Udbudsmateriale Socialstyrelsen

Transkript

1 Processtøtte og evaluering i forbindelse med projektet: Dokumentation af Udbudsmateriale Socialstyrelsen November 2016

2 Indholdsfortegnelse 1 Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan Udbudsbetingelser Den ordregivende myndighed Udbudsmateriale Tidsplan for udbudsforretningen Vedståelsesfrist Forbehold Opdeling af kontrakten Brug af underleverandører Udelukkelsesgrunde Obligatoriske udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver efterfølgende skal fremlægge på opfordring Øvrige udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver skal fremlægge på opfordring Minimumskrav Tildelingskriterier Evalueringsmetoden Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Ophavsret, publiceringer mv Disposition for udarbejdelse af tilbud Behandling af tilbud Kommunikation Aktindsigt Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Projektets formål og rammer Tidsramme Projektets målgruppe Udvælgelse af praksisser til projektet Kommunalt udbytte af projektet Den stillede opgave Delopgave 1: Kvalificering af praksisser og udarbejdelse af indsatsbeskrivelser Delopgave 2: Evalueringsdesign, resultatdokumentation og omkostningsvurdering Delopgave 3: Formidling af resultater og udarbejdelse af understøttende redskaber til udbredelse Delopgave 4 (OPTION): Udvikling af uddannelseskoncepter samt undervisningsmaterialer til indsatserne

3 5. Tjekliste... 41

4 1 Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan Der er begrænset viden om effekten af mange af de sociale indsatser målrettet børn og unge i de danske kommuner. Den enkelte kommune kan have stor erfaring med, hvad der virker i praksis, men det er sjældent, at denne viden kvalificeres og beskrives for derefter at kunne deles med andre. Socialstyrelsen har de senere år haft fokus på at afprøve og udbrede evidensbaserede programmer, som er kendetegnede ved at være internationalt veldokumenterede og gennemtestede metoder, der har vist sig effektfulde over for en bestemt målgruppe. Der findes dog ikke evidensbaserede programmer, som matcher behov og alle (komplekse) problemstillinger hos udsatte børn og unge, og som samtidig er både fagligt og økonomisk bæredygtige og passer ind i den lokale kommunale kontekst. Socialstyrelsen oplever på den baggrund en stigende efterspørgsel fra kommunerne efter støtte til at kvalificere og modne samt dokumentere og evaluere eksisterende metoder og indsatser, som viser tegn på at have god virkning for borgerne, for på den måde være med til at gøre lokal viden på socialområdet til mere eksplicit og overførbar viden. Som led i aftalen om satspuljen for 2016 er der afsat midler til et initiativ, der har til formål at få 7-8 lovende kommunale praksisser kvalificeret, beskrevet, dokumenteret og evalueret, så de kan overføres til og afprøves i andre kommuner, hvis de viser sig virksomme. Initiativet udmøntes via en ansøgningspulje, som kan søges af kommuner, der har erfaringer med en lovende praksis, som de ønsker at kvalificere, beskrive, dokumentere og evaluere i samarbejde med leverandør og Socialstyrelsen. Hvis indsatserne viser at have gode resultater, vil de efterfølgende kunne overføres til og afprøves i andre kommuner. Ansøgningspuljen forventes udmeldt i marts 2017, og projektopstart for kommunerne vil være i 2. kvartal Det forventes, at 7-8 kommuner skal indgå i indgå i arbejdet med en lovende praksis. Initiativet løber frem til udgangen af Opgaven, der udbydes med dette materiale, består i at tilrettelægge og gennemføre processen med at kvalificere, beskrive, dokumentere og evaluere de 7-8 indsatser. I den forbindelse skal leverandør løse tre delopgaver:

5 I samarbejde med de 7-8 udvalgte kommuner analysere de lovende praksisser og kvalificere dem ud fra aktuel bedste viden. Derudover skal leverandøren udarbejde grundige indsatsbeskrivelser i tæt samarbejde med kommunerne. Opstille et evalueringsdesign og udvælge datakilder samt sikre, at de 7-8 praksisser dokumenteres ved at understøtte kommunernes dokumentationsarbejde og den løbende faglige refleksion, blandt andet via et digitalt dataindsamlingssystem, og oplæring af kommunerne i brug af resultatdokumentation. Leverandøren skal endvidere evaluere og afrapportere om virkningen, implementering og omkostningerne af praksisserne. Udvikle en implementeringsguide for hver af de lovende praksisser og formidle resultaterne af initiativet både via temamøder og skriftlige produkter. Endelig er der som en del af udbuddet en option, der indebærer udarbejdelse af undervisningskoncepter og -materialer for de af indsatserne, der viser sig virksomme. Opgaven, der udbydes, kræver en sammensætning af mange forskellige kompetencer, herunder socialfaglige, evalueringsmæssige, formidlingsmæssige og kompetencer ift. tilrettelæggelse af undervisningskoncepter. Leverandøren forventes at være i besiddelse af dem, eventuelt ved brug af underleverandører. Opgaven udbydes som et omvendt udbud, hvor beløbsrammen for opgaven er fastsat til 6,8 mio. kr. ekskl. moms (8,5 mio. kr. inkl. moms). Derudover indeholder udbudsmaterialet en option, hvortil der afsat 0,4 mio. kr. ekskl. moms (0,5 mio. kr. inkl. moms). Samlet set er prisen for hovedopgaven og optionen derfor fastsat til 7,2 mio. kr. ekskl. moms (9,0 mio. kr. inkl. moms). Den udbudte opgave skal gennemføres i perioden februar 2017 til og med december Tilbuddet skal være Socialstyrelsen i hænde den 22. december 2016 kl

6 2 Udbudsbetingelser 2.1 Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Socialstyrelsen Edisonvej 18, Odense C Tlf.: Hjemmeside: Kontaktperson: info@socialstyrelsen.dk Fuldmægtig Julie Flotin Jensen, jfj@socialstyrelsen.dk 2.2 Udbudsmateriale Det samlede udbudsmateriale består, af: Nærværende udbudsmateriale, hvor projektbeskrivelsen fremgår af pkt. 4 Kontrakt Udbudsbekendtgørelse ESPD Nærværende opgave udbydes som offentligt EU-udbud efter reglerne i afsnit II, i Udbudsloven, L1564 af 15. december Tidsplan for udbudsforretningen Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan: Aktivitet Anmodning om yderligere oplysninger Dato og tidspunkt 12. december 2016 kl Alle spørgsmål, der er modtaget senest 10 dage inden tilbudsfristen, vil blive besvaret. Spørgs-

7 mål, der stilles senere end det, vil alene blive besvaret i det omfang, besvarelsen kan afgives 6 dage før tilbudsfristen. Spørgsmålene skal være skriftlige og sendes på til Spg_lovende_praksis@socialstyrelsen.dk Spørgsmål fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til Socialstyrelsen og vil dermed ikke blive besvaret. Offentliggørelse af spørgsmål og svar Samtlige spørgsmål og svar (i anonymiseret form) samt eventuelle rettelser vil blive offentliggjort løbende på Socialstyrelsens hjemmeside: Spørgsmål søges besvaret hurtigst muligt. Tilbudsgiver opfordres til at holde sig løbende orienteret, også efter fristen for at stille spørgsmål er udløbet. Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud Den 22. december 2016 kl Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Tilbud bør maksimalt omfatte 25 sider á 2400 tegn eksklusiv bilag. Tilbud skal tydeligt mærkes Tilbud vedr. Processtøtte og evaluering i forbindelse med projektet: Dokumentation af lovende praksis. Tilbud skal afgives i elektronisk form på mail. Tilbud fremsendes til følgende mailadresse:

8 Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til Socialstyrelsen og vil dermed ikke blive taget i betragtning. Bemærk, at s max. må fylde 10 MB. Åbning af tilbud Forventet tidspunkt for kontraktindgåelse Tilbud åbnes efter tilbudsfristen på den ordregivende myndigheds adresse. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen. Februar Vedståelsesfrist Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil den 22. juni Forbehold Hvis tilbudsgiver har forbehold i forhold til udbudsbetingelserne eller kontrakten, skal det angives i tilbuddet. Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne og kontrakten accepteres ikke og vil medføre, at tilbuddet ikke tages i betragtning. Afgrænsningen af grundlæggende elementer foretages af ordregiver, der vil foretage en vurdering af, om forbeholdet er af en karakter så identiteten af det samlede udbud ændres. Andre forbehold vil medføre, at tilbuddet ikke tages i betragtning, hvis de ikke kan prissættes af ordregiver. 2.6 Opdeling af kontrakten Nærværende opgave er ikke opdelt i mindre kontrakter, da det vurderes, at opgaven løses mest effektivt af en og samme leverandør, da den samlede opgaveløsning kræver viden om alle dele af opgaven.

9 2.7 Brug af underleverandører Tilbudsgiver skal i tilbuddet oplyse, hvilke dele af kontrakten tilbudsgiver har til hensigt at overlade til underleverandør og afgive erklæring om, at underleverandørerne ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, som gælder for dette udbud. Hvis tilbudsgiver på tidspunktet for afgivelse af tilbuddet har lagt sig fast på, hvilke(n) underleverandør(er) man vil benytte, skal tilbuddet medsendes udfyldt ESPD (det fælles europæiske udbudsdokument), Del II A og B og Del III vedr. underleverandører. 2.8 Udelukkelsesgrunde For at kunne deltage i udbuddet skal tilbudsgiver medsende en udfyldt ESPD sammen med tilbuddet. Der er mulighed for at fremsende ESPD i såvel elektronisk som indscannet form. Den tilbudsgiver, som ordregiver agter at tildele opgaven, skal på anmodning efterfølgende fremsende dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen, samt at tilbudsgiver lever op til de(t) minimumskrav, som fremgår nedenfor i pkt.2.9. I det tilfælde, at ordregiver finder, at tilbudsgiver er omfattet af en af udelukkelsesgrundene, vil tilbudsgiver få mulighed for at dokumentere sin pålidelighed i overensstemmelse med udbudslovens 138. Hvis flere virksomheder (fx et konsortium) afgiver et tilbud i fællesskab, skal der medsendes ESPD for hver deltager. Det skal bemærkes, at der i angivelsen af nedenstående obligatoriske og øvrige udelukkelsesgrunde er taget udgangspunkt i de formuleringer, der anvendes i ESPD en. I det omfang disse formuleringer afviger fra de tilsvarende bestemmelser i Udbudsloven, er der ikke tilsigtet en indholdsmæssig forskel.

10 2.8.1 Obligatoriske udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver efterfølgende skal fremlægge på opfordring Tilbudsgiver skal i ESPD' angive, om de er omfattet af nogen af følgende obligatoriske udelukkelsesgrunde: Hvis tilbudsgiver eller en person, der tilhører tilbudsgivers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere eller til at træffe beslutninger heri, ved en endelig dom er blevet dømt/har vedtaget bøde for et af nedennævnte forhold (For højst fire år siden, eller hvori en udelukkelsesperiode fastsat direkte i dommen fortsat finder anvendelse): at have deltaget i en kriminel organisation, bestikkelse, svig, terrorhandlinger eller strafbare handlinger i forbindelse med terroraktivitet, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, børnearbejde og andre former for menneskehandel. o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed. Hvis tilbudsgiver ikke har opfyldt alle sine forpligtelser vedrørende betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger både i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, og i den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds medlemsstat, hvis denne er en anden end etableringslandet. (Vær opmærksom på, at ordregiver som udgangspunkt har pligt til at udelukke tilbudsgiver, hvis denne har ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over kr ). o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed. Hvis tilbudsgiver er opmærksom på en interessekonflikt som følge af sin deltagelse i udbudsproceduren.

11 o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver gør opmærksom på en mulig interessekonflikt i ESPD, eller ordregiver selv er opmærksom på en mulig interessekonflikt, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre en evt. interessekonflikt, så tilbuddet kan tages i betragtning. Hvis tilbudsgiver har rådgivet den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed på anden måde har været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren. o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har rådgivet ordregiver i forbindelse med forberedelsen af udbuddet eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan rådgivning, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers habilitet. Tilbudsgiver skal desuden afgive erklæring om: o a) ikke at have afgivet groft urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kræves til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af at udvælgelseskriterierne er opfyldt, b) ikke at have tilbageholdt sådanne oplysninger, c) at være i stand til straks at fremsende den støttedokumentation, som en ordregivende myndighed eller en ordregivende enhed anmoder om. o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har afgivet groft urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger i forbindelse hermed, eller ordregiver på et andet grundlag er opmærksom på, at sådan en situation foreligger, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold Øvrige udelukkelsesgrunde og hvilken dokumentation tilbudsgiver skal fremlægge på opfordring For disse udelukkelsesgrunde gælder, at der kun skal gives oplysninger om hændelser/handlinger inden for de seneste 2 år.

12 Tilbudsgiver skal i ESPD angive, om de er omfattet af nogen af følgende udelukkelsesgrunde: At have tilsidesat sine forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning. o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har tilsidesat deres forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning, eller ordregiver selv er opmærksom på sådanne forhold hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold. At befinde sig i en af følgende situationer: a) konkurs, b) under insolvens- eller likvidationsbehandling, c) tvangsakkord, d) en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national ret, e) at dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten eller f) at dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet. o Efterfølgende dokumentation: Serviceattest eller anden tilsvarende dokumentation fra den relevante myndighed. I forbindelse med udøvelsen af erhvervet at have gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser, eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold.

13 At have indgået aftaler med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning. o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de har indgået aftaler med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning, eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold. At have været udsat for, at en tidligere offentlig kontrakt, en tidligere kontrakt med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt er blevet ophævet før aftalt tid, eller at der blev pålagt erstatningskrav eller andre lignende sanktioner i forbindelse med en tidligere kontrakt. o Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på, at de tidligere har haft en offentlig kontrakt, en tidligere kontrakt med en ordregivende enhed eller en tidligere koncessionskontrakt, der er blevet ophævet før aftalt tid, eller at der blev pålagt erstatningskrav eller andre lignende sanktioner, eller ordregiver selv er opmærksom på en sådan mangel hos tilbudsgiver, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold. Uretmæssigt at have påvirket den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds beslutningsproces for at indhente fortrolige oplysninger, der kan give denne uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller uagtsomt at have givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling. Efterfølgende dokumentation: Hvis tilbudsgiver i ESPD gør opmærksom på at denne uretmæssigt har påvirket beslutningsprocessen eller uagtsomt har afgivet vildledende oplysninger, der kan have haft væsentlig indflydelse på beslutninger vedr. udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, eller ordregiver på et andet grundlag er opmærksom på, at sådan en situation fo-

14 religger, skal tilbudsgiver have mulighed for at give supplerende oplysninger til brug for ordregivers vurdering af situationen og evt. muligheder for at udbedre tilbudsgivers forhold. 2.9 Minimumskrav Tilbudsgiver skal i ESPD i forhold til minimumskravene om økonomisk og finansiel formåen afgive erklæring om at have en soliditetsgrad i det seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår tilbudsgiveren blev etableret eller startede sin virksomhed, på mindst 8 pct. Soliditetsgraden beregnes som tilbudsgiverens samlede egenkapitalværdi i forhold til ansøgerens samlede aktiver udregnet i procent. Dvs. soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi x100). Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes ansøgerens soliditetsgrad som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede værdier, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. Såfremt tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af udbyder krævede dokumentation, kan tilbudsgiver godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert dokument, som udbyder finder egnet. Efterfølgende dokumentation: Uddrag af seneste årsregnskab som redegør for grundlagt for beregning af soliditetsgrad 2.10 Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Udbuddet gennemføres som et omvendt udbud, hvor prisen for opgaven er fastsat til at udgøre 6,8 mio. kr. ekskl. moms for hovedopgaven og 0,4 mio. kr. ekskl. moms for optionen og dermed samlet set 7,2 mio. kr. ekskl. moms tilbuddene bedømmes på opfyldelsen af følgende underkriterier:

15 1. Tilbuddets kvalitet 2. De tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring Af pkt fremgår, hvilken evalueringsmetode der vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af tilbuddene. Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Socialstyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende underkriterier: 1. Tilbuddets kvalitet 2. De tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring Underkriterierne vægtes på følgende måde: Tilbuddets kvalitet 70 % Medarbejders kvalifikationer og erfaring 30 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til at imødekomme udbudsmaterialets formål, herunder: I hvor høj grad tilbuddets forslag til analyse af praksisserne sandsynliggør, at man vil løfte vidensniveauet i indsatserne og komme omkring alle relevante aspekter, herunder med inddragelse af de 11 elementer fra typologien for lovende praksis. I hvor høj grad tilbuddets beskrivelse af processen for at kvalificere kommunernes praksisser sikrer inddragelse af aktuel bedste viden og tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte praksis. I hvor høj grad tilbuddets forslag til processen for udarbejdelse af indsatsbeskrivelser understøtter faglig refleksion i kommunerne, herunder ved at eventuel tavs viden ekspliciteres, og at der skabes en fælles forståelse blandt medarbejderne af, hvad det socialfaglige arbejde indebærer.

16 I hvor høj grad tilbuddets forslag til evalueringsdesign og datakilder gør det muligt at afdække virkning, økonomi og implementering af indsatserne på et niveau, der vil give Socialstyrelsen og kommunerne et solidt vidensgrundlag om den enkelte praksis. I hvor høj grad tilbuddets forslag til dataindsamling sandsynliggør høje svarprocenter ved at gøre det simpelt at indberette data for kommunerne og tager hensyn til særlige forhold hos målgruppen for dataindsamlingen. I hvor høj grad tilbuddets fremsatte løsning til at udvikle indsatsbeskrivelser og implementeringsguides sandsynliggør, at andre kommuner kan implementere praksisserne. I hvor høj grad tilbuddet fremsætter en opgaveløsning, der sikrer inddragelse og godt samarbejde med kommunerne, herunder sandsynliggør opbakning til og motivation for at deltage i arbejdet med at kvalificere indsatsen og indberette data fra alle relevante parter i kommunerne. I hvor høj grad tilbuddets forslag til formidlingsaktiviteter og -produkter sikrer målrettet spredning af viden om arbejdet med de 7-8 lovende praksisser. I hvor høj grad tilbuddets plan for kommunikation og samarbejde med Socialstyrelsen sikrer et videnstilbageløb til Socialstyrelsen om både selve indsatserne samt om fremdrift og eventuelle vanskeligheder i opgaveløsningen. I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering af: I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har kendskab til den kommunale kontekst på børne- og ungeområdet. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har viden om det socialfaglige arbejde og erfaring med at rådgive, støtte og kvalificere sociale indsatser. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har viden om forebyggende indsatser over for socialt udsatte børn og unge og deres familier. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har viden om implementering af sociale indsatser samt erfaring med at udarbejde indsatsbeskrivelser og implementeringsguides. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har erfaring med komplekse evalueringer af indsatser rettet mod socialt udsatte børn og unge og deres familier. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har erfaring med monitorering og databehandling. I hvor høj grad de tilknyttede medarbejdere har erfaring med at formidle og tilrettelægge undervisningsforløb i sociale indsatser.

17 For samtlige delkriterier gælder, at tilbudsgiver vil blive vurderet på CV er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de enkelte medarbejdere deltager i opgaveløsningen Evalueringsmetoden Ved vurderingen af tilbuddene i forhold til underkriteriet om kvalitet, vil det blive vurderet, i hvilken grad den tilbudte løsning imødekommer de elementer, som er fremhævet i delkriterierne og dermed indebærer en løsning af høj kvalitet. Der vil blive lavet en kortfattet beskrivelse af de forhold i tilbuddet, som er tillagt vægt i vurderingen, og ud fra en sammenligning af de tilbudte løsninger, vil der for hvert enkelt delkriterium blive tildelt et pointtal ud fra en pointskala fra 0-4. Delkriterierne vægter som anført lige i den samlede vurdering af underkriteriet. Pointskalaen bruges på følgende måde: Den tilbudte løsning opfylder i særdeles høj grad eller fuldt ud indholdet af delkriteriet 4 point Den tilbudte løsning opfylder i betydelig grad indholdet af delkriteriet 3 point Den tilbudte løsning opfylder i tilstrækkelig grad indholdet af delkriteriet 2 point Den tilbudte løsning opfylder i nogen grad indholdet af delkriteriet 1 point Den tilbudte løsning opfylder ikke eller kun i meget begrænset grad indholdet af delkriteriet 0 point Ved vurderingen af tilbuddene i forhold til underkriteriet om kvalifikationer og erfaring vil det blive vurderet i hvor høj grad de beskrevne kvalifikationer og erfaringer er relevante og fyldestgørende i forhold til hvert af delkriterierne. Der vil blive lavet en kortfattet beskrivelse af de forhold i tilbuddet, som er tillagt vægt i vurderingen, og ud fra en sammenligning af de tilbudte kvalifikationer og erfaring vil der for hvert enkelt delkriterium blive tildelt et pointtal ud fra en pointskala fra 0-4. Delkriterierne vægter som anført lige i den samlede vurdering af underkriteriet. Pointskalaen bruges på følgende måde:

18 De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i særdeles høj grad eller fuldt ud delkriteriet 4 point De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i betydelig grad delkriteriet 3 point De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i tilstrækkelig grad delkriteriet 2 point De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher i nogen grad delkriteriet 1 point De tilbudte kvalifikationer og erfaringer matcher ikke i kun meget begrænset grad delkriteriet 0 point 2.12 Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Den vedlagte kontrakt vil danne grundlaget for indgåelse af aftale med valgte leverandør Ophavsret, publiceringer mv. Socialstyrelsen har ophavsret til alle data, materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Socialstyrelsen og forsynes med Socialstyrelsens logo, hvis Socialstyrelsen ønsker det. Materialer samt indsamlede data skal afleveres til Socialstyrelsen i elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver samt ved afslutning af opgaven. Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Socialstyrelsen publicerede materiale på hjemmeside. Materialer til brug for formidling skal leve op til aktuelle internationale standarder for tilgængelighed og gældende retningslinjer for design i Socialstyrelsen. Efter aftale kan leverandøren offentliggøre materiale på egen hjemmeside eller i papirformat. Såfremt udgifter til trykning og distribution ikke afholdes af Socialstyrelsen, kan leverandøren kræve betaling hos aftager for papirudgave, dog kun svarende til udgifterne til trykning og distribution, idet leverandøren ikke må generere et økonomisk overskud på dette salg.

19 2.14 Disposition for udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition: 1. Resumé af tilbud. 2. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven. 3. Styring og organisering af opgaven. 4. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle. 5. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor. 6. Tilbudsgivers bemanding af projekt med tilhørende CV'er i bilag. 7. Øvrige kommentarer. Som bilag fremsendes: ESPD Eventuelt andet relevant materiale Det samlede tilbud bør ikke overstige 25 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag. Ad 6) Detaljeret budget: Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver og milepæle i den samlede opgave være klart adskilte. Opdelingen er til orientering for ordregiver. Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer, såvel samlet set som fordelt på delopgaver. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for hhv. projektleder, konsulenter, kontormedarbejdere, studentermedhjælpere m.v. Samtidig skal det detaljerede budget indeholde en oversigt over: Den samlede pris (både inkl. og ekskl. moms) Pris pr. time pr. medarbejderkategori, der indgår i opgaveløsningen hos tilbudsgiver Antal timer for konsulenter tilknyttet projektet.

20 Vederlag forfalder jf. betalingsplan, se punkt 4.4 i Kontraktudkastet Behandling af tilbud Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Socialstyrelsen uvedkommende. Socialstyrelsen er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud. Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet. Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til Socialstyrelsen i elektronisk form. Det vindende tilbud skal aflevere et resume af projektet på max. 2 sider, der egner sig til offentliggørelse på Socialstyrelsens hjemmeside Kommunikation Al kommunikation vedrørende udbuddet og tilbuddet med bilag skal være skriftligt og på dansk. 3 Aktindsigt Tilbudsgiverens opmærksomhed henledes på, at dokumenterne, herunder indkomne tilbud, i udbyders udbud vil kunne være omfattet af retsregler om adgang til aktindsigt. Det betyder, at konkurrenter m.fl. kan anmode om aktindsigt i tilbud, der afgives. Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud, afhængig af omstændighederne, imødekommes af den ordregivende myndighed. Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, kan tilbudsgiveren angive dette i sit tilbud. Ordregiver vil dog under alle omstændigheder være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.

21 4 Projektbeskrivelse 4.1 Baggrund for projektet I de seneste år har Socialstyrelsen haft fokus på at afprøve og udbrede evidensbaserede programmer, som er kendetegnede ved at være veldokumenterede og gennemtestede metoder, der har vist sig virkningsfulde over for en bestemt målgruppe. Programmerne er ofte udviklet i udlandet og består som regel af velbeskrevne metoder og fremgangsmåder, som gør det muligt med mindre tilpasninger - at overføre dem fra et land til et andet. Der er stadig stor interesse for de evidensbaserede programmer, og op imod halvdelen af landets kommuner bruger i dag, i forskelligt omfang, ét eller flere af de evidensbaserede programmer, som Socialstyrelsen udbreder på børne- og ungeområdet. Der findes dog ikke evidensbaserede programmer, som matcher alle behov og problemstillinger hos udsatte børn og unge, og som samtidig er både fagligt og økonomisk bæredygtige og passer ind i den lokale kommunale kontekst. Socialstyrelsen oplever på den baggrund en stigende efterspørgsel fra kommunerne efter støtte til at kvalificere og modne samt dokumentere og evaluere eksisterende metoder og indsatser, som viser tegn på at have god virkning for borgerne, for på den måde være med til at gøre tavs viden på socialområdet til mere eksplicit og overførbar viden. Som led i aftalen om satspuljen for 2016 er der derfor afsat midler til et initiativ, hvor kommuner kan søge om, i samarbejde med en leverandør, at kvalificere, beskrive og dokumentere resultaterne af en forebyggende praksis, som kommunerne anvender i dag, og som viser tegn på at have god virkning for borgerne Projektets formål og rammer Formålet med projektet er at få 7-8 lovende kommunale praksisser kvalificeret, beskrevet, dokumenteret og evalueret, for derigennem at hæve vidensniveauet om de konkrete indsatser, og så de kan overføres til og afprøves i andre kommuner, hvis de viser sig virksomme. Selve den efterfølgende udbredelse af indsatserne ligger uden for nærværende projekt og udbud Tidsramme Der er afsat midler til projektet i perioden Nedenfor fremgår projektets overordnede tidsplan:

22 1. kvartal 2017 Indgåelse af kontrakt 1. kvartal 2017 Ansøgningspulje meldes ud 2. kvartal 2017 Tilsagn til og projektopstart for kommunerne 3. kvartal 2017 Analyse og opstart af kvalificering af praksisser 4. kvartal 2017 Opkvalificering af kommuner i brug af dataindsamlingssystem 4. kvartal 2017 Første version af indsatsbeskrivelserne foreligger 3. kvartal 2018 Midtvejsrapport fra evaluator 2. kvartal 2019 Endelige indsatsbeskrivelser foreligger 3. kvartal 2019 Implementeringsguides samt evalueringsrapport foreligger 4. kvartal 2019 Promovering og formidling af projektets resultater Projektets målgruppe Den primære målgruppe for projektet er børn og unge i alderen 0-18 år, der har behov for særlig støtte eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte, samt deres familier. Den sekundære målgruppe er alle kommuner, evt. i samarbejde med fx private sociale tilbud og private eller frivillige organisationer Udvælgelse af praksisser til projektet De lovende kommunale praksisser, der skal indgå i projektet, vil blive udvalgt på baggrund af en ansøgningspulje, som forventes udmeldt i marts Puljen kan søges af kommuner, som arbejder med en lovende og forebyggende praksis, og som ønsker at indgå i arbejdet med at få kvalificeret, beskrevet, dokumenteret og evalueret deres praksis i samarbejde med en leverandør og Socialstyrelsen. Det forventes, at 7-8 kommuner vil modtage støtte fra ansøgningspuljen, og at kommunernes praksisser vil fordele sig på 2-4 målgrupper, så der er flere lovende praksisser med tilnærmelsesvis samme målgruppe og målsætninger for indsatsen. Kommunerne kan forvente at få svar på deres ansøgninger i juni 2017, og der vil være projektstart umiddelbart efter. Overordnet er der to elementer, som kommunale praksisser skal være kendetegnet af for at kunne komme i betragtning til at opnå midler fra puljen; dels skal der være tale om en forebyggende prak-

23 sis, dels skal der være tale om en lovende praksis. Nedenfor uddybes det, hvad der ligger i de to begreber. Derudover vil det være et krav, at den pågældende praksis: Har en målgruppestørrelse, der sandsynliggør, at den vil være relevant for de fleste kommuner. Retter sig mod en eller flere af de målgrupper, som Socialstyrelsen forventer at udpege forud for ansøgningsrunden. Socialstyrelsen forventer i udgangspunktet, at indsatserne vil rette mod indsatstrappens fire mellemste trin, dvs. forbyggende indsatser, hjemmebaserede foranstaltninger, anbringelse i slægt eller netværk eller anbringelse i familiepleje (se figur nedenfor). Det er muligt, at der forud for udmeldingen af ansøgningspuljen yderligere indsnævres, hvilke målgrupper eller trin på indsatstrappen de lovende praksisser skal rette sig mod. Den endelige beskrivelse af kriterierne for kommunal deltagelse vil skulle udformes som en bekendtgørelse, der skal i høring, og der vil kunne komme ændringer til kravene. Figur 1. Indsatstrappe Tidlige indsatser i almen Forebyggende indsatser Hjemmebaserede foranstaltninger Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Forebyggende indsatser For at komme i betragtning til at indgå i projektet skal den pågældende kommune have en indsats, der kan siges at være i overensstemmelse med den forståelse af forebyggende, som der arbejdes efter i Socialstyrelsens partnerskabsprojekt. En lang række kommuner er i øjeblikket ved at omlægge deres indsats til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats på børne- og un-

24 geområdet. Der er tale om en helhedsorienteret omlægning, hvor der ses på tværs af sagsbehandling, tilbudsvifte og kobling til almenområdet, og hvor der arbejdes for at etablere et fælles forebyggende mindset. Når der tales om forebyggende, skal det forstås i en bredere forstand end tidlige indsatser. Det vil sige, at man arbejder forebyggende på alle trin på den såkaldte indsatstrappe. Forebyggelse er altså ikke alene et spørgsmål om alder eller omfanget af foranstaltninger over for de børn, indsatserne er rettet mod. Forebyggelse skal i stedet gennemsyre indsatserne på alle niveauer; forebyggelse af problemudvikling for barn og familie, forebyggelse af at en sag bliver nødvendig, forebyggelse af at problemudviklingen i et sagsforløb eskalerer og ikke mindst forebyggelse af, at der opstår langsigtede negative følgevirkninger ind i voksenlivet. Foranstaltningsforløb skal planlægges og tilrettelægges med fokus på kontinuitet i barnets relationer og på at sikre det enkelte barn et så almindeligt hjemmemiljø som muligt. Læs mere om det forebyggende mindset her: pdf) Lovende praksis SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udarbejdet en typologi for, hvad der karakteriserer en lovende praksis. Typologien beskriver en række centrale kendetegn ved lovende praksis, som er identificeret på baggrund af en omfattende litteratursøgning samt interviews med en række centrale aktører på det specialiserede socialområde. SFI har identificeret i alt 11 elementer, som alle bidrager til vurderingen af, hvor lovende en praksis er. En praksis er meget lovende, hvis den i høj grad er kendetegnet af de 11 elementer. Omvendt er praksis, der er kendetegnet af få eller ingen af disse elementer, i udgangspunktet at betegne som mindre lovende. Denne variation kan altså forstås som et kontinuum, der spænder fra særlig god sandsynlighed for at skabe gode resultater ( lovende ) til meget begrænset sandsynlighed for at skabe gode resultater ( mindre lovende ). Det indebærer desuden, at en praksis kan gå fra at være mindre lovende til at være lovende gennem en praksisudvikling, hvor der arbejdes med de elementer, som praksissen i udgangspunktet ikke er kendetegnet ved. Det er netop dette, som indeværende projekt ønsker at gøre.

25 De 11 elementer i typologien er: 1. Teori og viden: Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. 2. Virkning: Der er empiri, som peger i retning af, at praksis er positivt virksom i forhold til en eller flere af de målsætninger, som er formuleret for praksis. 3. Beskrivelse: Praksis er velbeskrevet med angivelse af konkrete redskaber og adfærd. 4. Mål: Praksis indeholder klare og relevante målsætninger for målgruppens progression og/eller velfærd. 5. Overførbarhed: Praksis er overførbar på tværs af tilbud, der er målrettet tilsvarende målgrupper af borgere som den pågældende praksis. 6. Økonomi: Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. 7. Faglig refleksion: Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. 8. Relationelt samarbejde: Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer, der skal til for at indgå i et konstruktivt samspil med borgerne, kollegaerne samt andre fagprofessionelle i eller på tværs af praksis. 9. Individuel tilrettelæggelse og samspil: Praksis tager udgangspunkt i målgruppens specifikke behov og ressourcer og involverer borgerne i praksis. 10. Monitorering: praksis involverer en systematisk monitorering af målgruppens progression og/eller velfærd i forhold til de målsætninger, som er opstillet for praksis. 11. Opfølgning: Praksis involverer en løbende opfølgning og tilpasning af praksis. Læs mere om typologien for lovende praksis her: SFI har på baggrund af de 11 elementer udviklet et selvevalueringsredskab, der skal gøre det muligt at give en vurdering af, hvor lovende en praksis er ud fra kommunes svar og forståelse. I udvælgelsen af, hvilke praksisser der skal indgå i projektet, vil Socialstyrelsen blandt andet bruge redskabet og typologien til at vurdere, hvor lovende den enkelte praksis er. I den forbindelse vil der blive lagt særlig vægt på elementerne:

26 1. Teori og viden: Indsats/praksis bygger på eller er inspireret af en eller flere teorier, der kan begrunde, hvorfor praksis forventes at virke i forhold til en given målgruppe. 2. Virkning: Der foreligger indikationer på gode resultater af indsatsen, fx at kommunen har erfaring med, at indsatsen virker godt for målgruppen, eller at der foreligger en eller flere former for data, fx en intern evaluering, resultatopsamling eller lign. En egentlig evaluering vil ikke være krævet ved projektets start. 3. Beskrivelse: Indsatserne skal være kort beskrevet på et niveau, der giver en fornemmelse af indsatsens målgruppe, omfang, mv. Det forventes ikke, at der foreligger en fyldestgørende og grundig metodebeskrivelse. 4. Mål: Det forventes, at målene med praksisserne er beskrevet på borgerniveau. 5. Overførbarhed: Det forventes ikke, at indsatserne er modne til overførsel/udbredelse ved projektstart. I udvælgelsen af indsatser vil der dog blive lagt vægt på, at der ikke er træk ved praksis, der kan tænkes at hindre eller hæmme en vellykket implementering af praksis (med høj grad af fidelitet) i andre organisationer. 6. Økonomi: Ved ansøgning stilles alene krav om, at kommunen vedlægger et overslag over driftsomkostningerne, mens den mere grundige vurdering af de fulde økonomiske omkostninger udarbejdes som en del af projektet. Det er dermed ikke forventningen, at kommunernes praksisser skal eller vil leve fuldt ud op til alle elementer ved projektets start, ligesom det kan være, at der er enkelte elementer, de ved projektstart slet ikke lever op til. Den samlede score vil dog indgå som en del af den samlede vurdering af ansøgningerne i relevant omfang Kommunalt udbytte af projektet De kommuner, der deltager i projektet, får midler fra ansøgningspuljen samt mulighed for faglig udvikling både på medarbejderniveau og organisatorisk. Samtidig forpligter kommunerne sig til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Socialstyrelsen og leverandøren. Kommunerne skal blandt andet være indstillet på og medvirke til, at der i projektperioden skal ske en metodemodning af indsatserne, idet der skal arbejdes med at kvalificere indsatsen inden for typologiens elementer, ligesom kommunerne ved leverandørs hjælp skal dokumentere indsatsernes virkning og omkostninger løbende.

27 Kommunerne får deres indsats kvalificeret, systematisk beskrevet og evalueret i samarbejde med tilbudsgiver, herigennem vil de blandt andet få viden om indsatsens virkning på borgerniveau og økonomivurderinger. Derudover vil kommunerne blive opkvalificeret i forhold til at dokumentere og måle virkningen af deres indsats og bruge resultatdokumentation til at styrke og kvalificere det socialfaglige arbejde. Kommunerne vil i den forbindelse kunne tage læring herfra med til andre af kommunens indsatser. Kommunerne skal bidrage til arbejdet med at kvalificere, beskrive og dokumentere indsatsen. Eksempelvis vil kommunale medarbejdere skulle medvirke til konkret at beskrive, hvad de gør i den daglige praksis samt indberette data på borgerniveau og omkostninger forbundet med indsatsen. Det er leverandøren, som skal være drivende og faciliterende for processen samt være pennefører på det skriftlige materiale, der skal udarbejdes. Det er dog samtidig vigtigt, at der tilrettelægges en proces, hvor kommunerne inddrages tæt. Det er leverandøren, der er endelig ansvarlig for kvaliteten af materialet, jf. opgavebeskrivelsen nedenfor. 4.2 Den stillede opgave Socialstyrelsen udbyder med dette materiale opgaven med at kvalificere, beskrive, dokumentere og evaluere de 7-8 lovende praksisser. Opgaven for leverandør består desuden i at tilrettelægge og drive processen herfor samt at formidle resultaterne i slutningen af projektperioden. Praksisserne skal undervejs udvikles og kvalificeres i overensstemmelse med de forskellige elementer fra typologien for lovende praksis samt i overensstemmelse med Socialstyrelsens vidensdeklaration: ( Redskabet til at identificere lovende praksis skal i den forbindelse være med til at analysere og vurdere, hvor de udvalgte praksisser har styrker og svagheder og dermed, hvilke elementer leverandøren i særlig grad skal hjælpe kommunerne med at kvalificere i løbet af projektperioden. Leverandøren skal være indstillet på at tilpasse sit arbejde, herunder rådgivning og processtøtte,

28 alt efter hvilke konkrete praksisser, der skal undersøges, og alt efter kommunernes individuelle behov er identificeret, blandt andet ved hjælp af ovennævnte måleredskab. Den stillede opgave kan formuleres som tre sammenhængende delopgaver: 1. Kvalificering af praksisser og udarbejdelse af indsatsbeskrivelser. 2. Udvikling af evalueringsdesign, sikre kommunernes resultatdokumentation og gennemføre omkostningsvurdering. 3. Formidling af resultater og udarbejdelse af implementeringsguides. Hertil kommer en option, som består i udvikling af uddannelseskoncepter samt undervisningsmaterialer til indsatserne. Gennem hele projektperioden og i løsningen af alle deleopgaver er det væsentligt, at leverandøren løbende holder Socialstyrelsen orienteret om fremdrift og eventuelle udfordringer i arbejdet, ligesom større leverancer og beslutninger vil skulle godkendes i Socialstyrelsen. Tilbudsgiver skal derfor beskrive en plan for, hvordan kommunikationen og videnstilbageløbet til Socialstyrelsen vil blive sikret. I de følgende afsnit gives en uddybende beskrivelse af delopgaverne Delopgave 1: Kvalificering af praksisser og udarbejdelse af indsatsbeskrivelser Delopgaven består i at samarbejde med kommunerne om at analysere styrker og svagheder ved hver af indsatserne og på den baggrund arbejde med at kvalificere dem ud fra aktuel bedste viden. Derudover skal leverandøren udarbejde en grundig beskrivelse af hver af indsatserne. Leverandøren skal tilrettelægge processen herfor og i den forbindelse yde rådgivning og processtøtte til kommunerne. Som et led i processtøtten skal leverandøren tage hånd om eventuelle konkrete udfordringer og behov i de enkelte kommuner og sikre en fælles forståelse af og opbakning til projektet og indsatsen hos alle relevante parter i kommunerne.

29 Formål med at styrke de lovende praksisser og udarbejde indsatsbeskrivelser Formålet med at kvalificere de 7-8 praksisser og at udarbejde indsatsbeskrivelser er at gøre praksisserne mere lovende og løfte vidensniveauet og samtidig skriftliggøre det på en måde, der gør, at praksisserne efterfølgende kan overføres til og afprøves i andre kommuner eller tilbud, hvis evalueringen viser positive resultater. Overordnet set skal de lovende praksisser derfor kvalificeres på de elementer af lovende praksis, hvor de i udgangspunktet er mindst velbeskrevne eller har mangler, og de skal hver især beskrives systematisk og nøje Krav til at kvalificere praksisserne og til indsatsbeskrivelser Kvalificering af elementer af lovende praksis De 7-8 praksisser vil forventeligt være forskellige i art og omfang og derudover have forskellige styrker og svagheder ved initiativets start. Derfor skal leverandørens analyse, rådgivning og støtte tilrettelægges individuelt og i den forbindelse skal redskabet til at identificere lovende praksis anvendes til at undersøge den enkelte praksis styrker og mangler og dermed de elementer, der i såvel mindre som særlig grad skal arbejdes videre med 1. Derudover skal det overvejes i hvilket omfang borgernes oplevelser af praksis kan inddrages. Kvalificeringen vil blandt andet indebære at arbejdes med indsatsernes målgruppebeskrivelse, SMART-mål og/eller forandringsteori. I arbejdet med at styrke indsatserne skal leverandørens arbejde tage udgangspunkt i aktuel bedste viden og forskning, fx viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, tilrettelæggelse af faglig refleksion mv. Resultaterne af dette arbejde vil skulle skriftliggøres, jf. nedenstående krav til indsatsbeskrivelser. Indsatsbeskrivelser Der skal for hver af de 7-8 praksisser udarbejdes en indsatsbeskrivelse. Beskrivelserne skal have et niveau, der gør det muligt for fagfæller og andre kommuner at læse dem og derigennem få et solidt kendskab til den beskrevne praksis. Den enkelte indsatsbeskrivelse skal således blandt andet indeholde forandringsteori, herunder mål på borgerniveau, beskrivelser af, hvad praksissen består i, hvem der er målgruppe for praksis, og hvorfor praksis forventes at virke over for den 1 Dog vil elementerne om virkning og til dels økonomi og monitorering indgå i delopgave 2.

30 pågældende målgruppe. Indsatsbeskrivelserne skal indeholde proces- og arbejdsgangsbeskrivelser samt beskrivelser af indsatsernes rekrutteringsstrategi. Derudover skal det fremgå, hvilke nødvendige forudsætninger der er for indsatsen, herunder kompetencer, redskaber, fysiske rammer, parallelle indsatser mv. Det er vigtigt, at kommunerne spiller en aktiv rolle i udarbejdelsen af indsatsbeskrivelserne af deres lovende praksis, og at leverandøren arbejder med at skabe en inddragende proces for alle relevante aktører i den enkelte kommune Opsummering af delopgave 1 Opsummerende skal leverandøren i sit tilbud: Beskrive hvordan processen med den faglige kvalificering af praksisserne vil finde sted, herunder hvordan analyserne af styrker og svagheder af den enkelte praksis vil blive tilrettelagt, og hvordan leverandøren vil gøre det muligt at individualisere støtten, og hvilke aktiviteter der kan tilrettelægges, så de i vidst muligt omfang kan imødekomme den enkelte kommunes og indsats udgangspunkt. Beskrive hvordan aktuel bedste viden og forskning forventes inddraget i forbindelse med den faglige kvalificering af de kommunale praksisser. Beskrive processen omkring udarbejdelsen af indsatsbeskrivelser, herunder hvordan kommunerne inddrages. Beskrive form, indhold og opbygning for indsatsbeskrivelserne med udgangspunkt i de 11 elementer fra lovende praksis og vidensdeklarationen. Beskrive processen omkring kvalitetssikring af indsatsbeskrivelserne. Beskrives om, og i så fald hvilke, aktiviteter, der vil være relevant at afholde på tværs af kommunerne. Beskrive hvilken rolle forskellige kommunale aktører skal spille i processen, og hvordan der vil blive arbejdet med at sikre ejerskab til arbejdet fra alle relevante aktører i kommunerne, herunder ledelse og frontmedarbejdere. Beskrive hvilke socialfaglige og organisatoriske kompetencer, tilbudsgiver tænker at inddrage i opgaveløsningen.