Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ligger på, Nørrebrogade, bygning 9, 2. sal og afsnittet indgår i afdelingen og hører til Mave Barn Centreret. Patienterne der opereres i Operation Z er tilhørende på Plastikkirurgisk Afdeling, som har landsdelsfunktion, og dermed modtager patienter fra Region Nord og Region Midt. Operation Z er beliggende i tilknytning til Plastikkirurgisk sengeafsnit, mens Plastikkirurgisk Ambulatorium ligger lidt længere ned af hospitalsgaden i bygning 19 Z. Operation Z ledes af en afdelingssygeplejerske, som i samarbejde med en overlæge er ansvarlig for tilrettelæggelsen og afviklingen af afsnittets operationer. Den daglige organisering af operationsforløb foretages af faste koordinatorer. Afsnittet råder over 5-6 operationsstuer svarende til 27 operationslejre, Og der udføres mellem 80 og 100 operationer om uge. Nogle operationer foregår i generel anæstesi (GA), det vil sige fuld bedøvelse og nogle i lokalbedøvelse (LA), det vil sige, at patienten er vågen under operationen. Operationsafsnittet har egen præparation, hvor diverse instrumenter vaskes og steriliseres. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Pleje og behandlingsforløbet for % patienterne er organiseret således, at de kommer til forundersøgelse i ambulatoriet. Her vurderes om deres operation kræver indlæggelse eller ej. De patienter, som ikke behøver blive indlagt i forbindelse med deres forløb, bliver indkaldt direkte til operation. Kræves det, at patienterne observeres og plejes i det postoperative forløb, indlægges patienterne lige inden deres operation. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i sengeafdelingen er 3-5 dage. Enkelte patienter kan dog være indlagt i 4-6 uger. Hvis patienten har været indlagt, har de som regel et kontrolforløb i ambulatoriet. De patienter, som opereres i lokalanæstesi, har ofte et kontrolforløb ved egen læge eller hudlæge I Operation Z er ansat sygeplejersker inden for de faglige specialer operation og anæstesi. Personalet består af en blanding af erfarne og forholdsvis nyuddannede sygeplejersker, samt en social og sundhedsassistent i præparationen. Der er der et tæt samarbejde med læger, sekretærer, servicemedarbejdere, anæstesisygeplejersker og -læger. Operation Z samarbejder blandt andet med Z-sengeafsnit, Z-ambulatorium, Kirurgisk Afdeling P, Patologisk institut, Ortopædkirurgisk præparation, Dagkirurgisk afsnit og primærsektoren (en del patienter har brug for hjemmesygepleje til sårbehandling efter operation). Der er et tæt tværfagligt teamarbejde om behandling og pleje i operationsafsnittet, hvor forskellige faggruppers indsats nøje afstemmes i forhold til den konkrete opgave. Side 1 af 13

2 Et operationsteam består af 1-2 læger, 1 assisterende sygeplejerske og 1 sygeplejerske "på gulvet" samt anæstesisygeplejerske og anæstesilæge ved patienter i general anæstesi. Ved patienter i lokal anæstesi er anæstesipersonalet ikke med. Operation Z har ansat specialeansvarlige og nøglepersoner indenfor: Hygiejne, sikkerhed, dokumentation, præparation, cancer, postbariatri, lipo, mamma + tatovering, mikro, apparatur, medicin, forbinding, lejring, forflytning, sutur, introduktion og vejledning. De sygeplejestuderende fra sengeafsnittet er i løbet af deres kliniske studieperiode i Afdeling Z på studiebesøg på operationsafsnittet flere gange. Der kommer i perioder også lægestuderende på operationsafsnittet samt sygeplejersker under videreuddannelse indenfor anæstesi. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen behandler både medfødte og erhvervede lidelser. Det kan både være medfødte misdannelser, men det kan også være lidelser, der er opstået efter for eksempel et ulykkestilfælde, behandling af en kræftsygdom eller anden kirurgisk behandling. Ca. 90 % af de udførte behandlinger er kræftrelaterede. Ca. 75 % patienterne indlægges på grund af af hudcancer eller følger efter hudcancer. Der indlægges mange kvinder til brystrekonstruktion efter mammacancer. Andre patienter indlægges for at blive opereret for abdomen pendes, hypertrofia mamma og decubitus. Der kommer patienter i alle aldre En del af patienterne får foretaget operation som planlagt, fx kvinder som skal have foretaget brystrekonstruktion. Derudover modtager afdelingen patienter, der er omfattet af kræftpakkeforløbene for modermærkekræft og mundhulecancer. Der modtages også et mindre antal akutte patienter, fx patienter som har fået komplikationer efter deres operation som fx infektion og blødning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Operationsafsnittet På operationsafsnittet er sygeplejersken ansvarlig deltager i den præ-, per-, og post-operative sygepleje. Operationerne varierer fra små biopsier i lokal bedøvelse til langvarige operative indgreb i generel anæstesi. Sygeplejen i afsnittet spænder fra den grundlæggende sygepleje til den meget komplekse sygepleje. Det betyder, at der er gode muligheder for at lære grundlæggende sygepleje i afsnittet. Der er læringsmuligheder i forhold til temaerne: patientens psykiske reaktioner, forberedelse, information og vejledning korttidskontakt med patienten den bedøvede patient (generel anæstesi) Side 2 af 13

3 de hygiejniske principper herunder håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder, smitteforbyggelse og hygiejniske færdselsregler respiration og cirkulation herunder iltmætning, sekretion og ventilation ernæring i relation til den fastende patient og BMI (body mass index) væskebehov, væsketab og væskeregulering udskillelse af affaldsstoffer herunder anlæggelse af kateter à demeure varmetab herunder forebyggelse af varmetab i den per-operative periode smerter herunder præ-, per- og postoperativ smertebehandling. Smertebehandlingens betydning for patientens rehabilitering lejring herunder observation af hud og trykskadeforebyggelse samt forebyggelse af muskel- og nerveskader forebyggelse af fejl/ utilsigtede hændelser (UTH) tilgodese patientsikkerhed ("sikker kirurgi", optælling af servietter og utensilier, håndtering af histologiske prøver) patienter, der bedøves lokalt (lokal anæstesi) dokumentation af sygepleje samarbejde med pårørende samarbejde med primærsektor omsorg til patienten rengøring af instrumenter og steriliseringsprocessen relationsskabende kommunikation tilpasset den enkelte patient. Vejledningen gives i forhold til, hvad der har relevans for den enkelte patient instrumentel sygepleje klargøring af patient til operation Af mere komplekse problemstillinger kan nævnes: at få en malign sygdom mestring af et ændret udseende koordinering af forskellige faggruppers indsats i forhold til patienten og afdelingens drift rollen som fagperson på operationsstuen, herunder medvirke til, at patienten oplever et miljø, der giver dem tryghed, og hvor de oplever professionalisme og kompetence fra personalet sårpleje Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der vil på Modul 4 være fokus på at udføre sygepleje, men der indgår der elementer i at formidle, lede og udvikle sygepleje. Nedenfor er fremhævet læringsmuligheder fra de 8 ugers kliniske studieophold på operationsafsnittet og de 2 ugers kliniske studier i sengeafsnittet og ambulatoriet, hvor der vil være fokus på den præ - og postoperative sygepleje Side 3 af 13

4 Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt Inddrager patientens opfattelse af sygdom og sundhed i sygeplejen. Inddrager patientens livshistorie og identitetsopfattelse i sygeplejen. Sygeplejeperspektivet at udføre sygepleje Sygeplejen retter sig specielt mod behandlende og rehabiliterende aspekter, men indeholder også mulighed for at udøve de forbyggende og sundhedsfremmende aspekter af sygeplejen. Læringsmuligheder Dataindsamling: klinisk observation af patienter på baggrund af teori, sansning og erfaring observationer og data knyttet til patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle situation dataindsamling fra patient, pårørende og EPJ. Opøve erfaring og rutine i at anvende afdelingens observations og vurderingsredskaber som fx sikker kirurgi, TOKS (måling af BT, P, TP, SAT, RESP), ernæringsscreening, trykskadescreening og blodsukkermåling. Mulighed for at opøve bevidsthed om, hvilke data der ønskes, hvorfor de ønskes og hvilke konsekvenser de får. Vurdere om patienten får opfyldt sine grundlæggende behov inden for områderne: respiration cirkulation ernæring udskillelse søvn og hvile hud og væv temperatur regulering aktivitet sanseindtryk seksualitet Planlægning: identifikation af patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske sociale og eksistentielle problemstillinger og ressourcer oprettelse af fagligt begrundede SFI er helhedspleje til tildelte patienter situationsbestemt prioritering etiske overvejelser i den konkrete plejesituation Side 4 af 13

5 Udføre: modtagelse af patienter til operation i lokal og generel anæstesi (ambulante og indlagte patienter) pleje af patienter før, under og efter operation eller behandling anvende kommunikative færdigheder i forbindelse med varetagelse af sygepleje hos en patient hjælp til personlig hygiejne og påklædning overholdelse af de hygiejniske principper herunder håndhygiejne, aseptiske og antiseptiske arbejdsmetoder og smitteforebyggelse sygepleje i relation til immobilisering sygepleje i relation til respiration, cirkulation sygepleje i relation til ernæring og udskillelser, herunder anlæggelse af kateter sygepleje i forbindelse med patientens temperatur lejring af patienter før, under og efter en operation under hensyntagen til individuelle fysiologiske behov, ernærings- og hydreringstilstand, smerter og mobilitet samt varigheden og typen af indgreb hjælp til mobilisering, forflytning forebyggelse af varmetab smertebehandling sygepleje til patienten med PONV medicinadministration sårpleje instrumentel sygepleje, herunder anvende principper for optælling af utensilier og dokumentere dette støtte patient i krise varetage patientens sikkerhed præ-, per- og postoperativt håndtering af histologiske prøver Sygeplejeperspektivet at formidle sygepleje Læringsmuligheder information og vejledning af patienter og pårørende, fx behandling og pleje før, under og efter indgreb regimer og restriktioner efter udskrivelsen, bl.a. i forhold til ernæring og mobilisering forebyggelse af recidiv af sygdommen understøtte mestring og rehabilitering informere og kommunikere med patienten under operationen, når patienten er i lokal anæstesi fokus på relationen i det korte måde, - skabe trygge rammer og støtte patienten dokumentere i EPJ mundtligt fremlægge udvalgte relevante patientoplysninger ved den daglige rapportgivning fremlægge relevante problematikker i forhold til det enkelte patientforløb ved overgang til opvågningen og sengeafsnittet Side 5 af 13

6 Sygeplejeperspektivet at lede sygepleje Læringsmuligheder deltage i planlægning af hele patientforløbet i samarbejde med patient og pårørende, fx udskrivelsen være med til at udarbejde sygeplejeepikrise kontakt til hjemmeplejen bestilling af transport varetage ledelse og koordinering på operationsstue som stueformand anvende EPJ og E-dok i forbindelse med planlægningen af det enkelte patientforløb deltager i faglige diskussioner evaluere egen udført pleje og planlægning i det enkelte patientforløb med den kliniske vejleder Samarbejde mono og tværprofessionelt, med fx sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, serviceassistenter, læger, anæstesipersonale (sygeplejersker og læger), sekretærer, sengeafsnittet (diætist og fysioterapeut), hjemmeplejen og ambulatoriet Sygeplejeperspektivet at udvikle sygepleje Læringsmuligheder øve argumentation for valgte sygeplejehandlinger ud fra E-dok dokumenter, kliniske retningslinjer og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb Hovedparten af patienterne indlægges med forskellige former for cancer f. eks. modermærkekræft (malignt melanom) og andre former for hudcancer. Patienternes behandling indeholder brug af plastikkirurgiske teknikker som f.eks. hudtransplantation og lapplastikker. Typisk forløb for patient med malignt melanom: Er der mistanke om, at en patient har malignt melanom, får patienten en tid på operationsafdelingen til fjernelse af modermærket. I mange tilfælde har patienten været ved egen læge/ hudlæge dagen før og kommer til undersøgelse og operation. Modermærket sendes til undersøgelse, og patienten får svar på, om det er malignt eller ej ved en ambulant kontrol ca. 6 dage senere. Er modermærket malignt, er der forskellige behandlingstilbud afhængigt af, hvor tykt modermærket (nævus) er. Et malignt melanom, der er mindre end 1 mm tykt indebærer, at patienten skal på operationsafsnittet igen til fjernelse af mere væv omkring arret fra første indgreb. Efter andet indgreb følges patienten i 5 år i ambulatoriet. Er det maligne melanom over 1 mm tykt, skal patienten også opereres igen. Man foretager i dette tilfælde en undersøgelse inden, for at se om der er spredning af det maligne melanom til lymfekunderne. På operationsdagen møder patienten fastende på Nuklear Medicinsk Afdeling (NUK) og får indsprøjtet et kontraststof tæt på, hvor det maligne melanom var. Dette kontraststof hjælper kirurgerne, når de skal finde ud af, hvilke lymfekunder der skal undersøges med hensyn til eventuel spredning af kræften til disse. Efter undersøgelsen kommer patienten i sengeafsnittet, hvor han/hun gøres klar til operation. Når patienten er klar til operation, følges han/hun på operationsafsnittet, hvor patienten bedøves (GA). Herefter re- excideres området, hvor det maligne melanom var. Lymfeknuder udtages til undersøge for spredning. De lymfeknuder, der tages ud til nærmere Side 6 af 13

7 undersøgelse er oftest lokaliseret i armhulen (axil) eller lysken (ingven). Efter operationen køres patienten på opvågningsafdelingen og herefter i sengeafsnittet. Patienten udskrives om aftenen eller dagen efter operationen. Er der ikke spredning af det maligne melanom, har patienten efterfølgende et kontrolforløb i ambulatoriet de næste 5 år. Er der spredning til lymfestation (fx axil eller ingven), foretages der hurtigst muligt en glandelrømning, hvilket vil sige, at alle lymfeknuder i området fjernes. En anden patientgruppe er patienter, der har tabt sig enten ved kostomlægning eller efter gastric by-pass operation. Den hyppigste operation i denne gruppe er abdomen pendes, hvor man fjerner løst maveskind. Andre operationstyper til disse patienter er lårplastik (overskuende hud på lår), armløft, beltoperation (fjernelse af hud både på ryg og mave) og brystløft. Disse patienter har efter deres operation et kort indlæggelsesforløb på sengeafsnittet Der er kvinder, som bliver opereret for hypertrofia mamma, dvs. får gjort deres bryster mindre. Disse patientgrupper udskrives oftest dagen efter deres operation. De kommer oftest til en resultatkontrol i ambulatoriet 3 måneder efter deres operation, hvorefter de afsluttes i Z-regi. Et andet indsatsområde er bryst rekonstruktion. Oftest er det kvinder, som tidligere har haft mammacancer, som får foretaget en brystrekonstruktion. Der er dog også kvinder, som er genetisk disponeret for mamma cancer, som får foretaget en mastektomi og bryst rekonstruktion i samme operation. Der anvendes forskellige teknikker til brystrekonstruktion. Patientens eget væv /fedt kan anvendes til rekonstruktionen eller der indlægges en protese. Der udvikles løbende nye teknikker fx brug af strattice (grisehud) og lipotransplantation med BRAVA sugekop. Disse operationer er langvarige, hvor patienten kan være bedøvet mellem 4 og 10 timer. Kvinder, som får foretaget en brystrekonstruktion har ofte et indlæggelsesforløb på 4-6 dage. Patienter med fx traumatiske sår eller tryksår kommer til operationsafsnittet med henblik på revidering af såret og vakuumbehandling, hudtransplantation eller dække af området med en hud- eller muskellap. Sidstnævnte operationstype kan være meget langvarig. Disse patientgrupper har ofte et langt indlæggelsesforløb i Z. Ambulant foretages der mange operationer i lokalbedøvelse. Der er oftest tale om patienter med forskellige typer hudkræft. Typisk er disse patienter ikke truet på deres helbred, men de er bekymrede for deres udseende bagefter. Operationen varer min. Kosmetiske operationer foretages ikke. Side 7 af 13

8 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand bruges TOKS, ernærings screening, trykskadescreening og smertevurdering. Når patienter får flyttet væv fra en del af kroppen til en anden del, fx fra låret til mundhulen, vurderes det flyttede vævs vitalitet og metabolisme med doppler eller SPY. Sidstnævnte er en kombination af scanner og computer, der efter indgivelse af kontrast viser om vævet er vitalt. Undersøgelsen foretages mens patienten stadig er bedøvet, og den kan spare patienten fra at skulle igennem endnu en operation eller/og have ophelingsproblemer postoperativt. En gang om ugen er der refleksionskonference, hvor det sygeplejefaglige personale deltager. Her diskuteres relevante problemstillinger eller der undervises af intern eller ekstern fagperson. I forbindelse med pleje af de forskellige patientkategorier bruges retningslinjer og instrukser fra E-dok samt dokumentation i EPJ. Der er lavet fremstillingssedler til de specifikke operationer (og læger). Der arbejdes med kvalitetsudviklingsprocessen i relation til DDKM. I forbindelse med klinisk vejledning af sygeplejestuderende i det enkelte patientforløb anvendes Model for praktisk færdighedsudøvelse og sygeplejeprocessen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der udarbejdes og revideres løbende vejledninger for sygeplejen og patientforløb. Der er aktuel fokus på følgende emner på operationsafsnittet: faglige skøn i sygeplejen til operationspatienten tværfaglige samarbejde på operationsafsnittet klinisk vejledning til anæstesikursister Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Planlægning og afvikling af klinisk vejledning sker i samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og afdelingssygeplejersken. Den kliniske vejleder er ansvarlig for undervisningsprocessen, dvs. alle de tiltag klinisk vejleder iværksætter for, at den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder i praksisfeltet. Hun fremmer, letter og støtter den studerendes udvikling ved at sætte rammer for læring, ved at vurdere gode læringssituationer og ved at støtte den studerende i at opsøge og tilegne sig disse. Klinisk vejleder tilrettelægger således den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende, som selv er ansvarlig for at udnytte undervisning og vejledning til egen læring. Side 8 af 13

9 Den kliniske vejleder Introducerer den studerende i afdelingen Deltager i planlægningsmødet og vejlede i udarbejdelse af individuel klinisk studieplan Vejleder til seminar og patientforløbsbeskrivelsen Evaluere patientforløbsbeskrivelsen Vejleder den studerende i planlægning af den kliniske uddannelse i forhold til hendes ønsker og behov Hjælper den studerende med at analysere og evaluere udvalgte problemstillinger Foretager ugentlige opsamlingssamtaler, hvor man diskuterer, hvor langt den studerende er nået i forhold til egne, afdelingens og uddannelsens mål. Støtter den studerende i refleksion over specifikke problemstillinger eller hele patientforløb Tilstræber en ugentlig følgedag med den studerende Sørger for, at den studerende mødes sammen med den kliniske vejleder og de andre studerende i afsnittet til fælles refleksions konferencer minimum hver 14. dag Ad hoc vejleder Som en naturlig del af deres arbejdsområde deltager hele personalet i operationsafsnittet i oplæring og vejledning af den studerende De vil støtte den studerende i den daglige planlægning af plejen, udførelsen og den efterfølgende evaluering Sygeplejerskerne har ansvar for de daglige ad hoc vejledningsopgaver og for tilbagemelding til den kliniske vejleder om, hvordan det går Læringsmiljø Det er vores ønske i afsnittet at skabe et godt læringsmiljø for den studerende i klinisk praksis, hvor den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder og sine kundskaber med henblik på at nå målene for Modul 4. Den kliniske vejleder vil støtte den studerende i at opnå faglig og personlig vækst. Den studerende støttes i at påtage sig stadig mere komplekse opgaver samt til at træffe valg om, hvilke uddannelsestilbud der skal benyttes for at nå uddannelsens, afdelingens og egne mål for perioden Den studerende opfordres til at deltage i implementeringsopgaver i afdelingen For at læring kan finde sted, må den studerendes oplevelser struktureres og tematiseres på en meningsfuld måde ved anvendelse af refleksion. Refleksion er et vigtigt element i udviklingen af kompetence, og er bindeleddet mellem teori og praksis. Denne refleksion kan være rettet mod nutid, fremtid og fortid. Klinisk vejleder og ad hoc vejledere vil understøtte den studerendes refleksion. Organisering af studieforløbet Inden for de to første uger afholdes et planlægningsmøde mellem den studerende og den kliniske vejleder, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares, samt den individuelle kliniske studieplan drøftes Side 9 af 13

10 Til planlægningsmødet skal den studerende have læst modulbeskrivelse og afdelingens generelle kliniske studieplan og nedskrevet sine mål for perioden. Studiebesøg i afdeling Z sengeafsnit og ambulatorium I de 2 ugers studieklinik i sengeafsnittet/ ambulatoriet vil den studerende været tilknyttet en vejleder fra sengeafsnittet og ambulatoriet I ambulatoriet vil den studerende have fokus på dataindsamling i relation til indlæggelsessamtalen I sår-ambulatoriet vil der være læringsmuligheder indenfor sårpleje I sengeafsnittet vil den studerende følge patienterne i det præ- og postoperative forløb, hvor der bl.a. vil være fokus på den præ og postoperative sygepleje. Der vil være speciel fokus på postoperative observationer (TOKS), ernæring (ernæringsscreening), personlig pleje, mobilisering, smerter og smertebehandling. Individuel klinisk studieplan Senest en uge efter planlægningsmødet udarbejder den studerende sit første udkast til en individuel klinisk studieplan Studieplanen opdateres undervejs i forløbet, så det er muligt for den kliniske vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med Studieplanen skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene, der er skitseret i modulplanen, kan nås Den studerende skal beskrive, hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud hun vil tage i anvendelse Den studerende skal aktivt bruge ugeplanerne i den individuelle kliniske studieplan, fx til evaluering eller/og refleksion over, hvad der er lært og arbejdet med i de forskellige uger Den studerende skal vise vilje til at følge sin studieplan og kunne argumentere for afvigelser En ajourført individuel klinisk studieplan er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb, da der ved nogle af de planlagte samtaler med den kliniske vejleder, vil blive taget udgangspunkt i. hvad den studerende har skrevet i sin individuelle kliniske studieplan. Vejledning Før- under og eftervejledning i relation til specifikke sygeplejehandlinger Instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle kliniske færdigheder Fælles refleksion i forhold til sygeplejeproblemer og dilemmaer Udfordrer den studerendes forståelse, faglige argumentation og faglige skøn f.eks. ved gennemgang af patientforløbsbeskrivelsen, deltagelse i seminarer etc. Vurderer den studerendes faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation Give studerende mulighed for råd ud fra spørgsmål og undren der dukker op Henvise til, hvordan den studerende kan opsøge informationer og viden om afdelingens sygepleje og behandling. Side 10 af 13

11 Vejlednings- og evalueringsmøder I forbindelse med den studerendes ugentlige følgedag med den kliniske vejleder, vil den studerende og den kliniske vejleder om eftermiddagen holde et møde, med fokus på: Gennemgang og refleksion over dagens oplevelser, Evaluering af dagen og den udførte sygepleje Ajourføring af den individuelle kliniske studieplan Diskussion af, hvor langt den studerende er nået i forhold til egne, afdelingens og uddannelsens mål, og fokus for de næste uger I den sidste uge af det kliniske studieforløb vil der være en afsluttende evalueringssamtale, hvor den studerende skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Studieaktiviteter Den studerende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Vi har derfor beskrevet, hvilke studieaktiviteter, den studerende skal deltage i, for at hun kan blive indstillet til den interne prøve: Seminar. Den studerende skal udarbejde og afholde seminar i henhold til den skriftlige information i modulbeskrivelsen for Modul 4. I seminaret deltager de andre studerende fra afdelingen, underviser og den kliniske vejleder. Der forventes aktiv deltagelse i de forskellige seminarer. Fastlagt studieaktivitet Den studerende skal efter måling af TOKS og ernæringsscreening udarbejde en skriftlig opgave i løbet af de 2 uger i sengeafsnittet. Opgaven udarbejdes i henhold til den skriftlige information, som udleveres til den studerende ved starten af det kliniske studieforløb. Opgaven gennemgås med den kliniske vejleder. Patientforløb. Der arrangeres enkelt forløb, hvor den studerende følger en patient fra forberedelse i sengeafdeling til operation og videres til opvågningsafsnittet. Der vil være mulighed for opfølgning i sengeafsnittet 1. postoperative dag. Sygeplejefaglige opgaver. Den studerende skal deltage i modtagelse af forskellige kategorier af patienter til operation i lokal og generel anæstesi. Det kan fx være patienter, som skal have foretaget brystrekonstruktion eller opereres for malignt melanom eller hudcancer. Hvis der er muligt skal den studerende deltage i koordinering og organisering af ovenstående patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Den studerende skal vurdere, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sin sygepleje til flere af disse patienter såvel selvstændigt som under vejledning. Den studerende skal deltage i plejen af patienter, hvor den studerende har haft mulighed for at øve læringsmulighederne beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. Den studerende skal synliggøre, at hun/han er del af praksisfællesskabet i afsnittet og deltager i personalegruppens fælles opgaver og rutiner. Mødetider Den studerende deltager i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer/uge. Mødetiden er hverdage indenfor tidsrummet Side 11 af 13

12 Den kliniske vejleder udarbejder en plan, hvor følgedage og undervisning er lagt ind, så den studerende kan se hvilke dage, der er klinisk undervisning, som den studerende skal deltage i. Med udgangspunkt i denne plan, planlægger den studerende sin ugentlige studiedag. Forløb for den studerende i afsnittet Den studerende vil blive introduceret til afdelingen, personalet og samarbejdspartnere. Der vil også være fokus på etik og omgangsform Når den studerende begynder i klinisk undervisning, vil der i starten være tæt følgeskab med den kliniske vejleder eller ad hoc vejlederen. De vil sammen med den studerende læse patientjournalen i EPJ, og klinisk vejleder vil forklare og vejlede om de forskellige patientforløb og hvilke sygeplejeopgaver, som udføres hos de enkelte patientkategorier. De vil sammen pleje patienterne, og den studerende vil blive vejledt og undervist i forskellige observationer og sygeplejehandlinger, som fx TOKS, anlæggelse af KAD, dræn, sikker-kirurgi, blødning, udskillelse og temperaturregulering. I løbet af det kliniske studieforløb, vil den studerende få større viden og hendes kompetenceområder vil øges, således at hun/han får et godt overblik over forskellige patientforløb. Den studerende vil efterhånden selv læse patientjournalerne i EPJ, og planlægge sin dag sammen med stueteamet, og vil få flere og flere selvstændige opgaver inden for teamet. Dagen før, vil den studerende mødes kort med vejleder, og kigge på næste dags opgaver. Den studerende vil fremlægge sin planlægning og argumentere for sine observationer og sygepleje I slutningen af det kliniske studieforløb vil den studerende selvstændigt udføre mere komplekse sygeplejeopgaver, og beder selv om vejledning, når hun/han har brug for den. Målet er at den studerende i slutningen af klinikken kan fungere selvstændigt på gulvet. Forventninger til den studerende Der forventes at den studerende er aktiv i eget uddannelsesforløb og tager ansvar for egen læring ved at hun bl.a.: Udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan Er velforberedt til samtaler og møder med den kliniske vejleder Forbereder sig til refleksionskonferencer Deltager i faglige diskussioner blandt personalegruppen Bevidst arbejder med udvikling af sin sygepleje, så hun/han i løbet af det kliniske studieforløb arbejder hen mod større grad af selvstændighed Løbende accepterer og opsøger udfordrende sygeplejeopgaver, så hun/han efterhånden kan udføre mere og mere komplekse sygeplejeopgaver I stille perioder sætter sig og læser faglitteratur Synliggøre at hun/han har læst opgivet litteratur, fx ved at den anvendes i forhold til nogle af patientforløbene Møder til tiden. pensum Side 12 af 13

13 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Marianne Varming: Arbejdet som operationssygeplejerske i det plastikkirurgiske speciale siden d. 1/ Er uddannet i 1991 og har bred erfaring indenfor geriatri, hjemmesygepleje og ledelse. Er uddannet klinisk vejleder og har flere års erfaring som klinisk vejleder i hjemmeplejen. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i praktikportalen. Den selvvalgte del af pensum, skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve skal den studerende have gennemført følgende studieaktiviteter: Udarbejdet og ajourført individuel klinisk studieplan Gennemført eget seminar og deltaget aktivt i de andre studerendes seminar Udarbejdet patientforløbsbeskrivelse Udført sygeplejefaglige opgaver som beskrevet under organisering af studieforløbet Deltaget i undervisning (fx ernæringsundervisning, EPJ) Dokumenteret selvvalgt litteratur i praktikportalen. Udarbejdet af: Klinisk vejleder Marianne Varming og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Britta Schmidt, maj 2016 Ledelsesansvarlig: afdelingssygeplejerske Anna Martha Nørgaard Godkendt af maj Side 13 af 13