Skriftlig prøve i: Arbejdsaftaleret- og foreningsret

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/07 Skriftlig prøve i: Arbejdsaftaleret- og foreningsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Ifølge overenskomst mellem Fabriksforbundet og Fabrikkernes Arbejdsgiverforening, 2, stk. 6, skal tillidsrepræsentanten ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom. Uddrag af overenskomsten vedlægges som bilag 1. Den 30. oktober 2005 besluttede ledelsen på Hansen A/S at bortvise en medarbejder som følge af en hændelse, som havde udspillet sig på aftenholdet den foregående aften, ved hvilken lejlighed pågældende efter ledelsens mening havde gjort sig skyldig i arbejdsvægring. Den bortviste var ansat på funktionærlignende vilkår. Fabrikschef Petersen har udarbejdet en nærmere redegørelse herom (dateret 10. november 2005). Heri oplyses, at samtidig med, at montagechef Jørgensen og værkfører Frederiksen meddelte medarbejderen beslutningen om bortvisning, orienterede afdelingschef Sørensen tillidsrepræsentant Bendtsen om bortvisningen. Bendtsen protesterede imidlertid mod den og gjorde gældende, at virksomheden havde begået overenskomstbrud ved ikke at have orienteret ham forud i overensstemmelse med overenskomsten. Der holdtes lokalforhandling om sagen den 3. november 2005, og her protesterede arbejdstagersiden formelt dels mod den foretagne bortvisning, som man ikke anså for lovlig, dels med henvisning til overenskomstens 2, stk. 6, som man mente hjemlede pligt til forhåndsorientering af tillidsrepræsentanten. Enighed opnåedes ikke. Mæglingsmøde afholdtes derefter den 19. november 2005, men heller ikke her opnåedes enighed, idet forbundet fastholdt sit lige nævnte standpunkt. I mæglingsmødereferatet forbeholdt Fabriksforbundet sig endvidere at videreføre sagen, herunder spørgsmålet om brud på overenskomsten". Spørgsmålet om bortvisningens berettigelse blev dernæst indbragt for en faglig voldgiftsret, der trådte sammen den 23. april Her nedlagde Fabriksforbundet påstand om, at bortvisningen skulle kendes uberettiget, og at virksomheden skulle betale erstatning for tabt opsigelsesvarsel (6 måneder) samt godtgørelse efter funktionærlovens 2 b. Heroverfor påstod Fabrikkernes Arbejdsgiverforening for Hansen A/S frifindelse. Voldgiftsforhandlingen sluttede med et protokollat (af 23. april 2006), hvoraf fremgår, at parterne efter forhandling og votering efter opmandens henstilling enedes om at forlige sagen således, som bilag 6 viser.

2 2 Spørgsmålet om, hvorvidt der også forelå brud på overenskomsten - som hørte under Arbejdsrettens kompetence - blev forhandlet på et fællesmøde den 9. juni 2006 straks efter, at formel fællesmødebegæring var indgivet af forbundet. På mødet gjorde arbejdstagersiden gældende, at virksomheden havde brudt overenskomstens 2, stk. 1 og 6, derved, at orienteringspligten ikke var overholdt i forbindelse med bortvisningen. Arbejdsgiversiden bestred, at der forelå overenskomstbrud, og gjorde endvidere gældende, at arbejdstagersiden ved indgåelse af forliget i bortvisningssagen den 23. april 2006 havde afskåret sig fra at videreføre spørgsmålet om brud på overenskomstens 2, stk. 1 og 6. Sagen blev herefter indbragt for Arbejdsretten, som imidlertid den 10. juli 2006 "henviste sagen til faglig voldgift for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser om orientering af tillidsmanden ved opsigelse også gælder ved bortvisning". Ved den herefter nedsatte nye voldgiftsret nedlagde forbundet påstand om, at Fabrikkernes Arbejdsgiverforening skulle tilpligtes at anerkende, at overenskomstens 2, stk. 6, også finder anvendelse ved bortvisning, således at tillidsrepræsentanter altså skal holdes bedst muligt orienteret også ved en forestående sådan. Fabrikkernes Arbejdsgiverforening påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Overenskomsten var i marts 1946 udformet, som bilag 2 viser, hvilken formulering blev gentaget uændret i overenskomsterne frem til 1961, hvor dens 2, stk. 5 blev udformet, som bilag 3 viser. I 1967-overenskomsten udformedes 2, stk. 5, som bilag 4 viser. I 1973-overenskomsten udgik bestemmelsens sidste afsnit, og 2, stk. 5, fik den ordlyd, som bilag 5 viser. I 1991-overenskomsten blev orienteringspligten udvidet til også at omfatte forestående antagelser. Spørgsmål 1: Du er opmand i sagen. Skriv den begrundede konklusionen i en kendelse f.s.v. angår påstanden om, at orienteringspligten ikke er overholdt. Der er internt i Fabrikkernes Arbejdsgiverforening opstået en del diskussion om holdbarheden i den rådgivning, man får fra sin hovedorganisation, nemlig Hovedorganisationen for Arbejdsgiverforeninger i Danmark herunder den rådgivning, som har ført til den nu foreliggende sag. En ganske stor del af medlemmerne ønsker derfor indmeldelse i Dansk Arbejdsgiverforening i stedet. Med henblik herpå påtænkes det nu at gennemføre en udmeldelse af Hovedorganisationen af Arbejdsgiverforeninger i Danmark med henblik på at opnå medlemskab af Dansk Arbejdsgiverforening. På det praktiske plan vil dette være en lang proces, og der er derfor et forslag fremme om at lade en ekstraordinær generalforsamling beslutte at give bestyrelsen i Fabrikkernes Arbejdsgiverforening fuldmagt til at gennemføre udmeldelsen samt den påfølgende indmeldelse i Dansk Arbejdsgiverforening. Denne forening kan forventes at opstille nogle særlige betingelser i forbindelse med en optagelse, hvilket forslagsstilleren anser det naturligst at lade bestyrelsen tage sig af. Ifølge 2 i vedtægten for Fabrikkernes Arbejdsgiverforening er denne medlem af Hovedorganisationen for Arbejdsgiverforeninger i Danmark. Ifølge 9 er generalforsam-

3 3 lingen foreningens øverste myndighed. Efter 11, stk. 4, kræves 3/4 majoritet blandt de afgivne stemmer på en generalforsamling for at ændre vedtægten, og ifølge 11, stk. 5, kræver udmeldelse af Hovedorganisationen af Arbejdsgiverforeninger i Danmark samme majoritet samt tilstedeværelse af 2/3 af foreningens medlemmer på mødet, evt. via repræsentation ved fuldmagt. Regler om bestyrelsen findes i 12. Denne er ifølge bestemmelsen tillagt ansvaret for foreningens (daglige) ledelse og overenskomstforhold. Spørgsmål 2: Der ønskes et notat til den valgte ledelse i Fabrikkernes Arbejdsgiverforening, der ikke er jurister, om hvorvidt en sådan overdragelse af generalforsamlingens kompetence til bestyrelsen via generalfuldmagt i anliggendet vil være lovlig.

4 4 Bilag 1. Overenskomstens 2 " 2 Tillidsrepræsentantens virksomhed Stk. 1. Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget, og forelægger forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne over for ledelsen. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen eller dennes repræsentant være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for parterne. Stk. 3. Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationernes behandling af sagen.... Stk. 6. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til de fagretlige regler ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.... Stk. 9. De til enhver tid fungerende tillidsrepræsentanter på virksomheden eller afdelinger heraf virker tillige som tillidsrepræsentanter for de dér beskæftigede medarbejdere under 18 år...."

5 5 Bilag 2. Overenskomsten pr. marts 1946: 1 in fine: "Tillidsmanden har Paataleret ved eventuelt forekommende Urimeligheder ved Antagelser og Afskedigelser."

6 6 Bilag overenskomstens 2, stk. 5: "Tillidsmanden har påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser, og Fabrikkernes Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med Fabriksforbundet om sådanne spørgsmål, når forbundet skønner, at særlige forhold gør det rimeligt."

7 7 Bilag overenskomsten 2, stk. 5: "Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser så vidt muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser. Fabrikkernes Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med Fabriksforbundet om sådanne spørgsmål, når forbundet skønner, at særlige forhold gør det rimeligt."

8 8 Bilag overenskomstens 2, stk. 5: "Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser."

9 9 Bilag 6. Uddrag af protokollat i voldgiftssag af 23. april 2006 "Hansen A/S indbetaler inden 14 dage til fuld og endelig afgørelse af de rejste krav til Fabriksforbundet for (medarbejderen) et beløb svarende til 3 måneders løn med feriepenge og pensionsbidrag heraf".

10 10 Vejledende løsning til eksamensopgaven i arbejdsaftaleret samt arbejdsaftale- og foreningsret vintereksamen januar Om opgaveløsningen til arbejdsretsdelen En del besvarelser fulgte ikke skabelonen for en domsbegrundelse og -konklusion, selv om den fremgår tydeligt af de mange sager, de studerende har gennemgået under kurset. En del besvarelser gik også ud over dommerens kommissorium (parternes påstande). Herunder oversås det, at den konkrete sag blot er påskud til at få afklaret det det principielle problem, og at det er sidstnævnte, der ønskedes et svar på. Besvarelsen i så henseende bør gå igennem hvert enkelt element i en tolkningsproces (hvilket også fremgik af afgørelsen i den sag, opgaven er konstrueret over): - Oplysningerne om bestemmelsens historiske udvikling bidrager ikke til afgørelsen af, hvordan "afskedigelser" skal forstås, herunder om der alene tænkes på varslede opsigelser, eller om bortvisninger også er omfattet (parternes hensigt). - Efter sædvanlig sproglig forståelse (som ikke kan forlanges kendt af de studerende) må afskedigelse forstås som arbejdsgiverens tilkendegivelse om, at ansættelsesforholdet bringes til ophør. Dette kan ske ved opsigelse med gældende varsel til fratræden på en bestemt fremtidig dato, men kan også ske i form af bortvisning til øjeblikkelig fratræden. Efter denne forståelse er bortvisning således omfattet af afskedigelsesbegrebet. - Sammenhængen mellem de to led i bestemmelsen taler for, at orienteringspligten navnlig har til formål at give tillidsrepræsentanten det bedst mulige grundlag for at kunne varetage sin ret til som medarbejdernes repræsentant at påtale eventuelle urimeligheder. Formålet med orienteringspligten må naturligt ses i sammenhæng med den centrale rolle, der er tillagt tillidsrepræsentanten som medarbejdernes repræsentant i forhold til virksomhedens ledelse. Det vil være bedst stemmende med såvel formålet med orienteringspligten som tillidsrepræsentantens centrale rolle at anse bortvisning for at være omfattet af afskedigelsesbegrebet i 2, stk. 6. Brugen af ordet "forestående" er næppe afgørende for fortolkningen af, om orienteringspligten også gælder ved bortvisning. Ganske vist vil det være lettere at orientere tillidsrepræsentanten forud for en påtænkt opsigelse med overenskomstmæssigt varsel, men selv om effektuering af en beslutning om bortvisning som oftest vil være mere hastende end en opsigelse med varsel, vil det som udgangspunkt også ved en bortvisning være muligt at orientere tillidsrepræsentanten, inden bortvisningen effektueres. Herefter må 2, stk. 6, nok forstås som påstået af forbundet, således at tillidsrepræsentanten ikke blot ved forestående varslede opsigelser, men også ved forestående bortvisninger bedst muligt skal holdes orienteret herom. At tillidsrepræsentanten "bedst muligt" skal holdes orienteret om forestående afskedigelser, herunder bortvisninger, indebærer, at tillidsrepræsentanten skal have alle de oplysninger af relevans for udøvelsen af hvervet som tillidsrepræsentant, herunder for udøvelsen af påtaleretten ved eventuelt forekommende urimeligheder, som det er muligt at give, og denne orientering skal gives, før en afskedigelse, herunder en bortvisning, effektueres. På

11 11 hvilken måde og i hvilken form orienteringen skal gives, må afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sagens eventuelt hastende karakter. Om afvisningsspørgsmålet (arbejdsaftaleretsholdet): Arbejdstagersiden protesterede under lokalforhandlingen mod bortvisningen af en medarbejder og gjorde desuden gældende, at virksomheden havde brudt overenskomstens 2, stk. 6. Disse standpunkter blev fastholdt på mæglingsmødet, hvor forbundet forbeholdt sig at videreføre sagen, herunder spørgsmålet om brud på overenskomsten. Den faglige voldgift, der blev afsluttet med forlig, angik alene berettigelsen af bortvisningen og et erstatningskrav i forbindelse hermed. Spørgsmålet om brud på overenskomsten hører under Arbejdsrettens kompetence, og der var da heller ikke under voldgiftssagen rejst krav i anledning af det påståede overenskomstbrud, ligesom dette heller ikke i øvrigt blev påberåbt under sagen. Forliget blev indgået til fuld og endelig afgørelse af de rejste krav, det vil sige de krav, der var rejst under voldgiftssagen. Forbundet har derfor ikke ved forliget afskåret sig fra efterfølgende at forfølge spørgsmålet om brud på overenskomsten Om opgaveløsningen til foreningsretsdelen Opgaven er konstrueret. Generalforsamlingen kan i al fald ikke uden en vedtagelse efter reglerne om vedtægtsændringer give en bemyndigelse som den foreslåede. I mangel heraf må det skærpede stemmekrav ved udmeldelser overholdes. Kun få studerende var tilsyneladende bevidste om problemet om, hvorvidt man via iagttagelse af proceduren for ændringer af vedtægten kunne gennemføre det ønskede og altså komme uden om de skærpede krav til en beslutning vedr. udmeldelse. Mere generelt kan siges følgende: I min bog Foreningsret, 3. udgave, skriver jeg s. 146 om delegation af generalforsamlingens kompetence: Generalforsamlingen kan så lidt som andre lovlige foreningsmyndigheder generelt overlade sin af vedtægten bestemte beslutningsret til andre (f.eks. urafstemning), medmindre reglerne om vedtægtsændringer iagttages. Derimod kan forsamlingen antagelig beslutte at overlade den endelige beslutning i konkrete sager til afgørelse f.eks. af et nedsat udvalg, bestyrelsen eller ved urafstemning. Bemærkningen bygger på Højesterets afgørelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1917 s. 6 ff om delegation til bestyrelsen af kompetencen til at foretage en konkret eksklusion (hvilket Retten fandt lovligt). Den har i øvrigt udspring i den opfattelse, at så længe der er tale om en sag, hvis implikationer generalforsamlingen kan overskue på afstemningstidspunktet, kan der ikke være noget til hinder for, at forsamlingen overlader til et foreningsorgan at træffe endelig beslutning om sagen. Såfremt anliggendet ikke umiddelbart kan overskues af generalforsamlingen, er en delegation af generalforsamlingens kompetence til bestyrelsen mere proble-

12 12 matisk og i hvert fald ikke i overensstemmelse med god skik i foreningsforhold (men det forventes kun de særdeles gode besvarelser at få øje på). En udmeldelse kan få vidtrækkende konsekvenser for det enkelte medlem, hvilke konsekvenser først kan overskues, når det vides, hvorledes virksomhederne via organisationens samarbejde til anden side herefter konkret kan forvente at blive serviceret og repræsenteret i arbejdsgiversammenhænge. Ved så at sige at give bestyrelsen en blankofuldmagt til at beslutte en udmeldelse og derved påføre medlemmerne vilkår, der er ukendte for generalforsamlingen, berøver man medlemmerne mulighederne for at få en tilbundsgående drøftelse af anliggendet. Noget sådant vil efter almindelige foreningsretlige regler i hvert fald kræve vedtagelse under overholdelse af de for vedtægtsændringer gældende regler. Og selv om disse regler vil være overholdt i det konkrete tilfælde ved vedtagelse af en udmeldelse efter 11, stk. 5 (som det mindre i det mere), opstår dog problemer i forhold foreningsretlige principper, som må anses som ufravigelige for medlemmerne i en arbejdsgiverforening. I den slags foreningsforhold kræver domstolene således en række centrale retsprincipper respekteret, uanset om vedtægten siger noget herom e.o. endog på tværs af udtrykkelige vedtægtsregler. Problemet i et tilfælde som det foreliggende vil være, at der gennem generalforsamlingens eventuelle blankofuldmagt af den anførte art til bestyrelsen skabes en situation, hvor de medlemmer, der måtte være imod en evt. udmeldelse på de vilkår, bestyrelsen ud fra fuldmagten senere måtte forhandle sig frem, berøves muligheden for gennem argumentation med udgangspunkt i de af bestyrelsen opnående konkrete vilkår direkte over for kollegerne på generalforsamlingen at udvirke, at beslutning om udmeldelse slet ikke træffes. At en så vidtgående delegation ikke stemmer med god foreningsskik i et tilfælde som det foreliggende, vil jeg begrunde med, at den vil kunne medføre et afstemningsresultat, der er anderledes, end hvad der faktisk er stemning for i foreningen. Delegationen ville jo nemlig kunne føre til, at forsamlingen købte katten i sækken, d.v.s. i sidste ende via delegationen accepterede vilkår, generalforsamlingen ikke ville have tilsluttet sig, hvis den selv havde skullet tage direkte stilling til dem. Denne risiko vil let kunne afholde medlemmer fra at stemme for forslaget. Herved vil en udmeldelsesproces kunne gå i stå, uanset at de vilkår omkring udmeldelsen, det faktisk måtte være muligt at opnå, ville have nydt fremme i medlemskredsen. Delegationsmetoden afgiver med andre ord en risiko fro skævvridning af afstemningsresultatet i forhold til, hvad der reelt er stemning for i foreningen m.h.t. en udmeldelse.