Den gode erhvervskommune

Transkript

1 Den gode erhvervskommune Lær af de bedste

2 Forord Virksomhedernes evne til at konkurrere globalt starter lokalt. Det er baggrunden for, at Dansk Industri hvert år gennemfører en analyse af det lokale erhvervsklima i landets kommuner. Lokalt Erhvervsklima er en omfattende spørgeundersøgelse, der udtrykker virksomhedernes oplevelse af kommunernes rammevilkår for erhvervslivet. Lokalt Erhvervsklima har bevirket, at alle kommuner i dag har et langt skarpere fokus på det lokale erhvervsliv. Samtidig udveksler kommunerne i vid udstrækning idéer og inspirerer hinanden gennem studieture, seminarer mv. Det er en meget glædelig udvikling. Dansk Industri vil med denne publikation gerne bidrage til at sprede viden om best practise i kommunerne samt kvalificere debatten om kommunal erhvervspolitik. Bag tallene i Lokalt Erhvervsklima gemmer sig mange eksempler på god erhvervsservice. Vi har udvalgt nogle af disse og håber, at de kan tjene som inspiration, så Danmark samlet står stærkere i den globale konkurrence om vækst og arbejdspladser. Oktober 2013 Karsten Dybvad Adm. direktør 1

3 Udgivet af DI Redaktion: Henrik Schramm Rasmussen og Hanne Schou Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 Indhold 4 Den attraktive erhvervskommune 7 Samarbejde med erhvervslivet 11 Åbenhed overfor konkurrenceudsættelse 15 Fysisk planlægning og infrastruktur 19 Effektiv og kompetent sagsbehandling 20 Miljøsager og vækst går hånd i hånd 22 Byggesager er investeringer i kommunen 24 Sygedagpengesager uden administrativt bøvl 27 Privat arbejdskraft skaber vækst i kommunen 28 Jobcentrene og det dynamiske arbejdsmarked 30 Plads og fleksibilitet i børnepasning 32 Folkeskolen lægger fundamentet 35 Lave omkostninger skaber arbejdspladser 36 Dækningsafgiften er erhvervsfjendtlig 39 Høje vand- og spildevandsafgifter 40 Afgift på erhvervsaffald forvrider konkurrencen 42 Gebyrer til byggesager varierer den gode erhvervskommune 3

5 Den attraktive ERHVERVSKOMMUNE De fleste kommuner har i dag fokus på det lokale erhvervsliv og virksomhederne i deres kommune. Det er en positiv udvikling, for kommunerne kan gøre en stor forskel, når det handler om at skabe gode lokale forhold for at drive virksomhed. Det gælder lige fra hurtig og effektiv sagsbehandling, over en velfungerende lokal infrastruktur, en god folkeskole og til lave skatter, afgifter og gebyrer. De lokale politikere har i dag erhvervslivets forhold højt på den politiske dagsorden. Men der skal mere end vilje til. Det handler også om fokus, holdning og kultur kort sagt hele kommunens attitude overfor virksomhederne. Fælles for de bedste erhvervskommuner er, at politikere og embedsmænd besøger virksomhederne og kender deres udfordringer og forventninger. Og kommunerne ser ikke kun sig selv som myndighed, men også som en organisation, der skal yde service. De går i dialog med virksomhederne. De informerer, vejleder og hjælper. Og de finder løsninger sammen med virksomhederne. Det gør de på alle niveauer fra direktør til sagsbehandler. 4 den gode erhvervskommune

6 De danske virksomheder har kåret Ikast-Brande Kommune som den kommune, der har Danmarks bedste erhvervsklima i Formand, DI Midt Vest Kommuner med erhvervsfokus gør en forskel De bedste kommuner er dem, der ser virksomhederne som kunder og sam arbejdspartnere, og som betragter det lokale erhvervsliv som en ressource. Skatteindtægter fra jobs på private virksomheder er afgørende for, at der er råd til gode daginstitutioner, skoler, plejehjem og andre kommunale velfærdsydelser. Global konkurrenceevne starter lokalt Kommunerne konkurrerer ikke bare med nabokommunen, men i princippet med kommuner i hele verden om at tiltrække virksomheder og private arbejdspladser. Vinderne er de kommuner, der forstår virksomhedernes behov, og giver dem de bedste lokale forhold at drive virksomhed under. ikast-brande kommune danmarks bedste erhvervsklima 2013 Karsten Dybvad Adm. direktør, DI Claus Arberg den gode erhvervskommune 5

7 Én indgang for erhvervslivet Erhvervskontakten i Odense I Odense har kommunen etableret ErhvervsKontakten, som hjælper virksomheden med byggetilladelser, rekruttering, lokaler, byggegrunde mv. Udover vejledning og hurtige svar får virksomhederne tilknyttet én person med ansvar for virksomheden, som sikrer, at relevante kontorer i kommunen inddrages og samarbejder om en hurtig sagsbehandling. Stjernemøder i Randers I Randers tages enhver henvendelse fra en virksomhed op på et såkaldt møde, hvor sagsbehandlere fra relevante kontorer i kommunen, typisk Plan, Miljø, Byg og Spildevand, deltager. På såkaldte stjernemøder drøftes og koordineres sagerne og det videre forløb, så alle er opdaterede, og sagen behandles hurtigst muligt. Key Account-ordning i Skive I Skive har kommunen udvalgt én eller flere topledere til at fungere som kontaktperson for lokale virksomheder. Især de større virksomheder nyder foreløbigt godt af denne ordning. Det letter kommunikation og sagsgange betydeligt. Samtidig sikres et højt serviceniveau for virksomhederne. 6 den gode erhvervskommune

8 Samarbejde med erhvervslivet Det er vigtigt for virksomhederne at have et godt samarbejde med kommunen. Virksomhederne oplever stor forskel i mødet med kommunen. Det gælder den måde, virksomhederne bliver hilst velkommen på, det gælder den løbende dialog og det gælder den måde, lovgivning og sagsbehandling håndteres i praksis. Virksomhederne vil gerne ses som kunder og medspillere, når de er i kontakt med kommunen. Og et godt samarbejde med kommunen har stor betydning for, hvordan virksomhederne oplever det lokale erhvervsklima. Én indgang for erhvervslivet Erfaringerne fra Lokalt Erhvervsklima viser, at virksomhederne kan have vanskeligt ved at finde den rette vej gennem kommunens arbejdsgange. Det kan betyde, at virksomhederne taber værdifuld tid, som også er en unødig omkostning for erhvervslivet. Én indgang for erhvervslivet har mange steder vist sig at være en god måde at lette virksomhedernes kontakt med kommunen på. Der er mange måder at organisere én indgang på. Men fælles for dem er, at de hjælper den virksomhed, der henvender sig med en sag, som skal behandles af kommunen. Nogle kommuner har oprettet en task force eller en key account -ordning, mens andre har samlet kontakten til erhvervslivet i én tværgående enhed. Det afgørende for virksomhederne er, at de kun skal henvende sig ét sted, og at der er én tovholder, som følger deres sag til dørs. Myndighed og service Traditionelt har kommunerne en rolle som myndighed over for virksomhederne, men det er ikke længere tilstrækkeligt. For at fastholde virksomheder og tiltrække nye er det nødvendigt at supplere myndighedsrollen med en servicerolle. God service for virksomhederne er at blive hjulpet på vej af en serviceminded person, der møder virksomhederne som en kunde. Faglighed og service skal vægtes lige højt. den gode erhvervskommune 7

9 Udvalgte servicemål i Silkeborg Kommune Silkeborg har fastsat konkrete mål for kommunens erhvervsservice. Disse omfatter blandt andet følgende: Servicemål for byggesager Hold et indledende møde senest fem dage efter henvendelsen. Screen af byggesager indenfor 10 arbejdsdage. Giv byggetilladelse indenfor 20 arbejdsdage efter modtagelse af alle oplysninger. Giv hjælp til virksomheden, når sagen kræver inddragelse af andre kommunale afdelinger. Servicemål for miljøgodkendelse Hold et indledende møde i løbet af fem arbejdsdage efter henvendelsen. Godkend senest fire måneder efter at sagen er fuldt oplyst. 8 Servicemål for køb af erhvervsjord Hold et indledende møde om mulige emner af erhvervsjord, der matcher virksomhedens behov straks efter henvendelse. Informer om alle relevante forhold, herunder kommunens og virksomhedens ansvar. Giv løbende orientering til virksomheden om relevante forhold vedrørende køb af erhvervsjord. Fremsend en købsaftale senest fem arbejdsdage efter henvendelsen om køb af salgsklart erhvervsjord. Igangsæt en udstykningssag senest fem arbejdsdage efter modtagelse af en underskreven købsaftale. Hjælp virksomheden med andre administrative områder, f.eks. en byggesag. den gode erhvervskommune

10 For mange kommuner kræver det, at kulturen og adfærden hos de ansatte ændres. Her kan kommunernes topledelse vise vejen ved at formulere klare servicemål. Servicemålene virker derfor som vigtige pejlemærker for både virksomhederne og medarbejderne. For virksomheden er et blankt afslag det modsatte af god service. Derfor er det vigtigt altid at vise god vilje og prøve at finde alternative løsninger, hvis en forespørgsel fra en virksomhed ikke umiddelbart kan imødekommes. > > Skab en servicekultur i hele kommunen. > > Sørg for at involvere hele organisationen i forandrings processen. > > Vær proaktiv. Opsøg virksomhederne, lær dem at kende og forstå deres udfordringer og behov. > > opstil klare mål for kommunens erhvervsservice og fortæl om dem. > > Etabler én indgang for erhvervslivet. Træk på erfaringer fra andre kommuner. > > Sig aldrig blankt nej til en virksomhed, men forklar og anvis alternative løsninger, hvis det er nødvendigt. den gode erhvervskommune 9

11 Frederiksberg sparer penge ved at konkurrenceudsætte Fra juni 2013 varetager to private leverandører pasningen af 25 pct. af Frederiksbergs grønne områder. Det har givet kommunen en besparelse på 2,5 mio. kr. om året, svar ende til 25 pct. af de årlige udgifter. Vel og mærke mens de grønne områder bliver vedligeholdt med samme høje standard som tidligere gennem et såkaldt funktionsudbud. Udbuddet lægger vægt på, at kommune og virksomheder samarbejder om at løse opgaven. Det skal føre til, at begge parter lærer af hinanden, hvilket også gerne skulle påvirke de sidste 75 pct. af pasningen af de grønne områder, som fortsat varetages af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg er allerede en af de kommuner i landet, der er længst fremme med at konkurrenceudsætte. 27 pct. af de konkurrenceegnede udgifter var udbudt i Fremadrettet overvejer kommunen også at udbyde driften af et kommunalt plejecenter.

12 Åbenhed overfor konkurrenceudsættelse En attraktiv erhvervskommune er også åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver, som private virksomheder også kan udføre. Det gælder for eksempel at anlægge og holde grønne arealer og veje vedlige, at drive plejehjem og kantine, og at gøre rent. God kvalitet til lav pris Kommunerne lægger i dag ca. 25 pct. af de opgaver, der kan konkurrenceudsættes, ud i konkurrence. At konkurrenceudsætte vil sige, at kommunen sender en opgave i udbud, som private virksomheder og eventuelt også kommunen selv kan byde på. Det betyder altså ikke, at opgaverne udliciteres men alene, at de løses af dem, der kan gøre det bedst og billigst. Derved sikrer kommunen, at opgaven reelt bliver udført i den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris. Kommunen udviser altså økonomisk ansvarlighed samtidig med, at den bidrager til, at virksomhederne kan opnå den ekspertise og erfaring, der skal til for at blive konkurrencedygtige og få fodfæste på eksportmarkederne. Svag fremgang i andelen af opgaver der konkurrenceudsættes Pct Hovedstaden Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Figuren viser, at kommunerne de seneste år har haft en lille men stagnerende fremgang i andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes. Samtidig ses store regionale forskelle i konkurrenceudsættelsen Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2013 den gode erhvervskommune 11

13 Stort potentiale Der er stor forskel på, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence. I de ti kommuner med størst konkurrenceudsættelse er det med omkring en tredjedel af de egnede opgaver, mens der i de mindst konkurrenceaktive kommuner kun udsættes en femtedel. Den største konkurrenceudsættelse finder generelt sted på områder som trafik, infrastruktur og byplanlægning, det vil sige typisk opgaver inden for vej og park. Det betyder, at potentialet er størst, når det gælder de borgernære opgaver inden for eksempelvis social- og sundhedsområdet samt undervisning. Hvis alle landets kommuner konkurrenceudsatte opgaverne i samme omfang som de 10 bedste kommuner, ville der samlet kunne spares op til 3,8 mia. kr. om året. Penge, der kunne bruges på bedre service eller skattelettelser. Og det er vel at mærke kun ved at lægge ca. en tredjedel af de egnede opgaver ud i konkurrence. Kulturforandring og bedre regler Viljen til at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver er et spørgsmål om kultur, holdning og tradition, især på de borgernære områder. Men det skyldes også usikkerhed om reglerne for udbud. Dertil kommer, at kommunerne ofte har en beskeden dialog med virksomhederne, og at de derfor ikke kender virksomhedernes kompetencer. Der er gode erfaringer med samlede og tværgående udbud, som beskriver de opgaver, der skal løses ( funktionskrav), og ikke kun hvordan, de skal løses (aktivitetskrav). Ved de samlede udbud opnås stordriftsfordele, og gennem funktionskrav får virksomheden mulighed for at udnytte egne kompetencer til gavn for kommunen. 12 den gode erhvervskommune

14 Besparelser ved øget konkurrenceudsættelse kan anvendes til enten at nedsætte kommuneskatten eller at forbedre service. Adm. direktør Søren Larsen Grontmij A/S, Formand for DI Hovedstaden > > Brug konkurrenceudsættelse som et værktøj til at finde ud af, hvem der kan levere en løsning bedst og billigst. > > Indgå i partnerskaber med private virksomheder om løsning af offentlige serviceopgaver. > > Styrk og prioritér kompetencerne inden for udbudsområdet i kommunen. > > Tag ved lære af de gode eksempler i andre kommuner og byg videre på disse erfaringer. > > Lav samlede og tværgående udbud. > > Brug tid på markedsafdækning og dialog med leverandørerne før og efter en udbudsproces. > > Anvend funktionskrav og totaløkonomiske betragtninger. > > Anvend standardskabeloner og branchestandarder så vidt det overhovedet er muligt. > > Bed ikke om mere dokumentation end nødvendigt. den gode erhvervskommune 13

15 Samarbejde skaber arbejdspladser i Kalundborg I 2009 åbnede den norske lægemiddelvirksomhed Pronova Biopharma A/S et produktionsanlæg i Kalundborg til 1,9 mia. kr. og med 100 nye arbejdspladser. Sådan en investering kommer ikke af sig selv. I konkurrence med kommuner i 18 lande blev Kalundborg valgt som destination for den norske investering. Det skyldes blandt andet den effektive sagsbehandling i kommunen, adgangen til en havn og kvalificeret arbejdskraft. Kalundborg markedsfører sig på erhvervshavnen, hvor der skal være plads til erhverv og arbejdspladser. Det mærkede Pronova, da virksomheden i 2012 fik mulighed for at udvide lagerkapaciteten på Kalundborg Havn og dermed trak yderligere investeringer til Danmark. Gennem en tæt dialog mellem kommune, erhvervsråd og virksomheder har Kalundborg skabt et af de bedste erhvervsklimaer i Danmark. 14 den gode erhvervskommune

16 Fysisk planlægning og infrastruktur En attraktiv erhvervskommune tænker også erhvervslivet ind i den fysiske planlægning. DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at give plads til erhvervslivet. Stabile fysiske rammer For virksomhederne er det vigtigt med stabile fysiske rammer. Tillid og kendskab til byens udvikling giver investorer og erhvervsliv mod til at investere. Fysisk planlægning er derfor vigtig for en god erhvervspolitik, og det bør komme til udtryk i kommuneplaner og strategier. De bør udarbejdes i et tæt samarbejde med virksomheder i lokalområdet og sigte på holdbare løsninger, der tager hensyn til både borgere og virksomheder. Støj, vand og kloakering er væsentlige erhvervsfaktorer Det bør også undgås at udlægge støjbelastede områder til boligarealer og at udstykke boliger i erhvervsområder. Virksomheder, der støjer mindst, bør ligge yderst i erhvervsområderne. Og i forbindelse med omdannelse af byer er det vigtigt, at kravene til virksomhedernes støjniveau ikke skærpes yderligere, da det i værste fald betyder, at de må flytte. Vi har for længst indset, at hvis Køge skal være en attraktiv kommune at bo i, så kræver det et godt samarbejde med erhvervslivet. Og det har vi. Borgmester Marie Stærke Køge Kommune den gode erhvervskommune 15

17 Et andet forhold er ændringerne i klimaet, der specielt udfordrer byerne. Blandt andet afledning af regnvand og spildevand skaber problemer. Separat kloakering er én mulighed til at løse problemer omkring oversvømmelser i by- og erhvervsområder. Man kan også bruge forsinkelsesbassiner, hæve og sænke kantsten eller højvandslukkere til at forhindre, at bygninger og infrastruktur lider overlast. Kommunerne bør vurdere ud fra et langsigtet samfundsøkonomisk perspektiv, hvilke løsninger der er de mest rentable. Prioritér lokalt vejnet og infrastruktur De lokale trafikale forhold er så vigtige, at ønsket om en bedre infrastruktur hvert år topper listen i DI s Lokalt Erhvervsklima over områder, som virksomhederne mener, kommunerne bør forbedre. Også for nye virksomheder er infrastrukturen særdeles relevant, når de beslutter sig for at etablere sig. Det skal være let for virksomhederne at få transporteret sine produkter og for virksomhedernes ansatte at komme til og fra arbejde. Gode transportmuligheder gør det lettere for virksomhederne at tiltrække arbejdskraft, og medarbejderne er mere virksomhedernes ønsker til hvad kommunerne bør tage fat på Pct Virksomhederne er spurgt: Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke rammerne for din virksomheds vækstmuligheder fremadrettet? (Sæt op til to krydser) 10 0 Arbejdskraft Infrastruktur og transport Skatter og afgifter Sagsbehandling Brug af private leverandører Information og dialog Fysisk planlægning Kommunens image Velfærdsservice Kilde: DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse den gode erhvervskommune

18 produktive, når de ikke spilder tid i trafikken. For tung transport er det selvsagt vigtigt, at der er god adgang fra det overordnede vejnet til og fra vejene i erhvervsområderne. Kommuner med havne har en særlig fordel i relation til erhverv, da de udgør et vigtigt trafikknudepunkt for mange virksomheder. Forspringet kan bevares ved at sørge for tilstrækkelige erhvervsarealer på havnene og ved at vedligeholde faciliteter på og omkring havnen. > > Sørg for stabilitet og forudsigelighed i de kommunale planer. > > Saml støjende aktiviteter, hvor de ikke generer naboer. > > Sørg for tilstrækkelige erhvervsarealer på erhvervshavnene. > > Prioritér lokalt vejnet og infrastruktur og etablér god adgang til erhvervsområder fra det overordnede vejnet. > > Inddrag klimatilpasningsplaner i lokalplanlægningen. > > Undgå så vidt muligt planlægning, som forudsætter ekspropriation. > > Inddrag de lokale virksomheder i fremtidig planlægning i området. den gode erhvervskommune 17

19

20 Effektiv og kompetent sagsbehandling Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Det gælder både miljø-, bygge- og sygedagpengesager. Den kompetente sagsbehandler kender virksomhedens behov og betragter den som en kunde og ikke et problem. Hurtig sagsbehandling Der er stor forskel på kommunernes sagsbehandlingstid af industri- og lagerbygninger. Nogle behandler byggesager på mindre end 15 dage, mens andre er mere end 200 dage om samme opgave. Enhver forsinkelse for virksomheden kan betyde tab af ordrer, omsætning og arbejdspladser. Det er vigtigt, at kommunen indretter organisationen, så miljøsagerne bliver behandlet hurtigst muligt. Virksomhedernes vurdering af sagsbehandlingen 3,6 3,5 3, ,3 3,2 3,1 3,0 Figuren viser landsgennemsnittet af virksomhedernes vurdering af sagsbehandlingen på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. 2,9 2,8 2,7 Miljøsager Byggesager Sygedagpengesager Kilde: DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse 2013 den gode erhvervskommune!19

21 Miljøsager og vækst går hånd i hånd Miljø- og byggesager har mange parallelle forløb, der overlapper hinanden. Hvis en virksomhed for eksempel ønsker en spildevandstank flyttet, involverer det flere forskellige afdelinger, herunder Miljø, Plan og Byg. De mange kontorer kan forlænge sagsbehandlingen, men kommunen kan gøre en indsats for at effektivisere forløbet. Én måde er at have en fælles procedure for de afdelinger, der er involveret, så sagen bliver koordineret internt og afsluttet inden for en fastsat tidsfrist. Eksempler fra Lokalt Erhvervsklima viser, at virksomheder i andre kommuner kan vente i flere år på at få en afgørelse fra kommunen. En så langsom sagsbehandling er uacceptabel for virksomhederne, fordi det bremser virksomhedernes mulighed for at investere og derved øge væksten og skabe flere arbejdspladser. Disse forskelle kommer til udtryk i Lokalt Erhvervsklima og viser, at kommunerne stadig kan lære af de kommuner, der gør det bedst og hurtigst. Skab gennemsigtighed for virksomheden Nogle kommuner har indført en høj grad af gennemsigtighed i behandlingen af miljøsager til stor gavn for virksomhederne. Det sker eksempelvis ved at melde klart ud, hvornår sagen bliver afgjort og ved at have track & trace -værktøjer, hvor virksomheden kan følge behandlingen af deres sag. Faglighed i højsædet Miljølovgivningen er kompleks og omfatter mange forskellige områder. Landbruget fylder i nogle kommuner en meget stor del af sagerne, og kommunerne opbygger som følge heraf stor ekspertise inden for eksempelvis vandmiljøområdet. Til gengæld kan det betyde, at kendskabet er begrænset, når en fremstillingsvirksomhed med års mellemrum skal have fornyet en miljøgodkendelse på et mere specifikt anlæg eller lignende. Kommunerne bør være opmærksomme på at sikre høj faglighed på alle områder eventuelt ved at købe ekstern ekspertise eller samarbejde med andre kommuner. 20 den gode erhvervskommune

22 Reglerne skal tolkes ens Et andet væsentligt kriterium for erhvervslivet er, at kommunerne fortolker reglerne ensartet. Virksomheder, der har afdelinger i flere kommuner, oplever, at det samme regelsæt tolkes på forskellige måder. Identiske ansøgninger i to kommuner kan derfor falde forskelligt ud til stor frustration for virksomhederne. > > hav klare ansøgningsprocedurer og vejled ansøger. Tjek om materialet er fyldestgørende og meld straks tilbage til virksomheden. > > Skab gennemsigtighed i sagsbehandlingen og lad altid virksomheden vide, hvornår den kan forvente svar. > > Sørg for at have én kontaktperson for virksomheden på miljøsager og meld det ud. > > Afhold planlægningsmøder med virksomheden om større sager. > > Fortolk reglerne ens. > > Skab plads i betingelserne for godkendelser, så sagsbehandlingen ikke begynder forfra ved justeringer på virksomhederne. den gode erhvervskommune 21

23 Byggesager er investeringer i kommunen Når virksomhederne kontakter kommunen om byggesager, er der typisk tale om større investeringer og en langsigtet og strategisk beslutning, der kan skaffe flere arbejdspladser til kommunen. Der er derfor store gensidige interesser i at få en god og konstruktiv proces. Kommunen fungerer ikke som rådgiver i et byggeprojekt, men den kan alligevel vejlede med henblik på at lette processen. Informér og vejled På kommunens hjemmeside bør det være let at finde en simpel procedure for ansøgning samt en letforståelig vejledning med de nødvendige blanketter. Det bør tydeligt fremgå, hvor lang tid en sagsbehandling forventes at tage samt gebyrets størrelse og ankemuligheder. Når virksomheden har ansøgt, betyder det meget at modtage svar fra kommunen, gerne inden for 24 timer, hvori det angives, at sagen er modtaget, samt hvem der er kontaktperson på sagen. Følg byggesagen online i Københavns Kommune I Københavns Kommune kan virksomhederne nu følge på internettet, hvor langt deres sager er nået i systemet, hvilket giver bedre service og gennemsigtighed. Når københavnske virksomheder indsender en ny byggesag, modtager de automatisk en kode til tjenesten. Det betyder, at de lokale virksomheder nu kan se, om sagen er registreret, hvad status er på sagen, og hvornår virksomheden kan forvente at modtage et svar. Kommunen venter, at godt ansøgere hvert år vil få glæde af den nye ordning. Udover, at det er til stor fordel for virksomhederne, frigør det også ressourcer i kommunen, fordi de ansatte ikke skal bruge tid på henvendelser fra utålmodige og frustrerede virksomheder. 22 den gode erhvervskommune

24 Afklar ansvar og forventninger Der er gode erfaringer med, at det giver den bedste behandling af byggesagen, hvis kommunenen først afklarer eventuelle knaster samt afstemmer forventninger og ansvar med virksomheden. Fremgangsmåden ses i mange kommuner, f.eks i Herning. For virksomheden er der tale om ét projekt, selvom det involverer flere forskellige afdelinger i kommunen. Derfor bør kommunen få dage efter henvendelsen udpege en tovholder, der har kompetencer og mandat til at koordinere sagen i forvaltningen og sikre en effektiv fremdrift i sagen. Denne første fase bør finde sted få dage efter henvendelsen. Samtidig kan kommunen hjælpe virksomheden, når sagen kræver, at andre kommunale afdelinger, som eksempelvis Forsyning, inddrages. Gør det let for virksomheden at følge sagen Virksomhederne lægger vægt på at få klarhed om processen. Derfor er det en god idé at sætte deadlines på, hvornår screeningen af byggesager er afsluttet, og hvor længe det tager at give en byggetilladelse. > > oplys gebyr, sagsbehandlingsprocedure, vejledning og blanketter og ankevejledning på hjemmesiden. > > Svar virksomheden inden for 24 timer. > > Sørg for at afstemme forventninger og ansvar mellem parterne inden for få dage efter virksomhedens henvendelse. > > Udpeg en tovholder i kommunen. > > Sæt deadlines for screening af byggesager og for byggetilladelser. > > Gør det muligt at følge sagerne online. den gode erhvervskommune 23

25 Sygedagpengesager uden administrativt bøvl Virksomheder, der udbetaler løn til medarbejdere i mere end 30 dage (også kaldet arbejdsgiverperioden), har som udgangspunkt ret til refusion af sygedagpenge for den efterfølgende sygeperiode i op til ét år. Refusionen af sygedagpenge er det sagsområde, som virksomhederne ifølge Lokalt Erhvervsklima er mest tilfredse med. Men der er store variationer, og det viser, at nogle kommuner kan lære af andre. Hjælp virksomheden med at lukke sagerne Det er dyrt for virksomhederne, når medarbejderne har fravær på grund af sygdom. Derfor gør mange virksomheder meget for, at medarbejderen kan komme hurtigt tilbage til jobbet igen. Der er to vigtige forhold i forbindelse med sygedagpengesager, når virksomhederne søger om refusion hos kommunen. Det ene er, at sagerne udgør en administrativ byrde. Det gælder især de sager, der ikke er afsluttet. Det andet er, at så længe refusionen ikke er gennemført, så har virksomheden penge til gode. Det er penge, som der er brug for i virksomhedens drift. For enhver arbejdsgiver er det en stor fordel at kunne afslutte lønudbetalinger, skatteoplysninger mv. med udgangen af hver måned. Derfor er det vigtigt for virksomhederne, at sager om refusion også afsluttes hurtigt, så der ikke er hængepartier for lønmodtagere, der er sygemeldte. Vi er meget tilfredse med den måde, Brønderslev Kommune behandler os på i sygedagpengesager. Når de for eksempel siger, at pengene kommer næste dag, så kommer de også. Direktør Gitte Clausen Bruun Jarnes A/S 24 den gode erhvervskommune

26 Det er især vigtigt for de mindre og mellemstore virksomheder, som belastes relativt hårdere, både økonomisk og administrativt. Én kontaktperson De kommuner, som scorer højt i undersøgelsen, er først og fremmest kendetegnet ved, at de prioriterer, at virksomhederne refunderes deres udgifter til rette tid. Det gør kommunerne blandt andet ved at have én kontaktperson, som varetager sagsbehandlingen, og som er tilgængelig for virksomheden. Samtidig sørger kommunerne for, at der ved udskiftning af sagsbehandlere sker en glidende overgang, der sikrer, at erfaringer og viden om virksomheden føres videre. Endelig sørger de for at informere og vejlede virksomhederne på en god og enkel måde, eksempelvis via hjemmesiden. Det gør, at kommunerne modtager korrekt og rettidig indberetning og derved undgår bøvl og forsinkelser i det videre forløb. > > Prioritér refusion af sygedagpenge som et vigtigt sagsområde. > > Udpeg én kontaktperson for hver virksomhed, som er ansvarlig for refusionen. > > Vær opmærksom på at overdrage virksomheden til en anden sagsbehandler ved orlov, jobskifte og lignende. > > lav en god og overskuelig vejledning til virksomhederne. den gode erhvervskommune 25

27

28 Privat arbejdskraft SKABER VÆKST I KOMMUNEN Virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft hænger uløseligt sammen med kompetent arbejdskraft. Det er derfor en hovedudfordring for kommunerne at bidrage til, at der i nærområdet er en tilgængelig og kvalificeret arbejdsstyrke. De seneste 50 år er antallet på offentlig forsørgelse steget markant. Det sætter pres på kommunernes udgifter, og derfor er et velfungerende arbejdsmarked helt fundamentalt for at skabe væksten i samfundet. Modtagere af offentlig forsørgelse stiger voldsomt Mio. personer 1 0,8 0,6 0,4 0, Antal fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse årige, Ledighed Øvrig kontanthjælp mv. Orlov Syge- og barselsdagpenge Efterløn, overgangsyd., del- og folkepension, skånejob Førtidspension og fleksjob Anm.: Seneste tal er fra Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Arbejdsdirektoratet. den gode erhvervskommune!27

29 Jobcentrene og det dynamiske arbejdsmarked For virksomhederne er det afgørende at have adgang til kvalificeret arbejdskraft i nærområdet. Erfaringer fra DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse viser, at virksomhederne er mere tilfredse med jobcentre. Kend virksomhederne Der skal flere ledige i arbejde, og derfor er det vigtigt, at jobcentrene opfatter virksomhederne som partnere. En prioriteret og god dialog med virksomhederne kan bane vejen for, at virksomhederne tager én eller flere ledige i virksomhedspraktik eller i job, hvis der er en jobåbning. Nogle jobcentre gør en stor indsats og udvider løbende kredsen af virksomheder, som de kontakter og samarbejder med. Andre har mest kontakt med de store virksomheder. Tvær-kommunalt samarbejde For virksomhederne er det underordnet, hvor ansøgere til ledige stillinger bor. Det vigtige er at få ansat den rette person. Derfor bør de kommunale jobcentre også have fokus på at samarbejde om at bringe ledige i arbejde på tværs af kommunegrænserne. Alt for ofte skal virksomhederne forholde sig til mange forskellige kontaktpersoner og arbejdsmetoder, hvilket kan gøre det besværligt at være i kontakt med flere forskellige jobcentre. Vi har et partnerskab med kommunen om at stille et fast antal praktikpladser til rådighed. Og vores samspil med jobcenteret fungerer fint, når det handler om ind- og udslusning af medarbejdere. Adm. direktør Kim Boyter Pressalit A/S Formand for DI Østjylland 28 den gode erhvervskommune

30 Skanderborg sender ledige i arbejde Skanderborg Kommune har styrket relationerne mellem jobcenteret og kommunens erhvervsliv. Der er klare linjer for samarbejde og et skarpt fokus på hurtig sagsbehandling med én kontaktperson til virksomheden. Kommunen har først og fremmest fokus på at få ledige i arbejde. Virksomhederne oplever et positivt samarbejde med en direkte og god virksomhedskontakt, hvor virksomhedernes behov er i centrum. Jobkonsulenterne har kompetence til at træffe beslutninger og er gode til at følge op på eksempelvis partnerskabsaftaler mellem jobcenter og virksomhed. > > Se virksomhederne som kunder og kend altid deres behov. > > hav én kontaktperson i jobcenteret, som kender virksomheden og virksomhedens behov. > > lav en klar strategi og sæt mål for kontakten med virksomhederne. > > Samarbejd med nabokommunerne. Hav fokus på, at virksomhederne får adgang til den rigtige arbejdskraft, også hvis den ledige ikke bor i kommunen. den gode erhvervskommune 29

31 Plads og fleksibilitet i børnepasning Work-Life Balance er et grundvilkår på arbejdsmarkedet. Der er fra virksomhedernes side et stort fokus på at skabe den rette balance, så arbejdslivet hænger sammen med privatlivet, også for børnefamilier. Her spiller kommunen også en vigtig rolle. For det er vigtigt for forældre at have gode og trygge rammer for børnepasning i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. Konkret er der tre hovedområder, hvor kommunerne kan gøre en særlig indsats: Undgå ventelister Kommunen bør tilrettelægge antallet af pladser i forhold til de ventede børnetal. Det sker allerede i vidt omfang, men alligevel er der i nogle kommuner lange ventelister, der gør det svært for forældre at få job og børnepasning til at fungere efter endt barselsorlov. Nedbring antal lukkedage Det er også vigtigt at koordinere det samlede antal af lukkedage i kommunens institutioner på en måde, så det altid er muligt at få passet sine børn på en tryg måde. Virksomhederne kan ikke tilrettelægge aktiviteterne efter lukkedage. Gør åbningstider fleksible Fleksible åbningstider i daginstitutionerne er også en vigtig parameter. Drift af en virksomhed kan sjældent klares mellem kl. 7 og 17, og derfor kan der være behov for længere åbningstider. Det betyder, at åbningstiderne bør tilrettelægges, så der er reelle tilbud til børnefamilier, når forældrene arbejder. 30 den gode erhvervskommune

32 > > Planlæg antallet af pladser i forhold til forventet børnetal. > > Undgå ventelister. Der skal være plads til børnene. > > Koordinér lukkedagene, så det altid er muligt at få passet sine børn på en tryg måde. > > Hav fleksible åbningstider i kommunens institutioner, der gør det muligt at få passet børn, når virksomhederne har åbent. den gode erhvervskommune 31

33 Folkeskolen lægger fundamentet Folkeskolen skal ruste eleverne fagligt og personligt i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse. Men skolen skal også give eleverne gode forudsætninger for at træffe egne valg om uddannelse og job. Kommunens image og skolerne Kvaliteten af folkeskolen og daginstitutionerne er yderst vigtige for kommunens generelle image. Hvis en kommune skal tiltrække nye virksomheder og borgere i den arbejdsdygtige alder, så forudsætter det gode institutioner og skoler. Erfaringer fra Lokalt Erhvervsklima viser, at både danske og udenlandske virksomheder lægger stor vægt på kvaliteten af folkeskolen, når de skal beslutte sig for at placere en ny virksomhed eller afdeling. For uden gode skoler kan de ikke tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Ungdommens Uddannelsesvejledning Kommunernes UU-centre har ansvaret for at vejlede de unge om uddannelse og job efter folkeskolen. Alle unge skal tilbydes en ungdomsuddannelse, som svarer til deres kompetencer, og som giver den unge en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen. Alt for mange unge optages på en gymnasial uddannelse frem for på erhvervsuddannelserne. Det leder til dobbelt uddannelse, ubrugte uddannelser og frafald, der for de unge repræsenterer et nederlag i mødet med ungdomsuddannelserne. Erfaringerne viser derfor, at der er behov for at forbedre vejledningen, for eksempel ved at inddrage de uddannelsesinstitutioner, der aftager de unge. Konkret bør kommunerne etablere paneler med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne med henblik på at afstemme forventninger. Målet er at skabe sammenhæng og retning for den unge, så samfundet ikke taber store grupper af unge på gulvet. 32 den gode erhvervskommune

34 > > opbyg den faktiske viden om erhvervslivet hos UU-vejlederne i samarbejde med erhvervsskolerne, gymnasierne og virksomheder. > > højere kvalitet af folkeskolen skal gøre det muligt for unge at vælge uddannelser, der retter sig mod den private sektor. > > hav konkrete mål for hvor mange unge i kommunen, der skal vælge en erhvervsuddannelse. > > Etablér tættere samarbejde mellem virksom hederne og skolerne. den gode erhvervskommune 33

35 34 den gode erhvervskommune

36 Lave omkostninger skaber arbejdspladser Høje danske skatter og afgifter har gjort Danmark, og dermed også danske kommuner, mindre attraktivt for udenlandske investorer. Samtidig investerer danske virksomheder i stigende grad i udlandet. Det betyder større ledighed og en presset offentlig økonomi. Både den offentlige og private sektor har derfor store gensidige interesser i at fremme virksomhedernes konkurrenceevne ved at reducere omkostningerne for erhvervslivet. En del af disse har kommunerne direkte indflydelse på. Udover dækningsafgiften og grundskyld, så pålægger kommunerne også virksomhederne andre omkostninger, som gør virksomhedernes produkter og ydelser dyrere i forhold til konkurrenterne. Det gælder forbrugsafgifter som vand- og spildevandsafgift, affald- og byggesagsgebyrer. Det er virksomhedernes samlede udgifter i en konkret kommune, der bestemmer, om kommunen er attraktiv for erhvervslivet. Lokale skatter og afgifter er derfor vigtige parametre for konkurrenceevnen og virksomhedernes placeringer i landet. Jeg hører ofte argumentet, at hvis ikke kommunen opkræver dækningsafgiften, så mangler pengene i kommunekassen. Dertil kan jeg kun svare, at nu mangler de i virksomhedernes kasse. Adm. direktør Søren Fischer Randers Tandhjulsfabrik A/S Formand for DI Randers/Norddjurs den gode erhvervskommune!35

37 Dækningsafgiften er erhvervsfjendtlig Dækningsafgiften er en ekstraskat på erhvervslivet, som kommunerne kan vælge at opkræve på værdien af erhvervsejendommen eksklusiv grundværdien. Kommunernes begrundelse for at opkræve afgiften er, at virksomhederne skal bidrage til kommunekassen, fordi de slider på veje mv. Men virksomhederne betaler i forvejen selskabsskat og ejendomsskatter, som kommer kommunerne til gode. Dækningsafgiften er en skat på udvikling. Bygger en virksomhed til, stiger dækningsafgiften. For virksomhederne er dækningsafgiften derfor alene en konkurrenceforvridende særskat, som rammer skævt. Dækningsafgiften forvrider konkurrencen mellem virksomheder og hæmmer konkurrenceevnen. Det gælder både i forhold til konkurrerende virksomheder i andre kommuner og i andre lande. Dækningsafgiften opkræves i 2013 af 47 kommuner og det forventede provenu udgør i alt knap 3 mia. kr. Det er næsten en fordobling siden 2000 i faste priser. Det skyldes dels, at kommunernes satser stiger, ligesom de stigende ejendomsvurderinger er med til at øge provenuet. Senest synes udviklingen dog at være vendt i mere positiv retning. I 2013 har seks kommuner således valgt at sænke dækningsafgiften i forhold til 2012 og flere kommuner vil sænke afgiften i Eksempel på beregning af dækningsafgift Værdi af erhvervsejendom kr. Grundværdi kr. Forskelsværdien (bygningerne) kr. Fast fradrag kr. Beregningsgrundlag kr. Årlig dækningsafgift til betaling (ved 10 promille) kr. * Dækningsafgiften er 1 10 promille 36 den gode erhvervskommune

38 Kommuner med dækningsafgift 2013 Kommuner med dækningsafgift > > Hav som mål at afskaffe dækningsafgiften. > > Udarbejd en plan for at aftrappe dækningsafgiften. > > Skab finansiering for udfasning ved at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver. den gode erhvervskommune 37

39 Rentabel spildevandsudledning i Faxe To større virksomheder i Faxe Kommune ønskede at investere i egen rørledning til afledning af spildevand til rensningsanlægget. Investeringen medførte en betydelig besparelse for virksomhederne, men de betød samtidig, at spildevandsafgiften ville blive forøget for byens borgere. De to virksomheder havde hidtil betalt en uforholdsmæssig stor del af renseanlæggets udgifter til kloakkernes drift og vedligehold. Byrådet tilsluttede sig, at virksomhederne etablerede egne rørledninger til renseanlægget. Beslutningen medførte ingen ændringer i forhold til belastningen af miljøet, men til gengæld blev virksomhedernes omkostninger reduceret, hvilket er en vigtig konkurrencefaktor. Virksomhederne betaler nu en pris for spildevandsudledning, der svarer til den faktiske udgift. 38 den gode erhvervskommune

40 Høje vand- og spildevandsafgifter Indkøb af vand og betaling for rensning af spildevand er en stor og stigende udgift for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne få bremset denne udvikling og nedbragt disse omkostninger for erhvervslivet. Virksomhederne pålægges, sammen med borgerne, de omkostninger, som det koster at drive og vedligeholde forsyningen. Kommunerne kan dog reducere disse omkostninger på to måder. Professionel og uvildig ledelse Den ene vedrører driften af vand- og spildevandsforsyningerne. Disse er i dag offentligt ejet men er udskilt fra kommunerne i selvstændige aktieselskaber. Denne konstruktion har skabt en nødvendig, og mange steder også en velfungerende, adskillelse af kommunens rolle som både myndighed og virksomhedsleder. Men netop fordi kommunerne ejer infrastrukturen, er det afgørende, at selskaberne drives af bestyrelser, som har de nødvendige kompetencer i forhold til økonomi og virksomhedsdrift. Det er kompetencer, som med fordel kan hentes fra erhvervslivet. For at undgå habilitetsproblemer bør bestyrelsesmedlemmer af forsyningsselskaber ikke også være medlem af Kommunalbestyrelsen. Konkurrenceudsættelse Det andet, kommunen kan gøre, er at konkurrenceudsætte, ikke blot anlægsopgaver som eksempelvis ny kloakering, men også selve driften af vand- og spildevandsforsyningen. På den måde sikres det, at driften bliver mest muligt effektiv for de lavest mulige omkostninger. > > Etablér professionelle bestyrelser for kommunens forsyningsselskaber. > > Konkurrenceudsæt driften af kommunens forsyningsselskaber. den gode erhvervskommune 39

41 Afgift på erhvervsaffald forvrider konkurrencen Reglerne for erhvervsaffald håndteres vidt forskelligt i kommunerne. Det gælder både i forhold til det gebyr, virksomhederne skal betale for kommunens administration af erhvervsaffaldsordninger, og i forhold til erhvervslivets adgang til genbrugspladserne. Mange kommuner pålægger virksomhederne en årlig afgift, hvis de ønsker adgang til kommunens genbrugspladser, en såkaldt abonnementsordning. Men der er meget stor forskel på, hvor store mængder affald en virksomhed producerer. Nogle virksomheder betaler derfor store beløb for en ydelse, som de kun i meget begrænset omfang har behov for. Forurener betaler I stedet for et fast årligt gebyr bør kommunerne gøre brug af forurener betaler -princippet, således at abonnementsordninger afskaffes, hvorefter virksomhederne betaler for de besøg, de aflægger. Kommunerne har desuden forskellige regler for, hvordan affald skal håndteres og sorteres. Det giver en unødvendig masse administrativt bøvl, hvis én kommune eksempelvis forlanger affald sorteret i fem beholdere, mens en anden kommune forlanger samme affald sorteret i seks beholdere. Uanset det kommunale selvstyre, bør det være muligt for kommunerne at minimere de kommunale forskelle, der i dag eksisterer i administration og håndtering af erhvervsaffald. Det vil automatisk medføre en billigere håndtering af affald for virksomhederne. > > Følg forurener betaler -princippet og afskaf abonnementsordninger for erhvervsaffald til genbrugspladser. > > Skab ensartede regler for håndtering af affald i de forskellige kommuner. 40 den gode erhvervskommune

42 Forurener betaler Vejle Kommune anvender forurener betaler -princippet for virksomhedernes brug af kommunens genbrugspladser. Vejle har indført en G Bizz, som brugeren modtager gratis, når virksomheden tilmelder sig. Bizzen aktiveres hver gang, man kører ind på genbrugspladsen, og på den måde betaler virksomheden for kommunens udgifter til at håndtere virksomhedens affald. Andre kommuner, eksempelvis Horsens, har indført en ordning, hvor virksomhederne ved hjælp af en SMS køber adgang til et besøg på kommunens genbrugspladser. Dette er simple, smarte og også rimelige metoder, der sikrer, at de virksomheder, der anvender genbrugspladsen, også er dem, der betaler for kommunens udgift til at håndtere affaldet. den gode erhvervskommune 41

43 Gebyrer til byggesager varierer Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen er de gebyrer, som kommunerne opkræver til at behandle en byggesag fortsat stigende. Og størrelsen på gebyrerne svinger markant mellem kommunerne. Den billigste kommune kræver eksempelvis et gebyr på kr. for at behandle en byggesag til en fabriksbygning, mens den dyreste kommune opkræver kr. for samme opgave. Gebyret omfatter alene sagsbehandlingen, som vel at mærke ikke er en godkendelse af det færdige byggeri. Signalværdi til erhvervslivet Prisen betyder noget, når virksomheder skal beslutte i hvilken kommune, et nyt byggeri skal finde sted. Gebyret til byggesagsbehandlingen er en del af den samlede pris, men det er ikke det eneste, der tæller med. Lovgivningen åbner for relativt frie skøn, fordi en del af reglerne alene beskriver, hvilken funktion bygningen skal have. Denne funktionsbaserede lovgivning er en god ting for byggebranchen. Problemet opstår, når reglerne fortolkes individuelt af 98 kommuner, da det fører til store forskelle i de krav, der stilles til ansøgerne. Det gælder ikke mindst de brandtekniske krav. Hver gang kommunen stiller krav om dokumentation, så koster det tid og penge for virksomhederne. Enkle dokumentationskrav Kommunerne skal gøre dokumentationskravene så enkle som mulige. Det vil reducere udgifterne for virksomheder, fordi forsinkelser undgås, og fordi bistand til rådgivning nedbringes. Det er derfor væsentligt, at der fra kommunernes side også er fokus på at forenkle proceduren i byggesagsbehandlingen, når der ses på omkostningerne. Dette vil samtidig lette arbejdsbyrden for kommunerne. 42 den gode erhvervskommune

44 Beregning efter tidsforbrug Fra januar 2015 skal kommunerne afregne gebyrer efter medgået tid i behandlingen af byggesager. Dette forventes at udjævne forskellene mellem kommunerne. Det er imidlertid vigtigt, at kommunerne benytter muligheden for at bruge tidsregistreringen både som et styringsværktøj og som en mulighed for at gøre gebyrafregningen mere gennemsigtig og effektiv. Det er vigtigt at vise virksomhederne, hvad de får for pengene. > > gør kommunen mere attraktiv ved at reducere gebyrerne til byggesager ved hjælp af effektivisering af sagsbehandlingen. > > hold dokumentationskravene til byggesagernepå et minimum. > > nedbring tidsforbruget ved at bruge tidsregistreringen konstruktivt til at styre og effektivisere sagsbehandlingsprocesserne. den gode erhvervskommune 43

45 > DI H.C. Andersens Boulevard 18 TLF.: KØBENHAVN V DI.DK De fleste kommuner har i dag fokus på det lokale erhvervsliv og virksomhederne i deres kommune. Det er en positiv udvikling, for kommunerne gør en stor forskel, når de skaber gode lokale forhold for virksomhederne. Det gælder for eksempel, når en virksomhed henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag. Det gælder samspillet mellem erhvervsliv og jobcenter. Og det gælder, når kommunen fastlægger skatter og afgifter, der ikke belaster virksomhedernes konkurrenceevne. Et godt lokalt erhvervsklima er summen af mange forhold. Denne publikation giver et overblik over de vigtigste og fremhæver nogle af de mange gode eksempler i kommunerne. Den kan bruges til inspiration og til at udveksle erfaringer og dermed forhåbentlig bidrage til et endnu bedre samarbejde mellem erhvervsliv og kommuner