Føl Den bedste start på livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Føl Den bedste start på livet"

Transkript

1 Føl Den bedste start på livet Foråret er på vej, og med det kommer alle de føl vi har ventet på siden sidste sommer Af dyrlæge Nanna Luthersson Korn- & Foderstofforretning Brogaarden Det er en dejlig tid og mange gode minder knytter sig til de første timer og dage man har sammen med det nyfødte føl. Mange måneders ventetid er slut og man kan glæde sig over et sundt og velskabt føl, der har fremtiden foran sig. Men denne dejlige tid er også fyldt med bekymringer. Nyfødte føl er sarte og afstanden imellem liv og død er ofte meget kort. Jeg vil med denne artikel forsøge at komme med nogle retningslinier for, hvordan man giver et nyfødt føl den bedste start på livet. Man kan så spørge sig selv, om dette emne ikke er fejlplaceret i en artikelserie om fodring af heste. Føllenes overlevelse hænger i høj grad sammen med deres immunforsvar og netop immunforsvaret er nøje forbundet med optagelsen og kvaliteten af råmælken. Nutidens føl har desuden et kæmpe vækstpotentiale, og hvis vi ikke sørger for at deres næringsbehov til vækst og fysisk aktivitet bliver dækket, så ender vi med mere kroniske problemer i form af vækstproblemer som osteochondrose eller bukkehov. Derfor er en god start på livet også et spørgsmål om korrekt ernæring helt fra begyndelsen. I denne artikel fokuserer vi først og fremmest på den periode der strækker sig fra nogle uger før fødsel og til føllene er omkring 3-4 uger gamle. Håndtering af moderløse føl vil også blive behandlet i denne artikel. Den næste periode hvor hopper og føl bliver lukket på græs, vil så blive omtalt i en kommende artikel, hvor vægten vil blive lagt på fodring Figur 1. Råmælken er nøglen til overlevelse. Råmælken forsyner føllet med antistoffer, der beskytter føllet imod infektioner i de første uger og måneder. Råmælken indeholder også koncentreret energi, der giver det nyfødte føl kræfter til at kunne følge hoppen. Et varmblodsføl drikker omkring 8 liter i løbet af det første døgn. af hopper og føl på græs, forebyggelse af vækstproblemer og fravænning. Vækstproblemer som osteochondrose og bukkehov har desuden været beskrevet i en tidligere artikel her i Ridehesten (december 2001). Hvorfor er det nyfødte føl så sart? Folingen og de første minutter og timer derefter er nok de mest kritiske i hestens liv. Føllet skal tilpasse sig til at bære sin egen vægt, trække vejret ved egen kraft, stå på egne ben og søge føde på egen hånd. Alt dette skal helst foregå inden for de første par timer, idet føl i naturen skal være klar til at følge med flokken så hurtigt som muligt. Dette er hårde krav, men heldigvis klarer langt de fleste føl denne proces uden de store problemer. En væsentlig forklaring på at det nyfødte føl er så sart er, at føllet fødes uden beskyttelse overfor infektioner. Virus og bakterier trænger som regel ikke ind igennem moderkagen, og derfor er føllene totalt beskyttede overfor disse skadelige organismer. Føllets eget immunsystem har derved ikke mødt nogle fremmede organismer og har derfor ikke kunnet danne antistoffer. Antistoffer er nogle kemiske forbindelser, der produceres af de hvide blodlegemer efter at de har været i kontakt med disse fremmede organismer. Antistofferne bindes til skadelige organismer som virus og bakterier, og er med til at uskadeliggøre dem. Hoppens antistoffer kan heller ikke passere moderkagen, så derfor er føllet meget sårbart overfor virus og bakterier i de første timer. En anden væsentlig årsag til at nogle føl må opgive er, at føllet fødes med et vist depot af energi, men i kampen om at komme op at stå og få fundet en patte opbruges disse depoter forholdsvis hurtigt. Som regel har føllene energidepoter til de første 4-6 timer, men derefter har de brug for at få tilført næring hvis ikke de skal blive trætte og opgive kampen for livet. Umiddelbart efter fødslen ligger hoppen ofte stille og hviler, og navlestrengen brister som regel først når hoppen rejser sig. Jo længere hoppen ligger stille jo mere blod overføres der til føllet som derved modtager flere røde blodlegemer og mere energi til de første og krævende timer. Det er derfor altid en god idé at lade hoppen og føllet være i fred efter folingen, hvis føllets hoved er fri for fosterhinder, så det uhindret kan trække vejret. På den måde ligger hoppen længst muligt og slapper af. Råmælken er nøglen til overlevelse Råmælken produceres hovedsagelig i den sidste måned inden folingen. Den er meget tykkere end almindelig hoppemælk og er mere gul og klar i farven i forhold til den mælk der produceres efter folingen. Sammensætningen er også anderledes end almindelig mælk (se tabel 1). Råmælken tjener flere vigtige formål. En af de vigtigste funktioner er at forsyne føllet med en beskyttelse overfor sygdomsfremkaldende bakterier og virus i form af antistoffer. Råmælken har et meget højt 51

2 Tabel 1 Mælk Energi (Kcal/kg) Protein (%) Fedt (%) Laktose (%) Calcium (mg/kg) Fosfor (mg/kg) Hoppens Råmælk , Hoppens mælk 460 2,2 1,7 6, Komælk 620 3,2 3,5 4, Sammensætningen af hoppens råmælk, sammenlignet med hoppemælk og komælk. Som det ses så er råmælken meget mere energiholdig end den mælk der produceres senere. Proteinindholdet er også meget højere, hvilket skyldes det høje indhold af antistoffer (proteiner) i råmælken. Sukkerindholdet (laktoseindholdet) i hoppemælk er væsentlig højere end i komælk, mens komælken er mere energiholdig, proteinholdig og fedtholdig. Det er grunden til at føl ikke bør flaskes op på komælk, da de får meget større tendens til mave-tarmproblemer med diarré og kolik. indhold af proteiner (19%), og en stor del af dette proteinindhold udgøres af antistoffer. Som før nævnt fødes føl uden antistoffer i blodet, men i de første timer efter fødslen kan råmælkens antistoffer optages direkte igennem tarmen og derved give føllet en nødvendig beskyttelse overfor infektioner. En anden vigtig funktion af råmælken er at give føllet en koncentreret mængde energi, så det hurtigt kan komme i gang med at løbe omkring og følge efter hoppen hvis der skulle opstå fare. Råmælken har desuden et højt indhold af A- og E-vitaminer, proteiner og visse mineraler som selen og kobber. Og endelig indeholder råmælken forskellige kemiske forbindelse der er nødvendige for føllets udvikling i de første timer og dage. Disse forbindelser består blandt andet af væksthormoner, hormoner der er nødvendige for tarmkanalens funktion, forskellige enzymer der fremmer fordøjelsen og forbindelser der hæmmer de normale enzymer i tyndtarmen, sådan at råmælkens indhold af antistoffer ikke bliver nedbrudt. Normale føl drikker en mængde der svarer til 15% af deres kropsvægt i det første døgn. For et varmblodsføl der vejer 50 kg ved fødslen svarer det til 8 liter. Som regel har føllene pattet i løbet af de første 2-3 timer, og her drikker føllet omkring en halv liter i timen. Såvel suttefunktionen som selve råmælken sætter gang i tarmbevægelserne sådan at føllet kan komme af med sin første afføring. I de følgende dage øges optagelsen til omkring 12 liter i døgnet og når føllet er 1 uge gammelt drikker det 15 liter om dagen. Der skal også store mængder energi til at opretholde en normal vækst hos vores føl: i den første måned vokser de i gennemsnit 1,5 kg om dagen! Antistoffer beskytter mod infektioner Råmælkens indhold af antistoffer er meget højt. Det er omkring 10 gange mere koncentreret end blodets indhold af antistoffer. Allerede 6 timer efter at føllet har suttet første gang er indholdet af antistoffer i råmælken halveret og 18 timer efter er indholdet under 10% af det oprindelige. Forklaringen på dette er, at råmælken med det høje indhold af antistoffer produceres inden folingen. Den mælk der produceres efter føllet er født og begynder at patte er normal mælk med en helt anden sammensætning (se tabel 1). Antistofferne optages direkte igennem føllets tarmkanal i de første timer efter fødslen, uden at blive nedbrudt. I de første 6 timer optages antistofferne næsten 100%, men herefter falder den potentielle optagelse gradvist. Efter 16 timer er tarmkanalen lukket og føllet må herefter klare sig på egen hånd. Antistofferne fungerer inde i føllet på samme måde som det ville have gjort i hoppen. De har hovedsagelig den funktion at beskytte føllet overfor forskellige virus- og bakterieinfektioner, alt fra navleinfektioner, lungeinfektioner til mere alvorlige blodforgiftninger. Antistofferne har dog en begrænset levetid i føllet. Efter 3 uger er mængden af dem halveret og når føllet er omkring 4 måneder gammelt, er de ved at være brugt op. Hvor længe føllet er beskyttet afhænger i høj grad af hvor store mængder af antistoffer føllet fik optaget i de første levetimer. Antistoffernes forholdsvis lange levetid er årsagen til at føl ikke kan vaccineres imod influenza og stivkrampe før de er 5-6 måneder gamle. Hvis man vaccinerer dem før, vil hoppens antistoffer angribe vaccinen og derved nedsættes effekten af vaccinationen betydeligt. Det betyder dog at føl gennemgår en meget sårbar periode fra de er omkring 3-4 måneder gamle og indtil de begynder at producere deres egne antistoffer. I denne periode er blodets indhold af antistoffer efterhånden meget lavt og føllene suger den ene infektion til sig efter den anden. Foruden de antistoffer der optages igennem tarmkanalen, findes der andre slags antistoffer, der har deres virkning inde i tarmen. De optages ikke men de giver føllet en beskyttelse overfor de virus og bakterier der angriber tarmkanalen og forårsager diarré. Disse antistoffer fortsætter hoppen med at producere i den normale hoppemælk, og de er derfor med til at beskytte føllet imod diarré i de første 3-4 måneder. Rent miljø giver sundere føl Miljøet har stor indflydelse på det smittepres som det nyfødte føl udsættes for. Rene omgivelser, masser af lys og luft samt en lukket kreds af heste giver føllet den bedste chance for overlevelse. Hopperne skal være vænnet til det miljø de skal fole i, så derfor bør drægtige hopper ikke flyttes i den sidste måned inden forventet foling. En amerikansk undersøgelse har vist at føl efter hopper, der blev flyttet i den sidste tid inden foling, havde over 60% større risiko for alvorlige diarréproblemer i forhold til andre føl. Dette skyldes at hopperne reagerer på det miljø de står i og producerer antistoffer imod de sygdomsfremkaldende organismer der findes i dette miljø. Denne proces tager tid og derfor er det uhensigtsmæssigt at flytte hoppen tæt på foling, da den så ikke kan nå at producere tilstrækkelige mængder af de relevante antistoffer. Antistofferne kan dog ikke yde en 100% beskyttelse, så derfor er det vigtigt at smittepresset holdes nede ved hjælp af rene stalde, rene folingsbokse og begrænset adgang for fremmede heste. Hoppens foder påvirker råmælken Sammensætningen af hoppens foder er i høj grad bestemmende for hvor god råmælk hun producerer. Flere undersøgelser har vist, at hvis hoppen fodres med store mængder korn og stråfoder af en dårlig kvalitet (halm og frøgræshalm) så formindskes råmælkens indhold af antistoffer. Store mængder korn giver stortarmens mikroorganismer dårlige livsbetingelser, og det påvirker hoppens immunforsvar i negativ retning. Hendes egen produktion af antistoffer falder og det går herved ud over råmælkens indhold af antistoffer. Nyfødte føl fødes med en mangel på A- og E-vitaminer, da disse næringsstoffer ikke kan transporteres igennem moderkagen. Hvis hoppens foder indeholder tilstrækkelige mængder af disse vitaminer så opkoncentreres de i råmælken og føllet får sit behov dækket i løbet af det første døgn. Hvis hoppen er i underskud fortsætter føllet også med at mangle disse vitaminer. Det nyfødte føls immunsystem bliver betydeligt svækket og det forøger risikoen for alvorlige infektioner. En nyere undersøgelse har desuden vist, at selenmangel i foderet hos drægtige hopper formindsker råmælkens indhold af antistoffer, hvilket også svækker det nyfødte føl. 52

3 Koncentreret foder til den højdrægtige hoppe De sidste uger inden foling er en vigtig tid i forberedelsen af føllet til livet uden for livmoderen. Fosteret vokser og modnes, og hoppen producerer den råmælk der er så vigtig for føllets overlevelse. Føllet fordobler sin størrelse i de sidste 90 dage af drægtigheden. Denne vækst er meget energikrævende og derfor forøges behovet for proteiner og mineraler væsentligt. Hoppen har brug for 30-35% mere energi og proteiner i den sidste del af drægtigheden, men specielt i den sidste måned før foling kan hoppen have svært ved at spise tilstrækkeligt store mængder foder. Den har nedsat appetit og går nemt fra foderet fordi føllet fylder mere og mere og trykker på hele fordøjelseskanalen. Hopper der taber sig sidst i drægtigheden får ikke mindre føl, idet føllet sørger for at tage hvad det har brug for. Vægttabet hos hoppen resulterer til gengæld i nedsat produktion og dårligere kvalitet af råmælk og derved forøges risikoen for infektioner og andre sygdomsproblemer hos føllet. En undervægtig hoppe har desuden svært ved at komme i fol igen. Det sidstnævnte kan være en alvorlig økonomisk belastning, idet gentagne insemineringer og dyrlægekontrol i høj grad er med til at øge omkostningerne i avlsarbejdet. Foderet til de højdrægtige hopper skal derfor være koncentreret (højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler) og af en god kvalitet, sådan at hoppen ikke behøver at spise de store mængder for at være dækket ind. Hvis hoppen har svært ved at spise, bør mængden af korn holdes nede da de som regel har bevaret appetitten overfor stråfoderet. Derfor er det altid en god idé at anskaffe sig noget grovfoder af meget høj kvalitet, med et højt energi- og proteinindhold som god wrap og lucerne. Hvis hoppen har svært ved at holde huldet kan det også hjælpe at bruge en vis mængde olie i det daglige foder. Olien er meget energiholdig, men fylder ikke så meget i krybben. En mængde på 3 dl om dagen kan nemt erstatte 1 kg havre. Hvis hoppen ikke er vant til olie bør man introducere den gradvist over nogle uger, for ikke at risikere diarréproblemer. Tilskud af Bio-Mos til højdrægtige hopper En ny interessant undersøgelse har vist, at et tilskud af ufordøjelige kulhydratforbindelser i foderet til den højdrægtige hoppe, kan være med til at forøge råmælkens indhold af antistoffer. Denne kulhydratforbindelse, kaldet mannon-oligosaccarid eller Bio-Mos, har en overflade der ligner Box 1 Tips til fodring af moderløse føl 1. nyfødte føl drikker en mængde der svarer til 15% af deres kropsvægt det første døgn (8 liter), og derefter drikker de en mængde svarende til 20-25% af deres kropsvægt i de første 5 uger. Behovet falder efterfølgende til 17-20% af kropsvægten indtil de gradvist erstatter mælken med andre former for foder i 4-5 måneders alderen. Mælkeerstatning gives i tilsvarende mængder, men alle ændringer i mængde og koncentrationer skal foregå gradvist for at undgå diarré og kolik. 2. Følg producentens anbefalinger i mængde og koncentrationer, men undgå koncentrationer over 16% (160g pulver til 1 liter vand). En tyndere opløsning reducerer risikoen for diarré og kolik. 3. Føllene skal fodres ofte! Ved at give mælkeerstatningen ofte og med mindre mængder ad gangen reduceres tendensen til mave-tarmproblemer. De første par døgn bør føllet fodres hver 2. til hver 3. time, men derefter kan man gå over til at fodre dem hver 4. time. Når føllene er omkring 5-6 uger gamle kan man nøjes med at fodre dem 3-4 gange daglig. 4. alle spande eller flasker skal holdes meget rene og opblandet mælkeerstatning må ikke gemmes fra gang til gang. 5. Forsøg at vænne føllet til at drikke af en spand. Det letter arbejdet og spande er meget lettere at holde rene i forhold til flasker. 6. Føllet skal altid have adgang til friskt drikkevand. 7. så snart føllene er et par uger gamle bør man lære dem at optage fast føde i form af specialfoder til unge føl. Disse følpiller er som regel meget letfordøjelige og baseret på mælkeproteiner. De giver føllet et vigtigt supplement af proteiner, vitaminer og mineraler. De er med til at stimulere føllets tarmfunktion, og en tidlig tilvænning giver en bedre tilvækst og en lettere overgang ved fravænning. 8. når føllet er omkring 4 måneder gammelt kan mælkeerstatningen tages fra og herefter kan føllet fodres som andre fravænnede føl. Foderet skal dog være af en høj kvalitet og meget letfordøjeligt. 9. sørg for at føllet har selskab, helst af andre heste. Den sociale og opdragende faktor er meget væsentlig for føllets normale udvikling og trivsel. En rolig vallak kan sagtens bruges som en reservemor til et moderløst føl. tarmcellernes overflade. Det bevirker at sygdomsfremkaldende bakterier og virus binder sig til Bio-Mos molekylerne og bliver ført ud med afføringen i stedet for at forårsage forandringer i tarmkanalens overflade. Hopperne i denne undersøgelse fik Bio-Mos i de sidste 2 måneder af drægtigheden og i de første 2 måneder af laktationen og føllene fik Bio-Mos i deres følfoder. Undersøgelsen viste at råmælken havde et højere indhold af antistoffer og at føllene derved fik overført større mængder antistoffer efter optagelse af råmælk. Føllene i denne undersøgelse blev fulgt i de første 2 måneder, og de føl hvis mødre fik tilskud af Bio-Mos havde nedsat tendens til diarré og andre sygdomsproblemer. Tilskud af Bio-Mos kan selvfølgelig ikke erstatte god fodring og god hygiejne, men det kan være med til at give det nyfødte føl et skub i den rigtige retning. Mængden af antistoffer hos føllet kan måles I nogle situationer kan man blive i tvivl om hvor meget råmælk føllet har optaget. Det kan dreje sig om tilfælde hvor hoppen har haft mælkeløb i flere dage eller uger før folingen. Når hoppen mister råmælk på denne måde, bliver indholdet af antistoffer meget fortyndet og selv om føllet får pattet i tide, kan det samlede indhold af antistoffer være utilstrækkeligt. I andre situationer, hvor føllet har svært ved at patte, kan man blive i tvivl om det har indtaget tilstrækkelige mængder råmælk i løbet af de første 6-8 timer efter fødslen. I de tilfælde kan det være en stor hjælp at kende det nøjagtige indhold af antistoffer i føllets blod. Der findes forskellige målemetoder til at vurdere blodets indhold af antistoffer. Cite Test er en hurtigmetode der i løbet af 10 minutter kan fortælle hvor mange antistoffer føllet har nået at optage. Denne test udføres af dyrlægen og det eneste der kræves er en blodprøve af føllet. Dyrlægen kan derefter på stedet afgøre om optagelsen af antistoffer er tilstrækkelig eller ej. Et indhold over 800 mg/dl er optimalt, men hvis indholdet ligger imellem mg/ dl kan det være problematisk, og hvis det er det under 400 mg/dl har føllet ikke formået at optage nok antistoffer og der bør sættes ind med en ekstra beskyttelse. Man bør måle blodets indhold af antistoffer når føllene er mellem 6 og 10 timer gamle og mindst 3 timer efter at føllet har pattet første gang. Føllets antistofniveau kan forhøjes Ved at få foretaget en blodprøve af føllet inden for de første 6-10 timer, kan man nå at give ekstra råmælk inden tarmkanalen har lukket for optagelsen af antistoffer. Der er flere muligheder for at give ekstra råmælk. Hvis hoppen har råmælk af en 53

4 Box 2 Formidling af ammehopper og moderløse føl Hvis man står med et moderløst føl eller en mulig ammehoppe kan man kontakte følgende steder: På Sjælland og øerne formidles kontakten via Landbohøjskolen. I dagtimerne på telefonnummer og om aftenen/weekenden på I Jylland er det Nørlund Hestehospital der står for formidlingen, via Dyrlæge Hans Schougaard, på telefon god kvalitet (ikke har haft mælkeløb i lang tid inden folingen og ikke har været syg i den sidste del af drægtigheden) bør hun malkes. Mælken kan så gives til føllet ved hjælp af en sutteflaske, eller ved at dyrlægen lægger en slange direkte ned i mavesækken. Man kan give føllet ml ad gangen og så gentage proceduren 1-2 timer senere. En anden mulighed er råmælk fra en anden hoppe. Hvis man forventer flere føl er det altid en god idé at samle råmælk fra de nyfolede hopper og fryse råmælken ned. Nedfrosset råmælk kan sagtens holde sig et år i en dybfryser og indholdet af antistoffer i den optøede råmælk er ikke væsentlig lavere end før indfrysningen. Man kan tappe omkring 250 ml råmælk af en nyfolet hoppe så længe man gør det efter at hoppens eget føl har pattet, og det skal gøres indenfor de første 6-8 timer efter foling. Hvis man er så uheldig at et føl dør i fødslen bør råmælken tappes af hoppen hver 2. time i de første 12 timer efter fødslen og nedfryses. Det kan senere redde egne føl eller naboens, hvis der skulle opstå problemer. Hvis ikke det er muligt at måle blodets indhold af antistoffer før efter timer, skal et eventuelt tilskud af antistoffer gives direkte i blodet, da føllets tarm allerede er uigennemtrængelig for antistofferne. Det kan lade sig gøre ved at tappe blod fra en anden hest, fjerne de røde blodlegemer og så give føllet den væske (serum) der bliver tilbage. Denne behandling er mere besværlig og langt dyrere, men den giver stadig en god beskyttelse af føllet. En dyrlæge bør efter min vurdering tilkaldes så snart der opstår tvivl om føllet har nået at patte i tide eller om råmælken har været god nok. En effektiv forebyggelse er altid bedre og billigere end at stå med et alvorlig sygt føl. Moderløse føl Hvis man står i den uheldige situation at hoppen dør i forbindelse med folingen, eller kort tid efter, så stiller det krav til hurtig handling fra ejerens side. Den bedste løsning er selvfølgelig at få vænnet føllet til en anden hoppe der eventuelt har mistet sit føl. Der findes to centraler i Danmark hvor man registrerer alle moderløse føl og hopper der har mistet et føl (se boks 2). Ved at kontakte disse centraler kan man forsøge at få etableret en kontakt og få vænnet føllet til en ny hoppe. Det er desværre ikke altid at det lykkes og så må man i gang med at flaske føllet op. Hvis hoppen dør inden at føllet kan få råmælk, må man forsøge at forsyne føllet med antistoffer på anden måde. Råmælk fra en råmælksbank er selvfølgelig bedst, men i mangel af det kan man bruge råmælken fra en ko. Kvægs antistoffer bliver også optaget igennem tarmen på samme måde som hestens antistoffer. Det kan være en udmærket løsning, men den har visse begrænsninger. Koen har stået i et andet miljø end hoppen og har derved dannet antistoffer overfor andre organismer, og dertil kommer at føllet nedbryder koens antistoffer mere end dobbelt så hurtigt. Hvis ovennævnte løsninger ikke kan bruges, må dyrlægen tilkaldes med henblik på at give føllet serum. Hvis det gøres hurtigt efter fødslen kan man udnytte at antistofferne optages igennem tarmkanalen. Den nemmeste måde er at give føllet serum ved hjælp af en sonde lagt direkte ned i mavesækken. Hvis dette ikke kan gøres inden for det første 10 timer, må serum gives direkte i blodet som før beskrevet. Mælkeerstatninger Hvis det ikke lykkes at finde en reservemor til føllet, må man overveje hvordan føllet skal fodres. Komælk eller komælkserstatning er som regel den billigste løsning men har nogle begrænsninger. Komælk er mere koncentreret end hoppemælk, og den indeholder dobbelt så meget fedt, væsentlig mere protein og kun halvt så meget laktose eller kulhydrat som hoppemælk. Føllets tarmkanal har svært ved at fordøje denne sammensætning og derfor kan komælk være med til at give føllet mave-tarmproblemer som kolik eller diarré. Hvis man ønsker at bruge komælk, bør det være i form af skummetmælk, tilsat dextrose (glukose) i en mængde på 20 gram per liter. Man må endelig ikke bruge almindelig sukker (sukrose), da føl ikke kan nedbryde denne sukkerform! Ufordøjet sukker i føllets tarmkanal giver en øget risiko for fejlgæring, kolikproblemer og alvorlig diarré. Der findes dog efterhånden flere gode hoppemælkeerstatninger på markedet. De er sammensat så de matcher føllets ernæringskrav til et forholdsvis lavt fedtindhold, et højere laktoseindhold og et vitamin- og mineralindhold der svarer til hoppens mælk. De fleste undersøgelser tyder på at føl kan flaskes op med hoppemælkeerstatninger uden øget risiko for mave-tarmproblemer. De opflaskede føl vokser og udvikler sig på samme måde som andre føl, men væksthastigheden i de første par måneder kan være lidt nedsat. De fleste problemer der opstår i forbindelse med mælkeerstatninger skyldes at den bruges i en alt for koncentreret form. De fleste producenter anbefaler at pulveret opløses i vand så det svarer til en 16-20% opløsning ( g pulver til 1 liter vand), men flere undersøgelser tyder på at man minimerer risikoen for kolik, diarré og væskemangel ved at bruge en opløsning på 10-16% ( g pulver til 1 liter vand). Hvis der opstår sygdomsproblemer som diarré, bør man bruge en endnu tyndere opløsning (8-10%) for at sikre føllet tilstrækkelige mængder væske. Diarréproblemer hos føl Diarré, eller et forøget vandindhold i afføringen, er et meget hyppigt problem i de første måneder hos føl. Diarré er ikke altid et sygdomsproblem men snarere et symptom på at tarmkanalen endnu ikke er færdigudviklet og derved i stand til at fordøje den mælk som føllet optager. Det menes at være årsagen til den diarré der ofte kommer i forbindelse med hoppens følbrunst, 5-12 dage efter foling. Diarré kan også være et tegn på at hoppen producerer mere mælk end føllet har brug for i de første dage. Tynd og vandig afføring er som regel det eneste symptom, og føllene er oftest friske med god appetit og godt humør. Hvis føllene viser et eller flere af følgende symptomer bør dyrlæge tilkaldes: 1. Nedsat lyst til at patte. Føllene står ofte som om de patter, men hvis de får masser af mælk i hovedet og hoppens yver er spændt, så er der grund til at være på vagt. Nedsat appetit er ofte det første symptom der viser sig ved mange sygdomsproblemer, og det er altid et advarselssignal der bør tages alvorligt. 2. Øget træthed, hvor føllene sover meget og holder op med at løbe omkring og lave bukkespring 3. Meget vandig afføring eller blod i afføringen 4. Temperaturer over 39 grader eller under 37 grader 54

5 Disse mere alvorlige diarrétilfælde skyldes som regel virus- eller bakterieinfektioner og er behandlingskrævende. Det er ikke altid at antibiotika er løsningen på problemet, men væskebehandling og anden understøttende behandling kan være nødvendig for at redde føllet. Unge dyr har ikke ret stor modstandskraft overfor infektioner og deres væskebalance bliver meget nemt kritisk. Alvorlige diarrétilfælde skal altid betragtes som smitsomme og hoppen og føllet skal helst holdes isoleret fra andre føl for ikke at risikere flere sygdomstilfælde. Har føl også brug for foder? Undersøgelser af hoppens mælk viser at den er tilstrækkelig til at dække føllets behov for energi, proteiner, vitaminer og mineraler i de første 8 uger. Derefter falder mælkens indhold af næringsstoffer og føllet har brug for at supplere med andet foder. Græsset indeholder som regel rigeligt med energi (kalorier), sådan at føllene ser pæne ud og vokser som de skal. Græssets indhold af proteiner og mineraler er højt først på sommeren, mens indholdet i sommerens sidste halvdel og i løbet af efteråret ikke er højt nok til at forsyne føllene med de næringsstoffer de har behov for. Når føllene får energi nok fortsætter de med at vokse i høj hastighed, men hvis byggestenene til væksten mangler i form af proteiner, kalk, fosfor, kobber og zink, bliver de dannede knogler og led svage. Dette er netop hændelsesforløbet i udviklingen af osteochondroseforandringer (OCD) og bukkehov. Et fodertilskud til føl med et højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler kan derfor være med til at forebygge disse problemer (se en tidligere artikel om fodring af føl og ungheste i Ridehesten, december Samme artikel findes også på Brogaardens hjemmeside på De fleste føl viser interesse for hoppens foder, græs og hø allerede få dage efter fødslen først og fremmest fordi de forsøger at efterligne hoppens adfærd. På dette tidlige tidspunkt er føllets tarmkanal endnu ikke færdigudviklet og stortarmsfloraen er ikke etableret. Stortarmsfunktionen bliver blandt andet grundlagt ved at føllene spiser lidt af hoppens afføring og derved får optaget de rigtige mikroorganismer. Adgang til fint og godt hø er med til at fremme denne proces og efter nogle uger kan føllene faktisk godt hente næring ud af både græs og hø. Havre er ikke godt følfoder Føllets nysgerrighed bør udnyttes til at lære det at spise sit eget foder. Der findes flere gode følblandinger på markedet som både er letfordøjelige og rige på proteiner og mineraler. Allerede efter et par uger kan man forsøge at give føllet foder fra en separat spand eller en følkrybbe som hoppen ikke har adgang til. Hvis føllene kun har adgang til hoppens foder, vænnes de ofte til at spise havre og forskelligt tilskudsfoder. Nogle tilskudsblandinger er tungt fordøjeligt for føllene og kan være med til at forøge tendensen til diarré, mens havre hovedsagelig indeholder letfordøjelig energi. Havrens indhold af kulhydrater stimulerer føllets vækst men indeholder meget lidt af de næringsstoffer der er nødvendige for opbygningen af skelettet. Det er derfor en dårlig idé at vænne føllet til at spise havre i en tidlig alder. Ved at starte tilvænningen til et velegnet følfoder i de første leveuger, lettes overgangen i den periode hvor mælkens næringsindhold falder og hvor risikoen for vækstforstyrrelser er størst. Det er endnu vigtigere hvis hoppen af en eller anden grund ikke producerer mælk nok eller i tilfælde af moderløse føl. Med denne artikel håber jeg at vi kan få vores føl godt på vej. Korrekt håndtering og fodring af hoppen, rent nærmiljø, lavt smittepres og effektiv beskyttelse af vores føl ved hjælp af et højt antistofniveau efter fødslen er alt sammen faktorer der nedsætter dødeligheden betydeligt. Alle disse tiltag kan måske virke en smule besværlige og nogle vil hævde at de er unødvendige. Men alle der har haft et alvorlig sygt, nyfødt føl vil kunne skrive under på at det er et belastende bekendtskab, både økonomisk men også rent følelsesmæssigt. Man sætter alle sejl til for at redde det lille føl, men ofte bliver man skuffet idet overlevelsesprocenten ikke er så høj, når der først opstår problemer. Her gælder det samme som i alle andre sammenhænge: forebyggelse er altid både bedre og billigere. Referencer: Lewis, L.D. (1996) Feeding and Care of the Horse. Sec. Ed. Lippincott, Williams & Wilkins, Philadelphia, pp Ott, E.A.. (2002) Use of mannan oligosaccharides in diets of mares and their suckling. In: Nutritional Biotechnology in the Feed and Food Industries. Nottingham University Press, Nottingham. pp Janicki, K.M., Lawrence, L.M., Barnes, R. and O Connor, C.I. (2001) The effect of dietary selenium source and level on broodmares and their foals. In: Advances in Equine Nutrition II. Nottingham University Press, Nottingham. pp Ousey, J.C. (1999) How to feed the sick foal. In: Proceedings of the BEVA specialist Days on Behaviour and Nutrition, September 1999, Ed. Harris, P.A., Gommarsall, G.M., Davidson, H.P.B., Green, R.E. pp Box 3 Hvorfor bør dyrlægen tilse hoppe og føl efter folingen? 1. Undersøgelse af føllet. Er sutterefleksen i orden? Er navlestedet i orden? Er vejrtrækningen og kredsløbet i orden? Er benstillingen i orden? Er føllet kommet af med sin første afføring? Hvis ikke, kan man nå at sætte ind med en behandling eller en forebyggelse i tide. 2. stivkrampeserum gives til de føl, hvis hoppe ikke er blevet vaccineret én til to måneder før folingen, eller hvis der er andre risikofaktorer til stede som fugtig navle eller sår. 3. Kontrol for at se om føllet har optaget råmælk i tilstrækkelige mængder, eller om råmælken har været god nok. De vigtigste informationer kommer fra ejeren og ved at undersøge hoppens yver, men hvis der opstår tvivl om føllets beskyttelse kan man ved hjælp af en blodprøve måle indholdet af optagede antistoffer. 4. tilskud af råmælk hvis føllet ikke har pattet nok, eller intravenøs behandling med serum hvis antistofmanglen opdages efter at føllet er blevet 12 timer og tarmkanalen er lukket for optagelse af antistoffer. Hvis man selv er i tvivl er det bedre at kontakte dyrlægen inden for de første 5-6 timer, mens tarmkanalen stadig er åben. Det giver en mere effektiv og billigere behandling af føllet. 5. Undersøgelse af hoppen. Er efterbyrden kommet inden for 8 timer, og er det hele kommet ud? Har hoppen udrivninger i skeden eller andre skader efter folingen? Har hoppen det godt og tillader hun føllet at patte? 6. antibiotika (mange har kaldt denne behandling for følsygevaccinationen) bruges ikke længere rutinemæssigt til nyfødte føl, idet flere undersøgelser viser at det ikke yder den beskyttelse man havde troet og den kan i flere tilfælde være med til at fremprovokere problemer som diarré. Hvis der opstår et sygdomsproblem kan antibiotika selvfølgelig være nødvendigt, men så sætter man ind med en effektiv behandling over flere dage og ikke kun en enkelt indsprøjtning. h 55

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN OPTIMAL er resultatet af mange års ernæringsforskning og erfaring med hestefoder. Med serien ønsker vi, sammen med

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab.

Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab. Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab. Valg af hingst. Der lægges stor vægt på Interiør, klar i hjernen, cool, ønsket om at samarbejde med mennesker, intelligent, lærer hurtigt, ridelighed Eksteriør,

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet.

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet. Elitekalv Kalve - programmet Flydende mælkeprodukter Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet Elitekalvprogram Foderplan Diarré problematikken Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet Om du ønsker en veludviklet

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant.

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant. Mange føl er nu ved at blive et halvt år gamle og skal snart til at vænnes fra. Det er en belastende periode i føllenes liv, både psykisk og fysisk. De er nu helt afhængige af det foder, vi kan tilbyde

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser

Læs mere

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv

Læs mere

Hundens Tarv. Hvalp. Hvalp er uden konserveringsmidler & kunstige smags- eller farvestoffer.

Hundens Tarv. Hvalp. Hvalp er uden konserveringsmidler & kunstige smags- eller farvestoffer. Hvalp Ekstruderet fuldfoder til hvalpe, unghunde & drægtige tæver. Drægtige tæver: Drægtige tæver bør anvende Hvalp de sidste 3 uger inden fødslen. Drægtige og diegivende tæver, har et større behov for

Læs mere

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Desuden bliver hesten forsynet

Desuden bliver hesten forsynet Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet Hund Hvalp Kat Killing SKYTTENS DÆKKER ALLE NÆRINGSBEHOV FOR HUND OG KAT SKYTTENS produkter til hunde og katte er produceret af let fordøjelige råvarer

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016 Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder Kvægs Kongres 29/2 2016 Antistofniveau Immunitet hos kalve (skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta

PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta SPORT X Pulver til energidrik Til aktive og hårdt arbejdende hunde APTUS PRO SPORT DOG Produktbeskrivelse Aptus Pro Sport er en velsmagende koncentreret energipasta

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Flest føl færrest penge Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Basal forståelse af hoppens reproduktionsbiologi Med fokus på beslutningstagning vedrørende økonomien omkring ifolingen Forberedelser

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: HorseLux hestefoder udvikles og sammensættes af Miljøfoder og produceres af Vestjyllands Andel. Vores målsætning for HorseLux hestefoder er, at tilbyde et foder i højeste kvalitet til en fornuftig pris.

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Den optimale fodring af militaryhesten. Den gode præstation. Hvad er hesten for et dyr? Moderne heste under unaturlige forhold

Den optimale fodring af militaryhesten. Den gode præstation. Hvad er hesten for et dyr? Moderne heste under unaturlige forhold Den optimale fodring af militaryhesten Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Den gode præstation Korrekt træning Optimal Protein styrke korrekt mængde og høj kvalitet Tilstrækkeligt Hurtighed med

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional

Læs mere

Slikbaljer, -spande og -sten

Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hunde og katte - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hvalperacer Aktiv Hvalp er et danskproduceret premium-fuldfoder til hvalpe. Da det er vigtigt, at hvalpen får en sund og nærende kost,

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Labrador retriever www.royalcanin.dk

Labrador retriever www.royalcanin.dk Det skræddersyede ernæringsprogram til Labrador retriever www.royalcanin.dk En virkelig charmerende og meget livlig hund Den utrættelige Labrador retriever er fuld af energi. Den elsker at svømme eller

Læs mere