Landsdelsorkestrene. Fem landsdele Fem symfoniorkestre Fem musikalske vækstfremmere. mød dit landsdelsorkester!

Transkript

1 Landsdelsorkestrene Fem landsdele Fem symfoniorkestre Fem musikalske vækstfremmere mød dit landsdelsorkester!

2 indhold Forord...side 3 Ved LandsdelsOrkesterForeningens ordførende musikchef Finn Schumacker og LandsdelsorkesterMusikernes Fællesråds formand Jesper Rützou Rosenkilde. Symfoniorkestre i samklang med tiden...side 4 Hvem er landsdelsorkestrene, og hvad laver de egentligt? Læs om hverdagen for de fem landsdelsorkestre, der skal dække alt fra klassiske koncerter over musikalske crossoverprojekter med hiphop, rock og pop til skole- og integrationsarbejde. Fra Birthe Kjær til Richard Wagner... side 6 I Aalborg Symfoniorkester ser de på nordjydernes interesser, når de lægger programmet. Det har medført alt fra Grillstarterkoncerter med lettere klassisk repertoire, Night At The Symphony -koncerter med rock og lysshow og en storstilet konkurrence for Wagnersangere. Beethoven hitter hos børnene... side 9 Børn kan ikke lide at blive snydt. De ved udmærket, hvad der er kvalitet, mener de i Aarhus Symfoniorkester, som lægger stor vægt på det musikpædagogiske arbejde med børn, unge og familier. Udover deres klassiske kernerepertoire har de crossoverprojekter som Reload Classics og samarbejde med teatre og dansere. Selvbevidst sønderjysk udsyn...side 12 Tæt på Europa og langt fra København. Sådan opfatter Sønderjyllands Symfoniorkester deres position som landets mest turnerende symfoniorkester med koncerter både nord og syd for grænsen. Også her lever de af det klassiske kernerepertoire og samarbejder med de lokale unge, rytmiske musikere og rappere for at udfordre sig selv og publikum. Ud i virkeligheden... side 15 Musikken ud til folket og folket ind i musikken. Det er Odense Symfoniorkesters motto, når de rykker ud med hele orkestret til socialt belastede områder og spiller med indbyggerne eller samarbejder med skoler og konservatoriet. Ved siden af har de deres faste plads i Odense Koncerthus med den klassiske musik i centrum. Vi skal ud og vække nysgerrigheden...side 18 Sjællands Symfoniorkester vil være med til at forme morgendagens værdisystem og vække nysgerrigheden hos unge, der ikke selv opsøger den klassiske musik. Det gør de bl.a. gennem det pædagogiske projekt Musik på Tværs og et tæt samarbejde med studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Særtryk til Landsdelsorkestrene Udgiver: Dansk Musiker Forbund Redaktionelt ansvar: Fagbladet MUSIKEREN Redaktion: Henrik Strube: ansv. redaktør Karen Bendix: redaktionschef Martin Blom Hansen: redigerende journalist Skribenter: Martin Blom Hansen Henrik Strube René Fredensborg Karen Bendix Korrektur: Stinne Lender Forsidefoto: Daniel Urhøj Layout: Danny Lund Trykkeri: Scanprint 2011 Trykt i 2000 eksemplarer 2 Landsdelsorkestrene

3 Forord Værsgo Landsdelsorkestrene! En af det moderne samfunds grundpiller er befolkningens adgang til et rigt og mangfoldigt kulturliv. Det er en forudsætning for vores dannelse og udvikling som individer, at vi opsøger nye indtryk, ny viden og nye muligheder for der igennem at styrke vores identitet, udvide vores horisonter og styrke vores kulturelle fællesskab som danske borgere i en globaliseret verden. De fem danske landsdelsorkestre yder et stort, omfattende og meget varieret bidrag til udbredelsen af levende musik i hele landet. Dette giver sig blandt andet udtryk ved, at orkestrenes publikum igennem de seneste godt 10 år er steget med 30 procent til knap besøgende årligt i Orkestrenes succes bygger på flere forskellige forhold: En stor tilstrømning af unge, bredt funderede og højtuddannede musikere har, i samspil med traditionsbærende ældre kolleger, betydet en imponerende udvikling i orkestrenes kvalitet. Dette faktum kombineret med, at orkestrene gennem en årrække har satset bevidst på at etablere samarbejder med andre institutioner inden for kultur, uddannelse og det sociale, har styrket de fem landsdelsorkestres evne til at følge med tiden og udvikle en mere end 350 år gammel kunstform ved bl.a. at inddrage brugerne og lokalmiljøet i stadig større grad. Særligt på to områder har orkestrene gjort en målrettet indsats, nemlig for børn og unge samt for nydanskerne. Disse indsatser, som man i dag kun kan vurdere som særdeles vellykkede, har udfordret orkestrene og fået dem til at bringe mange nye kompetencer i spil. Her har orkestermusikernes brede baggrund og velfunderede uddannelse haft en afgørende betydning. Den selv samme mangefacetterede baggrund og uddannelse har også gjort orkestrene i stand til, på fuld ligeværdig basis, at indgå i konstruktive samarbejder med Danmarks mange dygtige jazzpop- og rockmusikere, såvel de veletablerede stjerner som de mange dygtige upcoming kunstnere. Dette samarbejde er i rivende udvikling og udgør et interessant koncept, der har en klar positiv synergieffekt for alle de medvirkende og giver publikum nye og spændende oplevelser. På de kommende sider har vi med udgangspunkt i de fem danske landsdelsorkestre samlet en række eksempler på ovenstående. Artiklerne viser efter vores mening fem moderne professionelle kulturinstitutioner, som hver dag arbejder i musikkens tjeneste med et bredt udbud af koncerter og projekter på tværs af genrer og aldersgrupper. Det er vores håb, at du med artiklerne får et spændende og nuanceret indblik i dagligdagen hos nogle af landets fremmeste musikambassadører. LandsdelsOrkesterForeningen Finn Schumacker LandsdelsorkesterMusikernes Fællesråd Jesper Rützou Rosenkilde Sådan er landsdelsorkestrene organiseret LandsdelsOrkesterForeningen, LOF, er en sammenslutning af de fem landsdelsorkestre. Foreningens bestyrelse er de politisk udpegede formænd for hvert af orkestrenes bestyrelser eller rådmanden for den tilhørende kommunale forvaltning. Foreningen har desuden en arbejdsgruppe, der består af de fem musik- og orkesterchefer (den formelle sammenslutning af orkestrene, inklusive ledelsen, altså arbejdsgiversiden). Ordførende musikchef for foreningen er Finn Schumacker. LandsdelsorkesterMusikernes Fællesråd, LMF, består af to musikere fra hvert orkester, tillidsrepræsentant og formand/næstformand samt repræsentanter fra DMF. Fællesrådet varetager i tæt parløb med DMF musikernes interesser ved blandt andet overenskomstforhandlingerne og har desuden et stadigt stærkere samarbejde med LOF om udviklingen og profilering af landsdelsorkestrene generelt. Formand er Jesper Rützou Rosenkilde. lof & lmf 3

4 introduktion Symfoniorkestre i samklang med tiden Støvet image og grå hår? Nej. Nutidig kultur og kontakt med nysgerrige børn og unge? Ja. De fem landsdelsorkestre bevæger sig fremad og svinger både den kunstneriske og pædagogiske taktstok. Og hvem siger, der er en modsætning mellem en sønderjysk rapper og en Sjostakovitj-symfoni? Af Martin Blom Hansen en af dette blads artikler bliver projektet Stemmer fra Vollsmose beskrevet. I I forbindelse med projektet fortæller dirigent Frans Rasmussen, at det ikke var en nem opgave at få unge knægte med indvandrerbaggrund fra Odense-bydelen til at dukke op for at synge i kor. Men de drenge, der turde, fik sig en oplevelse langt ud over deres normale grænser. Nogle af dem opdagede, at de kunne synge i det høje toneleje. Og begyndte at græde. Stemmer i Vollsmose er blot et ud af mange eksempler på, hvilke projekter et moderne landsdelsorkester har i kalenderen. Et landsdelsorkester er naturligvis ikke en del af en socialpolitisk agenda. Det er en stor kulturinstitution, der skal formidle musik til mennesker i Danmark. Formidlingen behøver ikke udelukkende at ske ved en symfonikoncert i et fint koncerthus. Det kan også være i meget utraditionelle rammer - og rykke ved både kulturelle og sociale grænser. Hverdagen for de fem landsdelsorkestre i Sønderborg, Aarhus, Aalborg, Odense og på Sjælland består naturligvis i høj grad af at levere de store symfonikoncerter. Det er indlysende. Mindre kendt er det, at orkestrene også er i gang med talrige crossover-projekter, hvor hiphop, rock, pop og andre genrer kommer ind over. Samt at orkestermusikerne er ude på skoler og uddannelsesinstitutioner for at spille, fortælle om musikken og instrumenterne samt inddrage børnene og de unge aktivt i musikken. I nysgerrighedens tjeneste Rent genremæssigt spreder vi os over jazz, pop, rock og så videre. Det gør vi netop for at få vores nye publikum i tale. Vi kommer i kontakt med mange, som vi ellers ikke ville have fået kontakt til, og som efterfølgende bliver interesserede i andre ting med orkestrene, fortæller Finn Schumacker, musikchef Odense Symfoniorkester og ordførende musikchef for LandsdelsOrkesterForeningen. Det pædagogiske arbejde med børn og unge bliver også vigtigere og vigtigere. Vi har en målsætning om, at vi skal nå ud til nye publikumsgrupper, få integreret flere nydanskere og holde fast i interessen for musikken hos børn og unge. Det sidste er vigtigt, for eftersom musikundervisningen i skolerne er for nedadgående, er vi nødt til at være ekstra udfarende, siger han. Han oplever, at det unge publikum er helt med på at lytte til mange forskellige musikgenrer: Publikum i dag er langt mere altædende end tidligere. Unge kan godt høre Vivaldi den ene dag og Justin Bieber den anden. Børn og unge er vældigt nysgerrige og åbne, og de tager meget gerne den klassiske musik til sig. 4 Landsdelsorkestrene

5 Crossover-projekter, skolesamarbejde med børn og unge og store symfoniske koncerter er hverdagen for landets fem landsdelsorkestre. Foto: daniel urhøj Tradition og udvikling Jesper Rützou Rosenkilde, basbasunist i Odense Symfoniorkester, formand for orkestret og formand for LandsdelsorkesterMusikernes Fællesråd, understreger, at orkestrene befinder sig i et spænd mellem at bevare og formidle de store klassiske værker og så konstant at være i omdrejninger med nye udviklingsmuligheder både kunstnerisk og publikumsmæssigt. Beethoven og Beatles er ikke i et modsætningsforhold. Det er et gensidigt forhold og en symbiotisk udvikling, som han siger. Vi skal naturligvis formidle de store klassiske komponister og den klassiske musik. Det er det fundament, vi bygger videre på. Men det er også meget vigtigt, at vi gør mere end det og bygger ovenpå. Musikken kommer ikke dumpende ned, den henter inspiration flere steder fra. De senromantiske og de tidlige moderne komponister har jo hentet inspiration fra jazz, folkemusik og så videre, siger Jesper Rützou Rosenkilde. Vi er et meget fleksibelt produkt Et nyt værk for symfoniorkester og indierockband, et danseprojekt, et kor i Vollsmose, en street/rap-udgave af Haydns Skabelsen og sommerkoncerter med Birthe Kjær og Erann DD som solister. Eksemplerne på nye samarbejder og projekter er mange. Det giver nye kunstneriske udfordringer for musikerne, det giver nye oplevelser for publikum, og det giver omtale. De fem landsdelsorkestre ved godt, at uden synlighed og medieomtale går det ikke. Der skal være hul igennem både lokalt og på landsplan. Ikke mindst over for politikere og andre beslutningstagere. Det er meget nødvendigt, at vi som orkestre og organisationer bliver mere opmærksomme på at synliggøre vores aktiviteter. Også uden for den kreds, hvor vi i forvejen er synlige. De enkelte orkestre har rigtig gode forbindelser til det lokale beslutningsniveau. Men vi skal være mere synlige i øvrigt. Også i forhold til den landspolitiske debat og Christiansborg, siger Finn Schumacker. Han mener, det er vigtigt at vise, at et symfoniorkester ikke kun er de grå tindingers fritidsbeskæftigelse, men også er et progressivt redskab, der kan bruges på mange fronter. Musikerne er orkestrenes ansigt udadtil og skal være indstillet på lidt af hvert. Det er de også, understreger Jesper Rützou Rosenkilde, der ikke er bange for fremtiden. Tværtimod. Jeg er optimist på landsdelsorkestrenes vegne, fordi vi har et unikt og fleksibelt produkt, siger han. introduktion 5

6 Fra Birthe Kjær til Richard Wagner Aalborg Symfoniorkester har ingen berøringsangst over for det populære repertoire og har haft succes med både symfonisk rock og popsangere. Samt et kæmpe projekt: Verdens største konkurrence for unge Wagner-sangere. Af Martin Blom Hansen Det rocksymfoniske projekt A Night At The Symphony blev en stor succes for Aalborg Symfoniorkester. Her i gang under prøverne i koncertsalen på det nyåbnede Nordkraft. Foto: Aalborg Symfoniorkester Fagbladet MUSIKEREN talte i efteråret 2010 med Poul Elming, daværende musikchef for Aalborg Symfoniorkester, lige inden det store Wagner-projekt løb ad stablen. Poul Elming er operasanger med stor Wagner-erfaring. Han er også musikchef for Aalborg Symfoniorkester. De to kendsgerninger går op i en højere enhed med det prestigeprojekt, han har arbejdet ihærdigt på, og som nu bliver realiseret den 6. til 13. november The Laurits Melchior International Singing Competition 2010 er intet mindre end verdens hidtil største sangerkonkurrence med Richard Wagner som udgangspunkt. Min ambition er for det første at sørge for, at vi ikke glemmer Laurits Melchior. Han var verdens måske nok største Wagner-tenor. For det andet er ambitionen at finde unge sangere rundt om i verden med potentiale til at synge Wagner. Og for det tredje er det vigtigt for mig, at Aalborg og Aalborg Symfoniorkester som brand skal blive kendt over hele verden, siger Poul Elming. I alt har 63 sangere tilmeldt sig konkurrencen. De kommer fra Sydkorea, Kina, Rusland, USA, Sydafrika, Australien og hele Europa. Medieinteressen er stærkt stigende, ikke mindst fordi Dronning Margrethe er protektor og vil være til stede ved finalekoncerten. Wagnerkonkurrencen er samtidig et skridt på vejen hen imod det kommende Musikkens Hus, hvor symfoniorkestret vil fylde rammerne ud med koncerter og aktiviteter. En tilbagevendende Wagnersangerkonkurrence efter planen hvert tredje år kan være med til at øge kendskabet til både hus og orkester. Musikkens Hus vil ændre en masse for Aalborg. Aalborgenserne vil opfatte deres by som et sted, der har et relevant bud på det kulturelle område, og som man som borger kan være stolt af, siger Poul Elming. Populærmusik fra Aalborg Men nordjyderne er ikke altid nemme at trække til orkestrets kerneydelse, de store symfonikoncerter. Poul Elming, der selv er aalborgenser, har derfor taget en stribe nye metoder i brug for at lokke flere og nye publikummer ind i koncertsalene. Et af de mere farverige projekter er Grillstarterkoncerter. Grill er meget stort i Nordjylland, har Elming erfaret, og især i maj og juni med blot et enkelt solstrejf på himlen er lysten til grillhygge i haven større end lysten til Mozart i koncertsalen. Derfor har Aalborg Symfoniorkester lanceret en ny form for koncert med det, 6 Landsdelsorkestrene

7 Dirigent og kapelmester Christian Baltzer var hentet ind til blandt andet sommerkoncerterne med musik i den populære genre med Birthe Kjær og Erann DD som solister. Foto: Aalborg Symfoniorkester Elming kalder gedigen klassisk musik af publikumsvenlig karakter. Koncerterne finder sted fra klokken 17 til 18, så folk kan nå at komme hjem og nyde aftenen i grillens skær. Koncertseancen slutter oven i købet med, at man udlodder en splinterny grill. Aalborg Symfoniorkester har også haft succes med en stribe sommerkoncerter i regionen, hvor det mere folkelige repertoire var på programmet med solisterne Birthe Kjær og Erann DD forrest på scenen. Det har været en stor succes. Vi har hele tiden arbejdet med populærkoncerter, men vi laver flere nu end tidligere, fortæller Poul Elming. I marts 2010 gennemførte orkestret en produktion med symfonisk rock under titlen A Night At The Symphony. Rockband med rytmegruppe, video, lys, røg og hele balladen, og publikum var begejstrede. Planen er at gøre det igen. Enten et nyt projekt eller atter A Night At The Symphony. Vores hovedaktivitet er symfonikoncerterne. Jeg har en forpligtelse til at øge aktivitetsniveauet, og vi kan ikke sidde på toppen af et elfenbenstårn og udelukkende spille Beethoven og Brahms, siger Poul Elming. Samarbejdspartner med totalproduktion Koncerterne med popsolister samt det symfoniske rockprojekt er kommet i stand via et samarbejde med arrangøren, kapelmesteren, teatermusikeren og dirigenten Christian Baltzer. Han har gjort det til sit speciale at håndtere store produktioner, hvor han kobler rytmisk og klassisk musik sammen med visuelle og sceniske virkemidler fra teaterverdenen. Mit udgangspunkt er, at jeg er rytmisk musiker, teaterkapelmester og nu også klassisk dirigent. Jeg har brugt mange år på at trimme det hele og finde ud af, hvordan man bedst tackler produktion, programlægning, opbygning og så videre. Ikke mindst praktiske ting som Inear til solisterne, få monitorkasserne væk og lydtrykket ned så musikerne bliver glade, siger Christian Baltzer. Han oplever, at hans samlede pakker med rockband, symfoniorkester, eventuelt solister og andre kunstneriske bidrag har medvind i øjeblikket. En af årsagerne er, at de klassiske orkestre gerne vil indgå i nye projekter så det ikke bliver Peter & Ulven eller Carmina Burana igen igen, som han siger. De store satsninger er også musikerarbejdspladser. I Aalborg bidrog han med ni musikere inklusiv sig selv til projekterne. >> aalborg SYMFONIORKESTER 7

8 Chopingo på eventyr Lige som de øvrige landsdelsorkestre har Aalborg Symfoniorkester masser af aktiviteter for børn. En lille glad pingvin med det appellerende navn Chopingo er orkestrets maskot, og Sigurd Barrett, som også leverer sin sprudlende musikformidling i Aalborg, har endda skrevet en særlig sang for Chopingo. Også dagplejebørn får glæde af musikerne, der indimellem smutter over i Tivoli Karolinelund og spiller for de små og muligvis fremtidige publikummer eller musikere. Poul Elming understreger, at hele det pædagogiske arbejde og alle de øvrige aktiviteter ud over symfonikoncerterne er uhyre vigtige. Uden det arbejde risikerer vi, at orkestret bliver nedlagt, siger han. Hvis man kan tale om en Sigurdeffekt, er den afgjort vigtig i Aalborg Symfoniorkesters fremadrettede arbejde. Sigurd Barrett er udnævnt til musikentreprenør, og med den kasket på skal han sammen med orkestret køre forløbet Børnenes vej til Musikkens Hus over de næste tre år frem til åbningen af Musikkens Hus. Se mere på og Poul Elming er fratrådt som musikchef for Aalborg Symfoniorkester 14. marts Hans efterfølger er 46-årige Lotte Toftemark. Hun er uddannet pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, har været ansat samme sted samt blandt andet været souschef på Lejre Musikskole og producent hos DR. Rumon Gamba er fra 1. april 2011 ansat som ny chefdirigent hos Aalborg Symfoniorkester. Aalborg Symfoniorkester The Laurits Melchior International Singing Competition 2010 er en ambitiøs Wagner-sangerkonkurrence, der gør navnet Aalborg Symfoniorkester kendt ude i verden. Konkurrencen fandt sted 6. til 13. november Hjemsted: Symfonien, Aalborg Chefdirigent: Rumon Gamba Ledelse: Musikchef Lotte Toftemark Bestyrelsesformand Nils Bell Antal musikere: 65 8 Landsdelsorkestrene

9 Ved skolekoncerterne i juni 2010 var solisten den 17-årige Magnus Graf Skou. Dirigent var Peter Ettrup Larsen. Foto: Mariann Sejer Nielsen Beethoven hittede hos børnene Børn kan ikke lide at blive snydt, og de kan kende kvalitet, når de møder den, siger basunist Rolf Sandmark fra Aarhus Symfoniorkester. For ham er det vigtigt at formidle den ægte vare til børn og unge. Det vil sige den kunstart, der er kerneydelsen i et klassisk symfoniorkester. Af Martin Blom Hansen Rolf Sandmark har været ansat som basunist i Aarhus Symfoniorkester siden Derfor kender han orkestrets nyere historie særdeles godt. Han har tillige altid været stærkt engageret i det musikpædagogiske arbejde med børn og unge. Han fortæller om en episode fra 90'erne, dengang Aarhus Symfoniorkester etablerede de første familiekoncerter. De var en slags overbygning til skolekoncerterne og fandt sted om lørdagen. Men det betød ikke, at børnene slap for en lille opgave i forbindelse med musikken. Der blev udarbejdet forberedelsesmateriale til skolerne, og til den allerførste koncert blev der også lavet en undersøgelse blandt børnene, som skulle skrive en hitliste over de værker, de havde hørt til koncerten. >> aarhus SYMFONIORKESTER 9

10 Aarhus Symfoniorkester havde besøg af 2100 børn fordelt over tre skolekoncerter i juni 2010 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Vi spillede uddrag af forskellige værker. Blandt andet noget fra Star Wars, en del af Gershwins Rhapsody In Blue, ouverturen til Figaros Bryllup og en adagio fra Beethovens 7. Symfoni. En musikalsk rejse. Børnene valgte Gershwin som nummer ét. Men det interessante var, at Beethoven kom ind som en meget klar nummer to, fortæller Rolf Sandmark. For ham er pointen, at børn får stort udbytte af at høre de store værker fremført af et orkester, hvor kvalitet og dybt kendskab til den klassiske musik er en selvfølge. Når børnene hæfter sig ved Beethovens adagio, er det et udtryk for, at de sagtens kan høre, når noget er virkelig godt. Den kunstart, vi står for, er vi nødt til at formidle til børnene hver gang. Ellers snyder vi både os selv og børnene. Og børn kan ikke lide at blive snydt. Børn ved udmærket, hvornår noget har kvalitet, og hvornår det er fake. Historisk bevidsthed Rolf Sandmark har talt sig varm, og hans norske modersmål ryger indimellem op i fortissimo. Symfonikoncert-repertoiret... det er vi nødt til at have som vores udgangspunkt. Vi er ikke et musicalorkester eller noget helt tredje. Vi skal lave det, vi skal og med god kvalitet. Vi er nødt til at være vores lidt større historie bevidst. Og være stolte over det. Det er vigtigt, at det er vores kernekunstydelse. At vi så også kan servere noget andet, er vi ikke blinde for, mener den erfarne basunist. Det gør Aarhus Symfoniorkester også - lige som de øvrige landsdelsorkestre. Der bliver gjort plads til det mere populære repertoire, til samarbejde med børneteatret Filuren, crossoverprojektet Rap-O-Fonia med rappere og dj's, danseprojekter i Holstebro og Århus og et nyt samarbejde med projektet Reload Classics, hvor man præsenterer klassisk musik i nye og mere club-lignende rammer med trendy lyssætning, videokunst og så videre. Det er vigtigt, mener Per Weile Bak, børne- og ungdomsmedarbejder hos Aarhus Symfoniorkester, lige så vigtigt som det omfattende skolekoncertarbejde og familiekoncerterne med Sigurd Barrett. Den klassiske musik kan indgå i et utal af sammenhænge og har ikke brug for at ende i offerrollen. 10 Landsdelsorkestrene

11 Jeg er ikke så pessimistisk. For det første har børn ingen fordomme. For det andet er kulturforbruget blevet langt mere bredspektret. Folk går til klassiske koncerter, rockkoncerter, teater, dans og alt muligt andet, siger Per Weile Bak. Pingviner i lediggang Det hjælper både orkestret og den klassiske musik at få fat i børn og unge. Hvis vi formidler klassisk musik til børnene, mens de er små, så kommer de nok igen. Og de får ikke de der fordomme om, at klassisk musik er noget støvet gammelt noget. Klassisk musik møder børnene sjældent på tv og i medierne. Det er synd, hvis de ikke får den facet med, mener Per Weile Bak. Rolf Sandmark mener, fordommene om klassisk musik var langt værre for tyve-tredive år siden. Måske fordi man dengang var tættere på 60 er-oprøret, hvor alt det støvede og gamle skulle væk. En tidligere kollega sagde engang, at folk først begynder at gå til klassiske koncerter, når de er oppe i fyrrerne. Det har han nok ret i. Måske kan vi ikke skabe koncertgængere ud af unge, der lige er kommet ud af gymnasiet. Men vi kan måske medvirke til, at de ikke har en forestilling om, at klassisk musik er en flok pingviner, der sidder og laver ingenting oppe på en scene, siger Rolf Sandmark. Pilot, ikke pingvin Aarhus Symfoniorkester har etableret en såkaldt Orkesterpakke til gymnasier, HF og VUC-institutioner. Eleverne bliver inviteret til koncerter med orkestret, og forinden får de besøg af en orkesterpilot, der tager ud og fortæller om symfoniorkestret, musikken, det at være musiker og så videre. Rolf Sandmark er en af orkesterpiloterne, og de timer er givet godt ud, mener han, netop for at fortælle de unge om musikken. Det er fint at forberede dem på den koncert, de senere skal ind og høre. Og gymnasierne forpligter sig også til at lave et forberedelsesarbejde, siger han. Per Weile Bak: Det går rigtig godt med tilmeldingerne bedre end de foregående år. Orkesterpilotordning er af praktiske grunde geografisk begrænset. Til gengæld kommer der mange gymnasieklasser ind og hører generalprøverne, selv om de ikke er en del af Orkesterpakken. I år kommer omkring unge ind og oplever en generalprøve via denne institutionsordning, fortæller han. Se mere på Rolf Sandmark, basunist i Aarhus Symfoniorkester, er en af orkestrets veteraner også i forhold til det musikpædagogiske arbejde med børn og unge. Foto: Nikolaj Lund Aarhus Symfoniorkester Hjemsted: Symfonisk Sal, Musikhuset, Aarhus Chefdirigent: Giancarlo Andretta Ledelse: Musikchef Palle Kjeldgaard Rådmand Marc Perera Christensen (K) Antal musikere: 72 Aarhus Symfoniorkester og børnenes univers Skolebørn i 0. og 1. klasse kan komme til skolekoncerter med symfoniorkestret i Musikhuset Aarhus. Elever i 2. og 3. klasse får tilbudt et mere omfattende program. De kan opleve mindre koncerter og præsentation af musikken med instrumentgrupperne strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj. Forløbet bliver afsluttet med koncerter med hele symfoniorkestret. Elever i 4. og 5. klasse får tilbudt skolekoncerter inklusiv forberedelsesmateriale. Hvert år er der familiekoncerter - med gratis adgang. I marts hvert år har familiekoncerten Sigurd Barrett ved roret, og samtidig er der et stort åbent-hus-arrangement i samarbejde med Århus Musikskole, Den Jyske Opera og Det Jyske Musikkonservatorium. Symfoniorkestret har skabt et univers med Loppen Ludwig som rejseleder, hvor skolebørn kan gå på opdagelse i musikken, og lærerne kan downloade undervisningsmateriale. aarhus SYMFONIORKESTER 11

12 Selvbevidst sønderjysk udsyn Trods medieeksponerede tiltag som meditationskoncerter og Haydns Skabelsen tilsat hiphop og dans så er Sønderjyllands Symfoniorkester ved at blive kvalt langsomt. Økonomisk set. Derfor holder sønderjyderne gerne fast i den musikalske kerne, der får det grå guld til at myldre ind. Af René Fredensborg En tysk dirigent var engang var på vej i sin bil fra Tyskland til Danmark, hvor han skulle lede et for ham ganske ukendt orkester ved navn Sønderjyllands Symfoniorkester. Han blev mere og mere bekymret, da han forlod motorvejen ved grænsen og kørte gennem en egn, der ikke just gav et dynamisk og kosmopolitisk indtryk. De små landsbyer, de forfaldne huse langs landevejen og de forblæste marker fik humøret til at dale for hver kilometer. Da han nåede Dybbøl Mølle, kørte han ind til siden. For idéen om, at den lille flække for enden ad vejen skulle rumme et professionelt symfoniorkester, den købte dirigenten ganske enkelt ikke. Han måtte være blevet misinformeret. Så dirigenten startede sin bil, foretog en arrig trepunktsvending og kørte hjem til Tyskland. Sådan lyder en hårdnakket anekdote om det eneste af Danmarks landsdelsorkestre, som ikke har hjemme i en større by. Det er orkestrets informationschef, Morten Leth Jacobsen, der kan historien og i øvrigt også mener, at man set fra Sønderborg kun har langt til København, men kort til alt andet. For eksempel Tyskland og den klassiske autostrasse, som det flittigt turnerende orkester ganske ofte suser nedad. De er faktisk det landsdelorkester, der drøner mest rundt både nord og syd for grænsen. Hele 160 arrangementer blev det til sidste år. Der har med andre ord været travlt siden Sønderjyllands Symfoniorkester officielt blev grundlagt i 1963 og i en lokal annonce søgte en 2den kapelmester og 44 musikere. Inklusive et par gutter til at bestyre henholdsvis timpani og janitshar til den ikke ringe løn af kroner om året. Op ad Dybbøl Bakke I dag er der 65 musikere og en ledig stilling. For trods snart 50 år på fuldt tryk, så er det pt. op ad Dybbøl Bakke. Ja, sådan formulerer de det selv i landets historisk bevidste nedre region. Ja, nu kan ledige stillinger jo være udtryk for to ting, minder orkesterchef Claus Skjold Larsen om. Den kan være ledig. Eller man holder den ledig for at spare penge. Jeg vil sige, at vi er på et punkt, hvor vores orkester simpelthen ikke kan blive mindre. Det er der, vi er nu. I en mærkelig baglæns situation, hvor vi har et voksende publikum, men mangler, at politikerne vågner op og finder ud af, hvordan de kan hjælpe os hernede. For vi bliver langsomt kvalt. Trods en fornem fysisk placering i Sønderborgs smørhul ved navn Alsion, smukt og åndrigt indrammet af Flensborg Fjord, Syddansk Universitet, Forskerpark Syd og orkestrets spritnye koncertsal fra 2007, så står chefen altså over for betydelige udfordringer. Statstilskuddet er blevet mindre år for år, og Kolding Kommune har netop skåret en tredjedel af støtten. Så selv om de sønderjyske symfonikere med Claus Skjolds Larsens ord har effektiviseret biksen med diverse udliciteringer og absolut minimal administrativ bemanding, så er der mange gode grunde til at dirigere endnu flere folk ind i koncertsalen. Vi gør alt, hvad vi kan for at booste interessen. Eksklusive koncerter på udvalgte spillesteder, slagtilbud på billetterne og forskellige initiativer såsom meditationskoncerter, der var en time i selskab med noget smuk og langsom musik, hvilket var utrolig populært. Klassisk rap Der mangler da heller ikke eksponering i den lokale presse. TV2 Syd laver nu otte programmer om den seneste opdatering af symfonikernes børne/unge-indsats. For ét er de traditionelle skolekoncerter noget helt andet er at opføre Haydns Skabelsen med hjælpere fra unge rappere og dansere fra Sønderborgs streetmiljø. Ja, det er noget af et eksperiment, og vi glæder os til at se, hvordan de forskellige ting kan komme til at spille sammen. Helt konkret fjerner vi recitativ-delene - der, hvor der snakkesynges - og erstatter det med rap, der jo også er en slags snakkesang. Vi synes, det er spændende at blande et af de store hovedværker i den vesteuropæiske musikkultur sammen med et supermoderne, afroamerikansk udtryk. Men er der ikke en risiko for, at den klassiske musik bliver for smart og medielækker? Jo, og alt for ung med de unge. Men vi gør os meget umage med at lave et nyt samlet og anderledes udtryk, erklærer orkesterchefen, der netop har hørt den første del af koncerten. Og er meget til- 12 Landsdelsorkestrene

13 Sønderjyllands Symfoniorkester har både pædagogiske funktioner i lokalområdet og projekter med de hårde drenge fra Sønderborg i en opsætning af Haydns Skabelsen. Men det er stadig den klassiske musik og publikum, der er kernen. pressefoto freds. Der har i øvrigt ikke været brug for at hente de kendte sønderjyske rappere L:Ron Harald og MC Clemens op på podiet. Symfoniorkesteret har hyret hele fire hippe rappere direkte fra gaden. Skabelsen 2.0 Guld i de grå hjelme Trods moderne toner understreger Claus Skjold Larsen, at det er stadig er musikkorpsets kernepublikum, som strygerne helst vil spille op til. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det, som skaber opmærksomhed, og det, der får folk til at myldre ind. Der er et sjovt skisma der. Trods masser af medieomtale er Skabelsen ikke nødvendigvis den koncert, der vil sælge bedst. Det mener Skjold Larsen siger en del om symfoniorkestrenes virkelighed. Vi snakker så meget om at skaffe nyt, ungt publikum, fordi vi er angste for, at vores nuværende publikum er så gammelt, at når de dør, så kommer der ikke flere. Jeg tror, man skal holde fast i sit kernerepertoire. Og Sønderjyllands Symfoniorkester opførte sammen med rapperen Per Vers, gruppen Sønderbronx Boyz, Sofie Elkjær Jensen, sopran, Mathias Hedegaard, tenor, Steffen Bruun, bas samt et gymnasiekor Haydns Skabelsen 2.0 ved tre koncerter 8., 9. og 10. marts 2011 i Sønderborg, Tønder og Flensborg. huske, at gamle hits er public service. Især hernede, hvor vi er de eneste, der kan dét. Med andre ord sætter orkesterchefen sin lid til, at der konsistent er nyt gråt guld at hente i gågader og marskland. Altså, jeg indrømmer, at der i vores koncertsal er virkelig mange gråhårede - hvis de overhovedet har hår. Men det er jo altså ikke ensbetydende med, at der ikke kommer nye til. Derfor vil vi gerne lave noget direkte rettet mod at skaffe flere plus 50-årige ind i koncertsalen. Det er der, at vores virkelige aktuelle potentiale ligger. For det er dem, der køber billetterne. En hånd i skoen Falder talen på den særlige sønderjyske ånd, er orkesterchef Claus Skjold Larsen ikke i tvivl, at han og hans musikere nok skal holde violinen strakt, trods dissonans i statsstøtten. >> Sønderjyllands SYMFONIORKESTER 13

14 Sønderjyllands Symfoniorkester er det mest turnerende af de fem landsdelsorkestre med både Sønderjylland og Tyskland som arbejdsplads. pressefoto Det er jo fantastisk interessant og givende at være i et område med to så markante kulturer lige ved siden af hinanden. Vi føler os tættere på Europa og synes, sagt lidt i sjov, at København er udkants-danmark. Den klassiske musikkultur hører jo i den grad hjemme lige på den anden side af grænsen. Det giver en nærhed på kontinentet, en høj grad af selvbevidsthed og et ret stort udsyn. Fakta: Sønderjyllands Symfoniorkester er landets mest turnerende landsdelsorkester med omkring 150 arrangementer årligt. Orkestret er det eneste symfoniorkester i Danmark, der ikke har til huse i en storby. Koncertsalen er placeret i Alsion i Sønderborg. De 65 fastansatte musikere spiller i kirker, på skoler, til familiekoncerter og medvirker til Den Jyske Operas forestillinger i landsdelen. Desuden er der årlige fælleskoncerter med Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester, samt koncerter med gymnasiekor fra hele regionen. Orkestret får løbende støtte af lokale erhvervs-virksomheder og har desuden to hovedsponsorer, Fabrikant Mads Clausens Fond og BHJ Fonden, der årligt støtter med beløb i millionstørrelsen. Det samme vil mange sønderjyder nok også kunne sige om deres helt eget orkester, hvorfor kendte, lokale virksomheder som Danfoss og Ecco også har hældt et par sponsorater i orkestergraven. Havde den tyske dirigent vidst det, kunne han trods alt være vendt hjem med en termostat og et par fornuftige sko. Se mere på Sønderjyllands Symfoniorkester Hjemsted: Alsion, Sønderborg Chefdirigent: David Porcelijn Ledelse: Orkesterchef Claus Skjold Larsen Bestyrelsesformand Anna Margrethe Ikast Antal musikere: 65 Protektor: H.K.H. Prins Joachim 14 Landsdelsorkestrene

15 Ud i virkeligheden Musikken ud til folket, folket ind i musikken. Det er blandt andet det, Odense Symfoniorkester arbejder på, når orkestret flytter ud i Vollsmose for at give beboerne en ny oplevelse i musikken. Af Henrik Strube Mentalt er der meget langt fra Vollsmose til Koncerthuset i Odense. Men hvem siger også, at beboerne i ghettoen skal komme til Koncerthusets symfoniorkester? Kunne det ikke være omvendt at orkestret tog ud til dem? Ville det ikke kunne lukke op for en ny og spændende situation, som både beboerne fra Vollsmose og orkestret kunne vokse af? Ville det ikke være dejligt at vise et andet Vollsmose end brændende biler, stenkastende unge og politiaktioner derfra? Hvad med i tv-udsendelser at vise unge mennesker, der laver musik sammen med et symfoniorkester? Eller arbejder intenst Vi får nedbrudt barrieren mellem det finkulturelle symfoniorkester og kulturen et sted som Vollsmose. Finn Schumacker, musikchef for Odense Symfoniorkester. med en dirigent? Eller optræder i det 40- mennesker-store kor sammen med orkestrets 75 musikere ved en gallakoncert i Odense Koncerthus? Det er, hvad der lægges op til: Orkestrene i dag er på en helt anden måde engageret i deres omverden end før, siger chefen for Odense Symfoniorkester, Finn Schumacker. Det handler om at komme ud af koncerthuset og væk fra de koder, der omgiver den klassiske musikverden. Mange unge mennesker synes jo, >> Odense Symfoniorkester har været orkestret bag integrationsprojekter som Vollsmose Symfonien og Stemmer fra Vollsmose. Både orkestret og beboerne er blevet beriget af samarbejdet. pressefoto odense SYMFONIORKESTER 15

16 Korsang og musik kan bryde barriererne mellem kulturerne ned. Her er beboere fra Vollsmose i gang med prøverne til Vollsmose Symfonien. pressefoto at klassisk musik er utrolig smuk. De synes bare, at det kan være ret mærkeligt at gå til koncert. Kreativ dynamo Forandringsprocessen har været i gang i mere end et årti. Der er kommet nye generationer af musikere til. Det er ikke fordi, de kan mere, men de kan noget andet, siger Jesper Rützou Rosenkilde, basbasunist i Odense Symfoniorkester, formand for orkestret og derudover formand for musikerne i de fem landsdelsorkestre i LandsdelsorkesterMusikernes Fællesråd. De musikere, der bliver ansat i dag, har rødder i både klassisk, rock, jazz, ny eksperimentalmusik, pop og folkemusik. Vi kan være meget mere fleksible, end man kunne før, siger Jesper. Vi har et fantastisk kreativt potentiale, og det er det, vi folder ud nu. Vi vil være en kreativ dynamo i lokalområdet, og vi har alle forudsætningerne for at blive det! To plus to er fem Et andet væsentligt aspekt for landsdelsorkestrene er at vedligeholde og udvikle publikumsinteressen. Vi mærker klart en øget interesse fra publikum, når vi har været ude i et projekt, fortæller Finn Schumacker. Hvordan får man nydanskere til at gå ind i Odense Koncerthus og høre en klassisk koncert? Jeg er slet ikke sikker på, at det er det rigtige, at de skal det, smiler Jesper Rützou Rosenkilde. Måske er det i første omgang os, der skal komme ud til dem. Forudsætningen for at forstå hinandens kulturer er at kende dem. Hvis vi kan præsentere vores kulturer for hinanden, tror jeg på, at det vil kunne skabe energi i stedet for at tappe energi. Lykkes det i jeres projekter? Det synes jeg, det gør bliver ikke 4, men 5. Summen af det hver især bidrager med, bliver større end de to lagt sammen. Man lærer noget af hinanden, man vokser sammen, man opdager, at man kan bidrage til noget hos hinanden. Et kalejdoskopisk projekt Den stereotype opfattelse af et symfoniorkester er ofte, at de hovedsaligt reproducerer klassisk musik, ofte skrevet for hundredvis af år siden og i hvert fald musik, skrevet ned på partiturer, der skal følges. Men det kreative, improvisatoriske aspekt fylder stadigt mere. I projektet Vollsmosesymfonien (2004) spillede orkestret de unges musik. Deres 16 Landsdelsorkestrene

17 numre blev prøvet af på vores instrumenter, og på den måde lærte de også noget mere og andet om deres egen musik, siger Jesper. Et kalejdoskopisk projekt, kalder Finn Schumacker det usædvanlige samarbejde, der udvikledes. Jesper fortæller om dengang, han stod i en skoleklasse i Vollsmose. De snakkede musik, og Jesper spillede på basunen for dem. Da de kom til det sædvanlige punkt, hvor eleverne plejer at vælge et stykke musik, han skal dirigere, gjorde de noget usædvanligt. De plejer at vælge et stykke nutidig pop-, rock- eller rapmusik, men her valgte de Der er et Yndigt Land. Så der stod jeg en tirsdag morgen i Vollsmose foran en 100 procent tosproglig 5. klasse, piger med tørklæder, der sang Der er et yndigt Land! Det var eddermame fedt! Havde man haft det på video, burde man sende det til folketinget, det kunne nok vende op og ned på nogle fordomme, når snakken falder på ghettoer og integration. Det drejer sig om, fortæller Jesper, at flytte det her store skrummel af et symfoniorkester ned i øjenhøjde. Og det handler i al sin enkelhed om at bruge musikken til at få nogle gode oplevelser sammen. Børnene kan sagtens forstå det. Obo som helt Der er flere gavnlige sideeffekter af det opsøgende arbejde. Efter koncerterne med Den Fynske Talentskole stiller orkestret instrumenter til rådighed, så børnene blandt tilskuerne kan få lov at se og prøve. For hvor i alverden skulle man ellers forelske sig i at spille fagot, obo eller flygelhorn eller andre af de instrumenter, der fravælges på musikskolerne? Men vi hjælper bevidst til med at sælge instrumenterne i den måde vi samarbejder med børnene på. I et musikalsk eventyr, vi havde med ud på skolerne, var oboen helten. Og selvom basunisten stod og spillede imponerende glisader, så var det oboisten, pigerne ville op og hilse på bagefter, siger Jesper og tilføjer med et lunt smil: Sikkert også af andre årsager. Musikalsk profilskole Udover det udviklede samarbejde med MGK og musikskolerne på Fyn har Odense Symfoniorkester et samarbejde med Odense Lærerseminarium, hvor en lektor gennem flere år hjælper med at lave undervisningsmateriale til skoleprojekterne. Et andet projekt er på bedding: Det handler om MaxMusik, et samarbejde mellem orkestret, seminariet, konservatoriet og en udvalgt skole. Meningen er, at det skal blive en slags musikfolkeskole, fortæller Finn Schumacker. I Odense findes forskellige profilskoler med matematik, historie og naturfag - altså folkeskoler, hvor man gør noget særligt ud af en bestemt fagretning. Ved at koncentrere indsatsen på et mangeårigt samarbejde med én skole håber Finn Schumacker, at orkestret kan bidrage til en dybere forståelse af musikken end ved de spredte skolekoncerter. Vi vil være skolens symfoniorkester og udvikle en tæt relation til de børn, der går der, siger han med et venligt smil. Projektet starter ved skolestart Universitetet bliver tilknyttet projektet for at følge virkningerne af den skærpede musikprofil. Det bliver spændende at se, hvad det gør ved en skole, at eleverne hver dag er i intensiv kontakt med musik, siger Schumacker. Projekt Stemmer Fra Vollsmose Odense Symfoniorkester deltager i projektet Stemmer Fra Vollsmose og er således orkester i foretagendet. Det er nemlig symfoniorkesteret, som spiller sammen med koret ved den afsluttende gallakoncert. Koret er på 40 personer, orkestret er 73, altså 113 musikere og sangere på scenen. Vi får nedbrudt barrieren mellem det finkulturelle symfoniorkester og kulturen et sted som Vollsmose. Og projektet har en enorm effekt ude i boligkvarteret. I Vollsmose-avisen, som kommer en gang om ugen, fylder projektet flere sider hver uge. Så det handler altså også om at få tilført bydelen en ny selvforståelse, en slags yes-we-can-følelse, som breder sig derude. Til hverdag er Vollsmose jo et sted, man mest forbinder med problemer, kriminalitet, uroligheder og optøjer. Men når hele arbejdet bliver dokumenteret på tv i flere fortløbende udsendelser, betyder det jo, at hele Danmark kan følge med og se, at de faktisk kan noget positivt, siger Finn Schumacker. Se mere på Odense Symfoniorkester Hjemsted: Odense Koncerthus, Odense Chefdirigent: Alexander Vedernikov Ledelse: Musikchef Finn Schumacker Rådmand Jan Boye (K) Antal musikere: 73 odense SYMFONIORKESTER 17

18 Vi skal ud og vække nysgerrigheden Børn og unge er omgivet af masser af musik. Men de skal også møde musik, de ikke selv opsøger eller får anbefalet af vennerne. Uffe Savery, musikchef i Sjællands Symfoniorkester, har en drøm. Af Martin Blom Hansen Som musiker i Sjællands Symfoniorkester deltager man i utallige aktiviteter, herunder de pædagogiske rettet mod børn. Kerneydelsen er dog de cirka 60 årlige symfonikoncerter. foto: daniel urhøj Tusindvis af skolebørn i hovedstadsområdet og på Sjælland har oplevet koncerter med Sjællands Symfoniorkester eller har haft besøg af orkestrets musikere ude på deres skoler. Det sker via "Musik på Tværs", der er et af symfoniorkestrets pædagogiske projekter. Projektet sigter mod børn fra 3. til 6. klasse. Elsebet Speyer, pædagogisk koordinator hos Sjællands Symfoniorkester og tidligere oboist i orkestret, kender værdien af at komme ud til børnene. "Det er fantastisk at komme ud og spille for børn, for de bliver så glade - og imponerede. Mange af orkestrets musikere er rigtig gode til det og er blevet helt vilde med det," siger hun. Elsebet Speyer har været tilknyttet Sjællands Symfoniorkester i 40 år. "Musik på Tværs" er en uhyre vigtig del af orkestrets aktiviteter. Naturligvis er de cirka 60 symfonikoncerter hvert år og mødet med omkring publikummer i koncertsalene en slags kerneydelse. Men et stort landsdelsorkester har også en forpligtelse til at fortælle børn og unge om klassisk musik. Ikke blot for at bedrive publikumspleje og indfange morgendagens publikum og måske kommende professionelle musikere ude i klasselokalerne, men også for at være med til at præge kulturbilledet og gøre børn og unge opmærksomme på, at der ligger stor kunst forude og venter på dem. Uffe Savery, kendt som den ene halvdel af slagtøjsduoen Safri Duo og nu musikchef i Sjællands Symfoniorkester, ser det som en klar opgave, at orkestret er med til at præge musikudviklingen og skabe nye oplevelser for et publikum, der ikke lige vandrer ind i Tivolis Koncertsal eller koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Inspireret af Berliner Philharmonikerne Ambitionerne fylder godt ud i Uffe Saverys beskedne kontor i symfoniorkestrets lokaler i Vestergade i København. Her hersker en kreativ uorden med plancher og papirer på opslagstavlerne, et godt fyldt skrivebord og over mødebordet en lampe med strittende metalpinde påsat et utal af små papirlapper hver med en tegning eller citat fra solister og dirigenter, der har arbejdet med symfoniorkestret. "Vi skal være med til forme morgendagens værdisystem. Det vil blandt andet sige, at vi skal ud og vække nysgerrigheden hos unge, der ikke normalt opsøger klassisk musik. Der kommer jo rigtig meget musik direkte til den enkelte fra vennerne, P3, The Voice og så videre," siger Uffe Savery. Han ser flere projekter for sig, og et af dem står lysende klart - inspireret af projek- 18 Landsdelsorkestrene

19 Midt i orkestret Midt i orkestret er et projekt undervejs og skal være en del af det pædagogiske materiale, Sjællands Symfoniorkester arbejder med i Musik på Tværs. Indholdet er tre symfoniske værker indspillet af musikere fra orkestret. Musikken er indspillet og produceret i en særlig 3D-lydteknik, som forskere på Aalborg Universitet har arbejdet med i mange år. Som lytter kan man via denne teknik flytte sig rundt i orkestret og vælge at høre ét instrument eller en enkelt instrumentgruppe ad gangen. Man kan samtidig opleve musikken og lydbilledet visuelt og vælge mellem et computerspil-agtigt univers hvor man som i et rumfartøj styrer igennem værket med eksempelvis violinerne som forbifarende røde streger og paukerne som sorte skyer eller den mere konkrete version med hele partituret, hvor man kan klikke sig ind på popup-tekster med uddybende kommentarer om musikken og stemmerne. Udgivelsen vil sandsynligvis blive på dvd. tet "Rhythm Is It" fra 2004 med Berliner Philharmonikerne og 250 unge fra Berlins belastede kvarterer. Projektet er foreviget som dokumentarfilm af samme navn. Orkester og koreograf indstuderede dans og bevægelse til Stravinsky's Le Sacre Du Printemps med de unge, der ikke anede en pind om klassisk musik i forvejen. "Et af de helt store højdepunkter i filmen er der, hvor de unge kommer ind og overværer den første prøve med Berliner Philharmonikerne. Kameraerne går helt tæt på deres ansigter, og de bliver fuldstændig bjergtaget af musikken og orkestret. Det er virkelig fedt. Den musik ville de aldrig have opdaget på egen hånd. Lige præcis den pointe kunne være et projekt for os. Hvordan får vi vakt den nysgerrighed hos mennesker, der ellers ikke ville opsøge musikken selv? Det er en af vores store forpligtelser i forhold til de helt unge," siger Uffe Savery, der i samarbejde med Dansens Hus har planer om et konkret danse/musik-projekt. Musikerbesøg på skolerne Via "Musik på Tværs" kommer mange af orkestrets musikere ud og møder børn i skoleklasserne. En af de musikere, der har været rundt på "musikerbesøg", er klarinettisten Tage Christensen. "Jeg fortæller dem om klarinetten, hvorfor jeg selv begyndte at spille, hvad det vi sige at være musiker, hvordan man arbejder i orkestret og så videre. Klassisk musik er fuldstændig ukendt land for de fleste børn - og for mange af lærerne," fortæller han. Børnene er positive og åbne, men det kan være noget af en opgave at ændre på deres opfattelse af klassisk musik. Tage Christensen var en gang ude i en skoleklasse, hvor der som oplæg til hans besøg stod på tavlen: "Hvad er klassisk musik? Det er musik for tussegamle mennesker, og der er ingen i denne klasse, der hører klassisk musik!" Tage Christensen har dog også oplevet, at han har været direkte årsag til, at børn er begyndt at gå til musikundervisning. "Jeg havde orlov fra orkestret på et tidspunkt, hvor jeg underviste i nogle musikskoler på Lolland. En dag kom der nogle elever og sagde: Dig har vi set før. Du har været ude i vores klasse og fortælle om klarinetten. Der var et par stykker, der var begyndt at spille klarinet," fortæller Tage Christensen. Tættere på de konservatoriestuderende Sjællands Symfoniorkester har selvsagt mange gøremål. Et meget vigtigt og forholdsvis nyt element er kontakten til de studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Konservatoriet er for nogle år siden flyttet ud i DR's tidligere Radiohus på Rosenørns Allé, og koncertsalen samme sted er nu prøvesal og koncertsal for Sjællands Symfoniorkester. Det giver de studerende bedre muligheder for at følge orkestrets prøveforløb og arbejde med fællesproduktioner. "Vi laver tre fælles produktioner hvert år, hvor vi blander orkestret op, så der ved siden af hver professionel musiker sidder en studerende. Det er supergodt. For os er det godt med den energi, der kommer fra den unge generation. De unge kommer ind og ser på musikken, som en maler ser på et tomt lærred. De er stærke på deres instrument..." Elsebet Speyer indskyder: "Men de skal bare lære at kigge op - på dirigenten!" Uffe Savery: "Ja, det handler om selve det at være en del af et professionelt orkester." Et yderligere samarbejde med musikkonservatoriet er under udvikling. "Vi skal arbejde mere med koncertform og repertoire. Ikke kun fastholde traditionen, men også være med til at udvikle selve det at holde orkesterkoncerter. Det optager også de studerende meget. De er meget åbne over for, hvordan man kan gøre det på en anden måde. I dag er man vant til et andet sanseindtryk end tidligere. Det handler for eksempel om at inddrage lys, scenografi, billed- og videokunst. Dér er de studerende meget søgende, og den energi skal vi blive inspireret af," siger Uffe Savery. Se mere på Sjællands Symfoniorkester Hjemsted: Konservatoriets Koncertsal/ Tivolis Koncertsal, København Chefdirigent: Lan Shui Ledelse: Musikchef Uffe Savery Bestyrelsesformand Ole Hentzen Antal musikere: 74 SJÆLLANDs SYMFONIORKESTER 19