Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Transkript

1 Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1

2 Dagens program Intro til kurset og dagens program Skolediskurser og samarbejdsflader Værdispil Pause Forenklede Fælles Mål Frokost Kompetencespotting Pause Optakt til eksperiment Tak for i dag Side 3

3 Kursets mål At sætte ord på egne kompetencer og bibliotekets ressourcer og blive i stand til at bringe dem i spil i samarbejdet omkring elevers læring og kompetencemål i folkeskolen At blive parat til at tage den første kontakt til skoler, samt bygge videre på eksisterende netværk og kontakter i skolen At udvikle kompetence til at skabe samarbejde med værdi for skoler såvel som biblioteker Side 4

4 Forløb A-Z konference Interview 1. kursusgang Biblioteksansattes kompetencer i relation til skolereformen Eksperiment mellem kursusgange Afdækning af samarbejdsmuligheder og tiltag til samarbejde 2. Kursusgang Præsentation af eksperimenter og kategorisering af kompetencer Side 5

5 Skolekultur og samarbejdsflader Side 6

6 Formålsparagraf Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Side 7

7 Åben Skole Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund Kendskab til samfund og foreningsliv Ud over at fremme folkeskolens fag og formål skal samarbejdet også fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer (Den åbne skole, Side 8

8 Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal bidrage til en mere varieret skoledag. Den giver skolerne frihed til at tilrettelægge læringsaktiviteter på nye og bedre måder, som understøtter og supplerer undervisningen i skolens fag og obligatoriske emner Hvad siger lovgivningen? Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der er kendetegnet ved: at have direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, og/eller at sigte bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. ( Side 9

9 Diskurser og positioner i folkeskolen Ny læringsdiskurs: Målstyring og synlig læring Lærere og pædagoger er didaktiske og pædagogiske eksperter Hvordan kan vi have fokus på elevernes faglige læring og fagenes mål? Hvordan kan vi sætte vores kompetencer i spil med lærernes og pædagogernes? Side 10

10 Diskurser og positioner i folkeskolen PLC skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater Hvordan kan vi med vores kompetencer byde ind i denne kontekst med blik for faggruppernes arbejdsområder? Lærere og pædagoger har forskellige fagligheder og selvforståelser (læring vs. inklusion/socialitet) Hvordan kan vi samarbejde med flere professioner og tage højde for forskellige fagligheder og selvforståelser? Side 11

11 Lærernes teamsamarbejde Hvordan kan vi tage højde for begge aspekter i samarbejdet med lærerne Tingleff, 2012: Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Ph.d. afhandling Side 12

12 Interview øvelse To-og-to (find sammen med én, som I ikke kender). På skift interviewer I hinanden ud fra følgende spørgsmål: 1. Er der en pointe, du særligt har hæftet dig ved i det indledende oplæg? Fortæl 2. Hvorfor mon det er vigtigt for dig? 3. Hvilken sammenhæng er der mellem denne pointe og det interview, du har lavet hjemmefra? I fællesskab drøfter I, hvilke pointer I kan tage med jer i forhold til fremtidige samarbejder med folkeskolen? Side 13

13 Værdispil Gå sammen i grupper på 4-5. Vælg én, der skal læse udsagnene højt. Hvert udsagn skal bedømmes på en skala fra = stærkt enig, 3 = lidt enig, 2 = lidt uenig og 1 = stærkt uenig 1. Et udsagn læses højt 2. Tag det antal tændstikker i hånden, der svarer til din vurdering 3. Alle i gruppen viser tændstikker samtidig 4. De to deltagere, som ligger længst fra hinanden, argumenterer for deres synspunkter 5. Når de to deltagere har argumenteret, høres de øvrige synspunkter ganske kort Side 14

14 Pause Side 15

15 Målstyret læring og Forenklede Fælles Mål Side 16

16 Mål for oplægget Jeg kender til og kan gengive hvad målstyret læring er Jeg kender til opbygning af Forenklede Fælles Mål og kan finde rundt på EMU-portalen Jeg kan anvende denne viden som grundlag for mit samarbejde med skolerne Side 17

17 Synlig læring John Hattie er manden bag! New Zealandsk forsker. 15 års forskning i hvilke faktorer, der giver størst effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Studiet bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 240 mio elever fra 4-20 år. Kend jeres virkning Side 18

18 Kend din virkning! Synlig læring i skolen kendetegnes ved at: Alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen (elever, lærere, skoleledere). Elevernes læring er synlig for lærerne. Undervisningen er synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere - hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering. Jo mere gennemskuelige læreren gør læringsmålene, jo mere sandsynligt er det, at eleven engagerer sig i arbejdet med at opfylde dem. (Hattie, 2013) Side 19

19 Synlig læring Hvad skal eleverne lave? Hvad skal eleverne lære? Hvad skal jeg (eleven) lære? I grupper på 2-3. Diskuter: Hvad kommer dette skift i tænkningen til at betyde for jeres samarbejde med skolerne? Side 20

20 Didaktisk relationsmodel Side 21

21 2. klasse i dansk Kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhæng Eksempel fra dansk indskoling Side 22

22 Nedbrydning af Forenklede Fælles Mål Kompetencemål - flerårige læringsmål Videns- og færdighedsmål etårige læringsmål - årsplan Nedbrudte læringsmål for forløb (og elever) Side 23

23 Opbygning af Fælles Mål Kompetenceområder (tidl. centrale færdigheds- og kundskabsområder) 0. klasse: 6 kompetenceområder (samlet set) kl: 2-4 kompetenceområder (pr. fag) Kompetencemål Ét kompetencemål for hvert kompetenceområde pr. fase (klassetrin) Hvert kompetencemål består af målpar: Færdighedsmål Vidensmål Side 24

24 Fælles Mål dansk Side 25

25 EMU Danmarks læringsportal Øvelse to-og-to (10 min) Gå ind på Find et målpar i dansk på mellemtrinnet, du synes kunne være interessant at samarbejde med skolen om Vejviser til EMU en: Gå ind på -> Klik på Grundskole -> Klik på Lærere og pædagogisk personale -> Klik ind og find de relevante mål Side 26

26 Refleksion over oplæg Hvilke inspirationer tager I med jer videre i samarbejdet med skolerne? Hvilke kompetencer og ressourcer forestiller I jer på nuværende tidspunkt, at I og biblioteket kan byde ind med? Side 27

27 Frokost Side 28

28 Kompetencespotting Side 29

29 Kompetencespotting Organisering - Gå sammen i grupper på tre Find sammen med dem, I kender mindst. Fordel rollerne A: Fokusperson B: Interviewer C: Kompetencespotter (holder også øje med tiden) Tidsramme 1. Fokuspersonen interviewes ud fra den udleverede interviewguide(ca. 20 min): 2. Kompetencespotting (ca. 5 min) 3. Fokuspersonen reflekterer over feedback (ca. 5 min) 4. Byt roller, tre runder i alt Side 30

30 Pause Side 31

31 Introduktion til eksperiment frem til næste kursusgang - 1 Lav gerne eksperimenter i fællesskab med jeres kollegaer, hvis det er praktisk muligt. Inden næste kursusgang skal I: Forberede et forslag til et samarbejde Have taget kontakt til en skole med et oplæg til samarbejde Være forberedt på at dele refleksioner over eksperimentet. Side 32

32 Introduktion til eksperiment frem til næste kursusgang - 2 Overvej til næste gang ud fra jeres erfaringer: Hvad I har gjort Hvilke udfordringer har der været? Hvad er I blevet opmærksom på ift. jeres egen rolle i samarbejdet? Hvilke potentialer kan I se ift. kommende samarbejder? Hvilke af bibliotekets ressourcer har I anvendt? Hvilke kompetencer har I haft i spil? Er I blevet opmærksom på kompetencer, som I endnu ikke har, men som kunne være relevante? Side 33

33 Inspiration til eksperimenter Hvem skal jeg tage kontakt til, når jeg vil lave et forløb om højtlæsning? Hvordan kan jeg skræddersy et forløb om genreforståelse til xx-skole? Hvordan kan jeg bidrage til udvikling af elevernes digitale dannelseskompetencer? Hvordan kan jeg ved at være nysgerrig på lederne fra de pædagogiske læringscentres forforståelser omkring samarbejdet, bidrage til et godt samarbejde? Hvordan skal jeg få lærere og pædagoger i skolerne til at se min indsats som et konstruktivt og vigtigt bidrag til deres arbejde med åben skole? Hvordan kan jeg være katalysator for at skolerne åbner samarbejdet med de lokale foreninger, institutioner og erhvervsliv? BLIK: Fokus på Forenklede Fælles Mål Side 34

34 Mulige veje ind i samarbejdet Skoleledelser Pædagogiske Læringscentre Vejledere (læsevejledere, didaktiske ressourcepersoner, mm.) Åben Skole ambassadører Teams (årgangs-, klasse- og fagteams) Teamkoordinatorer Skoleforvaltningen Andre? Side 35

35 Proces for arbejde med eksperiment 1. Individuelt: Notér et eller flere mulige fokuspunkter til dit kommende eksperiment og overvej, hvordan det/de evt. kan relatere til Forenklede Fælles Mål (5 min.) 2. Ideudveksling i plenum (10 min.) 3. Gå sammen i biblioteksgrupper. Hvis du er alene, så find sammen med en/flere fra et andet bibliotek (30 min.) Præsentér jeres foreløbige tanker for hinanden Drøft ideerne og design eksperimenterne med udgangspunkt i den udleverede skabelon Side 36

36 Tak for i dag Vi ses næste gang torsdag den 26. november Husk at tage jeres kompetence-post-it s med næste gang Side 37

37 38