Redegørelse om den grønlandske folkekirke efter indførelsen af Selvstyre

Transkript

1 Redegørelse om den grønlandske folkekirke efter indførelsen af Selvstyre Kirken i Arsuk (Fotograf Otto Albrechtsen)

2 Forord Landsstyret fremsatte på Landstingets Efterårssamling i 2008 et forordningsforslag om Kirken, som måtte tilbagetrækkes. Baggrunden for tilbagetrækningen af forordningsforslaget var nogle uafklarede spørgsmål, som vil blive uddybet nærmere i denne redegørelse. I forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov om Grønlands Selvstyre, blev bemyndigelsesloven i lov nr. 264 af 6. maj 1993 om Kirken i Grønland ophævet. Der har, blandt Kirkens interessenter, været udtrykt bekymring for, hvorledes indførelse af selvstyre ville stille Grønland i forhold til den danske folkekirke. På baggrund heraf, har Naalakkersuisut besluttet at udfærdige nærværende redegørelse, der skal belyse, hvorfor Naalakkersuisut har valgt at udskyde fremsættelsen af lovforslaget til et senere tidspunkt. I redegørelsen beskrives, hvordan Kirkens styrelse er på nuværende tidspunkt, og hvorledes Naalakkersuisut ønsker, at det fremtidigt skal være udformet. Redegørelsen beskriver ligeledes, hvilke problemstillinger der har været, og hvorfor Naalakkersuisut ønsker at få afklaret problemstillingerne, før et lovforslag kan fremsættes. Naalakkersuisut vil gerne takke Biskoppen og Kirken i Grønland for deres samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse. Naalakkersuisoq Mimi Karlsen Kirken og dens retskildegrundlag under Hjemmestyret Hjemmestyreloven fra gav Grønland mulighed for at hjemtage Kirkens område. En såkaldt 5-hjemtagelse, hvor Grønland fik den regelfastsættende og administrative myndighed på området. Kirken blev med det samme hjemtaget efter denne bestemmelse, hvilket udmøntede sig i den første såkaldte bemyndigelseslov 2. Udstedelsen af en bemyndigelseslov illustrerer, at lovgivningskompetencen på området fortsat er hos folketinget i Danmark. Bemyndigelsesloven overdrager retten til at fastsætte regler for sagsområdet til Grønlands Hjemmestyre. Både den første og den anden bemyndigelseslov fastslog udover Grønlands status inden for folkekirken nogle få indholdsmæssige rammer for den overdragede bemyndigelse. Begge bemyndigelseslove ( 3 hhv. 5) har direkte angivet den grønlandske retskildeform Landstingsforordning som måden, hvorpå Grønlands Hjemmestyre kunne fastsætte sine nærmere regler for Kirken i Grønland. 3 1 Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre. 2 Lov nr. 587 af 29. november 1978 om Kirken i Grønland. 3 Jfr. også Hjemmestyrelovens 5, stk. 2, for så vidt angår retskildevalget. 2/11

3 Generelt for Grønland gælder, at den lov- og landstingsforordnende myndighed ligger hos Inatsisartut (tidligere Landstinget). De områder, som Inatsisartut har lovgivet på, er sagsområder hjemtaget efter Hjemmestyrelovens 4 4, jfr. stk. 4. Den første bemyndigelseslov fra 1978 fastslog blandt andet Grønlands position som en del af Københavns stift ( 1). Bemyndigelsesloven fra 1978 blev afløst af en ny i Denne gav Grønland status af et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke ( 1), og indførte dermed også det første (lutherske) grønlandske bispeembede ( 3). 6 7 Med hjemmel i bemyndigelsesloven nr. 264 af 6. maj 1993 udfærdigede Hjemmestyret Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken, som angav de overordnede styrelsesregler for den grønlandske kirke. Denne er fortsat gældende. Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken indeholder bemyndigelser til, at Inatsisartut kan udstede nærmere regler om blandt andet præstegældsinddeling, gennemførelse af valg til biskop, gennemførelse af valg til provstiudvalg, gudstjenester og kirkelige handlinger, kirkelige uddannelser og om ydelser af diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til de valgte medlemmer af provstiudvalg og menighedsrepræsentationer. 8 9 Med Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken indførte man en struktur, hvor biskoppen over Grønlands stift ikke har legalitetstilsyn men udelukkende det gejstlige tilsyn. En arbejdsgruppe nedsat af Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fremkom i 2007 med en redegørelse om Kirkens styrelse og organisation, som påpeger, at Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke såvel som Kirkens ansatte oplever opdelingen i administrative og gejstlige forhold som en hæmsko for arbejdet med kirkeområdet. Med den nugældende forordning om Kirken i Grønland er opgavefordelingen baseret på en opdeling af administrative og gejstlige emner, således at Biskoppen varetager de gejstlige forhold, mens Landsstyret ved Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke varetager den administrative del af kirkeområdet. Denne opdeling opleves som problematisk, idet flere sager er af både gejstlig og administrativ karakter og derfor forudsætter et tæt samarbejde mellem de administrative og gejstlige myndigheder. Endvidere har opdelingen forårsaget, at der er en gråzone mellem de administrative og gejstlige myndigheder, hvor der er usikkerhed om, hvem der har beslutningskompetence. 10 Naalakkersuisut har igennem en længere periode arbejdet på en landstingslov om Kirken, som blandt andet søger at løse ovenstående problemstilling, ved at overdrage legalitetstil- 4 Tillige med andre sagsområder, som ikke stod nævnt på bilagslisten over sagsområder tilhørende Hjemmestyreloven, men efterfølgende, jfr. 7, er forhandlet til hjemtagelse efter reglerne i 4. 5 Lov nr. 264 af 6. maj Til afløsning for de tidligere betegnelser for den øverste gejstlige i Grønland: Landsprovst og senere Vicebiskop. 7 Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, 3, 5, 12, 21, 22, 33, 34 og Efter Selvstyrets indførelse har Inatsisartut den fulde lovgivningskompetence på hele kirkeområdet. 10 Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation /11

4 syn såvel som det gejstlige tilsyn til biskoppen over Grønlands stift. Forslaget ligger op til, at Biskoppen overtager en stor del af det ansvarsområde, som på nuværende tidspunkt varetages af Naalakkersuisut. Løsrivelsen fra Selvstyrets centraladministration giver ligeledes Kirkens ansatte mulighed for, at give Kirken en mere klar og politisk uafhængig profil. Kirken får således mere faste grænser set i forhold til det politiske system, hvilket har været et politisk ønske i længere tid. Retsgrundlaget for Kirken i Grønland udgjordes således under Hjemmestyret af følgende: Grundloven, Danske Lov, Kgl. autorisationer ved enten anordning eller resolution, Hjemmestyreloven, bemyndigelsesloven samt de regler der var ustedt med hjemmel i bemyndigelsesloven. Fakta om Kirken Grønland som stift er inddelt i 3 provstier; Syd-, Midt- og Nordprovstiet. Provsten for Midtgrønland er Domprovst. Provstierne er inddelt i præstegæld, som efter kommunalreformen i Grønland 11 nu som hovedregel udgøres af hver by med tilhørende bygder. 12 Provsten for Midtgrønland forestår de kirkelige opgaver i områderne udenfor den kommunale inddeling. Der er, uforandret, 17 præstegæld i Grønland pr. 01. november Efter den nugældende normativ (2007) er der i antal normeret 30 præstestillinger, inklusiv stillingen som præst for den grønlandske menighed i Danmark. 13 I forhold til disse 30 normeringer, er der pr. 01. november tjenestegørende præster. Til den gejstlige betjening af Grønland hører også kateketerne, hvis tjenestegørende antal pr. 01. august 2009 udgør 74. Kateketen kan udføre mange af de kirkelige handlinger, men har dog ikke vielsesmyndighed, adgang til at konfirmere eller tilladelse til at afholde altergang. 14 Til betjening af Grønlands kirker og skolekapeller 15 hører naturligvis et yderligere antal organister og medhjælpere ved præstegældene; ligesom der på de fleste steder med menigheder af mindst 30 personer er oprettet og fungerer menighedsrepræsentationer. 16 I den periode Grønland har været et selvstændigt stift under den danske folkekirke, har Kirken blandt andet opnået følgende: Den samlede grønlandske bibeloversættelse fra år 2000, Den nye Ritualbog (Rituali) fra år 2005, Alterbogen (Alterbogi) ligeledes fra år Som trådte i kraft Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 2009 om inddeling i præstegæld. 13 Af de 30 stillinger er 3 provstenormeret. Biskoppens stilling er ikke en del af normeringen, idet ansættelsen er en stilling som dansk statstjenestemand. 14 Altergangen kan kateketen dog konkret søge tilladelse til hos Biskoppen. 15 Der i antal tæller ca. 78 fungerende bygningssteder. 16 Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, /11

5 (begge autoriseret ved Kgl. Anordning), Den nye, af Hendes Majestæt Dr. Margrethe d. II autoriserede, Salmebog (Tussiutit) fra år 2008, Koralbogen (Tussiutit erinaat) også fra år Mængden af grønlandsk sproget litteratur indenfor teologien er ligeledes stærkt voksende i disse år, ligesom det generelle uddannelsesniveau har løftet sig med etableringen af bachelor-uddannelsen i teologi på Ilisimatusarfik. 17 Selvstyre og kirken Med indførelsen af Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009 ophævedes bemyndigelsesloven, 18 og retsgrundlaget for den grønlandske kirke udgøres nu af de regler, der er udstedt af Inatsisartut med respekt for grundloven. I Lov om Grønlands Selvstyre, 23, stk. 4, fremgår det, at Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter 5 i den nuværende hjemmestyrelov. Grønlands Selvstyre kan nu derfor udstede inatsisartutlove om Kirken frem for forordninger. Flere af Kirkens interessenter har udtrykt bekymring for, om overgangen til Selvstyre ville have indflydelse på den praksis der er omkring kongelig resolution. I bemærkningerne til den nugældende forordning fremgår det, at man valgte at videreføre den tidligere tradition i Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober , stk af hensyn til folkekirkens enhed. På et møde mellem Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Kirkeministeriet afholdt i 2008 gjorde Kirkeministeriet opmærksom på, at Inatsisartut ikke har kompetencen til at fastsætte regler, som pålægger Danmark forpligtelser, og at 33 stk. 2 i den nugældende forordning må være en konstatering af hidtidig praksis. 20 Det blev ligeledes klarlagt, at en sådan videreførelse af tradition ikke er nødvendig, idet Grønland nu har den fulde lovgivningskompetence på kirkeområdet. Hertil kan det knyttes, at fastsættelse af regler ved kongelig resolution i Danmark bygger på en gammel retssædvane, og at Grønland kan bryde denne retssædvane og dermed selv fastsætte regler på områder, der hidtil har været reguleret ved kongelig resolution. Et fremtidigt lovforslag om Kirken, vil derfor ikke indeholde en bestemmelse svarende til 33 stk. 2 i landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken. Folketingets love på Kirkens område bliver ligeledes, efter 21. juni 2009, heller ikke længere udstyret med en ikrafttrædelsesbestemmelse om, at loven kan sættes i kraft for Grønland ved Kgl. Anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 21 Bortgangen fra blandt andet kongelig resolution samt ophævelsen af bemyndigelsesloven resulterer ikke i en selvstændig kirke udenfor den danske folkekirke. For at undgå fremtidig 17 Uddannelsen er ikke professionsrettet, men giver mulighed for at søge ind på pastoralseminariet i Danmark. Størstedelen af de færdiguddannede bachelorer i teologi fravælger præsteembedet. 18 Jfr. Lov om forskellige forhold vedrørende Grønlands Selvstyre 7, nr Autorisation af liturgi, ritualer, salmebøger og salmebogstillæg sker ved kgl. resolution. 20 Grønland kan ikke pålægge Danmark forpligtelsen til fortsat at udstede kongelige resolutioner på et område som er grønlandsk lovgivningskompetence. 21 Jfr. også Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, april 2008, p /11

6 begrebsforvirring, kan det kort pointeres, at der er tale om en selvstændig styrende kirke indenfor den danske folkekirke. Det vil sige en kirke, hvor Inatsisartut har den fulde lovgivningskompetence, så længe dette praktiseres indenfor folkekirkens traditioner og de rammer, som er givet i Grundloven og dermed er i overensstemmelse med det for folkekirken fælles bekendelsesgrundlag. Grønland er dermed fremover bemyndiget til at udarbejde egne love og bekendtgørelser indenfor områder, der før blev reguleret ved anordninger udstedt af det danske Kirkeministerium. I udarbejdelsen af for eksempel en konfirmationsbekendtgørelse vil man have mulighed for at tilpasse den til den grønlandske kultur. Bekendtgørelsen skal dog stadig være tro mod det fælles bekendelsesgrundlag, som gør sig gældende for folkekirken. Et hvert forslag vil blive sendt i høring hos Kirkens interessenter i både Grønland og Danmark. Der er således ingen risiko for, at man bevæger sig væk fra folkekirkens rammer. Hjemtagelsen af Biskoppens ansættelsesområde Siden man i 1993 lovgav, at Grønland fremover ville have status af et selvstændigt stift indenfor den danske folkekirke, har der været oprettet et bispeembede med en dertil hørende biskop over Grønlands stift. For biskoppen over Grønlands stift gælder noget helt særligt. Vedkommende er som den eneste medarbejder indenfor den grønlandske kirke dansk tjenestemand. Biskoppen er således udnævnt ved Kgl. resolution, og stillingen varetages af det danske kirkeministerium. Frem til Selvstyret har dette i praksis udmøntet sig ved, at biskoppen over Grønlands stift kun har varetaget det gejstlige tilsyn indenfor stiftet, 22 mens de centrale administrative forpligtelser har været placeret i Hjemmestyret. 23 I 8 i Lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands selvstyre fremgår det, at den biskop, der ved lovens ikrafttræden er ansat som biskop over Grønlands stift, tilbydes ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed. Selvstyrekommissionens betænkning indeholder således en overgangsbestemmelse vedrørende ansættelsesforholdet for den nuværende biskop. Denne sag er endnu ikke afklaret, men forhandlinger er igangsat, og en afklaring forventes inden udgangen af Hertil skal det dog nævnes, at fremtidige biskopper automatisk ansættes under vedkommende grønlandske myndighed, og problemstillingen er derfor kun aktuel for den nuværende biskop. Naalakkersuisut ser flere fordele ved en biskop ansat under Grønlands Selvstyre. Det er biskoppens såvel som Naalakkersuisuts ønske, at hele kirkeområdet administrativt såvel som personalemæssigt henhører under Grønlands Selvstyre, idet den nuværende opdeling giver en skævhed i opfattelsen af hjemtagelsen af kirkeområdet. For det andet er der nogle rent praktiske implikationer forbundet med biskoppens tilhørsforhold til Danmark. 22 Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober stk. 1 Biskoppen varetager det gejstlige tilsyn med stiftets provster, præster og kateketer. 23 Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober stk. 1 Landsstyret varetager den centrale styrelse og administration af Kirken, og fastsætter bestemmelser herom. 6/11

7 Det har længe været Kirkens såvel som det politiske systems ønske, at overdrage flere kompetencer og beføjelser indenfor det administrative område til bispekontoret, herunder biskoppen. Dette er ønskeligt, fordi biskoppen med sin faglige ekspertise får mulighed for mere medbestemmelse og således også vil få et dybere indblik i, hvad der rører sig i stiftet. En kommende Inatsisartutlov om Kirken sigter på, at Kirken hovedsagligt administreres og styres af biskoppen, mens Naalakkersuisut har det helt overordnede ansvar, hvilket vil sige ansvaret for at udarbejde og fortolke lovgivning vedrørende Kirken, foretage overordnet budgetstyring i forhold til finansloven og udforme generelle strategier og politikker på området. Biskoppen vil således ikke længere være begrænset til alene at skulle føre gejstligt tilsyn, men vil også skulle føre legalitetstilsyn. Grunden til, at man ønsker at overdrage kompetencer og beføjelser til bispekontoret, 24 er primært, at den nuværende opdeling af administrative og gejstlige opgaver er uhensigtsmæssig for Grønlands Selvstyre, Kirkens ansatte og Kirkens interessenter. Mange sager er som nævnt af både gejstlig og administrativ karakter, hvilket medfører en række gråzoner mellem de gejstlige og administrative sfærer, hvor ansvars- og kompetenceforholdene er uklare. Det nye lovforslag indeholder en omfordeling af opgaver, samt en mere præciserende opgaveformulering i forhold til den meget brede opgaveformulering, som ligger i den nugældende forordning. Ligeledes begrundes overdragelsen med, at bispekontorets personale har den faglige ekspertise indenfor området. Såfremt biskoppen ikke ønsker ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed, vil det ikke i samme grad være muligt at overdrage opgaver til bispekontoret. Dette skyldes, at biskoppen i så tilfælde vil forblive dansk tjenestemand, og en overdragelse af opgaver vil kunne betragtes som en tilbageførsel af opgaver til den danske stat. Dette er i strid med hele selvstyre tanken, og vil derfor ikke være en mulighed. Grønlands organisatoriske relation til den danske folkekirke Der har blandt Kirkens interessenter også været udtrykt bekymring for, hvorledes indførelse af selvstyre ville stille Grønland i forhold til den danske folkekirke. Det er angivet i Grundlovens 4, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og bekendelsesskrifterne er dermed Bibelen, de tre oldkirkelige trosbekendelser, den augsburgske konfession og Luthers lille katekismus. 25 Grundlovens 4 opretholder således den grønlandske kirkes tilknytningsforhold til den danske folkekirke, hvilket nedenstående gennemgang også vil bekræfte. Grundlovens bestemmelser gælder, jfr. 1, for hele riget. Grundlovens 1 blev indsat ved grundlovsændringen i 1953 med det formål at skabe en forfatningsretlig enhed mellem på den ene side Danmark og Færøerne, og på den anden side kolonien Grønland. Med den bestemmelse skiftede Grønland statsretlig status fra koloni til en ligestillet del af riget. 24 Såfremt overdragelse af opgaver fra Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til bispekontoret bliver aktuelt, vil bispekontoret blive opnormeret med 1 stilling, hvilket er svarende til det antal personel som varetager kirkeområdet i Styrelsen. 25 Side 124 i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, april /11

8 Når bestemmelsen i Grundlovens 4 taler om den danske folkekirke, må der således være tale om rigets folkekirke. Kirke og stat er gennem Grundlovens 4 forbundet. En (fuldstændig) adskillelse mellem Kirken og staten, vil kræve en Grundlovsændring af denne bestemmelse. Dette gælder i Danmark, og er derfor, som en selvfølge, også grundlæggende for kompetencedelegationen til Grønland. Den forpligtelse som Danmark siden 1849 således har haft på Kirken, er på samme måde kernen for delegationens omfang til Grønland. De grønlandske Selvstyremyndigheder skal principielt på statens vegne, jfr. netop 4, der her kommer til at virke delegationsbegrænsende, understøtte Kirken økonomisk og på anden vis, og kan altså på grund af delegationsbegrænsningen ikke selv vælge, om man vil skære finansieringen af Kirken bort. Ligesom de civile retsvirkninger af de (folke-) kirkelige handlinger i vid omfang må anses for beskyttet af 4 s ordlyd om understøttes som sådan. Dermed ikke sagt, at man i Grønland ikke kan løsne båndene mellem Kirken og Grønlands Selvstyre. Det har man ved lov kunnet i Danmark med hjemmel i Grundlovens 66 siden 1849, og det vil man følgelig også kunne gøre i Grønland ved Inatsisartutlov, efter lovgivningsmagtens overgang den 21. juni 2009 i respekt for det netop oven for anførte om understøttelse, tillige med en fastholdelse af folkekirkens almindelige rammer og traditioner, herunder for gejstligt tilsyn af Kirkens liv på evangelisk-luthersk grundlag. En sammenlæsning af Grundlovens 1 og 4 byder os at forstå Kirken, som institution og trossamfund, som et anliggende for hele riget. Når der overhovedet statsretligt kan delegeres inden for dette rigsemnes område, kan det forklares med, at delegationen udelukkende forstås som en overdragelse af lovgivnings- og administrationsmyndigheden til Grønlands Selvstyre i forhold til en afgrænset del af folkekirken nemlig den del, der er i Grønland. Kirkeforfatningsretligt kan der således aldrig blive tale om en adskillelse af Kirken i Grønland fra Den danske Folkekirke. Kirken i Grønland er og bliver en sagligt afgrænset del af Folkekirken i Grundlovens 4 s forstand, hvilende på grundloven, visse af Danske Lovs bestemmelser - og de med heri overensstemmende fastsatte Landstingslove, forordninger og bekendtgørelser. Den grønlandske del af folkekirken, som i daglig tale kaldes Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Kirken i Grønland) kan optage andre navne, såsom Folkekirken i Grønland eller andre ligeså velklingende mellemnavne, uden det af den grund vil ændre på det oven for anførte. Kun en ændring af Grundloven, eller et ophør af rigsfællesskabet, vil kirkeforfatningsretligt kunne ændre på den realitet, at Kirken i Grønland er en del af Den danske Folkekirke. 26 Synspunktet omkring folkekirken som enhedskirke/rigskirke synes forudsætningsvist også at være bærende, når Kirkeministeriet i dok , den 8. maj 2007 i svar til Folketingets Kirkeudvalg skriver: Færøsk overtagelse af sagsområdet folkekirken vil betyde, 8/11

9 Slutteligt kan det siges, at Kirken i Grønland kan betragtes som en folkekirke så længe størstedelen af rigets befolkning tilhører folkekirken. Skulle Grønland vælge at indføre kirkeskat, og dermed medlemskab, vil en nedgang i medlemstallet i Grønland til under 50 % ikke have betydning for Kirken i Grønlands status som folkekirke. Nedgangen skal kunne sammentælles på rigsplan. Grønlands status af stift efter indførelsen af selvstyre Grønland, såvel som Kirken i Grønland, får også i fremtiden brug for ydre påvirkninger, støtte og en basis for videreførelse af nyttige traditioner. Her er det formaliserede stiftssamarbejde, tillige med folkekirkens almindelige samlingspunkt som brohoved til resten af den kristne verden og internationale organisationer som eksempelvis Luthersk Verdensforbund (LWF) og Kirkernes Verdensråd (WCC), af afgørende betydning for Kirkens fortsatte udvikling. 28 Grønlands status som et selvstændigt stift var før 21. juni 2009 lovgivningsmæssigt fastslået i bemyndigelsesloven. Forståelsen af Grønland som et selvstændigt stift, som formuleret i den nu ophævede bemyndigelseslov, er uændret blandt Kirkens folk såvel som hos Naalakkersuisut. Dette må blandt begrundes i det faktum at Grønland, som en konsekvens af 1 og 4 i Grundloven, fortsat er en del af folkekirken efter overgangen til Selvstyre. Organisatorisk er der således ingen ændringer, og det formaliserede stiftssamarbejde fortsætter som hidtil, ligesom biskoppen fortsætter som et ligeværdigt medlem af rigsfællesskabets folkekirkelige bispefællesskab. Fremtidige tiltag Indførelsen af selvstyre og den dermed forbundne overdragelse af kompetencer til de grønlandske myndigheder giver anledning til at tage lovgivningen på kirkeområdet op til revision. Blandt disse tiltag finder man blandt andet en ny og overordnet Inatsisartutlov om Kirken i Grønland. Loven er første skridt i opdateringen af lovgivningen på hele kirkeområdet. Andre love og bekendtgørelser vil med udgangspunkt i loven tillige blive revideret. Til dette arbejde er det kun naturligt at inddrage de forskellige grupper af interessenter indenfor Kirken. Arbejdet er omfattende og må forventes at skulle foregå over en årrække. En af intentionerne med redegørelsen om Kirkens styrelse og organisation fra 2007, var blandt andet at bidrage med et solidt beslutningsgrundlag for Kirkens fremtidige styrelse og organisation. Arbejdsgruppens redegørelse blev fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling i 2007 (EM 2007/53). I 2008 iværksatte Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejdelsen af en ny Inatsisartutlov om Kirken, som skulle træde i stedet for den at de færøske myndigheder i overensstemmelse med 3 i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder får den lovgivende og udøvende magt vedrørende den færøske del af folkekirken. 27 Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, /11

10 nugældende Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 som ændret ved Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober Det har længe været et politisk ønske, at udskille Kirken fra den politiske institution som Selvstyret er. Lovforslaget, som blev færdiggjort i august 2008, ligger op til at Kirken i højere grad skal fungere som et selvstændigt styrende organ ud fra hensynet til menigheden. Således vil man bedre kunne sikre en kirke, der i højere grad står til rådighed for menigheden og opfylder dens ønsker samt kunne sikre en kirke med en klar og hensigtsmæssig organisationsstruktur. Kirkens ansatte får som tidligere nævnt således mulighed for at give Kirken en mere klar og politisk uafhængig profil. En profil, som er skabt af menigheden og de folk der i det daglige varetager kirkeområdet og derfor også har den kompetence, der skal til for at styre Kirken. Dette er forsøgt imødekommet i en kommende Inatsisartutlov om Kirken i Grønland, hvori en række af de administrative opgaver, som på nuværende tidspunkt er placeret i Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, overdrages til bispekontoret. På grund af det særlige afsnit i selvstyrekommissionens betænkning vedrørende biskoppens ansættelse, valgte man i første omgang at afvente resultatet af selvstyre afstemningen førend man fremsatte forslaget. Dette skyldes, at biskoppens beslutning, som tidligere nævnt, er afgørende for, hvorvidt kompetencer og beføjelser kan overdrages til bispekontoret, herunder biskoppen. På grund af den fortsat manglende afklaring af, hvilken myndighed biskoppen skal være ansat under, har man valgt fortsat at tilbageholde lovforslaget. Siden 1993 har Kirken i Grønland som forvaltningsorgan været i gang med en naturlig udvikling, som skal fortsættes dygtigt for også i fremtiden at kunne modsvare samfundets krav til en folkekirke og dens organisering. Særligt bør det forestående generelle lovarbejde på Kirkens område være opmærksom på en præcis kompetencefordeling og beskrivelse heraf i trykte retskilder, herunder i spørgsmålet om hvilke sagsområder der er af rent faglig/teologisk karakter, og følgelig bør afgøres endeligt af Biskoppens embede. 29 Opsummering Grundlovens 4 fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Grundlovens 1 afgør, at også denne bestemmelse gælder i Grønland. En sammenlæsning af de to bestemmelser må for den danske folkekirke som omtales i 4, bevirke, at den er og forbliver rigskirke. Den statsretlige placering, som en fortsat del af rigets folkekirke, lader sig uden problemer forene med det faktum, at lovgivningsmagten på Kirkens område i Grønland ligger hos Inatsisartut pr. den 21. juni Grundlovens 4 indeholder en delegationsbegrænsning i såvel trossamfunds-henseende (evangelisk-luthersk), som i henseende til Kirken som forvaltningsorgan (Den danske Folkekirke). 29 Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, /11

11 Nogen adskillelse, forstået som indeholdende et brud med Den danske Folkekirke, må således anses for udelukket inden for rammerne af denne bestemmelse såvel tros- som forvaltningsmæssigt. 30 I forbindelse med overdragelsen af den suveræne lovgivningskompetence for Kirken inden for Grundlovens rammer, har Grønlands Selvstyre udarbejdet et lovforslag, som skal erstatte den nugældende Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 med senere ændringer. Den største ændring fra den tidligere forordning er opgøret med den nuværende problemstilling, der er opstået ved adskillelsen af administrative og gejstlige opgaver. Denne er søgt afhjulpet ved at samle større dele af den centrale styring af Kirken ved én myndighed: Biskoppen og derved give biskoppen flere kompetencer og beføjelser indenfor det administrative arbejde. Afsluttende bemærkninger Naalakkersuisut har set det som en væsentlig udvikling af Grønlands Selvstyre, at hele kirkeområdet blev hjemtaget. Dette blev en realitet den , hvor Grønland fik overdraget både den lovgivende og udøvende myndighed indenfor kirkeområdet, og med mulighed for at tilbyde nuværende biskop ansættelse under Grønlands Selvstyre. I forbindelse med dette, har der været udtrykt bekymring og forvirring med hensyn til hvilke konsekvenser, det ville få for Kirken i Grønland. Naalakkersuisut har sigtet på, i tæt samarbejde med bispekontoret, at give en grundig beskrivelse af de emner, som berøres i forbindelse med overdragelsen af den lovgivende og udøvende myndighed til Grønlands Selvstyre. Naalakkersuisut håber at nærværende redegørelse har bidraget til en afklaring indenfor de områder, som er blevet gennemgået, og at dette vil gøre det muligt for menigheden, ansatte indenfor Kirken, Kirkens øvrige interessenter såvel som centraladministrationen at fortsætte det videre arbejde med Kirkens udvikling Kirken er af væsentlig betydning for det grønlandske folk, idet den er en solid samfundsstøtte ved festlige lejligheder, i hårde tider og i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at man over den næste årrække får udarbejdet en lovgivning, som både er hensigtsmæssig og tidssvarende, men også kulturelt er tilpasset den grønlandske menighed. Naalakkersuisut håber, at en kommende Inatsisartutlov om Kirken opfylder folkets forventninger, og at den vil være et solidt afsæt for kommende revideringer af de øvrige forskrifter indenfor Kirken. 30 Sofie Petersen: Grønland grundloven og Gejstligheden folkekirken i Grønland, /11