nyt Efterløn - og hvad så? Harald stopper DOFs koncertpulje Side 6 Side 15 Side 15 Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2008 Årgang 14 Nummer 3

Transkript

1 nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2008 Årgang 14 Nummer 3 Efterløn - og hvad så? Side 6 Harald stopper Side 15 DOFs koncertpulje Side 15

2 DOF NYT DOF NYT Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Redaktion Hanne Bruus Andersen Bodil Mørkøv Ullerup, ansvh. Robin Kristiansen, redaktør I dette nummer Medlemsnyt... 4 Kalenderen... 5 Resume af 66. landsstyrelsesmøde... 5 Spørg bare... 6 Arbejdsmiljø: Lav skærmhøjde... 7 Planlægning af foredrag og debat... 8 Debatkataloget... 9 Foredragsholderdatabaser Chopin i DOF Paarup Aftenskole Forskningens døgn Bestil en forsker Svar fra beskæftigelsesministeren Løst og fast Harald Jørgensen takker af Koncertpuljen DOF kontaktoplysninger Lay-out: Tryk: Robin Kristiansen Lars Eriksen Oplag: 1000 Redaktionen afsluttet: Tirsdag 25. marts 2008 Botanisk Have - November Robin K. Dead-line for DOF NYT april 2008: Tirsdag 1. april 2008 Forside Harald Jørgensen på talerstolen. En spændende beretning om Haralds oplevelser inden for folkeoplysningen gennem et langt liv venter deltagerne i Eftermiddagshøjskolen 31. marts, hvor Harald går på talerstolen for sidste gang som leder. Læs mere side 15. Foto: Robin Kristiansen DOFs musik- og kulturkonsulent, Pernille Marstrand, er klar til at vejlede medlemsskolerne og modtage ansøgninger til koncertpuljen. Læs mere side DOF NYT - Marts 2008

3 Kommentar Er folkeoplysningsloven slidt op? Hotel Krebshuset i Sorø. Et sted med tradition og historie. Navnet kommer fra krebsene i den nærliggende Tuel Sø, der har været storleverandør til spisekortet. Nu har Krebshuset også fået en historie i DOF sammenhæng. Her har DOF Regionskreds Sjælland nemlig fundet et velegnet hjemsted såvel til regionskredsbestyrelsens møder som til medlemsmøder. Krebshuset har, hvad der skal til. Rare og ikke for prætentiøse lokaler, og et køkken, der kan levere en let anretning til en fornuftig pris. Krebshuset dannede også rammen, da regionskredsen holdt møde sidst i februar. Til mødet havde man indbudt fritidskonsulent Kai Raun fra Allerød kommune. Kai Raun er også formand for Samrådet af fritidsmedarbejdere inden for folkeoplysningsområdet i Danmark, og en særdeles erfaren forvalter af folkeoplysningsloven gennem en årrække. Den anden gæst var DOFs direktør Bodil Mørkøv Ullerup. De to tegnede hver deres billede af forholdene under folkeoplysningsloven. Kai Raun var blevet bedt om at forholde sig til en overskrift, der lød: "Er aftenskolerne stedbørn i kommunerne?" Det havde Kai Raun taget ganske bogstaveligt, og han stillede nogle provokerende spørgsmål til de tilstedeværende: Er der stadig aftenskoler tilbage i 2015? Hvis der skal være det, så må aftenskolerne i hvert fald tage sig alvorligt sammen, mente han. Men samtidig havde han stor forståelse for de vanskeligheder aftenskolerne står overfor med stedse dårligere tilskud, teknisk vanskelige love med 10% og 40% regler, tilskudsbrøker af forskellig størrelse, og problemer med svindende tilskud til pensionister og arbejdsledige, for ikke at tale om lokaleproblemerne. Det var præcis snak, som mange kunne nikke til med genkendelse, og Kais indsigt i lokalpolitikeres tænkemåde underbyggede hans udsagn om, hvor vanskeligt det er at vinde gehør for ordentlige vilkår for aftenskolerne. Derfor var det også en nærliggende konklusion, at der er brug for at se på folkeoplysningen med friske øjne. Efter Kais opfattelse er loven låst fast med den nuværende maksimering af tilskuddene. Først når der løses op for de nuværende tilskudsregler med den følge, at kommunerne får større medbestemmelse over tilskudsbrøkerne, vil der blive den nødvendige politiske bevågenhed og debat, der kan afføde bedre forståelse og vilkår for aftenskolerne. Der udspandt sig en interessant diskussion, selv om mange af aftenskolefolkene efterhånden fik rynker i panden af at se konsekvenserne af de seneste års udvikling så konkret malet op. Det var ikke lutter lagkage, og forsamlingen havde svært at slippe diskussionen med Kai Raun, men der blev rundet af med kaffen, og så tog Bodil Mørkøv Ullerup over. I en veloplagt halv time gjorde hun rede for DOFs handlingsplan for 2008, og forsamlingen lyttede med interesse til de mange perspektivrige elementer og muligheder i planen. Der bredte sig en anderledes optimistisk stemning end før kaffen, og tilrettelæggelsesmæssigt var det heldigt, at rækkefølgen på oplægsholderne var som den var, så deltagerne kunne gå opløftede hjem. Trods aftenens forskellige vinkler på aftenskolernes muligheder står spørgsmålet tilbage, om den noget forpjuskede folkeoplysningslov med 17 år på bagen stadig dur eller om der skal tænkes helt nyt. Overvejelser som Kai Raun ikke står alene med. Der er tilsyneladende ikke mange nulevende politikere, der føler et forpligtende ejerskab over for en lov, der basalt bygger på det flotte tankegods, der lå forud for Fritidslovens tilblivelse sidst i tresserne. Måske er det på høje tid at vende bøtten og tvinge politikerne til at tone rent flag i debatten om den samfundsmæssige værdi af den frivillige folkeoplysende voksenundervisning i aftenskolerne. Robin Kristiansen DOF NYT - Marts

4 Nyt fra DOF Ingolf Christensen ny formand for Folkeuniversitetsnævnet DOFs landsformand er 1. marts tiltrådt som ny formand for Folkeuniversitetsnævnet, der er øverste styrelse for Folkeuniversitetet i Danmark. Ingolf Christensen er udpeget af Dansk Folkeoplysnings Samråd og beskikket af undervisningsministeren som medlem af og formand for Folkeuniversitetsnævnet, der har det faglige og økonomiske ansvar for folkeuniversitetsvirksomheden og repræsenterer Folkeuniversitetet over for Undervisningsministeriet. Blandt nævnets øvrige 12 medlemmer er Helsingør Folkeuniversitets leder, Poul Erik Kandrup, der tillige er leder af DOF Helsingør Aftenskole. Medlemsnyt Indmeldelse Kreativ Yoga ved Åse Kristensen har ændret navn til: DOF Kreativ Yoga DOF Them Aftenskole har fået ny leder: Jane Kromann Tvilum Kirkevej Fårvang Telefon: DOF Hovedstadens Oplysnings Forbund København, Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal ændrer adresse til: Hellerup Stationsbygning Ryvangs Alle 79 B, Hellerup Møns Aftenskole ændrer kontoradresse til: Ålborgvej Bogø By Kalenderen Regionsårsmøder Lørdag 12. april kl i Silkeborg: DOF Region Midt Mandag 21. april kl i Kolding: DOF Region Syd Tirsdag 22. april kl i Ålborg: DOF Region Nord Onsdag 23. april kl i Lyngby: DOF Region Hovedstaden Torsdag 24. april kl i Sorø: DOF Region Sjælland Andre møder Søndag 26. april - Landsstyrelsesmøde Søndag 15. juni - onsdag 18. juni - Sommerkursus Program udsendes senere Lørdag 24. maj - søndag 25. maj: DOFs landsmøde Ishøj Daghøjskole flytter til: Brogrenen 7, Ishøj Telefon: Fax.: DOF NYT - Marts 2008

5 Nyt fra DOF Resume af 66. landsstyrelsesmøde Landsstyrelsen afholdt møde i Odense den 1. marts 2008 og traf følgende beslutninger: Godkendelse af: Regnskab for 2007 med revisionsprotokollat Budget for 2008 samt prognoser for 2009 og 2010 Handlingsplan for Handlingsplanen udsendes sammen med budgetter og regnskab til landsmødet. Forslag til ændret struktur for DOF samt konsekvensændringer af vedtægter til forelæggelse for landsmødet 2008 Programforslag for landsmødet den 24. maj 2008 som varer hele lørdagen og slutter søndag den 25. maj med morgenmad Tilskud til relevante eksterne kurser i udlandet Flytning af DOFs hovedkontor til København DOFs hovedkontor på vej til København Det sker ikke lige med det samme, men nu er beslutningen om at flytte DOFs hovedkontor til København truffet af DOFs landsstyrelse. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at der med Finn Nevels flytning til Odsherred og Niels-Anton Svendsen ansættelse (han bor i Rødovre) efterhånden er et overtal af medarbejdere med bopæl nærmest København. Beslutningen medfører, at der på sigt skal findes nye lokaler i København, da der ikke er udvidelsesmuligheder i Frederiksborggade. I nye og større lokaler vil der blive arbejdspladser til såvel direktør som øvrige medarbejdere under samme tag, hvilket giver meget bedre muligheder for samarbejde og sparring. Der vil også være en række økonomiske driftsmæssige fordele ved kun at skulle betale husleje for et kontor, selv om det bliver større. Desuden er København hjemsted for en lang række andre organisationer og ministerier, som DOFs medarbejdere jævnligt holder møder med, hvilket i høj grad taler for et hovedkontor nær Centrum af København. Regnskab 2007 blev godkendt og underskrevet af landsstyrelsesmedlemmerne efter tur. Her er det Niels Winter fra DOF Region Midtjylland, der forpligter sig. Medlemsskolerne vil ikke opleve en ringere service på grund af flytningen, for den er normalt ikke afhængig af geografien. Møder og kurser kan fremdeles tilrettelægges i hele landet, og konsulenterne rykker som sædvanlig ud, hvor der er behov. Der vil fortsat være medarbejdere vest for Storbælt, og der arbejdes nu med planer for, hvordan den nye arbejdssituation for dem skal udmøntes. Indtil videre er planerne i støbeskeen, for der skal tages hensyn til opsigelsesvarsler for de nuværende lokaler. DOF NYT - Marts

6 Spørg bare Spørg bare Efterløn og hvad må jeg tjene ved siden af? Administrationschef Hanne Bruus Andersen Spørg bare - redaktør Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for administration af Folkeoplysningsloven. I mange tilfælde kan der umiddelbart gives svar til dem, der spørger. Men det sker jævnligt, at der dukker spørgsmål op, som giver anledning til en nærmere undersøgelse, for at vi kan være helt sikre på, at svaret holder. For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelserne, tager vi nogle af de forskellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne. Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en til sekretariatet eller konsulenterne. DOF får mange henvendelser fra lærere og skoleledere om, hvad de må tjene samtidig med de får efterløn. Som udgangspunkt kan DOF ikke svare generelt på disse spørgsmål, da det er komplicerede regler og mange individuelle forhold, som gør sig gældende. Får efterlønsmodtageren fx samtidig en eller anden form for pension? Er vedkommende fyldt 62 og meget, meget andet. Det er derfor op til den enkelte at kontakte sin fagforening for at få forklaret, hvilke forhold som gælder netop for hende/ham. På Arbejdsdirektoratets hjemmeside: man læse mere om reglerne. Nedenfor er uddrag af Arbejdsdirektoratets hjemmeside med DOFs overskrifter: Du kan arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen! Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før den egentlige pensionsalder, fordi det er tilladt at arbejde som lønmodtager i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen. Der er også visse muligheder for at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Du kan gå på efterløn fra du er 60 år til du er 65 år! Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. Du skal som hovedregel have været medlem af en a-kasse i 30 år og have indbetalt det særlige efterlønsbidrag i 30 år. Der er dog særlige overgangsregler for ældre medlemmerer. Efterlønnen ophører senest, når du fylder 65 år. Du får mindre i efterløn hvis du begynder på den når du er 60! Der er flere økonomiske fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og i stedet arbejder lidt længere. Hvis du vil vente med at gå på efterløn, skal du huske at søge om et efterlønsbevis, når du opfylder betingelserne herfor. Du får fuld efterløn, hvis du venter til du er 62 år og har arbejdet på fuld tid indtil da (2-års reglen) og du opsparer en skattefri præmie for dine arbejdstimer som er fratrukket efterlønnen!! Hvis du har et efterlønsbevis og udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år og arbejder i mindst timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, giver det følgende fordele: Mulighed for en højere efterlønssats Lempeligere fradrag for dine pensioner Mulighed for at optjene skattefri præmie Din A-kasse giver dig svaret på alle din spørgsmål! Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du ønsker at gå på efterløn eller vil søge om et efterlønsbevis. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn og forhold, der har betydning for størrelsen af din efterløn. Du kan også finde de specificerede regler på 6 DOF NYT - Marts 2008

7 Spørg bare - arbejdsmiljø Lav skærmhøjde er godt for øjnene De fleste aftenskoleledere bruger adskillige timer foran skærmen, og derfor er vigtigt at indrette en god arbejdsplads for at undgå skader og unødig træthed. Din computers skærmhøjde har afgørende betydning for øjets overfladeareal og blinkfrekvens og dermed også for, om man kan få trætte eller irriterede øjne. Det fremgår af en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel, som fire forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Resultaterne stammer fra en undersøgelse, hvor forskerne både har kigget på hvilken betydning computerens skærmhøjde og opgavens kognitive krav har for øjets overfladeareal og blinkfrekvens. Med opgavens kognitive krav menes i hvor høj grad opgaven kræver en intellektuel indsats som fx tænkning, beslutningstagen, erkendelse eller problemløsning. Det viste sig, at både øjets overfladeareal og blinkfrekvens var signifikant lavere, når skærmen var placeret så testpersonerne kiggede cirka 25 grader under øjenhøjde sammenlignet med, når de kiggede lige ud. Jo større øjets overfladeareal er desto lettere kan øjet udtørre, så man oplever at øjnene er trætte eller irriterede. Vores resultater peger på, at en lav skærmhøjde mindsker øjets overfladeareal, og dermed kan mindske øjets udtørring. Isoleret set er det derfor bedre at placere sin computerskærm, så man ser nedad, når man arbejder, fortæller Pernille Kofoed Nielsen, der er en af de fire forfattere til artiklen. Undersøgelsen føjer således ny viden til en langvarig diskussion mellem øjeneksperter og forskere med speciale inden for ergonomien om den mest hensigtsmæssige placering af computerskærmen. Resultaterne fra denne undersøgelse omhandler udelukkende effekten på øjnene af computerskærmens placering og de opgaver man arbejder med. Hvis man vil vurdere disse resultater i forhold til effekterne på nakkemusklerne, er det nødvendigt at gennemføre nye undersøgelser, hvor man følger langtidseffekten på både øjne og nakkemuskler. Derudover viste resultaterne at computerarbejde med høje kognitive krav mindsker blinkfrekvensen markant. Testpersonerne havde mere åbne øjne og blinkfrekvensen var 69 procent lavere, når de udførte en krævende hånd-øje koordinationsopgave på tid, end når de sad afslappet foran skærmen og så film. Samtidig viste det sig, at testpersonerne blinkede ekstra mange gange i de første 15 sekunder efter, at de skiftede fra den mere krævende opgave til at se film. Det stemmer meget godt overens med tidligere undersøgelser af, hvordan computerarbejde påvirker øjets blinkfrekvens og dermed også kan være årsag til trætte og irriterede øjne. Øjet prøver tilsyneladende delvist at kompensere for de manglende blink, når kravene til opgaven falder, så det er faktisk godt for øjnene, hvis man har mulighed for at skifte mellem opgaver med forskellige kognitive krav gennem arbejdsdagen, siger Pernille Kofoed Nielsen. Yderligere oplysninger: Forsker Pernille Kofoed Nielsen, NFA, tlf , pkn@arbejdsmiljoforskning.dk Læs mere om indeklimas betydning for computerarbejde på Arbejdsmiljøkrav til aftenskoler Læs mere i DOFs lederhåndbog side ff samt om bl.a. Arbejdspladsvurdering Sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøuddannelse DOF NYT - Marts

8 Foredrag og debat På tide at planlægge foredrag og debat Men husk at foredrag og debat er to forskellige tilrettelæggelsesformer - noget som aftenskolens leder har ansvaret for at adskille i tilrettelæggelsesfasen. På den følgende sider omtales DOFs debatkatalog og der gives henvisning til forskellige hjemmesider, hvor man kan finde oplægsholdere. Foto: Karen Jensen "Hej Robin. Kan du ikke hjælpe os med en plakat. Vi får besøg af Troels Kløvedal?" "Jo da. Hvad skal der stå - er det foredrag eller debat?" "Vi har masser af penge i vores debatpulje, så det skal være debat!" "Har du så aftalt det med ham?" "Nej altså. Jeg har jo ikke snakket med ham selv, men han kommer med sit foredrag om rejsen til Kina, og så kan folk stille spørgsmål bagefter, så der bliver debat". "Jamen, det lyder jo bare som et rejseforedrag med spørgsmål. Hvilket emne skal han lægge op til debat om?" "Ja, altså, hans tur til Kina." "Jamen så er det da bare et foredrag. Hvad vil du gøre, hvis jeres kommune underkender arrangementet?" "Jamen det plejer de ikke. FOF holder også en masse foredrag, som de kalder debat." "Har du forhandlet om prisen?" "Nej det ligger jo fast, når jeg får ham gennem bureauet, og desuden er det da ærgerligt at lade pengene gå tilbage til kommunen!" Af Robin Kristiansen Foredrag er ikke det samme som debat - tilrettelæggelsesmæssigt. Foredrag aflønnes med et vilkårligt beløb, og i tilskudsafregningen medtages foredraget med det, der svarer til seks timers grundløn. Tidsmæssigt kan et foredrag vare fra 45 minutter til det dobbelte, og det er naturligt, at deltagerne kan stille spørgsmål, men det er vel næppe muligt at debattere en foredragsholders oplevelser. Debatarrangementet har sine helt egne regler vedr. brug af tilskuddet, som kommunen fastsætter i sine tilskudsregler, men betingelsen er, at der i planlægning af arrangementer lægges op til, at deltagerne inddrages i debatten, og hvordan gør man så det? Tilrettelæggelse af debat Først og fremmest er det vigtigt at fokusere på debatemnet - ikke oplægsholderne. Ofte foregår det imidlertid omvendt, men hvis man er meget interesseret i en bestemt oplægsholder, så må man efterfølgende aftale, hvad dagens emne skal være, og det skal afspejles i arrangementets titel. Dernæst skal man aftale, hvor lang tid oplægsholderen vil bruge på sit oplæg, og hvordan han vil sørge for, at debatten kommer i gang. En anden ide, der kan bruges er at sørge for, at oplægsholderen ikke er alene på tribunen. Det er jo muligt at honorere en ordstyrer - som oftest til et honorar, der kun udgør en beskeden brøkdel af oplægsholderens honorar. Med en ordstyrer sikrer man, at debatten holdes på sporet. Der er også en mulighed for at debatarrangementet kan tilrettelægges som cafearrangement. Deltagerne kan sidde i små grupper, og efter oplægget, kan der gives mulighed for diskussion i grupperne før man udvider debatten til hele forsamlingen. Andre muligheder kunne være at invitere lokale folk til et spørgepanel. Hvis man fx har en oplægsholder, der lægger op til debat om sundhed og trivsel i kommunen, så kunne man invitere lokalpolitikere, der fx har ansvar for børnenes skolemad eller de ældres madordning, nogle folk fra idrætsklubber eller en aftenskolelærer i bevægelsesfag osv. Deltagerne i dette spørgepanel vil helt sikkert gå for en flaske rødvin, men det vil sandsynligvis blive en spændende debat, og det vil trække flere lokale med til arrangementet. - Og husk, at alt er til forhandling. Også de skyhøje honorarer fra de kändisser, der er populære lige nu. 8 DOF NYT - Marts 2008

9 Foredrag og debat DOFs debatkatalog 2008 Folkesundhed og kulturliv er hovedtemaerne i DOFs debatkatalog med forslag til emner og oplægsholdere, der er udsendt til medlemsskolerne. De oplægsholdere, der er med i kataloget er gjort bekendt med de særlige forhold, der gælder for debatarrangementer i forhold til almindelige foredrag. Af Pernille Marstrand DOFs Debatkatalog 2008 byder på en række nye initiativer, navne og tilrettelæggelsesmuligheder for DOFs medlemsskoler. Alle medlemsskoler kan benytte disse forslag, og skoler med begrænsede midler kan tillige søge tilskud hos DOF. Fra og med i år bliver både folkesundhed og kulturliv tema i kataloget, og DOF har truffet aftale med relevante, gode og sprudlende debatoplægsholdere inden for disse emner. I anledning af, at 2008 er udråbt til at være Sangens År, vil den danske fællessangstradition være i særligt fokus, og en håndfuld af katalogets oplægsholdere er garanter for, at emnet kan blive belyst og diskuteret fra forskellige synsvinkler. Alle oplægsholdere i Debatkataloget er blevet gjort bekendt med reglerne for debatter under 10%- puljen og dermed at det er debatten, der er det vigtige i denne form for arrangementer. Det kan derfor også anbefales, at skolen træffer aftale med en ordstyrer og eventuelt en eller flere lokalt forankrede oplægsholdere, så der kan komme godt gang i debatten. Rabat Et nyt tiltag i dette års katalog er, at der nu gives mulighed for at opnå et supplerende tilskud, hvis medlemsskolen vælger at benytte sig af mindst 2 af de oplistede oplægsholdere ved samme arrangement. På denne måde ønsker DOF at fremme muligheden for at lave interessante og kvalificerede paneldebatter. Debatteater Debatkataloget 2008 introducerer desuden teater som en del af debat-formen. Dels kan man engagere katalogets debatteater -trup til at skabe en anden ramme for sit arrangement, dels vil DOF i efteråret 2008 kunne udbyde debatteater specifikt om folkesundhed. Initiativet er for øjeblikket under udvikling i samarbejde med Odsherred Teater, og der vil senere blive oplyst om dette i DOF Nyt samt ved udsendelse af tilbuddet til alle DOF skoler. DOF-skoler kan rekvirere yderligere eksemplarer af Debatkataloget, der også kan ses på DOFs hjemmeside under Extranet. DOF NYT - Marts

10 Foredrag og debat Denne portal rummer en lang række kendte foredragsholdere, men også musikere, bands, standup'ere, komikere og konferencierer. Desuden er der en særlig afdeling med underholdere for børn KIRKELIGE OG FOLKELIGE FOREDRAG OM ALT MELLEM HIMMEL OG JORD Læs her om spændende foredrag og få den bedste hjælp til en spændende sogneaften. 345 foredragsholdere, emner. Foredragsportalen indeholder en lang række nyttige profiler på foredragsholdere. Der er en kort beskrivelse af hver foredragsholder, og forslag til foredragstitler, så ingen behøver at mangle ideer Fortegnelse over foredragsholdere (Tidligere udgivet på forlaget NUNA) Her finder du en omfattende oversigt over foredragsemner fra "Arkitektur til Allah - islamisk byggekunst fra København til Kairo" og til "Vores hund har luffer". Instituttet for Fremtidsforskning garanterer dig spændende og inspirerende foredrag til dine arrangementer. Vi har 37 års erfaring på markedet og holder 500 foredrag årligt. Hjemmesiden indeholder oversigt over foredragsholdere, men også forslag og inspiration til emner. En af Danmarks kendteste og største formidlere af kunstnere, foredragsholdere og underholdning med et righoldigt tilbud af emner og foredragsholdere til forsamlingshuset, foredragssalen, kongresser, virksomheder, debatmøder mv. The Competence Company er stedet, hvor man finder danske og internationale foredragsholdere og undervisere af høj karat under overskriften TCC Business Speakers. Det er helt klart kun for aftenskoler, der har fat i den lange ende i samarbejde med erhvervsvirksomheder og lign.. ArtPeople er Danmarks nye, moderne kulturformidler og hjemsted for forlagene People'sPress og Phabel. Vi bryder de gamle grænser ned og udgiver både bøger musik og dvd'er, og vi booker en række af Danmarks mest fremtrædende foredragsholdere, stand up-komikere og musikere. Athenas er bureau, der er specialiseret i at markedsføre foredrag. Der er foredragsholdere i alle prisklasser, og Athenas tilbyder også praktisk assistance vedr. afvikling af foredrag, events, peptalks, konferencer mv. Der er mulighed for at abonnere på et nyhedsbrev fra Athenas. Gigraf er et grafisk freelancebureau, som også formidler foredragsholdere, især inden for samfundsrelaterede emner om fx. sammenlægninger, skole og sundhed og samt personlige forhold som stresse, familie og personaleudvikling. 10 DOF NYT - Marts 2008

11 Foredrag og debat Chopin manden og musikken "Det bedste musikarrangement, jeg kunne ønske mig", fortæller skoleleder i DOF Paarup Aftenskole Lisbeth Lunding, som i marts lancerede arrangementet om Chopin med pianisten Karolina Bogus. Af musik- og kulturkonsulent Pernille Marstrand Den polske komponist Frédéric Chopin, som er kendt for sin poetiske klavermusik, levede det meste af sit liv uden for Polen. Den folkemusik han hørte som barn og længslen efter sit hjemland, prægede hans kunst resten af livet. Sådan lyder en del af oplægget til en aften med klavermusik af Chopin, og musikken komplementeres af ord om komponistens liv og virke - et arrangement, som DOFs skoler nu tilbydes via DOF Paarup Aftenskole i Odense. Karolina Bogus Det er den polske pianist Karolina Bogus, der byder på en musikalsk rejse gennem Chopins liv og virke; fra ungdomstiden i Warszawa til salonerne i Paris og ophold på Mallorca. Stående bifald Chopin manden og musikken løb for første gang af stabelen i DOF Paarup Aftenskole den 4. marts, og det blev en gedigen succes, som skoleleder Lisbeth Lunding ikke tøver med at kalde det bedste musikarrangement, jeg kunne ønske mig. Publikum var også begejstrede og kvitterede for aftenen med 15 minutters stående bifald til Karolina Bogus! Chopin manden og musikken kræver en sal med god akustik samt et ny- og velstemt flygel. Pris kr. + transport. Karolina kan kontaktes på tlf: Karolina er 30 år og uddannet dels i Polen dels ved Det Fynske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede i Udover at virke som solist, kammermusiker og akkompagnatør på Det Fynske Musikkonservatorium, så underviser Karolina ved DOF Paarup Aftenskole. Blandt foreløbige højdepunkter i Karolinas karriere kan nævnes optræden som solist med Odense Symfoniorkester, opførelse af samtlige etuder af Unsuk Chin ved Musikhøst-festivallen samt udgivelsen af sin første cd på plademærket Classico dette forår. Flere nuancer Men det er altså ikke nok for Karolina at sidde ved tangenterne. Der er også en historie bag om musikken, som hun synes, fortjener at komme frem og som giver en mere nuanceret forståelse af Chopin og hans kunst, og derfor tilbyder hun her et koncertarrangement, hvor hun dels spiller en række af Chopins mest kendte og elskede værker dels fortæller om komponisten. DOF NYT - Marts

12 Foredrag og debat Forskningens døgn 2008 Forskningens døgn er et kæmpeprojekt med massiv markedsføring. Noget som DOFs skoler jævnligt ønsker sig. Her er muligheden for at være med og markere sig, endda på fordelagtige vilkår, men måske har de fleste DOF-skoler lukket og slukket for denne sæson? Her er ellers muligheden for at åbne for folks interesse for kurser i næste sæson i nogle fag, der næsten er uddøde i aftenskolerne. Det er oplagt at genopdage forældrematematik, astronomi, kemi og fysik for enhver, og naturligvis en række opfølgende foredrag om forskning, selv om foredragsholderne kun er gratis til forskningens dag. I forbindelse med Forskningens døgn 2007 fik Ole G. Mouritsen overrakt Forskningskommunikationsprisen af videnskabsminister Helge Sander under overværelse af Kronprins Joachim. Foto: Hasse Ferold 12 DOF NYT - Marts 2008

13 Forskningens Døgn Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, som skal vække interesse og forståelse for den forskning, der foregår i Danmark. Forskningens Døgn er forskning i øjenhøjde for alle. I 2008 afholdes Forskningens Døgn den 25. og 26. april. Det bliver fjerde gang, at Forskningens Døgn afholdes. Forskningens Døgn er en invitation til forskere, forskningsinstitutioner og forskningsbaserede virksomheder, som opfordres til at fortælle om deres arbejde og vise, hvad de arbejder med netop nu på en spændende og utraditionel måde. Forskningens Døgn er en mulighed for at fortælle de gode historier fra forskningens verden. HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Forskningens Døgn. Forsknings- og Innovationsstyrelsen står for den overordnede koordination af Forskningens Døgn. Samtidig står Forsknings- og Innovationsstyrelsen for uddelingen af Forskningskommunikationsprisen, der overrækkes i forbindelse med Forskningens Døgn. Forskningskommunikationsprisen er på kr. og gives til en forsker, der har formået at vække bred interesse for sin forskning gennem god formidling. Prisen uddeles årligt. En række værtskommuner fordelt over hele landet står for den lokale koordination af Forskningens Døgn '08. I 2007 kunne publikum opleve et hav af spændende arrangementer under Forskningens Døgn. For eksempel kunne man prøve at fange en robot, være retsmediciner for en dag, hjælpe arkæologerne med at udvinde jern af myremalm og se videnskabsteater om stamceller. Bestil en forsker Bestil en Forsker er en foredragsordning, der skaber dialog mellem forsker og borger. Alle, der kan samle et voksent publikum på min. 10 personer, kan bestille en forsker til at komme på besøg og fortælle om sit forskningsområde i i anledning af Forskningens Døgn 08, som finder sted den april HVORNÅR KAN MAN BESTILLE EN FORSKER? Fra den 11. februar 2008 kan du søge i foredragskataloget og bestille en forsker her på siden. Sidste frist for at bestille en forsker er den 10. april HVEM KAN BESTILLE EN FORSKER? Foredragene er rettet mod det voksne publikum, og der kræves ingen særlige forudsætninger. Alle, der kan samle et publikum (minimum 10 personer), kan bestille en forsker. Det kan være virksomheder, som vil holde gå-hjemmøder, biblioteker, ældrecentre, højskoler eller andre. FOREDRAGENE ER GRATIS Når du bestiller en forsker, forpligter du dig dog til at afholde forskerens transportudgifter i forbindelse med foredraget. Aftalen omkring transportudgifter skal være på plads mellem dig og forskeren, inden foredraget afholdes. Så vidt muligt skal afregningen med forskeren foretages umiddelbart efter foredraget. Hvis forskeren fx. skal rejse mellem Jylland og Sjælland, kan der blive tale om en udgift på et par tusinde kroner. Eksempel: DOF NYT efterlysning DOF NYT hører gerne fra skoler, der har benyttet sig af tilbuddet om at bestille en forsker til Forskningens Døgn i år eller tidligere for at høre om og beskrive skolens erfaringer. Kontakt Robin Kristiansen Kørselsgodtgørelse 500 km á kr. 3,47 = kr x broafgift á kr. 205 = kr. 410 Total = kr Hvis foredraget ligger i dagens ydertimer, kan der blive tale om udgifter til overnatning. Alle spørgsmål vedrørende Bestil en forsker bedes henvendt til: projektleder Karin Mortensen, Tlf.: DOF NYT - Marts

14 Supplerende dagpenge og DOFs lynanalyse Svar på DOFs henvendelse til beskæftigelsesministeren 14 DOF NYT - Marts 2008

15 Løst og fast Harald Jørgensen takker af Mandag 31. marts dag bliver en vemodig dag for de mange faste tilhørere, der plejer at deltage i eftermiddagshøjskolen under Kunst- og Kulturhøjskolen i Vejle. Denne sidste mødegang i forårssæsonen er det Harald Jørgensen, der går på talerstolen og fortæller om sit begivenhedsrige liv inden for den danske folkeoplysning. Det bliver sidste gang Harald går på talerstolen som leder, for 1. juli fratræder han og overlader roret til den nye leder Jørgen Ejlskov. DOFs koncertpulje DOF har i det seneste skolebrev lanceret et nyt tilbud til medlemsskoler med kor i anledning af sangens år. Formålet er at støtte skolerne til at arrangere korkoncerter at appellere til en bredere publikumsskare at være med til at udbrede fællessang at markedsføre DOF Tilskud kan søges til aflønning af en solist i forbindelse med en korkoncert, og det er en betingelse, at der i koncerten indgår et fællessangelement. Der er begrænsede midler i koncertpuljen, så tilskud ydes efter først-til-mølle princippet. Ansøgere kan rekvirere ansøgningsskema med vejledning ved henvendelse til DOFs sekretariat, eller downloade skemaet fra Extranet på DOFs hjemmeside. Arkivfotoi: Robin K. Nærmere oplysning og vejledning ved henvendelse til musikog kulturkonsulent Pernille Marstrand. DOF NYT - Marts

16 Dejan Fontana Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K df@danskoplysning.dk Finn Nevel Konsulent Tlf.: Frederiksborggade 5, 3 Fax: København K finn@danskoplysning.dk Jytte Andersen Konsulent Tlf DOF, Kongensgade 66, 2. Fax: Odense C ja@danskoplysning.dk Knud Knudsen Konsulent - deltid Tlf.: Jens Kromanns Vej 9, Fax: Fredericia kk@danskoplysning.dk Træffes onsdag eller efter aftale Lars Eriksen Tlf.: Fuldmægtig Fax: DOF, Kongensgade 66, 2 le@danskoplysning.dk 5000 Odense C Line Høgh Kontormedhjælper - deltid Tlf.: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K lh@danskoplysning.dk Niels-Anton Svendsen Konsulent - deltid Tlf.: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K nas@danskoplysning.dk Ole Steen Mortensen Konsulent Tlf.: Krabbesholm Alle 5 Fax: Viby J ole@danskoplysning.dk Per Søgaard Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K Per@danskoplysning.dk Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K pm@danskoplysning.dk Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej Herning Tlf ic@danskoplysning.dk Direktør Bodil Mørkøv Ullerup Chr.borg Ridebane København K Tlf bmu@danskoplysning.dk Administrationschef Hanne Bruus Andersen Kongensgade 66, Odense C Tlf ha@danskoplysning.dk DOFs Hovedkontor Kongensgade 66, Odense C Københavnsafdeling Frederiksborggade 5, København K Århusafdeling Chr. Wærumsgade 10, kld Århus C Telefon (omstilling til alle medarbejdere) Fax Odense København post@danskoplysning.dk Hjemmeside Kontortid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag EP-2000 supporttelefon DOFO supporttelefon Robin Kristiansen Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K rk@danskoplysning.dk Thit Aaris-Sørensen Konsulent Tlf.: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K ta@danskoplysning.dk Barselsorlov indtil videre