden med henblik på at belyse den aktuelle forekomst i de 36 branchegrupper. Til beregning af incidenser for de enkelte branchegruppe anvendes beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Med RAS 2009 er der et databrud i tidsserien, som er nærmere beskrevet på side 8-9. Ændringer i datagrundlaget for fastsættelsen af beskæftigelsen har bl.a. medført en række forskydninger og justeringer af beskæftigelsen mellem brancher. Her skal fremhæves branchegruppe Vand, kloak og affald, hvorfra en række af de beskæftigede inden for branchen renovation med RAS 2009 er flyttet til branchegruppe 27 Rengøring, hvilket har medført et tilsyneladende fald i beskæftigelsen og en større stigning i incidensen i 2009 sammenlignet med i 2008 og Den gennemsnitlige incidens i Vand, kloak og affald for perioden er derfor formenligt lidt for lav relativt set Endvidere skal det bemærkes, at Danmarks Statistik oplyser visse usikkerheder med hensyn til oplysningerne om branchen for den beskæftigede. Disse skyldes mangelfulde oplysninger i eindkomstregistret vedrørende det arbejdssted, det enkelte job foregår på, især inden for den kommunale sektor. Danmarks Statistik har derfor været nødsaget til at foretage store opretninger af data, med henblik på at muliggøre en fordeling af statistikken på geografiske områder og detaljerede brancher. Usikkerheden knytter sig især til fordelingen af de beskæftigede inden for den kommunale sektor og hvorvidt man arbejder indenfor administration eller ej, om man arbejder med undervisning i folkeskolen eller inden for undervisning, som ikke er nærmere angivet, eller hvorvidt man arbejder på plejehjem eller inden for hjemmehjælp 8. Som det fremgår af figur 2-8 er der i perioden flest tilfælde af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, i branchegrupperne Kontor og Døgninstitutioner og hjemmepleje, som hver især tegner sig for ca. 680 arbejdsulykker om året, svarende til ti pct. af samtlige tilfælde. Herefter falder antallet af tilfælde jævnt fra branchegruppe til branchegruppe, for at slutte med under 10 tilfælde om året i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje. 8 KOMMENTAR TIL NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr august Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2010, Arbejdsmarked. Ændret opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2010 (

19 Figur 2-8 Gennemsnitligt årligt antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen , som har medført varigt mén, fordelt på branchegruppe og separat for mænd og kvinder (sorteret efter antal i alt) Kontor 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 02 Opførelse og nedriv ning af by ggeri 10 Metal og maskiner 29 Transport af gods 35 Underv isning 05 Engros 31 Daginstitutioner 04 Butikker 03 Færdiggørelse af by ggeri 21 Politi. beredskab og fængsler 33 Hospitaler 18 Landbrug. skov brug og fiskeri 20 Nærings- og ny delsesmidler 27 Rengøring 26 Kultur og sport 11 Plast. glas og beton 30 Transport af passagerer 19 Slagterier 01 Anlægsarbejde 14 Træ og møbler 13 Transportmidler 28 Restauranter og barer 23 Vand. kloak og affald 09 Kemi og medicin 06 Elektronik 15 Film. presse og bøger 34 Læger. tandlæger og dy rlæger 12 Tekstil og papir 08 Installation og reparation af maskiner og udsty r 16 IT og telekommunikation 07 Energi og råstoffer 25 Hotel og camping 36 Univ ersiteter og forskning 22 Religiøse institutioner og begrav elsesv æsen 24 Frisører og anden personlig pleje Uoply st I alt Mænd Kvinder Denne sammenligning mellem branchegrupper tager ikke højde for at antallet, af beskæftigede, varierer betydeligt mellem branchegrupperne. Kontor er således den absolut største branchegruppe, når det gælder antallet af beskæftigede, og den tegner sig for ca. 16 pct. af samtlige beskæftigede, mens branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje er noget mindre, idet den omfatter 6 pct. af de beskæftigede. Til sammenligning er Butikker den næststørste branchegruppe med 9 pct. af de beskæftigede, efterfulgt af Engros samt Undervisning, som ligger på niveau med Døgninstitutioner og hjemmepleje. Diagrammet illustrerer også, at mens der, fx i branchegruppen Kontor, er nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som har været ude for en arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af erstatning for varigt mén, så er det alene mænd i branchegrupperne 19

20 Opførelse og nedrivning af byggeri og Anlægsarbejde, med undtagelse af enkelte tilfælde, der har været ud for det samme. Omvendt er der i 8-9 ud af hver 10 tilfælde tale om en kvinde, når det gælder branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Daginstitutioner, Hospitaler samt Læger, tandlæger og dyrlæger. Figur 2-9 Gennemsnitligt årligt antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen pr beskæftigede , som har medført varigt mén, fordelt på branchegruppe og separat for mænd og kvinder (sorteret efter forekomst i alt) Slagterier 01 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 29 Transport af gods 21 Politi. beredskab og fængsler 23 Vand. kloak og affald 14 Træ og møbler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 03 Færdiggørelse af byggeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner 11 Plast. glas og beton 30 Transport af passagerer 26 Kultur og sport 13 Transportmidler 27 Rengøring 12 Tekstil og papir ALLE BRANCHEGRUPPER 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 18 Landbrug. skovbrug og fiskeri 05 Engros 07 Energi og råstoffer 35 Undervisning 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 09 Kemi og medicin 17 Kontor 28 Restauranter og barer 06 Elektronik 25 Hotel og camping 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 04 Butikker 15 Film. presse og bøger 34 Læger. tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 24 Frisører og anden personlig pleje I alt Mænd Kvinder Korrigeres for antallet af beskæftigede, ses den højeste incidens i branchegrupperne Slagterier, Anlægsarbejde og Opførelse og nedrivning af byggeri, med henholdsvis 6,0, 5,7 og 4,8 tilfælde af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, pr beskæftigede pr. år i (figur 2-9). 20

21 Når det gælder mænd alene, tegner de tre nævnte branchegrupper sig tilsvarende for den højeste incidens, med henholdsvis 6,6 tilfælde pr beskæftigede pr. år i branchegruppen Slagterier, 6,0 i Anlægsarbejde og 5,0 i Opførelse og nedrivning af byggeri. For kvinder tegner også Slagterier sig for den højeste incidens (4,8), og herefter følger Døgninstitutioner og hjemmepleje (3,9), Transport af passagerer (3,8), Transport af gods (3,7) samt Træ og møbler (3,4). Blandt de branchegrupper med incidenser, der ligger over gennemsnittet samlet set for begge køn, er Døgninstitutioner og hjemmepleje og Transport af passagerer de eneste, hvor incidens blandt kvinder er højere end blandt mænd. Med ovenstående er forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, belyst i de enkelte branchegrupper. Et relevant spørgsmål at stille i forlængelse heraf er, hvor stor en andel af de arbejdsulykker der sker i en branchegruppe og resulterer i personskade også fører til varigt mén. Et tilnærmet udtryk herfor kan fås ved at sammenligne forekomsten af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og forekomsten af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har ført til varigt mén. I figur 2-10 er denne sammenligning foretaget ved at sammenholde den gennemsnitlige årlige incidens for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, og den gennemsnitlige årlige incidens for arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på branchegrupper og samlet set i (se afsnit 2.3 for beskrivelse af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet). Branchegrupperne er sorteret efter forekomsten af arbejdsulykker, der har medført varigt mén. For alle brancher under ét gælder, at der for hver gang der anmeldes 100 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, tilkendes erstatning for varigt mén efter 14 tilfælde af arbejdsulykker behandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Dette antal varierer mellem 7 tilfælde i branchegruppen Slagterier og 23 tilfælde i branchegruppen Kultur og sport. I de fleste tilfælde ligger antallet i en branchegruppe mellem 11 og 17 tilfælde, der har ført til varigt mén, for hver gang der er anmeldt 100 tilfælde til Arbejdstilsynet. 21

22 Figur 2-10 Gennemsnitligt årligt antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen pr beskæftigede , som har medført varigt mén, og gennemsnitligt årligt antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede Fordelt på branchegruppe og sorteret efter forekomst af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén Slagterier 01 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 29 Transport af gods 21 Politi. beredskab og fængsler 23 Vand. kloak og affald 14 Træ og møbler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 03 Færdiggørelse af byggeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner 11 Plast. glas og beton 30 Transport af passagerer 26 Kultur og sport 13 Transportmidler 27 Rengøring 12 Tekstil og papir ALLE BRANCHEGRUPPER 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 18 Landbrug. skovbrug og fiskeri 05 Engros 07 Energi og råstoffer 35 Undervisning 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 09 Kemi og medicin 17 Kontor 28 Restauranter og barer 06 Elektronik 25 Hotel og camping 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 04 Butikker 15 Film. presse og bøger 34 Læger. tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 24 Frisører og anden personlig pleje Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet Som nævnt ses det højeste antal inden for Kultur og sport med 23 tilfælde, men der ses også relativt mange tilfælde inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri (21) og Politi, beredskab og fængsler (20). Disse resultater tyder på, at relativt flere af de arbejdsulykker, der bliver anmeldt i de pågældende branchegrupper, er alvorlige, sammenlignet med andre branchegrupper. For branchegruppen Slagterier skal bemærkes, at selv om det er den branchegruppe, med færreste tilfælde, der har ført til varigt mén i forhold til tilfælde, der er anmeldt til Arbejdstilsynet, så er det forsat den branchegruppe, som har den højeste incidens for arbejdsulykker, der har ført til varigt med (umiddelbart efterfulgt af Anlægsarbejde). En del af forklaringen på den relativt store forskel i forekomsten af anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén efter anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, er formentlig en høj rapporteringsgrad af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sammenlignet med andre 22

23 branchegrupper, og at en stor del af anmeldelserne i branchegruppen Slagterier er sårskader, som i mindre grad fører til tilkendelse af varigt mén. Formodningen om en høj rapporteringsgrad begrundes i, at sårskader er en hyppigt anmeldt skade i branchegruppen, og samtidig er det en skade som betyder, at den tilskadekomne ikke må håndtere fødevarer og derfor er arbejdsudygtig. Samtidig er en stor del af anmeldelserne i branchegruppen Slagterier sårskader, som i mindre grad fører til tilkendelse af varigt mén. Omvendt ses der i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri, som nævnt, relativt mange tilfælde af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, sammenlignet med antal tilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet. En del af forklaringen herpå er formentlig en lav rapporteringsgrad af de knap så alvorlige arbejdsulykker til, som to senere undersøgelser har peget på (Arbejdstilsynet 2008, Carstensen 2008). Samtidig skal det også bemærkes, at incidensen af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri, kun er ca. 1/3 af, hvad den er inden for fx Slagterier. De foretagne sammenligninger må generelt ses med det forbehold at underrapporteringen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet varierer mellem branchegrupper, og at denne ikke er kendt for alle branchegrupper (appendiks 1). Det kan samtidig heller ikke udelukkes, at der også er forskelle af betydning mellem branchegrupper i rapporteringsgraden af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere skal det bemærkes, at ikke alle arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet nødvendigvis behandles i Arbejdsskadestyrelsen, og omvendt, at ikke alle tilfælde behandlet i Arbejdsskadestyrelsen, nødvendigvis har ført til arbejdsudygtighed og/eller anmeldelse til Arbejdstilsynet. Det er også årsagen til, at sammenligningen af forekomsten af henholdsvis arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, med arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet benævnes som et forhold frem for en andel. Branchegruppe skadetype og køn I det følgende belyses fordelingen af skadetyper i de enkelte branchegrupper. Analysen begrænses til de tre skadetyper forstuvning, forvridning og forstrækning, knoglebrud og sårskader. Disse typer skader er, som tidligere beskrevet, de hyppigst anmeldte og samtidig de hyppigste forekomne skader, når det gælder arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, hvilket giver at rimeligt datagrundlag for en fordeling på 36 branchegrupper. Dertil belyses den ene af de to tredjehyppigste skadetyper blandt kvinder, som ikke er sårskader men chok og i hvilke branchegrupper denne type især anmeldes i. Resultaterne er som ovenfor baseret på tal for perioden I perioden udgør forstuvninger mm. gennemsnitlig 51 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, heraf er 34 pct. lokaliseret i ryg. Branchevise opgørelser viser, at andelen af forstuvninger mm. varierer med branchegruppen, og at andelen af forstuvninger mm. er højest i Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler med henholdsvis 69 og 67 pct., efterfulgt af Politi, beredskab og fængsler (59 pct.) og Daginstitutioner (57 pct.). Herefter følger branchegrupperne Kultur og sport, Rengøring og Undervisning med en andel på 54 pct. Også i branchegrupperne Hotel og camping, Kemi og medicin, Læger, tandlæger og dyrlæger samt IT og telekommunikation ligger andelen af forstuvninger mm. højere end gennemsnittet, men da antallet af anmeldte arbejdsulykker, der fører til varigt mén, er på under 50 tilfælde om året (figur 2-8), er andelen behæftet med nogen usikkerhed. 23

24 Tabel 2-5 Branchegrupper med andel af forstuvninger mm. over gennemsnittet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som har ført til varigt mén. Total samt for kvinder og mænd * ) Andel af forstuvninger mm. (pct.) Branchegruppe Total Kvinder Mænd 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Politi, beredskab og fængsler Daginstitutioner Kultur og sport Rengøring Undervisning Slagterier 49 Samtlige branchegrupper * ) Tabellen omfatter ikke branchegrupper med under 50 anmeldte tilfælde om året af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. For kvinder udgør andelen af forstuvninger mm. gennemsnitlig 58 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, heraf er 37 pct. lokaliseret i ryg. De højeste andele ses i Døgninstitutioner og hjemmepleje (71 pct.) samt Hospitaler (70 pct.) herefter følger Rengøring og Daginstitutioner, dog med en andel på 59 pct., stor set svarende til gennemsnittet for kvinder i alle branchegrupper (tabel 2-5). I endnu seks branchegrupper ligger andelen over gennemsnittet, men da antallet af anmeldte arbejdsulykker, der fører til varigt mén, er under 50 tilfælde om året i disse branchegrupper, er andelen behæftet med nogen usikkerhed. For Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Hospitaler gælder, at henholdsvis 46 og 42 pct. af tilfældene af forstuvninger blandt kvinder er lokaliseret i ryg, mens andelen er lavere end gennemsnittet i Rengøring og Daginstitutioner med 35 henholdsvis 24 pct. af tilfældene. For mænds vedkommende udgør andelen af forstuvninger mm. gennemsnitlig 47 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, heraf er 32 pct. lokaliseret i ryg. Andelen af forstuvninger mm. er højest i Politi, beredskab og fængsler (58 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (57 pct.), Undervisning (57 pct.) samt Kultur og sport (54 pct.) (tabel 2-5). Herefter følger branchegrupperne Rengøring med en andel på 50 pct. og Slagterier med 49 pct. Fem branchegrupper har en andel på 48 pct., som er meget tæt på gennemsnittet, og dertil er der syv branchegrupper, hvor andelen er højere end gennemsnittet, men de nævnes ikke eksplicit her, da resultatet er behæftet med nogen usikkerhed eftersom der er tale om branchegrupper med under 50 anmeldte tilfælde om året, der har ført til varigt mén. Blandt de nævnte branchegrupper ses alene inden for Rengøring en andel over gennemsnittet på 42 pct. for samtlige branchegrupper, når det gælder forstuvning mm. af ryg, blandt mænd. I perioden udgør knoglebrud gennemsnitligt 18 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén (tabel 2-6). Branchevise opgørelser viser, at andelen af knoglebrud varierer med branchegruppen, og at andelen af knoglebrud er højest i branchegrupperne Landbrug, skovbrug og fiskeri med 27 pct., efterfulgt af Plast, glas og beton (24 pct.). Herefter følger, som det fremgår af tabel 2-6, endnu 11 branchegrupper med en andel over gennemsnittet. Dertil ligger andelen over gennemsnittet i endnu seks branchegrupper, men resultatet er behæftet med nogen usikkerhed, da antallet af anmeldte arbejdsulykker, der fører til varigt mén i de pågældende branchegrupper, er på under 50 tilfælde om året, og disse er derfor ikke medtaget i tabel

25 Tabel 2-6 Branchegrupper med andel af knoglebrud over gennemsnittet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som har ført til varigt mén. Total samt for kvinder og mænd * ) Andel af knoglebrud (pct.) Branchegruppe Total Kvinder Mænd 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Plast, glas og beton Opførelse og nedrivning af byggeri Metal og maskiner Vand, kloak og affald Transport af gods Kultur og sport Anlægsarbejde Færdiggørelse af byggeri Engros Kontor Nærings- og nydelsesmidler Rengøring Butikker Daginstitutioner Undervisning 18 Samtlige branchegrupper Kilde: Arbejdsskadestyrelsen * ) Tabellen omfatter ikke branchegrupper med under 50 anmeldte tilfælde om året af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Hos mænd alene, udgør andelen af knoglebrud 20 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén blandt mænd. Andelen af knoglebrud ligger over gennemsnittet i de samme branchegrupper som for mænd og kvinder tilsammen, med undtagelse af Nærings- og nydelsesmidler. Blandt kvinder udgør andelen af knoglebrud 15 pct. De højeste andele ses i Nærings- og nydelsesmidler med 22 pct., Kultur og sport (21 pct.), Metal og maskiner (20 pct.) samt Engros (20 pct.). I de nævnte branchegrupper, er der dog tale om relativt få tilfælde om året (færre end 20). Hvad sårskader angår, udgør disse seks pct. af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén i , og er dermed den tredje hyppigste skadetype blandt arbejdsulykker, der har ført til varigt mén samlet set og blandt mænd. De højeste andele ses i en række industrielle branchegrupper, bygge- og anlægssektoren samt inden for restauration, barer og butikker. Her skal særligt fremhæves Slagterier, hvor hver femte arbejdsulykke, der har ført til varigt mén, har resulteret i en sårskade. Blandt mænd er andelen af sårskader otte pct., mens den er lavere blandt kvinder, blandt hvem andelen er tre pct.. Samtidig er fire ud af fem sårskader, der har ført til varigt mén, sket blandt mænd. Som det også fremgår af tabel 2-7, er det således især mænd i industrielle sektorer og bygge- og anlæg, som tegner billedet af sårskader og fordelingen afhængig af branchegruppe. 25

26 Tabel 2-7 Branchegrupper med andel af sårskader over gennemsnittet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som har ført til varigt mén. Total samt for kvinder og mænd * ) Branchegruppe Total Kvinder Mænd 19 Slagterier Transportmidler Træ og møbler Metal og maskiner Plast, glas og beton Opførelse og nedrivning af byggeri Restauranter og barer 10 Andel af sårskader (pct.) 20 Nærings- og nydelsesmidler Færdiggørelse af byggeri Landbrug, skovbrug og fiskeri Butikker Samtlige branchegrupper Kilde: Arbejdsskadestyrelsen * ) Tabellen omfatter ikke branchegrupper med under 50 anmeldte tilfælde om året af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Den tredje hyppigste skadetype blandt kvinder er, som tidligere nævnt, henholdsvis chok og bløddelsskader. Chok som følge af især aggression og trusler, men også som følge af andre traumatiske hændelser anmeldes hovedsageligt i branchegrupper, som er karakteriseret ved kontakt med klienter, patienter eller kunder. En række af disse branchegrupper er samtidig karakteriseret ved især at beskæftige kvinder, og det er medvirkende til at denne skadetype især anmeldes blandt kvinder. Således er syv ud af ti tilfælde anmeldt blandt kvinder. Skadetypen chok udgør godt to pct. af de anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, og for henholdsvis kvinder og mænd er andelen godt fire og én pct. En fordeling på branchegrupper viser, at den højeste andel ses for branchegruppen Transport af passagerer, hvor chok udgør 11 pct. (kvinder 10 pct., mænd 12 pct.) af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Herefter følger Døgninstitutioner og hjemmepleje med 6 pct. (kvinder 5 pct., mænd 8 pct.), Kontor med 5 pct. (kvinder 7 pct., mænd 2 pct.) samt Hospitaler med 5 pct. (kvinder 4 pct., mænd 5 pct.). I endnu fem branchegrupper ligger den samlede andel for mænd og kvinder mellem tre og fire pct. og dermed over gennemsnittet: Butikker, (kvinder 6 pct.), Undervisning, Transport af gods (kvinder 9 pct.), Daginstitutioner samt Restaurationer og barer (kvinder 6 pct.) 2.2 Arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær I de følgende udgør anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet grundlaget for analysen af udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, for hvilke der er sat et mål om en reduktion på 20 pct. fra 2005 til 2010 i Plan Arbejdsgivere har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som medfører arbejdsudygtighed én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Oplysninger der kan identificere tilfælde, som har ført til et længerevarende sygefravær, indhentes ved at koble oplysninger om anmeldte arbejdsulykker med oplysninger i det kommunale dagpengeregister om udbetaling af sygedagpenge. Det vurderes på baggrund af en række undersøgelser, at knap halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdstilsynet (appendiks 1). Undersøgelserne peger også på variation i underrapporteringen mellem aldersgrupper, skadens art og 26

27 brancher. Det vurderes endvidere, at underrapporteringen kan være højere for mindre alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med de mere alvorlige tilfælde. I en nyere undersøgelse er også ændringer i anmeldefrekvensen over tid belyst. Undersøgelsen er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet. Den er baseret på en samkøring af oplysninger om arbejdsulykker, der har ført til behandling på en skadestue, og oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Ikke alle arbejdsulykker, der fører til behandling på skadestue, er anmeldelsespligtige. Der er derfor taget udgangspunkt i alvorlige arbejdsulykker, hvor det skønnes sandsynligt, at skaden vil føre til arbejdsudygtighed. Undersøgelsen viser, at andelen af alvorlige arbejdsulykker behandlet på en skadestue, der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, er stabil i den undersøgte periode fra , og anmeldelsesfrekvensen for de alvorlige arbejdsulykker er ca. 47 pct. Anmeldelsesfrekvensen for alvorlige arbejdsulykker ser således ikke ud til at have ændret sig i den pågældende periode (Arbejdstilsynet, 2008). De følgende opgørelser af incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, viser derfor også formentlig en lavere forekomst end reelt, men under forudsætning af, at underrapporteringen heller ikke har ændret sig de seneste par år, er det en indikator, som kan belyse udviklingen i forekomsten over tid. Den følgende præsentation er baseret på talmateriale og statistiske analyser udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA 2012). Datagrundlag Analyserne af er år for år foretaget med udgangspunkt i populationen af beskæftigede, som stammer fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Populationen omfatter beskæftigede i alle aldersgrupper pr. ultimo november det foregående år og som fortsat er bosat i Danmark primo det pågældende år. For populationen af beskæftigede i det foregående år er det undersøgt, om de i løbet af det pågældende år har været ude for en arbejdsulykke, som er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet. Kun de tilfælde, hvor en arbejdsulykke er blevet anmeldt inden for ét år efter ulykkesdatoen, er blevet medtaget i den videre analyse. Årsagen hertil er, at tiden, der går fra der er sket en anmeldelsespligtig arbejdsulykke til den bliver anmeldt, kan variere, og at anmeldelsesfristen på ni dage ikke nødvendigvis overholdes. Er der gået over ét år fra en ulykke er sket til den bliver anmeldt, er tilfældet således ikke medtaget i analysen. Afgrænsningen foretages for at få sammenlignelige opgørelser år for år. Den anvendte metode er medvirkende til, at antallet af arbejdsulykker, der indgår i analysen, er lavere end Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte tilfælde (se evt. afsnit 2.3) og dermed også, at forekomster i forhold til antallet af beskæftigede (incidens) er lavere. Endvidere indhentes oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær, der tidsmæssigt kan relateres til en arbejdsulykke. Oplysningerne om sygefraværet indhentes ved at koble oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger i det kommunale dagpengeregister, som indeholder oplysninger om udbetaling af sygedagpenge. Et længerevarende sygefravær er i denne sammenhæng længere end tre uger, som følge af reglerne om refusion til arbejdsgiveren i form af sygedagpenge 9. 9 Sammenlignet med de først præsenterede opgørelser af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, i Overvågningsrapport 2007 og 2008, er der med Overvågningsrapport 2009 sket et skift i det anvendte datagrundlag, når det gælder oplysninger om længerevarende sygefravær. Dette skift er nærmere beskrevet i Overvågningsrapport

28 I det kommunale dagpengeregister findes ingen oplysninger om årsagerne til et sygefravær. Om en sygefraværsperiode er en konsekvens af en arbejdsulykke, må derfor baseres på et skøn ud fra en tidsmæssig sammenhæng mellem ulykkesdato og dagen for påbegyndelse af en sygefraværsperiode. Det er vurderet, at det er rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden er påbegyndt op til 14 dage efter arbejdsulykken indtraf. Dette valg er truffet ud fra fordelingen af personer, som har fået anmeldt en arbejdsulykke og som har påbegyndt en længerevarende sygefraværsperiode på selve ulykkesdagen eller efter ulykken indtraf (figur 2-11). Sygefraværsperioder, som påbegyndes på eller få dage efter ulykkesdagen, kan med store sandsynlighed relateres til ulykken. Jo flere dage, der går efter ulykkesdagen, jo mindre sikkert bliver det, at sygefravær er relateret til ulykken. Så længe andelen af arbejdsulykker ligger iøjnefaldende over det gennemsnitlige grundniveau for længerevarende sygefravær blandt de beskæftigede, som antages tilnærmelsesvis at være beskrevet i den højre ende af kurven, er der en vis sandsynlighed for, at sygefraværet er relateret til arbejdsulykken. At sygefravær i forbindelse med en ulykke kan forekomme op til flere uger efter ulykkesdatoen kan eksempelvis skyldes, at konsekvenserne af ulykken er alvorligere end først antaget, at ulykken fører til efterbehandling med efterfølgende sygefravær eller, at en ulykke i tilgift til anden sygdom fører til et længerevarende sygefravær. Hvornår niveauet for sygefravær når grundniveauet for sygefravær er vanskeligt at afgøre, og valget af 14 dage efter ulykkesdagen er pragmatisk valgt fordi nedenstående kurve viser, at sygefraværet er pænt forhøjet i først og også i anden uge efter ulykken. Figur 2-11 Andel af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvor tilskadekomne har haft længerevarende sygefravær (over 3 uger registreret i det kommunale sygedagpengeregister), fordelt på antal dage for første sygefraværsdag efter ulykkesdagen Udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, hvorfor incidensen i 2005 i udgangspunktet skal sammenlignes med incidensen i Imidlertid omfatter nærværende opgørelse kun anmeldte tilfælde sket frem til og med Det skyldes, at for arbejdsulykker sket til og med 2010, kan sygefraværet først opgøres andet halvår

29 Med de ovenfor beskrevne kriterier indtraf i undersøgelsespopulationen på beskæftigede i alt arbejdsulykker i 2005, som blev anmeldt til Arbejdstilsynet inden for et år efter ulykkestidspunktet, og som medførte en sygefraværsperiode længere end tre uger. Det svarer til en incidens på 2,9 arbejdsulykker pr beskæftigede (tabel 2-8). Andelen af anmeldte arbejdsulykker, der har været så alvorlige, at de har ført til sygefravær på mere end tre uger, er 19,0 pct. i 2005 og 18,5 pct. i Tabel 2-8 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal anmeldte arbejdsulykker i populationen, pr beskæftigede 15,3 15,3 15,0 14,9 13,6 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 2,91 2,97 2,88 2,70 2,51 Kilde: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Med målet om en reduktion på 20 pct. skal incidensen i 2010 være reduceret til 2,3 arbejdsulykker pr beskæftigede. Med en beskæftigelse på i 2010 svarer det til ca arbejdsulykker i 2010 og en reduktion på ca tilfælde i forhold til i Det ses af tabel 2-8, at der i 2009 er anmeldt ca tilfælde, og der skal således ske et fald på ca. 800 tilfælde i 2010, hvis målet skal nås. Figur 2-12 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i , som har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede, total og fordelt på køn 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Slutmål 1,5 1,0 0,5 0, Slutmål Total Mænd Kvinder Fra 2005 til 2009 er der et signifikant fald i antal arbejdsulykker pr beskæftigede (incidensen), der har medført et længerevarende sygefravær 10. Reduktionen er estimeret til 14 pct. og, som det ses af tabel 2-8 og figur 2-12, sker faldet i årene Til sammenligning er der for populationen estimeret et fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 10 pct. 10 Log-linear Poisson regression analysis for trend 29

30 Hvis den estimerede reduktionsrate for arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er uændret frem til slutmåling i 2010, bliver den samlede reduktion på 18 pct. Denne reduktionsrate tager ikke højde for den stigning der ses i antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet i 2010 (se afsnit 2.3.2). En sådan stigning tyder på, at incidensen for arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, ikke vil falde yderligere i 2010, men at der formentlig vil ses en stigning i forhold til i Plan 2010 s mål om en reduktion på 20 pct., i denne kategori af alvorlige arbejdsulykker, vil derfor ikke vil blive nået, men der vil formentlig fortsat værre tale om et fald i perioden. Køn Kvinder har en lavere incidens end mænd for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Således er incidensen i ,2 for kvinder og 3,5 for mænd, hvilket svarer til, at mænd får anmeldt en arbejdsulykke, der fører til et længerevarende sygefravær på mere end tre uger, 1,6 gange så hyppigt som kvinder (tabel 2-9). Tabel 2-9 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen fordelt på køn Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal anmeldte arbejdsulykker i populationen, pr beskæftigede 17,9 12,4 17,8 12,5 17,5 12,2 17,2 12,2 14,9 12,0 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 3,51 2,24 3,41 2,47 3,40 2,29 3,21 2,14 2,87 2,11 Kilde: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ser man på andelen af anmeldte arbejdsulykker, som fører til et længerevarende sygefravær, udgjorde de 19,6 pct. i 2005 for mænd og 18,0 pct. for kvinder. Denne andel er i ,2 for mænd, mens den for kvinder er 17,5 pct., For mænd skete der et signifikant fald fra 2005 til 2009 i anmeldte tilfælde af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, på 17 pct., mens der for kvinder skete et fald på 10 pct. Til sammenligning er der for populationen estimeret et signifikant fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 14 pct. for mænd og 3 pct. for kvinder. For både mænd og kvinder ses en stigning i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet i 2010 (se figur 2-17), og det vurderes, at der for begge køn også vil ses en stigning i 2010 i forhold til i 2009 i forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær. For mændenes vedkommende vil der formentlig fortsat være tale om et fald fra 2005 til 2010, mens det ikke nødvendigvis vil være tilfældet for kvinder. Alder og køn Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær fordelt på aldersgrupper for henholdsvis mænd og kvinder, fremgår af figur For begge køn ses det, at incidensen stiger med alderen og er højest blandt de årige mænd og blandt de årige kvinder. Forskellen mellem aldersgrupper er dog mere markant blandt kvinder end det er tilfældet blandt mænd. 30

31 For mændenes vedkommende gælder, at incidensen i 2009 er lavere end i 2005 for alle aldersgrupper, med undtagelse af gruppen på 65 år og derover. For sidstnævnte gælder dog, at der er tale om meget få tilfælde (17 i 2005 og 35 i 2009). For kvinder varierer tendensen afhængig af aldersgruppe. Det skal bemærkes, at i gruppen af kvinder på 65 år og derover anmeldes der gennemsnitlig under 10 tilfælde om året. Figur 2-13 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i , som har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede, fordelt på aldersgrupper 4,5 4,0 3,5 3,0 Kvinder 4,5 4,0 3,5 3,0 Mænd 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0, år år år år år år 65 + år I alt år år år år år år 65 + år I alt Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe. I absolutte tal varierer antal anmeldte tilfælde mellem ca. 45 og 65 tilfælde årligt i perioden Heraf er knap 4/5 sket blandt unge mænd. I populationen er anmeldt mellem ca. 490 arbejdsulykker i 2005 og ca. 580 i 2009, hvoraf hovedparten er sket blandt årige, og andelen af anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, udgør mellem 8 og 12 pct. Branchegruppe og køn I det følgende beskrives omfanget af arbejdsulykker, der har medført et længerevarende sygefravær, og udviklingen heri fra for branchegrupper og separat for mænd og kvinder. I 17 branchegrupper af i alt 36 er incidensen i 2005 signifikant over gennemsnittet for alle branchegrupper for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længevarende sygefravær (tabel 2-10). Det er valgt i nærværende præsentation at belyse udviklingen inden for disse branchegrupper. For mænds vedkommende gælder, at de i 13 brancher har en højere incidens end gennemsnittet for mænd i alle branchegrupper. For kvinders vedkommende er incidensen højere end gennemsnittet i otte brancher. 31

32 Tabel 2-10 Branchegrupper med incidens over gennemsnittet for anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i 2005, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, samt udviklingen total samt for mænd og kvinder Branchegruppe Relativ incidens 2005 Total Mænd Kvinder Udvikling (pct.) Relativ incidens 2005 Udvikling (pct.) Relativ incidens 2005 Udvikling (pct.) 01 Anlægsarbejde 2,0 1,8 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 2,6 (Fald) -27 2,3 (Fald) Færdiggørelse af byggeri 1,5 1,4 08 Installationer og reparationer af maskiner og udstyr 1,3 10 Metal og maskiner 1,5 (Fald) -16 1,4 (Fald) Plast, glas og beton 1,6 1,6 12 Tekstil og papir 1,3 1,5 (Fald) Transportmidler 1,4 14 Træ og møbler 2,1 (Fald) -31 1,9 (Fald) -31 2,0 19 Slagterier 4,0 (Fald) -28 3,9 (Fald) -30 3,4 20 Nærings- og nydelsesmidler 1,6 (Fald) -17 1,5 1,7 (Fald) Politi, beredskab og fængsler 1,2 23 Vand, kloak og affald 2,5 2,2 27 Rengøring 1,7 1,8 1,8 29 Transport af gods 2,2 (Fald) -20 1,9 (Fald) -20 2,2 30 Transport af passagerer 1,6 1,4 (Fald) -19 1,9 31 Daginstitutioner 1,3 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1,8 (Fald) -10 2,5 (Fald) -12 Samtlige 1,0-14 1,0-17 1,0-10 Kilde: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Den højeste incidens i 2005 ses for branchegruppen Slagterier, både samlet og separat for mænd og kvinder. I ni branchegrupper ses et signifikant fald i incidens fra 2005 til 2009 for arbejdsulykker, der har medført længevarende sygefravær. Det drejer sig om: Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor den samlede incidens og incidensen for mænd falder. I langt de fleste tilfælde er arbejdsulykkerne da også sket for mænd, idet der for kvinder anmeldes gennemsnitligt 8 tilfælde om året, som har medført længerevarende sygefravær. Metal og maskiner, hvor den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Tekstil og papir, hvor incidensen falder for mænd. Træ og møbler, hvor både den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Slagterier, hvor både den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Nærings- og nydelsesmidler, hvor den samlede incidens og incidens for kvinder falder. Transport af gods, hvor den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Transport af passager, hvor incidensen for mænd falder.. Døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor den samlede incidens og incidensen for kvinder falder, I 2010 stiger forekomsten af anmeldte arbejdsulykker igen i seks ud af de ni branchegrupper, hvorfor tendensen kan ændre sig når tallene for 2010 foreligger. De tre undtagelser er branchegrupperne Nærings- og nydelsesmidler, Transport af passagerer og Døgninstitutioner og hjemmepleje. 32

33 Til ovenstående resultater skal endvidere knyttes følgende bemærkninger: Forskelle i incidens mellem branchegrupper kan til dels afspejle forskelle i rapporteringsgrad for anmeldelsespligtige arbejdsulykker. For eksempelvis branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri peger en undersøgelse på, at lav anmeldelsesgrad for anmeldelsespligtige arbejdsulykker kan være en del af forklaringen på denne gruppes relativt lave incidens, som er signifikant under gennemsnittet 11 (Arbejdstilsynet, 2008). Sammenlignes antallet af anmeldte arbejdsulykker i populationen med Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2010 af anmeldte arbejdsulykker, ses, at antallet af arbejdsulykker kategoriseret i de enkelte branchegrupper generelt er lavere og i enkelte tilfælde højere (Arbejdstilsynet, 2011). Det skyldes dels, som beskrevet i det indledende afsnit om datagrundlaget, at populationen omfatter en delmængde af de anmeldte arbejdsulykker. Endvidere er anmeldte arbejdsulykker i nærværende analyse opgjort efter ulykkesår, mens de anmeldte tilfælde i Arbejdstilsynets årsopgørelse er opgjort efter det år, hvor ulykkestilfældet er anmeldt. Endelig er kilden til brancheoplysningerne forskellig i de to opgørelser. I Arbejdstilsynets årsopgørelse stammer oplysningerne om tilskadekomnes branche fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) på det tidspunkt, arbejdsulykken registreres i arbejdsskaderegistret. I analysen af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, stammer oplysningerne om tilskadekomnes branche derimod fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik, og branchen er opgjort i november måned året før ulykkesåret. Det betyder, at der som følge af et eventuelt jobskifte mellem november måned og ulykkestidspunktet året efter kan opstå forskelle i brancheoplysningerne i de to opgørelser. 12 Endvidere er der forskelle, fordi Danmarks Statistik i beskæftigelsesstatistikken korrigerer branchekoden for personer med en række jobtyper. Det gøres blandt andet for pædagoger og hjemmehjælpere, hvis arbejdsgiveren er registreret til at være kommunal administration (branchegruppen Kontor) i CVR. I disse tilfælde ændres branchekoden til den relevante branche for arbejdsstedet, som typisk vil være inden for branchegrupperne Daginstitutioner eller Døgninstitutioner og Hjemmehjælp. Det fremgår umiddelbart af tallene, at i populationen i analysen af arbejdsulykker og længerevarende sygefravær er incidensen nedjusteret i branchegruppen Kontor og for Daginstitutioner er den opjusteret i forhold til Arbejdstilsynets årsopgørelse. Det vurderes, at incidensen i den korrigerede population i højere grad afspejler den reelle incidens for disse branchegrupper. Skadetype og køn Blandt de i alt arbejdsulykker i 2005, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er den hyppigste skade som følge af arbejdsulykker forstuvning mv. (41 pct.), knoglebrud (25 pct.) og sårskade (10 pct.) (figur 2-14). For kvinder er andelen af forstuvninger højere (47 pct.) end for mænd (37 pct.), og for knoglebrud og sårskader er det omvendte tilfældet. For forstuvninger mv. er der i ca. 36 pct. af tilfældene tale om forstuvning af ryg. Denne andel er lidt højere blandt kvinder (39 pct.), mens den tilsvarende er lidt lavere blandt mænd (34 pct.). 11 I analysen var rapporteringsgraden 15 pct. af de alvorligste skader efter en arbejdsulykke, der har ført til behandling på skadestue, inden for landbrugsområdet, hvilket er væsentligt under gennemsnittet på 47 pct. for alle branchegrupper. 12 En antagelse i undersøgelsen er, at jobskifte fra det tidspunkt, branchetilordningen sker, til dagen, hvor arbejdsulykken registreres, ikke har betydning for sammenligning af incidenser mellem årene (da det vil være den samme systematiske fejl, som gentager sig år for år). 33

34 Det skal bemærkes, at i 2005 er 19 pct. af tilfældene skadetypen andet eller uoplyst, for kvinder drejer det sig om 23 pct., hvilket betyder, at en forholdsvis stor andel af skaderne ikke er specificeret i nærværende analyse. Andelen af uoplyste stiger til 27 pct. i 2009, hvilket betyder, at det er vanskeligt at afgøre, om der sker ændringer i sammensætningen af skadetyper fra 2005 til 2009, som er reelle og ikke blot skyldes flere uoplyste. Figur 2-14 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, fordelt på skadetype (procent), Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Forstuvning mv. af ryg Sårskade Termisk skade Mænd Kvinder Alle Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Andet og uoplyst Som nævnt ovenfor er forstuvninger mv., knoglebrud og sårskader de hyppigste skader efter arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, hvilket til en vis grad afspejler, at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Fordelingen mellem skadetyper afspejler dog også til en vis grad skadetypernes alvorlighed, og at de i varierende grad resulterer i et længerevarende sygefravær. Endvidere kan forhold på arbejdspladsen og tilskadekomnes jobtype have indflydelse på, i hvilket omfang en skade fører til længerevarende sygefravær, eller om tilskadekomne efter relativt få sygedage kan genoptage sit job. Sidstnævnte forhold skal ikke belyses yderligere her, men i stedet vil vi belyse, i hvilket omfang de enkelte skadetyper fører til et længerevarende sygefravær og dermed til en vis grad alvorligheden af de enkelte skadetyper. Den alvorligste skade med denne anvendte kategorisering af skaderne er den, hvor tilskadekomne har mistet en legemsdel (figur 2-15). Her fører 62 pct. af skaderne til sygefravær over tre uger. For knoglebrud drejer det sig om 53 pct. og for forstuvninger mv. 18 pct. (gennemsnittet for alle typer skader er 19 pct.). Et tilsvarende billede ses, når mænd og kvinder analyseres hver for sig, blot er andelen af skader, der medfører sygefravær over tre uger, generelt lavere for kvinder i forhold til mænd. Den forholdsvis store forskel mellem mænd og kvinder for de tilfælde, hvor tilskadekomne har mistet en legemsdel, er behæftet med nogen usikkerhed, da denne skade ses relativt sjældent for kvinder. For forstuvninger mv. af ryg alene er andelen 18 pct., hvilket betyder, at forstuvninger af ryggen i samme omfang som forstuvninger generelt fører til længerevarende sygefravær. Umiddelbart kunne man forestille sig, at forstuvninger af ryggen i højere grad 13 Forstuvninger mv. af ryg udgør en delmængde af gruppen Forstuvninger mv.. 34

35 førte til længerevarende sygefravær end øvrige forstuvninger. En del af forklaringen på, at det ikke er tilfældet, kan være, som nævnt ovenfor, at også jobtype har betydning for længden af sygefraværet efter en given skade. Eksempelvis vil det ikke være muligt at varetage visse job med en forstuvet fod, og hvis det samtidig er i de job, hvor folk relativt ofte forstuver deres fod ved en arbejdsulykke, vil det uundgåeligt betyde, at skaderne oftere resulterer i længerevarende sygefravær. Dette kan eksempelvis være tilfældet for lastbilchauffører, for hvem fodskader optræder hyppigt (Shibuya m.fl., 2008). Figur 2-15 Andel af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i 2005, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, fordelt på skadetype Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Forstuvning mv. af ryg Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Mænd Kvinder Alle Forgiftning Andet og uoplyst I alt 2.3 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet I de foregående afsnit er belyst forekomst og udvikling i alvorlige arbejdsulykker med udgangspunkt i anmeldte tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, og anmeldte tilfælde til Arbejdstilsynet, som har medført længerevarende sygefravær. I nærværende afsnit suppleres med opgørelser af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, herunder arbejdsulykker, som har medført døden, som følges særligt i relation til Plan Afsnittet er begrænset til alene at belyse den overordnede udvikling. For detaljerede analyser af ansættelsesperiode, skadetyper og branchegrupper henvises til Overvågningsrapport 2009 samt Arbejdstilsynets årsopgørelse af anmeldte arbejdsulykker (Arbejdstilsynet 2011). Datagrundlag for Arbejdstilsynets register Arbejdsgivere har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som medfører arbejdsudygtighed én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse sker i dag elektronisk, men indtil 1. juli 2010 var det tillige muligt at anmelde på en særlig anmeldelsesblanket. De angivne oplysninger ved anmeldelsen danner grundlaget for de følgende analyser. En nærmere beskrivelse af registret findes i appendiks 1. Det vurderes på baggrund af en række undersøgelser, at knap halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdstilsynet (appendiks 1). Undersøgelserne peger også på variation i underrapporteringen mellem aldersgrupper, skadens art og 35

36 brancher. Det vurderes endvidere, at underrapporteringen kan være højere for mindre alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med de mere alvorlige tilfælde. I en nyere undersøgelse er også ændringer i anmeldefrekvensen over tid belyst. Undersøgelsen er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet. Den er baseret på en samkøring af oplysninger om arbejdsulykker, der har ført til behandling på en skadestue, og oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Ikke alle arbejdsulykker, der fører til behandling på skadestue, er anmeldelsespligtige. Der er derfor taget udgangspunkt i alvorlige arbejdsulykker, hvor det skønnes sandsynligt, at skaden vil føre til arbejdsudygtighed. Undersøgelsen viser, at andelen af alvorlige arbejdsulykker behandlet på en skadestue, der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, er stabil i den undersøgte periode fra , og anmeldelsesfrekvensen for de alvorlige arbejdsulykker er ca. 47 pct. Anmeldelsesfrekvensen for alvorlige arbejdsulykker ser således ikke ud til at have ændret sig i den pågældende periode. (Arbejdstilsynet, 2008) Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet Samlet set er der anmeldt i alt arbejdsulykker i den femårige periode fra 2006 til 2010, hvilket svarer til at ca. hver 12. person i beskæftigelse har været udsat for én arbejdsulykke, der har medført arbejdsudygtighed og anmeldelse til Arbejdstilsynet. Hvis alle anmeldelsespligtige arbejdsulykker blev anmeldt, ville der formentlig være blevet anmeldt ca arbejdsulykker på de fem år, svarende til at hver sjette i beskæftigelse, har været udsat for en arbejdsulykke i perioden. Ser man på udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker, ses et stigende antal i en årrække efter 2003, hvorefter antallet falder brat med 14,1 pct. fra 2008 til Et så stort fald i antallet af anmeldelser i løbet af ét år er ikke set siden , hvor karensdagen 14 blev afskaffet (se også figur 2-18). I 2010 ses igen en stigning på godt 4 pct. i antallet af anmeldelser til i alt ca arbejdsulykker. I 2010 udgjorde alvorlige arbejdsulykker, bortset fra ulykker, der har medført døden, ca tilfælde svarende til 12,7 pct. Alvorlige arbejdsulykker omfatter i denne opgørelse tilfælde hvor skadelidte har mistet en legemsdel, pådraget sig knoglebrud eller pådraget sig andre skader på omfattende dele af legemet og denne definition anvendes i Arbejdstilsynet opgørelser af anmeldte arbejdsulykker. 15 Tabel 2-11 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden fordelt på alvorlighed og anmeldelsesår Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Samtlige ulykker Alvorlige ulykkers andel (pct.) 10,9 10,8 11,6 11,5 11,1 11,9 11,3 11,4 11,4 12,7 Kilde: Arbejdstilsynet Som det også fremgår af figur 2-16 forløber udviklingen i de alvorlige tilfælde stort set parallelt med udviklingen i samtlige anmeldte arbejdsulykker, idet andelen af alvorlige 14 Karensdagen blev indført pr og ophørte pr Alvorlige arbejdsulykker er dermed defineret ved skadetypen. I de foregående afsnit er alvorlige arbejdsulykker defineret uafhængigt af skadetypen, som arbejdsulykker, der har medført varigt mén henholdsvis længerevarende sygefravær. Der er dermed tale om tre forskellige definitioner, og den samme arbejdsulykke vil derfor ikke nødvendigvis blive kategoriseret som alvorlig i alle tre opgørelser. 36

37 arbejdsulykker alene varierer med ca. et procentpoint mellem 10,8 pct. i 2002 og 11,9 pct. i 2006 i perioden I 2010 udgør andelen 12,7 pct. (tabel 2-11). I Arbejdstilsynets afgrænsning af alvorlige arbejdsulykker domineres billedet af ulykkestilfælde, der har ført til knoglebrud, idet disse udgør gennemsnitlig 9 pct. af samtlige anmeldte skader, mens mistet legemsdel, udgør ca. ½ pct., og øvrige skader på omfattende dele af legemet 1-2 pct. (Overvågningsrapport 2009). Stigningen i antallet af alvorlige arbejdsulykker fra 2009 til 2010 dækker således over en stigning i knoglebrud på knap 16 pct. fra 2009 til Det skal endvidere bemærkes, at den her anvendte afgrænsning af alvorlige arbejdsulykker har sine begrænsninger. Eksempelvis kan ikke omfattede skadetyper, som forstuvninger eller sårskader, i nogle tilfælde føre til alvorlige konsekvenser for skadelidte. Omvendt behøver et knoglebrud ikke føre til varige mén. En tidligere samkøring af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet har vist, at ca. 70 pct. af de arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af erstatning i Arbejdsskadestyrelsen, ikke var kategoriseret som alvorlige ifølge Arbejdstilsynets statistik. Det drejede sig især om ulykker, hvor skadelidte havde forstuvet en legemsdel (oftest ryggen) (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). I figur 2-16 er de anmeldte tilfælde af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet korrigeret for ændringer i beskæftigelsen. Incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker i perioden er, som antallet, også lavest i 2003 og Især i 2004 og 2005 stiger incidensen for at toppe i 2006, dog ses der ikke de store ændringer i forekomsten af registrerede tilfælde fra 2005 til I 2010 er incidensen faldet med ca. 5 pct. i forhold til i Figur 2-16 Samtlige anmeldte arbejdsulykker og anmeldte alvorlige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede Samtlige ulykker (venstre akse) Alvorlige ulykker (højre akse) Også når der korrigeres for beskæftigelsen ses der altså et usædvanligt stort fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker fra 2008 til 2009 (12,4 pct.). Hvilke faktorer der kan have indvirkning på dette fald, den efterfølgende stigning i 2010 på 9 pct., samt en perspektivering i forhold til udviklingen de seneste 30 år, belyses i et følgende afsnit. Samlet set er der tale om et fald fra 2005 til

38 Køn Kvinders andel af de anmeldte tilfælde øges fra 36 pct. i 2001 til 38 pct. i Herefter er den konstant i en årrække for igen at stige til 42 pct. i I hele perioden er også incidensen lavere for kvinder end for mænd, men de seneste par år er forskellen blevet mindre (figur 2-17). I 2010 rammes mænd 1,3 gange så hyppigt som kvinder af en arbejdsulykke, som anmeldes til Arbejdstilsynet. I 2005 var det 1,4 gange så hyppigt Således stiger incidensen for både mænd og kvinder fra 2003 til 2006, men den relative stigning er størst blandt kvinder (20 pct. for kvinder og 13 pct. for mænd) (Arbejdstilsynet, 2008). Fra 2005 til 2008 er incidensen både for mænd og kvinder næsten konstant, hvorefter den falder i Det relative fald i incidens fra 2008 til 2009 er næsten dobbelt så stort blandt mænd (16 pct.) som blandt kvinder (6 pct.). Det relative større fald fra 2008 til 2009 blandt mænd, skal ses i lyset af, at det især er i de private og mandsdominerede sektorer, at der ses et fald i beskæftigelsen i løbet af Fra 2009 til 2010 stiger incidensen igen stort set lige meget for begge køn (10 pct. blandt mænd og 9 pct. blandt kvinder). Samlet set tegner mændene faldet i den totale incidens for anmeldte arbejdsulykker fra 2005 til Figur 2-17 Samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet separat for mænd og kvinder pr beskæftigede Mænd Kvinder Årsagen til den forskel, der ses i incidens mellem mænd og kvinder, er ikke nødvendigvis, at kvinder er mere forsigtige end mænd. Forskellen kan være en følge af de forskellige typer job, mænd og kvinder varetager, og af de risici, der er forbundet med disse job. En vurdering heraf kræver en undersøgelse af arbejdsulykker for kvinder og mænd, der udfører samme arbejdsopgaver under samme betingelser. Arbejdsulykker, der har medført døden Som et led i overvågningen af målene i Plan 2010 følges udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker, der har medført døden, hvorfor tilfælde registreret af Arbejdstilsynet behandles særskilt i dette afsnit. I ovenstående tabel 2-11 er arbejdsulykker, der har medført døden, opgjort efter det år, arbejdsulykken er registreret hos Arbejdstilsynet, mens det i nedenstående tabel

39 opgøres efter det år, ulykken er sket. Som det fremgår, hvis man sammenligner de to tabeller, er der en mindre variation i tallene, som skyldes administrative forhold. I begyndelsen af handlingsplanens periode ( ) lå antallet af tilfælde mellem 56 og 65, mens det siden er reduceret til 47 tilfælde i 2008 og 41 tilfælde i 2010 (tabel 2-12). Antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, er i 2007 med 65 tilfælde det højeste siden 1999 og 2000, hvor antallet lå på nogenlunde samme niveau med henholdsvis 69 og 68 tilfælde. Det relative høje antal i 2007 er dog fortsat lavere end i anden halvdel af 1990 erne, hvor der gennemsnitligt skete ca. 80 tilfælde om året, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Tabel 2-12 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, til Arbejdstilsynet opgjort efter ulykkesår Antal Kilde: Arbejdstilsynet Ser man på udviklingen de seneste 30 år, korrigeret for udviklingen i beskæftigelsen, er der et fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden. Faldet sker især i perioden efter 1995 (figur 2-18). Der er tilsyneladende en vis parallelitet mellem forekomsten af samtlige anmeldte arbejdsulykker og arbejdsulykker, der har medført døden, hvilket ikke nødvendigvis hænger sammen med konstant forhold mellem risikoen for at der sker anmeldelsespligtige arbejdsulykke og arbejdsulykker, der medfører døden. Det vurderes, at der er en høj dækningsgrad for arbejdsulykker med dødelig udgang i Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker. Arbejdstilsynets tilsynscentre sikrer, at dødsulykker anmeldes indenfor 1-2 dage efter ulykken skete eller dens konstatering som dødsulykke. Tilsynscentret anmelder selv tilfælde, hvis det ikke i forbindelse med undersøgelse af ulykken kan sikres, at virksomheden anmelder umiddelbart efter (1-2 dage). Arbejdstilsynets tilsynscentre foretager endvidere løbende registreringer af arbejdsulykker med dødelig udgang, der ikke allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet, og som de bliver bekendt med via henvendelser fra politiet, arbejdsgiver eller andre samt i nogle tilfælde via nyhedsmedier. Til og med ulykkesåret 2008 har Arbejdstilsynet endvidere sammenholdt egne opgørelser med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagerne med henblik på eventuel udbetaling af erstatning til efterladte. Der kan derfor være enkelte tilfælde, som ikke, ad den vej, er medtaget i Arbejdstilsynets statistik i Arbejdstilsynet har gennemført en analyse af 223 arbejdsulykker, der skete i perioden og medførte døden (Arbejdstilsynet, 2010). I denne rapport findes analyser, der beskriver ulykkestypen og forekomsten afhængigt af køn, alder og branchegruppe. Anmeldte arbejdsulykker gennem 30 år Set over de seneste 30 år har incidensen for anmeldte arbejdsulykker varieret af grunde, som ikke alene afspejler en ændret forekomst, men også ændringer i motivation til at anmelde ulykkestilfælde og i administrative forhold (figur 2-18). Det øgede antal anmeldelser i midten af 1980 erne falder tidsmæssigt sammen med indførelsen af karensdag for første sygedag 16. Da sygefravær som følge af en arbejdsulykke 16 Karensdagen blev indført pr og ophørte pr

40 var undtaget fra karensdagsreglen, øgede det i en periode motivationen til at anmelde arbejdsulykker. Da karensdagen blev afskaffet, faldt antallet af anmeldelser brat det næste år. Stigningen i midten af 1990 erne falder tidsmæssigt sammen med indførelsen af en kombineret anmeldelsesblanket mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaberne. Tidligere skulle anmelderen anvende to forskellige blanketter, og indførelsen af den fælles blanket kan have medført, at arbejdsulykker, der tidligere kun blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskabet, nu også blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Figur 2-18 Samtlige arbejdsulykker pr beskæftigede og arbejdsulykker, der har medført døden, pr beskæftigede, anmeldt til Arbejdstilsynet opgjort efter ulykkesår Samtlige arbejdsulykker pr beskæftigede (venstre akse) Arbejdsulykker, der har ført til død, pr beskæftigede (højre akse) Stigningen i 2004 sker samtidig med en ændring af arbejdsskadesikringsloven, herunder en lempelse af ulykkesbegrebet med det formål at øge muligheden for at få anerkendt en arbejdsulykke og udbetalt eventuel erstatning. Lempelsen betød blandt andet, at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven. Endvidere falder stigningen i 2004 og frem tidsmæssigt sammen med indførelsen af det elektroniske anmeldelses- og registreringssystem for arbejdsskader (EASY) i 2003 og de administrative ændringer, der blev indført i den forbindelse. I en undersøgelse, Arbejdstilsynet gennemførte i 2007 (Arbejdstilsynet, 2008), vurderes det dog, at de nævnte administrative forhold kun har en begrænset indflydelse på stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til Undersøgelsen viste samtidig, at underrapporteringen i perioden for alvorlige arbejdsulykker, der havde medført skadestuebesøg, var konstant. Der kunne således ikke vises en øget tendens til at anmelde alvorlige arbejdsulykker, og på den baggrund blev konklusionen, at stigningen fra 2003 til 2006 måtte være udtryk for en reel stigning i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker 17. Faldet i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker fra 2008 til 2009, hvor man skal tilbage til karensdagens afskaffelse for at finde et tilsvarende fald, sker samtidig med et histo- 17 Som opfølgning på den nævnte undersøgelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø søgt og fået bevilget midler af Arbejdsmiljøforskningsfonden til et forskningsprojekt, der har til formål at udrede årsagerne til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i perioden

41 risk stort fald i beskæftigelsen i løbet af Fra 4. kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 falder beskæftigelsen ca. 4 pct., svarende til ca beskæftigede. Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010), men det kan altså ikke alene forklare det store fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker 18. Observationer fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) af skadestuehenvendelser efter arbejdsulykker viser også et stort fald i antallet af henvendelser på 16 pct. fra 2008 til Det peger på, at faldet i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker ikke kan forklares med en ændret tendens til at rapportere anmeldelsespligtige arbejdsulykker (Overvågningsrapport 2009). Branchevise opgørelser viser, at de enkelte branchegrupper i varierende omfang bidrager til faldet fra 2008 til Især branchegrupper, der tilhører den industrielle sektor, tegner faldet, og dertil kommer bygge- og anlægssektoren og branchegruppen Transport af gods. Specielt skal inden for den industrielle sektor fremhæves branchegruppen Metal og maskiner, hvor antallet af anmeldte arbejdsulykker falder med 41 pct. fra 2008 til 2009, svarende til, at der er anmeldt ca færre arbejdsulykker i denne branchegruppe i 2009 sammenlignet med i I enkelte branchegrupper er antallet af anmeldte arbejdsulykker omvendt øget fra 2008 til 2009, og her skal fremhæves branchegruppen Hospitaler, hvor antallet stiger med 9 pct. Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker inden for de nævnte sektorer, skal ses i lyset af, at det store fald i den samlede beskæftigelse i løbet af 2009 dækker over et fald i beskæftigelsen inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). Dog kan heller ikke faldet i beskæftigelsen i de nævnte sektorer alene forklare faldet i anmeldte arbejdsulykker, og også andre faktorer, fx lavere aktivitetsniveau, må formodes at bidrage til det relative store fald fra 2008 til Afslutningsvis skal også stigningen i 2010 kommenteres. Stigningen falder sammen med sammenlagt tre måneder med hårdt vintervejr inden for kalenderåret 2010 (i januar og februar samt senere på året også i december), hvilket ikke er typisk. Det blev derfor som en del af Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 af anmeldte arbejdsulykker undersøgt om der i 2010 blev anmeldt relativt flere tilfælde af faldulykker sammenlignet med tidligere år (Arbejdstilsynet 2011). Analysen viste, at andelen af faldulykker i 2010 var øget til 31 pct. mod gennemsnitlig 25 pct. i perioden Det registreres ikke hvorvidt faldulykken skyldes sne og is, men analysen viste, at antallet af faldulykker, der var sket ved transport på veje som led i arbejdet, var øget, og tilsvarende var faldulykker i jobgrupper (fx postarbejde), som er karakteriseret ved transport på offentlige veje som en del af jobbet, øget. Det blev på den baggrund vurderet, at den øgede andel af faldulykker kunne relateres til vintervejret, og tilsvarende en del af stigningen i anmeldte arbejdsulykker i I beregning af incidens for et kalenderår, anvendes beskæftigelsen ultimo det foregående år, og som følge af denne praksis er der i udgangspunktet ikke taget højde for faldet i beskæftigelsen i den beregnede incidens for 2009 (som dermed bliver lavere, end hvis der blev taget højde for det relative store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009.) Imidlertid opvejes den manglende hensyntagen delvist af et databrud i de anvendte beskæftigelsestal for 2009 fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), som betyder, at beskæftigelsesniveauet i 2009 og frem ligger lavere sammenlignet med tidligere år (som uddybet i afsnit 2.1.1). Databruddet i 2009 i beskæftigelsestallene betyder generelt, at niveauet for beskæftigelsen fra 2009 og frem er lavere sammenlignet med perioden frem til Det betyder, at incidensen for anmeldte arbejdsulykker vil ligge relativt lidt højere efter 2009 sammenlignet med tidligere. Det er tidligere i afsnit vurderet, at niveauet er øget med ca. 2,4 pct. 41

42 2.4 Selvrapporteret udsættelse Datagrundlag Se rapport Selvrapporteret forekomst af anmeldelsespligtige arbejdsulykker Tabel 2-13 Selvrapporteret udsættelse for arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, der medførte fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen, 2005 og 2010 fordelt på aldersgrupper. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Alder 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* årige 5 4 0, Har været udsat for arbejdsulykke inden for de seneste årige ,05 måneder årige 4 3 0,0009 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. Tabel 2-14 Selvrapporteret udsættelse for arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, der medførte fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen, 2005 og 2010 fordelt på anciennitet. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Anciennitet 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* Har været udsat for arbejdsulykke inden for de seneste 12 Nyansatte 6 3 0,08 måneder Andre 5 4 0,0007 0,38 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Betegnelsen nyansatte betyder her ansatte med mindre end 1 års anciennitet på den aktuelle arbejdsplads. * Chi2 test. Tabel 2-15 Selvrapporteret udsættelse for arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, der medførte fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen, 2005 og 2010 fordelt på køn. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Køn 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* Mænd 6 5 0,09 Har været udsat for arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder Kvinder 4 3 0,001 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 42

43 Tabel 2-16 Selvrapporteret udsættelse for arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, der medførte fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen, 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Har været udsat for arbejdsulykke 01 Anlægsarbejde inden for de seneste Opførelse og nedrivning af byggeri ,82 måneder 03 Færdiggørelse af byggeri ,57 04 Butikker 4 5 0,65 05 Engros 3 3 0,96 06 Elektronik 3 2 0,58 07 Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr ,47 09 Kemi og medicin 3 3 0,78 10 Metal og maskiner 4 5 0,56 11 Plast, glas og beton 5 7 0,61 12 Tekstil og papir 6 5 0,88 13 Transportmidler 9 7 0,65 14 Træ og møbelindustri 2 5 0,47 15 Film, presse og bøger IT og telekommunikation 2 1 0,25 17 Kontor 2 1 0,07 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier ,53 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 9 9 0,93 21 Politi, beredskab og fængsler 4 7 0,32 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald ,31 24 Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport 3 1 0,56 27 Rengøring Restauranter og barer 8 8 0,92 29 Transport af gods 8 9 0,92 30 Transport af passagerer 8 3 0,22 31 Daginstitutioner 4 4 0,92 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 9 6 0,14 33 Hospitaler 4 1 0,01 34 Læger, tandlæger og lignende Undervisning 2 2 0,77 36 Universiteter og forskning 4 1 0,31 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 43

44 2.5 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Datagrundlag Se rapport Arbejdsstedernes forebyggende handlinger Tabel 2-17 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter relateret til arbejdsulykker, 2006 og Procent Spørgsmål Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan I undgår ulykker på arbejdspladsen Gruppeforskel Arbejdspladsstørrelse Udvikling 2011 Pct. N Pct. N p* p* 1-9 ansatte , ansatte ansatte ,002 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,002 I alt vægtet** ,008 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 44

45 Forebyggelse af arbejdsulykker ved arbejde med maskiner Tabel 2-18 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge ulykker med maskiner inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Har ingen medarbejdere, der arbejder med 1-9 ansatte ,27 maskiner ansatte , ansatte ,16 Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Grundig instruktion givet Brugsanvisninger anvendes Rådgivning om sikker anvendelse af maskiner Etablering af skridsikre gangveje eller rækværk Sikkerhedspåklædning og personlig værnemidler kræves brugt Tidspres undgået Der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor der er lovbefalet Regelmæssig vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,44 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,44 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0004 0,92 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,57 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,71 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,50 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,009 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,77 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,91 0,50 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0005 I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 45

46 Forebyggelse af arbejdsulykker ved arbejde med håndværktøj Tabel 2-19 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge ulykker med håndværktøj inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Har ingen medarbejdere, der arbejder med 1-9 ansatte ,85 håndværktøj ansatte , ansatte ,99 Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Sørget for at have det ryddeligt Grundig instruktion givet Brugsanvisninger anvendes Sørget for sikker anvendelse af håndværktøj Sikkerhedspåklædning og personlig værnemidler kræves brugt Tidspres undgået Der er sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet Regelmæssig vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr på håndværktøj I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,05 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,007 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0007 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,71 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,01 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0007 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,96 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,77 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,15 0,008 0,003 I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 46

47 Forebyggelse af snuble- og glideulykker på arbejdspladsen Tabel 2-20 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge snuble- eller glideulykker inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte nærmere angivelse ansatte ansatte ,27 Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Sørget for at have det ryddeligt Regelmæssig vedligeholdelse af gulv-, gangarealer og andre arbejdsområder Givet grundig instruktion i sikker færden Etablering af skridsikre underlag Skridsikkert fodtøj kræves brugt Tidspres undgået Afmærket forskellige typer færdsel I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,004 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,46 0,03 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,03 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,82 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0001 0,0002 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,34 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,47 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,13 I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 47

48 Forebyggelse af nedstyrtningsulykker under arbejdet Tabel 2-21 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge nedstyrtningsulykker inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Ingen fare for nedstyrtningsulykker på 1-9 ansatte arbejdsstedet ansatte ansatte Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Sørget for at have det ryddeligt Regelmæssig vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr Givet grundig instruktion Sikkerhedsudstyr kræves brugt Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand Sørget for korrekt brug at stiger og stilladser Tidspres undgået I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,87 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,03 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,004 0,56 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,11 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,03 0,02 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,11 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,42 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,001 I alt vægtet** ,28 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,28 48

49 Forebyggelse af arbejdsulykker ved nedfald, udskridning eller sammenstyrtning Tabel 2-22 Arbejdsstedernes handlinger inden for de seneste tre år for at forebygge ulykker ved nedfald, udskridning eller sammenstyrtning af materiel eller konstruktioner, Procent 2011 Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal arbejdss teder 2011 p* Ingen fare for nedfald, udskridning eller 1-9 ansatte sammenstyrtning på arbejdsstederne ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte nærmere angivelse ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område, fordi der 1-9 ansatte savnes information om det ansatte , ansatte I alt vægtet** Sørget for at have det ryddeligt 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Regelmæssig vedligeholdelse af 1-9 ansatte sikkerhedsudstyr ansatte ansatte I alt vægtet** Givet grundig instruktion 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Sikkerhedsudstyr kræves brugt 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig 1-9 ansatte stand ansatte ansatte I alt vægtet** Sørget for korrekt brug at stiger og stilladser 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Indført jævnlig gennemgang af konstruktioner 1-9 ansatte m.m ansatte , ansatte I alt vægtet** Tidspres undgået 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i

50 Forebyggelse af arbejdsulykker under intern transport Tabel 2-23 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge ulykker med intern færdsel og anvendelse af mobile maskiner og andre transportmidler inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Har ingen medarbejdere, der anvender mobile 1-9 ansatte maskiner og andre transportmidler ansatte , ansatte Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Givet grundig instruktion Adskilt gående og kørende transport Afmærket færdselsvejene Sat hastighedsgrænser for kørende trafik I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,003 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,01 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0005 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,18 0,004 I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,72 I alt vægtet** ,59 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 50

51 Forebyggelse af arbejdsulykker i trafikken Tabel 2-24 Arbejdsstedernes handlinger for at forebygge ulykker i trafikken inden for de seneste tre år, 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N Pct. N Udvikling p* 2011 p* Har ingen medarbejdere, der færdes i trafikken 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ,05 - Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte ,52 nærmere angivelse ansatte ,04 0, ansatte ,06 Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Køretøjer vedligeholdt Hviletidsbestemmelser overholdt Lavet en politik for medarbejdernes færden i trafikken Lavet en alkoholpolitik I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,63 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,001 0,76 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0003 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,001 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,12 0,41 I alt vægtet** ,44 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. Samlet handlingsindeks relateret til forebyggelse af arbejdsulykker Forskelligheden mellem branchegrupperne i relation til forebyggende handlinger rettet mod arbejdsulykker fremgår af det beregnede handlingsindeks. Her er ikke taget højde for arbejdsstedets størrelse, da en sådan detaljering vil betyde uforholdsmæssigt mange tabeller. En sådan detaljering vil ikke i alle tilfælde være væsentlig, fordi nogle branchegrupper overvejende består af større virksomheder, der jo i denne sammenhæng betyder arbejdssteder med 20 eller flere ansatte, fx Hospitaler, mens andre branchegrupper overvejende består af forholdsvis små arbejdssteder, fx Frisører og anden personlig pleje, der altovervejende består af enheder med færre end 10 ansatte. På alle arbejdssteder er en vis risiko for arbejdsulykker, fx for fald- eller snubleulykker, mens risikoen for ulykker som følge af sammenstyrtning, i trafikken eller ved brug af maskiner, håndværktøj varierer fra arbejdssted til arbejdssted og fra branche til branche. Da branchetilhørsforholdet udgør en nøgleposition i forhold til forebyggelse er beregnet et gennemsnitligt indeks for forebyggende aktiviteter i arbejdsstederne i 2011 for hver af Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Den viste indeksværdi er baseret på de 51

52 spørgsmål og underspørgsmål om arbejdsulykker, for hvilke der kunne findes en fælles dimension 19. Tabel 2-25 Samlet indeks for arbejdsstedernes forebyggende handlinger vedrørende arbejdsulykker fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe N Gennemsnitlig indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 09 Kemi og medicin 86 0,398 0,348 0, Energi og råstoffer 111 0,387 0,345 0, Plast, glas og beton 92 0,386 0,343 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 77 0,355 0,307 0, Transportmidler 71 0,351 0,303 0, Anlægsarbejde 78 0,349 0,302 0, Uoplyst og andet 78 0,349 0,302 0, Slagterier 66 0,347 0,299 0, Rengøring 69 0,340 0,284 0, Vand, kloak og affald 128 0,338 0,301 0, Træ og møbler 67 0,325 0,269 0, Færdiggørelse af byggeri 80 0,314 0,275 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 0,313 0,275 0, Nærings- og nydelsesmidler 69 0,303 0,251 0, Restauranter og barer 52 0,301 0,236 0, Metal og maskiner 84 0,293 0,247 0, Transport af gods 83 0,290 0,248 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 86 0,285 0,247 0, Transport af passagerer 64 0,283 0,223 0, Tekstil og papir 88 0,261 0,222 0, Hospitaler 93 0,252 0,213 0, Hotel og camping 79 0,251 0,210 0, Undervisning 127 0,244 0,211 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 118 0,242 0,205 0, Butikker 77 0,241 0,195 0, Døgninstitutioner og hjemmepleje 123 0,240 0,207 0, Engros 97 0,239 0,196 0, Elektronik 96 0,234 0,200 0, Universiteter og forskning 108 0,225 0,187 0, Politi, beredskab og fængsler 119 0,221 0,187 0, Kultur og sport 111 0,207 0,175 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 116 0,188 0,158 0, Kontor 104 0,169 0,133 0, Daginstitutioner 122 0,167 0,140 0, Frisører og anden personlig pleje 45 0,147 0,104 0, Film, presse og bøger 91 0,144 0,110 0, IT og telekommunikation 89 0,141 0,108 0,175 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Anmærkning: højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellene mellem branchegrupperne 19 For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres ved faktoranalyse, blev beregnet et indeks, der kan indtage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker i trafikken inden for de seneste tre år? og Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles dimension, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere dataindsamlingen på er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål, som ville have forlænget spørgeskemaet med risiko for reduceret deltagelsesprocent. Alle spørgsmål indgår med samme vægt. 52

53 Tabel 2-25 viser det forebyggende aktivitetsniveau for arbejdsulykker for de 36 branchegrupper sorteret efter indeksværdi. Det højeste aktivitetsniveau i 2011 findes i branchegruppen Kemi og medicin. Herefter følger branchegrupperne Energi og råstoffer, Plast, glas og beton, Opførelse og nedrivning af byggeri og Transportmidler. Det laveste forebyggende niveau for arbejdsulykker findes i branchegruppen IT og telekommunikation, hvorefter følger Film, presse og bøger, Frisører og anden personlig pleje, Daginstitutioner og Kontor. 2.6 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Et yderligt mål i Plan 2010 var en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, har mulighed for at blive arbejdsmiljøcertificeret. For at blive certificeret kræves blandt andet, at virksomheden ikke har væsentlige arbejdsmiljøproblemer (der vil kunne medføre påbud), og at virksomheden dokumenterer, at den er i stand til at udforme og vedligeholde et system til styring af sit arbejdsmiljø og til selv at løse sine arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat bliver ikke screenet af Arbejdstilsynet. Kontrollen af, om virksomheden opfylder betingelserne for at få og bevare arbejdsmiljøcertifikatet, herunder om der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, foretages af hertil akkrediterede certificeringsorganer. Ved anmeldelse af alvorlige ulykker eller klager til Arbejdstilsynet kan Arbejdstilsynet gennemføre detailtilsyn på certificerede virksomheder. Arbejdstilsynet får viden om, at en virksomhed er arbejdsmiljøcertificeret, ved at virksomheden lader sig registrere hos Arbejdstilsynet med et særligt anerkendende symbol, en såkaldt kronesmiley, på Arbejdstilsynets hjemmeside ( Certificerede virksomheder, som ikke har ladet sig registrere, indgår derfor ikke i nedenstående opgørelse. Arbejdsmiljøcertifikatet vedrører enten en hel virksomhed (dvs. den juridiske enhed med alle eventuelle tilhørende produktionsenheder) eller alene én eller flere af virksomhedens produktionsenheder. En produktionsenhed er et arbejdssted på en adresse, hvorfra virksomheden driver virksomhed, og en juridisk enhed kan have flere underliggende produktionsenheder på samme eller forskellige adresser. Ved udgangen af 2010 var antallet af certificerede virksomheder (produktionsenheder) med kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside med et samlet antal ansatte på disse enheder på ca Dermed er antallet af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 2,7 gange så højt i 2010 sammenlignet med i 2005, hvilket har resulteret i, at antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, er tilsvarende 2,7 gange så højt. 53

54 Tabel 2-26 Antal certificerede virksomheder med grøn smiley / kronesmiley 20 og antal ansatte i certificerede virksomheder Status per: Udvikling Antal ansatte i certificerede virksomheder med aktiveret grøn-/kronesmiley pct. Antallet af certificerede virksomheder med aktiveret grøn-/kronesmiley (produktionsenheder) pct. Kilde: Arbejdstilsynet. Der er tale om en jævn stigning i antallet af certificerede virksomheder i perioden, som er øget med gennemsnitligt 380 virksomheder om året fra 2005 til Referencer Arbejdsmiljørådet. Oplæg til ny national handlingsplan og prioritering for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark og frem til udgangen af oktober Arbejdsskadestyrelsen. Méntabel. Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afgørelse om godtgørelse for varigt mén, truffet den 1. januar 2004 og senere i arbejdsskadesager. Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Fælles arbejdsskadestatistik København, juni Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: De tilskadekomnes sygefravær. København Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: Arbejdsskadereform en midtvejsevaluering. København Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: Psykiske sygdomme. København, juni Arbejdsskadestyrelsen. Forskelle på mænds og kvinders anmeldelser, anerkendelsesprocenter og erstatninger. København, november Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År Bilagsrapport. København Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker Baggrundsrapport. København, januar Før 1. april 2007 blev certificerede virksomheder registreret med en grøn smiley, der, dog ikke, er det samme som den nuværende grønne smiley. Den nuværende grønne smiley viser, at en virksomhed efter screening eller opfølgningstilsyn ikke har et aktuelt udestående med Arbejdstilsynet. 21 Der ses en midlertidig nedgang i antallet af certificerede virksomheder i Forklaringen herpå er, at en større dansk koncern med ca. 300 underliggende produktionsenheder i forbindelse med ejerskifte midlertidigt fik slukket deres smiley umiddelbart før opgørelsestidspunktet ultimo

55 Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse København, juni Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse København, juni Arbejdstilsynet. Arbejdsrelaterede dødsulykker. Analyse af anmeldte arbejdsrelaterede dødsulykker i perioden IBSN nr København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynet årsopgørelse udgave. København, november Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, juni Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynet årsopgørelse udgave. København, oktober Bach et al: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resume og resultater. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, juli Burr H, Bach E, Gram H, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte. ISBN: København: Arbejdsmiljøinstituttet Carstensen O. Landbrugsulykker i Danmark Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. ISBN Danmarks Statistik. Arbejdsmarked. 2010:3. Statistiske Efterretninger. Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Foreløbig opgørelse. ISSN, X. København, 19. marts Danmarks Statistik. Arbejdsmarked. 2010:10. Statistiske Efterretninger. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar ISSN, X. København, 9. juli Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Upublicerede kørsler af samkørte data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og det kommunale dagpengeregister

56 Grundtvig G, Roepstorff C. Overvågning af danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde Arbejdspapir. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Laursen B. Personlig meddelelse. Februar Laursen B. Personlig meddelelse. Marts Mikkelsen K. L. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i tal. ISBN Arbejdsmiljøinstituttet, København, november Shibuya H, Cleal B, Mikkelsen K. L. Work Injuries Among Drivers in the Goods- Transport Branche in Denmark. American Journal of Industrial Medicines 51: Shibuya H, Villadsen E, Roepstorff C. Arbejdsulykker og længerevarende sygefravær. Opfølgning af 2010 handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. København,

57 3 Psykosociale risikofaktorer 3.1 Sygefravær relateret til psykosociale risikofaktorer Nedenfor beskrives udviklingen i andelen (beregnet som ætiologiske fraktioner) af sygefraværsperioder af mere end tre uger længde (såkaldt langvarigt sygefravær registreret i Arbejdsmarkedsstyrelsens register DREAM) henholdsvis selvrapporteret sygefravær i forhold til selvrapporteret udsættelse for psykosociale belastninger registreret i lønmodtagerundersøgelser af arbejdsmiljøet. En ætiologisk fraktion er en beregnet størrelse, der her udtrykker den potentielle maksimale procent af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for den påvirkning, som er statistisk associeret med sygefravær. Den ætiologiske fraktion er således udtryk for forebyggelsespotentialet, og udtrykker hvor stor en del af sygefraværet, der ville forsvinde, hvis alle havde samme sygefravær som de mindst påvirkede. Det skal bemærkes, at de enkelte påvirkninger ikke er uafhængige, og at man kan være udsat for flere påvirkninger samtidig. Det betyder, at hvis den ætiologiske fraktion for en påvirkning reduceres, kan der også ske reduktion af den ætiologiske fraktion for andre relaterede påvirkninger. Ætiologiske fraktioner kan med andre ord heller ikke lægges sammen, hvorfor det samlede forebyggelsespotentiale er lavere end summen af de ætiologiske fraktioner. Det skal også bemærkes, at der i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register ikke findes oplysning om, hvilken sygdom fraværet skyldes. Tilsvarende er der heller ikke via spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at få udpeget, at den eller den risikofaktor er den, som har medført så eller så mange sygedage. En ætiologisk fraktion er som nævnt en beregnet størrelse, der bygger på en antagelse om, at det selvrapporterede eller registrerede sygefravær må skyldes en eller flere af de faktorer, som hver svarperson andetsteds oplyser at han eller hun er udsat for i arbejdsmiljøet. Men der er ingen sikkerhed for, at det reelt forholder sig sådan. Det oplyste eller registrerede sygefravær kan i princippet lige så godt være forårsaget af andre påvirkninger, som er sket uden for arbejdsmiljøet eller fx kronisk sygdom. Det er derfor ikke helt rigtigt at benytte begrebet ætiologi i denne sammenhæng, da dette begreb reelt henviser til en årsagssammenhæng. Vi benytter imidlertid begrebet her, fordi vi hermed kan undgå en forholdsvis lang og kompliceret betegnelse. Som nævnt i indledningen til dette kapitel er målet i Plan-2010 en reduktion på 10 pct. i sygefraværet som følge af udsættelse for udvalgte psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Det vil sige, at er fx en ætiologisk fraktion beregnet til 12 pct. ved planperiodens begyndelse skal den falde med 1,2 procentpoint til 10,8 pct. ved planperioden udløb i Hvad angår sygefravær over tre uger, anvendes som før nævnt Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register over bl.a. langvarigt sygefravær til i 24 måneder at følge de lønmodtagere, der i 2005 besvarede et spørgeskema om bl.a. deres arbejdsmiljø. Analysen tager højde for effekten af køn, alder, social klasse, rygning, risikofaktorer for muskel-skeletsygdom (arbejde med vredet eller bøjet ryg, løftearbejde, skub og træk, arbejde med arme over skulderhøjde, arbejde i hugsiddende stilling), psykosociale risiko- 57

58 faktorer (arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, følelsesmæssige krav i arbejdet, anerkendelse i arbejdet, information om virksomheden, udviklingsmuligheder i arbejdet social støtte, mobning, trusler og fuldbyrdet vold). Flere af de nævnte psykosociale risikofaktorer opnår i 2005 ikke statistisk signifikans i forhold til sygefravær, når de behandles i den statistiske model sammen med de øvrige nævnte risikofaktorer. Det gælder arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, udviklingsmuligheder i arbejdet, anerkendelse i arbejdet og information om virksomheden. Det skal her bemærkes, at det er i denne model, og med de foreliggende data, at det forholder sig sådan. Resultatet kan ikke generaliseres til, at de nævnte faktorer ikke er af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Antagelse af samme psykosociale belastningsprofil i 2010 som i 2005 Opfølgningen skal i princippet ske ved at gentage beregningen af den ætiologiske fraktion baseret på lønmodtageres besvarelse af spørgeskemaer om deres arbejdsmiljø i 2010 og en opfølgning på 24 måneder i DREAM-registeret. I stedet har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en beregning, hvor det antages, at der er den samme indbyrdes relation mellem belastningsprofil og sygefravær i 2010 som i Dermed undgås, at man må afvente en klargøring af og beregninger på data frem til udgangen af 2012, for at der kan gå den 24 måneder lange opfølgningsperiode for sygefravær siden indsamlingen af data vedrørende belastningen foretaget i Der er altså ikke indhentet data fra DREAM for det faktiske fravær i 2011 og I stedet projiceres associationen mellem det langvarige sygefravær i 2006 og 2007 og den selvrapporterede 2005-belastningsprofil på den faktiske 2010-belastningsprofil, således at der beregnes et langvarigt sygefravær for perioden 2011 og Derved er ikke taget højde for en eventuel ændring af tilbøjeligheden til at melde sig syg i en periode på mere end tre uger og ej heller i den enkeltes opfattelse af og acceptgrænser for belastninger i arbejdsmiljøet i løbet af planperioden. En detaljeret metodebeskrivelse fremgår af appendiks 3. Længerevarende sygefravær registreret i DREAM Beregninger baseret på denne model viser, at den ætiologiske fraktion for langvarigt sygefravær (tre uger eller derover) associeret med selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer ikke har ændret sig af betydning fra 2005 til 2010, usikkerheden (konfidensintervallerne) taget i betragtning. I 2005 var ca. 15 pct. (5,6-24,2 pct.) af det langvarige sygefravær statistisk associeret med selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer, mens den tilsvarende andel i 2010 er beregnet til ca. 19 pct. (8,8-28,7 pct.) (tabel 3-1). Tabel 3-1 Beregnede ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær (tre uger eller derover) associeret med psykosociale risikofaktorer, korrigeret for indvirkning af muskel-skeletsygdom samt for alder, køn, socialklasse og rygning, 2005 og Påvirkning/belastning 2005 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) 2010 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) Psykosociale risikofaktorer 15,1 (5,6-24,2) 19,0 (8,8-28,7) Selvrapporteret sygefravær Tilsvarende beregninger i en model indeholdende de samme variabler viser, at den ætiologiske fraktion for selvrapporteret sygefravær associeret med selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer heller ikke har ændret sig af betydning fra 58

59 2005 til 2010 (overlappende konfidensgrænser). I 2005 var ca. 4 pct. (-6,7-13,7 pct.) af det langvarige sygefravær statistisk associeret med den selvrapporterede udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom, mens den tilsvarende andel i 2010 er beregnet til ca. 17 pct. (6,3-27,1 pct.) (tabel 3-2). Tabel 3-2 Beregnede ætiologiske fraktioner for selvrapporteret sygefravær associeret med risikofaktorer for psykosociale risikofaktorer, korrigeret for indvirkningen af muskel-skeletsygdom samt for alder, køn, socialklasse og rygning, 2005 og Påvirkning/belastning 2005 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) 2010 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) Psykosociale risikofaktorer 3,5 (-6,7-13,7) 17,1 (6,3-27,1) Dette resultat skal ses i lyset af, at det selvrapporterede sygefravær er faldet fra 2005 til 2010, men også at markant flere rapporterer at være udsat for mobning, trusler og vold samt følelsesmæssige krav, risikofaktorer som indgår i beregningsmodellen. 59

60 3.2 Selvrapporteret udsættelse Datagrundlag Se rapporten Ansattes selvrapporterede udsættelse Tabel 3-3 Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer i 2005 og 2010 fordelt på aldersgrupper. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Alder 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* årige årige 6 7 0,01 Jeg når aldrig eller ofte ikke alle mine arbejdsopgaver årige årige årige Det er ofte eller altid nødvendigt at arbejde meget hurtigt årige , årige ,98 - Jeg har ofte eller altid stor indflydelse på beslutninger om mit årige ,28 arbejde årige , årige ,09 - Jeg har i høj grad eller i meget høj grad mulighed for at lære årige nyt gennem mit arbejde årige ,55 0,13 På min arbejdsplads får vi i høj grad eller i meget høj grad årige ,77 - information om vigtige beslutninger, ændringer og årige ,47 fremtidsplaner i god tid årige ,94 0, årige ,07 - Jeg får i høj grad eller i meget høj grad al den information, jeg årige ,24 behøver for at gøre arbejdet godt årige ,07 0, årige Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at mit arbejde er årige 6 9 0,001 følelsesmæssigt belastende årige årige Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg bliver årige ,21 følelsesmæssigt berørt af mit arbejde årige årige årige Jeg får ofte eller altid støtte af mine kolleger årige årige årige ,0002 Jeg får ofte eller altid støtte af mine nærmeste overordnede årige , årige Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg gør en vigtig årige arbejdsindsats årige årige ,35 - Mit arbejde bliver i høj grad eller i meget høj grad anerkendt årige ,009 og påskønnet af ledelsen årige ,86 0, årige ** - Har inden for de seneste 12 måneder været udsat for årige ,83** mobning på arbejdspladsen årige ** 0,49** årige 6 11 ** - Har inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler årige ,02** om vold på arbejdspladsen årige 7 11 ** 0,29** årige 3 8 ** - Har inden for de seneste 12 måneder været udsat for vold på årige 3 7 0,02** arbejdspladsen årige 3 8 ** 0,28** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige fem svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** Chi2 test. Gruppestørrelse i 2010: årige: , årige:

61 Tabel 3-4 Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer i 2005 og 2010 fordelt på anciennitet. Procent Spørgsmål Anciennitet 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gruppeforskel 2010 p* Jeg når aldrig eller ofte ikke alle mine arbejdsopgaver Nyansatte ,007 Andre Det er ofte eller altid nødvendigt at arbejde meget hurtigt Nyansatte Andre Jeg har ofte eller altid stor indflydelse på beslutninger om mit Nyansatte ,03 arbejde Andre ,61 0,001 Jeg har i høj grad eller i meget høj grad mulighed for at lære Nyansatte ,49 nyt gennem mit arbejde Andre ,35 På min arbejdsplads får vi i høj grad eller i meget høj grad Nyansatte ,29 information om vigtige beslutninger i god tid Andre ,22 0,0001 Jeg får i høj grad eller i meget høj grad al den information, Nyansatte ,51 jeg behøver for at gøre arbejdet godt Andre ,02 0,002 Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at mit arbejde er Nyansatte ,11 følelsesmæssigt belastende Andre Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg bliver Nyansatte ,09 følelsesmæssigt berørt af mit arbejde Andre ,10 Får ofte eller altid støtte af mine kolleger Nyansatte Andre Får ofte eller altid støtte af mine nærmeste overordnede Nyansatte Andre Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg gør en vigtig Nyansatte ,04 arbejdsindsats Andre ,03 Mit arbejde bliver i høj grad eller i meget høj grad anerkendt Nyansatte ,21 og påskønnet af ledelsen Andre ,50 0,0001 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for Nyansatte ,91** mobning på arbejdspladsen Andre ,0001** 0,78** Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for Nyansatte ,10** trusler om vold på arbejdspladsen Andre 6 11 ** 0,85** Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for Nyansatte 4 8 0,07** vold på arbejdspladsen Andre 3 8 ** 0,77** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Betegnelsen nyansatte betyder her ansatte med mindre end 1 års anciennitet på den aktuelle arbejdsplads. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige fem svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** Chi2 test. Gruppestørrelse i 2010, nyansatte : ; andre :

62 Tabel 3-5 Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer i 2005 og 2010 fordelt på køn. Procent Spørgsmål Køn 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gruppeforskel 2010 p* Jeg når aldrig eller ofte ikke alle mine arbejdsopgaver Mænd Kvinder ,80 Det er ofte eller altid nødvendigt at arbejde meget hurtigt Mænd Kvinder ,001 Jeg har ofte eller altid stor indflydelse på beslutninger om mit Mænd ,38 arbejde Kvinder ,41 Jeg har i høj grad eller i meget høj grad mulighed for at lære nyt Mænd ,80 gennem mit arbejde Kvinder ,01 0,0005 På min arbejdsplads får vi i høj grad eller i meget høj grad Mænd ,33 information om vigtige beslutninger i god tid Kvinder ,18 0,001 Jeg får i høj grad eller i meget høj grad al den information, jeg Mænd ,34 behøver for at gøre arbejdet godt Kvinder ,11 0,002 Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at mit arbejde er Mænd følelsesmæssigt belastende Kvinder Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg bliver Mænd ,01 følelsesmæssigt berørt af mit arbejde Kvinder ,0007 Får ofte eller altid støtte af mine kolleger Mænd Kvinder Får ofte eller altid støtte af mine nærmeste overordnede Mænd Kvinder Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at jeg gør en vigtig Mænd arbejdsindsats Kvinder Mit arbejde bliver i høj grad eller i meget høj grad anerkendt og Mænd ,08 påskønnet af ledelsen Kvinder ,77 Har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning på Mænd ,0005** arbejdspladsen Kvinder ,02** 0,0005** Har inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler om Mænd 6 9 ** vold på arbejdspladsen Kvinder 7 12 ** ** Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for vold på Mænd 2 6 ** arbejdspladsen Kvinder 4 9 ** ** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige fem svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** Chi2 test. Gruppestørrelse i 2010, mænd: ; kvinder:

63 Branchegruppe og arbejdstempo Tabel 3-6 Selvrapporteret udsættelse for aldrig eller ofte ikke at nå arbejdsopgaver (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg når aldrig eller ofte ikke alle 01 Anlægsarbejde ,45 mine arbejdsopgaver 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,95 03 Færdiggørelse af byggeri ,03 04 Butikker ,78 05 Engros ,47 06 Elektronik , Energi og råstoffer ,36 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,22 09 Kemi og medicin ,16 10 Metal og maskiner ,01 11 Plast, glas og beton ,55 12 Tekstil og papir ,03 13 Transportmidler ,18 14 Træ og møbelindustri ,17 15 Film, presse og bøger ,05 16 IT og telekommunikation ,14 17 Kontor , Landbrug, skovbrug og fiskeri , Slagterier ,18 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,32 21 Politi, beredskab og fængsler ,03 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen , Vand, kloak og affald ,18 24 Frisører og anden personlig pleje 0 0 0,72 25 Hotel og camping ,15 26 Kultur og sport ,18 27 Rengøring ,92 28 Restauranter og barer 6 5 0,07 29 Transport af gods ,51 30 Transport af passagerer ,03 31 Daginstitutioner , Døgninstitutioner og hjemmepleje , Hospitaler Læger, tandlæger og lignende Undervisning , Universiteter og forskning ,02 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 63

64 Branchegruppe og arbejdsmængde Tabel 3-7 Selvrapporteret udsættelse for nødvendighed for at ofte eller altid at skulle arbejde meget hurtigt (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Det er ofte eller altid nødvendigt 01 Anlægsarbejde ,40 at arbejde meget hurtigt 02 Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri , Butikker , Engros Elektronik ,10 07 Energi og råstoffer ,87 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,84 09 Kemi og medicin , Metal og maskiner , Plast, glas og beton ,07 12 Tekstil og papir ,47 13 Transportmidler ,06 14 Træ og møbelindustri ,02 15 Film, presse og bøger ,72 16 IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,12 19 Slagterier ,40 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri Politi, beredskab og fængsler , Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,16 23 Vand, kloak og affald ,41 24 Frisører og anden personlig pleje ,31 25 Hotel og camping ,89 26 Kultur og sport ,17 27 Rengøring ,70 28 Restauranter og barer ,05 29 Transport af gods ,12 30 Transport af passagerer ,93 31 Daginstitutioner ,38 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje , Hospitaler Læger, tandlæger og lignende ,03 35 Undervisning Universiteter og forskning ,08 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 64

65 Branchegruppe og indflydelse på eget arbejde Tabel 3-8 Selvrapporteret udsættelse for ofte eller altid at have stor indflydelse på beslutninger om eget arbejde (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg har ofte eller altid stor 01 Anlægsarbejde ,92 indflydelse på beslutninger om 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,23 mit arbejde 03 Færdiggørelse af byggeri ,58 04 Butikker ,22 05 Engros ,03 06 Elektronik ,39 07 Energi og råstoffer ,26 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,02 09 Kemi og medicin ,82 10 Metal og maskiner ,86 11 Plast, glas og beton ,15 12 Tekstil og papir ,81 13 Transportmidler ,26 14 Træ og møbelindustri ,24 15 Film, presse og bøger ,72 16 IT og telekommunikation ,69 17 Kontor ,31 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,06 19 Slagterier ,54 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri , Politi, beredskab og fængsler ,35 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,48 23 Vand, kloak og affald ,84 24 Frisører og anden personlig pleje ,33 25 Hotel og camping ,13 26 Kultur og sport ,29 27 Rengøring ,56 28 Restauranter og barer ,53 29 Transport af gods ,35 30 Transport af passagerer ,21 31 Daginstitutioner ,02 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,64 33 Hospitaler ,42 34 Læger, tandlæger og lignende ,05 35 Undervisning ,17 36 Universiteter og forskning ,13 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 65

66 Branchegruppe og udviklingsmuligheder i arbejdet Tabel 3-9 Selvrapporteret udsættelse for i høj grad eller i meget høj grad at have mulighed for at lære nyt gennem arbejdet (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg har i høj grad eller i meget 01 Anlægsarbejde ,51 høj grad mulighed for at lære nyt 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,23 gennem mit arbejde 03 Færdiggørelse af byggeri ,28 04 Butikker ,37 05 Engros ,13 06 Elektronik ,44 07 Energi og råstoffer ,68 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,16 09 Kemi og medicin ,25 10 Metal og maskiner ,69 11 Plast, glas og beton ,12 12 Tekstil og papir ,88 13 Transportmidler ,16 14 Træ og møbelindustri ,58 15 Film, presse og bøger ,71 16 IT og telekommunikation ,63 17 Kontor ,38 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,45 19 Slagterier ,01 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,28 21 Politi, beredskab og fængsler ,95 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,50 23 Vand, kloak og affald ,45 24 Frisører og anden personlig pleje ,02 25 Hotel og camping ,00 26 Kultur og sport ,66 27 Rengøring ,45 28 Restauranter og barer ,15 29 Transport af gods ,43 30 Transport af passagerer ,56 31 Daginstitutioner ,12 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,57 33 Hospitaler ,65 34 Læger, tandlæger og lignende ,48 35 Undervisning ,02 36 Universiteter og forskning ,23 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 66

67 Branchegruppe og information om arbejdspladsen Tabel 3-10 Selvrapporteret udsættelse for i høj grad eller i meget høj grad at få information om vigtige beslutninger vedrørende arbejdspladsen (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* På min arbejdsplads får vi i høj 01 Anlægsarbejde ,31 grad eller i meget høj grad 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,14 information om vigtige 03 Færdiggørelse af byggeri ,54 beslutninger i god tid 04 Butikker ,71 05 Engros ,59 06 Elektronik ,30 07 Energi og råstoffer ,27 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,89 09 Kemi og medicin ,17 10 Metal og maskiner ,89 11 Plast, glas og beton ,54 12 Tekstil og papir ,08 13 Transportmidler ,29 14 Træ og møbelindustri ,62 15 Film, presse og bøger ,77 16 IT og telekommunikation ,77 17 Kontor ,55 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,52 19 Slagterier ,99 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,44 21 Politi, beredskab og fængsler ,91 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,76 23 Vand, kloak og affald ,92 24 Frisører og anden personlig pleje ,84 25 Hotel og camping ,24 26 Kultur og sport ,49 27 Rengøring ,41 28 Restauranter og barer ,54 29 Transport af gods ,01 30 Transport af passagerer ,78 31 Daginstitutioner ,16 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,75 33 Hospitaler ,93 34 Læger, tandlæger og lignende ,18 35 Undervisning ,02 36 Universiteter og forskning ,83 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 67

68 Tabel 3-11 Selvrapporteret udsættelse for i høj grad eller i meget høj grad at få al information, der er nødvendig for at gøre arbejdet godt (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg får i høj grad eller i meget 01 Anlægsarbejde ,11 høj grad al den information, jeg 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,66 behøver for at gøre arbejdet 03 Færdiggørelse af byggeri ,71 godt 04 Butikker ,05 05 Engros ,32 06 Elektronik ,68 07 Energi og råstoffer ,71 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,16 09 Kemi og medicin ,44 10 Metal og maskiner ,23 11 Plast, glas og beton ,53 12 Tekstil og papir ,02 13 Transportmidler ,30 14 Træ og møbelindustri ,31 15 Film, presse og bøger ,57 16 IT og telekommunikation ,83 17 Kontor ,08 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,81 19 Slagterier ,07 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,36 21 Politi, beredskab og fængsler ,28 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,37 23 Vand, kloak og affald ,02 24 Frisører og anden personlig pleje ,82 25 Hotel og camping ,41 26 Kultur og sport ,20 27 Rengøring ,33 28 Restauranter og barer ,58 29 Transport af gods ,03 30 Transport af passagerer ,18 31 Daginstitutioner ,33 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,70 33 Hospitaler ,51 34 Læger, tandlæger og lignende ,77 35 Undervisning ,04 36 Universiteter og forskning ,70 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 68

69 Branchegruppe og følelser i relation til arbejdet Tabel 3-12 Selvrapporteret oplevelse af at have et følelsesmæssigt belastende arbejde (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Jeg føler i høj grad eller i meget høj grad, at mit arbejde er følelsesmæssigt belastende Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 01 Anlægsarbejde 4 4 0,36 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 3 3 0,90 03 Færdiggørelse af byggeri 3 6 0, Butikker Engros ,25 06 Elektronik 1 7 0, Energi og råstoffer 2 9 0,03 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 5 0,96 09 Kemi og medicin 5 7 0,01 10 Metal og maskiner 4 7 0, Plast, glas og beton 6 6 0,16 12 Tekstil og papir ,45 13 Transportmidler 2 4 0,47 14 Træ og møbelindustri ,07 15 Film, presse og bøger ,01 16 IT og telekommunikation 7 6 0,55 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier , Nærings- og nydelsesmiddelindustri 6 4 0,31 21 Politi, beredskab og fængsler ,36 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen , Vand, kloak og affald ,17 24 Frisører og anden personlig pleje , Hotel og camping , Kultur og sport ,18 27 Rengøring ,28 28 Restauranter og barer ,04 29 Transport af gods Transport af passagerer ,19 31 Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og lignende ,65 35 Undervisning Universiteter og forskning ,67 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 69

70 Tabel 3-13 Selvrapporteret oplevelse af at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg føler i høj grad eller i meget 01 Anlægsarbejde 8 0 0,92 høj grad, at jeg bliver følelsesmæssigt berørt af mit arbejde 03 Færdiggørelse af byggeri ,53 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 6 2 0,21 04 Butikker 6 8 0,77 05 Engros 3 8 0,94 06 Elektronik 4 7 0,20 07 Energi og råstoffer ,89 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 5 0,33 09 Kemi og medicin 8 8 0,38 10 Metal og maskiner 5 5 0,69 11 Plast, glas og beton ,83 12 Tekstil og papir ,49 13 Transportmidler 3 7 0,33 14 Træ og møbelindustri 4 5 0,56 15 Film, presse og bøger ,26 16 IT og telekommunikation 9 8 0,05 17 Kontor ,16 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,02 19 Slagterier 0 8 0,03 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,60 21 Politi, beredskab og fængsler ,70 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,07 23 Vand, kloak og affald 5 9 0,71 24 Frisører og anden personlig pleje 0 0 0,43 25 Hotel og camping ,11 26 Kultur og sport ,66 27 Rengøring ,12 28 Restauranter og barer ,04 29 Transport af gods 8 3 0,11 30 Transport af passagerer ,22 31 Daginstitutioner ,25 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje , Hospitaler ,12 34 Læger, tandlæger og lignende ,40 35 Undervisning ,03 36 Universiteter og forskning ,26 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 70

71 Branchegruppe og social støtte Tabel 3-14 Selvrapporteret oplevelse af at få støtte af kolleger (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg får ofte eller altid støtte af 01 Anlægsarbejde ,97 mine kolleger 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,06 03 Færdiggørelse af byggeri ,19 04 Butikker , Engros ,06 06 Elektronik ,04 07 Energi og råstoffer ,57 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,10 09 Kemi og medicin ,07 10 Metal og maskiner ,16 11 Plast, glas og beton ,25 12 Tekstil og papir , Transportmidler , Træ og møbelindustri ,51 15 Film, presse og bøger , IT og telekommunikation ,01 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,43 19 Slagterier ,19 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri , Politi, beredskab og fængsler , Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,62 23 Vand, kloak og affald ,06 24 Frisører og anden personlig pleje ,93 25 Hotel og camping ,23 26 Kultur og sport ,67 27 Rengøring ,36 28 Restauranter og barer , Transport af gods ,01 30 Transport af passagerer , Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og lignende ,01 35 Undervisning Universiteter og forskning ,03 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 71

72 Tabel 3-15 Selvrapporteret oplevelse af at få støtte af nærmeste overordnede (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg får ofte eller altid støtte af 01 Anlægsarbejde ,71 mine nærmeste overordnede 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,42 03 Færdiggørelse af byggeri ,31 04 Butikker ,03 05 Engros ,10 06 Elektronik ,10 07 Energi og råstoffer ,60 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,32 09 Kemi og medicin ,02 10 Metal og maskiner ,03 11 Plast, glas og beton ,12 12 Tekstil og papir ,46 13 Transportmidler ,21 14 Træ og møbelindustri ,09 15 Film, presse og bøger , IT og telekommunikation , Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,50 19 Slagterier ,71 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri , Politi, beredskab og fængsler ,01 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,29 23 Vand, kloak og affald ,17 24 Frisører og anden personlig pleje ,73 25 Hotel og camping ,60 26 Kultur og sport ,55 27 Rengøring ,63 28 Restauranter og barer , Transport af gods ,01 30 Transport af passagerer ,14 31 Daginstitutioner , Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler , Læger, tandlæger og lignende , Undervisning Universiteter og forskning ,0002 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 72

73 Branchegruppe og mening i arbejdet Tabel 3-16 Selvrapporteret oplevelse af at gøre en vigtig arbejdsindsats (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Jeg føler i høj grad eller i 01 Anlægsarbejde ,02 meget høj grad, at jeg gør en 02 Opførelse og nedrivning af byggeri vigtig arbejdsindsats 03 Færdiggørelse af byggeri ,02 04 Butikker , Engros Elektronik , Energi og råstoffer ,01 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,20 09 Kemi og medicin ,09 10 Metal og maskiner ,14 11 Plast, glas og beton ,12 12 Tekstil og papir ,07 13 Transportmidler ,47 14 Træ og møbelindustri ,01 15 Film, presse og bøger ,80 16 IT og telekommunikation , Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,50 19 Slagterier ,58 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,54 21 Politi, beredskab og fængsler ,38 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,91 23 Vand, kloak og affald ,83 24 Frisører og anden personlig pleje ,70 25 Hotel og camping ,42 26 Kultur og sport ,10 27 Rengøring ,85 28 Restauranter og barer ,06 29 Transport af gods ,47 30 Transport af passagerer ,66 31 Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje ,12 33 Hospitaler , Læger, tandlæger og lignende ,19 35 Undervisning , Universiteter og forskning ,08 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 73

74 Branchegruppe og anerkendelse for arbejdet Tabel 3-17 Selvrapporteret udsættelse for i høj grad eller i meget høj grad at modtage anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Mit arbejde bliver i høj grad eller 01 Anlægsarbejde ,38 i meget høj grad anerkendt og 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,03 påskønnet af ledelsen 03 Færdiggørelse af byggeri ,27 04 Butikker ,16 05 Engros ,38 06 Elektronik ,17 07 Energi og råstoffer ,42 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,16 09 Kemi og medicin ,92 10 Metal og maskiner ,57 11 Plast, glas og beton ,40 12 Tekstil og papir ,17 13 Transportmidler ,90 14 Træ og møbelindustri ,28 15 Film, presse og bøger ,22 16 IT og telekommunikation ,12 17 Kontor ,21 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,70 19 Slagterier ,06 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,09 21 Politi, beredskab og fængsler ,45 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,01 23 Vand, kloak og affald ,22 24 Frisører og anden personlig pleje ,00 25 Hotel og camping ,24 26 Kultur og sport ,33 27 Rengøring ,66 28 Restauranter og barer ,15 29 Transport af gods ,38 30 Transport af passagerer ,25 31 Daginstitutioner ,49 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,55 33 Hospitaler ,32 34 Læger, tandlæger og lignende ,87 35 Undervisning ,92 36 Universiteter og forskning ,04 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 74

75 Branchegruppe og mobning på arbejdspladsen Tabel 3-18 Selvrapporteret udsættelse for mobning på arbejdspladsen (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Har inden for de seneste Anlægsarbejde 4 7 0,63 måneder været udsat for 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,36 mobning på arbejdspladsen 03 Færdiggørelse af byggeri ,32 04 Butikker , Engros ,75 06 Elektronik 4 6 0,42 07 Energi og råstoffer ,35 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,22 09 Kemi og medicin ,11 10 Metal og maskiner 4 9 0,05 11 Plast, glas og beton ,41 12 Tekstil og papir 6 5 0,88 13 Transportmidler ,15 14 Træ og møbelindustri ,08 15 Film, presse og bøger ,42 16 IT og telekommunikation ,24 17 Kontor ,05 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,02 19 Slagterier ,35 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,04 21 Politi, beredskab og fængsler ,06 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,09 23 Vand, kloak og affald ,36 24 Frisører og anden personlig pleje ,41 25 Hotel og camping ,88 26 Kultur og sport ,45 27 Rengøring ,92 28 Restauranter og barer ,22 29 Transport af gods ,01 30 Transport af passagerer ,32 31 Daginstitutioner ,02 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,03 33 Hospitaler ,88 34 Læger, tandlæger og lignende ,52 35 Undervisning ,79 36 Universiteter og forskning ,48 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 75

76 Branchegruppe og trusler og vold på arbejdspladsen Tabel 3-19 Selvrapporteret udsættelse for trusler om vold på arbejdspladsen (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Har inden for de seneste Anlægsarbejde måneder været udsat for trusler 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 1 7 0,01 om vold på arbejdspladsen 03 Færdiggørelse af byggeri Butikker 3 8 0,01 05 Engros 1 4 0,06 06 Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin 1 4 0,26 10 Metal og maskiner 1 4 0,10 11 Plast, glas og beton 2 4 0,39 12 Tekstil og papir 3 3 0,92 13 Transportmidler 2 2 0,82 14 Træ og møbelindustri 4 3 0,79 15 Film, presse og bøger ,03 16 IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier 4 6 0,78 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3 2 0,73 21 Politi, beredskab og fængsler ,27 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 7 7 0,97 23 Vand, kloak og affald 5 6 0,87 24 Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping 3 8 0,45 26 Kultur og sport 3 9 0,08 27 Rengøring 6 9 0,57 28 Restauranter og barer ,30 29 Transport af gods 3 6 0,16 30 Transport af passagerer ,31 31 Daginstitutioner ,02 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,00 33 Hospitaler ,48 34 Læger, tandlæger og lignende ,61 35 Undervisning ,04 36 Universiteter og forskning 2 7 0,21 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test.. 76

77 Tabel 3-20 Selvrapporteret udsættelse for vold på arbejdspladsen inden for det seneste år (psykosocial risikofaktor) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Har inden for de seneste Anlægsarbejde måneder været udsat for vold på 02 Opførelse og nedrivning af byggeri arbejdspladsen 03 Færdiggørelse af byggeri Butikker 1 4 0,01 05 Engros 1 4 0,11 06 Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 5 0,89 09 Kemi og medicin 1 3 0,38 10 Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbelindustri Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier 2 4 0,67 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 2 1 0,81 21 Politi, beredskab og fængsler ,42 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring 3 7 0,38 28 Restauranter og barer 3 5 0,62 29 Transport af gods 1 6 0,01 30 Transport af passagerer 5 6 0,79 31 Daginstitutioner ,00 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,00 33 Hospitaler ,09 34 Læger, tandlæger og lignende 5 6 0,86 35 Undervisning ,11 36 Universiteter og forskning Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 77

78 3.3 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Datagrundlag Se rapporten Arbejdsstedernes forebyggende handlinger Tabel 3-21 Arbejdsstedernes generelle aktiviteter relateret til psykisk arbejdsmiljø 2006 og Procent Spørgsmål Arbejdsstedet har ingen problemer med det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsstedet har løst sine problemer med psykisk arbejdsmiljø Har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses Psykisk arbejdsmiljø drøftes på møder hvor både ledelse og medarbejdere er til stede Gruppeforskel Arbejdspladsstørrelse Udvikling 2011 Pct. N Pct. N p* p* 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,92 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,0002 I alt vægtet** , Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 78

79 Indflydelse på egen arbejdssituation Tabel 3-22 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Givet indflydelse på hvem man arbejder sammen med Givet større selvstændigt ansvar for opgaver til medarbejderne Givet indflydelse på arbejdsmængden Givet indflydelse på valg af arbejdsopgaver Givet mulighed for at arbejde hjemme Har forbedret kommunikationen Har indført flekstid 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,11 Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,22 0,54 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,72 I alt vægtet** , ansatte ansatte , ansatte ,46 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,13 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte ,29 I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,05 I alt vægtet** ,35 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,88 79

80 Udviklingsmuligheder Tabel 3-23 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til medarbejdernes udviklingsmuligheder 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Givet mulighed for varieret arbejde Indført at medarbejderne selv tager initiativer i forhold til deres arbejdsopgaver Givet mulighed for at medarbejderne lærer nyt gennem arbejdet Sikret at medarbejderne udnytter deres kunnen og ekspertise Efteruddannelse af ledere Efteruddannelse af medarbejdere i øvrigt 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,04 Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,24 0,68 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,004 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,42 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,31 I alt vægtet** ,77 -- Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 80

81 Konflikter og samarbejdsvanskeligheder Tabel 3-24 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til forebyggelse af konflikter og samarbejdsvanskeligheder 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Ændret arbejdets organisering Forbedret kommunikationen Indført løbende samtaler med medarbejderne om arbejdsopgaver m.m. Givet indflydelse på hvem man arbejder sammen med Givet indflydelse på valg af opgaver Skabt større klarhed om ansvarsfordelingen mellem opgaver Givet mulighed for at arbejde hjemme Udarbejdet en politik om medarbejdernes trivsel Haft fokus på at håndtere optræk til konflikter og samarbejdsvanskeligheder, inden det udvikler sig Efteruddannet ledere Efteruddannet medarbejdere i øvrigt 2006* 2011 Antal arbejdsst eder Pct. Antal arbejdsst eder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte ,07 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte ,01 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,0001 I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,11 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,008 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,01 I alt vægtet** ,001 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 81

82 Følelsesmæssig belastning Tabel 3-25 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til følelsesmæssig belastning Procent Gruppeforskel 2011 Spørgsmål 47 Arbejdspladsstørrelse Pct. N 2011 p* Har ingen medarbejdere, der er udsat for 1-9 ansatte følelsesmæssig belastning ansatte ansatte Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Skabt større variation i arbejdet Ændret organiseringen af arbejdet Skabt mulighed for social støtte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,0002 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,01 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,99 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. *Cochran-Armitage Test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i ,13 82

83 Mobning Tabel 3-26 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til forebyggelse af mobning 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Udarbejdet en politik om mobning Støttet at der kan tales åbent og trygt om mobning på arbejdspladsen Kortlagt forekomsten af mobning som en del af arbejdsstedets arbejdspladsvurdering Haft fokus på at håndtere optræk til mobning inden at det udvikler sig Etableret simple retningslinjer vedrørende mobning Skabt mulighed for social støtte Efteruddannet ledere Efteruddannet medarbejdere i øvrigt 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte ,21 0,0008 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,41 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 83

84 Vold og trusler Tabel 3-27 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til forebyggelse af vold eller trusler om vold 2006 og Procent Spørgsmål Ingen problemer med vold eller trusler på arbejdsstedet Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Støttet at der kan tales åbent og trygt om vold og trusler Udarbejdet en politik om vold og trusler Igangsat instruktion eller træning Ændret arbejdets organisering Ændret arbejdspladsens indretning Forbedret tekniske sikkerhedsforanstaltninger eller personlige værnemidler Fjernet specifikke kilder til vold og trusler Forbedret sikkerhedsrutiner Efteruddannet ledere Efteruddannet medarbejdere i øvrigt 2006* 2011 Antal arbejdsst eder Pct. Antal arbejdsst eder Arbejdsplads størrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,003 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,004 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,0009 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,19 0,003 0,40 0,001 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,01 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,008 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,16 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,0005 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,003 0,002 0,08 0,0009 0,04 0,67 0,02 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,003 84

85 Samlet handlingsindeks relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet For at belyse det gennemsnitlige forebyggende aktivitetsniveau i arbejdsstederne mod sygdom og stress 22 er beregnet en fælles indeksværdi baseret på samtlige spørgsmål i 2011 om psykosociale risikofaktorer, for hvilke der kunne findes en fælles dimension. Indeksværdien er beregnet for hver branchegruppe, fordi et arbejdssteds branchetilhørsforhold almindeligvis anses at udgøre en nøgleposition for i forhold til forebyggelse, jf. eksistensen af branchearbejdsmiljørådene. Tabel 3-28 viser arbejdsstedernes forebyggende aktivitetsniveau for psykosociale risikofaktorer for de 36 branchegrupper sorteret efter indeksværdi. I 2011 ses det højeste aktivitetsniveau i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje, hvorefter følger branchegrupperne Hospitaler, Daginstitutioner, Undervisning og Universiteter og forskning. Det laveste forebyggelsesniveau i relation til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet findes i branchegruppen Metal og maskiner, hvorefter følger Tekstil og papir, Hotel og camping, Opførelse og nedrivning af byggeri og Færdiggørelse af byggeri. 22 For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres ved faktoranalyse, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Drøfter I arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede?, Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø skal løses?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation inden for de seneste tre år?, Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at mindske risikoen for at medarbejdernes arbejde er følelsesmæssigt belastende?, Hvad har I gjort for at undgå mobning inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå vold eller trusler på jeres arbejdsplads inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at mindske konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, dvs. et sæt spørgsmål som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. Alle spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. 85

86 Tabel 3-28 Samlet indeks for arbejdsstedernes forebyggende handlinger inden for de seneste tre år vedrørende psykisk arbejdsmiljø fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe N Gennemsnitlig* indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 123 0,345 0,315 0, Hospitaler 93 0,308 0,276 0, Daginstitutioner 122 0,261 0,233 0, Undervisning 127 0,253 0,226 0, Universiteter og forskning 108 0,251 0,219 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 116 0,249 0,219 0, IT og telekommunikation 89 0,244 0,211 0, Politi, beredskab og fængsler 119 0,233 0,205 0, Vand, kloak og affald 128 0,223 0,195 0, Kontor 104 0,220 0,188 0, Rengøring 69 0,220 0,187 0, Energi og råstoffer 111 0,219 0,190 0, Frisører og anden personlig pleje 45 0,218 0,173 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 0,216 0,187 0, Kemi og medicin 86 0,206 0,170 0, Plast, glas og beton 92 0,203 0,174 0, Restauranter og barer 52 0,202 0,156 0, Butikker 77 0,198 0,166 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 118 0,195 0,172 0, Transport af gods 83 0,193 0,162 0, Engros 97 0,190 0,157 0, Transportmidler 71 0,188 0,159 0, Transport af passagerer 64 0,187 0,146 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 86 0,186 0,155 0, Kultur og sport 111 0,185 0,159 0, Film, presse og bøger 91 0,184 0,153 0, Anlægsarbejde 78 0,178 0,147 0, Uoplyst og andet 78 0,178 0,147 0, Slagterier 66 0,176 0,145 0, Træ og møbler 67 0,173 0,136 0, Elektronik 96 0,170 0,146 0, Nærings- og nydelsesmidler 69 0,169 0,134 0, Færdiggørelse af byggeri 80 0,167 0,140 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 77 0,161 0,132 0, Hotel og camping 79 0,160 0,133 0, Tekstil og papir 88 0,149 0,124 0, Metal og maskiner 84 0,147 0,118 0,175 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne 86

87 4 Muskel- og skeletpåvirkninger 4.1 Sygefravær relateret til muskel-skeletpåvirkninger Nedenfor beskrives udviklingen i andelen (beregnet som ætiologiske fraktioner) af sygefraværsperioder af mere end tre ugers længde (såkaldt langvarigt sygefravær registreret i Arbejdsmarkedsstyrelsens register DREAM) henholdsvis selvrapporteret sygefravær i forhold til selvrapporteret udsættelse for muskel- og skeletpåvirkninger registreret i lønmodtagerundersøgelser af arbejdsmiljøet. En ætiologisk fraktion er en beregnet størrelse, der her udtrykker den potentielle maksimale procent af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for den påvirkning, som er statistisk associeret med sygefravær. Den ætiologiske fraktion er således udtryk for forebyggelsespotentialet, og udtrykker hvor stor en del af sygefraværet, der ville forsvinde, hvis alle havde samme sygefravær som de mindst påvirkede. Det skal bemærkes, at de enkelte påvirkninger ikke er uafhængige, og at man kan være udsat for flere påvirkninger samtidig. Det betyder, at hvis den ætiologiske fraktion for en påvirkning reduceres, kan der også ske reduktion af den ætiologiske fraktion for andre relaterede påvirkninger. Ætiologiske fraktioner kan med andre ord heller ikke lægges sammen, hvorfor det samlede forebyggelsespotentiale er lavere end summen af de ætiologiske fraktioner. Det skal også bemærkes, at der i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register ikke findes oplysning om, hvilken sygdom fraværet skyldes. Tilsvarende er der heller ikke via spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at få udpeget, at den eller den risikofaktor er den, som har medført så eller så mange sygedage. En ætiologisk fraktion er som nævnt en beregnet størrelse, der bygger på en antagelse om, at det selvrapporterede eller registrerede sygefravær må skyldes en eller flere af de faktorer, som hver svarperson andetsteds oplyser at han eller hun er udsat for i arbejdsmiljøet. Men der er ingen sikkerhed for, at det reelt forholder sig sådan. Det oplyste eller registrerede sygefravær kan i princippet lige så godt være forårsaget af andre påvirkninger, som er sket uden for arbejdsmiljøet, eller skyldes kronisk sygdom. Det er derfor ikke helt rigtigt at benytte begrebet ætiologi i denne sammenhæng, da dette begreb reelt henviser til en årsagssammenhæng. Vi benytter imidlertid begrebet her, fordi vi hermed kan undgå en forholdsvis lang og kompliceret betegnelse. Som nævnt i indledningen til dette kapitel er målet i Plan 2010 en reduktion på 10 pct. i sygefraværet som følge af udsættelse for udvalgte risikofaktorer for muskel-skeletsygdom. Det vil sige, at er fx en ætiologisk fraktion beregnet til 12 pct. ved planperiodens begyndelse skal den falde med 1,2 procentpoint til 10,8 pct. ved planperioden udløb i Hvad angår sygefravær over tre uger, anvendes som før nævnt Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register over bl.a. langvarigt sygefravær til i 24 måneder at følge de lønmodtagere, der i 2005 besvarede et spørgeskema om bl.a. deres arbejdsmiljø. Analysen tager højde for effekten af køn, alder, social klasse, rygning, risikofaktorer for muskel-skeletsygdom (arbejde med vredet eller bøjet ryg, løftearbejde, skub og træk, arbejde med arme over skulderhøjde, arbejde i hugsiddende stilling), psykosociale risiko- 87

88 faktorer (arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, følelsesmæssige krav i arbejdet, anerkendelse i arbejdet, information om virksomheden, udviklingsmuligheder i arbejdet, social støtte, mobning, trusler og vold). Flere af de nævnte psykosociale risikofaktorer opnår i 2005 ikke statistisk signifikans i forhold til sygefravær, når de behandles i den statistiske model sammen med de øvrige nævnte risikofaktorer. Det gælder arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, social støtte og mening i arbejdet. Det skal her bemærkes, at det er i denne model, og med de foreliggende data, at det forholder sig sådan. Resultatet kan ikke generaliseres til, at de nævnte faktorer ikke er af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø. Antagelse af samme belastningsprofil i 2010 som i 2005 Opfølgningen skal i princippet ske ved at gentage beregningen af den ætiologiske fraktion baseret på lønmodtageres besvarelse af spørgeskemaer om deres arbejdsmiljø i 2010 og en opfølgning på 24 måneder i DREAM-registeret. I stedet har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en beregning, hvor det antages, at der er den samme indbyrdes relation mellem belastningsprofil og sygefravær i 2010 som i Dermed undgås, at man må afvente en klargøring af og beregninger på data frem til udgangen af 2012, for at der kan gå den 24 måneder lange opfølgningsperiode for sygefravær siden indsamlingen af data vedrørende belastningen foretaget i Der er således ikke indhentet data fra DREAM for det faktiske fravær i 2011 og I stedet projiceres associationen mellem det langvarige sygefravær i 2006 og 2007 og den selvrapporterede 2005-belastningsprofil på den faktiske 2010-belastningsprofil, således at der beregnes et langvarigt sygefravær for perioden 2011 og Derved er ikke taget højde for en eventuel ændring af tilbøjeligheden til at melde sig syg i en periode på mere end tre uger og ej heller i den enkeltes opfattelse af og acceptgrænser for belastninger i arbejdsmiljøet i løbet af planperioden. En detaljeret metodebeskrivelse fremgår af appendiks 3. Længerevarende sygefravær registreret i DREAM Beregninger baseret på denne model viser, at den ætiologiske fraktion for langvarigt sygefravær (tre uger eller derover) associeret med selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom ikke har ændret sig af betydning fra 2005 til 2010, usikkerheden (konfidensintervallerne) taget i betragtning. I 2005 var 18 pct. (10,6-26,1 pct.) af det langvarige sygefravær statistisk associeret med selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom, mens den tilsvarende andel i 2010 ligeledes er beregnet til 18 pct. (10,2-24,9 pct.) (tabel 4-1). Tabel 4-1 Beregnede ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær (tre uger eller derover) associeret med risikofaktorer for muskel-skeletsygdom, korrigeret for indvirkningen af psykosociale risikofaktorer samt for alder, køn, socialklasse og rygning, 2005 og Ætiologisk fraktion Påvirkning/belastning Procent (95 pct. konfidensgrænser) Risikofaktorer for muskel-skeletsygdom 18,3 (10,6-26,1) 17,5 (10,2-24,9) 2010 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) Selvrapporteret sygefravær Tilsvarende beregninger i en model indeholdende de samme variabler viser, at den ætiologiske fraktion for selvrapporteret sygefravær associeret med selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom heller ikke har ændret sig signifikant fra 2005 til 2010 (overlappende konfidensgrænser). I 2005 var ca. 21 pct. (12,9-29,0 pct.) af det langvarige sygefravær statistisk associeret med den selvrappor- 88

89 terede udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom, mens den tilsvarende andel i 2010 er beregnet til ca. 15 pct. (8,6-22,3 pct.) (tabel 4-2). Tabel 4-2 Beregnede ætiologiske fraktioner for selvrapporteret sygefravær associeret med risikofaktorer for muskelskeletsygdom, korrigeret for indvirkningen af psykosociale risikofaktorer samt for alder, køn, socialklasse og rygning, 2005 og Ætiologisk fraktion Påvirkning/belastning Procent (95 pct. konfidensgrænser) Risikofaktorer for muskel-skeletsygdom 20,9 (12,9-29,0) 15,4 (8,6-22,3) 2010 Ætiologisk fraktion Procent (95 pct. konfidensgrænser) Dette resultat skal ses i lyset af, at det selvrapporterede sygefravær er faldet fra 2005 til 2010, men også, at færre rapporterer at være udsat for fysiske krav, som det fremgår af det følgende afsnit. 89

90 4.2 Selvrapporteret udsættelse Datagrundlag Se rapporten Ansattes selvrapporterede udsættelse Tabel 4-3 Selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom i 2005 og 2010 fordelt på aldersgrupper. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Alder 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* årige , årige ,11 Arbejder i siddende stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden årige , årige årige ,18 Arbejder i stående stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden årige årige Arbejder med foroverbøjet ryg uden arm-håndstøtte mere årige ,01 end 1/4 af arbejdstiden årige årige Vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen mere end 1/ årige ,003 af arbejdstiden årige årige 7 6 0,001 - Arbejder med armene løftet over skulderhøjde mere end 1/ årige ,003 af arbejdstiden årige 6 5 0, årige Gør de samme fingerbevægelser mange gange i minuttet årige ,13 mere end 1/4 af arbejdstiden årige , årige Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet mere årige ,10 end 1/4 af arbejdstiden årige årige 6 4 0,55 - Sidder på hug eller ligger på knæ mere end 1/4 af årige ,04 arbejdstiden årige 5 4 0, årige Skubber eller trækker genstande mere end 1/4 af årige arbejdstiden årige årige *** - Bærer eller løfter byrder med en vægt på kg. ca. 1/ årige *** eller mere af arbejdstiden årige 14 9 *** 0, årige ,002** årige ,006** Har mest stillesiddende, fysisk ikke-anstrengende arbejde årige ,0008** årige ,002** - Har mest stående eller gående, fysisk ikke-anstrengende årige ,006** arbejde årige ,0008** årige ,002** - Har mest stående eller gående arbejde med en del løfte årige ,006** eller bærearbejde årige ,0008** årige 6 5 0,002** årige ,006** Har mest fysisk anstrengende tungt eller hurtigt arbejde årige 5 5 0,0008** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** På grund af spørgeformen for de fire nederste kategorier i tabellen er den statistiske test for hver alderskategori beregnet for den samlede fordeling på tværs af alle fire spørgsmål. *** Chi2 test. 90

91 Tabel 4-4 Selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom i 2005 og 2010 fordelt på anciennitet. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Anciennitet 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* Arbejder i siddende stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden Nyansatte ,10 Andre ,03 0,26 Arbejder i stående stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden Nyansatte ,01 Andre 7 7 0,02 Arbejder med foroverbøjet ryg uden arm-håndstøtte mere Nyansatte 7 5 0,15 end 1/4 af arbejdstiden Andre 9 7 0,69 Vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen mere end 1/4 Nyansatte ,18 af arbejdstiden Andre ,21 Arbejder med armene løftet over skulderhøjde mere end 1/4 Nyansatte 5 6 0,95 af arbejdstiden Andre 7 5 0,001 0,40 Gør de samme fingerbevægelser mange gange i minuttet Nyansatte ,04 mere end 1/4 af arbejdstiden Andre ,43 Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet Nyansatte ,16 mere end 1/4 af arbejdstiden Andre ,53 Sidder på hug eller ligger på knæ mere end 1/4 af Nyansatte 4 5 0,75 arbejdstiden Andre 5 4 0,70 0,57 Skubber eller trækker genstande mere end 1/4 af Nyansatte 7 6 0,10 arbejdstiden Andre 8 6 0,31 Bærer eller løfter byrder med en vægt på kg ca. ¼ Nyansatte ,57*** eller mere af arbejdstiden Andre 15 9 *** 0,48 Har mest stillesiddende fysisk ikke-anstrengende arbejde Nyansatte ,25** Andre ,02** 0,45** Har mest stående eller gående fysisk ikke-anstrengende Nyansatte ,25** arbejde Andre ,02** 0,45** Har mest stående eller gående arbejde med en del løfte- Nyansatte ,25** eller bærearbejde Andre ,02** 0,45** Har mest fysisk anstrengende tungt eller hurtigt arbejde Nyansatte 7 5 0,25** Andre 6 5 0,02** 0,45** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Betegnelsen nyansatte betyder her ansatte med mindre end 1 års anciennitet på den aktuelle arbejdsplads. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** På grund af spørgeformen for de fire nederste kategorier i tabellen er den statistiske test for hver alderskategori beregnet for den samlede fordeling på tværs af alle fire nederste spørgsmål. *** Chi2 test. 91

92 Tabel 4-5 Selvrapporteret udsættelse for risikofaktorer for muskel-skeletsygdom i 2005 og 2010 fordelt på køn. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Køn 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* Arbejder i siddende stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden Mænd ,06 Kvinder ,009 0,002 Arbejder i stående stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden Mænd 6 8 Kvinder 8 8 0,17 Arbejder med foroverbøjet ryg uden arm-håndstøtte mere end 1/4 Mænd ,005 af arbejdstiden Kvinder 9 7 Vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen mere end 1/4 af Mænd arbejdstiden Kvinder ,05 Arbejder med armene løftet over skulderhøjde mere end 1/4 af Mænd 8 6 0,09 arbejdstiden Kvinder 6 5 0,005 Gør de samme fingerbevægelser mange gange i minuttet mere end Mænd /4 af arbejdstiden Kvinder Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet mere end Mænd ,003 1/4 af arbejdstiden Kvinder ,0003 Sidder på hug eller ligger på knæ mere end 1/4 af arbejdstiden Mænd 7 6 0,64 Kvinder 4 3 0,63 0,0001 Skubber eller trækker genstande mere end 1/4 af arbejdstiden Mænd 9 6 Kvinder 8 6 Bærer eller løfter byrder med en vægt på kg ca. ¼ eller Mænd *** mere af arbejdstiden Kvinder 11 8 *** Har mest stillesiddende fysisk ikke-anstrengende arbejde Mænd ,07** Kvinder ,009** 0,001** Har mest stående eller gående fysisk ikke-anstrengende arbejde Mænd ,07** Kvinder ,009** 0,001** Har mest stående eller gående arbejde med en del løfte- eller Mænd ,07** bærearbejde Kvinder ,009** 0,001** Har mest fysisk anstrengende tungt eller hurtigt arbejde Mænd 8 7 0,07** Kvinder 4 3 0,009** 0,001** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. ** På grund af spørgeformen for de fire nederste kategorier er den statistiske test for hver alderskategori beregnet for den samlede fordeling på tværs af alle fire spørgsmål. *** Chi2 test. 92

93 Branchegruppe og siddende arbejde Tabel 4-6 Selvrapporteret udsættelse for arbejde i siddende stilling i ca. 3/4 eller mere af arbejdstiden (risikofaktor for muskelskeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Arbejder i siddende stilling 01 Anlægsarbejde ,50 mindst 3/4 af arbejdstiden 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,17 03 Færdiggørelse af byggeri ,17 04 Butikker ,90 05 Engros ,09 06 Elektronik ,18 07 Energi og råstoffer , Installation og reparation af maskiner og udstyr ,42 09 Kemi og medicin ,38 10 Metal og maskiner ,00 11 Plast, glas og beton ,16 12 Tekstil og papir ,52 13 Transportmidler ,55 14 Træ og møbelindustri ,30 15 Film, presse og bøger ,44 16 IT og telekommunikation ,66 17 Kontor ,06 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,03 19 Slagterier ,86 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,12 21 Politi, beredskab og fængsler ,83 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,12 23 Vand, kloak og affald ,71 24 Frisører og anden personlig pleje 9 0 0,46 25 Hotel og camping ,61 26 Kultur og sport ,69 27 Rengøring ,68 28 Restauranter og barer ,02 29 Transport af gods ,19 30 Transport af passagerer ,49 31 Daginstitutioner ,04 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,10 33 Hospitaler ,01 34 Læger, tandlæger og lignende ,36 35 Undervisning ,10 36 Universiteter og forskning ,02 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 93

94 Branchegruppe og stående arbejde Tabel 4-7 Selvrapporteret udsættelse for arbejde i stående stilling ca. ¾ eller mere af arbejdstiden (risikofaktor for muskelskeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Arbejder i stående stilling mere 01 Anlægsarbejde 4 2 0,39 end 3/4 af arbejdstiden 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 2 3 0,97 03 Færdiggørelse af byggeri 5 4 0,76 04 Butikker ,23 05 Engros 4 9 0,00 06 Elektronik ,21 07 Energi og råstoffer 3 3 0,50 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,67 09 Kemi og medicin 7 7 0,37 10 Metal og maskiner ,76 11 Plast, glas og beton 6 7 1,00 12 Tekstil og papir ,20 13 Transportmidler ,07 14 Træ og møbelindustri ,76 15 Film, presse og bøger 9 4 0,94 16 IT og telekommunikation ,88 17 Kontor ,00 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 8 0,27 19 Slagterier ,49 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 9 3 0,76 21 Politi, beredskab og fængsler 3 3 0,09 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 0 0,04 23 Vand, kloak og affald 0 2 0,42 24 Frisører og anden personlig pleje ,24 25 Hotel og camping ,24 26 Kultur og sport 5 9 0,01 27 Rengøring ,96 28 Restauranter og barer ,84 29 Transport af gods 2 7 0,01 30 Transport af passagerer 8 2 0,47 31 Daginstitutioner 2 2 0,88 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 2 3 0,01 33 Hospitaler 1 3 0,28 34 Læger, tandlæger og lignende 3 6 0,15 35 Undervisning 2 2 0,01 36 Universiteter og forskning 4 9 0,24 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 94

95 Branchegruppe og arbejde med foroverbøjet ryg Tabel 4-8 Selvrapporteret udsættelse for arbejde med foroverbøjet ryg uden arm-håndstøtte mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Arbejder med foroverbøjet ryg 01 Anlægsarbejde ,43 uden arm-håndstøtte mere end 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,11 1/4 af arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,92 04 Butikker ,03 05 Engros 2 6 0,22 06 Elektronik 9 4 0,29 07 Energi og råstoffer ,13 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,65 09 Kemi og medicin 3 1 0,41 10 Metal og maskiner 7 9 0,46 11 Plast, glas og beton ,26 12 Tekstil og papir ,33 13 Transportmidler ,30 14 Træ og møbelindustri ,04 15 Film, presse og bøger 7 4 0,35 16 IT og telekommunikation 2 1 0,53 17 Kontor 3 3 0,01 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,04 19 Slagterier ,99 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,73 21 Politi, beredskab og fængsler 1 2 0,81 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 7 0,07 23 Vand, kloak og affald 5 8 0,78 24 Frisører og anden personlig pleje ,25 25 Hotel og camping ,60 26 Kultur og sport 5 6 0,65 27 Rengøring ,72 28 Restauranter og barer ,07 29 Transport af gods ,57 30 Transport af passagerer 7 2 0,80 31 Daginstitutioner 9 9 0,92 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,00 33 Hospitaler 4 6 0,14 34 Læger, tandlæger og lignende ,00 35 Undervisning 2 2 0,03 36 Universiteter og forskning 2 3 0,16 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 95

96 Branchegruppe og vridning og bøjning af ryg Tabel 4-9 Selvrapporteret udsættelse for at måtte vride eller bøje ryggen mange gange i timen mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Vrider eller bøjer ryggen mange 01 Anlægsarbejde ,24 gange i timen mere end 1/4 af 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,02 arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,27 04 Butikker ,14 05 Engros ,38 06 Elektronik ,29 07 Energi og råstoffer ,01 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,56 09 Kemi og medicin 7 8 0,14 10 Metal og maskiner ,12 11 Plast, glas og beton ,20 12 Tekstil og papir ,59 13 Transportmidler ,22 14 Træ og møbelindustri ,03 15 Film, presse og bøger , IT og telekommunikation 5 2 0,12 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,90 19 Slagterier ,10 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri , Politi, beredskab og fængsler 8 7 0,72 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,11 23 Vand, kloak og affald ,95 24 Frisører og anden personlig pleje ,17 25 Hotel og camping ,72 26 Kultur og sport ,92 27 Rengøring ,92 28 Restauranter og barer ,07 29 Transport af gods ,70 30 Transport af passagerer ,44 31 Daginstitutioner ,10 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,03 33 Hospitaler ,05 34 Læger, tandlæger og lignende , Undervisning 6 6 0,05 36 Universiteter og forskning 2 2 0,005 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 96

97 Branchegruppe og arbejde med armene løftet over skulderhøjde Tabel 4-10 Selvrapporteret udsættelse for arbejde med armene løftet over skulderhøjde mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Arbejder med armene løftet over 01 Anlægsarbejde 0 2 0,10 skulderhøjde mere end 1/4 af 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,14 arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,81 04 Butikker ,02 05 Engros 1 3 0,41 06 Elektronik 3 3 0,97 07 Energi og råstoffer ,01 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 9 5 0,43 09 Kemi og medicin 4 3 0,84 10 Metal og maskiner 8 6 0,78 11 Plast, glas og beton 6 5 0,09 12 Tekstil og papir ,70 13 Transportmidler ,04 14 Træ og møbelindustri ,36 15 Film, presse og bøger 3 1 0,28 16 IT og telekommunikation 1 1 0,56 17 Kontor 1 2 0,06 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,05 19 Slagterier ,53 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 9 3 0,46 21 Politi, beredskab og fængsler 2 2 0,47 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 4 0,90 23 Vand, kloak og affald ,44 24 Frisører og anden personlig pleje ,00 25 Hotel og camping 0 8 0,52 26 Kultur og sport 5 3 0,44 27 Rengøring ,00 28 Restauranter og barer ,06 29 Transport af gods 7 7 0,83 30 Transport af passagerer 5 7 0,99 31 Daginstitutioner 5 3 0,49 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 7 5 0,65 33 Hospitaler 2 3 0,80 34 Læger, tandlæger og lignende 8 2 0, Undervisning 4 4 0,47 36 Universiteter og forskning 2 1 0,02 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 97

98 Branchegruppe og arbejde med samme fingerbevægelser mange gange pr. minut Tabel 4-11 Selvrapporteret udsættelse for at må gøre de samme fingerbevægelser mange gange i minuttet mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gør de samme fingerbevægelser 01 Anlægsarbejde ,13 mange gange i 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,73 minuttet mere end 1/4 af 03 Færdiggørelse af byggeri ,59 arbejdstiden 04 Butikker ,06 05 Engros ,70 06 Elektronik ,04 07 Energi og råstoffer ,12 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,55 09 Kemi og medicin ,34 10 Metal og maskiner ,41 11 Plast, glas og beton ,11 12 Tekstil og papir ,41 13 Transportmidler ,65 14 Træ og møbelindustri ,51 15 Film, presse og bøger ,20 16 IT og telekommunikation ,20 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,86 19 Slagterier ,63 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,24 21 Politi, beredskab og fængsler ,09 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,14 23 Vand, kloak og affald ,05 24 Frisører og anden personlig pleje ,91 25 Hotel og camping ,04 26 Kultur og sport ,64 27 Rengøring ,95 28 Restauranter og barer ,60 29 Transport af gods ,87 30 Transport af passagerer ,03 31 Daginstitutioner 5 6 0,06 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje , Hospitaler Læger, tandlæger og lignende ,03 35 Undervisning ,08 36 Universiteter og forskning ,36 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 98

99 Branchegruppe og arbejde med samme armbevægelser mange gange pr. minut Tabel 4-12 Selvrapporteret udsættelse for at må gøre de samme armbevægelser mange gange i minuttet mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gør de samme armbevægelser 01 Anlægsarbejde ,22 mange gange i minuttet mere 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,23 end 1/4 af arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,20 04 Butikker ,16 05 Engros 6 8 0,88 06 Elektronik ,33 07 Energi og råstoffer ,08 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 9 5 1,00 09 Kemi og medicin 9 6 0,76 10 Metal og maskiner ,59 11 Plast, glas og beton ,27 12 Tekstil og papir ,40 13 Transportmidler ,54 14 Træ og møbelindustri ,11 15 Film, presse og bøger ,06 16 IT og telekommunikation 5 3 0,62 17 Kontor 7 5 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri ,30 19 Slagterier ,02 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri , Politi, beredskab og fængsler 3 4 0,62 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 4 0,18 23 Vand, kloak og affald ,63 24 Frisører og anden personlig pleje ,79 25 Hotel og camping ,24 26 Kultur og sport ,51 27 Rengøring ,83 28 Restauranter og barer ,29 29 Transport af gods ,49 30 Transport af passagerer ,48 31 Daginstitutioner 4 3 0,61 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 5 0,71 33 Hospitaler 5 5 0,10 34 Læger, tandlæger og lignende ,08 35 Undervisning 2 3 0,84 36 Universiteter og forskning 0 6 0,88 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 99

100 Branchegruppe og hugsiddende eller knæliggende arbejde Tabel 4-13 Selvrapporteret udsættelse for at må arbejde i hugsiddende eller knæliggende stilling mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Sidder på hug eller ligger på 01 Anlægsarbejde ,10 knæ mere end 1/4 af 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,006 arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,20 04 Butikker 4 7 0, Engros 2 2 0,37 06 Elektronik 1 0 0,73 07 Energi og råstoffer ,03 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,31 09 Kemi og medicin 0 0 0,63 10 Metal og maskiner 6 5 0,24 11 Plast, glas og beton 8 4 0,24 12 Tekstil og papir 0 5 0,96 13 Transportmidler ,35 14 Træ og møbelindustri 2 0 0,75 15 Film, presse og bøger 1 0 0,92 16 IT og telekommunikation 1 2 0,68 17 Kontor 0 1 0,82 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,62 19 Slagterier 0 0 0,37 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3 3 0,70 21 Politi, beredskab og fængsler 0 4 0,38 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 4 0, Vand, kloak og affald ,59 24 Frisører og anden personlig pleje 0 0 0,34 25 Hotel og camping 0 0 0,80 26 Kultur og sport 3 1 0,38 27 Rengøring 8 7 0,79 28 Restauranter og barer 0 5 0,95 29 Transport af gods 5 3 0,32 30 Transport af passagerer 2 1 0,94 31 Daginstitutioner ,92 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 6 5 0,12 33 Hospitaler 1 1 0,73 34 Læger, tandlæger og lignende 0 2 0,14 35 Undervisning 1 2 0,73 36 Universiteter og forskning 0 0 0,41 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 100

101 Branchegruppe og skub og træk Tabel 4-14 Selvrapporteret udsættelse for at må skubbe eller trække genstande mere end 1/4 af arbejdstiden (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Skubber eller trækker 01 Anlægsarbejde ,71 genstande mere end 1/4 af 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,04 arbejdsdagen 03 Færdiggørelse af byggeri ,26 04 Butikker ,08 05 Engros 5 4 0,49 06 Elektronik 4 4 0,23 07 Energi og råstoffer 7 3 0,04 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,62 09 Kemi og medicin 4 4 0,06 10 Metal og maskiner 9 7 0,56 11 Plast, glas og beton ,16 12 Tekstil og papir ,63 13 Transportmidler 7 7 0,09 14 Træ og møbelindustri ,18 15 Film, presse og bøger 4 1 0,02 16 IT og telekommunikation 0 0 0,87 17 Kontor 1 2 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri ,15 19 Slagterier ,84 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,25 21 Politi, beredskab og fængsler 5 2 0,61 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 7 0, Vand, kloak og affald ,10 24 Frisører og anden personlig pleje ,12 25 Hotel og camping ,72 26 Kultur og sport 6 1 0,24 27 Rengøring ,31 28 Restauranter og barer ,05 29 Transport af gods ,25 30 Transport af passagerer 5 2 0,61 31 Daginstitutioner 8 5 0, Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og lignende 2 0 0, Undervisning 3 2 0,11 36 Universiteter og forskning 0 0 0,25 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 101

102 Branchegruppe og bæring af byrder over 10 kg Tabel 4-15 Selvrapporteret udsættelse for at må bære eller løfte byrder med en vægt på kg ca. ¼ eller mere af arbejdsdagen (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Bærer eller løfter byrder med en 01 Anlægsarbejde ,14 vægt på kg mere end 1/4 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,07 af arbejdstiden 03 Færdiggørelse af byggeri ,62 04 Butikker ,80 05 Engros ,24 06 Elektronik 7 5 0,46 07 Energi og råstoffer ,25 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,96 09 Kemi og medicin 4 5 0,75 10 Metal og maskiner ,03 11 Plast, glas og beton ,35 12 Tekstil og papir 9 8 0,86 13 Transportmidler ,45 14 Træ og møbelindustri ,08 15 Film, presse og bøger 6 3 0,44 16 IT og telekommunikation Kontor 2 2 0,85 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,64 19 Slagterier ,03 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,29 21 Politi, beredskab og fængsler ,17 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 7 0,57 23 Vand, kloak og affald ,70 24 Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping ,11 26 Kultur og sport 6 5 0,73 27 Rengøring ,42 28 Restauranter og barer ,02 29 Transport af gods ,57 30 Transport af passagerer 6 5 0,64 31 Daginstitutioner ,02 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje ,03 33 Hospitaler , Læger, tandlæger og lignende , Undervisning 2 3 0,66 36 Universiteter og forskning Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 102

103 Branchegruppe og fysisk anstrengende tungt eller hurtigt arbejde Tabel 4-16 Selvrapporteret udsættelse for fysisk anstrengende tungt eller hurtigt arbejde (risikofaktor for muskel-skeletsygdom) i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Har mest fysisk anstrengende 01 Anlægsarbejde ,57 tungt eller hurtigt arbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,11 03 Færdiggørelse af byggeri ,98 04 Butikker 3 5 0,24 05 Engros 1 4 0,46 06 Elektronik 3 3 0,52 07 Energi og råstoffer 7 6 0, Installation og reparation af maskiner og udstyr ,06 09 Kemi og medicin 0 0 0,96 10 Metal og maskiner 6 5 0,55 11 Plast, glas og beton 5 4 0,57 12 Tekstil og papir 0 6 0,27 13 Transportmidler ,69 14 Træ og møbelindustri 9 9 0,12 15 Film, presse og bøger 3 1 0,02 16 IT og telekommunikation 0 1 0,90 17 Kontor 1 1 0,21 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,57 19 Slagterier ,96 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,19 21 Politi, beredskab og fængsler 6 6 0,84 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 0 0,11 23 Vand, kloak og affald ,47 24 Frisører og anden personlig pleje 0 0 0,67 25 Hotel og camping ,94 26 Kultur og sport 8 4 0,43 27 Rengøring ,30 28 Restauranter og barer ,03 29 Transport af gods ,28 30 Transport af passagerer 2 5 0,36 31 Daginstitutioner 1 3 0,02 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 8 8 0,26 33 Hospitaler 2 2 0,08 34 Læger, tandlæger og lignende 3 1 0,22 35 Undervisning 1 1 0,19 36 Universiteter og forskning 0 0 0,47 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Chi2 test. 103

104 4.3 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Datagrundlag Se rapporten Arbejdsstedernes forebyggende handlinger Tabel 4-17 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter relateret til ergonomisk arbejdsmiljø 2006 og Procent Spørgsmål Arbejdsstedet har ingen ergonomiske problemer Arbejdsstedet har løst sine problemer Har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemer med det ergonomiske arbejdsmiljø skal løses Gruppeforskel Arbejdspladsstørrelse Udvikling 2011 Pct. N Pct. N p* p* 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ,0002 0, ansatte ,10 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,02 I alt vægtet** , Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test; ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 104

105 Tunge løft Tabel 4-18 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til tunge løft) 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter da vi ikke har medarbejdere, der udfører tunge løft Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Automatiseret produktionen eller dele deraf Givet instruktion i løfteteknik Skabt større variation i arbejdet Anskaffet hjælpemidler i form af fx personlift, kran, løfteborde, etc. Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen Ændret arbejdsgange og rutiner Ændret indretningen af arbejdspladsen Lagt opgaven ud til underleverandører 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. p* Udvikling 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,58 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,10 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,007 0,65 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte ,01 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,03 0,89 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,93 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,29 I alt vægtet** ,41 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,14 105

106 Ensidigt arbejde Tabel 4-19 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til ensidigt arbejde (fx computerarbejde, pakkearbejde, længere tids slibe- eller polerarbejde) 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter da vi ikke har medarbejdere, der udfører længerevarende ensidigt arbejde Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Anskaffet hjælpemidler Automatiseret arbejdsprocessen Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen Skabt større variation i arbejdet Ændret arbejdsgange og rutiner Ændret indretningen af arbejdspladsen Lagt produktionen ud til underleverandører 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte ,17 I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte ,69 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,002 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,16 0,006 0,49 I alt vægtet** , ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,13 I alt vægtet** ,81 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,28 106

107 Fysisk krævende arbejde Tabel 4-20 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til fysisk krævende træk og skub Procent Spørgsmål Har ingen medarbejdere, der er foretager fysisk krævende træk og skub Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Automatiseret opgaven eller dele deraf Givet oplæring/instruktion Skabt større variation i arbejdet Anskaffet hjælpemidler Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen Ændret arbejdsgange og rutiner Ændret indretningen af arbejdspladsen Lagt opgaven ud til underleverandører 2011 Antal Arbejdspladsstørrelse arbejdss Pct. teder 1-9 ansatte ansatte ansatte Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,71 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,16 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,01 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,50 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage Test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i ,17 107

108 Tabel 4-21 Arbejdsstedernes aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til forebyggelse af fysisk udmattelse efter arbejdsdagen Procent 2011 Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal arbejdss teder 2011 p* Har ingen medarbejdere, der er fysisk 1-9 ansatte udmattede efter arbejdsdagen ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte nærmere angivelse ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område fordi der 1-9 ansatte savnes information om det ansatte , ansatte I alt vægtet** Automatiseret opgaven eller dele deraf 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Skabt større variation i arbejdet 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Anskaffet hjælpemidler 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Ændret arbejdsgange og rutiner 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Ændret indretningen af arbejdspladsen 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Lagt opgaven ud til underleverandører 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage Test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i

109 Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Tabel 4-22 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til arbejdsstillinger (fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armene løftet over skulderhøjde, knæliggende arbejde) Procent 2011 Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal arbejdss teder 2011 p* Ingen aktiviteter da vi ikke har medarbejdere, 1-9 ansatte der arbejder i de nævnte arbejdsstillinger ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte nærmere angivelse ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område fordi der 1-9 ansatte savnes information om det ansatte , ansatte I alt vægtet** Anskaffet hjælpemidler 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Ændret arbejdsgange og rutiner 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Ændret indretningen af arbejdspladsen 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Skabt større variation i arbejdet 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i

110 Stillesiddende arbejde Tabel 4-23 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter inden for de seneste tre år relateret til vedvarende stillesiddende arbejde 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter da vi ikke har medarbejdere, der har vedvarende stillesiddende arbejde Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område fordi der savnes information om det Ændret arbejdsgange og rutiner Indlagt pauser med fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen Givet medarbejderne information om vigtigheden af at holde fysisk aktive pauser Udleveret træningsredskaber til medarbejderne Ændret indretningen af arbejdspladsen Skabt større variation i arbejdet 2006* 2011 Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte , ansatte ansatte ,55 Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,006 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,33 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,002 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,001 0,90 0,53 0,29 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 110

111 Samlet handlingsindeks relateret til muskel- og skeletpåvirkninger Forskelligheden mellem branchegrupperne i relation til forebyggende handlinger rettet mod muskel- og skeletpåvirkninger fremgår af det beregnede handlingsindeks. Her er ikke taget højde for arbejdsstedets størrelse, da en sådan detaljering vil betyde uforholdsmæssigt mange tabeller. En sådan detaljering vil heller ikke i alle tilfælde være væsentlig, fordi nogle branchegrupper overvejende består af større arbejdssteder, der jo i denne sammenhæng betyder arbejdssteder med 20 eller flere ansatte, fx Hospitaler, mens andre branchegrupper overvejende består af forholdsvis små arbejdssteder, fx Frisører og anden personlig pleje, der altovervejende består af enheder med færre end 10 ansatte. Tabel 4-24 Samlet indeks for arbejdsstedernes forebyggende handlinger vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe N Gennemsnitlig* indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 909 Kemi og medicin 86 0,278 0,235 0, Døgninstitutioner og hjemmepleje 123 0,248 0,212 0, Slagterier 66 0,244 0,202 0, Hospitaler 93 0,238 0,203 0, Plast, glas og beton 92 0,236 0,198 0, Rengøring 69 0,233 0,198 0, Træ og møbler 67 0,229 0,184 0, Transport af gods 83 0,221 0,183 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 0,213 0,183 0, Transportmidler 71 0,199 0,160 0, Elektronik 96 0,197 0,166 0, Daginstitutioner 122 0,197 0,165 0, Energi og råstoffer 111 0,196 0,163 0, Butikker 77 0,195 0,156 0, Tekstil og papir 88 0,194 0,165 0, Restauranter og barer 52 0,194 0,146 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 116 0,194 0,165 0, Vand, kloak og affald 128 0,192 0,163 0, Universiteter og forskning 108 0,192 0,160 0, IT og telekommunikation 89 0,188 0,150 0, Nærings- og nydelsesmidler 69 0,184 0,142 0, Metal og maskiner 84 0,179 0,142 0, Frisører og anden personlig pleje 45 0,178 0,131 0, Politi, beredskab og fængsler 119 0,177 0,147 0, Undervisning 127 0,173 0,143 0, Hotel og camping 79 0,172 0,137 0, Engros 97 0,168 0,140 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 118 0,168 0,144 0, Kultur og sport 111 0,168 0,140 0, Anlægsarbejde 78 0,165 0,137 0, Uoplyst og andet 78 0,165 0,137 0, Færdiggørelse af byggeri 80 0,162 0,135 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 77 0,161 0,125 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 86 0,161 0,133 0, Film, presse og bøger 91 0,157 0,125 0, Transport af passagerer 64 0,155 0,115 0, Kontor 104 0,139 0,110 0,168 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. *Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne 111

112 Det gennemsnitlige forebyggende aktivitetsniveau på arbejdsstederne er beregnet ved en fælles indeksværdi 23 baseret på samtlige spørgsmål om ergonomiske risikofaktorer stillet i 2011, for hvilke der kunne findes en fælles dimension. Der er beregnet en indeksværdi for hver branchegruppe, og de enkelte indeksværdier fremgår af tabel Det højeste aktivitetsniveau for forebyggende aktiviteter på det ergonomiske område i 2011 findes i branchegruppen Kemi og medicin, hvorefter følger branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Slagterier, Hospitaler og Plast, glas og beton. Lavest placeret er branchegruppen Kontor, hvorefter følger Transport af passagerer, Film, presse og bøger, Installation og reparation af maskiner m.m. og Opførelse og nedrivning af byggeri. 23 For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle ergonomiske problemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå tunge løft inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ensidigt arbejde inden for de seneste tre år?, Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med arbejdsstillinger (fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armen løftet over skulderhøjde eller knæliggende arbejde?), Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde? og Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. Alle spørgsmål i indekset indgår med samme vægt. 112

113 5 Støj 5.1 Beskæftigede udsat for høreskadelig støj Se rapporten. 5.2 Beskæftigede udsat for generende støj Generende støj Tabel 5-1 Selvrapporteret udsættelse for forstyrrende støj i arbejdet, 2005 og 2010 fordelt på aldersgrupper. Procent 2005 procent 2010 procent Udvikling Gruppeforskel 2010 Spørgsmål Alder p* p* årige årige ,31 Støj, der forstyrrer mit arbejde mere end 1/4 af arbejdstiden årige Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. Tabel 5-2 Selvrapporteret udsættelse for forstyrrende støj i arbejdet i 2005 og 2010 fordelt på anciennitet. Procent Spørgsmål Anciennitet 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gruppeforskel 2010 p* Støj, der forstyrrer mit arbejde mere end 1/4 af arbejdstiden Nyansatte ,10 Andre ,08 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Betegnelsen nyansatte betyder her ansatte med mindre end 1 års anciennitet på den aktuelle arbejdsplads. *Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. Tabel 5-3 Selvrapporteret udsættelse for forstyrrende støj i arbejdet i 2005 og 2010 fordelt på køn. Procent Spørgsmål Køn 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Gruppeforskel 2010 p* Støj, der forstyrrer mit arbejde mere end 1/4 af arbejdstiden Mænd Kvinder Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. *Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 113

114 Tabel 5-4 Selvrapporteret udsættelse for forstyrrende støj mere end 1/4 af arbejdstiden i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Støj, der forstyrrer mit arbejde 01 Anlægsarbejde ,49 mere end 1/4 af arbejdstiden 02 Opførelse og nedrivning af byggeri ,02 03 Færdiggørelse af byggeri ,27 04 Butikker , Engros , Elektronik ,34 07 Energi og råstoffer ,04 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,02 09 Kemi og medicin ,35 10 Metal og maskiner ,06 11 Plast, glas og beton ,52 12 Tekstil og papir ,13 13 Transportmidler , Træ og møbelindustri ,23 15 Film, presse og bøger ,07 16 IT og telekommunikation ,18 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,47 19 Slagterier ,06 20 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,04 21 Politi, beredskab og fængsler ,04 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen ,54 23 Vand, kloak og affald ,16 24 Frisører og anden personlig pleje ,08 25 Hotel og camping ,22 26 Kultur og sport , Rengøring ,06 28 Restauranter og barer ,64 29 Transport af gods ,03 30 Transport af passagerer ,51 31 Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og lignende , Undervisning , Universiteter og forskning ,71 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 114

115 Høj støj Tabel 5-5 Selvrapporteret udsættelse for så høj støj i arbejdet at det er nødvendigt at råbe for at kommunikere med en person, der står lige ved siden af en selv(indikator på høreskadelig støj), 2005 og 2010 fordelt på aldersgrupper. Procent 2005 procent 2010 procent Udvikling Gruppeforskel 2010 Spørgsmål Alder p* p* årige Støj, der er så høj, at man må råbe for at tale med en, der står årige 7 7 0,06 lige ved siden af en selv, mere end 1/4 af arbejdstiden årige 4 5 0,24 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. *Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. Tabel 5-6 Selvrapporteret udsættelse for så høj støj i arbejdet, at det er nødvendigt at råbe for at kommunikere med en person, der står lige ved siden af en selv, 2005 og 2010 fordelt på anciennitet. Procent Gruppeforskel Udvikling Spørgsmål Anciennitet procent procent p* p* Støj, der er så høj, at man må råbe for at tale med en, der står Nyansatte 4 4 0,01 0,01 lige ved siden af en selv, mere end 1/4 af arbejdstiden Andre 4 5 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Betegnelsen nyansatte betyder her ansatte med mindre end 1 års anciennitet på den aktuelle arbejdsplads. *Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. Tabel 5-7 Selvrapporteret udsættelse for så høj støj i arbejdet, at det er nødvendigt at råbe for at kommunikere med en person, der står lige ved siden af selv, 2005 og 2010 fordelt på køn. Procent Gruppeforskel Spørgsmål Køn 2005 procent 2010 procent Udvikling p* 2010 p* Støj, der er så høj, at man må råbe for at tale med en, der står lige Mænd 5 7 ved siden af en selv, mere end 1/4 af arbejdstiden Kvinder 3 4 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 115

116 Tabel 5-8 Selvrapporteret udsættelse for støj, der er så høj, at man må råbe for at tale med en, der står lige ved siden af en selv, mere end 1/4 af arbejdstiden i 2005 og 2010 fordelt på branchegruppe. Procent. Spørgsmål Branchegruppe 2005 procent 2010 procent Udvikling p* Støj, der er så høj, at man må 01 Anlægsarbejde 8 7 0,009 råbe for at tale med en, der står 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 6 9 0,02 lige ved siden af en selv, mere 03 Færdiggørelse af byggeri 9 8 0,01 end 1/4 af arbejdstiden 04 Butikker Engros Elektronik 5 3 0,09 07 Energi og råstoffer 5 5 0,16 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr ,05 09 Kemi og medicin 3 5 0, Metal og maskiner ,06 11 Plast, glas og beton ,75 12 Tekstil og papir ,06 13 Transportmidler , Træ og møbelindustri ,04 15 Film, presse og bøger 6 6 0,60 16 IT og telekommunikation 0 1 0,05 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri ,06 19 Slagterier , Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,11 21 Politi, beredskab og fængsler 2 2 0,25 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0 4 0,17 23 Vand, kloak og affald , Frisører og anden personlig pleje 9 0 0,36 25 Hotel og camping 7 4 0, Kultur og sport 3 4 0, Rengøring ,35 28 Restauranter og barer ,52 29 Transport af gods 5 8 0, Transport af passagerer 5 4 0, Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og lignende 1 2 0,15 35 Undervisning Universiteter og forskning 2 0 0,01 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Wilcoxon test foretaget på tværs af samtlige seks svarmuligheder i hvert spørgsmål. Årsagen til statistisk signifikans kan derfor være i den modsatte ende af de pågældende svarskalaer. 116

117 5.3 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Datagrundlag Se rapporten Arbejdsstedernes forebyggende handlinger Tabel 5-9 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter relateret til støj i arbejdsmiljøet, 2006 og Procent Spørgsmål Virksomheden har ingen støjproblemer Virksomheden har løst sine støjproblemer Har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. støjproblemer skal løses på virksomheden Antal virksomheder Pct. Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Antal virksomheder Gruppeforskel 2011 p* 0,0001 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,0002 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,003 I alt vægtet** ,006 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af virksomheder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling 117

118 Generende støj Tabel 5-10 Virksomhedernes handlinger inden for de seneste 3 år for at mindske generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid (fx værksteder, fabrikshaller, storrumskontorer, institutionslokaler mv.) 2006 og Procent Spørgsmål Har ingen medarbejdere, der er udsat for generende støj Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Regulering af akustikken i lokalerne Instruktion af de ansatte i støjsvag adfærd Adskillelse af støjende og ikke støjende aktiviteter Etablering af rumopdeling/-tilpasning Flytning til større lokaler (færre personer pr. kvadratmeter) Opsætning af støjdæmpende inventar Ændring af arbejdets tilrettelæggelse, så der støjes mindre Antal virksomheder Pct. Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Antal virksomheder Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,25 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,35 0,77 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,59 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,21 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,61 0,72 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,12 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,89 0,58 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af virksomheder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling 0,09 118

119 Tabel 5-11 Virksomhedernes handlinger inden for de seneste tre år for at mindske generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v og Procent Spørgsmål Har ingen medarbejdere, der er udsat for generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr m.m. Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Regulering af akustikken i lokalerne Instruktion af de ansatte i støjsvag adfærd Adskillelse af støjende og ikke støjende aktiviteter Etablering af rumopdeling/-tilpasning Flytning til større lokaler (færre personer pr. kvadratmeter) Forbedring af vedligeholdelsen af udstyr Udskiftning af udstyr til mere støjsvage typer Antal virksomheder Pct. Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Antal virksomheder Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,001 I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,05 0,12 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ,34 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af virksomheder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling 0,69 0,02 0,

120 Høreskadelig støj Tabel 5-12 Virksomhedernes handlinger inden for de seneste tre år for at undgå høreskadelig støj (over 80 db(a)) fra maskiner, værktøj og arbejdsprocesser Procent Spørgsmål Har ingen medarbejdere, der er udsat for høreskadelig Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Reguleret akustikken i lokalerne Indkapslet maskiner (fx i støjhuse) Automatiseret støjende processer Støjdæmpet operatørrum Forbedret vedligeholdelsen Flyttet støjkilde (maskine) Adskilt arbejdsprocesser Indkøbt eller udskiftet maskiner eller håndværktøj til mere støjsvage typer Forbedret tilrettelæggelse af arbejdet Påbudt brug af høreværn Fortsættes 2011 Gruppeforskel Antal Arbejdspladsstørrelse virksom Pct. heder p* 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet**

121 Tabel 5-12 (fortsat) Virksomhedernes handlinger inden for de seneste tre år for at undgå høreskadelig støj (over 80 db(a)) fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøj 2006 og Procent 2011 Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal virksomheder 2011 p* Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Uddannet personale i korrekt betjening af 1-9 ansatte maskiner eller håndværktøj ansatte , ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Spørgsmålet er stillet anderledes i 2006 og besvarelserne derfra er udeladt af tabellen. * Cochran-Armitage Test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af virksomheder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse. 121

122 Tabel 5-13 Virksomhedernes handlinger inden for de seneste tre år for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj 2006 og Procent Spørgsmål Har ingen medarbejdere, der er udsat for høreskadelig støj fra håndværktøj Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Støjdæmpet værktøj Automatisering af arbejdsprocesser Forbedring af vedligeholdelsen af værktøj Forbedring af tilrettelæggelsen af arbejdet Udskiftning af værktøj til mere støjsvage typer Påbudt brug af høreværn Uddannet personale i korrekt betjening af værktøj Antal virksomheder Pct. Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte ansatte ansatte Antal virksomheder Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte ,24 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,12 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,004 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,04 0,40 0,01 0,22 0,11 0,07 0,0008 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte ansatte ,0006 I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af virksomheder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling 0,96 0,23 122

123 Samlet handlingsindeks relateret til forebyggelse af støj på arbejdspladsen Forskelligheden mellem branchegrupperne i relation til forebyggende handlinger rettet mod støj fremgår af det beregnede handlingsindeks. Her er ikke taget højde for arbejdsstedets størrelse, da en sådan detaljering vil betyde uforholdsmæssigt mange tabeller. En sådan detaljering vil ikke i alle tilfælde være væsentlig, fordi nogle branchegrupper overvejende består af større virksomheder, der jo i denne sammenhæng betyder arbejdssteder med 20 eller flere ansatte, fx Hospitaler, mens andre branchegrupper overvejende består af forholdsvis små arbejdssteder, fx Frisører og anden personlig pleje, der altovervejende består af enheder med færre end 10 ansatte. Det gennemsnitlige forebyggende aktivitetsniveau i virksomhederne mod støj 24, uanset om der er tale om generende støj eller høreskadelig støj, er beregnet ved en fælles indeksværdi baseret på samtlige spørgsmål til virksomhederne i 2011 vedrørende støj, for hvilke der kunne findes en fælles dimension. Der skelnes således ikke mellem generende og høreskadelig støj. Tabel 5-14 viser virksomhedernes forebyggende aktivitetsniveau for støj i de 36 branchegrupper sorteret efter indeksværdi. Det højeste aktivitetsniveau i 2011 findes i branchegruppen IT og telekommunikation, hvorefter følger branchegrupperne Hospitaler, Daginstitutioner, Universiteter og forskning og Kemi og medicin. Lavest placeret er branchegruppen Kultur og sport hvorefter følger branchegrupperne Hotel og camping, Butikker, Nærings- og nydelsesmidler og Restauranter og barer. 24 For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle støjproblemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj (over 80 db(a)) fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøj inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. Alle spørgsmål i indekset indgår med samme vægt. 123

124 Tabel 5-14 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende støj i arbejdsmiljøet fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe N Gennemsnitlig* indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 16 IT og telekommunikation 89 0,241 0,195 0, Hospitaler 93 0,197 0,156 0, Daginstitutioner 122 0,190 0,156 0, Universiteter og forskning 108 0,190 0,146 0, Kemi og medicin 86 0,180 0,137 0, Energi og råstoffer 111 0,172 0,137 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 77 0,168 0,137 0, Transportmidler 71 0,166 0,128 0, Film, presse og bøger 91 0,165 0,124 0, Rengøring 69 0,161 0,117 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 0,160 0,134 0, Undervisning 127 0,159 0,129 0, Anlægsarbejde 78 0,155 0,123 0, Kontor 104 0,155 0,118 0, Uoplyst og andet 78 0,155 0,123 0, Færdiggørelse af byggeri 80 0,150 0,120 0, Plast, glas og beton 92 0,147 0,112 0, Vand, kloak og affald 128 0,147 0,119 0, Transport af gods 83 0,143 0,096 0, Slagterier 66 0,141 0,113 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 116 0,141 0,108 0, Træ og møbler 67 0,140 0,103 0, Politi, beredskab og fængsler 119 0,140 0,105 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 86 0,134 0,110 0, Transport af passagerer 64 0,134 0,092 0, Døgninstitutioner og hjemmepleje 123 0,132 0,103 0, Metal og maskiner 84 0,131 0,098 0, Engros 97 0,127 0,098 0, Elektronik 96 0,120 0,092 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 118 0,120 0,092 0, Frisører og anden personlig pleje 45 0,111 0,060 0, Tekstil og papir 88 0,110 0,087 0, Restauranter og barer 52 0,105 0,049 0, Nærings- og nydelsesmidler 69 0,103 0,070 0, Butikker 77 0,101 0,058 0, Hotel og camping 79 0,101 0,071 0, Kultur og sport 111 0,087 0,061 0,113 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Anmærkning: højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellene mellem branchegrupperne 124

125 6 Virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde 6.1 Datagrundlag Se rapporten. 6.2 Arbejdsstedernes formelle arbejdsmiljøarbejde Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Tabel 6-1 Arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet, 2006 og Procent Spørgsmål Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret via arbejdsmiljø-/sikkerhedsgrupper Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret via arbejdsmiljø-/sikkerhedsudvalg Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret via sammenlagt sikkerheds- og samarbejdsudvalg Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret via løbende kontakt og dialog mellem arbejdsgiver, medarbejdere og arbejdsmiljø- /sikkerhedsrepræsentanter Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret via løbende kontakt og dialog mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og medarbejdere Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Udvikling p* Arbejdspladsstørrelse Pct. 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,18 Gruppeforskel 2011 p* 0,0001 I alt vægtet*** ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet*** ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte , ansatte , ansatte ,0001 I alt vægtet*** ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte I alt vægtet*** ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte ansatte ,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,17 0,03 125

126 Arbejdsmiljøarbejdet er ikke formelt organiseret Personalefunktionen tager sig af det psykiske arbejdsmiljø Drøfter arbejdsmiljøforhold på møder, hvor både medarbejdere og ledelse er til stede 1-9 ansatte ansatte , ansatte ,96 I alt vægtet*** ansatte ansatte ansatte , ansatte ansatte , ansatte ,29 0, ansatte ,37 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte , ansatte ansatte , ansatte , ansatte ,16 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte ansatte Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. *** Vægtet gennemsnit er udeladt, da der ikke er krav om formel organisering af arbejdsmiljøet i arbejdssteder med færre end 10 ansatte. 126

127 Arbejdspladsvurdering Tabel 6-2 Arbejdsstedernes formelle arbejdsmiljøarbejde relateret til arbejdspladsvurdering, 2006 og Procent Spørgsmål Der er lavet en formel arbejdspladsvurdering på arbejdsstedet Den sidst gennemførte arbejdspladsvurdering er skriftlig Har emnet arbejdsulykker med i seneste gennemgang af arbejdsmiljøet, fx i forbindelse med APV Har emnet psykisk arbejdsmiljø med i seneste gennemgang af arbejdsmiljøet, fx i forbindelse med APV Har emnet ergonomiske problemer med i seneste gennemgang af arbejdsmiljøet, fx i forbindelse med APV Har emnet støj med i seneste gennemgang af arbejdsmiljøet, fx i forbindelse med APV Har emnet sygefravær med i seneste gennemgang af arbejdsmiljøet, fx i forbindelse med APV Blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdsstedet inden for de seneste 3 år, fx i forbindelse med arbejdspladsvurdering Har vurderet arten, alvoren og omfanget af disse problemer Der er udpeget nogen, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver løst Der er lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne løses Der er som følge af handlingsplanerne aftalt, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst Der følges løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt Der er som følge af handlingsplanerne iværksat aktiviteter for at løse de identificerede problemer Antal arbejdsst eder Pct. Antal arbejdsst eder Arbejdspladsstørrelse Pct. Udvikling p* 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,69 Gruppeforskel 2011 p* I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,49 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,77 I alt vægtet** , ansatte , ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,83 I alt vægtet** , ansatte , ansatte , ansatte ,31 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte ,0001 I alt vægtet** , ansatte ansatte ansatte ,0002 I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte , ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i * Cochran- Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,0001 0,0003 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0001 0,0002 0,0001 0,0001

128 Samlet handlingsindeks relateret til formelle arbejdsmiljøaktiviteter Alle arbejdssteder med ansatte er forpligtet til at efterleve bestemmelsen om at lave arbejdspladsvurdering mindst hvert tredje år, og kommunikation mellem ledelse og medarbejdere om eventuelle behov for tilpasninger i arbejdsmiljøet på baggrund af arbejdspladsvurderingen er forventelig. Hvor udbredt aktiviteterne er på dette område inden for de enkelte branchegrupper fremgår af tabel 6-3. Denne tabel viser gennemsnitlige aktivitetsindekser baseret på tre spørgsmål, nemlig om arbejdsstedet inden for de seneste tre år har lavet en formel arbejdspladsvurdering, om man drøfter arbejdsmiljøforhold på møder mellem ledelse og medarbejdere, og om man via arbejdsstedets arbejdspladsvurdering er blevet opmærksom på problemer med arbejdsmiljøet. Det skal bemærkes, at de viste indeksværdier ikke viser et konkret aktivitetsniveau men alene viser forholdet mellem branchegrupperne. De nævnte aktiviteter omkring arbejdspladsvurdering m.m. er branchemæssigt mest udbredt i branchegrupperne Hospitaler, Daginstitutioner samt inden for Døgninstitutioner og hjemmepleje. I bunden af skalaen befinder branchegruppen Restauranter og barer sig fulgt af branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje og Hotel og camping. 128

129 Tabel 6-3 Samlet indeks for arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe Gennemsnitlig* Nedre Øvre N indeksværdi sikkerhedsgrænse sikkerhedsgrænse 33 Hospitaler 92 0,938 0,908 0, Daginstitutioner 121 0,898 0,862 0, Døgninstitutioner og hjemmepleje 123 0,878 0,841 0, Slagterier 66 0,859 0,803 0, Kemi og medicin 86 0,855 0,803 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 116 0,851 0,811 0, Undervisning 127 0,840 0,797 0, Energi og råstoffer 111 0,838 0,792 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 0,833 0,788 0, Universiteter og forskning 108 0,833 0,779 0, Træ og møbler 67 0,823 0,762 0, Vand, kloak og affald 128 0,810 0,763 0, Transport af gods 83 0,795 0,736 0, Transportmidler 71 0,793 0,736 0, Politi, beredskab og fængsler 119 0,793 0,746 0, Rengøring 69 0,792 0,728 0, Plast, glas og beton 92 0,790 0,730 0, Anlægsarbejde 78 0,778 0,719 0, Kontor 104 0,769 0,709 0, Elektronik 96 0,750 0,693 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 86 0,748 0,683 0, Butikker 77 0,745 0,683 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 118 0,730 0,677 0, Transport af passagerer 64 0,729 0,657 0, Tekstil og papir 87 0,720 0,659 0, Kultur og sport 111 0,715 0,653 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 77 0,714 0,646 0, Metal og maskiner 84 0,714 0,643 0, Engros 97 0,708 0,644 0, IT og telekommunikation 88 0,705 0,633 0, Færdiggørelse af byggeri 80 0,700 0,643 0, Nærings- og nydelsesmidler 69 0,698 0,628 0, Film, presse og bøger 91 0,696 0,626 0, Hotel og camping 79 0,694 0,624 0, Frisører og anden personlig pleje 44 0,682 0,600 0, Restauranter og barer 52 0,673 0,586 0,760 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Baseret på tre spørgsmål: Drøfter I jeres arbejdsmiljøforhold på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede; Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen; Er I inden for de seneste tre år, fx i forbindelse med APV, blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? 129

130 7 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter i relation til unge og nyansatte 7.1 Datagrundlag Se rapporten. 7.2 Nyansatte Tabel 7-1 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter i relation til nyansatte Procent Gruppeforskel 2011 Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N 2011 p* Nyansatte får særlig vejledning i udførelsen af 1-9 ansatte arbejdet ansatte , ansatte Nyansatte får særlig vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 7.3 Børn og unge Tabel 7-2 Arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter i relation til ansatte under 18 år Procent Gruppeforskel 2011 Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. N 2011 p* Har ikke medarbejdere under 18 år 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Ansatte under 18 får særlig vejledning i 1-9 ansatte udførelsen af arbejdet ansatte <0, ansatte Ansatte under 18 år får særlig vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,11 130

131 8 Fastholdelse af langtidssyge og ældre medarbejdere 8.1 Datagrundlag Se rapporten. 8.2 Ældre medarbejdere Tabel 8-1 Arbejdsstedernes handlinger for at øge fastholdelsen af ældre medarbejdere inden for de seneste 3 år, 2006 og Procent Spørgsmål Ingen aktiviteter, der vi ikke har ældre medarbejdere Ingen aktiviteter på dette område uden nærmere angivelse Ingen aktiviteter på dette område, fordi der savnes information om det Indført fleksibel arbejdstid Givet mulighed for nedsat tid Tilbudt skift fra nat- til daghold Indført delejob to seniorer deler en fuldtidsstilling Givet ekstra ferie Indført seniorfridage Givet mulighed for jobrotation 2011 Gruppeforskel Antal Arbejdspladsstørrelse arbejdss 2011 Pct. teder p* 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** ansatte ansatte , ansatte

132 I alt vægtet** Givet mulighed for ændring af job- og 1-9 ansatte arbejdsfunktioner ansatte ansatte I alt vægtet** Indført seniorklub 1-9 ansatte ansatte , ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for kompetenceudvikling og 1-9 ansatte efteruddannelse ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. På grund af manglende filterspørgsmål i 2006 er det ikke muligt at sammenligne resultater fra 2011 med * Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 132

133 Udbredelsen af aktiviteter møntet på fastholdelse af ældre medarbejdere i arbejdsstedet varierer med branche (tabel 8.2). I 2011 forekommer flest aktiviteter i branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler og Rengøring. Færrest aktiviteter for at fastholde ældre medarbejdere længst muligt i arbejdsstedet ses i branchegrupperne Film, presse og bøger, Tekstil og papir samt Opførelse og nedrivning af byggeri. Tabel 8-2 Samlet indeks for arbejdsstedernes forebyggende handlinger vedrørende fastholdelse af ældre medarbejdere fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe Gennemsnitlig* Nedre Øvre N indeksværdi sikkerhedsgrænse sikkerhedsgrænse 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 110 0,236 0,199 0, Hospitaler 79 0,235 0,197 0, Rengøring 52 0,208 0,162 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 80 0,196 0,157 0, Restauranter og barer 23 0,178 0,106 0, Transport af passagerer 51 0,175 0,125 0, Daginstitutioner 93 0,174 0,143 0, Politi, beredskab og fængsler 94 0,169 0,130 0, Kontor 73 0,166 0,127 0, Vand, kloak og affald 106 0,164 0,132 0, Træ og møbler 49 0,163 0,120 0, Universiteter og forskning 84 0,157 0,123 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 64 0,156 0,119 0, Transport af gods 65 0,152 0,113 0, Kemi og medicin 72 0,150 0,110 0, Undervisning 105 0,149 0,121 0, Slagterier 46 0,146 0,089 0, Nærings- og nydelsesmidler 46 0,143 0,096 0, Plast, glas og beton 78 0,141 0,108 0, Energi og råstoffer 93 0,133 0,103 0, Transportmidler 55 0,133 0,092 0, IT og telekommunikation 51 0,129 0,084 0, Metal og maskiner 52 0,115 0,071 0, Butikker 48 0,113 0,076 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 82 0,113 0,080 0, Færdiggørelse af byggeri 49 0,112 0,076 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 62 0,110 0,078 0, Kultur og sport 68 0,110 0,076 0, Engros 68 0,107 0,078 0, Hotel og camping 44 0,107 0,071 0, Anlægsarbejde 61 0,100 0,067 0, Frisører og anden personlig pleje 17 0,100 0,040 0, Elektronik 75 0,095 0,065 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 49 0,086 0,054 0, Tekstil og papir 71 0,085 0,058 0, Film, presse og bøger 63 0,049 0,027 0,072 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne 133

134 8.3 Langtidssygemeldte Tabel 8-3 Arbejdsstedernes aktiviteter inden for de seneste tre år i relation til langtidssygemeldte medarbejdere Procent 2011 Gruppeforskel Spørgsmål 23, Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal arbejdss teder 2011 p* Vi har intet gjort da vi ikke har haft 1-9 ansatte medarbejdere med langtidssygemeldinger ansatte inden for de seneste 3 år 20+ ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område uden 1-9 ansatte nærmere angivelse ansatte ansatte I alt vægtet** Ingen aktiviteter på dette område, fordi der 1-9 ansatte savnes information om det ansatte , ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for nedsat arbejdstid 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for delvis sygemelding 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for fleksibel arbejdstid 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for varieret arbejde 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Givet mulighed for ændrede arbejdsopgaver 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet** Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Cochran-Armitage test ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 134

135 Tabel 8-4 Samlet indeks for arbejdsstedernes støttende handlinger i relation til medarbejdere, der har været langtidssygemeldt, fordelt på branchegruppe, 2011 Branchegruppe Gennemsnitlig* Nedre Øvre sikkerhedsgrænse N indeksværdi sikkerhedsgrænse 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 106 0,591 0,522 0, Daginstitutioner 105 0,493 0,434 0, Vand, kloak og affald 92 0,439 0,374 0, Undervisning 90 0,509 0,448 0, Politi, beredskab og fængsler 85 0,532 0,452 0, Hospitaler 80 0,593 0,524 0, Energi og råstoffer 76 0,516 0,445 0, Universiteter og forskning 74 0,568 0,491 0, Læger, tandlæger og dyrlæger 72 0,483 0,404 0, Plast, glas og beton 66 0,470 0,387 0, Kontor 66 0,479 0,392 0, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 65 0,375 0,298 0, Kemi og medicin 57 0,554 0,454 0, Engros 56 0,396 0,312 0, Film, presse og bøger 54 0,307 0,227 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 54 0,511 0,411 0, Kultur og sport 53 0,464 0,376 0, Elektronik 50 0,376 0,285 0, Installation og reparation af maskiner m.m. 49 0,433 0,346 0, Transport af gods 49 0,453 0,364 0, Metal og maskiner 48 0,404 0,301 0, Tekstil og papir 47 0,434 0,335 0, IT og telekommunikation 47 0,519 0,415 0, Rengøring 46 0,596 0,509 0, Transport af passagerer 46 0,435 0,338 0, Slagterier 45 0,493 0,387 0, Opførelse og nedrivning af byggeri 44 0,382 0,279 0, Færdiggørelse af byggeri 43 0,391 0,305 0, Hotel og camping 43 0,312 0,222 0, Træ og møbler 42 0,533 0,424 0, Anlægsarbejde 41 0,454 0,362 0, Butikker 40 0,485 0,366 0, Nærings- og nydelsesmidler 40 0,450 0,337 0, Transportmidler 34 0,488 0,355 0, Restauranter og barer 24 0,450 0,322 0, Frisører og anden personlig pleje 14 0,371 0,191 0,552 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne 135

136 9 Virksomhedernes holdning til arbejdsmiljø og forebyggelse 9.1 Datagrundlag Se rapporten. 9.2 Arbejdsstedernes holdning til arbejdsmiljø og forebyggelse Tabel 9-1 Arbejdsstedernes holdning til arbejdsmiljø og forebyggelse 2006 og Procent Gruppeforskel Spørgsmål Arbejdspladsstørrelse Pct. Antal arbejdss teder Pct. Antal arbejdss teder Udvikling p* 2011 p* Helt eller delvis enig i udsagnet: 1-9 ansatte Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at ansatte ,17 arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, 20+ ansatte reglerne kræver I alt vægtet** Helt eller delvis enig i udsagnet: Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt 1-9 ansatte , ansatte , ansatte ,15 I alt vægtet** ,53 - Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tal er vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i *Cochran-Armitage Test. ** Procenten er vægtet i forhold til fordelingen af arbejdssteder på landsbasis efter branchegruppe og størrelse i For 2006 er de viste antal arbejdssteder og procentvise forekomster vægtet i forhold til branche- og arbejdsstedsstørrelsesfordelingen i 2010 og er derfor forskellige fra, hvad der er oplyst i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006, hvor der anvendtes en anden brancheklassifikation og en anden branchegruppeinddeling. 0,

137 Appendiks 1 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Alle ulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder ulykker sket i trafikken, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet senest ni dage efter første fraværsdag, såfremt den pågældende ulykke har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Hvor arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, skal ejeren (brugeren) af tekniske hjælpemidler m.v. tilsvarende anmelde arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved disse (jf. Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet nr. 615 af 8. juni 2010). Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, når de nævnte kriterier er opfyldt, men i princippet kan enhver anden person indgive en anmeldelse. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab, hvis det formodes at skaden kan føre til krav om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen (jf. bekendtgørelse nr.733 af 25. juni 2010). Anmeldelsen skal i dag ske via internettet i det elektroniske anmeldesystem EASY. Indtil 1. juli 2010 var det tillige muligt at anmelde på en særlig anmeldeblanket, der var fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I andet halvår 2010 er anmeldelser foretaget på papirblanketter til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen dog fortsat blevet registreret i det elektroniske system, i et samarbejde mellem de to styrelser, med henblik på videre sagsbehandling og statistik over anmeldte tilfælde. Ved anmeldelsen skal ud over oplysninger, der identificerer den tilskadekomne og arbejdsgiveren, afgives en beskrivelse af: Skademåde og den skadevoldende genstand, det vil sige hvordan skete den skadevoldende kontakt mellem person og det som skadelidte blev skadet med. Skadens art, fx åbent knoglebrud eller el-chok Skadet del af legemet Oplysninger om, hvor længe skadelidte forventes at være arbejdsudygtig som følge af arbejdsulykken. Det skal bemærkes, at der anvendes EU-harmoniserede klassifikationer i registreringen af oplysninger om anmeldte arbejdsulykker. Ulykkesbegrebet I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en ulykke. Som hovedregel kan man sige, at der er tale om en arbejdsulykke, når der er sket personskade ved en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet. Skader opstået ved en aktiv tilsigtet handling, fx løft af en tung byrde, som smutter og der gribes efter den, regnes også for en ulykke.

138 I Arbejdsskadestyrelsens regi blev der til og med 2003 anvendt en lidt anden rubricering af arbejdsskader, hvor de såkaldte pludselige løfteskader var en selvstændig kategori. Disse var defineret som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. Disse pludselige løfteskader indgik i Arbejdstilsynets ulykkesregister i det omfang, der var tale om et ulykkesmoment, hvilket var tilfældet for en stor del af de anmeldte pludselige løfteskader. Var det ikke tilfældet, blev skaden registreret af Arbejdstilsynet som et arbejdsrelateret sygdomstilfælde. Fra og med 2004 afskaffes pludselige løfteskader som en selvstændig kategori i arbejdsskadesikringsloven, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer. Det sker i forbindelse med arbejdsskadesreformen og en lempelse af ulykkesbegrebet, som bl.a. indebærer at pludselige løfteskader nu indgår i det nye og bredere ulykkesbegreb. Fra og med 2004 er der således ikke længere forskel mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i rubriceringen af de pludselige løfteskader. Dækningsgrad Analyser af arbejdsulykker behandlet på skadestue samt af data indsamlet via interview- eller spørgeskemaundersøgelser foretaget af daværende Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik, viser, at der forekommer et betydeligt antal anmeldelsespligtige arbejdsulykker, som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 1996; Borg & Burr, 1997; Danmarks Statistik 1999;), selv om de efter alt at dømme er anmeldelsespligtige. En nyere undersøgelse (Arbejdstilsynet, 2008) har endvidere vist, at rapporteringsgraden (47 pct.) for de alvorlige arbejdsulykker har været stort set konstant i en årrække ( ). Manglende anmeldelse vurderes at være hyppigst for mindre alvorlige ulykker, mens dækningsgraden for dødsulykker vurderes at være høj. Arbejdstilsynets tilsynscentre foretager løbende registreringer af dødsulykker, der ikke allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet, som centrene bliver bekendte med via henvendelser fra politiet, arbejdsgiver eller andre, og i nogle tilfælde via nyhedsmedier. Til og med ulykkesåret 2008 har Arbejdstilsynet endvidere sammenholdt egne opgørelser med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagerne med henblik på eventuel udbetaling af erstatning til efterladte. Der kan derfor være enkelte tilfælde, som ikke, ad den vej, er medtaget i Arbejdstilsynets statistik fra og med Endvidere vurderes det, at ikke alle trafikuheld med dødelig udgang, sket i forbindelse med arbejdet, er omfattet af statistikken, da det ikke nødvendigvis er kendt at anmeldelsespligten også gælder for disse tilfælde. Når det gælder tidligere anmeldelser foretaget på anmeldelsesblanketter, var disse forskellige med hensyn til, hvor mange detaljer der var anført på anmeldelserne. I det omfang oplysningerne var utilstrækkelige eller flertydige, førte det til, at de oplysninger, der blev indkodet i Arbejdstilsynets databaser, blev tilsvarende mangelfulde. Med andre ord opstod der derved ufuldstændig dækning i data, det vil sige, at en ulykke nok var anmeldt og indgik i statistikken, men den pågældende ulykke kunne eventuelt ikke tælle med ved opgørelse af specifikke forhold ved fx skademåde, fordi det ikke var muligt at uddrage sådanne detaljer af en overfladisk udfyldt anmeldelse. Dette er relevant for data baseret på anmeldelser frem til og med medio

139 For arbejdsulykker, der er blevet anmeldt og i dag anmeldes via det elektroniske anmeldelsessystem EASY, gælder, at anmelderen selv foretager indkodningen af oplysninger efter klassifikationer indlagt i systemet. Her kan manglende kendskab og forståelse af klassifikationer også føre til upræcise eller manglende oplysninger. Fra ulykkesår til registreringsår I henhold til lovgivningen skal, som nævnt indledningsvis, enhver anmeldelsespligtig arbejdsulykke anmeldes til Arbejdstilsynet senest ni dage efter tilskadekomstdagen. Det er imidlertid en regel, der ikke altid overholdes. Erfaringsmæssigt anmeldes 5-6 pct. af alle arbejdsulykker for sent til, at disse kan komme med i den årlige statistik, som udarbejdes ved årsskiftet. Det fremgår særligt tydeligt, når antallet af anmeldte arbejdsulykker opgøres efter ulykkesår, hvor det seneste år i statistikken ofte vil ligge lavere end det foregående år, fordi en række arbejdsulykker sket i løbet af året endnu ikke er anmeldt. For bl.a. at imødegå misforståelser valgte Arbejdstilsynet fra 2006 i sine statistikker at opgøre det årlige antal arbejdsulykker efter registreringsår, frem for det tidligere anvendte ulykkesår. Ændringen betyder, at antallet af arbejdsulykker i et givent år i statistikken kun vil ændre sig marginalt i efterfølgende årsopgørelser. Det er fortsat muligt at foretage konkrete analyser med udgangspunkt i ulykkesåret når det skønnes relevant. Et eksempel herpå er opgørelser af arbejdsulykker, der har medført døden, som i visse tilfælde opgøres efter ulykkesåret. Baggrunden er, at antallet af tilfælde er relativt lavt og sammenligninger af årlige antal tilfælde er særlig følsomme over for administrative forhold, der påvirker registreringstidspunktet. Lov- og administrative ændringer Ændringer i anerkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen kan påvirke anmeldelsestilbøjeligheden i ændringsåret eller årene umiddelbart derefter. Det skete, da visse typer rygskader administrativt kunne anerkendes som pludselige løfteskader, som blev indført som et selvstændigt arbejdsskadebegreb fra og med I 2004 trådte et udvidet ulykkesbegreb i arbejdsskadesikringsloven i kraft. Udvidelsen skete med henblik på anerkendelse af flere arbejdsulykker, og betød blandt andet at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. I Arbejdsskadestyrelsens statistik over sager vedrørende arbejdsulykker, som styrelsen har behandlet med henblik på afgørelse om erstatning, er antallet af sager uforandret mellem 2003 og 2006, og der ses således ikke en stigning i forbindelse med indførelsen af det lempede ulykkesbegreb i På denne baggrund og yderligere analyser af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet vurderes det i en undersøgelse gennemført af Arbejdstilsynet, at ændringen af ulykkesbegrebet i 2004 ikke har haft indflydelse på tendensen til at rapportere anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 2008). I 2003 blev et internetbaseret anmeldelses- og registreringssystem for arbejdsulykker (EASY) taget i brug. Systemet er fælles for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I den forbindelse blev der bl.a. gennemført en oplysningskampagne om systemet over for arbejdsgivere. I 2003 blev 9 pct. af anmeldelserne foretaget via EASY-systemet og i 2007 er andelen oppe på 55 pct. I en undersøgelse af stigningen af anmeldte arbejdsulykker 3

140 fra 2003 til 2006 vurderes det dog, at indførelsen af EASY ikke kunne forklare stigningen i anmeldte arbejdsulykker (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan tilføjes, at i 2009 er andelen af anmeldelser, som foretages igennem EASY-systemet, øget til 65 pct., og fra og med 1. juli 2010 skal alle anmeldelser som nævnt ske via EASY. Af forskellige årsager er der de seneste år forholdsvis flere arbejdsulykker, for hvilke en eller flere oplysninger er registreret som uoplyste. Det kan have indflydelse på resultaterne af analyserne af fordelinger på eksempelvis branchegruppe og skadetype, men også på antallet af ulykkestilfælde, der indgår i opgørelsen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Arbejdsulykker er, som tidligere nævnt, anmeldelsespligtige til Arbejdstilsynet, når skaden har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Der anmeldes dog også arbejdsulykker, hvor skadens følger ikke har ført til arbejdsudygtighed og arbejdsulykker, hvor det ikke er oplyst, om skaden har ført til arbejdsudygtighed. I Arbejdstilsynets statistik indgår både arbejdsulykker, for hvilke det er oplyst at ulykken har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og arbejdsulykker, for hvilke det ikke er oplyst. De sidstnævnte medtages, da der i en del tilfælde er tale om arbejdsulykker, der har ført til arbejdsudygtighed, og som derfor er anmeldelsespligtige. Konkret steg antallet af arbejdsulykker, for hvilke arbejdsudygtigheden var uoplyst, fra tilfælde i 2003 til ca tilfælde i Årsagen til denne stigning er bl.a., at anmeldelsesblanketten der blev revideret ved indførelsen af EASY, har vist sig at være uhensigtsmæssigt udformet på dette punkt, og at Arbejdstilsynet derfor i en periode har modtaget flere anmeldelser med uoplyst arbejdsudygtighed. Endvidere har prioriteringer i Arbejdstilsynet betydet, at det ikke i samme omfang som tidligere for de uoplyste tilfælde er blevet søgt oplyst, i hvilket omfang der har været tale om arbejdsudygtighed gennem kontakt til anmelder. Arbejdstilsynet har dog på baggrund af en nærmere undersøgelse vurderet, at det stigende antal uoplyste ikke kan forklare den større stigning i anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006, da hovedparten af de uoplyste tilfælde vurderes at være så alvorlige, at de med stor sandsynlighed har ført til arbejdsudygtighed (Arbejdstilsynet, 2008). Skævheder i anmeldelsespligtens efterlevelse Viden om, hvornår en ulykke er anmeldelsespligtig til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, er forskellig i forskellige virksomhedskulturer m.m. Arbejdspladser med høj grad af bevidsthed om ulykkesrisiko har formentlig en større anmeldelsestilbøjelighed end arbejdspladser med lavere eller slet ingen bevidsthed om risikoen for arbejdsulykker. Skævheden varierer typisk med branchegruppe, arbejdsstedets størrelse og skadelidtes jobtype, alder og køn. Med disse problemer in mente bør Arbejdstilsynets ulykkesstatistik anvendes med forsigtighed. Forandringer i ulykkesfrekvensen, det vil sige i antal anmeldte arbejdsulykker korrigeret for ændringer i beskæftigelsen, og lav ulykkesfrekvens i sig selv bør ikke overfortolkes. Branchegrupper med høj anmeldelsesfrekvens antages alt andet lige at tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldelsesfrekvens ikke nødvendigvis behøver at vise et reelt mindre antal ulykker. Tilsvarende kan udviklingstendenser ikke alene afspejle ændringer i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, men også ændringer i tilbøjeligheden til at anmelde. 4

141 Referencer Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag A-T. København, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag U-Å. København, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet, Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport. København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse Arbejdstilsynet 2009 Borg, V og Burr, H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik. Arbejdsulykker. København, Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 451, 19. november Mikkelsen, KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i tal. København: Arbejdsmiljøinstituttet

142 Appendiks 2 Analyser af ætiologiske fraktioner for selvrapporteret og for langvarigt sygefravær

143 NFA Analyser om ætiologiske fraktioner for selvrapporteret og for langvarigt sygefravær i NAK-2005 og NAK-2010 Jørgen Vinsløv Hansen, Jakob Bjørner, Elsa Bach Konklusion Nedenstående analyser viser, at betydningen af arbejdsmiljøpåvirkninger for langvarigt sygefravær over 3 uger og for selvrapporteret sygefravær ikke har ændret sig signifikant i perioden Denne konklusion er baseret på: 1. at den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet for langvarigt sygefravær ligger mellem 22 og 40% i 2005 og mellem 26% og 44% i at den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet for selvrapporteret sygefravær ligger mellem 13 og 34% i 2005 og mellem 9% og 22% i Når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, ses der således ingen ændringer i de ætiologiske fraktioner. Analysemetoderne er blevet forbedret væsentligt sammenlignet med de tidligere gennemførte analyser af ætiologiske fraktioner, der blev foretaget som basismålinger for Handlingsplan Derfor er data fra 2005 reanalyserede med de forbedrede metoder, så der er anvendt samme metoder på 2005 og 2010 data i nærværende notat, så resultaterne er sammenlignelige. De forbedrede metoder har indflydelse på præcisionen og på niveauerne af de ætiologiske fraktioner, men ikke på den overordnede udvikling fra 2005 til Indledning Den ætiologiske fraktion er et mål for epidemiologiske sammenhænge som bygger dels på udbredelsen af en eller flere risikofaktorer (her i arbejdsmiljøet) dels på styrken af sammenhæng mellem risikofaktorer og udfaldet (her sygefravær). Den ætiologiske fraktion her udtrykker den mindskelse der ville være i sygefraværet hvis alle havde samme lave sygefravær som de personer med lavest niveau af de pågældende risikofaktorer. I målopfyldelsen for Handlingsplan 2010 indgår, at sygefraværet pga selvrapporterede psykosociale påvirkninger og muskel-skelet påvirkninger skal reduceres i handlingsplanens periode, Formålet med nærværende analyser er at vurdere om den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet for sygefravær har ændret sig fra 2005 til

144 Metode Målet for Handlingsplan 2010 skal dokumenteres ved analyser af ætiologiske fraktioner for sygefravær i NAK-2005 og NAK-2010 (to surveys omfattende årige danskere på arbejdsmarkedet) dels direkte baseret på selvrapporteret sygefravær (alt sygefravær indenfor det sidste år) dels koblet med oplysninger om efterfølgende sygefravær, der udløser dagpenge (langvarigt sygefravær på mindst 3 uger). NAK-data er indhentet ved spørgeskemaer (papir og web), samt for NAK-2005 også ved telefoninterview. Analyser har vist, at svar via spørgeskemaer og via telefoninterview for nogle faktorer varierer. I analyserne er indført en korrektion for dataindsamlingsmetode. Selvrapporteret sygefravær Dette mål er baseret på spørgsmålet: Hvor mange arbejdsdage med sygdomsfravær har du i alt haft inden for det sidste år? Spørgsmålet er stillet samtidig med spørgsmålene om arbejdsmiljøpåvirkninger, dvs analyserne er tværsnitsanalyser. I 2005 rapporterede NAK-populationen i gennemsnit 8,1 sygedage dette gennemsnit er faldet til 6,7 i De analyser, der er medtaget i nærværende dokument om selvrapporteret sygefravær, er de endelige analyser til opfølgning på Handlingsplan 2010 Langvarigt sygefravær Da langvarigt sygefravær er en relativt sjælden hændelse, så har tidlige styrkeberegninger vist, at disse analyser kræver en opfølgningstid på mindst 1½ år, før de kan gennemføres med tilstrækkelig styrke. I nærværende analyse har vi anvendt 2 års opfølgning. Nedenstående analyser, som kan give et foreløbigt billede af, om handlingsplanen har opfyldt sit mål. Analyser er gennemført vha. NAK-2005, NAK-2010 samt koblinger af NAK-2005 til DREAM. I analyserne indgår sygefravær af mindst 3 ugers varighed. Bemærk at enkelte påvirkninger, der indgik i de foreløbige analyser på NAK-2005, ikke er med i disse analyser af den enkle grund, at de ikke er indeholdt i NAK-2010, som vi har måttet basere på et lidt mindre omfattende spørgeskema pga vigende svarprocenter. Dette, samt det faktum at perioden for sygedagpenge er ændret fra 2 til 3 uger betyder, at de ætiologiske fraktioner afviger fra de fraktioner, der tidligere er beregnet på basis alene af NAK For at vurdere udviklingen i forhold til handlingsplanen er det afgørende, at beregningerne gennemføres identisk i de to målinger. Det langvarige sygefravær (mindst 3 uger), der har udløst dagpenge er steget efter 2005 men faldet igen til nogenlunde samme niveau som i De endelige analyser af langvarigt sygefravær foretages først i slutningen af 2012 pga. af opfølgningstiden på minimum 1½ år. 2

145 Analyser Trin i analyseprocessen: 1. Identifikation af arbejdsmiljøvariable som blev målt i både 2005 og Analyse af prædiktorer i 2005 for langtidssygefravær i 24 måneder efter baseline. 3. Beregning af ætiologisk fraktion for 2005 arbejdsmiljøvariable for sygefravær på grundlag af den epidemiologiske model for 2005 og fordelingen af arbejdsmiljø i Estimering af den ætiologiske fraktion for 2010 arbejdsmiljøvariable på sygefravær på grundlag af den epidemiologiske model for 2005 og fordelingen af arbejdsmiljø i Ad 1) Identifikation af arbejdsmiljøvariable Følgende variable blev indledende medtaget i analysen: Køn Alder Rygning Social klasse Indflydelse Social støtte fra nærmeste leder Social støtte fra kolleger SSC05 Kvantitative krav: Arbejde meget Kvantitative krav: Arbejde hurtigt Mening: Føler man yder vigtig arbejdsindsats Positive faktorer, en skala bestående af: forudsigelighed, info i god tid forudsigelighed, nødvendig information anerkendelse fra ledelse ledelse sørger for gode udviklingsmuligheder Fysiske krav i arbejde: Vrider, bøjer ryggen mange gange i timen Løftearbejde Mængde løftet Skub og træk Ryggen kraftigt bøjet Arme løftet over skulderhøjde Hugsiddende Følelsesmæssige krav, 2 items Følelsesmæssigt belastende Bliver følelsesmæssigt berørt Negative faktorer: Mobning Vold Trusler Dataindsamlingsmetode (post-skema eller telefoninterview) 1. 1 I NAK-2005 blev telefoninterviews anvendt til at sikre sig svar fra personer som ikke ønskede at svare via postspørgeskema. Variablen om dataindsamlingsmetode er medtaget for at korrigere for eventuelle forskelle i svarmønsteret mellem postspørgeskema og telefoninterview. 3

146 Se bilag 1 hvor de eksakte spørgsmålsformuleringer er gengivet. Ad 2) Analyser af prædiktorer i 2005 I de oprindelige analyser på NAK-2005 af sygefraværet er de enkelte arbejdsmiljøvariable blevet analyseret hver for sig. Ved denne fremgangsmåde er det imidlertid ikke muligt at belyse den samlede ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøet. Efterfølgende har vi udviklet og forbedret metoden væsentligt, så vi har kunnet gennemføre en analyse som inddrog alle arbejdsmiljøvariable på samme tid. Analyserne blev gennemført med Cox proportional hazards modellen. I Tabel 1 ses effekter af de identificerede arbejdsmiljøfaktorer på langvarigt sygefravær. Effekterne er justeret for hinanden. Tabel 1. Risikofaktorer for langvarigt sygefravær 2005 i en lineær model Stor model Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) <.0001 Alder <.0001 Rygning <.0001 Social Klasse (ref) <.0001 <.0001 Fysisk aktivitet i arbejdet <.0001 Positive faktorer Indflydelse Emotionelle krav Mobning, vold, trusler Arbejde meget Arbejde hurtigt Støtte fra leder Støtte fra kolleger Mening i arbejdet Modellen er justeret for dataindsamlingsmetode For at finde frem til de faktorer der har de væsentligste effekter på sygefraværet, fjernedes trinvist den mindst signifikante faktor (højeste p-værdi) indtil alle faktorer var signifikante (p<0.05). Resultatet af denne procedure ses i Tabel 2. 4

147 Tabel 2. Risikofaktorer for det langvarige sygefravær 2005 i en lineær model endelig model Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) <.0001 Alder <.0001 Rygning <.0001 Social Klasse (ref) <.0001 <.0001 Fysiske krav i arbejdet <.0001 Positive faktorer Emotionelle krav Mobning, vold, trusler Modellen er justeret for dataindsamlingsmetode I den endelige lineære model er alle faktorer signifikante, og man ser at de fire faktorer fysiske krav i arbejdet, positive faktorer, emotionelle krav samt mobning, vold og trusler har signifikant betydning for sygefraværet. Arbejdsmiljøvariablene er derefter kategorisetet (opdelt i grupper), idet beregninger af ætiologiske fraktioner på kontinuerte variable i en lineær model betyder meget små grupper og dermed meget store usikkerheder. For eksempel vil referencegruppen blive den lille gruppe (måske kun en person) der rapporterer ingen eller færrest risikofaktorer. Ad 3) Beregning af risikofaktorer for 2005 Beregningen af de ætiologiske fraktioner blev herefter foretaget på grundlag de fire arbejdsmiljøvariable, der var signifikante i den lineære model, dvs: fysiske krav i arbejdet, emotionelle krav, positive faktorer og mobning/trusler/vold. Disse fire skalaer blev omkodet til fire kategoriale variable hvis effekter på sygefraværet fremgår af Tabel 3. 5

148 Tabel 3. Risikofaktorer for det langvarige sygefravær 2005 kategoriske arbejdsmiljøvariable Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) <.0001 Alder <.0001 Rygning <.0001 Social Klasse (ref) <.0001 Fysiske krav i arbejdet Positive faktorer 0 1 Emotionelle krav Mobning, vold, trusler (ref) (ref) 1(ref) (ref) Modellen er justeret for dataindsamlingsmetode < Disse analyser adskiller sig fra tidligere analyser ved at der tages højde for at visse arbejdsmiljøvariable er korrelerede. Blandt de variable, der indgår i den store model, finder vi den højeste korrelation mellem positive faktorer og støtte fra leder (r = 0,63), støtte fra leder og støtte fra kolleger (r = 0,54), fysiske faktorer og social klasse (r = 0,48), arbejde hurtigt og arbejde meget (r = 0,40), positive faktorer og støtte fra kolleger (r = 0,39), positive faktorer og indflydelse (r = 0,38) og mellem positive faktorer og mening i arbejdet (r = 0,36). Alle korrelationskoefficienter fremgår af bilag 2. Ad 4) Beregning af den ætiologiske fraktion for 2005 og estimering af den ætiologiske fraktion for 2010 Estimering af den ætiologiske fraktion for 2010 arbejdsmiljøvariable på sygefravær er udregnet på grundlag af den epidemiologiske model for 2005 (de beregnede risici, Hazard Ratio s i 2005), og fordelingen af arbejdsmiljø i Da der endnu ikke kan beregnes risiciene for 2010, så er det bedste bud, at de vil være de samme som i 2005, dvs. en given arbejdsmiljøvariabel har samme prædiktive værdi mht efterfølgende langtidssygdom i 2005 og

149 De beregnede ætiologiske fraktioner for det langvarige sygefravær fremgår af tabel 4. Den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet mellem 22 og 40% i 2005 og mellem 26% og 44% i Når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, ses der således ingen ændring i den ætiologiske fraktion for det langvarige sygefravær. Tabel 4. Estimater af de ætiologiske fraktioner for det langvarige sygefravær i henholdsvis 2005 og Ætiologiske fraktioner (%) 2010 Ætiologiske fraktioner (%) Positive faktorer 4.1 (1.0 ; 7.6) 4.6 (1.1 ; 8.3) Mobning, vold og trusler 3.9 (1.1 ; 6.9) 6.3 (2.5 ; 10.6) Følelsesmæssige krav 1) 7.6 (-2.2 ; 17.2) 9.1 (-1.8 ; 19.5) De 3 psykiske faktorer under et 15.1 (5.6 ; 24.2) 19.0 ( ) Fysiske krav 18.3 (10.6 ; 26.1) 17.5 (10.2 ; 24.9) Samlet arbejdsmiljø, (21.5 ; 40.3) 33.5 (25.7 ; 44.2) 1) Varialblen følelsesmæssige krav er signifikant i den lineære model hvorfor den er medtaget her, men er ikke signifikant i modellen med kategoriserede data Effekten af de fire arbejdsmiljøvariable på selvrapporteret sygefravær blev estimeret i en Poisson analyse både i 2005 og i Her skal ikke ventes på efterfølgende registeropfølgning, dvs. dette er de endelige beregninger i relation til Handlingsplan På baggrund af disse estimater beregnedes ætiologiske fraktioner for det selvrapporterede sygefravær, se af tabel 5. Den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet mellem 13 og 34% i 2005 og mellem 20% og 40% i Når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, ses der således ingen ændring i den ætiologiske fraktion for det selvrapporterede sygefravær. Herefter er beregnet de ætiologiske fraktioner for det selvrapporterede sygefravær for de samme variable, som indgår i beregningerne for det langvarige sygefravær. Dette valg er foretaget fordi selvrapporteret sygefravær er registreret samtidig med arbejdsmiljøvariablene (tværsnit) og handler om sygefraværet året inden, dvs vi kan ikke undersøge arbejdsmiljøvariablenes prædiktive værdi for selvrapporteret sygefravær. Resultaterne fremgår af tabel 5. Tabel 5. Estimater af de ætiologiske fraktioner for det selvrapporterede sygefravær i henholdsvis 2005 og Ætiologiske fraktioner (%) 2010 Ætiologiske fraktioner (%) Positive faktorer 0.8 (-2.3 ; 4.2) 3.8 (0.6 ; 7.3) Mobning, vold og trusler 5.6 (2.6 ; 8.9) 5.2 (2.1 ; 8.5) Følelsesmæssige krav -3.1 (-13.6 ; 7.3) 8.8 (-2.5 ; 19.4) De 3 psykiske faktorer under et 3.5 (-6.7 ; 13;7) 17.1 (6.3 ; 27.1) Fysiske krav 20.9 (12.9 ; 29.0) 15.4 (8.6 ; 22.3) Samlet arbejdsmiljø 24.1 (13.3 ; 34.4) 30.0 (19.5 ; 39.7) 7

150 Supplerende er gennemført analyser startende med den store model, som for det langvarige sygefravær, jvf tabel 6 (svarende til tabel 1, men for det selvrapporterede sygefravær). Hvis Tabel 5 havde været baseret på disse analyser, så ville eneste ændring have været, at social støtte fra kolleger have været inde i modellen i stedet for følelsesmæssige krav. Tabel 6. Risikofaktorer for selvrapporteret sygefravær 2005 stor model Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) Alder Rygning Social Klasse (ref) Fysisk aktivitet i arbejdet <.0001 Positive faktorer Indflydelse Emotionelle krav Mobning, vold, trusler <.0001 Arbejde meget Arbejde hurtigt Støtte fra leder Støtte fra kolleger Mening i arbejdet Modellen er justeret for dataindsamlingsmetode Bemærk af dette er de endelige analyser af de ætiologiske fraktioner for det selvrapporterede sygefravær. Diskussion Analyserne skal ses i lyset af, at det selvrapporterede sygefravær er faldet fra 2005 til 2010 og det langvarige sygefravær er nogenlunde uændret. Forekomsten af de selvrapporterede arbejdsmiljøvariable, der indgår i modellen har også ændret sig: Markant flere føler sig udsat for mobning, vold og trusler, markant flere rapporterer højere følelsesmæssige krav, markant færre finder mening i arbejdet og lidt færre rapporterer indflydelse og belønning og lidt flere 8

151 forudsigelighed. Der er til gengæld færre der skal arbejde meget og hurtigt og flere får støtte fra leder og kolleger samt færre der er udsat for fysiske krav. Analyserne viser, at betydningen af arbejdsmiljøpåvirkninger for langvarigt sygefravær over 3 uger og for selvrapporteret sygefravær ikke har ændret sig i perioden Analysemetoden er blevet forbedret sammenlignet med tidligere gennemførte analyser af ætiologiske fraktioner, der blev foretaget som basismålinger for Handlingsplan De forbedrede metoder har indflydelse på præcisionen og på niveauerne af de ætiologiske fraktioner, men ikke på den overordnede udvikling fra 2005 til Resultater vedrørende ætiologiske fraktioner vil afhænge af, hvilke variable der er inddraget i den epidemiologiske model, hvordan variablene er inddraget samt hvor stor en forbedring af variablene man vurderer som mulig ved beregning af den ætiologiske faktion. Den ætiologiske fraktion kan derfor variere mellem undersøgelser som har truffet forskellige valg med hensyn til inddragelse af variable, kategorisering af variable, og sammenligningsniveau. I dette notat er anvendt samme valg for 2005 og 2010 for at opnå valide sammenligninger. Analyserne adskiller sig fra de indledende analyser ved, at der tages højde for at visse psykosociale variable er korrelerede. De ætiologiske fraktioner for de psykosociale forhold er større end i NFA s notat til forberedelsene og i forhold til publicerede ætiologiske fraktioner 1 men den samlede fraktion er på niveau med tidligere analyser 2. Dette skyldes formodentligt dels, at herværende analyser inddrager mindre information om muskelskeletbelastning, dels at information om psykosociale belastninger udnyttes mere effektivt end i tidligere analyser. Vi forventer derfor at vores efterfølgende analyser på baggrund af NAK-2010 data vil finde lidt større ætiologisk fraktion for arbejdsmiljøet samlet set, samt at en større andel af den ætiologiske fraktion skyldes muskelskeletbelastninger. Herværende analyser bygger på analyse af 2005-data (med registeropfølgning) til at opbygge den epidemiologiske model som anvendes til beregning af ætiologiske fraktioner for både 2005 og Dette muliggør forholdsvis hurtige resultater, da man ikke er nødt til at vente på 2 års registeropfølgning mht. sygefravær efter Til gengæld viser modellen kun en mulig påvirkning af sygefraværet gennem reduktion (eller øgning) i hyppighed eller mængde af de udvalgte risikofaktorer. Man kan også forestille sig, at sygefraværet påvirkes fordi betydningen af en risikofaktor mindskes (eller øges). For at vurdere denne potentielle effekt skulle den epidemiologiske model reanalyseres på 2010-data (med register-opfølgning). Det er dog efter vores vurdering usandsynligt, at en sådan beregning (som først vil kunne gennemføres i slutningen 2012) ville vise statistisk signifikante ændringer i den ætiologiske fraktion. Fordelen ved anvendelse af ætiologiske fraktioner er, at de mest udbredte risikofaktorer gives størst vægt. Navnet ætiologisk fraktion er dog lidt misvisende da den statistiske sammenhæng mellem en risikofaktor og et udfald ikke behøver at være udtryk for en årsagssammenhæng: Et eksempel på en sammenhæng, der ikke er direkte årsagssammenhæng er en person, der lider af kronisk gigt, har en periode med flere smerter, og må derfor sygemeldes, fordi han ikke kan klare sit sædvanlige arbejde med disse smerter. Den ætiologiske fraktion her udtrykker her samspillet mellem personens arbejdsevne og arbejdskravene. 9

152 Litteratur Den relevante metodelitteratur til dette notat er omfattende, hvorfor vi har valgt i dette notat at begrænse henvisninger til den del af litteraturen, der er baseret direkte på NFAs personsurvey, fx NAK. 1. Christensen KB, Lund T, Labriola M, Villadsen E, Bultmann U. The fraction of long-term sickness absence attributable to work environmental factors: prospective results from the Danish Work Environment Cohort Study. Occupational and Environmental Medicine 2007; 64(7): Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occupational Medicine-Oxford 2006; 56(7): Feveile H, Olsen O, Hoeg A.A randomized trial of mailed questionnaires versus telephone interviews: Response patterns in a survey. BMC Medical Research. Methodology

153 Bilag 1. Spørgsmålsformuleringer for de spørgsmål, der er medtaget i analyserne. Fysiske krav i arbejde: Denne variable er konstrueret ud fra følgende spørgsmål: Medfører dit arbejde at.. o du vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen? o du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arm? o du har armene løftet i eller over skulderhøjde? o du sidder på hug eller ligger på knæ, når du arbejder? Hvor stor en del af din arbejdstid.. o skubber eller trækker du? o bærer eller løfter du? Ovenstående spørgsmål har svarkategorierne: Næsten hele tiden Ca. ¾ af tiden Ca ½ af tiden Ca. ¼ af tiden Sjældent/meget lidt Aldrig Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk? Dette spørgsmål har svarkategorierne: Løfter ikke Under 3 kg 3-10 kg kg kg 50 kg eller derover Positive faktorer: Variablen om positive faktorer blev konstrueret ud fra svar på 4 spørgsmål: I hvor høj grad. får år du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? får du al den information du behøver for at klare dit arbejde godt? I hvor høj grad kan man sige.. at dit arbejde bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen? at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads sørger for gode udviklingsmuligheder? Alle 4 spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad 11

154 Delvist I ringe grad I meget ringe grad Normalt kombineres de to første spørgsmål som en del af skalaen om forudsigelighed/tilstrækkelig information, mens de to øvrige spørgsmål (social støtte fra ledelsen og anerkendelse) hører til andre skalaer. Svarene på de 4 spørgsmål var imidlertid så højt korrelerede i data, at det var nødvendigt at samle dem til én variabel for at forebygge det såkaldte multikollinaritetsproblem. Indflydelse i arbejde: Variablen er baseret på et enkelt spørgsmål: Hvor ofte har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Spørgsmålet har svarkategorierne: Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Emotionelle krav: Variablen er konstrueret ud fra svar på 2 spørgsmål: I hvor høj grad bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Begge spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Negative faktorer, mobning/vold/trusler Variablen er konstrueret ud fra svar på 3 spørgsmål: Har du selv indenfor de sidste 12 måneder været udsat for: 1. Mobning på din arbejdsplads (dvs. at du over flere måneder er blevet udsat for ubehagelig eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod)? 2. Trusler om vold på din arbejdsplads? 3. Fysisk vold på din arbejdsplads? Svarkategorierne er: Nej Ja, fra kolleger Ja, fra underordnede Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever 12

155 Social støtte fra nærmeste leder Variablen er baseret på to spørgsmål: Hvor ofte - er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? - får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede Begge spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Social støtte fra kolleger Variablen er baseret på to spørgsmål: Hvor ofte -er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? - får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Begge spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Krav om at arbejde meget Variablen er baseret på tre spørgsmål: Hvor ofte er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? sker det, at du ikke når alle dine opgaver? er det nødvendigt at arbejde over? Spørgsmålene har svarkategorierne: Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Krav om at arbejde hurtigt Variablen er baseret på et spørgsmål: Hvor ofte er det nødvendigt, at du arbejder meget hurtigt? Spørgsmålet har svarkategorierne: Altid Ofte Sommetider 13

156 Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Mening Variablen er baseret på et spørgsmål: I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? Spørgsmålet har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 14

157 15

158 Bilag 2. Korrelationer mellem arbejdsmiljøvariable der indgår i den oprindelige model. Social klasse Positive faktorer Indflydelse Arbejde meget Arbejde hurtigt Støtte leder Støtte kollleger Mening Føl. Krav Mobning, vold, trusler Fysiske krav Social klasse Positive faktorer Indflydelse Arbejde meget Arbejde hurtigt Støtte, leder Social, kolleger Mening Føl. Krav Mobning, vold, trusl. Fysiske krav

159 Appendiks 3 Overvågning af danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde 2011

160 Overvågning af danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde 2011 Af Gry Grundtvig og Christian Roepstorff 1

161 Indledning Undersøgelsen Virksomhedernes Arbejdsmiljøarbejde (VOV2011) blev gennemført i foråret Undersøgelsen er et af elementerne i Beskæftigelsesministeriets overvågningsprogram, og det primære formål med undersøgelsen er at belyse danske virksomheders forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet fra Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og omfatter således selvrapporterede tilbagemeldinger fra arbejdspladserne. Der er tidligere gennemført 3 runder af VOV (2001, 2004 og 2006). VOV2006 indgår som baseline for regeringens 2010-handlingsplan [Arbejdsmiljørådet, 2005] og måler derfor på en række forebyggende aktiviteter knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. VOV2011 belyser, sammen med VOV2006, udviklingen i virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats fra 2006 til I nærværende notat fokuseres der på arbejdspladsernes APV-arbejde samt på udviklingen i det konkrete forebyggende arbejde dels bredt inden for ulykker, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, dels i forhold til udvalgte væsentlige arbejdsmiljøudfordringer i ligeledes udvalgte særligt belastede brancher. Desuden belyses aktiviteter i forhold til sygefravær og sundhedsfremme. Endelig præsenteres i notatet undersøgelsens design samt dataindsamlingsmetode. Yderligere resultater fra undersøgelsen ses desuden i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2010 ( 2

162 Resumé Godt 90% af arbejdspladserne med mindst 10 ansatte angiver at have udarbejdet en skriftlig APV inden for de sidste 3 år, mens kun 74% af arbejdspladserne med under 10 ansatte angiver dette. Blandt arbejdspladser med under 10 ansatte er det under halvdelen (44%) der angiver, at de er blevet opmærksomme på arbejdsmiljøproblemer inden for de sidste 3 år, mens 2/3 af arbejdspladserne med flere end 10 ansatte er blevet opmærksomme på arbejdsmiljøproblemer. Undersøgelsen bekræfter resultaterne af tidligere gennemførte undersøgelser, idet arbejdsmiljøarbejdet og især skriftligheden i arbejdsmiljøarbejdet har stigende udbredelse desto flere ansatte på arbejdspladsen. Analyserne viser ligeledes, at lidt flere arbejdspladser angiver at udarbejde handlingsplaner inden for psykisk og fysisk arbejdsmiljø end inden for arbejdsulykker og støj. Dertil kortlægger arbejdspladserne i lidt højere grad arbejdsmiljøet inden for arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø og støj end inden for områderne stoffer og materialer samt sygefravær. Analyserne viser ligeledes, at jo større arbejdspladsen er, desto flere tiltag har arbejdspladserne i forhold til at støtte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter en langtidssygemelding og desto flere sundhedsfremmende tiltag tilbyder de deres medarbejdere. Blandt de arbejdspladser, der har foretaget en kortlægning af arbejdsmiljøet, angiver flere i 2011, at de også har udarbejdet handlingsplaner inden for psykisk arbejdsmiljø og støj, sammenlignet med For arbejdsulykker er der tilsvarende færre i 2011 end i 2006, der angiver, at de har udarbejdet handlingsplaner. Ca. 70% af de arbejdspladser, der har kortlagt arbejdsmiljøet inden for et bestemt område har også søgt information, vejledning eller rådgivning på området. Analyserne af arbejdsulykker viser en stigning i enkelte aktiviteter i forhold til at forhindre ulykker med maskiner. Det gælder Sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler kræves brugt samt Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt. Dog viser analyserne ligeledes et fald i aktiviteter i forhold til at forhindre nedstyrtningsulykker. Kun på et enkelt område er der flere aktiviteter i 2011, nemlig Sørget for at have det ryddeligt. Samtidig er der også færre arbejdspladser, der mangler information på området. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø er der overordnet en stigning i arbejdsmiljøaktiviteter fra 2006 til I forhold til udviklingsmuligheder er der en stigning fra i forhold til at medarbejderne selv tager initiativ ift. deres arbejdsopgaver inden for de udvalgte branchegrupper samt i forhold til indflydelse på større selvstændigt ansvar for opgaver til medarbejderne inden for branchegrupperne restauranter og barer samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Dog er der ingen udvikling i forhold til indflydelse på valg af opgaver. Analyserne angående fysisk arbejdsmiljø viser modsatrettede tendenser for udviklingen i arbejdspladsernes forebyggende aktiviteter fra I forhold til tunge løft er der en stigning i aktiviteter i forhold til skabt større variation i arbejdet inden for daginstitutioner, mens der er et fald i anskaffet hjælpemidler inden for opførelse og nedrivning af byggeri samt i ændret arbejdspladsens indretning inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 3

163 Angående fysisk krævende skub og træk viser resultaterne, at de fleste arbejdspladser inden for de udvalgte branchegrupper har givet oplæring/instruktion og anskaffet hjælpemidler. I forhold til stillesiddende arbejde viser analysen et fald i aktivitetsniveauet for ændret arbejdsgange og rutiner inden for kontor samt universiteter og forskning. Ligeledes er der tale om et fald i ændret indretningen af arbejdspladsen inden for kontor samt politi, beredskab og fængsler samt et fald i skabt større variation i arbejdet inden for kontor. Hvor meget af de ændrede aktivitetsniveauer, der skyldes ændrede behov for aktiviteter, kan ikke belyses i denne undersøgelse. 4

164 Metode Undersøgelsen Virksomhedernes Arbejdsmiljøarbejde (VOV2011) er som de tidligere undersøgelser baseret på, at en ledelsesrepræsentant (A-side) og en medarbejderrepræsentant (Bside) fra hver af de udtrukne arbejdspladser udfylder enslydende spørgeskemaer. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål rettet mod: Generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdspladserne. Forebyggende aktiviteter, der er knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. Stikprøven til VOV2011 blev udtrukket i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), ligesom i de tidligere VOV-undersøgelser. Udtrækket omfatter arbejdspladser, som defineres ud fra CVR-registrets P-nummer (Produktionsenhedsnummer). P-nummeret indikerer de fysiske beliggenheder, hvor virksomheden driver virksomhed fra. Der kan således være tilknyttet flere P- numre til samme CVR-nummer, fx har en fødevarekæde et CVR-nummer for hele kæden, men mange P-numre, fordi hovedsædet og hver butik har sit eget P-nummer. Udtrækket blev i 2011 stratificeret efter Arbejdstilsynets branchegruppering, der omfatter 36 branchegrupper, og inddelt i 3 størrelsesgrupper efter antal ansatte: 1-9 ansatte, ansatte og 20 ansatte eller mere. I alt blev der udtrukket arbejdspladser. Efter rensning af udtrækket for nedlagte og ikke tilgængelige arbejdspladser (mangelfuldt telefonnummer og mangelfuld adresse) udgjorde nettopopulationen arbejdspladser. A- og B-side besvarelser Hver enkelt arbejdsplads fik tilsendt et spørgeskema til både en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant. I alt blev udsendt 6.724x 2 spørgeskemaer, og vi modtog besvarelser, jvf Tabel 1. Den overvejende del af besvarelserne blev modtaget via web, nemlig 66%, mens 26 % svarede vha. papirspørgeskemaer og 7% af besvarelserne blev indhentet via telefoninterview. Der var besvarelser fra 33% af ledelsesrepræsentanterne og ca. 29% af medarbejderrepræsentanterne, jf. Tabel 1. Tabel 1. Svarprocenter fra henholdsvis A- og B-side repræsentanter, fordelt på arbejdspladsens størrelse (antal ansatte). Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte I alt ansatte A-side 31% 30% 41% 34% B-side 16% 31% 43% 31% Antal udtrukne arbejdspladser I I alt indgår en arbejdsplads med ukendt antal ansatte. 1 1 I tidligere opgørelser kendte vi ikke antal ansatte for 11 arbejdspladser. Efterfølgende er indhentet denne oplysning for 10 arbejdspladser, mens 1 arbejdsplads stadig har et ukendt antal ansatte. 5

165 De besvarelser fra arbejdspladserne fordelte sig på virksomheder, dvs. vi fik svar fra i alt 49% af virksomhederne i nettopopulationen. Besvarelsesprocenten på arbejdspladsniveau steg med stigende antal ansatte, jvf. Tabel 2. Tabel 2. Svarprocenter, fordelt på arbejdspladsens størrelse Antal ansatte I alt Antal udtrukne arbejdspladser Antal arbejdspladser med svar Svarprocent 39% 46% 60% 49% I I alt indgår en arbejdsplads med ukendt antal ansatte. Tabel 3. Anvendte svar i resultatopgørelserne for arbejdspladserne, fordelt på arbejdspladsens størrelse Antal ansatte I alt A-sidesvar anvendt B-sidesvar anvendt I alt I I alt indgår en arbejdsplads med ukendt antal ansatte. Der er kun benyttet én besvarelse fra hver arbejdsplads i de resultater, der præsenteres i resultatafsnittet. På de arbejdspladser, hvor der foreligger besvarelse fra ledelsesrepræsentanten benyttes denne besvarelse i resultaterne. A-siden er valgt som primær kilde, da undersøgelsen hovedsageligt vedrører konkrete aktiviteter, som A-siden har det formelle ansvar for, og kun i mindre grad omhandler vurderinger af aktiviteterne. For arbejdspladser, hvor der ikke foreligger en A-sidebesvarelse, benyttes B-sidebesvarelsen dette gør sig gældende for 30% af de arbejdspladser, der er inkluderet i resultaterne. Flere af resultaterne i dette notat sammenlignes med tilsvarende resultater fra I den mellemliggende periode er den internationale branchekode, og dermed også den danske, ændret væsentligt. Desuden har Arbejdstilsynet ændret deres hidtidige branchegruppering fra 49 grupper til de nuværende 36 branchegrupper. Da stikprøverne er udtrukket stratificeret efter disse branchegrupper, har det været nødvendigt at vægte 2006-data fra den branchekode, der blev anvendt i 2006 til den branchekode, der blev anvendt i Det betyder, at resultaterne for 2006 i sammenligningsanalyserne mellem ikke er identiske med resultaterne i tidligere afrapporteringer omhandlende VOV2006. Alle vægtede tal er angivet med kursiv. 6

166 Resultater A- og B-side besvarelser, 2011 I tidligere VOV-undersøgelser var der en lille, men systematisk forskel på A- og B-sidens besvarelser, idet A-siden rapporterede lidt flere aktiviteter end B-siden, hvorfor vi også forventede en mindre forskel i besvarelserne i Da vi benytter væsentlig flere besvarelser fra A-siden i analyserne, er det relevant at undersøge, hvor markant denne forskel er for den konkrete undersøgelse. Fra de 1048 arbejdspladser, hvor vi modtog to besvarelser, har vi anvendt svarene til at vurdere den potentielle forskel i besvarelser fra henholdsvis A- og B-side. Tidligere grundige analyser fra de arbejdspladser, hvor vi både har svar fra A-siden og fra B-siden, viser at der er en lille men systematisk forskel på besvarelserne fra henholdsvis A- og B-siden i [Arbejdstilsynet, 2008; Madsen m.fl. 2008]. A-siden svarede lidt mere positivt end B-siden på spørgsmålene og afkrydser flere konkrete initiativer inden for de seks aktivitetsområder, mens B- siden i højere grad svarer ved ikke eller at der ikke er gjort noget.. I nærværende undersøgelse har vi undersøgt overensstemmelsen på de 1048 arbejdssteder, hvor vi både en A- og en B-side besvarelse. Vi har genfundet helt samme mønster. Fx er A- og B-side enige i, at der er udarbejdet en APV i 93% af tilfældene, i 3% af tilfældene svarer A-siden ja og B-siden nej, i 1% af tilfældene svarer A-siden nej og B-siden ja. I de sidste 3% af tilfældene svarer mindst den ene side ved ikke. Uoverensstemmelsen er størst for aktiviteter inden for det psykiske arbejdsmiljø, hvor A-siden angiver flere aktiviteter mht. at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder og indflydelse på egen arbejdssituation, mens der er stor enighed om de forskellige aktiviteter for at udgå vold og trusler. For overskuelighedens skyld er det omfattende tabelmateriale for A- og B-side sammenligninger ikke gengivet her. APV flowdiagram, 2011 Figur 1viser de enkelte trin, der indgår i APV-processen fra udarbejdelse af selve APV en over identificering af udfordringer og udvikling af handlingsplaner til planlægning af aktiviteter for at løse arbejdsmiljøproblemerne. Arbejdspladsvurderingen (APV) er lovpligtig og skal gennemføres ca. hvert 3. år. Arbejdstilsynet stiller ligeledes krav om indholdet i APV en, herunder kortlægning af arbejdsmiljøet, vurdering af arten, alvoren og omfanget af problemerne, udarbejdelse af handlingsplaner samt retningslinjer for, hvordan der følges op på handlingsplanerne [Arbejdstilsynet, 2010]. Derfor er det undersøgt, om arbejdspladserne opfylder kravene til APV en, hvordan arbejdspladserne arbejder med APV-processen, herunder om der iværksættes aktiviteter for at løse problemerne, og om der følges op på, om problemerne bliver løst. Diagrammet illustrerer, hvorvidt og hvordan arbejdspladserne angiver at arbejde med trinnene i APV en. 7

167 Figur 1: Flowdiagram for udarbejdelse af APV og aktiviteter efter udarbejdelse af APV, opdelt på arbejdspladsstørrelse N (antal virksomheder) er angivet med fed Alle Nej/ved ikke Ja Har lavet en formel Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen? (ja) arbejdspladsen? % (616) 91% (938) 96% (1342) Uoplyst Nej/ved ikke Ja Er I inden for de seneste 3 år, blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Uoplyst Nej/ved ikke Ja Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? Uoplyst Nej/ved ikke Ja Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? Uoplyst Nej/ved ikke Ja Er der som følge af handlingsplanerne iværksat aktiviteter for at løse de identificerede problemer? Uoplyst Nej/ved ikke Ja Følger I løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt? Uoplyst

168 Ca. 74% af arbejdspladserne med 1-9 ansatte (617 ud af 830) angiver at have udarbejdet en skriftlig APV inden for de sidste 3 år, sammenlignet med 96% af arbejdspladserne med 20+ ansatte (1348 ud af 1407), jf. Figur 1. Udarbejdelse af APV afhænger således af arbejdspladsens størrelse. I gennemsnit er det 89% af arbejdspladserne, der angiver at have udarbejdet APV. Også identificeringen af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen afhænger af arbejdspladsstørrelse: 44% (274 ud af 617) af de arbejdspladser med 1-9 ansatte, der udarbejder en APV, identificerer arbejdsmiljøproblemer, mens 75% (1013 ud af 1348) af de arbejdspladser med 20+ ansatte, der udarbejder en APV, identificerer arbejdsmiljøproblemer. Hvis arbejdspladserne identificerer arbejdsmiljøproblemer, vurderer de imidlertid (stort set) alle sammen arten, alvoren og omfanget af problemet. Færre går videre og udarbejder skriftlige handlingsplaner for løsning af de problemer, de har identificeret. Her er det igen særligt de små arbejdspladser, der fravælger skriftligheden - 23% af arbejdspladserne med 1-9 ansatte (58 ud af 255), mod 9% af arbejdspladserne med 20+ ansatte (91 ud af 983) udarbejder ikke handlingsplaner eller ved ikke, om der er udarbejdet handlingsplaner. På de arbejdspladser, hvor der udarbejdes skriftlige handlingsplaner for at løse de identificerede problemer, vurderer (stort set) alle imidlertid uafhængigt af arbejdspladsens størrelse at de iværksætter aktiviteter samt efterfølgende følger op på handlingsplanerne. Overblik over arbejdsmiljøaktiviteter, 2011 Nedenstående tabel giver inden for de enkelte arbejdsmiljøområder - et overblik over i hvilket omfang arbejdspladserne kortlægger arbejdsmiljøet og udarbejder handlingsplaner inden for de pågældende områder. Tabel 4. Arbejdsmiljøaktiviteter inden for de prioriterede områder 2011 Gennemgået arbejdsmiljøet inden for de seneste 3 år med fokus på: Psykisk arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Støj Stoffer og materialer Arbejdsulykker Sygefravær 74% 77% 81% 76% 68% 63% N Udarbejdet skriftlig handlingsplan for området 36% 42% 45% 40% - - N Ovenstående tabel viser, at arbejdspladserne i lidt højere grad kortlægger arbejdsmiljøet inden for arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø og støj end inden for stoffer og materialer samt sygefravær. Som APV-diagrammet også viste, er der færre arbejdspladser, der laver skriftlige handlingsplaner, end der er arbejdspladser, der kortlægger arbejdsmiljøet inden for de enkelte områder. 9

169 Kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner, Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af de arbejdspladser, der har kortlagt arbejdsmiljøet, der efterfølgende har udarbejdet en skriftlig handlingsplan inden for det pågældende område. Tabellen viser data for henholdsvis 2006 og Tabel 5.- Andel arbejdspladser, der har udarbejdet handlingsplan inden for det specifikke arbejdsmiljøområde, blandt de arbejdspladser, der har foretaget kortlægning af arbejdsmiljøet inden for området. Område Udvikling N vægtet Procent N Procent p-værdi Arbejdsulykker 4.284,7 43, ,4 <0,001 Psykisk arbejdsmiljø 3.362,3 41, ,2 <0,001 Fysiske arbejdsmiljø 3.988,1 54, ,5 0,082 Støj 3.600,3 42, ,6 0,006 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Tabellen viser, at der i 2011 er flere arbejdspladser, blandt dem der har kortlagt arbejdsmiljøet generelt, som laver handlingsplaner inden for psykisk arbejdsmiljø og støj, mens der er færre arbejdspladser, som laver handlingsplaner inden for arbejdsulykker. Tabellen viser desuden, at er en stigende andel af de arbejdspladser, som har kortlagt arbejdsmiljøet, der udarbejder handlingsplaner fra 2006 til 2011 inden for psykisk arbejdsmiljø. For arbejdsulykker er der derimod et fald fra 2006 til

170 Kortlægning af arbejdsmiljøet og information, vejledning eller rådgivning Følgende tabel viser hvor stor en andel, der har søgt information, vejledning eller rådgivning på det pågældende område, blandt de arbejdspladser, der har kortlagt inden for samme område. Tabel 6. Andel arbejdspladser, der har indhentet information, vejledning eller rådgivning inden for arbejdsmiljøområdet (2011) blandt dem, der har kortlagt arbejdsmiljøet inden for de prioriterede områder inden for de sidste 3 år, fordelt på arbejdspladsstørrelse Arbejdsmiljøområde Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ergonomiske problemer Støj Kemikalier, dampe, gasser, røg og støv / stoffer og materialer Sygefravær Antal ansatte Antal arbejdspladser N, N vægtet Procent , , ,1 I alt 1484,2 75, , , ,9 I alt 1515,1 76,9 1-9 ansatte 267) 62, , ,4 I alt 1486,7 61, , , ,2 I alt 1474,1 68, , , ,4 I alt 1471,9 71, , , ,8 I alt 1460,9 68,1 Analyserne for i alt er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse Ca. 70% af de arbejdspladser, der har kortlagt arbejdsmiljøet inden for et bestemt område har også søgt information, vejledning eller rådgivning på området. Flere har søgt information, vejledning eller rådgivning inden for psykisk arbejdsmiljø (77%) og arbejdsulykker (76%) end inden for sygefravær (68%) og ergonomiske problemer (62%), jf Tabel 6. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem arbejdspladsernes størrelse og kombinationen af arbejdsmiljøkortlægning og søgning af information, vejledning eller rådgivning. Sundhedsfremme Der er i disse år er stort fokus på sundhed, særligt inden for kost og motion. Sundhedsstyrelsens KRAM-undersøgelse peger på, at arbejdspladsen kan og burde spille en vigtig rolle i forhold til at forbedre sundheden i Danmark [Det Nationale Forebyggelsesråd, 2010]. Det er derfor relevant at 11

171 belyse, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter og initiativer arbejdspladserne tilbyder deres medarbejdere. Følgende tabel viser, hvilke sundhedsfremmende tiltag arbejdspladserne tilbyder deres medarbejdere, hvis de tilbyder sundhedsfremme. Tabel 7. Specifikke sundhedsfremme-tilbud på de arbejdspladser, der tilbyder sundhedsfremme til medarbejderne, fordelt på arbejdspladsstørrelse Kun arbejdspladser, der tilbyder sundhedsfremme, er inkluderet i tabellen. Tilbud 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte I alt Trends ml. str.grp p-værdi Rygestopkursus 47% 47% 58% 48,4% <0,001 Sundhedstjek 29% 34% 42% 32,7% 0,002 Viden om sund kost 23% 22% 26% 22,2% 0,21 Motionstilbud i arbejdstiden 19% 12% 14% 17,0% 0,03 Motionstilbud uden for arbejdstiden 43% 51% 57% 48,8% 0,003 Behandlingstilbud (fysioterapeut, psykolog m.fl.) <0,001 45% 61% 68% 53,4% N, N vægtet ,6 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Analyserne for i alt er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse Tabellen viser, at jo flere ansatte der er på en arbejdspladsen, desto flere sundhedsfremmende tiltag tilbyder de deres medarbejdere. Arbejdspladser med få ansatte tilbyder dog oftere motion i arbejdstiden end større arbejdspladser. 12

172 Sygefravær Nedenstående tabel viser, hvilke initiativer arbejdspladserne har iværksat for at støtte medarbejdere, der vender tilbage til arbejdspladsen efter en langtidssygemelding. Tabel 8. Aktiviteter inden for de seneste 3 år for at støtte medarbejdernes tilbagevenden til arbejde efter en langtidssygemelding. Trends ml ansatte ansatte 20+ ansatte I alt str.grp p-værdi Vi har ikke gjort noget 18,2% 11,6% 6,2% 14,5% <0,001 Vi har ikke gjort noget, pga. manglende 0,6% 0,00% 0,4% 0,3% 0,849 viden/information Givet mulighed for nedsat 36,1% 47,1% 60,2% 46,2% <0,001 arbejdstid Givet mulighed for delvis syge- 36,9% 52,9% 68,6% 47,1% <0,001 /raskmelding Givet mulighed for fleksibel 36,9% 42,8% 55,6% 42,4% <0,001 arbejdstid Givet mulighed for varieret 22,3% 24,2% 35,4% 27,7% <0,001 arbejde Givet mulighed for ændrede 30,7% 40,2% 56,6% 38,7% <0,001 arbejdsopgaver N, N vægtet ,5 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Analyserne for i alt er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse Tabellen viser, at jo flere ansatte, der er på en arbejdsplads, desto flere initiativer iværksættes for at støtte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter en langtidssygemelding. Ulykker Nedenstående tabeller viser, om arbejdspladsen foretager regelmæssige sikkerhedsgennemgange, og hvilke initiativer arbejdspladserne har iværksat for at forebygge ulykker inden for to centrale områder: ulykker med maskiner samt nedstyrtningsulykker. Tabel 9. Regelmæssige sikkerhedsgennemgange. Udviklingen fra 2006 til Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? N vægtet, N 6.172, Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Udvikling ,8% 69,7% <0,001 13

173 Tabel 10. Aktiviteter for at forebygge ulykker med maskiner inden for de seneste 3 år. Udviklingen fra 2006 til Udvikling Vi har ikke gjort noget 7,7% 5,8% 0,005 Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på området 0,8% 0,5% 0,113 Givet grundig instruktion 59,8% 57,6% 0,085 Brugsanvisninger anvendes 50,6% 51,9% 0,302 Rådgivet om sikker anvendelse af maskiner 47,5% 46,3% 0,346 Etableret skridsikre gangveje eller rækværk 16,2% 16,7% 0,597 Sikkerhedspåklædning og pers. værnemidler kræves brugt 48,3% 52,8% 0,001 Undgået tidspres 9,78% 11,1% 0,101 Der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet 62,3% 61,1% 0,376 Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt 49,7% 54,9% <0,001 N vægtet, N 4.013, Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Tabel 11. Aktiviteter for at forebygge nedstyrtningsulykker inden for de seneste 3 år. Udviklingen fra 2006 til Udvikling p-værdi Vi har ikke gjort noget 7,3% 7,8% 0,623 Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på området 2,5% 0,2% <0,001 Sørget for at have det ryddeligt 37,2% 44,7% <0,001 Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt 51,3% 47,1% 0,027 Givet grundig instruktion 48,5% 41,4% 0,000 Krævet sikkerhedsudstyr brugt 55,5% 51,4% 0,028 Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand 65,8% 59,4% 0,000 Sørget for korrekt brug af stiger og stilladser 60,4% 55,1% 0,004 Undgået tidspres 9,9% 11,2% 0,281 N vægtet, N 1.713, Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Tabellerne viser, at der er en signifikant stigning i enkelte aktiviteter i forhold til at forhindre ulykker med maskiner. Det gælder Sikkerhedspåklædning og pers. værnemidler kræves brugt samt Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt. Tabel 11 viser imidlertid, at der er et fald i aktiviteter i forhold til at forhindre nedstyrtningsulykker. Kun for en enkel aktivitet er der en stigning, nemlig Sørget for at have det ryddeligt. Samtidig er der også færre arbejdspladser, der mangler information på området. 14

174 Psykisk arbejdsmiljø Det indgår i 2010-handlingsplanen, at der skal ske en markant stigning i arbejdspladsernes indsatser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2010 [Arbejdstilsynet, 2005]. De følgende tabeller viser, hvilke initiativer arbejdspladserne har iværksat på en række områder inden for det psykiske arbejdsmiljø; MUS, trivselsundersøgelser, udviklingsmuligheder samt indflydelse. Områderne er udvalgt, fordi de dækker centrale aspekter af det psykiske arbejdsmiljø Tabel 12. Gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler og trivselsundersøgelser inden for de seneste 3 år. Udviklingen fra 2006 til Emne Antal ansatte Udvikling N Procent N Procent p-værdi Medarbejder- 1-9 ansatte 1577,4 49, ,5 <0,001 Udviklingssamtaler ansatte 1917,4 60, ,6 <0,001 (MUS) 20+ ansatte 2581,3 78, ,8 <0,001 I alt 6076,2 65, ,9 <0,001 Trivselsundersøgelse 1-9 ansatte 1530,4 25, ,3 0, ansatte 1824,6 32, ,1 <0, ansatte 2481,4 51, ,1 <0,001 I alt 5636,3 38, ,4 <0,001 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Tabellen viser, at andelen af arbejdsplader, der gennemfører MUS-samtaler, samt andelen, der foretager trivselsundersøgelser, er stigende fra 2006 til 2011 inden for samtlige størrelsesgrupper. Det er ikke praktisk muligt at vise udviklingen i aktiviteter inden for samtlige brancher og for samtlige aktiviteter. Vi har derfor i det følgende udvalgt enkelte eksempler på særlige udfordringer i særlige brancher. Tabellerne er opdelt på udvalgte branchegrupper, som er udvalgt, fordi de i særlig grad beskæftiger jobgrupper, der jf. Arbejdsmiljø og helbred 2010 (NAK2010) er belastet af særlige arbejdsmiljøudfordringer. Vi har valgt at vise resultater fra fire branchegrupper for hvert udvalgt emne. De fire jobgrupper, der i NAK2010 fx angav at have færrest udviklingsmuligheder i NAK2010 var, ekspedienter, kontormedhjælpere/telefonister, slagterimedarbejdere samt rengøringsassistenter. Vi har derfor udvalgt de branchegrupper, hvor disse jobgrupper primært er ansat, for at belyse hvilke arbejdsmiljøaktiviteter, de har iværksat inden for det pågældende arbejdsmiljøområde. 15

175 Tabel 13. Udvalgte branchegrupper indeholdende job med særlige udfordringer mht. manglende indflydelse på egen arbejdssituation og/eller manglende udviklingsmuligheder. Rapporteret påvirkning Jobgruppe, udpeget vha. NAK2010 Branchegruppe, som jobgruppen primært er ansat i Manglende udviklingsmuligheder Manglende indflydelse på egen arbejdssituation Ekspedienter Butikker Manglende udviklingsmuligheder Kontormedhjælpere og telefonister Kontor Manglende udviklingsmuligheder Manglende indflydelse på egen arbejdssituation Slagterimedarbejdere Slagterier Manglende udviklingsmuligheder Rengøringsassistenter Rengøring Manglende indflydelse på egen arbejdssituation Serveringspersonale Restauranter og barer Manglende indflydelse på egen arbejdssituation Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Døgninstitutioner og hjemmepleje 16

176 Tabel 14. Aktiviteter for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder inden for de seneste 3 år, i udvalgte branchegrupper. Udviklingen fra 2006 til Emne Branchegruppe Udvikling N vægtet Procent N Procent p-værdi Vi har ikke gjort noget Butikker 151,7 16, ,5 0,22 Kontor 204,9 13,9 93 8,6 0,20 Slagterier 130,0 26, ,5 0,02 Rengøring 135,9 17, ,9 0,28 Vi har ikke gjort noget Butikker 151,7 1,3 76 0,0 0,33 pga. manglende viden/ Kontor 204,9 0,7 93 1,1 0,75 information Slagterier 130,0 4,0 61 1,7 0,40 Rengøring 135,9 4,6 37 1,5 0,26 Givet mulighed for Butikker 151,7 33, ,5 0,73 varieret arbejde Kontor 204,9 36, ,9 0,33 Slagterier 130,0 40, ,5 0,36 Rengøring 135,9 42, ,8 0,62 Indført at medarbejderne Butikker 151,7 24, ,7 <0,001 selv tager initiativ ift Kontor 204,9 34, ,5 0,012 deres arbejdsopgaver Slagterier 130,0 19, ,1 0,02 Rengøring 135,9 32, ,2 <0,001 Givet mulighed for, at Butikker 151,7 51, ,3 0,56 medarbejderne lærer nye Kontor 204,9 47, ,3 0,97 ting gennem arbejdet Slagterier 130,0 27, ,3 0,10 Rengøring 135,9 42, ,8 0,52 Sikret at medarbejderne Butikker 151,7 41, ,3 0,16 udnytter deres kunnen Kontor 204,9 39, ,8 0,02 og ekspertise Slagterier 130,0 26, ,3 0,01 Rengøring 135,9 39, ,3 0,93 Efteruddannelse af Butikker 151,7 35, ,5 0,99 lederne Kontor 204,9 32, ,5 0,006 Slagterier 130,0 30, ,2 0,95 Rengøring 135,9 41, ,8 0,97 Efteruddannelse af Butikker 151,7 54, ,9 0,93 medarbejderne Kontor 204,9 62, ,8 0,27 Slagterier 130,0 36, ,6 0,42 Rengøring 135,9 50, ,8 0,92 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Af ovenstående tabel ses det, at der er sket en stigning inden for branchegrupperne butikker, slagterier og rengøring i forhold til at medarbejderne selv tager initiativ ift. deres arbejdsopgaver. Ligeledes er der en stigning inden for kontor og slagterier i forhold til Sikret at medarbejderne udnytter deres kunnen og ekspertiser samt inden for kontor i forhold til Efteruddannelse af ledere. Samme tendens ses i nedenstående tabel, hvor der er en stigning i forhold til større selvstændigt ansvar for opgaver til medarbejderne inden for restaurationer mv. samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Samtidig viser tabellen, at der ingen udvikling er i forhold til indflydelse på valg af opgaver. Dette er interessant i forhold til fundet i ovenstående tabel: at flere medarbejdere har mulighed for selv at tage initiativ i forhold til egne arbejdsopgaver. 17

177 Det ses desuden af tabel 15, at der har været en stigende aktivitet i forhold til forbedret kommunikationen inden for restaurant og bar samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Et yderligere fund i tabellen er, at der er sket et fald fra 2006 til 2011 både i muligheden for at arbejde hjemme og flekstid inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Tabel 15. Aktiviteter for at give medarbejderne indflydelse på egen arbejdssituation inden for de seneste 3 år, i udvalgte branchegrupper. Udviklingen fra 2006 til Branchegruppe Udvikling N vægtet Procent N Procent p-værdi Vi har ikke gjort Butikker 151,7 23, ,8 0,03 noget Slagterier 130,0 27, ,6 0,64 Restaurationer mv. 102,5 25, ,0 0,19 Døgn- og hjemmepleje 242,3 13, , Butikker 151,7 1,8 76) 0,0 0,24 Vi har ikke gjort noget pga. manglende viden/ Slagterier 130,0 2,6 61) 0,0 0,20 information Restaurationer mv. 102,5 4,3 50) 2,0 0,47 Døgn- og hjemmepleje 242,3 3,1 120) 0,8 0,18 Givet indflydelse Butikker 151,7 12,7 76) 13,2 0,93 på hvem man Slagterier 130,0 8,5 61) 19,7 0,03 arbejder sammen Restaurationer m.v. 102,5 9,5 50) 14,0 0,41 med Døgn- og hjemmepleje 242,3 37,6 120) 29,2 0,11 Givet større Butikker 151,7 57, ,5 0,70 selvstændigt Slagterier 130,0 47, ,2 0,82 ansvar for opgaverne Restaurationer mv. 102,5 55, ,0 0,05 til medarbejderne Døgn- og hjemmepleje 242,3 72, ,8 0,005 Givet indflydelse Butikker 151,7 15, ,0 0,08 på Slagterier 130,0 14, ,5 0,62 arbejdsmængden Restaurationer m.v. 102,5 20, ,0 0,54 Døgn- og hjemmepleje 242,3 31, ,0 0,56 Givet indflydelse Butikker 151,7 31, ,5 0,51 på valg af Slagterier 130,0 20, ,3 0,85 opgaver Restaurationer mv. 102,5 20, ,0 0,42 Døgn- og hjemmepleje 242,3 57, ,2 0,59 Givet mulighed Butikker 151,7 4,6 76 0,0 0,06 for at arbejde Slagterier 130,0 4,1 61 0,0 0,11 hjemme Restaurationer mv. 102,5 4,3 50 0,0 0,14 Døgn- og hjemmepleje 242,3 19, ,7 0,002 Forbedret Butikker 151,7 28, ,6 0,59 kommuni- Slagterier 130,0 29, ,9 0,12 kationen Restaurationer mv. 102,5 26, ,0 0,004 Døgn- og hjemmepleje 242,3 37, ,8 <0,001 Indført flekstid Butikker 151,7 6,6 76 2,6 0,21 Slagterier 130,0 9,2 61 4,9 0,30 Restaurationer mv. 102,5 0,5 50 8,0 0,010 Døgn- og hjemmepleje 242,3 26, ,5 0,003 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. 18

178 Fysisk arbejdsmiljø Målsætningen i 2010-handlingsplanen er, at der skal være sket en reduktion på 10% i det sygefravær, der er relateret til muskel- og skeletbelastninger i arbejdet. Det indgår desuden i handlingsplanen, at der i strategiperioden skal ske en udvikling i virksomhedernes forebyggende indsatser på området. Nedenstående tabeller viser, hvilke initiativer arbejdspladserne har iværksat på en række centrale områder inden for det fysiske arbejdsmiljø; tunge løft, træk og skub samt stillesiddende arbejde. Tabellerne er opdelt på branchegrupper, som er udvalgt på baggrund af NAK2010. De jobgrupper, der i NAK2010 angav at have de største problemer på de pågældende områder, er udvalgt. Fx i forhold til tunge løft blev der i NAK2010 fundet, at tømrere/snedkere, blikkenslagere inden for byggeri, landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere samt dagplejere havde flest arbejdsopgaver involverende tunge løft i løbet af deres arbejdsdag. Vi har derfor udvalgt de branchegrupper, hvor disse jobgrupper primært er ansat for at finde ud af, hvilke aktiviteter, de branchegrupper iværksætter inden for det pågældende arbejdsmiljøområde. Tabel 16. Udvalgte branchegrupper indeholdende job med særlige udfordringer mht. tunge løft, og/eller fysisk krævende træk og skub og/eller stillesiddende arbejde Rapporteret påvirkning Jobgruppe, udpeget vha. NAK2010 Branchegruppe, som jobgruppen primært er ansat i Tunge løft Tømrere, snedkere byggeri Opførelse og nedrivning. af byggeri Tunge løft Blikkenslagere Byggeri Færdiggørelse af byggeri Tunge løft Landbrugs-, gartneri- og Landbrug, skovbrug og fiskeri skovbrugsarbejdere Tunge løft Dagplejere Daginstitutioner Fysisk krævende træk og Slagterier skub Slagterimedarbejdere Fysisk krævende træk og Nærings- og nydelsesmidler skub Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Fysisk krævende træk og Rengøring skub Rengøringsassistenter Fysisk krævende træk og skub Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Døgninstitutioner og hjemmepleje Stillesiddende arbejde EDB-folk samt medie- og reklamefolk IT og telekommunikation Stillesiddende arbejde Kontorfunktionærer, privatansatte og fuldmægtige; kontormedhjælpere og Kontor telefonister samt bogholdere og revisorer Stillesiddende arbejde Politi- og fængselspersonale Politi, beredskab og fængsler Stillesiddende arbejde Akademikere og universitetsforskere Universiteter og forskning 19

179 Tabel 17. Aktiviteter for at undgå tunge løft (2006) eller for at mindske antallet af tunge løft af byrder, herunder fx flytning af personer (2011) inden for de seneste 3 år i udvalgte branchegrupper. Udviklingen fra 2006 til Branchegruppe 2006 Undgå tunge løft 2011 Mindske tunge løft af byrder Udvikling N vægtet Procent N Procent p-værdi Vi har ikke Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 5, ,3 0,08 gjort noget Færdiggørelse af byggeri 86,9 15,5 58 3,5 0,02 Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 5,0 81 3,7 0,67 Daginstitutioner 122,5 10,4 72 5,6 0,25 Vi har ikke Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 1,0 73 1,4 0,80 gjort noget, pga. Færdiggørelse af byggeri 86,9 3,0 58 1,7 0,64 manglende Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 1,0 81 0,0 0,37 viden/information Daginstitutioner 122,5 0,0 72 1,4 0,19 Automatiseret Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 10,2 73 8,2 0,64 (dele af) Færdiggørelse af byggeri 86,9 12,1 58 5,2 0,16 produktionen Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 19, ,8 0,91 Daginstitutioner 122,5 4,0 72 5,6 0,61 Givet oplæring/ Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 37, ,1 0,30 instruktion i Færdiggørelse af byggeri 86,9 40, ,5 0,45 løfteteknik Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 35, ,2 0,06 Daginstitutioner 122,5 55, ,6 0,38 Skabt større Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 26, ,8 0,19 variation Færdiggørelse af byggeri 86,9 24, ,1 0,92 i arbejdet Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 33, ,3 0,97 Daginstitutioner 122,5 3, ,5 0,02 Anskaffet Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 87, ,0 0,02 hjælpemidler Færdiggørelse af byggeri 86,9 64, ,4 0,30 Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 76, ,8 0,61 Daginstitutioner 122,5 58, ,0 0,85 Indlagt flere Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 3,7 73 2,7 0,71 pauser i løbet Færdiggørelse af byggeri 86,9 5,4 58 0,0 0,07 af arbejdsdagen Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 4,2 81 6,2 0,54 Daginstitutioner 122,5 3,1 72 4,2 0,69 Ændret arbejds- Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 25, ,4 0,16 gange og Færdiggørelse af byggeri 86,9 21, ,5 0,39 -rutiner Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 27, ,2 0,93 Daginstitutioner 122,5 20, ,1 0,72 Ændret indretning Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 17, ,3 0,35 af arbejdspladsen Færdiggørelse af byggeri 86,9 8, ,1 0,43 Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 23, ,1 0,02 Daginstitutioner 122,5 16, ,8 0,07 Lagt Opførelse/ nedrivning, byggeri 124,3 2,7 73 4,1 0,60 produktionen Færdiggørelse af byggeri 86,9 6,7 58 8,6 0,66 ud til Landbrug, skovbrug, fiskeri 119,1 3,2 81 6,2 0,32 underleverandører Daginstitutioner 122,5 0,6 72 0,0 0,51 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Tabellen viser, at der sket en stigning i Skabt større variation i arbejdet inden for daginstitutioner. Ligeledes er det værd at bemærke, at der er et fald i antallet af arbejdspladser, der afkrydser, at de ikke har gjort noget inden for færdiggørelse af byggeri. 20

180 Desuden viser tabellen, at der er sket et fald i anskaffet hjælpemidler inden for opførelse og nedrivning af byggeri. Det samme gør sig gældende for ændret arbejdspladsens indretning inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Tabel 18. Aktiviteter for at mindske antallet af fysisk krævende træk og skub inden for de seneste 3 år i udvalgte branchegrupper Emne Branchegruppe 2011 N Procent Vi har ikke gjort noget Slagterier 50 12,0 Nærings- og nydelsesmidler 51 19,6 Rengøring 47 2,1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 7,6 Vi har ikke gjort noget Slagterier 50 0,0 pga. manglende viden/ Nærings- og nydelsesmidler 51 0,0 Information Rengøring 47 0,0 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 0,0 Automatiseret (helt eller Slagterier 50 32,0 delvist) opgaverne Nærings- og nydelsesmidler 51 33,3 Rengøring 47 8,5 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 3,0 Givet oplæring/ Slagterier 50 38,0 instruktion Nærings- og nydelsesmidler 51 31,4 Rengøring 47 68,1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 66,7 Skabt større Slagterier 50 26,0 variation i arbejdet Nærings- og nydelsesmidler 51 17,7 Rengøring 47 25,5 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 12,1 Anskaffet hjælpemidler Slagterier 50 66,0 Nærings- og nydelsesmidler 51 47,1 Rengøring 47 76,6 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 69,7 Indlagt flere pauser Slagterier 50 6,0 i løbet af Nærings- og nydelsesmidler 51 2,0 arbejdsdagen Rengøring 47 2,1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 12,1 Ændret arbejdsgange Slagterier 50 28,0 og rutiner Nærings- og nydelsesmidler 51 13,7 Rengøring 47 29,8 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 27,3 Ændret indretningen af Slagterier 50 30,0 arbejdspladsen Nærings- og nydelsesmidler 51 17,7 Rengøring 47 19,2 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 25,8 Lagt produktionen Slagterier 50 2,0 ud til underleverandører Nærings- og nydelsesmidler 51 0,0 Rengøring 47 10,6 Døgninstitutioner og hjemmepleje 66 0,0 Tabel 18 viser, at de mest udbredte aktiviteter for at mindske antallet af fysisk krævende træk og skub inden for samtlige af de udvalgte branchegrupper er Givet oplæring/instruktion og Anskaffet hjælpemidler. Anskaffet hjælpemidler er ligeledes en aktivitet, der benyttes ofte i forhold til at mindske antallet af tunge løft i Der blev ikke spurgt om disse aktiviteter i

181 Tabel 19. Aktiviteter inden for de seneste 3 år for at mindske mængden af vedvarende stillesiddende arbejde, i udvalgte branchegrupper. Udviklingen fra 2006 til Branchegruppe Udvikling N vægtet Procent N Procent p-værdi Vi har ikke gjort It og telekommunikation 162,9 20, ,7 0,38 noget Kontor 146,0 21, ,0 0,47 Politi, beredskab, fængsler 112,6 18,9) 61 29,5 0,11 Universiteter og forskning 114,3 21, ,7 0,94 Vi har ikke gjort It og telekommunikation 162,9 3,0 74 2,7 0,89 noget pga. Kontor 146,0 2,3 73 5,5 0,22 manglende viden/ Politi, beredskab, fængsler 112,6 5,3 61 0,0 0,07 information Universiteter og forskning 114,3 0,0 92 4,4 0,02 Ændret It og telekommunikation 162,9 14, ,6 0,53 arbejdsgange og Kontor 146,0 23,8 73 8,2 0,005 rutiner Politi, beredskab, fængsler 112,6 26, ,8 0,09 Universiteter og forskning 114,3 51,7 92 9,8 <0,001 Indlagt fysisk It og telekommunikation 162,9 12,1 74 5,4 0,11 aktivitets pauser Kontor 146,0 7,2 73 9,6 0,54 i løbet af Politi, beredskab, fængsler 112,6 8,1 61 9,8 0,70 arbejdsdagen Universiteter og forskning 114,3 10,1 92 5,4 0,22 Givet information It og telekommunikation ,8 - om vigtigheden af Kontor ,1 - fysisk aktivitets Politi, beredskab, fængsler ,6 - pauser Universiteter og forskning ,0 - Udlånt trænings- It og telekommunikation ,8 - redskaber til Kontor ,7 - medarbejderne Politi, beredskab, fængsler ,8 - Universiteter og forskning ,0 - Ændret It og telekommunikation 162,9 52, ,2 0,07 indretningen af Kontor 146,0 52, ,9 0,005 arbejdspladsen Politi, beredskab, fængsler 112,6 46, ,9 0,02 Universiteter og forskning 114,3 51, ,1 0,07 Skabt større It og telekommunikation 162,9 20, ,2 0,45 variation Kontor 146,0 25,0 73 6,9 0,001 i arbejdet Politi, beredskab, fængsler 112,6 33, ,0 0,03 Universiteter og forskning 114,3 21, ,2 0,26 Analyserne er baseret på Cochran-Armitage trend test Data for 2006 er vægtet på branchegruppe og arbejdspladsstørrelse. Ovenstående tabel viser et fald i aktiviteten ændret arbejdsgange og rutiner inden for kontor samt universiteter og forskning. Ligeledes finder vi et fald i aktiviteterne ændret indretningen af arbejdspladsen og skabt større variation i arbejdet inden for inden for kontor samt politi, beredskab og fængsler. Tre af branchegrupperne (IT og telekommunikation, kontor samt universiteter og forskning) har udbredt stillesiddende arbejde foran en computerskærm. Forskning viser, at medarbejdere med stillesiddende arbejde kan reducere nakke- og skuldre smerter ved hjælp af øvelser i løbet af arbejdsdagen [Andersen er al, 2011]. Imidlertid indikerer ovenstående tabel, at kun få arbejdspladser har indlagt fysisk aktive pauser i løbet af arbejdsdagen og udleveret træningsredskaber til medarbejderne, som opfordrer til fysisk 22

182 aktive pauser. Dog har mange arbejdspladser i de udvalgte branchegrupper givet information om vigtigheden af fysisk aktive pauser. 23

183 Diskussion Svarprocenten er relativt lav i denne runde af VOV (2011). Det gør konklusionerne mindre sikre dels fordi der er færre besvarelser i analyserne end forventet, dels fordi det må formodes, at især arbejdspladser med få tiltag inden for arbejdsmiljøet er mindre tilbøjelige til at svare. Visse grupper er altid meget vanskelige at nå via spørgeskemaer, fx små virksomheder. Den lave svarprocent kan skyldes flere forhold, bl.a. den generelle tendens til faldende svarprocenter i undersøgelser, og at dataindsamlingen er foretaget i en periode med lavkonjunktur.. En anden årsag til frafald i denne VOV (2011) har været, at den indledende telefoncanvas til arbejdspladserne, hvor der blev indsamlet navne, adresser samt telefonnumre på ledelses- og medarbejderrepræsentanterne på arbejdspladserne i flere tilfælde resulterede i visitering til ikkerelevante kontaktpersoner eller opnåelse af forkerte kontaktoplysninger ( adresser eller navne på arbejdsmiljørepræsentanter) på relevante kontaktpersoner. Arbejdspladserne blev kontaktet flere gange, men i en del af tilfældene kunne problemerne med kontaktoplysningerne først konstateres og dermed rettes ved den telefoniske rykker. Desuden er der forskel i svarprocenterne i forhold til størrelsesgrupper og branchegrupper. Der er modtaget færre besvarelser fra de mindre arbejdspladser. Ligeledes er branchegrupperne restaurant og barer (svarpct: 28%) samt frisører og anden personlig pleje (31%) underrepræsenteret i besvarelserne, mens der for branchegrupperne daginstitutioner (71%), døgninstitutioner og hjemmepleje (70%) samt hospitaler (73%) er indkommet flere besvarelser end gennemsnitligt, og de derfor vil komme til at fylde forholdsvist mere i beregningerne. Dette er der så vidt muligt taget højde for i analyserne, der sammenligner resultater fra 2006 og 2011, idet resultaterne for 2006 er vægtet for branchegruppe og størrelsesgruppe. Vi har anvendt et signifikansniveau på 5% procent for samtlige sammenligninger og trends for udvikling, dvs. at alle de kommenterede forskelle og udviklinger har en p-værdi mindre end 5%. Det er dog også værd at bemærke, at for en af de angivne udviklinger er spørgsmålet blevet omformuleret fra 2006 til 2011: 2006: Hvad har I gjort for at undgå tunge løft inden for de seneste 3 år? 2011: Hvad har I gjort for at mindske antallet af tunge løft af byrder, herunder fx flytning af personer inden for de seneste 3 år?. Vi har vurderet, at en sammenligning af resultaterne fra 2006 til 2001 alligevel er interessant. Resultaterne præsenteres på arbejdspladsniveau. Der er kun benyttet én besvarelse fra hver arbejdsplads. På de arbejdspladser, hvor der foreligger besvarelse fra ledelsesrepræsentanten benyttes ligesom i 2006 denne besvarelse i resultaterne. A-siden er valgt som primær kilde, da undersøgelsen hovedsageligt vedrører konkrete aktiviteter, som A-siden har det formelle ansvar for, og kun i mindre grad vurderinger af aktiviteterne. For arbejdspladser, hvor der ikke foreligger en A- sidebesvarelse, benyttes B-sidebesvarelsen dette gør sig gældende for 30% af de arbejdspladser, der er inkluderet i resultaterne. Flere af resultaterne i dette notat sammenlignes med tilsvarende resultater fra Svarprocenten i VOV2011 (49%) er betydelig lavere end i 2006 (76%), hvilket kan have indflydelse på resultaterne. Den lave svarprocent i denne runde af VOV2011 kan derfor bevirke, at der er en endnu større 24

184 overrepræsentation af arbejdspladser, der har styr på arbejdsmiljøet, i 2011 sammenlignet med I den mellemliggende periode er den internationale branchekode, og dermed også den danske, desuden ændret væsentligt. Det er ikke muligt direkte at oversætte mellem de to branchekoder, men Danmarks Statistik har for året 2007 kodet samtlige arbejdspladser efter både DB03 og den nye DB07. Det har været muligt for Danmarks Statistik at anvende denne dobbeltkodning til at rekode arbejdspladserne i VOV2006 til nye branchekoder, og dermed placere arbejdspladserne fra VOV2006 i den nuværende branchegruppering med 36 branchegrupper. Analyserne af udviklingen fra 2006 til 2011 i enkelte branchegrupper må dog tages med et lille forbehold. Desuden har Arbejdstilsynet ændret deres hidtidige branchegruppering fra 49 grupper til de nuværende 36 branchegrupper. Da stikprøverne er stratificerede efter disse branchegrupper, har det været nødvendigt at vægte 2006-data fra den branchekode, der blev anvendt i 2006 til den branchekode, der blev anvendt i Dette betyder, at der bliver lidt større usikkerhed på resultaterne for 2006 i sammenligningsanalyserne mellem , og at resultaterne for 2006 ikke er identiske med resultaterne i tidligere rapporter omhandlende VOV Samtlige analyser om udviklingen i arbejdsmiljøaktiviteter fra 2006 og 2011 kommenteres ud fra den generelle antagelse, at et stigende aktivitetsniveau er positivt. Hvorvidt et faldende aktivitetsniveau i nogle tilfælde kan skyldes, at arbejdspladserne faktisk har ændret på aktiviteterne, og at der ikke er behov for yderligere ændringer, kan ikke vurderes i denne undersøgelse. 25

185 Referencer Arbejdsmiljørådet. Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af Arbejdsmiljørådet Arbejdstilsynet. Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. At-vejledning D.1.1. (Arbejdspladsvurdering). Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Overvågningsrapport Arbejdstilsynet Andersen LL, Saervoll CA, Mortensen OS, et al. Effectiveness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder pain: Randomised controlled trial. Pain 2011;152(2): Det Nationale Forebyggelsesråd, Sundhedsstyrelsen Det er tid til handling forebyggelser er en politisk vindersag. Sundhedsstyrelsen Madsen SD, Pedersen BH, Fløcke T, Quist HG. Forskelle i svarmønstre blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i VOV Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

186 Appendiks 4 Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde Spørgeskema 2011

187

188 Kære deltager Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan din arbejdsplads overordnet organiserer og håndterer arbejdsmiljøarbejdet. Desuden indeholder spørgeskemaet spørgsmål om, hvilke arbejdsmiljøinitiativer din arbejdsplads har foretaget inden for områderne: Ulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Fysisk belastende arbejde, Indeklima, Støj samt Materialer og vådt arbejde. Dine svar er af stor betydning, da de vil give os ny viden, som virksomheder, rådgivere og arbejdsmiljøprofessionelle vil kunne anvende i deres arbejdsmiljøarbejde fremover. Sådan svarer du - Ved spørgsmål inden for de seks områder bliver du bedt om at sætte kryds ved de indsatser, som din arbejdsplads har foretaget inden for de seneste tre år. Her må du gerne sætte kryds ved flere svarkategorier. - Ved irrelevante spørgsmål, dvs. ved spørgsmål, som er uden betydning for din arbejdsplads, bedes du sætte kryds ved svaret: "Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der ". Fortroligt og anonymt Det er frivilligt at deltage. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet efter persondataloven. Det betyder, at dine oplysninger bliver behandlet fortroligt, så du og virksomheden optræder anonymt. Du eller virksomheden vil derfor ikke på nogen måde kunne identificeres i statistik og analyser fra undersøgelsen. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder spørgeskemaet, kontakt: - Projektleder Gry Grundtvig på tlf kl alle hverdage eller ggr@arbejdsmiljoforskning.dk - Wilke A/S på tlf kl mandag-søndag. Wilke er NFA's samarbejdspartner og står for indsamlingen af spørgeskemaerne. Side 2

189 Overordnet organisering og håndtering af arbejdsmiljøarbejdet 1. Hvor mange ansatte er der på arbejdspladsen? Skriv antal: 2. Hvilken funktion har du på arbejdspladsen? Er du: (Sæt gerne flere krydser) Sikkerheds-/arbejdsmiljørepræsentant... Tillidsrepræsentant... Medarbejderrepræsentant... Sikkerhedsleder/ledelsesrepræsentant... Andet Hvordan er arbejdsmiljøarbejdet organiseret? (Sæt gerne flere krydser) Arbejdsmiljø-/sikkerhedsgrupper på arbejdspladsen... Arbejdsmiljø-/sikkerhedsudvalg, som dækker arbejdspladsen... Sammenlagt sikkerheds- og samarbejdsudvalg... Løbende kontakt og dialog mellem arbejdsgiver, medarbejdere og arbejdsmiljø- /sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter... Løbende kontakt og dialog mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og medarbejdere... Ingen formel organisering af sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen... Personalefunktionen tager sig af det psykiske arbejdsmiljø... Andet... Ved ikke... Side 3

190 4. Drøfter I jeres arbejdsmiljøforhold på møder, hvor både medarbejdere og ledere er tilstede? Ja... Nej... Ved ikke Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen? Ja... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 8) (Gå til spørgsmål 8) 6. Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? Skriv årstal: 7. Var den sidste APV, I gennemførte, skriftlig? Ja... Nej... Ved ikke... Side 4

191 8. Har I gennemgået arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads, fx i forbindelse med APV, inden for de seneste 3 år med fokus på: (Sæt ét kryds ud for hvert område) Ja Nej Ved ikke 1. Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ergonomiske problemer Indeklima Støj Kemikalier, dampe, gasser, røg og støv Vådt arbejde Sygefravær Er I inden for de seneste 3 år, fx i forbindelse med APV, blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Ja... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 19) (Gå til spørgsmål 19) 10. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke... Side 5

192 11. Er der udpeget nogen, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver løst? Ja, for alle problemer... Ja, for nogle problemer... Nej... Ved ikke Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne løses? Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 19) (Gå til spørgsmål 19) 13. Hvor vigtige er følgende årsager til, at der er lavet en handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? (Sæt ét kryds ud for hver årsag) Meget vigtig Vigtig Hverken eller Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke Lovkrav... Krav fra Arbejdstilsynet... Ønske fra medarbejdere eller tillidsrepræsentanter... Ønske om at mindske fravær eller styrke fastholdelsen af medarbejdere... Fordi det økonomisk er en god investering for arbejdspladsen... Andre årsager: Side 6

193 14. Er der som følge af handlingsplanerne aftalt, hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal være løst? Ja, for alle problemer... Ja, for nogle problemer... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 16) (Gå til spørgsmål 16) 15. Følger I løbende op på, om arbejdsmiljøproblemerne bliver løst som planlagt? Ja, for alle problemer... Ja, for nogle problemer... Nej... Ved ikke Er der som følge af handlingsplanerne iværksat aktiviteter for at løse de identificerede problemer? Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 18) (Gå til spørgsmål 18) 17. I hvor høj grad har aktiviteterne løst de identificerede problemer? I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Side 7

194 18. Hvor stor betydning, vurderer du, at handlingsplanerne i praksis har for arbejdsmiljøet? Stor betydning... Nogen betydning... Mindre betydning... Ingen betydning... Ved ikke... Side 8

195 Rådgivning hos eksterne aktører De følgende spørgsmål handler om jeres brug af information, vejledning eller rådgivning hos eksterne aktører inden for arbejdsmiljø. Hvis I aldrig har benyttet jer af ekstern information, vejledning eller rådgivning, bedes du gå videre til spørgsmål Alt i alt, hvor tilfredse er I med anvendeligheden af den information, vejledning eller rådgivning, I har fået hos følgende aktører? (Sæt ét kryds ud for hver aktør) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget Utilfreds Ved ikke Har ikke søgt inf., vejl. eller rådgivning hos pågældende aktør Arbejdsmiljørådgivende konsulentfirma... Arbejdsmedicinsk klinik... Arbejdstilsynet... Forhandler af arbejdsmiljørelevant udstyr... Branchearbejdsmiljøråd... Faglig organisation... Andre aktører: Side 9

196 20. Alt i alt, hvor tilfredse er I med anvendeligheden af den information, vejledning eller rådgivning, I har fået inden for følgende områder? (Sæt ét kryds ud for hvert område) Ulykker: Rådgivning i forhold til at reducere ulykker mest muligt eller helt undgå ulykker... Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget Utilfreds Ved ikke Har ikke søgt inf., vejl. eller rådgivning indenfor dette område Psykisk arbejdsmiljø: Rådgivning i forhold til krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, sociale relationer og ledelse samt værdier og arbejdsklima... Sygefravær: Rådgivning i forhold til reduktion af sygefravær... Muskel- og skeletbesvær: Rådgivning i forhold til fysisk belastende arbejde... Generende støj: Rådgivning i forhold til reduktion af generende støj... Høreskadelig støj: Rådgivning i forhold til reduktion af høreskadelig støj... Stoffer og materialer: Rådgivning i forhold til at mindske udsættelsen for røg, gasser, kemiske stoffer m.m.... Andre områder: Side 10

197 21. Hvor vigtige er følgende årsager til, at I har søgt ekstern information, vejledning eller rådgivning? (Sæt ét kryds ud for hver årsag) Meget vigtig Vigtig Hverken eller Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke Vi manglede viden internt i huset... Vi ønskede ikke at bruge vores interne rådgivere/konsulenter... Ønske fra medarbejdere eller tillidsrepræsentanter... Ønske om at mindske fravær eller styrke fastholdelsen af medarbejdere... Fordi det økonomisk er en god investering for arbejdspladsen... Andre årsager: Side 11

198 22. Hvad har I gjort for at for at øge fastholdelsen af ældre medarbejdere inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen ældre medarbejdere har... Vi har ikke gjort noget.. Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område.. Indført fleksibel arbejdstid... Givet mulighed for nedsat tid... Tilbudt skift fra nat- til daghold... Delejob - to seniorer deler en fuldtidsstilling... Givet ekstra ferie... Indført seniorfridage... Givet mulighed for jobrotation... Givet mulighed for ændring af job- og arbejdsfunktioner... Indført seniorklub... Givet mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse... Andet... Ved ikke..... Side 12

199 23. Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at støtte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter en langtidssygemelding? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi inden for de seneste 3 år ikke har haft medarbejdere med langtidssygemelding... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Givet mulighed for nedsat arbejdstid... Givet mulighed for delvis syge- eller raskmelding... Givet mulighed for fleksibel arbejdstid... Givet mulighed for varieret arbejde... Givet mulighed for ændrede arbejdsopgaver... Andet... Ved ikke Har medarbejderne inden for de seneste 3 år fået tilbud om sundhedsfremme (rygestopkursus, sundhedstjek, viden om sund kost, motionstilbud m.m.)? (Sæt gerne flere krydser) Ja, i arbejdstiden... Ja, uden for arbejdstiden... Nej... Ved ikke... (Gå til spørgsmål 26) (Gå til spørgsmål 26) Side 13

200 25. Hvilke tilbud om sundhedsfremme har medarbejderne fået? (Sæt gerne flere krydser) Rygestopkursus... Sundhedstjek.... Viden om sund kost... Motionstilbud i arbejdstiden... Motionstilbud uden for arbejdstiden... Behandlingstilbud (fysioterapeut, psykolog eller lign.)... Andet.... Ved ikke... Ulykker Forebyggelse af ulykker De næste spørgsmål handler om, hvad din arbejdsplads gør for at forebygge ulykker. Det gælder både store ulykker (som at falde ned fra et stillads) og mindre ulykker (som at snuble eller glide). 26. Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Ja, dagligt... Ja, ugentligt... Ja, månedligt... Ja, men sjældnere end månedligt... Nej... Ved ikke... Side 14

201 Holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø Hvad er ledelsens holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø? 27. Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre, end det reglerne kræver?... Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig Ved ikke 28. Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Får nyansatte medarbejdere særlig vejledning i udførelsen af arbejdet? Ja... Nej... Ved ikke Får nyansatte medarbejdere særlig vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger? Ja... Nej... Ved ikke Får unge medarbejdere under 18 år særlig vejledning i udførelsen af arbejdet? Vi har ingen medarbejdere under 18 år... (Gå til spørgsmål 33) Ja... Nej... Ved ikke... Side 15

202 32. Får unge medarbejdere under 18 år særlig vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger? Ja... Nej... Ved ikke Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan I undgår ulykker på arbejdspladsen? Ja... Nej... Ved ikke Hvad har I gjort for at forebygge ulykker med maskiner inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der arbejder med maskiner... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Givet grundig instruktion... Brugsanvisninger anvendes... Rådgivet om sikker anvendelse af maskiner... Etableret skridsikre gangveje eller rækværk... Sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler kræves brugt... Undgået tidspres... Der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet... Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt... Andet... Ved ikke... Side 16

203 35. Hvad har I gjort for at forebygge ulykker med håndværktøj inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der arbejder med håndværktøj... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Sørget for at have det ryddeligt... Givet grundig instruktion... Brugsanvisninger anvendes... Sørget for sikker anvendelse af håndværktøjet... Krævet sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler brugt... Undgået tidspres... Der er sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet... Sikkerhedsudstyr på håndværktøj vedligeholdes regelmæssigt... Andet... Ved ikke Hvad har I gjort for at forebygge snuble- eller glideulykker inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Sørget for at have det ryddeligt... Gulv-, gangarealer og andre arbejdsområder vedligeholdes regelmæssigt... Givet grundig instruktion i sikker færden... Etableret skridsikre underlag... Krævet skridsikkert fodtøj brugt... Undgået tidspres... Afmærket forskellige typer færdsel... Andet... Ved ikke... Side 17

204 37. Hvad har I gjort for at forebygge nedstyrtningsulykker inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da der ingen fare er for nedstyrtning på arbejdspladsen... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Sørget for at have det ryddeligt... Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt... Givet grundig instruktion... Krævet sikkerhedsudstyr brugt... Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand... Sørget for korrekt brug af stiger og stilladser... Undgået tidspres... Andet... Ved ikke Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at forebygge ulykker ved nedfald, udskridning eller sammenstyrtning af materialer eller konstruktioner? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da der ingen fare er for nedfald, udskridning eller sammenstyrtning... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Sørget for at have det ryddeligt... Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt... Givet grundig instruktion... Krævet sikkerhedsudstyr brugt... Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand... Sørget for korrekt brug af stiger og stilladser... Indført jævnlig gennemgang af konstruktioner m.m..... Undgået tidspres... Andet... Ved ikke... Side 18

205 39. Hvad har I gjort for at forebygge ulykker med intern færdsel og anvendelse af mobile maskiner og andre transportmidler inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der anvender mobile maskiner og andre transportmidler... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Givet grundig instruktion... Adskilt gående og kørende transport... Afmærkning af færdselsveje... Sat hastighedsgrænser for kørende trafik... Andet... Ved ikke Hvad har I gjort for at forebygge ulykker i trafikken inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der færdes i trafikken... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Vedligeholdt køretøjer... Overholdt hviletidsbestemmelser... Lavet en politik for medarbejdernes færden i trafikken..... Lavet en alkoholpolitik... Andet... Ved ikke.... Side 19

206 41. I hvilken grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter har mindsket antallet af ulykker? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Psykisk arbejdsmiljø De næste spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø omfatter balancen mellem krav og ressourcer - dels i arbejdet, dels hos den enkelte medarbejder. Spørgsmålene handler om, hvilke indsatser der er sat i gang på arbejdspladsen for at udvikle medarbejderne, øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation samt for at håndtere samarbejdskonflikter, vold og mobning. 42. Drøfter I arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede? Ja... Nej... Ved ikke Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Vi har ingen problemer... Vi har løst problemerne... Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke... Side 20

207 44. Har I gennemført nogle af disse aktiviteter inden for de seneste 3 år? (Sæt ét kryds ud for hver aktivitet) Ja Nej Ved ikke 1. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Trivselsundersøgelse Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Givet mulighed for varieret arbejde... Indført, at medarbejderne selv tager initiativer i forhold til deres arbejdsopgaver... Givet mulighed for, at medarbejderne lærer nye ting gennem arbejdet... Sikret, at medarbejderne udnytter deres kunnen og ekspertiser... Efteruddannet ledere... Efteruddannet medarbejdere i øvrigt... Andet... Ved ikke... Side 21

208 46. Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Givet indflydelse på, hvem man arbejder sammen med... Givet større selvstændigt ansvar for opgaver til medarbejdere... Givet indflydelse på arbejdsmængden... Givet indflydelse på valg af opgaver... Givet mulighed for at arbejde hjemme... Forbedret kommunikationen... Indført flekstid... Andet... Ved ikke Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at mindske risikoen for, at medarbejdernes arbejde er følelsesmæssigt belastende? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ikke har medarbejdere, der udsættes for følelsesmæssigt belastende arbejdssituationer... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Skabt større variation i arbejdet... Ændret organiseringen af arbejdet... Skabt mulighed for social støtte... Andet... Ved ikke... Side 22

209 48. Hvad har I gjort for at undgå mobning inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Udarbejdet en politik om mobning... Støttet, at der kan tales åbent og trygt om mobning... Kortlagt mobning som en del af arbejdspladsvurderingen... Haft fokus på at håndtere optræk til mobning, inden det udvikler sig... Etableret simple retningslinjer vedrørende mobning... Skabt mulighed for social støtte... Efteruddannet ledere... Efteruddannet medarbejdere i øvrigt... Andet... Ved ikke Side 23

210 49. Hvad har I gjort for at undgå vold eller trusler på jeres arbejdsplads inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen problemer har med vold og/eller trusler... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Støttet, at der kan tales åbent og trygt om det at være udsat for vold og/eller trusler... Udarbejdet en voldspolitik på arbejdspladsen... Igangsat instruktion eller træning... Ændret arbejdets organisering... Ændret arbejdspladsens indretning... Forbedret tekniske sikkerhedsforanstaltninger/personlige værnemidler... Fjernet specifikke kilder til vold og/eller trusler fx kunder, naboer eller lignende... Forbedret sikkerhedsrutiner... Efteruddannet ledere... Efteruddannet medarbejdere i øvrigt... Andet... Ved ikke... Side 24

211 50. Hvad har I gjort for at mindske konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Ændret arbejdets organisering... Forbedret kommunikationen... Indført løbende samtaler med medarbejderne om arbejdsopgaver m.m.... Givet indflydelse på, hvem man arbejder sammen med... Givet indflydelse på valg af opgaver... Skabt større klarhed om ansvarsfordelingen mellem opgaver.... Givet mulighed for at arbejde hjemme... Udarbejdet en politik om medarbejdernes trivsel... Haft fokus på at håndtere optræk til konflikter og samarbejdsvanskeligheder, inden det udvikler sig.. Efteruddannet ledere... Efteruddannet medarbejdere i øvrigt... Andet... Ved ikke I hvilken grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter har forbedret det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Side 25

212 Fysisk belastende arbejde De næste spørgsmål handler om forebyggelse af fysiske belastninger. Fysiske belastninger på kroppen kan fx opstå i forbindelse med tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og ensidigt arbejde. 52. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. ergonomiske problemer skal løses? Vi har ingen problemer... Vi har løst problemerne... Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke Hvad har I gjort for at mindske antallet af tunge løft af byrder, herunder fx flytning af personer inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der udfører tunge løft... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Automatiseret produktionen eller dele af produktionen... Givet oplæring/instruktion i løfteteknik... Skabt større variation i arbejdet... Anskaffet hjælpemidler, fx personlift, kran, løfteborde... Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Lagt produktionen ud til underleverandører... Andet... Ved ikke... Side 26

213 54. Hvad har I gjort for at mindske antallet af fysisk krævende træk og skub inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der foretager fysisk krævende træk og skub.. Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Automatiseret opgaven eller dele af opgaven... Givet oplæring/instruktion... Skabt større variation i arbejdet... Anskaffet hjælpemidler... Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Lagt produktionen ud til underleverandører... Andet... Ved ikke Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at forebygge, at medarbejderne er fysisk udmattede efter en arbejdsdag? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der er fysisk udmattede efter en arbejdsdag.... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Automatiseret opgaven eller dele af opgaven... Skabt større variation i arbejdet... Anskaffet hjælpemidler... Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Lagt opgaver ud til underleverandører... Andet... Ved ikke... Side 27

214 56. Hvad har I gjort for at reducere mængden af ensidigt arbejde (fx computerarbejde, pakkearbejde eller længere tids slibe- eller polerearbejde) inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der udfører længerevarende ensidigt arbejde... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Anskaffet hjælpemidler... Automatiseret arbejdsprocessen... Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen... Skabt større variation i arbejdet... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Lagt produktionen ud til underleverandører... Andet... Ved ikke Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at forebygge problemer med arbejdsstillinger (fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armen løftet over skulderhøjde eller knæliggende arbejde)? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der arbejder i de nævnte arbejdsstillinger... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Anskaffet hjælpemidler... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Skabt større variation i arbejdet.... Andet... Ved ikke... Side 28

215 58. Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at mindske mængden af vedvarende stillesiddende arbejde? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der har vedvarende stillesiddende arbejde... Vi har ikke gjort noget..... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Ændret arbejdsgange og -rutiner... Indlagt fysisk aktive pauser i løbet af arbejdsdagen... Givet medarbejderne information om vigtigheden af at holde fysisk aktive pauser... Udleveret træningsredskaber til medarbejderne, som opfordrer til fysisk aktive pauser... Ændret indretningen af arbejdspladsen... Skabt større variation i arbejdet... Andet... Ved ikke I hvilken grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter i forhold til fysiske belastninger har mindsket risikoen for belastninger af kroppen? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Side 29

216 Indeklima De næste spørgsmål handler om indeklimaet på arbejdspladsen. Indeklimaet påvirkes bl.a. af temperatur, ventilation og træk. 60. Hvad har I gjort for at mindske problemer med varme, kulde eller træk på arbejdspladsen inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen problemer har med varme, kulde eller træk... Vi har ikke gjort noget..... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Installeret eller forbedret ventilation... Installeret eller forbedret varmeanlæg... Forbedret vedligeholdelse af varme- og/eller ventilationsanlæg... Forbedret eller etableret solafskærmning... Forbedret vedligeholdelse af bygning(er)... Andet... Ved ikke Hvad har I gjort for at forbedre luftkvaliteten på arbejdspladsen inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen problemer har med luftkvaliteten.. Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Forbedret rengøringen... Forbedret eller etableret ventilation... Forbedret eller etableret lokal udsugning... Andet... Ved ikke... Side 30

217 62. I hvor høj grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter har forbedret indeklimaet på arbejdspladsen? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Støj De næste spørgsmål handler dels om generende støj, dels om høreskadelig støj. Støj er lyd, der skader eller generer. Generende støj kan forstyrre ens koncentration og dermed arbejdet. Høreskadelig støj kan give nedsat hørelse og i nogle tilfælde også tinnitus. 63. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. støjproblemer skal løses? Vi har ingen problemer... Vi har løst problemerne... Ja, for alle... Ja, for nogle... Nej... Ved ikke... Side 31

218 64. Hvad har I inden for de seneste 3 år gjort for at mindske generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid (fx værksteder, fabrikshaller, storrumskontorer, institutionslokaler mv.)? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der er udsat for generende støj Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Reguleret akustikken i lokalerne... Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd... Adskilt støjende og ikke støjende aktiviteter... Etableret rumopdeling/-tilpasning... Flyttet til større lokaler (færre personer pr. m2)... Opsat støjdæmpende inventar... Ændret arbejdets tilrettelæggelse, så der støjes mindre.... Andet... Ved ikke Hvad har I gjort for at mindske generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der er udsat for generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr m.m.... Vi har ikke gjort noget Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Reguleret akustikken i lokalerne... Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd... Adskilt støjende og ikke støjende aktiviteter... Etableret rumopdeling/-tilpasning... Flyttet til større lokaler (færre personer pr. m2)... Forbedret vedligeholdelsen af udstyr... Udskiftet udstyr til mere støjsvage typer.... Andet... Ved ikke... Side 32

219 66. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj (over 80 db(a)) fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøj inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der er udsat for høreskadelig støj.. Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Reguleret akustikken i lokalerne... Indkapslet maskiner (i fx støjhuse)... Automatiseret støjende processer... Støjdæmpet operatørrum... Forbedret vedligeholdelsen... Flyttet støjkilde (maskine)... Adskilt arbejdsprocesser... Indkøbt eller udskiftet maskiner eller håndværktøj til mere støjsvage typer... Forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet... Påbudt brug af høreværn... Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer..... Uddannet personale i korrekt betjening af maskiner og/eller håndværktøj.. Andet... Ved ikke... Side 33

220 67. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der er udsat for høreskadelig støj fra håndværkstøj Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Støjdæmpet værktøj... Automatiseret arbejdsprocesser... Forbedret vedligeholdelsen af værktøjet... Forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet... Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer... Påbudt brug af høreværn... Uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj... Andet... Ved ikke I hvilken grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter har mindsket risikoen for høreskader? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Side34

221 Stoffer, materialer og vådt arbejde De næste spørgsmål handler om kemikalier og materialer og de dampe, gasser, røg eller støv, som de kan afgive, eller som dannes ved nogle arbejdsprocesser. Spørgsmålene handler desuden om vådt arbejde, hvilket vil sige, at man i længere tid af gangen er i kontakt med vand, fx i forbindelse med rengøring. 69. Hvad har I gjort for at forebygge problemer med stoffer og materialer, herunder dampe, gasser, røg eller støv fra stoffer, materialer eller processer inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der arbejder med stoffer og materialer... Vi har ikke gjort noget... Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Arbejdspladsbrugsanvisninger anvendes... Givet grundig instruktion... Indført særlige regler for gravide... Sikret, at givne sikkerhedsrutiner og -procedurer følges... Erstattet med mindre farlige stoffer og materialer... Erstattet med mindre farlige arbejdsprocesser... Etableret hensigtsmæssig rengøring... Etableret eller forbedret lokal udsugning... Etableret eller forbedret ventilation... Krævet personlige værnemidler brugt... Stillet egnede redskaber til rådighed, så der undgås hudkontakt... Indkapslet processer... Andet... Ved ikke... Side 35

222 70. Hvad har I gjort for at forebygge problemer med vådt arbejde inden for de seneste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Vi har ikke gjort noget, da vi ingen medarbejdere har, der har vådt arbejde... Vi har ikke gjort noget. Vi har ikke gjort noget, da vi savner information på dette område... Arbejdspladsbrugsanvisninger anvendes... Givet grundig instruktion... Krævet personlige værnemidler brugt... Stillet egnede redskaber til rådighed, så der undgås hudkontakt.. Stillet beskyttelsescreme til rådighed... Andet... Ved ikke I hvor høj grad, vil du alt i alt vurdere, at jeres forebyggende aktiviteter har mindsket risikoen for problemer med stoffer og materialer og/eller vådt arbejde på arbejdspladsen? Vi har ikke gjort noget... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Side 36

223 Du er nu færdig med spørgeskemaet. Returnér venligst skemaet i vedlagte svarkuvert. Mange tak for hjælpen.

224

225

226