Føl Den bedste start på livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Føl Den bedste start på livet"

Transkript

1 Føl Den bedste start på livet Foråret er på vej, og med det kommer alle de føl vi har ventet på siden sidste sommer Af dyrlæge Nanna Luthersson Korn- & Foderstofforretning Brogaarden Det er en dejlig tid og mange gode minder knytter sig til de første timer og dage man har sammen med det nyfødte føl. Mange måneders ventetid er slut og man kan glæde sig over et sundt og velskabt føl, der har fremtiden foran sig. Men denne dejlige tid er også fyldt med bekymringer. Nyfødte føl er sarte og afstanden imellem liv og død er ofte meget kort. Jeg vil med denne artikel forsøge at komme med nogle retningslinier for, hvordan man giver et nyfødt føl den bedste start på livet. Man kan så spørge sig selv, om dette emne ikke er fejlplaceret i en artikelserie om fodring af heste. Føllenes overlevelse hænger i høj grad sammen med deres immunforsvar og netop immunforsvaret er nøje forbundet med optagelsen og kvaliteten af råmælken. Nutidens føl har desuden et kæmpe vækstpotentiale, og hvis vi ikke sørger for at deres næringsbehov til vækst og fysisk aktivitet bliver dækket, så ender vi med mere kroniske problemer i form af vækstproblemer som osteochondrose eller bukkehov. Derfor er en god start på livet også et spørgsmål om korrekt ernæring helt fra begyndelsen. I denne artikel fokuserer vi først og fremmest på den periode der strækker sig fra nogle uger før fødsel og til føllene er omkring 3-4 uger gamle. Håndtering af moderløse føl vil også blive behandlet i denne artikel. Den næste periode hvor hopper og føl bliver lukket på græs, vil så blive omtalt i en kommende artikel, hvor vægten vil blive lagt på fodring Figur 1. Råmælken er nøglen til overlevelse. Råmælken forsyner føllet med antistoffer, der beskytter føllet imod infektioner i de første uger og måneder. Råmælken indeholder også koncentreret energi, der giver det nyfødte føl kræfter til at kunne følge hoppen. Et varmblodsføl drikker omkring 8 liter i løbet af det første døgn. af hopper og føl på græs, forebyggelse af vækstproblemer og fravænning. Vækstproblemer som osteochondrose og bukkehov har desuden været beskrevet i en tidligere artikel her i Ridehesten (december 2001). Hvorfor er det nyfødte føl så sart? Folingen og de første minutter og timer derefter er nok de mest kritiske i hestens liv. Føllet skal tilpasse sig til at bære sin egen vægt, trække vejret ved egen kraft, stå på egne ben og søge føde på egen hånd. Alt dette skal helst foregå inden for de første par timer, idet føl i naturen skal være klar til at følge med flokken så hurtigt som muligt. Dette er hårde krav, men heldigvis klarer langt de fleste føl denne proces uden de store problemer. En væsentlig forklaring på at det nyfødte føl er så sart er, at føllet fødes uden beskyttelse overfor infektioner. Virus og bakterier trænger som regel ikke ind igennem moderkagen, og derfor er føllene totalt beskyttede overfor disse skadelige organismer. Føllets eget immunsystem har derved ikke mødt nogle fremmede organismer og har derfor ikke kunnet danne antistoffer. Antistoffer er nogle kemiske forbindelser, der produceres af de hvide blodlegemer efter at de har været i kontakt med disse fremmede organismer. Antistofferne bindes til skadelige organismer som virus og bakterier, og er med til at uskadeliggøre dem. Hoppens antistoffer kan heller ikke passere moderkagen, så derfor er føllet meget sårbart overfor virus og bakterier i de første timer. En anden væsentlig årsag til at nogle føl må opgive er, at føllet fødes med et vist depot af energi, men i kampen om at komme op at stå og få fundet en patte opbruges disse depoter forholdsvis hurtigt. Som regel har føllene energidepoter til de første 4-6 timer, men derefter har de brug for at få tilført næring hvis ikke de skal blive trætte og opgive kampen for livet. Umiddelbart efter fødslen ligger hoppen ofte stille og hviler, og navlestrengen brister som regel først når hoppen rejser sig. Jo længere hoppen ligger stille jo mere blod overføres der til føllet som derved modtager flere røde blodlegemer og mere energi til de første og krævende timer. Det er derfor altid en god idé at lade hoppen og føllet være i fred efter folingen, hvis føllets hoved er fri for fosterhinder, så det uhindret kan trække vejret. På den måde ligger hoppen længst muligt og slapper af. Råmælken er nøglen til overlevelse Råmælken produceres hovedsagelig i den sidste måned inden folingen. Den er meget tykkere end almindelig hoppemælk og er mere gul og klar i farven i forhold til den mælk der produceres efter folingen. Sammensætningen er også anderledes end almindelig mælk (se tabel 1). Råmælken tjener flere vigtige formål. En af de vigtigste funktioner er at forsyne føllet med en beskyttelse overfor sygdomsfremkaldende bakterier og virus i form af antistoffer. Råmælken har et meget højt 51

2 Tabel 1 Mælk Energi (Kcal/kg) Protein (%) Fedt (%) Laktose (%) Calcium (mg/kg) Fosfor (mg/kg) Hoppens Råmælk , Hoppens mælk 460 2,2 1,7 6, Komælk 620 3,2 3,5 4, Sammensætningen af hoppens råmælk, sammenlignet med hoppemælk og komælk. Som det ses så er råmælken meget mere energiholdig end den mælk der produceres senere. Proteinindholdet er også meget højere, hvilket skyldes det høje indhold af antistoffer (proteiner) i råmælken. Sukkerindholdet (laktoseindholdet) i hoppemælk er væsentlig højere end i komælk, mens komælken er mere energiholdig, proteinholdig og fedtholdig. Det er grunden til at føl ikke bør flaskes op på komælk, da de får meget større tendens til mave-tarmproblemer med diarré og kolik. indhold af proteiner (19%), og en stor del af dette proteinindhold udgøres af antistoffer. Som før nævnt fødes føl uden antistoffer i blodet, men i de første timer efter fødslen kan råmælkens antistoffer optages direkte igennem tarmen og derved give føllet en nødvendig beskyttelse overfor infektioner. En anden vigtig funktion af råmælken er at give føllet en koncentreret mængde energi, så det hurtigt kan komme i gang med at løbe omkring og følge efter hoppen hvis der skulle opstå fare. Råmælken har desuden et højt indhold af A- og E-vitaminer, proteiner og visse mineraler som selen og kobber. Og endelig indeholder råmælken forskellige kemiske forbindelse der er nødvendige for føllets udvikling i de første timer og dage. Disse forbindelser består blandt andet af væksthormoner, hormoner der er nødvendige for tarmkanalens funktion, forskellige enzymer der fremmer fordøjelsen og forbindelser der hæmmer de normale enzymer i tyndtarmen, sådan at råmælkens indhold af antistoffer ikke bliver nedbrudt. Normale føl drikker en mængde der svarer til 15% af deres kropsvægt i det første døgn. For et varmblodsføl der vejer 50 kg ved fødslen svarer det til 8 liter. Som regel har føllene pattet i løbet af de første 2-3 timer, og her drikker føllet omkring en halv liter i timen. Såvel suttefunktionen som selve råmælken sætter gang i tarmbevægelserne sådan at føllet kan komme af med sin første afføring. I de følgende dage øges optagelsen til omkring 12 liter i døgnet og når føllet er 1 uge gammelt drikker det 15 liter om dagen. Der skal også store mængder energi til at opretholde en normal vækst hos vores føl: i den første måned vokser de i gennemsnit 1,5 kg om dagen! Antistoffer beskytter mod infektioner Råmælkens indhold af antistoffer er meget højt. Det er omkring 10 gange mere koncentreret end blodets indhold af antistoffer. Allerede 6 timer efter at føllet har suttet første gang er indholdet af antistoffer i råmælken halveret og 18 timer efter er indholdet under 10% af det oprindelige. Forklaringen på dette er, at råmælken med det høje indhold af antistoffer produceres inden folingen. Den mælk der produceres efter føllet er født og begynder at patte er normal mælk med en helt anden sammensætning (se tabel 1). Antistofferne optages direkte igennem føllets tarmkanal i de første timer efter fødslen, uden at blive nedbrudt. I de første 6 timer optages antistofferne næsten 100%, men herefter falder den potentielle optagelse gradvist. Efter 16 timer er tarmkanalen lukket og føllet må herefter klare sig på egen hånd. Antistofferne fungerer inde i føllet på samme måde som det ville have gjort i hoppen. De har hovedsagelig den funktion at beskytte føllet overfor forskellige virus- og bakterieinfektioner, alt fra navleinfektioner, lungeinfektioner til mere alvorlige blodforgiftninger. Antistofferne har dog en begrænset levetid i føllet. Efter 3 uger er mængden af dem halveret og når føllet er omkring 4 måneder gammelt, er de ved at være brugt op. Hvor længe føllet er beskyttet afhænger i høj grad af hvor store mængder af antistoffer føllet fik optaget i de første levetimer. Antistoffernes forholdsvis lange levetid er årsagen til at føl ikke kan vaccineres imod influenza og stivkrampe før de er 5-6 måneder gamle. Hvis man vaccinerer dem før, vil hoppens antistoffer angribe vaccinen og derved nedsættes effekten af vaccinationen betydeligt. Det betyder dog at føl gennemgår en meget sårbar periode fra de er omkring 3-4 måneder gamle og indtil de begynder at producere deres egne antistoffer. I denne periode er blodets indhold af antistoffer efterhånden meget lavt og føllene suger den ene infektion til sig efter den anden. Foruden de antistoffer der optages igennem tarmkanalen, findes der andre slags antistoffer, der har deres virkning inde i tarmen. De optages ikke men de giver føllet en beskyttelse overfor de virus og bakterier der angriber tarmkanalen og forårsager diarré. Disse antistoffer fortsætter hoppen med at producere i den normale hoppemælk, og de er derfor med til at beskytte føllet imod diarré i de første 3-4 måneder. Rent miljø giver sundere føl Miljøet har stor indflydelse på det smittepres som det nyfødte føl udsættes for. Rene omgivelser, masser af lys og luft samt en lukket kreds af heste giver føllet den bedste chance for overlevelse. Hopperne skal være vænnet til det miljø de skal fole i, så derfor bør drægtige hopper ikke flyttes i den sidste måned inden forventet foling. En amerikansk undersøgelse har vist at føl efter hopper, der blev flyttet i den sidste tid inden foling, havde over 60% større risiko for alvorlige diarréproblemer i forhold til andre føl. Dette skyldes at hopperne reagerer på det miljø de står i og producerer antistoffer imod de sygdomsfremkaldende organismer der findes i dette miljø. Denne proces tager tid og derfor er det uhensigtsmæssigt at flytte hoppen tæt på foling, da den så ikke kan nå at producere tilstrækkelige mængder af de relevante antistoffer. Antistofferne kan dog ikke yde en 100% beskyttelse, så derfor er det vigtigt at smittepresset holdes nede ved hjælp af rene stalde, rene folingsbokse og begrænset adgang for fremmede heste. Hoppens foder påvirker råmælken Sammensætningen af hoppens foder er i høj grad bestemmende for hvor god råmælk hun producerer. Flere undersøgelser har vist, at hvis hoppen fodres med store mængder korn og stråfoder af en dårlig kvalitet (halm og frøgræshalm) så formindskes råmælkens indhold af antistoffer. Store mængder korn giver stortarmens mikroorganismer dårlige livsbetingelser, og det påvirker hoppens immunforsvar i negativ retning. Hendes egen produktion af antistoffer falder og det går herved ud over råmælkens indhold af antistoffer. Nyfødte føl fødes med en mangel på A- og E-vitaminer, da disse næringsstoffer ikke kan transporteres igennem moderkagen. Hvis hoppens foder indeholder tilstrækkelige mængder af disse vitaminer så opkoncentreres de i råmælken og føllet får sit behov dækket i løbet af det første døgn. Hvis hoppen er i underskud fortsætter føllet også med at mangle disse vitaminer. Det nyfødte føls immunsystem bliver betydeligt svækket og det forøger risikoen for alvorlige infektioner. En nyere undersøgelse har desuden vist, at selenmangel i foderet hos drægtige hopper formindsker råmælkens indhold af antistoffer, hvilket også svækker det nyfødte føl. 52

3 Koncentreret foder til den højdrægtige hoppe De sidste uger inden foling er en vigtig tid i forberedelsen af føllet til livet uden for livmoderen. Fosteret vokser og modnes, og hoppen producerer den råmælk der er så vigtig for føllets overlevelse. Føllet fordobler sin størrelse i de sidste 90 dage af drægtigheden. Denne vækst er meget energikrævende og derfor forøges behovet for proteiner og mineraler væsentligt. Hoppen har brug for 30-35% mere energi og proteiner i den sidste del af drægtigheden, men specielt i den sidste måned før foling kan hoppen have svært ved at spise tilstrækkeligt store mængder foder. Den har nedsat appetit og går nemt fra foderet fordi føllet fylder mere og mere og trykker på hele fordøjelseskanalen. Hopper der taber sig sidst i drægtigheden får ikke mindre føl, idet føllet sørger for at tage hvad det har brug for. Vægttabet hos hoppen resulterer til gengæld i nedsat produktion og dårligere kvalitet af råmælk og derved forøges risikoen for infektioner og andre sygdomsproblemer hos føllet. En undervægtig hoppe har desuden svært ved at komme i fol igen. Det sidstnævnte kan være en alvorlig økonomisk belastning, idet gentagne insemineringer og dyrlægekontrol i høj grad er med til at øge omkostningerne i avlsarbejdet. Foderet til de højdrægtige hopper skal derfor være koncentreret (højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler) og af en god kvalitet, sådan at hoppen ikke behøver at spise de store mængder for at være dækket ind. Hvis hoppen har svært ved at spise, bør mængden af korn holdes nede da de som regel har bevaret appetitten overfor stråfoderet. Derfor er det altid en god idé at anskaffe sig noget grovfoder af meget høj kvalitet, med et højt energi- og proteinindhold som god wrap og lucerne. Hvis hoppen har svært ved at holde huldet kan det også hjælpe at bruge en vis mængde olie i det daglige foder. Olien er meget energiholdig, men fylder ikke så meget i krybben. En mængde på 3 dl om dagen kan nemt erstatte 1 kg havre. Hvis hoppen ikke er vant til olie bør man introducere den gradvist over nogle uger, for ikke at risikere diarréproblemer. Tilskud af Bio-Mos til højdrægtige hopper En ny interessant undersøgelse har vist, at et tilskud af ufordøjelige kulhydratforbindelser i foderet til den højdrægtige hoppe, kan være med til at forøge råmælkens indhold af antistoffer. Denne kulhydratforbindelse, kaldet mannon-oligosaccarid eller Bio-Mos, har en overflade der ligner Box 1 Tips til fodring af moderløse føl 1. nyfødte føl drikker en mængde der svarer til 15% af deres kropsvægt det første døgn (8 liter), og derefter drikker de en mængde svarende til 20-25% af deres kropsvægt i de første 5 uger. Behovet falder efterfølgende til 17-20% af kropsvægten indtil de gradvist erstatter mælken med andre former for foder i 4-5 måneders alderen. Mælkeerstatning gives i tilsvarende mængder, men alle ændringer i mængde og koncentrationer skal foregå gradvist for at undgå diarré og kolik. 2. Følg producentens anbefalinger i mængde og koncentrationer, men undgå koncentrationer over 16% (160g pulver til 1 liter vand). En tyndere opløsning reducerer risikoen for diarré og kolik. 3. Føllene skal fodres ofte! Ved at give mælkeerstatningen ofte og med mindre mængder ad gangen reduceres tendensen til mave-tarmproblemer. De første par døgn bør føllet fodres hver 2. til hver 3. time, men derefter kan man gå over til at fodre dem hver 4. time. Når føllene er omkring 5-6 uger gamle kan man nøjes med at fodre dem 3-4 gange daglig. 4. alle spande eller flasker skal holdes meget rene og opblandet mælkeerstatning må ikke gemmes fra gang til gang. 5. Forsøg at vænne føllet til at drikke af en spand. Det letter arbejdet og spande er meget lettere at holde rene i forhold til flasker. 6. Føllet skal altid have adgang til friskt drikkevand. 7. så snart føllene er et par uger gamle bør man lære dem at optage fast føde i form af specialfoder til unge føl. Disse følpiller er som regel meget letfordøjelige og baseret på mælkeproteiner. De giver føllet et vigtigt supplement af proteiner, vitaminer og mineraler. De er med til at stimulere føllets tarmfunktion, og en tidlig tilvænning giver en bedre tilvækst og en lettere overgang ved fravænning. 8. når føllet er omkring 4 måneder gammelt kan mælkeerstatningen tages fra og herefter kan føllet fodres som andre fravænnede føl. Foderet skal dog være af en høj kvalitet og meget letfordøjeligt. 9. sørg for at føllet har selskab, helst af andre heste. Den sociale og opdragende faktor er meget væsentlig for føllets normale udvikling og trivsel. En rolig vallak kan sagtens bruges som en reservemor til et moderløst føl. tarmcellernes overflade. Det bevirker at sygdomsfremkaldende bakterier og virus binder sig til Bio-Mos molekylerne og bliver ført ud med afføringen i stedet for at forårsage forandringer i tarmkanalens overflade. Hopperne i denne undersøgelse fik Bio-Mos i de sidste 2 måneder af drægtigheden og i de første 2 måneder af laktationen og føllene fik Bio-Mos i deres følfoder. Undersøgelsen viste at råmælken havde et højere indhold af antistoffer og at føllene derved fik overført større mængder antistoffer efter optagelse af råmælk. Føllene i denne undersøgelse blev fulgt i de første 2 måneder, og de føl hvis mødre fik tilskud af Bio-Mos havde nedsat tendens til diarré og andre sygdomsproblemer. Tilskud af Bio-Mos kan selvfølgelig ikke erstatte god fodring og god hygiejne, men det kan være med til at give det nyfødte føl et skub i den rigtige retning. Mængden af antistoffer hos føllet kan måles I nogle situationer kan man blive i tvivl om hvor meget råmælk føllet har optaget. Det kan dreje sig om tilfælde hvor hoppen har haft mælkeløb i flere dage eller uger før folingen. Når hoppen mister råmælk på denne måde, bliver indholdet af antistoffer meget fortyndet og selv om føllet får pattet i tide, kan det samlede indhold af antistoffer være utilstrækkeligt. I andre situationer, hvor føllet har svært ved at patte, kan man blive i tvivl om det har indtaget tilstrækkelige mængder råmælk i løbet af de første 6-8 timer efter fødslen. I de tilfælde kan det være en stor hjælp at kende det nøjagtige indhold af antistoffer i føllets blod. Der findes forskellige målemetoder til at vurdere blodets indhold af antistoffer. Cite Test er en hurtigmetode der i løbet af 10 minutter kan fortælle hvor mange antistoffer føllet har nået at optage. Denne test udføres af dyrlægen og det eneste der kræves er en blodprøve af føllet. Dyrlægen kan derefter på stedet afgøre om optagelsen af antistoffer er tilstrækkelig eller ej. Et indhold over 800 mg/dl er optimalt, men hvis indholdet ligger imellem mg/ dl kan det være problematisk, og hvis det er det under 400 mg/dl har føllet ikke formået at optage nok antistoffer og der bør sættes ind med en ekstra beskyttelse. Man bør måle blodets indhold af antistoffer når føllene er mellem 6 og 10 timer gamle og mindst 3 timer efter at føllet har pattet første gang. Føllets antistofniveau kan forhøjes Ved at få foretaget en blodprøve af føllet inden for de første 6-10 timer, kan man nå at give ekstra råmælk inden tarmkanalen har lukket for optagelsen af antistoffer. Der er flere muligheder for at give ekstra råmælk. Hvis hoppen har råmælk af en 53

4 Box 2 Formidling af ammehopper og moderløse føl Hvis man står med et moderløst føl eller en mulig ammehoppe kan man kontakte følgende steder: På Sjælland og øerne formidles kontakten via Landbohøjskolen. I dagtimerne på telefonnummer og om aftenen/weekenden på I Jylland er det Nørlund Hestehospital der står for formidlingen, via Dyrlæge Hans Schougaard, på telefon god kvalitet (ikke har haft mælkeløb i lang tid inden folingen og ikke har været syg i den sidste del af drægtigheden) bør hun malkes. Mælken kan så gives til føllet ved hjælp af en sutteflaske, eller ved at dyrlægen lægger en slange direkte ned i mavesækken. Man kan give føllet ml ad gangen og så gentage proceduren 1-2 timer senere. En anden mulighed er råmælk fra en anden hoppe. Hvis man forventer flere føl er det altid en god idé at samle råmælk fra de nyfolede hopper og fryse råmælken ned. Nedfrosset råmælk kan sagtens holde sig et år i en dybfryser og indholdet af antistoffer i den optøede råmælk er ikke væsentlig lavere end før indfrysningen. Man kan tappe omkring 250 ml råmælk af en nyfolet hoppe så længe man gør det efter at hoppens eget føl har pattet, og det skal gøres indenfor de første 6-8 timer efter foling. Hvis man er så uheldig at et føl dør i fødslen bør råmælken tappes af hoppen hver 2. time i de første 12 timer efter fødslen og nedfryses. Det kan senere redde egne føl eller naboens, hvis der skulle opstå problemer. Hvis ikke det er muligt at måle blodets indhold af antistoffer før efter timer, skal et eventuelt tilskud af antistoffer gives direkte i blodet, da føllets tarm allerede er uigennemtrængelig for antistofferne. Det kan lade sig gøre ved at tappe blod fra en anden hest, fjerne de røde blodlegemer og så give føllet den væske (serum) der bliver tilbage. Denne behandling er mere besværlig og langt dyrere, men den giver stadig en god beskyttelse af føllet. En dyrlæge bør efter min vurdering tilkaldes så snart der opstår tvivl om føllet har nået at patte i tide eller om råmælken har været god nok. En effektiv forebyggelse er altid bedre og billigere end at stå med et alvorlig sygt føl. Moderløse føl Hvis man står i den uheldige situation at hoppen dør i forbindelse med folingen, eller kort tid efter, så stiller det krav til hurtig handling fra ejerens side. Den bedste løsning er selvfølgelig at få vænnet føllet til en anden hoppe der eventuelt har mistet sit føl. Der findes to centraler i Danmark hvor man registrerer alle moderløse føl og hopper der har mistet et føl (se boks 2). Ved at kontakte disse centraler kan man forsøge at få etableret en kontakt og få vænnet føllet til en ny hoppe. Det er desværre ikke altid at det lykkes og så må man i gang med at flaske føllet op. Hvis hoppen dør inden at føllet kan få råmælk, må man forsøge at forsyne føllet med antistoffer på anden måde. Råmælk fra en råmælksbank er selvfølgelig bedst, men i mangel af det kan man bruge råmælken fra en ko. Kvægs antistoffer bliver også optaget igennem tarmen på samme måde som hestens antistoffer. Det kan være en udmærket løsning, men den har visse begrænsninger. Koen har stået i et andet miljø end hoppen og har derved dannet antistoffer overfor andre organismer, og dertil kommer at føllet nedbryder koens antistoffer mere end dobbelt så hurtigt. Hvis ovennævnte løsninger ikke kan bruges, må dyrlægen tilkaldes med henblik på at give føllet serum. Hvis det gøres hurtigt efter fødslen kan man udnytte at antistofferne optages igennem tarmkanalen. Den nemmeste måde er at give føllet serum ved hjælp af en sonde lagt direkte ned i mavesækken. Hvis dette ikke kan gøres inden for det første 10 timer, må serum gives direkte i blodet som før beskrevet. Mælkeerstatninger Hvis det ikke lykkes at finde en reservemor til føllet, må man overveje hvordan føllet skal fodres. Komælk eller komælkserstatning er som regel den billigste løsning men har nogle begrænsninger. Komælk er mere koncentreret end hoppemælk, og den indeholder dobbelt så meget fedt, væsentlig mere protein og kun halvt så meget laktose eller kulhydrat som hoppemælk. Føllets tarmkanal har svært ved at fordøje denne sammensætning og derfor kan komælk være med til at give føllet mave-tarmproblemer som kolik eller diarré. Hvis man ønsker at bruge komælk, bør det være i form af skummetmælk, tilsat dextrose (glukose) i en mængde på 20 gram per liter. Man må endelig ikke bruge almindelig sukker (sukrose), da føl ikke kan nedbryde denne sukkerform! Ufordøjet sukker i føllets tarmkanal giver en øget risiko for fejlgæring, kolikproblemer og alvorlig diarré. Der findes dog efterhånden flere gode hoppemælkeerstatninger på markedet. De er sammensat så de matcher føllets ernæringskrav til et forholdsvis lavt fedtindhold, et højere laktoseindhold og et vitamin- og mineralindhold der svarer til hoppens mælk. De fleste undersøgelser tyder på at føl kan flaskes op med hoppemælkeerstatninger uden øget risiko for mave-tarmproblemer. De opflaskede føl vokser og udvikler sig på samme måde som andre føl, men væksthastigheden i de første par måneder kan være lidt nedsat. De fleste problemer der opstår i forbindelse med mælkeerstatninger skyldes at den bruges i en alt for koncentreret form. De fleste producenter anbefaler at pulveret opløses i vand så det svarer til en 16-20% opløsning ( g pulver til 1 liter vand), men flere undersøgelser tyder på at man minimerer risikoen for kolik, diarré og væskemangel ved at bruge en opløsning på 10-16% ( g pulver til 1 liter vand). Hvis der opstår sygdomsproblemer som diarré, bør man bruge en endnu tyndere opløsning (8-10%) for at sikre føllet tilstrækkelige mængder væske. Diarréproblemer hos føl Diarré, eller et forøget vandindhold i afføringen, er et meget hyppigt problem i de første måneder hos føl. Diarré er ikke altid et sygdomsproblem men snarere et symptom på at tarmkanalen endnu ikke er færdigudviklet og derved i stand til at fordøje den mælk som føllet optager. Det menes at være årsagen til den diarré der ofte kommer i forbindelse med hoppens følbrunst, 5-12 dage efter foling. Diarré kan også være et tegn på at hoppen producerer mere mælk end føllet har brug for i de første dage. Tynd og vandig afføring er som regel det eneste symptom, og føllene er oftest friske med god appetit og godt humør. Hvis føllene viser et eller flere af følgende symptomer bør dyrlæge tilkaldes: 1. Nedsat lyst til at patte. Føllene står ofte som om de patter, men hvis de får masser af mælk i hovedet og hoppens yver er spændt, så er der grund til at være på vagt. Nedsat appetit er ofte det første symptom der viser sig ved mange sygdomsproblemer, og det er altid et advarselssignal der bør tages alvorligt. 2. Øget træthed, hvor føllene sover meget og holder op med at løbe omkring og lave bukkespring 3. Meget vandig afføring eller blod i afføringen 4. Temperaturer over 39 grader eller under 37 grader 54

5 Disse mere alvorlige diarrétilfælde skyldes som regel virus- eller bakterieinfektioner og er behandlingskrævende. Det er ikke altid at antibiotika er løsningen på problemet, men væskebehandling og anden understøttende behandling kan være nødvendig for at redde føllet. Unge dyr har ikke ret stor modstandskraft overfor infektioner og deres væskebalance bliver meget nemt kritisk. Alvorlige diarrétilfælde skal altid betragtes som smitsomme og hoppen og føllet skal helst holdes isoleret fra andre føl for ikke at risikere flere sygdomstilfælde. Har føl også brug for foder? Undersøgelser af hoppens mælk viser at den er tilstrækkelig til at dække føllets behov for energi, proteiner, vitaminer og mineraler i de første 8 uger. Derefter falder mælkens indhold af næringsstoffer og føllet har brug for at supplere med andet foder. Græsset indeholder som regel rigeligt med energi (kalorier), sådan at føllene ser pæne ud og vokser som de skal. Græssets indhold af proteiner og mineraler er højt først på sommeren, mens indholdet i sommerens sidste halvdel og i løbet af efteråret ikke er højt nok til at forsyne føllene med de næringsstoffer de har behov for. Når føllene får energi nok fortsætter de med at vokse i høj hastighed, men hvis byggestenene til væksten mangler i form af proteiner, kalk, fosfor, kobber og zink, bliver de dannede knogler og led svage. Dette er netop hændelsesforløbet i udviklingen af osteochondroseforandringer (OCD) og bukkehov. Et fodertilskud til føl med et højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler kan derfor være med til at forebygge disse problemer (se en tidligere artikel om fodring af føl og ungheste i Ridehesten, december Samme artikel findes også på Brogaardens hjemmeside på De fleste føl viser interesse for hoppens foder, græs og hø allerede få dage efter fødslen først og fremmest fordi de forsøger at efterligne hoppens adfærd. På dette tidlige tidspunkt er føllets tarmkanal endnu ikke færdigudviklet og stortarmsfloraen er ikke etableret. Stortarmsfunktionen bliver blandt andet grundlagt ved at føllene spiser lidt af hoppens afføring og derved får optaget de rigtige mikroorganismer. Adgang til fint og godt hø er med til at fremme denne proces og efter nogle uger kan føllene faktisk godt hente næring ud af både græs og hø. Havre er ikke godt følfoder Føllets nysgerrighed bør udnyttes til at lære det at spise sit eget foder. Der findes flere gode følblandinger på markedet som både er letfordøjelige og rige på proteiner og mineraler. Allerede efter et par uger kan man forsøge at give føllet foder fra en separat spand eller en følkrybbe som hoppen ikke har adgang til. Hvis føllene kun har adgang til hoppens foder, vænnes de ofte til at spise havre og forskelligt tilskudsfoder. Nogle tilskudsblandinger er tungt fordøjeligt for føllene og kan være med til at forøge tendensen til diarré, mens havre hovedsagelig indeholder letfordøjelig energi. Havrens indhold af kulhydrater stimulerer føllets vækst men indeholder meget lidt af de næringsstoffer der er nødvendige for opbygningen af skelettet. Det er derfor en dårlig idé at vænne føllet til at spise havre i en tidlig alder. Ved at starte tilvænningen til et velegnet følfoder i de første leveuger, lettes overgangen i den periode hvor mælkens næringsindhold falder og hvor risikoen for vækstforstyrrelser er størst. Det er endnu vigtigere hvis hoppen af en eller anden grund ikke producerer mælk nok eller i tilfælde af moderløse føl. Med denne artikel håber jeg at vi kan få vores føl godt på vej. Korrekt håndtering og fodring af hoppen, rent nærmiljø, lavt smittepres og effektiv beskyttelse af vores føl ved hjælp af et højt antistofniveau efter fødslen er alt sammen faktorer der nedsætter dødeligheden betydeligt. Alle disse tiltag kan måske virke en smule besværlige og nogle vil hævde at de er unødvendige. Men alle der har haft et alvorlig sygt, nyfødt føl vil kunne skrive under på at det er et belastende bekendtskab, både økonomisk men også rent følelsesmæssigt. Man sætter alle sejl til for at redde det lille føl, men ofte bliver man skuffet idet overlevelsesprocenten ikke er så høj, når der først opstår problemer. Her gælder det samme som i alle andre sammenhænge: forebyggelse er altid både bedre og billigere. Referencer: Lewis, L.D. (1996) Feeding and Care of the Horse. Sec. Ed. Lippincott, Williams & Wilkins, Philadelphia, pp Ott, E.A.. (2002) Use of mannan oligosaccharides in diets of mares and their suckling. In: Nutritional Biotechnology in the Feed and Food Industries. Nottingham University Press, Nottingham. pp Janicki, K.M., Lawrence, L.M., Barnes, R. and O Connor, C.I. (2001) The effect of dietary selenium source and level on broodmares and their foals. In: Advances in Equine Nutrition II. Nottingham University Press, Nottingham. pp Ousey, J.C. (1999) How to feed the sick foal. In: Proceedings of the BEVA specialist Days on Behaviour and Nutrition, September 1999, Ed. Harris, P.A., Gommarsall, G.M., Davidson, H.P.B., Green, R.E. pp Box 3 Hvorfor bør dyrlægen tilse hoppe og føl efter folingen? 1. Undersøgelse af føllet. Er sutterefleksen i orden? Er navlestedet i orden? Er vejrtrækningen og kredsløbet i orden? Er benstillingen i orden? Er føllet kommet af med sin første afføring? Hvis ikke, kan man nå at sætte ind med en behandling eller en forebyggelse i tide. 2. stivkrampeserum gives til de føl, hvis hoppe ikke er blevet vaccineret én til to måneder før folingen, eller hvis der er andre risikofaktorer til stede som fugtig navle eller sår. 3. Kontrol for at se om føllet har optaget råmælk i tilstrækkelige mængder, eller om råmælken har været god nok. De vigtigste informationer kommer fra ejeren og ved at undersøge hoppens yver, men hvis der opstår tvivl om føllets beskyttelse kan man ved hjælp af en blodprøve måle indholdet af optagede antistoffer. 4. tilskud af råmælk hvis føllet ikke har pattet nok, eller intravenøs behandling med serum hvis antistofmanglen opdages efter at føllet er blevet 12 timer og tarmkanalen er lukket for optagelse af antistoffer. Hvis man selv er i tvivl er det bedre at kontakte dyrlægen inden for de første 5-6 timer, mens tarmkanalen stadig er åben. Det giver en mere effektiv og billigere behandling af føllet. 5. Undersøgelse af hoppen. Er efterbyrden kommet inden for 8 timer, og er det hele kommet ud? Har hoppen udrivninger i skeden eller andre skader efter folingen? Har hoppen det godt og tillader hun føllet at patte? 6. antibiotika (mange har kaldt denne behandling for følsygevaccinationen) bruges ikke længere rutinemæssigt til nyfødte føl, idet flere undersøgelser viser at det ikke yder den beskyttelse man havde troet og den kan i flere tilfælde være med til at fremprovokere problemer som diarré. Hvis der opstår et sygdomsproblem kan antibiotika selvfølgelig være nødvendigt, men så sætter man ind med en effektiv behandling over flere dage og ikke kun en enkelt indsprøjtning. h 55

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant.

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant. Mange føl er nu ved at blive et halvt år gamle og skal snart til at vænnes fra. Det er en belastende periode i føllenes liv, både psykisk og fysisk. De er nu helt afhængige af det foder, vi kan tilbyde

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes.

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Efterår - hvad nu? Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Reduceret græsvækst resulterer i nedbidte marker og heste risikerer

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere