Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats"

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågningsrapport 2009 BILAG Arbejdstilsynet Juni 2011 ISBN nr

3 Indholdsfortegnelsen 1 INDLEDNING ARBEJDSULYKKER ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN OG ERHVERVSEVNETAB Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær ANMELDTE ARBEJDSULYKKER TIL ARBEJDSTILSYNET Datagrundlag for Arbejdstilsynets register Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet ARBEJDSULYKKER, DER HAR FØRT TIL BEHANDLING PÅ SKADESTUE Arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Instruktion i sikkerhed Sikkerhedskultur Sammenfatning CERTIFICEREDE VIRKSOMHEDER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGEDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SYGEFRAVÆR OG PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER SYGEFRAVÆR OG MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER STØJ STØJMÅLINGER I VIRKSOMHEDER I DET TIDLIGERE ÅRHUS AMT Støjniveau Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Brug af høreværn Virksomhedernes indsats mod støj TILFÆLDE AF STØJBETINGET HØRENEDSÆTTELSE ANMELDT TIL ARBEJDSTILSYNET Hvilke sygdomme anmeldes Støjpåvirkninger i arbejdsmiljøet Tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER

4 5.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER ARBEJDSTILSYNETS FOREBYGGENDE AKTIVITETER RELATERET TIL UNGES ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER REFERENCER ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER RELATERET TIL VIRKSOMHEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE AFGØRELSER VEDRØRENDE FORMELLE FORHOLD REFERENCER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES SAMLEDE FOREBYGGENDE AKTIVITETER ARBEJDSTILSYNETS AFGØRELSER OM MATERIELLE OG FORMELLE FORHOLD Overordnet om Arbejdstilsynets besøg og reaktioner Arbejdstilsynets afgørelser om materielle forhold og afgørelser om egenindsatsen fordelt på branchegrupper i Arbejdstilsynets materielle afgørelser og afgørelser om egenindsatsen ARBEJDSTILSYNETS REGULERING OG INFORMATIONSMATERIALER Love og bekendtgørelser med ikrafttrædelse i At-vejledninger offentliggjort i Arbejdsmiljøvejvisere offentliggjort i BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES SAMLEDE BEVILGEDE PROJEKTER Bevillinger Antal projekter og størrelse af bevillinger Aktivitetstype REFERENCER Appendiks 1: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Appendiks 2: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme Appendiks 3: Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT Appendiks 4: Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt Appendiks 5: Antal beskæftigede fordelt på køn og branchegruppe 4

5 1 Indledning Denne rapport er bilagsrapporten til Overvågningsrapport Den indeholder beskrivelser af datagrundlag og analyser, som danner grundlaget for indholdet af Overvågningsrapport Overvågningsrapport 2009 kan dog læses særskilt. Bilagsrapporten er disponeret parallelt med overvågningsrapporten. Det vil sige, at kapitelnummereringen i bilagsrapporten følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten, så det bliver lettere at hente uddybende oplysninger til overvågningsrapportens indhold fra nærværende bilagsrapport. Bilagsrapporten indeholder desuden fem appendikser vedrørende Arbejdstilsynets registre over henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og sygdomme (appendiks 1 og 2), analyse af ætiologiske fraktioner relateret til det psykosociale arbejdsmiljø og risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær (appendiks 3), en undersøgelse af forekomsten af støj i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus Amt (appendiks 4) samt en tabel over antallet af beskæftigede fordelt på køn og 36 branchegrupper (appendiks 5). 5

6 2 Arbejdsulykker Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 (Plan 2010) blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær. Særligt for arbejdsulykker, der har medført døden, gælder, at der ikke skal gennemføres en måling af den procentuelle udvikling, men at udviklingen i antal tilfælde vil blive fulgt. Det skyldes de relativt få tilfælde af dødsulykker. For at nå det nævnte mål vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det blev derfor også et mål, at der sker en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Endelig skal der i løbet af perioden ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker (Arbejdsmiljørådet, 2005). Referenceværdier for sidstnævnte mål blev beskrevet i Overvågningsrapport Den anden planlagte dataindsamling gennemføres primo 2011 for dermed at belyse, om der i løbet af planperioden opnås en markant stigning i virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Dette års rapport indeholder resultater i relation til målopfyldelsen, der belyser den aktuelle udvikling i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker og status for antal beskæftigede i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Med henblik på at belyse den generelle forekomst og udvikling i arbejdsulykker i Danmark præsenteres også opgørelser af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, og arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue. I Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010) blev sikkerhedskulturen på virksomhederne, som lønmodtagerne opfatter den, beskrevet afhængigt af køn, alder og anciennitet i jobbet på basis af resultater fra Den Nationale Tværsnitsundersøgelse (NAT). I nærværende rapport suppleres med resultater om lønmodtagernes opfattelse afhængigt af branchen, de er ansat i. Endelig indeholder dette års rapport en oversigt over Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn samt en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter. 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén og erhvervsevnetab Arbejdsulykker skal i henhold til arbejdsskadelovgivningen anmeldes af arbejdsgiveren til hans eller hendes forsikringsselskab, hvis en skade antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis en skade antages at ville medføre godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller mindst fem ugers fravær (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). Der findes ingen undersøgelser af, om alle arbejdsulykker, der kunne føre til tilkendelse af varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen modtager hvert år en del for sent anmeldte arbejdsulykker. I 7

7 lyset heraf er det Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at hovedparten af de arbejdsulykker, som formodes at give erstatning, før eller siden bliver anmeldt. Der gælder andre regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Til Arbejdstilsynet skal alle arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomsten, anmeldes og det uafhængigt af, om skaden formodes at kunne føre til erstatning. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker bliver anmeldt til Arbejdstilsynet (bilag 2.1), og af en nyere analyse fremgår det, at også alvorlige ulykkestilfælde ikke nødvendigvis bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan ikke udelukkes, at disse alvorlige tilfælde kan være blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen fastsættes et eventuelt varigt mén ud fra skadetypen og skadens omfang samt de ulemper, den medfører i tilskadekomnes hverdag. Méngraden fastsættes med udgangspunkt i en méntabel, som angiver en vejledende ménprocent for en given skade. Den laveste méngrad er 5 pct., og maksimum udgør normalt 100 pct., men i særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 pct. (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Endvidere kan tilskadekomne tilkendes erstatning for et eventuelt erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet udtrykkes også i procent og angiver, i hvilket omfang tilskadekomne har mistet evnen til at opretholde sin indkomst på grund af en skade. I det omfang, en arbejdsulykke har medført et varigt tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct., gives der erstatning. Ved vurderingen tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at forsørge sig selv ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter evner, uddannelse, alder og mulighed for omskoling og optræning (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Den helbredsmæssige tilstand har ikke selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetab, sådan som den har ved fastsættelse af varigt mén, men den helbredsmæssige tilstand vil dog ofte påvirke erhvervsevnen. Tabel 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og antal afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetab Anmeldelsesår *) Anmeldte tilfælde Heraf: Anerkendte tilfælde Anerkendelsesprocent Afviste tilfælde Henlagte tilfælde uden kendelse Andre, herunder tilfælde under behandling Afgørelse om mén Afgørelse om erhvervsevnetab Opgørelsestidspunkt: November *) Året for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen 1 Med virkning fra 1. januar 2004 lempes ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, og det betyder, at de såkaldte pludselige løfteskader, der hidtil har været en selvstændig kategori inden for arbejdsskadesikringsloven, bliver omfattet af det nye og bredere ulykkesbegreb. Det øgede antal anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2004 skal således ses i lyset af, at de pludselige løfteskader i 2004 skal anmeldes som en arbejdsulykke (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). 2 I nærværende og de følgende tre afsnit er analyserne baseret på opdaterede opgørelser foretaget af Arbejdsskadestyrelsen november 2009 med henblik på et mere præcist estimat for antal arbejdsulykker, der har medført varigt mén, i De efterfølgende præsentationer er udarbejdet tidligere på året og baseret på opgørelser foretaget i juni I praksis har det ingen betydning for de præsenterede resultater, da fokus er på fordelinger og i mindre grad udviklingstendenser. 8

8 Tabel 2-1 viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Således er ikke medtaget arbejdsulykker sket inden for eksempelvis søfart og offshore, som hører ind under Søfartsstyrelsens henholdsvis Energistyrelsens myndighedsområder. Heller ikke arbejdsulykker sket inden for luftfart, under aftjening af værnepligten eller under arbejde i udlandet er omfattet, da disse områder ligeledes ligger uden for arbejdsmiljølovens område. I 2005, ved handlingsplanens start, er der anmeldt arbejdsulykker til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Antallet svinger i de følgende år mellem ca og , for i 2009 at ligge på godt tilfælde. Sammenlignet med 2005 er der tale om en reduktion på ca. 2 pct. i antallet af tilfælde. Af de anmeldte arbejdsulykker i 2005 er tilfælde blevet anerkendt 3, mens er blevet afvist, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på Anerkendelsesprocenten steg i 2004 som følge af arbejdsskadesikringsreformen (Arbejdsskadestyrelsen 2009). Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke anerkendes, kan tilskadekomne få tilkendt erstatning for varigt mén. I 2005 førte arbejdsulykker, ud af de anerkendte tilfælde, til tilkendelse af varigt mén, svarende til ca. 42 pct. Antallet af tilfælde, hvor tilskadekomne har fået tilkendt varigt mén i 2009, er noget lavere end i de tidligere år (tabel 2-1). Dette skyldes, at der går en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes til der er truffet afgørelse om, hvorvidt en arbejdsulykke kan anerkendes, og om den eventuelt har ført til varigt mén og et erhvervsevnetab. Administrativt bliver der siden 1. januar 2004 truffet én samlet afgørelse, og denne afgørelse skal normalt falde inden et år fra anmeldelsestidspunktet. Derfor træffes afgørelser om varigt mén senere i sagsforløbet i forhold til tidligere. For tilfældene anmeldt i 2009 er der ca. 700 sager, som er under behandling på opgørelsestidspunktet i 2010 (november). I 2008 er der ca. 50 sager, som er under behandling, og antallet af tilfælde, som har fået tilkendt varigt mén, vil derfor fortsat kunne ændre sig lidt. Med hensyn til afgørelser om erhvervsevnetab tager det i en række tilfælde nogle år at vurdere dette, og sagerne kan derfor genoptages på et senere tidspunkt med henblik på en ny vurdering. Den endelige vurdering af erhvervsevnetabet kan ofte først ske efter en længere periode, hvor tilskadekomne har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. Antallet af tilfælde, der har fået tilkendt erhvervsevnetab, kan derfor ændre sig. Det tager således en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes, til der er truffet en afgørelse, og de endelige tal for antallet af arbejdsulykker sket i løbet af 2010, der har ført til varigt mén, og dermed den endelige slutmåling i forhold til målet i Plan 2010, vil således først kunne foreligge i For arbejdsulykker, der har ført til erhvervsevnetab, vil der gå yderligere nogle år. Der vil derfor i overvågningssammenhæng blive fokuseret på at følge udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til varigt mén 5. 3 Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav for anerkendelse: (1) Der skal være en aftale om, at man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, (2) skaden skal være sket under arbejdet, og endelig (3) skal skaden være sket på grund af arbejdet eller forholdene, hvorunder arbejdet foregår. 4 Sager henlagt uden kendelse samt andre sager, herunder tilfælde under behandling, medtages ikke i Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af anerkendelsesprocent 5 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tilskadekomne med erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. I 2005 er der eksempelvis på opgørelsestidspunktet i

9 2.1.1 Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, hvorfor incidensen i 2005 vil blive sammenlignet med incidensen i Incidensen beskriver i dette tilfælde antallet af arbejdsulykker, der har medført mén, pr beskæftigede pr. år. Referencepunktet i 2005 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,3, og målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8 (figur 2-1). Beskæftigelsen i 2010 er på opgørelsestidspunkt endnu ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til en reduktion i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, på godt tilfælde. Det lave niveau i 2009 i incidens for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er ikke reelt og afspejler, at det endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, om de har ført til varigt mén. I figur 2-1 er derfor også incidensen for antallet af sager under behandling præsenteret, og lægges disse til antallet af sager, der har medført varigt mén, fås en estimeret incidens for Denne incidens er dog lidt overestimeret i forhold til den endelige incidens, da ikke alle sager under behandling vil få tilkendt varigt mén, men det endelige niveau i 2009 forventes at komme til at ligge på samme niveau som i 2005 Det bemærkes, at også incidenserne for 2003 og 2004 er vist i figur 2-1 med henblik på at belyse niveauet i årene umiddelbart før referencepunktet i 2005 og eventuelle udsving i antallet af tilfælde år for år. Figur 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede med angivelse af målet i 2010, samt antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede, som endnu ikke er afgjort 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Mål Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Estimeret endeligt niveau Arbejdsulykker under behandling Mål Opgørelsestidspunkt: November Til den beregnede incidens for 2009 skal knyttes to bemærkninger. Incidensen er beregnet på basis af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdstilkendt erhvervsevnetab i tilfælde, hvoraf de også har fået tilkendt erstatning for varigt mén. Se også Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet, 2009) for yderligere uddybning af sammenhænge mellem méngrad og erhvervsevnetab. 10

10 styrkestatistik (RAS) I RAS opgøres antallet af beskæftigede i november det foregående år for personer med bopæl i Danmark det aktuelle år. Således anvendes antallet af beskæftigede i slutningen af det foregående år til beregning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker det efterfølgende år. Til analyser af udviklingstendenser over længere tid i forekomsten af arbejdsulykker har denne metode vist sig velegnet. Fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 sker der imidlertid et udsædvanligt stort fald i beskæftigelsen på ca. 5 pct. ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise og foreløbige opgørelse i Arbejdstidsregnskab (ATR). Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010). Faldet er ikke vejet med i den beregnede incidens for året 2009, som derfor kan være lidt for lav og udviklingen fra 2008 til 2009 kan se mere positivt ud end den reelt er 6. Den manglende hensyntagen til det udsædvanlige store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 kan til en hvis grad være opvejet af databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med RAS Et ændret datagrundlag for statistikken betyder, at niveauet for antallet af beskæftigede lønmodtagere med RAS 2009 er lavere end, hvis det hidtidige datagrundlag havde været anvendt 7. Præcist hvor meget lavere niveauet ligger, er det imidlertid ikke muligt at afgøre, da det tidligere datagrundlag ikke længere eksisterer, og der derfor ikke kan foretages sammenlignende opgørelser. Databruddet har især betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper (18-24 og årige), som er faldet, mens den for unge under 18 år derimod er steget. Endvidere fremhæver Danmarks Statistik, at beskæftigelsen i vikarbranchen er faldet markant med den ændrede metode (Danmarks Statistik, juli 2010). Køn For de tilfælde af arbejdsulykker i 2005, som medfører varigt mén, er ca. 60 pct. af de tilskadekomne mænd, og 40 pct. er kvinder. Det svarer til, at for hver gang tre mænd kom alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder, og denne fordeling ændrer sig stort set ikke i perioden Et tilsvarende billede fås, når der korrigeres for antallet af beskæftigede. I 2005 er incidensen for kvinder 1,9 og for mænd 2,6, hvilket svarer til, at mænd 1,4 gange så hyppigt som kvinder får tilkendt varigt mén som følge af en arbejdsulykke (figur 2-2). Tilsyneladende forløber udviklingen i incidensen for henholdsvis kvinder og mænd parallelt. For begge køn topper incidensen i 2006 for at falde til et niveau i 2008, som ligger lidt højere end i For 2009 er der tale om foreløbige tal, og de endelige niveauer kommer til at ligge højere. Disse resultater skal ses i lyset af, at der anmeldes forholdsmæssigt flere arbejdsulykker blandt mænd til Arbejdsskadestyrelsen, men også at anerkendelsesprocenten er lidt højere for mænd end for kvinder (Arbejdsskadestyrelsen, 2009, 2010). I 2005 er anerkendelsesprocenten henholdsvis 80 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder. Endvidere er der også forskel på, i hvor høj grad en anerkendt arbejdsulykke fører til tilkendelse af varigt 6 Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). I det omfang, der er tale om ulykkestunge sektorer, kan det i sidste ende resultere i et relativt større fald i den samlede ulykkesforekomsten end i den samlede beskæftigelse. 7 Indførelsen af eindkomstregistret pr. 1. januar 2008, hvortil arbejdsgivere månedligt skal indberette lønudbetalinger, erstatter det tidligere anvendte oplysningsseddelregister, hvortil indberetningerne skete årligt. Det har betydet en større grad af sikkerhed i bestemmelsen af, hvornår et ansættelsesforhold er gældende. 11

11 mén. For mænd tilkendes varigt mén i 43 pct. af tilfældene, mens det for kvinder er i 40 pct. Årsagen til, at der anmeldes forholdsvis flere arbejdsulykker blandt mænd end blandt kvinder, skyldes ikke nødvendigvis, at kvinder er bedre til at undgå arbejdsulykker end mænd. En del af forklaringen er formentlig, at mænd og kvinder er udsat for forskellige niveauer af risici i forskellige job og brancher, men også andre faktorer, eksempelvis arbejdstidens længde, kan spille ind på ulykkesforekomsten (Mikkelsen, 2002). Figur 2-2 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede for mænd og kvinder 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Mænd Kvinder Opgørelsestidspunkt: November Den lavere incidens i 2009 for både mænd og kvinder afspejler, at det endnu ikke for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009 er afgjort, om de har ført til varigt mén. Méngrad og køn Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30 og så videre, stigende med intervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurdering af mén historisk er taget udgangspunkt i brøker. Maksimum mén udgør normalt 100 procent. I ganske særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 procent. Inden for en skadetype kan der optræde forskellige méngrader. Knap halvdelen (47 pct.) af de tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén efter en arbejdsulykke, har en méngrad på 5 pct. (figur 2-3). Andelen falder med stigende méngrad. Således har 19 pct. af tilfældene fået tilkendt en méngrad på 8 pct., 15 pct. en méngrad på 10 pct. og 6 pct. en méngrad på 12 pct. osv. Bemærk, at intervallet pct. er større end de foregående, og at det er forklaringen på, at andelen for denne gruppe er højere end for gruppen med 12 pct. varigt mén. Blandt kvinder resulterer arbejdsulykkerne i lidt højere grad i tilkendelse af de laveste méngrader på mellem 5 og 10 pct. Ved en méngrad på 12 pct. og derover er andelen af tilfælde lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. 12

12 Figur 2-3 Andel af tilskadekomne, der har fået tilkendt forskellige grader af varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, for mænd og kvinder % 8% 10% 12% % % % % over 50 % Mænd Kvinder Alle Opgørelsestidspunkt: November Udviklingen i fordelingen mellem méngrader over tid kan indikere, hvorvidt arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, bliver mere eller mindre alvorlige. I analysen heraf er det valgt at skelne mellem arbejdsulykker, der har ført til méngrader på mellem 5 og 10 pct., og derover, da de foregående analyser viser, at forskellen mellem køn ændrer sig ved over 10 pct. Ser man på udviklingen i perioden , viser den en stigning i 2008 i andelen af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til en méngrad på mellem 5 og 10 pct. (figur 2-4). Det modsvares naturligvis af et fald i andelene af de mere alvorlige arbejdsulykker, der har ført til méngrader på henholdsvis pct. og over 20 pct. En tilsvarende udvikling ses for både mænd og kvinder, og er derfor ikke vist her. En forklaring på stigningen i netop opgørelsens seneste år (2008) er formentlig, at de anmeldte sager endnu ikke, i samme omfang som sagerne fra tidligere år, har været genoptaget og ført til en forhøjelse af méngraden. På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at konkludere, at alvorligheden beskrevet ved en tredeling af méngrader har ændret sig i perioden Figur 2-4 Andel (procent) af tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, fordelt på méngrad pct pct. over 20 pct. 13

13 Alder og køn Figur 2-5 viser en sammenligning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, mellem aldersgrupper for henholdsvis kvinder og mænd. For begge køn gælder, at incidensen stiger med alderen og er højest for de årige i perioden I 2008 er incidensen for årige 1,1 for kvinder og 1,8 for mænd, mens den er henholdsvis 2,4 og 3,4 for årige. For kvinder og mænd i alderen år er incidensen igen lavere. Figur 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede fordelt på aldersgrupper 4 Kvinde r 4 Mænd år år år år år år 65+ år Alle Opgørelsestidspunkt: Juni år år år år år år 65+ år Alle Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe 8. I absolutte tal er der i perioden gennemsnitlig 50 unge under 18 år, som får tilkendt erstatning for varigt mén efter en arbejdsulykke. Dette sker på baggrund af, at der i perioden gennemsnitlig anmeldes ca. 260 arbejdsulykker om året til Arbejdsskadestyrelsen blandt unge under 18 år. Skadetype og skadet legemsdel Blandt de arbejdsulykker, der har medført varigt mén i 2005, er den hyppigste skade som følge af ulykker forstuvning, forvridning og forstrækning (53 pct.), efterfulgt af knoglebrud (19 pct.) og sårskade (7 pct.) (figur 2-6). Der sker tilsyneladende ikke ændringer i fordelingen mellem arten af skaderne i perioden Dette resultat er dog med forbehold for en mindre stigning i andelen af tilfælde, for hvilke skadetypen er uoplyst, fra tre procent i 2005 til syv procent i Blandt kvinder er andelen af forstuvninger mv. højere end blandt mænd, henholdsvis 59 og 50 pct., mens andelen er lavere blandt kvinder for knoglebrud og sårskader. For kvinder er den tredje hyppigst anmeldte skade i 2005 ikke sårskade, som det er tilfældet for mænd, men henholdsvis chok og bløddelsskade (5 pct.). I de fleste tilfælde, er der tale om chok som følge af aggression og trusler (4/5 i 2005), mens der i de resterende tilfælde er tale om traumatisk chok og andre former for chok. 8 Denne usikkerhed kan blandt andet illustreres ved, at med det i 2009 ændrede datagrundlag for den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er ca unge under 18 år i beskæftigelse. Det er 22 pct. flere end i 2008, hvor antallet, med den tidligere opgørelsesmetode, er ca beskæftigede. Forskellen skyldes især, at der i statistikken ikke længere anvendes en nedre grænse for den summerede løn på ca kr. (Danmarks Statistik, juli 2010). Antallet af beskæftigede unge er imidlertid ikke tilstrækkeligt til beregning af en sammenlignelig incidens i forhold til ældre arbejdstagere, idet det, at unge ofte arbejder færre timer (i fx fritidsjobs) end ældre, også må tages i betragtning. 14

14 Figur 2-6 Andel (procent) af anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Mænd Kvinder Alle Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst Betegnelsen Flere skader dækker over arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har pådraget sig flere typer skader som følge af ulykken. Opgørelsestidspunkt: Juni For forstuvninger mv. er ca. 40 pct. af tilfældene lokaliseret i ryg, mens 25 pct. er lokaliseret i arm og 20 pct. i ben i For kvinder er lidt flere af tilfældene lokaliseret i ryg, mens det omvendte er tilfældet for mænd. For knoglebrud gælder, at ca. 50 pct. er lokaliseret i arm og 35 pct. i ben. For denne type skade ses også mindre kønsforskelle i skadens placering på legemet. Således er lidt flere af tilfældene lokaliseret i arm for kvinders vedkommende, mens lidt flere af tilfældene er lokaliseret i ben for mændenes vedkommende. Endelig er ca. 60 pct. lokaliseret i arm, 15 pct. i hoved og 10 pct. i ben, når det gælder sårskader (tabel 2-2). Det er i høj grad mændene, der tegner denne fordeling, da antallet af tilfælde blandt kvinder er relativt lille. At de hyppigste skader, der har medført varige mén, er forstuvninger, knoglebrud og sårskader, afspejler til en vis grad, at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Endvidere er resultaterne også under indflydelse af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og at forskellige typer skader fører til varige mén i forskelligt omfang. Figur 2-7 illustrerer forholdet mellem anmeldte tilfælde, anerkendte tilfælde og antallet af tilfælde, der har medført varigt mén, afhængigt af skadetypen i

15 Figur 2-7 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, antal anerkendte tilfælde og tilfælde, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Anmeldte tilfælde Anerkendte tilfælde Tilfælde, der har medført varige mén Andre skader Skadetype uoplyst Opgørelsestidspunkt: Juni Således er de hyppigste typer af skader, der i 2005 blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, forstuvninger (53 pct.), knoglebrud (13 pct.) og sårskader (9 pct.) (tabel 2-3). Omfanget af anerkendelser, som er en forudsætning for, at tilskadekomne kan få tilkendt erstatning for eventuelt varigt mén, varierer afhængigt af skadetypen mellem ca. 67 og 93 pct. (tabel 2-3). De højeste anerkendelsesprocenter ses for termiske skader, amputationer, knoglebrud og sårskader (90-93 pct.), mens den for forstuvninger mv. er ca. 74 pct. Skader i form af forstuvninger mv. anerkendes således ikke i samme omfang som en følge af en arbejdsulykke, som knoglebrud og sårskader gør. Ser man herefter på andelen af de anerkendte tilfælde, der har medført varige mén, fås en beskrivelse af, i hvilket omfang de forskellige grupper af anerkendte skader er så alvorlige, at de medfører varige mén. Andelen af anerkendte skader, der har medført varige mén, varierer mellem 16 og 64 pct. De skadetyper, der oftest fører til tilkendelse af erstatning for varige mén, er amputationer (64 pct.), knoglebrud (53 pct.) og hjernerystelser og indre kvæstelser (52 pct.). For forstuvninger udgør andelen 44 pct., mens den for sårskader er 28 pct. (tabel 2-4). Det er således i ca. 1/3 af tilfældene, at en anmeldelse af forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen resulterer i, at skadelidte får tilkendt erstatning for varige mén i 2005, mens det for knoglebrud er i knap halvdelen af tilfældene og for sårskader i 1/4 af tilfældene. Som følge af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og tilsvarende, at det varierer, i hvilket omfang en given anerkendt skade fører til varigt mén, kan også dette bidrage til, at kvinder har en lavere forekomst af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Det skyldes, at der eksempelvis anmeldes relativt flere tilfælde af forstuvninger blandt kvinder, og samtidig er det en skade, som sammenlignet med visse andre typer skader, i sjældnere grad fører til tilkendelse af erstatning for varigt mén. 16

16 Tabel 2-2 Antal anmeldte sårskader, knoglebrud og forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, fordelt på legemsdel Sårskade Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Knoglebrud Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Forstuvning, forvridning og forstrækning Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Den lavere forekomst i 2009 afspejler, at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, er afgjort, om de har ført til varigt mén. 17

17 Tabel 2-3 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen samt anerkendte tilfælde i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst I alt Tabel 2-4 Antal anmeldte arbejdsulykker anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen samt tilfælde, der har medført varigt mén, i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst I alt Det laver antal arbejdsulykker i 2009, der har medført varige mén, afspejler at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2008, er afgjort, om de har ført til varigt mén

18 Branchegruppe Der er endnu ikke udarbejdet analyser af forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, fordelt på branchegrupper, som det er tilfældet for en række af de øvrige data, der anvendes til overvågningen af arbejdsmiljøet. I disse analyser anvendes en 36- grupperingen af brancher, som er baseret på Dansk Brancheklassifikation 2007 (DB07). Denne klassifikation blev indført til registrering af tilskadekomnes branche fra og med 2008 i Arbejdsskadestyrelsen, men registreringer fra før dette tidspunkt er endnu ikke konverteret til den nye klassifikation, men dette planlægges gennemført til Overvågningsrapport Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær I de følgende afsnit beskrives forekomsten og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Præsentationen er baseret på et tabelmateriale udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA 2011). Til nærværende rapport er en ny datakilde, det kommunale dagpengeregister, taget i brug som kilde til oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær for tilskadekomne efter en arbejdsulykke. I tidligere opgørelser blev Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register anvendt. Skiftet er sket, fordi der i det kommunale sygedagpengeregister blandt andet findes oplysninger om en persons enkelte fraværsperioder med eksakte datoer og ikke på ugebasis som i DREAM. Dermed opnås mere præcise oplysninger om sygefraværsperiodens start og længde og fx eventuelle skift mellem forskellige typer ydelser. Det har endvidere givet anledning til også metodiske justeringer af, hvornår et sygefravær vurderes at være relateret til en arbejdsulykke (uddybes nedenfor). Ændringerne har betydet en forbedret datakvalitet og et højere niveau for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, i sammenligning med resultater af tidligere analyser. (Beskrivelser af tidligere datagrundlag og metode findes i Overvågningsrapport 2007 og 2008 (Arbejdstilsynet 2009, Arbejdstilsynet 2010)). Datagrundlag Analyserne af er år for år foretaget med udgangspunkt i populationen af beskæftigede, som stammer fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Populationen omfatter beskæftigede i alle aldersgrupper pr. ultimo november det foregående år og som fortsat er bosat i Danmark primo det pågældende år. For populationen af beskæftigede i det foregående år er det undersøgt, om de i løbet af det pågældende år har været ude for en arbejdsulykke, som er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet 9. Kun de tilfælde, hvor en arbejdsulykke er blevet anmeldt inden for ét år efter ulykkesdatoen, er blevet medtaget i den videre analyse. Årsagen hertil er, at tiden, der går fra der er sket en anmeldelsespligtig arbejdsulykke til den bliver anmeldt, kan variere, og at anmeldelsesfristen på ni dage ikke nødvendigvis overholdes. Er der gået over ét år fra en ulykke er sket til den bliver anmeldt, er tilfældet således ikke medtaget i analysen. Afgrænsningen foretages for at få sammenlignelige opgørelser år for år. Den anvendte metode er medvirkende til, at antallet af arbejdsulykker, der indgår i analysen, er lavere end Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte tilfælde (se afsnit 2.3) og dermed også, at forekomster i forhold til antallet af beskæftigede (incidens) er lavere. 9 Se appendiks 1 for en nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, herunder om underrapporteringens omfang og udvikling over tid. 19

19 Endvidere indhentes oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær, der tidsmæssigt kan relateres til en arbejdsulykke. Oplysningerne om sygefraværet indhentes ved at koble oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger i det kommunale dagpengeregister, som indeholder oplysninger om udbetaling af sygedagpenge. Et længerevarende sygefravær er i denne sammenhæng længere end tre uger, som følge af reglerne om refusion til arbejdsgiveren i form af sygedagpenge. Som nævnt indledningsvis erstatter det kommunale dagpengeregister det tidligere anvendt DREAM-register. I det kommunale dagpengeregister findes ingen oplysninger om årsagerne til et sygefravær. Om en sygefraværsperiode er en konsekvens af en arbejdsulykke, må derfor baseres på et skøn ud fra en tidsmæssig sammenhæng mellem ulykkesdato og dagen for påbegyndelse af en sygefraværsperiode. Det er vurderet, at det er rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden er påbegyndt op til 14 dage efter arbejdsulykken indtraf. Dette valg er truffet ud fra fordelingen af personer, som har fået anmeldt en arbejdsulykke og som har påbegyndt en længerevarende sygefraværsperiode på selve ulykkesdagen eller efter ulykken indtraf (figur 2-8). Sygefraværsperioder, som påbegyndes på eller få dage efter ulykkesdagen, kan med store sandsynlighed relateres til ulykken. Jo flere dage, der går efter ulykkesdagen, jo mindre sikkert bliver det, at sygefravær er relateret til ulykken. Så længe andelen af arbejdsulykker ligger iøjnefaldende over det gennemsnitlige grundniveau for længerevarende sygefravær blandt de beskæftigede, som antages tilnærmelsesvis at være beskrevet i den højre ende af kurven, er der en vis sandsynlighed for, at sygefraværet er relateret til arbejdsulykken. At sygefravær i forbindelse med en ulykke kan forekomme op til flere uger efter ulykkesdatoen kan eksempelvis skyldes, at konsekvenserne af ulykken er alvorligere end først antaget, at ulykken fører til efterbehandling med efterfølgende sygefravær eller, at en ulykke i tilgift til anden sygdom fører til et længerevarende sygefravær. Hvornår niveauet for sygefravær når grundniveauet for sygefravær er vanskeligt at afgøre, og valget af 14 dage efter ulykkesdagen er pragmatisk valgt fordi nedenstående kurve viser, at sygefraværet er pænt forhøjet i først og også i anden uge efter ulykken. I tidligere opgørelser, hvor oplysningen om længerevarende sygefravær var ugebaseret i DREAM-registret, blev det vurderet, at det var rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden var påbegyndt i samme uge eller ugen umiddelbart efter, at arbejdsulykken indtraf. Det ændrede datagrundlag har som nævnt betydet, at niveauet for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, ligger højere i nærværende rapport i sammenligning med tidligere opgørelser. Det skyldes dels, at perioden (14 dage) for sammenkædning af et ulykkestilfælde og et længerevarende sygefravær ikke er fuldt sammenlignelige med den anvendt for DREAM-registret, dels at datagrundlaget med anvendelsen af det kommunale dagpengeregister er forbedret. 20

20 Figur 2-8 Andel af anmeldte arbejdsulykker, hvor tilskadekomne har haft længerevarende sygefravær (over 3 uger registreret i det kommunale sygedagpengeregister), fordelt på antal dage for første sygefraværsdag efter ulykkesdagen Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Med de ovenfor beskrevne kriterier indtraf i undersøgelsespopulationen på beskæftigede i alt arbejdsulykker i 2005, som blev anmeldt til Arbejdstilsynet inden for et år efter ulykkestidspunktet, og som medførte en sygefraværsperiode længere end tre uger. Det svarer til en incidens på 2,9 arbejdsulykker pr beskæftigede (tabel 2-5). Dermed er det nyetablerede referencepunkt højere end det, der blev etableret i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010), hvor incidensen var 2,4. Andelen af anmeldte arbejdsulykker i 2005, der har været så alvorlige, at de har ført til sygefravær på mere end tre uger, er 19,0 pct. 11 både for alle aldersgrupper og for de årige. Tabel 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 2,91 2,96 2,87 2,69 Med målet om en reduktion på 20 pct. skal incidensen i 2010 være reduceret til 2,3 arbejdsulykker pr beskæftigede med den nye population, mod 1,9 med det referencepunkt, som blev anvendt i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010). Beskæftigelsen i 2010 er ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til ca arbejdsulykker i 2010 eller en reduktion på godt tilfælde. 10 Denne måling er pga. af ændringer i datagrundlag nævnt ovenfor højere end i sidste års rapport, hvor antallet af arbejdsulykker, der medførte over tre ugers sygefravær var Denne andel var 15,7 pct. med det tidligere anvendte datagrundlag. 21

21 Fra 2005 til 2008 er der et signifikant fald i antal arbejdsulykker pr beskæftigede (incidensen), der har medført et længerevarende sygefravær 12. Reduktionen er estimeret til 7,8 pct. og, som det ses af tabel 2-5 og figur 2-9, sker faldet fra 2006 til Til sammenligning er der for populationen estimeret et fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,1 pct. Hvis den estimerede reduktionsrate for arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er uændret i de kommende år, bliver den samlede reduktion på 12,7 pct. i 2010 og ikke de 20 pct., som er målet. Det vurderes på grundlag af en række analyser, at der sker underrapportering af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (se også afsnit 2.3). På grundlag af den seneste undersøgelse vurderes det, at knap 50 pct. af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker, der har ført til alvorlige skader, anmeldes. Det vurderes også, at denne rapporteringsgrad stor set er konstant i perioden (Arbejdstilsynet, 2008). Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er derfor også formentlig lavere end den reelle forekomst, men under forudsætning af, at underrapporteringen ikke ændrer sig over tid, er det en indikator, som kan belyse udviklingen i forekomsten over tid. Køn Kvinder har en lavere incidens end mænd for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Således er incidensen i ,2 for kvinder og 3,5 for mænd, hvilket svarer til, at mænd får anmeldt en arbejdsulykke, der fører til et længerevarende sygefravær på mere end tre uger, 1,6 gange så hyppigt som kvinder (tabel 2-6). Tabel 2-6 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen fordelt på køn Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 3,51 2,24 3,40 2,47 3,40 2,29 3,19 2,12 Ser man på andelen af anmeldte arbejdsulykker, som fører til et længerevarende sygefravær, udgør de 19,6 pct. i 2005 for mænd og 18,0 pct. for kvinder. For mænd er der et signifikant fald fra 2005 til 2008 i anmeldte tilfælde af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, på 8,3 pct., mens der for kvinder er et fald på 6,9 pct. Til sammenligning er der for populationen estimeret et signifikant fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,6 pct. for mænd, mens der for kvinder ikke er noget signifikant fald. 12 Log-linear Poisson regression analysis for trend 22

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdspapir om bopælsregioner 1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i

Læs mere

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006. Baggrundsrapport Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundsrapport Arbejdstilsynet januar 2007 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Hvorfor laves analysen?... 5 1.2 Hvad indeholder analysen/hvordan

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Instruks Håndtering af arbejdsskader

Instruks Håndtering af arbejdsskader 2007/19723 10.04.08 tive Godk. Hoved-MED 14.05.08 rev 16. april 2009 Godk. Hoved-MED 18.06.09 Instruks Håndtering af arbejdsskader Formål Formålet med denne instruks og de 4 vedlagte bilag er, at sikre

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2007 Overvågning af

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne NOTAT 28. marts 2017 Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne J.nr. 20165200110 Analyse og Data

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET 1ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Ensidigt, gentaget arbejde Tunge løft, skub og træk Støj Kemisk arbejdsmiljø Indeklima Børn og unges arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017). NOTAT 28. marts 2017 Statens samlede omkostninger ved arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011. En sammenfatning af to notater om udgiftskomponenterne sygedagpenge, skattetab og sundhedsydelser J.nr. 20165200110

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Arbejdsskader (Foto: Colourbox)

Arbejdsskader (Foto: Colourbox) Arbejdsskader 214 (Foto: Colourbox) Forord Arbejdsskadestatistik 214 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling fra 28 til 214. I Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget Notat Vedrørende: Anmeldte arbejdsskader på socialområdet i 2015 i forhold til 2014 Sagsnavn: Arbejdsmiljøarbejdet Social og Arbejdsmarked 2015 + 2016 Sagsnummer: 87.00.00-A00-4-15 Skrevet af: Dorthe Undall-Behrend

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE...2.1 2.1 DATAKILDER...2.1 2.2 STATISTISK METODE...2.3 2.3 LÆSEVEJLEDNING...2.4 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere