Kultur og Fritidsudvalget Københavns Kommune Rådhuset København K. København, 5. juni 2013

Transkript

1 Kultur og Fritidsudvalget Københavns Kommune Rådhuset København K København, 5. juni 2013 Redegørelse om Jazzhus Montmartre og ansøgning vedr og frem RESUMÉ Efter tre succesfulde år med fulde huse til ca. 140 årlige koncerter af international klasse siden genåbningen i maj 2010 styrer Københavns legendariske Jazzhus Montmartre mod en lukning pr. 1. januar 2014 med mindre Københavns Kommune (alene eller i samarbejde med andre, fx Kunstrådet) stiller sig i spidsen for at udvirke en løsning. Med udgangen af 2013 ophører den tre-årige udviklingsstøtteplan, som seks fonde sammen med Københavns Kommune dengang enedes om, og Montmartre efterlades med et hul i budgettet på ca. 1,9 mio. kr. årligt, som man ikke er i stand til at dække ind gennem driften. Montmartres ledelse anbefaler og ansøger om hjælp. Eksempelvis i form af, at Københavns Kommune hæver honorarstøtten til kr. årligt (spejles traditionelt af Kunstrådet), og samtidig tildeler Montmartre et årligt driftstilskud på 1 mio. kr. på linie med fx Stengade. Dette vil kunne lukke hullet og sikre Montmartres fortsatte eksistens. Baggrund Den 1. maj 2010 genåbnede Københavns legendariske Jazzhus Montmartre på initiativ af iværksætteren Rune Bech (stifter af bl.a. NetDoktor) og pianisten Niels Lan Doky, der greb chancen, da det originale gamle originale lokale i Store Regnegade 19A blev ledigt, hvor den historiske kulturinstitution lå fra 1959 til 1976 og skrev verdenshistorie som trækplaster på nogle af verdens største jazzmusikere. Giganter som Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz og Kenny Drew og talrige andre gjorde København til deres hjem på grund af Montmartre. De satte deres præg på byen og en hel generation af danske jazzmusikere, der blev lært op i livets skole på Montmartres scene. Flere af giganterne ligger i dag begravet på Assistens Kirkegård. På billedet tv. ses Dexter Gordon på Montmartre i Store Regnegade 1961 med de berømte Montmartre-masker i baggrunden, som siden er genskabt i forbindelse med genåbningen af den originale kunstner Mogens Gylling. I hele to omgange satte Jazzhus Montmartre København på verdenskortet som en førende jazzby og hjemsted for nogle af verdens førende jazzmusikere, og dermed også som et trækplaster for byen, der er med til at skabe en stemning af en international metropol. Først i Store Regnegade frem til 1976, og siden også i Nørregade frem til 1995, hvor alle jazzens store

2 stjerner uden undtagelse har spillet. København har sammen med Paris en særstatus i den internationale jazzverden, hvilket især skyldes Montmartre historie og et ekstraordinært entusiastisk jazzpublikum i København. Montmartres anden periode endte i 1995 efter en fejlslagen kommercialisering og udvanding af profilen bort fra jazz. Setup Rune Bech og Niels Lan Doky etablerede i 2010 Montmartre som en selvejende fond med Michael Christiansen som bestyrelsesformand på et non-profit-grundlag (se vedhæftede manifest som bilag 1), og baserede stedets drift overvejende på frivillig arbejdskraft. Rune Bech indskød startkapitalen til fonden uden forventning om at få den igen og har siden personligt lagt utallige ulønnede timer i at drive Montmartre frem til succes og holde driften kørende ved siden af hans normale professionelle virke. Montmartres filosofi er at sætte store navne sammen med unge talenter, som her på billedet sax-legenden Lee Konitz, der spiller med unge og talentfulde musikere. Tanken med genåbningen af Jazzhus Montmartre var at give København en markant kulturinstitution af internationalt format, som det kendes fra Paris, New York, London og Tokyo, hvor man i indbydende omgivelser kan nyde jazz på internationalt niveau sammen med god mad og vin som en helstøbt ægte storby-oplevelse. Montmartre er i dag fortsat den eneste af slagsen i København, hvor mad- og musikkunst smelter sammen. Køkkenet passes af holdet bag Era Ora, men alligevel holdes kuvertprisen på kun 329 kr. for tre retter for at sikre bred tilgængelighed for de gæster, som vælger at spise i tilknytning til en koncert. Nettoprovenuet fra bar- og køkkendrift går til driften af jazzhuset. Kun den daglige leder Kristina Brahe Bonke og musikchefen Christian Brorsen hæver beskedne lønninger (ud over timelønnede studerende som tjenere). Hovedparten af arbejdet bag Montmartre udføres af en kreds af ca. 15 frivillige, der står for alt fra billetsalg, markedsføring, koordination etc. Af samme grund har det være muligt at afholde ca. 140 årlige koncerter på internationalt niveau gennem tre år for et samlet budget på kun ca. 7 mio kr. årligt.

3 Niels Lan Doky forlod Montmartre efter otte måneder som musikchef i januar 2011 efter gensidig overenskomst med direktør og formand, og forlod i den forbindelse samtidig Danmark for at vende tilbage til Paris. I dag varetages den kunstneriske ledelse som nævnt af Christian Brorsen, der tillige sidder i bestyrelsen for Ben Webster Fonden og lægger stor ildhu i at sikre et program af absolut internationalt format med hyppige gæsteoptrædener af de bedste europæiske og amerikanske kunstnere. Samtidig holder Montmartre fast i traditionen med, at danske musikere i vidt omfang spiller sammen med de tilrejsende stjerner. Målet er, at den kunstneriske profil og standard lever op til stedets historie og ry og er et supplement til de øvrige jazzspillesteder i København. Positiv modtagelse ude som hjemme Genåbningen af Montmartre har givet genlyd i jazzmiljøet over hele verden. New York Times har for nylig inkluderet Montmartre i sin populære guide til ting man skal opleve, hvis man kun har 36 timer i København under overskriften Rebirth of Cool. Montmartre har modtaget mange bidrag fra begejstrede støtter i forbindelse med genåbningen, der har gjorde det muligt at give stedet nyt liv igen. Gulvene er doneret af Dinesen, stolene af Thorsen Møbler, lydanlæg af Roland, møbler i musikerrummet af Eilersen etc.

4 Montmartre har på få år fået over venner på Facebook, hvilket er mere end noget andet sammenligneligt spillested i København: Spillesteder i København, likes på Facebook Jazzhus Montmartre Stengade Copenhagen Jazzhouse Culture Box Loppen La Fontaine Global Copenhagen Mojo Paradise Jazz 514 Jazz Club Loco 386 Børnejazzklubben 302 SofieKælderen 209 Jazzcup 98 Også i forhold til verdens førende jazzklubber er Montmartre med helt fremme som en af de mest populære: Verdens førende Jazz-spillesteder, likes på Facebook Blue Note, New York Ronnie Scott s, London Jazzhus Montmartre Birdland Jazz Club, New York Fasching Jazz Club, Stockholm Duc Des Lombards Jazz CLub, Paris Bimhuis Jazz Club, Amsterdam Cotton Club, Tokyo Cosmopolite Jazz Club, Oslo Efter genåbningen har RealDania bevilget 2 mio kr. til at støjsikre Montmartres historiske lokale, samt foretage en kunstnerisk udsmykning af det nye lydtætte loft, og forskønne facaden med nye vinduer og nyt dørparti i stil med husets karakter som et væsentligt bidrag til at sikre København en kulturinstitution af et særligt format.

5 På billedet ses kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen (bosiddende i Berlin), der har stået for udsmykningen betalt af RealDania. Seks store fonde besluttede i 2011 at bevilge hver kr. årligt i tre år ( ) til et udviklingsprojekt for at sikre Montmartres overlevelse. Københavns Kommune fulgte trop med kr. årligt i samme periode oven i de ca kr., som Montmartre modtager i honorarstøtte. De seks fonde er: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Det Obelske Familiefond Nordea-fonden Oticon Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden

6 Kunstnerisk profil Jazzhus Montmartre har efter tre års drift etableret en klar international profil som adskiller sig klart fra Københavns øvrige primære spillesteder for jazz og beslægtet musik. Ligeledes har Jazzhus Montmartre skabt sit eget selvstændige publikum som for størstepartens vedkommende består af nye jazzlyttere, som kun i lille grad kommer på byens øvrige spillesteder. Herunder en betydelig andel af udenlandske gæster som specifikt rejser til København for at høre koncerter på Montmartre, som ikke kan høres andre steder i Europa. Kernen i Montmartres kunstneriske profil er den store gruppe af danske musikere som har internationalt format og dermed også et internationalt netværk. Hertil kommer den nye generation af unge musikere, som får vigtig erfaring og kontakter til jazzens store navne ved at optræde sammen med dem i Montmartre. Som noget særligt har Montmartre kun en lille andel af 100 pct. udenlandske gæstespil, hvilket dels er økonomisk betinget men også har baggrund i, at Montmartre ønsker at være en positiv medspiller for danske musikeres møde med udenlandske kunstnere. Jazzhus Montmartre koncentrerer sig om at præsentere jazz i klassisk forstand. På Montmartre kan publikum forvente, at musikken swinger, har et internationalt niveau og en umiddelbar tilgængelighed uden at der er gået på kompromis kunstnerisk. Jazzhus Montmartre har fra starten satset på tre typer af kunstnere:

7 1. Den absolutte internationale elite som eksempelvis John Scofield, Eliane Elias, Kenny Garrett, Didier Lockwood, Tom Harrell, Paolo Fresu, Kenny Barron, Al Tootie Heath, Lee Konitz, Kenny Werner, Stefano Bollani etc. 2. Toppen af dansk jazz som eksempelvis Cæcilie Norby, Sinne Eeg, Palle Mikkelborg, Alex Riel, Mads Vinding, Marilyn Mazur, Jesper Lundgaard, Bo Stief, Jacob Christoffersen, Hans Ulrik, Carsten Dahl, Josefine Cronholm og Thomas Clausen. 3. Unge danske talenter fra det københavnske jazzmiljø, som eksempelvis Jakob Bro, Signe Juhl, Stefan Pasborg, Tobias Wiklund, Thomas Fonnesbæk, Mette Juul, Niclas Knudsen, Matthias Petri, Andreas Svendsen, Niclas Bardeleben, Jonathan Bremer m.fl. i en forlængelse af Montmartres rolle fra , hvor stedet var en livets skole for unge danske talenter og store internationale navne. Et tilbageblik på de seneste tre år viser at Jazzhus Montmartre er i stand til at tiltrække langt større navne end stedets kapacitet ellers ville gøre det muligt. De største stjerner spiller for nedsat honorar alene fordi Montmartre har en ikonisk status i det internationale jazzmiljø. Internationale stjerner er i vidt omfang villige til at optræde som solister, alene fordi det er en gammel tradition i Montmartre. Således er det muligt at producere koncerter som ikke foregår noget andet sted i Europa. Samtidig giver netop dét unikke muligheder for den nye yngre generation af danske musikere. Jazzhus Montmartre er sammen med Blue Note og The Village Vanguard i New York blandt de stærkeste internationale brands blandt jazzklubber i verden. I takt med at Montmartre har fasttømret sin kunstneriske profil er det blevet muligt at åbne for klubber i klubben uden at det faste publikum er blevet usikre på kursen. Senest har Montmartre åbnet scenen for det mere eksperimenterende græsrodsmiljø i København i form af kunstnerkollektivet Understrøm, der har mulighed for at låne Montmartre uden beregning på tirsdage aftner mod selv at stå for dør, lyd og garderobe. Montmartre har også etableret et samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium, der bruger lokalerne til Masterclasses for deres studerende, når store stjerner gæster Montmartre. Endvidere har Montmartre et samarbejde med bl.a. Sankt Annæ Gymnasium om at tilbyde stærkt nedsatte billetter til skolens elever med henblik på også at give de helt unge musikinteresserede mulighed for at opleve jazzens store stjerner tæt på. Der er samtidig indført en generel studierabat på 50 % for alle studerende og unge under 26 år. Montmartre udfylder således en klar niche i det københavnske musikliv mellem de to andre betydelige jazzinstitutioner i byen, Jazzhouse og Paradise Jazz, der kort kan opsummeres således: Jazzhus Montmartre: Intim scene. Moderne og Mainstream jazz fra 1959 til nutiden på internationalt niveau med særligt fokus på mødet mellem danske og udenlandske musikere og muligheden for unge musikere til at spille med de store mestre. Jazzhouse: Stor scene og lille scene. Fokus på nutidig musik, der spænder fra bredt fra jazzens største navne over free-jazz, avantgarde, crossover til verdensmusik, elektronica og ny rytmisk kompositionsmusik, og som gerne rækker ind i fremtiden. Paradise Jazz: Lille scene. Fokus på københavnske orkestre samt bigband-musik. Montmartre spiller således en vigtig rolle for at sikre et hjem i København for mainstream-jazz på internationalt niveau samt sikre at danske musikere har en platform for at præsentere nye projekter med

8 udenlandske solister. Jazzhus Montmartre er med til at skabe nye udfoldelsesmuligheder for danske musikere og mangfoldighed for jazzpublikummet i København. Nøgletal Nedenfor ses antallet af koncerter siden åbningen samt publikum-tallet år for år (estimat) Antal koncerter Publikumstal Ca Ca Ca Ca Budget Med kun 85 siddepladser og ca. 10 ståpladser i et intimt setup med tæt kontakt mellem kunstnere og publikum som en af de primære kvaliteter ved stedet, er Montmartre på trods af relativt høje billetpriser (ca kr. som de mest almindelige billetpriser) stærkt afhængig af støtte for at holde balance i budgettet. Som nævnt ovenfor har driften i de seneste tre år været sikret af seks fonde i samarbejde med Københavns Kommune, der har sikret at lukket hullet på de 1,9 mio kr. som ikke kan hentes hjem via driften. Imidlertid har fondene meddelt, at de ikke har mulighed for at fortsætte støtten på sigt, da den har karakter af driftsstøtte, som falder uden for fondenes muligheder. Det giver Montmartre en svær udfordring, hvis stedet skal fortsætte efter 1. januar 2014.

9 Budgettet for indeværende og næste år er struktureret således: Jazzhus Montmartre, budget 2013 og 2014 INDTÆGTER Billetsalg Merchandise, kontingenter mv Indtægter bar og restaurant Københavns Kommune honorarstøtte Københavns Kommune ekstra tilskud Kunstrådet honorarstøtte Kunstrådet ekstra tilskud Fondstilskud INDTÆGTER I ALT UDGIFTER Musikbudget Lønninger adm Udgifter bar og restaurant Husleje, adm. og markedsføring UDGIFTER I ALT Resultat Som det fremgår mangler Jazzhus Montmartre godt 1,9 mio kr. årligt for at kunne fortsætte driften efter 1. januar Kommunal støtte 2013 I skemaet nedenfor ses Montmartres støtte fra Københavns Kommune i 2013 i sammenligning med andre relevante spillesteder i hovedstaden (hertil kommer evt. støtte fra Kunstrådet): Kommunale tilskud 2013* Copenhagen Jazzhouse og Jazzfestival Stengade Loppen Culture Box Global Copenhagen Paradise Jazz Mojo La Fontaine Jazzhus Montmartre** Børnejazzklubben Jazz Club Loco Sofies Jazz Klub Jazzcup * Honorarstøtte og regionale spillesteder ** Hertil kommer i ekstraordinært tilskud.

10 Fremtidsudsigter De seks fondsbevillinger på hver årligt i perioden , der fremgår ovenfor udløber som nævnt med udgangen af året Det samme gør Københavns Kommunes tilsagn om kr. i ekstraordinært tilskud og Kunstrådets ekstraordinære kr. årligt. Dette betyder, at Montmartre fra 1. januar 2014 mangler kr. i sit budget årligt for at kunne overleve og fortsætte. Montmartre har ikke været i stand til selv at opdyrke selvstædige indtægter, der opvejer denne betydelige post. Mulige scenarier: Ledelse og bestyrelse ser to mulige scenarier for Jazzhus Montmartre pr. 1. januar 2014: 1) Kontrolleret nedlukning: Jazzhus Montmartre foretager en kontrolleret nedlukning af sine aktiviteter og søger at disponere de resterende bevilgede midler på en måde, så en konkurs kan forsøges afværget, men således uden mulighed for, at Københavns historiske kulturinstitution for jazz af international klasse kan fortsætte. 2) Øgede bevillinger: Københavns Kommune hjælper (evt. i samarbejde med Kunstrådet eller andre) med at tilvejebringe de manglende 1,9 mio. kr. årligt for at sikre den fortsatte drift. En mulighed er i form af øgede honorar-støttemidler (der må formodes at kunne dubleres fra Kunstrådet som det er sædvanen og dermed får dobbelt effekt) i kombination med et fast driftstilskud i stil med dem, der gør sig gældende for eksempelvis Stengade og Vega. Et scenarie kunne være, at honorarstøttemidlerne hæves til kr. årligt (645 klip ) fra kommunen, og der samtidig bevilges et fast driftstilskud på 1 mio kr. årligt. Hvis Kunstrådet tages i ed på at dublere kommunens honorarstøtte, som det er normal praksis, vil denne løsning kunne tilvejebringe de manglende midler og sikre Montmartres overlevelse. Vi ansøger således hermed kommunen om opbakning til løsning 2 men er indstillede på at overveje og medvirke i alle andre løsninger i et forsøg på at sikre Montmartres fortsatte overlevelse i København. Vi er nået til den konklusion, at situationen med stor sandsynlighed ender i en lukning som en uundgåelige udgang med mindre Københavns Kommune stiller sig i spidsen for en indsats for at redde en af hovedstadens betydelige internationale attraktioner og markante kulturinstitutioner. Såfremt kommunen måtte ønske at afsøge en mulig sammenlægning mellem Montmartre og beslægtede kulturinstitutioner, deltager vi gerne i drøftelser herom, hvis det skønnes at være en farbar vej for at bevare stedet, herunder muligheder omkring den regionale støtte fra 2017 og løsninger på mellemfinansieringen i perioden indtil da. Ledelse og bestyrelse i Montmartre stiller sig til rådighed på enhver tænkelig måde og ser frem til en god dialog. København, 5. juni 2013 Rune Bech (direktør) og Michael Christiansen (bestyrelsesformand) Jazzhus Montmartre, St. Regnegade 19A, 1110 Kbh K

11 Bilag 1: Montmartres manifest #1 Kulturinstitution af international klasse Med udgangspunkt i vores kærlighed til jazz og Montmartres mytiske plads i jazzens historie, vil vi genskabe det legendariske jazzhus som en af verdens bedste jazzscener og give København og Danmark en ny kulturinstitution af international klasse. #2 Jazz i verdensklasse Montmartre vil præsentere verdens bedste jazz-kunstnere fra ind- og udland og være et trækplaster for jazz-elskere over hele kloden, der søger til København for oplevelser af en særlig stemning, intimitet og karakter. #3 Udklække nye talenter Montmartre vil præsentere store etablerede navne men ser det også som sin særlige mission at finde og præsentere nye uomtvistelige talenter med internationalt format. #4 Paradis for livsnydere Montmartre vil kombinere lækker mad og vin i topklasse med enestående koncertoplevelser, så livsnydere får et mekka i København for alle sanser i historiske omgivelser med en varm og fortættet atmosfære. #5 Non-profit-grundlag Montmartre etableres på et non-profit-grundlag, så alle indtægter fra jazzklubben forbliver i klubben til at skabe nye oplevelser, ligesom forpagterne af stedets café forpligter sig til at donere mindst halvdelen af deres resultat til klubbens virke. #6 Egen donation De penge og den tid vi personligt har skudt ind i stiftelsen af det nye Montmartre ønsker vi ikke retur men donerer til Montmartres fremtidige virke for jazz på topniveau i København i mange år frem. #7 Invitation til goodwill Vi inviterer private og offentlige virksomheder og privatpersoner til på samme vis at donere midler eller en indsats til projektet i denne ånd. #8 En varm Montmartre-ånd Montmartre skal præges af en varm og venlig atmosfære som et trækplaster på gode mennesker, der har hjertet med sig i livet. Niels Lan Doky og Rune Bech, februar 2010