Der er godt og skidt i den nye vejledning. Læs foreningens vurdering. Folketingsåret er i fuld gang. Læs om lovene på sundhedsområdet.

Transkript

1 Politisk nyhedsbrev Nr. 3/ 2014 Dato: 10. november Høringssvar om rehabiliteringsbestemmelse i serviceloven Ny bestemmelse giver ret til rehabilitering. Læs høringssvaret. 2. Høringssvar om ny træningsvejledning Danske Fysioterapeuter er overordnet positive over for revisionen. Flere af de problemstillinger, som vi påpegede i forbindelse med evaluering af kommunalreformen er håndteret fornuftigt i revisionen. Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Notat om ny træningsvejledning Der er godt og skidt i den nye vejledning. Læs foreningens vurdering. 4. Lovkatalog og åbningstale Folketingsåret er i fuld gang. Læs om lovene på sundhedsområdet. 5. Regeringens sundhedsudspil Regeringen har fremlagt et nyt udspil på sundhedsområdet med tiltag for i alt 5 milliarder kroner frem til Pengene skal gå til bedre behandling af kræftpatienter og kronisk syge. Læs udspillet her Læs Danske Fysioterapeuters reaktion her: 1/2

2 6. Sundhedskartellets uddannelsesfremsyn Der er debat om sundhedsuddannelserne. Se indspark fra Sundhedskartellet. 7. Høringssvar om omorganiseringen af beskæftigelsesindsatsen Foreningen støtter ambitionen om en større overskuelighed og regelforenkling inden for beskæftigelsesområdet ikke mindst for at understøtte afbureaukratisering i kommunerne. 8. Høringssvar om national klinisk retningslinje for analinkontinens for voksne Det er glædeligt, at bækkenbundstræning er medtaget som relevant sundhedsfaglig indsats til at afhjælpe analinkontinens. 9. Udvalgte presseklip 2/2

3 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal København K. / Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst forslaget om indførelse af en ret til rehabilitering i lov om social service. Vi hilser lovændringen velkommen. Det er ingen tvivl om, at det store paradigmeskift i tilgangen til hjemmehjælp og rehabilitering er til glæde og gavn for den enkelte borger. Bestemmelsen understreger, at hverdagsrehabilitering er omsorg på linje med anden pleje. Dato: 12. september aso@fyiso.dk Tlf. direkte: Danske Fysioterapeuter er særligt tilfreds med, at alle borgere også demente får ret til at få vurderet mulighederne for at indgå i et rehabiliteringsforløb. Der er nemlig fagligt ingen tvivl om, at rehabilitering tilrettelagt på den rigtige måde og med de rigtige mål kan bidrage til forbedret livskvalitet for langt de fleste borgere. Selv de svageste borgere kan have glæde af rehabilitering, mens de samtidig får ordentlig og værdig pleje og bistand til de ting, som de ikke kan klare. Danske Fysioterapeuter noterer sig, at lovforslaget indebærer, at rehabiliteringsforløb, herunder målfastsættelse, skal ske i samarbejde med borgeren. Denne præcisering finder vi særdeles vigtig, fordi det fagligt ikke giver mening at tale om rehabilitering imod borgerens ønske. Sagt lidt firkantet: Et rehabiliteringsforløb kan ikke medføre tvangstræning af borgeren, og vi forstår lovforslaget som udtryk for denne erkendelse. Af samme årsag er vi tilfredse med, at lovforslaget understreger, at en kommune ikke kan afvise at yde hjemmehjælp alene med henvisning til, at en borger modsætter sig at deltage i rehabiliteringsforløb. Med denne klare tilkendegivelse kan kommunerne ikke tvinge borgere ind i forløb, hvilket dels er i modstrid med rehabiliteringstanken dels vil kunne skabe modstand imod rehabilitering på et forkert grundlag. Danske Fysioterapeuter står til rådighed for uddybende bemærkninger. Venlig hilsen Tina Lambrecht Formand

4 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Pernille Westh Nielsen Høring om udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus samt vejledning om træning i kommuner og regioner Danske Fysioterapeuter takker for invitationen til at give høringssvar på Høring om udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus samt vejledning om træning i kommuner og regioner. Danske Fysioterapeuter er overordnet positive over for revisionen. Flere af de problemstillinger, som vi påpegede i forbindelse med evaluering af kommunalreformen er håndteret fornuftigt i revisionen. Særligt er der grund til at glædes over, at reglerne om genoptræningsplaner nu gælder alle patienter også i psykiatrien. Det er et løft, at genoptræningsbehovet ikke alene skal være somatisk som tidligere, men at et genoptræningsbehov med baggrund i en psykiatrisk diagnose også kan udløse en genoptræningsplan. Men der er desværre også områder, som vi enten mener mangler at blive adresseret, eller som vi finder ikke i tilstrækkelig grad er taget hånd om. Sundhedsfaglige kompetencer Indledningsvist vil vi glæde os over, at vejledningen fastslår, at genoptræningsindsatser skal udføres af autoriseret sundhedspersonale. Dette understreger et fokus på kvalitet, som vi kun kan støtte. Vi er dog fortsat undrende over for, at ansvaret for at udskrive en genoptræningsplan alene er lægefagligt. Virkeligheden på sygehusene i dag er, at opgaven delegeres til fysioterapeuter og ergoterapeuter, som i praksis udfører såvel vurdering som udfærdigelse af plan. Vi finder, at det vil være helt naturligt og i overensstemmelse med virkeligheden på sygehusene landet over, at behovet for genoptræning vurderes i tæt relation til udførsel af opgaven. Vi opfordrer derfor til, at retten til at vurdere behovet for genoptræning udvides til at omfatte andre faggrupper med selvstændig autorisation og relevante sundhedsfaglige kompetencer, herunder fysioterapeuter og ergoterapeuter. Dato: 28. august aso@fysio.dk Tlf. direkte:

5 Specialiseringsniveauer Danske Fysioterapeuter finder, at indførelse af specialiseringsniveauer vil bidrage til at højne kvaliteten af patientbehandlingen. Fokus på volumen og mulighed for faglig specialisering understøtter princippet om, at øvelse gør mester og giver de optimale muligheder for at skabe miljøer, hvor arbejdet med ny viden og faglig udvikling er en integreret del af patientbehandlingen. Beskrivelserne i vejledningen om niveauerne kunne dog med fordel suppleres af konkrete eksempler. Erfaringerne fra kommunalreformen i 2007 viser, at ensartet praksis landet over kan hjælpes på vej af konkrete eksempler udmøntet fra centralt hold. Særligt er Danske Fysioterapeuter tilfredse med, at der i niveau 2 peges på behovet for tværkommunalt samarbejde. Danske Fysioterapeuter så dog gerne, at kommunerne i højere grad end nu forpligtes til tværkommunalt samarbejde, så patienter med sygdomme/behov med lille forekomst har sikkerhed for tilbud af høj faglig kvalitet. De tre første niveauer er umiddelbart forståelige og genkendelige. Det fjerde niveau, Rehabilitering på specialiseret niveau, er nyt og i udgangspunktet ikke tilstrækkelig tydeligt beskrevet. Behovet for specialiseret rehabilitering stiller vi på ingen måde spørgsmål ved, men vi er usikre på, hvor opgaven skal løses. På sygehus? Hører det så ikke under niveau 3? I kommunerne? Hører det så ikke under niveau 2? Og hvis ikke, og hvis intentionen er at sætte fokus på rehabilitering som noget andet og mere (og det er fint) end genoptræning - findes der så aktuelt denne type af enheder, som ikke er sygehuse? Og hører det overhovedet hjemme i en bekendtgørelse/vejledning om genoptræning. Der er behov for større klarhed over niveau 4. Og der er behov for en nærmere forklaring af sammenhængen mellem genoptræning og rehabilitering som minimum i afsnit 3 om definitioner og kriterier. I forhold til omsætning af de fire specialiseringsniveauer til virkelighed savner Danske Fysioterapeuter en konkretisering af begreberne lille, stor og større forekomst. Hvornår er forekomst af en sådan størrelse, at den kalder på tværkommunalt samarbejde. Vi er fuldt ud klar over, at der ikke er videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem volumen og kvalitet i forhold til de enkelte patientgrupper, men det bekymrer os, at det øjensynligt lades op til hver enkelt kommune at vurdere lille, stor og større, og vi frygter, at der vil være meget stor forskel fra kommune til kommune, og at vi dermed alligevel ikke opnår den ensartede for høje kvalitet for borgerne, som vi ønsker. Vi opfordrer derfor til, at der udvikles en national model for udmøntningen af specialiseringsniveauerne. Evidens Danske Fysioterapeuter pegede i sit bidrag til evaluering af kommunalreformen i særlig grad på behovet for, at evidensbasering blev omdrejningspunktet også af det kommunale sundhedsvæsen. Det er vores vurdering, at kommunerne arbejder intenst med denne udfordring. Vi ærgrer os derfor over, at det foreliggende materiale ikke i tilstrækkelig grad har det 2/4

6 evidensbaserede sundhedsvæsen som udgangspunkt. Det gælder f.eks. i forhold til fastlæggelse af tidsfrister, hvor viden om konsekvenser for effekten, som er afgørende. Men i helt særlig grad kommer den manglende fokus på det evidensbaserede sundhedsvæsen til udtryk i afsnit 6.5 om kvalitetsstandarder. Her fremgår det, at kvalitetsstandarder skal formidle de politiske målsætninger, og at standarderne er grundlaget for den daglige indsats. Danske Fysioterapeuter er dybt bekymrede og må på det kraftigste opfordre til, at denne vægtning af politik frem for videnskab i sundhedsfaglig virksomhed genovervejes. Supplerende vil vi i forhold til at understøtte den positive udvikling, vi aktuelt ser i kommunerne opfordre til, at vejledningen tilføjes et afsnit om kvalitetsudvikling og dokumentation. Her så vi som eksempel gerne beskrevet, at fagpersoner skal have enkel og let adgang til opdaterede nationale kliniske retningslinjer, at genoptræning og rehabilitering skal dokumenteres i en genoptræningsdatabase, og at forskning i genoptræning og rehabilitering skal øges med henblik på videreudvikling af de kommunale tilbud. Yderligere er det vores erfaring, at de kommuner, som i dag har prioriteret at have forsknings- og udviklingsstillinger, også er det steder, hvor man er længst med specialisering, med anvendelse af kliniske retningslinjer og faglig udvikling generelt. Vi vil derfor opfordre til, at der i et afsnit om kvalitetsudvikling lægges vægt på behovet for, at der etableres funktioner, som qua særlige kompetencer kan understøtte kvalitetsudvikling i genoptræning og rehabilitering. Tidsfrist Danske Fysioterapeuter finder det beskæmmende, at vejledningen ikke indeholder et krav om, at genoptræningsindsatsen skal igangsættes senest en uge efter udskrivning fra sygehuset. Der er omfattende evidens for, at succesfuld genoptræning bør igangsættes så hurtigt som muligt. Vi finder det bekymrende, at denne viden endnu engang tilsidesættes hvilket rammer langt de fleste patienter. Forenkling af GOP Danske Fysioterapeuter støtter arbejdet med at forenkle genoptræningsplanerne, da det er ressourcekrævende opgave, som ikke honoreres via DRG taksterne. Forenkling vil desuden kunne bidrage til at alle patienter udskrevet fra sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium og skadestue får vurderet behov for genoptræning. Processen med udvikle bedre af IT understøttelse og digitalisering af udveksling af de relevante sundhedsfaglige oplysninger bør fremskyndes med det formål at mindske ressourcetræk og styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorer. Genoptræningsplanen er, foruden af være patientens dokument, et redskab til at udveksle relevante sundhedsfaglige oplysninger på tværs af sektorer. Der 3/4

7 skal være økonomiske incitamenter såvel som enkle arbejdsgange, som understøtter patienternes krav på at få vurderet behov for genoptræning. Derfor bør målet om kvalitet understøttes af effektive og velfungerende ITløsninger. Der er f.eks. behov for, at MedCom-skabelonen opdateres og ajourføres. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybende bemærkninger, og vi vil afslutningsvist bemærke, at dét kvalitetsløft, som bekendtgørelse og vejledning lægger op til, må forventes at udløse behov for yderligere økonomiske ressourcer. Venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 4/4

8 Notat Danske Fysioterapeuter Ny bekendtgørelse om genotræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (BEK nr af 03/10/2014) Sundhedsministeriet sendte primo juli revision af Bekendtgørelsen om genoptræningsplaner og tilhørende Vejledning om træning i kommuner og regioner i høring. Bekendtgørelsen var planlagt at skulle træde i kraft 1. oktober Høringen trak ud som følge af politisk pres og lobbyarbejde fra KL s side. Den endelige bekendtgørelsen blev offentliggjort 6. oktober og adskiller sig indholdsmæssigt såvel fra den gamle bekendtgørelse som det materiale, der blev sendt i høring. Tidspunktet for bekendtgørelsens effektuering er udskudt til 1. januar Nedenfor er konsekvenserne af den ny bekendtgørelse listet sammenholdt med Danske Fysioterapeuts holdning, baseret på det indgivne høringssvar og tidligere holdningspapirer. Bekendtgørelsen og den ny vejledning findes på Retinformation.dk: Bekendtgørelse; Vejledning 1 Genoptræningsplaner udarbejdes fortsat på baggrund af et lægefagligt behov. Danske Fysioterapeuter afgivet høringssvar imod fastholdelse af lægefaglige vurdering med argumentet, at behovet for genoptræning bør vurderes i tæt relation til udførslen af opgaven ved selvstændigt autoriseret faggrupper (fysioterapeuter og ergoterapeuter). Dato: 10. oktober sf@fysio.dk Tlf. direkte: Genoptræningsplaner på psykiatri området Den ny vejledning omfatter alle patienter uanset diagnose og alder. Det er fremhævet i vejledning, at det fremover også gælder for patienter udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, som har et lægefagligt behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehuskontakt. 2 Der indføres specialiseringsniveauer: almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. Den lægefaglige vurdering bestemmer specialiseringsniveauet (regionalt myndighedsansvar). Danske Fysioterapeuter har argumenteret, at indførelsen af specialiseringsniveauer bidrager til at højne kvaliteten af genoptræningen og styrke de faglige miljøer. Specifikt kan præciseringen af, at der i 1/2

9 kommunerne foregår avanceret genoptræning, yderligere styrke de faglige miljøers udvikling i kommunerne og evidensbasering af indsatsen. Samtidig har Danske Fysioterapeuter kommenteret, at specialiseringsniveauerne mangler konkretisering, især er forskellen mellem genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau utydelig. 2 Genoptræningsplanen a) Forenkling. Det gælder for specialiseringsniveau 1 og 2. Forenklingen består bl.a. i at patientens tidligere funktionsniveau ikke skal beskrives. Danske Fysioterapeuter er positive over for forenklingen, da udarbejdelse af genoptræningsplaner er en ressourcekrævende opgave, som ikke honoreres af DRK taksterne. b) Anbefaling af metode, omfang og karakter For rehabilitering på specialiseret niveau kan der i genoptræningsplan gives anbefalinger om metode, omfang og karakter. I et patient- og kvalitetsperspektiv burde det mulighed gælde flere. Danske Fysioterapeuter mener, at det burde gælde generelt for alle specialiseringsniveauer. I det oprindelige høringsudkast stod skal, hvilket kan tolkes som et eksempel på, at KL er lykkes med deres lobbyarbejde. 3 Tidsfrist for opstart af genoptræning Det bliver muligt ved udarbejdelsen af genoptræningsplanen at påføre en tidsfrist for opstart af genoptræning, hvis det er fagligt relevant. Danske Fysioterapeuter holdning er, at en tidsfrist bør være et krav set i et kvalitets- og patientperspektiv. Omvendt repræsenterer det, at muligheden nu foreligger, et skridt på vejen. 5 Kommunal visitation genoptræning på basalt niveau hhv. avanceret niveau. Kommunerne ikke forpligtet til sikre rette faglige kompetencer til den avancerede genoptræning fx gennem tværkommunalt samarbejde. Desuden er der ikke fra Sundhedsstyrelsens side udarbejdet faglige visitationsretningslinjer, som kan løfte og sikre kvaliteten. Det kan i praksis betyde, at ambitionen om at højne kvaliteten gennem specialisering ikke lykkes. Danske Fysioterapeuter har påpeget behovet for at forpligte kommunerne på at etablere tværkommunale samarbejder samt anbefalet en national model for udmøntning af specialiseringsniveauerne. Vurderingen er, at % af patienterne vil modtage genoptræning på basalt niveau. 2/2

10 Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Lovkatalog og åbningstale Dato: 8. oktober 2014 Lovkataloget indeholder kun få lovforslag med umiddelbar interesse for Danske Fysioterapeuter. På sundhedsområdet er der en modernisering af apotekerloven på vej, ligesom der kommer ændringer i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. De øvrige forslag er af mere teknisk karakter. På erhvervsområdet er der en lempelse af årsregnskabsloven, som kan få betydning for de selvstændige medlemmer. Derudover kommer lov om udbud, som er en EUregulering. Spørgsmålet om den eksisterende undtagelse af sundhedsydelser fra udbudsreglerne vil sandsynligvis være til debat. Der er også regler på vej, der vil styrke lønmodtagernes retsstilling under behandlingen af en virksomheds konkurs. På beskæftigelsesministerens område er der nye regler på vej om jobklausuler, forenkling af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse og implementering af reformen på beskæftigelsesindsatsen. Lovforslaget om rehabiliteringsbestemmelse i serviceloven kommer i begyndelsen af folketingsåret, og frikommuneforsøget skal forlænges til 30. juni På uddannelsesområdet kommer gymnasiereformen til at fylde, og der er bebudet lovforslag som følge af arbejdet om de videregående uddannelser (udvalget om kvalitet og relevans). aso@fysio.dk Tlf. direkte: Se hele lovkataloget her: %A5ret% _web.pdf 1/4

11 Statsministerens åbningstale havde også fokus på sundhedsområdet. Hun sagde: Vi bruger flere penge på velfærd. Og vi bruger dem også på en anden måde. Fordi vi har et klart mål om, at alle skal have lige muligheder i Danmark. Reelt lige muligheder. Tag vores sundhed. Noget af det første, regeringen gjorde, var at afskaffe fradrag for private sundhedsforsikringer. Og vi fjernede den brugerbetaling, der var ved at snige sig ind på sygehusenes gange. Barnløse skal da ikke betale for fertilitetsbehandling. Vi har valgt at styrke vores fælles sygehuse. Vi har indført en udredningsret. Målet er en diagnose inden for 30 dage. Ventetiderne for operationer har aldrig været lavere end i dag. Og vi investerer mere end 2 milliarder kroner i en ny og moderne psykiatri. Jeg er særlig glad for, at ventetiden for børn og unge med psykiske sygdomme er faldet med næsten en måned siden Et barn skal have hurtig hjælp. Så hun ikke bliver trukket længere og længere væk fra sin hverdag og sine kammerater. Regeringen går ind for fri og lige adgang til sundhed. Det er vores måde. Det er en grundlæggende tryghed for os alle sammen. Jeg har fået en mail fra en mand på 49 år, der lider af gigt i rygsøjlen. Det er en forfærdelig og invaliderende sygdom. Medicin kan lindre noget. Den koster kroner om året, og som han skriver, så skal han gudskelov ikke selv betale, fordi jeg er så heldig at være dansk statsborger. Han skriver også, at der gik alt for lang tid, før han fik sin diagnose. Tid, hvor sygdommen spredte sig så meget, at selv den bedste medicin ikke kan reparere det, der allerede er ødelagt. Og derfor skriver den 49-årige mand i sin mail til mig: Det er utroligt vigtigt, man kan diagnosticere langt tidligere end i mit tilfælde. Det har han ret i. Det er netop derfor, regeringen har afsat 5 milliarder kroner til bedre sundhed under overskriften Jo før, jo bedre. Vi sætter ind for en bedre hverdag for dem, der lever med kroniske sygdomme som diabetes, KOL eller gigt. Det er en million danskere. Først og fremmest skal vi undgå, at de ryger ind og ud af sygehuset. Det er regeringens mål, at antallet af akutte indlæggelser skal ned med 20 procent. 2/4

12 Og for de danskere, der har kræft, skal chancen for at overleve være højere. Vi har sat det nye og ambitiøse mål, at tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter, at de har fået konstateret kræft. I dag er det kun lidt over halvdelen, der lever så længe. Det er alt for få. Og færre end i Norge, Sverige og Finland. Regeringen vil investere i bedre sundhed. Til næste år vil vi bruge en halv milliard kroner ekstra. De næste tre år omkring halvanden milliard ekstra hvert år. I alt 5 milliarder kroner over fire år. Planlagt og finansieret. Og det er oveni de ekstra penge, regionerne allerede har fået i økonomiaftalen. Alt det kan vi gøre, fordi vi fører en økonomisk politik, hvor vi lægger penge til side til at udvikle den offentlige service. * * * Sundheden bliver bedre. Vi lever længere. Det er godt. Men når vi bliver ældre, er der også flere, der rammes af demens. Det er en frygtelig sygdom. Tænk, hvor utrygt det må føles, når omverdenen bliver uforståelig, og ordene forsvinder. I dag lider omkring mennesker af Alzheimers eller andre demens-sygdomme. I fremtiden vil det være endnu flere. Regeringen vil bruge 100 millioner kroner ekstra på, at mennesker med demens får en bedre hverdag. Det skal der også være råd til. Demenssygdom kan have mange udtryk. Nogle mennesker bliver vrede. Andre bliver passive. Det kræver viden om demens at pleje mennesker med forskellige behov. Derfor skal medarbejderne uddannes bedre i at give netop den omsorg, som den enkelte behøver. Boligerne skal også indrettes, så de giver tryghed i en verden, der føles mere og mere forvirrende. Det kan være så enkelt som at male døre og vægge i forskellige farver. Så beboerne ikke farer vild. For mange mennesker med demens er familien det faste holdepunkt. Ægtefæller og børn giver meget af sig selv måske også for meget. De skal have mulighed for at holde fast i deres eget liv. De pårørende skal aflastes bedre. Mennesker kan ikke sættes på en standardformel. Heldigvis. Og derfor skal vi også tale mere åbent om de problemer, der kommer, når en ægtefælle eller forældre får demens. Vi skal se mennesket bag sygdommen. Vi skal ikke handle hen over hovedet på den ældre. Jeg ønsker en offentlig sektor, der er til for borgeren. Sygehuse og læger, der sætter patienten i centrum. En skole, hvor forskellige børn lærer på forskellige måder. Og en omsorg for de 3/4

13 ældre, der tager hensyn til, at vi ikke bliver gamle på samme måde. Hver dag gør sygeplejersker, læger, sosu-assistenter, lærere, pædagoger og mange flere et stort arbejde for, at det er muligt. I har den fælles opgave, at I arbejder med mennesker. Mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Den får de fra jer. Læs hele åbningstalen her: 4/4

14 Notat Danske Fysioterapeuter Til: Politisk nyhedsbrev Sundhedskartellets uddannelsesfremsyn Udviklingen i sundhedsvæsenet og rammerne omkring det (demografi, teknologi mv.) har fået flere uddannelsespolitiske aktører til at overveje, hvad fremtiden mon vil kræve af de sundhedsfaglige professioner. Danske Regioner og KL har inden for de seneste år udgivet sundhedspolitiske udspil (Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, Danske Regioner 2012 & Next Practice i Sundhedsuddannelserne, KL 2014). Derudover bad regeringen i januar 2014 et konsulentfirma om at gennemføre et såkaldt uddannelsesfremsyn, som skulle danne grundlag for eventuelle ændringer af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. På den baggrund besluttede Sundhedskartellet sig i april 2014 for at gennemføre et supplerende uddannelsesfremsyn. Formålet var at sikre et så nuanceret og fyldestgørende grundlag som muligt for kommende ændringer af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Dato: 3. november ra@fysio.dk Tlf. direkte: Rapportens konklusioner Den 7. oktober offentliggjorde Sundhedskartellet en rapport om fremtidens krav til de sundhedsfaglige professionsbachelorer. De centrale konklusioner er: 1. Et effektivt sundhedsvæsen forudsætter, at det sundhedsfaglige personale kan tage kritisk stilling til deres egen praksis og agere selvstændigt. 2. Videnskabsteori- og forskningsmetode bør prioriteres på sundhedsuddannelserne. 3. Der bør være fokus på følgende områder i grunduddannelserne: Sundhedsfremme og forebyggelse, teknologi og it, patientens perspektiv samt sundhedssystemets organisering og virkemåde. 4. Kvaliteten af den kliniske undervisning bør løftes. Det kan både ske gennem større krav til de pædagogiske kompetencer på praktikstederne og gennem økonomiske incitamenter. 5. Det giver god mening at arbejde med tværfagligt samarbejde. Men det må ikke ske på en måde, der udvisker faggrænser. 6. Grunduddannelsen bør afspejle udviklingen i arbejdsdelingen mellem primær og sekundær sektor. Både i skole- og praktikdelen. 7. De sundhedsfaglige professionsbachelorer bør i højere grad end i dag have mulighed for at videreuddanne og specialisere sig på kandidatniveau. Rapporten er tilgængelig på både fysio.dk og sundhedskartellet.dk. 1/2

15 Den forestående proces Ministeriets fremsyn er endnu ikke offentliggjort. Den forventes at blive offentliggjort i løbet af november sammen med et oplæg til en proces, der har til formål at justere de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Processen skal efter planen være tilendebragt, så ændringerne af uddannelserne kan få effekt fra og med optaget september /2

16 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S Høringssvar vedr. lovforslag til lov om omorganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslaget til lov om omorganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Foreningen støtter ambitionen om en større overskuelighed og regelforenkling inden for beskæftigelsesområdet ikke mindst for at understøtte afbureaukratisering i kommunerne. Foreningen havde dog gerne set at den nye lov havde indeholdt en revision af bestemmelserne vedrørende den kliniske funktions enekompetence til at bidrage med sundhedsfaglige rådgivning og vurdering. Dato: 11. oktober jpc@fysio.dk Tlf. direkte: Bekymringen i forhold til den valgte organisering af rehabiliteringsteamet er, at mange borgere vil opleve uhensigtsmæssige afbræk af i gangværende sundhedsfaglige forløb samt fornyede undersøgelser på områder, hvor de sundhedsmæssige udfordringer og behovet for indsatser allerede er klarlagt. Eksempelvis er sygemeldte borgere, der lider af muskel- og skeletsygdomme 1, oftest allerede udredt og i gang med et behandlingsforløb på det tidspunkt, hvor rehabiliteringsteamet - jf. udstrækningen af sygemeldingen skal foretage en vurdering af borgeren. Behandlingen og opfølgningen i forhold til borgeren med eksempelvis muskelog skeletsygdomme kan enten foregå i den fysioterapeutiske praksissektor, i kommunalt regi eller via private aktører, der løser sundhedsfaglige opgaver på vegne af kommunerne. Alt den viden, der oparbejdet hos disse forskellige aktører risikerer at gå tabt, da den sundhedsfaglige indsats således er iværksat uden for det sekundære behandlende sundhedsvæsen, der skal stå for den sundhedsfaglige rådgivning. I den forbindelse er det blandt andet et problem, at der ikke foreligger kvalitetsstandarder eller retningslinjer, der sikrer inddragelse af fysioterapeutiske indsatser, hvilket gør at fokusset på dette område negligeres i rehabiliterings pct. af fraværet, hvor borgere modtager sygedagpenge skyldes muskel- og skeletbesvær. Jf. hvidbog sygefravær og tilbagevenden til arbejdet ved muskel- og skeletbesvær (2008).

17 teamets vurdering af den enkelte borger til fordel for mindre funktion/arbejdsmarkedsrettede elementer som f.eks. medicinske præparater. I stedet for den kliniske enheds eneret til at yde den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering til rehabiliteringsteamet, anbefaler foreningen helt overordnet, at der udarbejdes kliniske retningslinjer, der beskriver den sundhedsfaglige opgave i forhold til rehabiliteringsteamet. Det vil gøre det muligt for andre sundhedsfaglige aktører at løse opgaven. Det kan eksempelvist være de enkelte kommuner eller private klinikker, hvor der er tilknyttet lægefaglige kompetencer. Danske Fysioterapeuter stiller sig selvfølgelig til rådighed, såfremt ministeriet ønsker yderligere uddybning af ovenstående bemærkninger. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 2/1

18 Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade København S syb@sst.dk Høring vedr. den nationale kliniske retningslinje for analinkontinens hos voksne Danske Fysioterapeuter har med interesse læst høringsudkastet til den nationale kliniske retningslinje for analinkontinens hos voksne. For uddybende faglige bemærkninger henviser Danske Fysioterapeuter til høringssvaret fra Dansk Selskab for Fysioterapi. Analinkontinens er tabubelagt og forekomsten er større end antallet af patienter, som opsøger læge med generne. Derfor er aktuelt, at der fokuseres på udredning og behandling af patienterne via en kliniske retningslinje. Desuden er diagnosen omfattet af de regionale snitfladekataloger om den ambulante genoptræning jf. sundhedsloven. Dato: 28. oktober sf@fysio.dk Tlf. direkte: Derfor er det glædeligt, at bækkenbundstræning er medtaget som relevant sundhedsfaglig indsats til at afhjælpe analinkontinens. Anbefalingen er svag som følge af lav evidensgrad, men vi hæfter os ved, at effekt, om end lille, er positiv; at bækkenbundstræning er en sikker intervention samt at skadesvirkningerne vurderes at være få. Dog undrer det os, at der i rationalet for anbefalingen er anført, at man bør overveje at henvise til bækkenbundstræning, såfremt patienten ønsker det. Ingen behandling genoptræning eller anden indsats kan iværksættes uden patientens samtykke hertil. Al genoptræning indebærer patientens egen indsats, da genoptræningen er defineret ved at være en samarbejdsproces mellem patient og sundhedsfaglig behandler. I tilsvarende kliniske retningslinjer, hvor træning er anbefalet, har man ikke fundet behov for denne modificering af rationalet. Vi mener, at rationalet alene skal fremhæve den foreliggende evidens. Især i lyset af den positive effekt litteraturen indikerer og få følgevirkninger. Med venlig hilsen Karen Langvad Faglig chef

19 Avisen.dk Ældrepleje: Kom så Jytte, nu skal du selv støvsuge! Ifølge ny undersøgelse bliver der færre hjemmehjælpere til at tage sig af flere ældre i Kommunerne satser i stedet på personale, der kan hjælpe ældre med at klare sig selv. Søren Elkrog Friis, 11. oktober 2014 kl. 04:00 Hvorfor skal en hjemmehjælper skure toilet og smøre frokost til 79-årige Jytte, som brækkede hoften sidste år, hvis Jytte kan lære at gøre det selv? Kommunerne satser i stigende grad på 'rehabilitering' i ældreplejen. Og den trend ser ud til at fortsætte til næste år. 44 procent af kommunerne regner med at ansætte flere fysioterapeuter i 2015, og kun 2 procent forventer færre. Samtidig er det kun 13 procent, der forventer at ansætte flere sosu'er, mens 28 procent satser på færre. Det viser en undersøgelse blandt 60 af de kommunale ældrechefer, som fagforeningen Danske Fysioterapeuter har lavet. Ældre Sagen er ikke overrasket over resultatet. "Det afspejler den udvikling, vi også har set gennem de senere år på ældreområdet, altså at man i højere grad rehabiliterer og i mindre grad giver direkte hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje," siger chefkonsulent Olav Felbo færre hjemmehjælper-job Med kommunale stillinger udgør de gammeldags hjemmehjælpere - eller 'sosu'er' - forsat den suverænt største faggruppe i ældreplejen. Men i løbet af de sidste fem år er der blevet færre. I samme periode er der kommet flere stillinger inden for det sundhedsfaglige personale, som blandt andet dækker over sygeplejesker, fysioterapeuter, ernæringsassistenter og ergoterapeuter. Fysioterapeuternes fagforening er naturligvis begejstrede ved udsigten til flere job til deres medlemmer, men det er også den rigtige vej at gå for både kommunernes økonomi og de ældres trivsel, mener de. "Der bliver 50 procent flere ældre frem mod 2030, og hvis ikke vi hjælper dem til at blive så aktive som muligt, har vi ikke ressourcer nok til at pleje dem, der virkelig trænger. Det her er en nødvendig og en rigtig god udvikling," siger formand Tina Lambrecht. Hjemmehjælpernes fagforening FOA mener, at terapeuterne er ved at få lidt for høj status. Formand Dennis Kristensen understreger, at sosu-personalet faktisk er uddannet til at varetage mange af de opgaver, som nu lægges i andre varme hænder. 1

20 "Det er katastrofalt. Man erstatter de mennesker, som arbejder med de ældre i dagligdagen og ved, hvordan fru Jensen kan motiveres. I stedet får du topstyret rehabilitering, som trækkes ned over hovedet på de ældre," siger han. Gamle Jytte risikerer et siciliansk tilbud Ifølge Danmarks Statistik vil der allerede til næste år være flere ældre over 70 år. Der bliver altså forventeligt færre hjemmehjælpere til at passe på flere ældre. Ældre Sagen er overordnet enig i, at ældre så vidt muligt skal hjælpes til at klare sig selv, men advarer kraftigt imod, at rehabilitering bliver et 'siciliansk tilbud', som den ældre ikke kan afslå uden at miste retten til almindelig hjemmehjælp. "For eksempel ser vi på Københavns Kommune med bekymring, fordi ældre kan miste retten til hjemmehjælp, hvis de afslår rehabilitering. Den enkelte ældre skal være motiveret, før der kommer noget godt ud af det," siger chefkonsulent Olav Felbo. Kommunernes Landsforening mener, at flere selvhjulpne ældre er en forudsætning for at klare ældrebyrden. "Vores tilgang er, at man skal investere i at få mennesker op på det funktionsniveau, man optimalt set kan få dem op på. Hvis man møder et 30-årigt trafikoffer, vil ingen stille spørgsmålstegn ved, om vedkommende skal genoptrænes. Sådan skal vi også betragte de ældre," siger Christian Harsløf, der er chef på social- og sundhedskontoret. Bliv ven med Avisen.dk Penge til kortere ventetid på genoptræning , af Bo Berendt Christensen, presse- og kommunikationskonsulent Hos Danske Fysioterapeuter er der stor glæde over, at politikerne nu entydigt bakker op om, at ventetiden til genoptræning skal være kortere. Men aftalens accept af to ugers ventetid står i vejen for, at genoptræningen giver fuldt udbytte både økonomisk og i forhold til livskvalitet. Over de næste fire år kommer der 97 millioner kroner til at sikre kortere ventetid på genoptræning i kommunerne. Det er resultatet af, at alle partier undtagen Enhedslisten har indgået aftale om udmøntningen af Satspuljeforliget. Det er så godt. Det er første gang, at politikerne på Christiansborg samlet anerkender, at ventetiden på genoptræning har stor betydning for, hvor hurtigt patienter kan komme sig igen, siger formand Tina Lambrecht. Ventetiden har stor betydning for resultatet af genoptræningen. Det skyldes især, at man 2

21 hurtigt mister muskelmasse, når man ikke kan være aktiv. Ventetiden koster for den enkelte i tabt livskvalitet og risiko for, at det bliver sværere, at få et så selvhjulpet liv som muligt. Samtidig koster ventetiden de offentlige kasser dyrt i form af større behov for hjemmehjælp, længere fravær fra arbejdsmarkedet og genindlæggelser, siger Tina Lambrecht. To uger for længe Mens der er glæde over, at der nu kommer mere opmærksom på ventetiden, så er Danske Fysioterapeuter skuffede over, at der i aftalen lægges op til, at en ventetid på to uger er acceptabel. Det er uacceptabelt. Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse for at vente så længe. For hver dag, der går, mister patienter muskelmasse og funktionsevne. Vi have meget gerne set et mål om maksimalt en uges ventetid. Det er uden tvivl bedst for patienterne, siger Tina Lambrecht. Derudover peger hun på, at målet om maksimale ventetider ikke kun bør gælde for genoptræning efter udskrivelse fra et hospital, men også for den genoptræning kommunen i øvrigt står for. Kommunerne skal sige ja De 97 millioner vil indgå i de årlig forhandlinger om kommunernes økonomi. Hvis kommunerne ikke går med til maksimalt to ugers ventetid, så siger aftalen, at de ikke får pengene. Aftalen løber i fire år, men lægger også op til, at der derefter gives 27 millioner om året. Debat: Hjerterehabilitering dumper 27. oktober 2014 Tina Lambrecht formand Danske Fysioterapeuter Henrik Steen Hansen formand Hjerteforeningen Jens på 45 år er blevet indlagt igen, efter at blodproppen ramte ham for anden gang. Det kunne han formentlig have sluppet for, hvis han var blevet hjulpet tilbage til en normal hverdag med hjerterehabilitering, medicinsk efterbehandling og den rette dosis fysisk træning. Rehabilitering og fysisk træning er ikke noget, som man som hjertepatient efter en blodprop kan vælge til eller fra. Rehabilitering er en del af et vellykket behandlingsforløb. 3

22 Netop derfor var vi så glade sidste år, da der endelig kom nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering fra Sundhedsstyrelsen baseret på omfattende forskning i, hvilken slags rehabilitering og fysisk træning der virker. Og netop derfor skuffer det os, at regioner og kommuner har gjort så lidt for at følge de nye retningslinjer. Angst og depression Alarmerende er det, at kun 19 pct. af kommunerne i dag tilbyder hjertepatienter screening for angst og depression. Dette gælder for kun 61 pct. af sygehusene. Herudover siger de kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering, at der skal tilbydes fysisk træning mindst to gange ugentligt i 12 uger til hjertepatienter i rehabilitering. Det lever kun 40 pct. af kommunerne op til. Tallene stammer fra den seneste opgørelse fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Patienter tabes på gulvet Der er simpelthen for mange hjertepatienter, der tabes på gulvet, inden deres efterbehandling overhovedet begynder. Samlet er konklusionen desværre klar: Hjerterehabilitering i Danmark dumper. Hjertesygdom har store omkostninger. Både for den enkelte i form af tabt livskvalitet, udfoldelsesmuligheder og i nogle tilfælde mistet arbejde. Og for samfundet, der måske skal tildele førtidspension og hjemmehjælp. Jo bedre hjælp, hjertepatienterne får til efterbehandling efter hjerte-karsygdom, jo lavere er risikoen for genindlæggelser med nye blodpropper og hjerteanfald med risiko for både invaliditet og depression til følge. Desuden bliver vores metoder til at behandle hjerte-kar-sygdom hele tiden bedre. Det betyder, at gruppen af overlevende efter hjerte-kar-sygdom vokser. Dermed stiger presset på hjerterehabilitering. Fremskrivninger viser, at der i 2020 lever knap en halv million danskere med en hjerte-kar-sygdom. Vi skylder de danskere, der rammes af en hjerte-kar-sygdom, et ordentligt rehabiliteringsforløb. Alt andet er at svigte alvorligt syge patienter. De risikerer at blive mere syge og i værste fald dø, hvis ikke de får den nødvendige hjælp. Altinget: Strategiske forskningsmidler er uomgængelige Debat23. oktober 2014 kl. 1:00 4

23 DEBAT: Der er brug for flere penge til forskning i rehabilitering, genoptræning og behandling af muskel- og ledsygdomme. Det vil gavne både patienter og samfundsøkonomien, skriver Tina Lambrecht, formand i Danske Fysioterapeuter. Af Tina Lambrecht Formand i Danske Fysioterapeuter Forskning skal identificere løsninger på kendte problemer. Både dem, vi står over for i dag, og dem, vi kan se i horisonten. Derfor er konkurrenceudsatte, strategiske forskningsmidler uomgængelige. Desværre står de midler, som afsættes til forskningen inden for områder som rehabilitering, genoptræning og behandling af muskel- og ledsygdomme, slet ikke mål med den virkelighed, vi står overfor. Allerede i dag har vi store udfordringer på sundhedsområdet. Alene skader og sygdomme i muskler og led koster hvert år samfundet mere end 20 mia. kr. Det skyldes ikke mindst, at muskel- og ledsygdomme er blandt de hyppigste sygdomsårsager i Danmark. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed lider cirka dansker af slidgigt, cirka lider af en diskusprolaps eller andre rygsygdomme, og cirka lider af leddegigt. Sygdommene er forbundet med store omkostninger for samfundet og for den enkelte. De går ofte ud over de ramtes tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom de smerter, som følger med en muskel- og ledsygdom, kan føre til en stillesiddende livsstil og dermed øge risikoen for udvikling af livsstilssygdomme. Udfordringen bliver større Desværre er der ikke noget, der tyder på, at udfordringerne bliver mindre i fremtiden. Tværtimod. Den demografiske udvikling, som vi kender alt for godt, betyder, at der bliver stadigt flere ældre. Når der er flere, der bliver ældre, er der også flere, der får brug for rehabilitering, så de kan klare daglige gøremål, flere, der får brug for genoptræning efter operationer eller sygdom, og flere, der skal behandles for muskel- og ledsygdomme. Det er svært at forestille sig, at man kan løfte den forestående opgave uden at investere mere i forskning på området. Mere forskning vil bidrage til at sikre, at indsatsen bliver funderet på bedre viden om, hvad der virker, får endnu højere kvalitet, og dermed kan blive endnu mere effektiv. 5

24 Det er synd og skam,at forskningsbevillingerne ikke følger med udviklingen i udfordringsbilledet, for vi ved fra andre lande, at mere forskning kan løfte kvaliteten af behandlingen og dermed føre til betydelige besparelser på samfundets udgifter til sundhed. Min konklusion er derfor klar: Der er brug for at afsætte flere midler til forskning i rehabilitering, genoptræning og behandling af muskel- og ledsygdomme. Derfor glæder det mig, at både Annette Vilhelmsen (SF) og Esben Lunde Larsen (V) mener, at forskningen inden for det sundhedsvidenskabelige område bør styrkes. Debat: DAGENS: Ingen sikkerhed for genoptræning Berlingske Side ord Artikel-id: e4a9ee42 Original artikel Hvert år får over danskere en genoptræningsplan. De har været indlagt på et sygehus, og når de kommer hjem, skal de i gang med at træne for at komme tilbage til hverdagen. For dem og deres pårørende er det afgørende, at genoptræningen kommer hurtigt i gang og sker med den bedste faglige kompetence. Og den bedste faglige kompetence opnår man som læge eller fysioterapeut ved at behandle så mange patienter som muligt. For øvelse gør mester. Desværre lever de nye regler på genoptræningsområdet ikke op til det gode princip. Ifølge en ny bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet får kommunalpolitikerne mulighed for at bestemme, hvilken genoptræning en borger skal have, og hvordan den skal foregå. Det er særligt et problem, hvis man har en forholdsvis sjælden lidelse eller sygdom. Det kan være et menneske, der har fået en hjerneskade eller amputeret et ben eller arm. Eksempelvis får omkring borgere hvert år foretaget en amputation. Det stiller særlige krav til de sundhedspersoner, der har ansvaret for genoptræningen og rehabiliteringen. Disse faglige kompetencer er det umuligt at opbygge i alle landets 98 kommuner, fordi der heldigvis er relativt få mennesker. Derfor er det vigtigt, at kommunerne samarbejder på tværs af kommunegrænserne og samler tilbuddet få steder, til gavn for patienterne. For øvelse gør som sagt mester. Problemet er, at kommunerne ifølge de ny regler helt selv bestemmer, om de vil samarbejde eller ej. Dermed bliver det ikke nødvendigvis alene faglige hensyn, der bliver lagt til grund for den genoptræning, som en person med amputation eller en hjerneskade får. Det er en dårlig løsning, som man ikke ville vælge andre steder i sundhedsvæsenet. Vi savner klare retningslinjer for, hvad der skal til for at sikre at patienterne bliver tilbudt den rigtige faglige behandling. Så her må Sundhedsstyrelsen på banen. Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, og Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. 6