Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul

Transkript

1 Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge 15 ECTS Deltagende uddannelser: Læreruddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Godkendt den 17. juni 2016

2 Indhold 1.0 Modulets formål Modulets rammer Modulets læringsmål Modulets tilrettelæggelse Temaets praksisproblemstilling Temaets indhold Temaets tilrettelæggelse Temaets studieaktiviteter Modulets bedømmelse 8

3 1.0 Modulets formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner og sektorer. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i tværprofessionelle samarbejdsrelationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumentere ud fra egen professionsfaglighed i den fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor: Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov og livssituation. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave inden for naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer På modulet indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser. Modulet er på 10 uger og udbydes to gange årligt med start henholdsvis uge 6 og uge 35. Modulets placering og uddannelsernes deltagelse henholdsvis forår og efterår fremgår af nedenstående oversigt: Uddannelser Placering på uddannelsen Deltagelse Bioanalytiker Modul 5 Forår og efterår Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Jordemoder Sygeplejerske Radiograf Katastrofe- og risikomanager Modul 7 Forår og efterår Socialrådgiveruddannelsen Modul 10 Forår og efterår PB i offentlig administration Modul 7 Forår Global Nutrition and Health Modul 9 Efterår Læreruddannelsen Start af 3. semester Efterår 3.0 Modulets læringsmål Den studerende har ved modulets afslutning opnået Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter 3

4 Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Med afsæt i modulets læringsmål er der udarbejdet et Fælles videngrundlag for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumentet Fælles videngrundlag kan findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessionel læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv og sin profession i spil i samarbejdet med andre. Der er i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i tværprofessionelle studiegrupper, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. Som ramme for studiegruppens samarbejde udarbejder de studerende en gruppekontrakt. Se pkt Hvis der opstår samarbejdsproblemer i studiegruppen, skal studiegruppen hurtigst muligt kontakte deres vejleder for at løse problemet. Hvis der er brug for yderligere hjælp, kontaktes Studievejledningen på den lokation, hvor temaets undervisning finder sted og / eller Uddannelsesleder i Enhed for Tværprofessionel Uddannelse. 5.0 Temaets praksisproblemstilling Til temaet Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge er knyttet følgende praksisproblemstilling: I disse år står kampen mod ulighed i sundhed højt på den sundhedspolitiske dagsorden, såvel nationalt som internationalt. Rapporter viser, at et af de vigtigste determinanter i kampen mod ulighed i sundhed er børneårene. Derfor får sundhedsfremmende indsatser for børn og unge en altafgørende betydning i kampen mod ulighed i Sundhed (WHO, 2007). Siden 1. januar 2007 har kommunerne med kommunalreformen og den nye sundhedslov fået til opgave at løfte en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme har hjemmel i Sundhedsloven 119, stk. 1 og 2, der præciserer at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe sunde levevis for borgerne, ligesom de har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud (Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, 2008). Da ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme overgik til kommunerne, blev sundhedsfremme en central opgave i kommunerne, hvor man på trods af intentionerne om at arbejde helhedsorienteret, overvejende tager afsæt i den biomedicinske tilgang til sundhedsfremme. Undersøgelser viser desuden, at det bl.a. er en bredere vifte af omsorgsproblemer, der kan resultere i usunde vaner. Det kan være tilknytningsproblemer problemfyldt kommunikation eller konfliktfyldt samvær mellem barnet og forældre og/eller søskende. Et andet centralt område er barnets forhold til kammerater og venner. På temaet Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge arbejdes der med en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme med børn og unge. En tilgang hvor de forskellige professioner ikke alene kan se sig selv, men også se sig selv som en løsningsorienteret del af en tværprofessionel arbejdsgruppe, der arbejder ud fra en bred forståelse af sundhedsbegrebet. Den brede forståelse inkluderer ikke bare den fysiske, men også den mentale 4

5 og sociale sundhed, og den proces hvorved mennesker opnår magt over egne sundhedsvilkår. At fremme børn og unges trivsel kræver derfor samarbejde mellem flere professioner. Formålet med temaet er at medvirke til at understøtte og optimere kvaliteten af de tværprofessionelle samt sundhedsfremmende opgaveløsninger på børne- og ungdomsområdet. Der er væsentligt, at den enkelte fagprofessionelles kernekompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige fagprofessionelles På temaet arbejder vi med: at udvikle og styrke evnen til at sætte børn og unges egne ressourcer i spil metoder til at fremme sundhed og trivsel hos børn og unge kommunikation med børn, unge og forældre der gør en forskel arbejde ud fra en bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel feltarbejde 6.0 Temaets indhold Sundhedsfremme med børn og unge er inddelt i følgende områder: 1. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde 2. Juridiske og etiske aspekter 3. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge 4. Organisering knyttet til temaet Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge 5. Anvendelse af IT 6. Trivsel for børn og unge og den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed 7. Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Professionernes grundlæggende kernefaglighed præsenteres, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til samarbejde omkring sundhedsfremme med børn og unge. Der arbejdes med grundlæggende teori omkring tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med hovedvægt på det tværprofessionelle samarbejde, herunder faggrænser, professionsidentitet, tværprofessionel kommunikation samt professionernes opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner omkring sundhedsfremme med børn og unge i tværprofessionelle sammenhænge. Juridiske og etiske aspekter Der undervises i grundlæggende etik i relation til tværprofessionelt samarbejde. Herunder værdier, holdninger og etiske dilemmaer. Endvidere undervises der i etik samt juridiske aspekter i relation til at arbejde med børn og unge. Dertil tages der højde for forhold vedr. tavshedspligt i relation til de studerendes observationer, samt interventioner i og med praksis. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge Der undervises i grundlæggende principper og tilgange til kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge inden for området sundhedsfremme med børn og unge. Organisering knyttet til Tværprofessionelle samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge Der undervises bl.a. i organisering af forskellige settings, fx steder hvor sundhedsfremme med børn og unge er i spil, så som daginstitutioner og skoler. 5

6 Anvendelse af IT IT indgår naturligt i undervisningen via web-forelæsninger, interaktive elementer i forelæsninger, kollaborative tilgange ved gruppearbejdet, samt IT-drevne feedback systemer under projektarbejde. Dertil undervises i medieteknik fx film og klippeteknik. Trivsel for børn og unge og den strukturelle tilgang til børn og unges sundhed Der arbejdes med grundlæggende teori om børn og unge, herunder psykologiske begreber som selvværd, selvtillid samt børns udvikling (emotionel, kognitiv og motorisk). Der undervises i sundhedsbegreber i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Fokus er endvidere på strukturer og styringsrationaler i professionernes arbejde med børns sundhed og trivsel. Der arbejdes ud fra en bred forståelse af sundhed og sundhedsfremme. Metodiske tilgange til at fremme sundhed hos børn og unge Forskningsmæssige tilgange, herunder kvalitative og kvantitative metoder med henblik på forståelse af målgruppens behov. Der undervises i færdigheder i at kunne identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere en indsats i forhold til at involvere børn og unge i en sundhedsfremmende indsats. 7.0 Temaets tilrettelæggelse 7.1 Undervisningen Undervisningen er en vekselvirkning mellem fagligt input og efterfølgende bearbejdning, samt kontakt med, observation af, og interventionstiltag med praksis. De studerende er inddelt i grupper på tværs af professioner. Hver gruppe finder selv praksissted i modulets 2. uge. Relevante praksissteder er skoler, SFO er, daginstitutioner mv. I modulets 3. uge er grupperne ude i praksis for at indsamle empiri (dataindsamling) til at kunne identificere og vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling. Sammen med praksis har de studerende mulighed for at diskutere mulige tiltag/interventioner af tværprofessionel karakter. I modulets 7. og 8. uge skal de studerende i, og med praksis, udføre deres tiltag/intervention samt have mulighed for at videofilme dele/sekvenser heraf med henblik på senere analyse og udgangspunkt for eksamen. Der vil maksimalt være mulighed for 6-8 besøg pr. gruppe. 3-4 besøg på praksisstedet i uge 4./5. uge, og 3-4 gange på praksisstedet i 7./8. uge. De studerende afgør selv, sammen med praksisstedet, hvor mange besøg de finder relevante i forhold til dataindsamling. Overordnet set kan undervisningen kan overordnet inddeles i 6 faser: 1. Introduktion til begreber og sammenhænge inden for sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde, herunder første workshop omkring professionsidentitet og forståelse 2. Planlægning af observation samt kontakt til praksis 3. Observation af praksis herunder identificering af problemstilling(-er) 4. Planlægning af intervention i og med praksis, samt anden workshop omkring selve interventionen og det teoretiske afsæt 5. Afvikling af intervention 6. Tredje og sidste workshop omkring resultater, analyse og perspektivering fra selve interventionsfasen og endelig modulprøve Der gives løbende vejledning i de enkelte gruppers arbejde, såvel ved fysisk fremmøde som virtuelt. 6

7 7.2 Obligatoriske studieelementer Den studerende skal gennemføre og have godkendt alle obligatoriske studieelementer inden udgangen af modulets 8. uge, for at være indstillet til den afsluttende prøve. Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i IntraPol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Den studerende aftaler erstatningsopgavens indhold og form med underviser og opgaven relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. Hvis den studerende ikke er indstillet til den afsluttende prøve, giver Studieservice den studerende besked i modulets 9. uge. For temaet Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme med børn og unge er der tale om følgende obligatoriske studieelementer: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og gruppen samt tilknyttede undervisere godkender og følger op på de aftaler og retningslinjer, som fremgår af gruppens kontrakt. Deltagelse i Vejledninger (4 gange) (registrering via IntraPol) Tre workshops i løbet af modulet (registrering via IntraPol) Plagiat Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10 % fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: 7

8 8.0 Temaets studieaktiviteter De studerende deltager aktivt i alle temaets studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledning, fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning og projektudarbejdelse etc. 8.1 Studieaktivitetsmodel: De 15 ECTS fordeler sig således: 9.0 Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøven på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.2. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se IntraPol og/eller 8

9 9.2 Prøve- og bedømmelsesgrundlag Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.2 og videoen til prøven. Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation ved prøven relateret til modulets læringsmål. Der lægges vægt på at den studerende kan argumentere for og reflektere over: de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger, der er arbejdet med på modulet egen ageren i gruppen, gruppeprocessen og gruppens indbyrdes tværprofessionelle samarbejde 9.3 Prøven Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen skal illustrere en samarbejdsrelation, som er konstrueret og udført af de studerende på baggrund af temaets studieaktiviteter. Alle studerende i gruppen skal være til stede under hele prøven. Prøven afvikles på følgende måde: Hvad: Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, de ønsker at illustrere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag for en individuel bedømmelse af de studerende. Bedømmerne voterer. De studerende får en fælles feedback, efterfulgt af individuel karaktergivning, beskrevet under afsnit 9.6. Tid: 15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 40 minutter: 4 stud. 50 minutter: 5 stud. 60 minutter: 6 stud. 70 minutter: 7 stud. 15 minutter 20 minutter. 9.4 Prøvens varighed 4 studerende 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter 5 studerende 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 6 studerende 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter 7 studerende 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning. 9.5 Videoklip De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal derfor medbringe en computer, i tilfælde af at der ikke er computer og projektor i lokalet. 9.6 Feedback og karaktergivning Ved den fælles tilbagemelding og den individuelle karaktergivning er alle studerende til stede. Hver studerende får en individuel begrundelse. 9

10 Hvis en studerende ikke ønsker at få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse. 9.7 Bedømmernes rolle og opgave Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3.). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål. 9.8 Individuel feedback Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie og læringsmål. Ønske om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøves afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 14 dage efter prøvens afholdelse. 9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel Ved sygdom Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven. Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et prøveforsøg. I uge 45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på baggrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip. Den individuelle prøve afvikles på følgende måde: Hvad: Den studerende præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og den studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag. Bedømmerne voterer. Den studerende får sin karakter og feedback. Tid: 8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 15 minutter 10 minutter 5 minutter Fra Metropols side kan prøver blive aflyst på baggrund af bedømmers/medbedømmers akutte sygdom eller force majeure. Aflyste prøver bliver som udgangspunkt fastlagt i uge 45/uge 16 eller snarest muligt herefter. 10

11 9.10. Ved ikke bestået prøve Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16, eller følger temaets prøveafvikling på næste semester. Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit Dispensation Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer Uredelighed og snyd ved prøven Hvis der under prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed eller snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se IntraPol og og/eller 11

12