+ Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland Af: Biskop Sofie Petersen" name="description"> + Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland Af: Biskop Sofie Petersen">

Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland"

Transkript

1 !"#$%$&'()*+,+-*.&/01+2#$+3,$/*$* *+:#$)04.0:4,&/*+/,$/*#$):,:;*$+<+10;;$=:)>+ Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland Af: Biskop Sofie Petersen 1.0. Et kortfattet historisk overblik 2.0. Kirken i Grønland i dag 2.1. Retskildegrundlaget 2.2. Kirken 3.0. Grønlands Selvstyres udfordringer 3.1. Lov om Grønlands Selvstyre 23, stk. 4. En kirkeretlig konsekvensberegning 3.2. Hjemtagelsen af Biskoppens ansættelsesområde 3.3. Sammenligningen med Færøerne 4.0. Selvstændige kirker i Grønland og på Færøerne 4.1. Selvstændig i forhold til de grønlandske myndigheder/grønlands Selvstyre? 4.2. Selvstændig i forhold til Den danske Folkekirke? 5.0. Grønlands status af stift efter indførelsen af selvstyre 6.0. Konklusion To måneder før indførelsen af Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009, på 30-året for Grønlands Hjemmestyre, er det mig en stor fornøjelse at bidrage under dette forårsmødes tema. Artiklen sigter på at give læseren en kortfattet indsigt i de historiske data vedrørende Kirken i Grønland s tilblivelse, for derefter at flytte sig tidsmæssigt op til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre, hvor særligt retsgrundlaget for Kirken i Grønland gennemgås som baggrundsviden for også de senere afsnit. Jeg har også fundet plads til et updateret øjebliks-billede med hensyn til den gejstlige bemandingssituation tillige med nogle yderligere stamdata fra Kirken i Grønland. I respekt af forårsmødets tema vil artiklen herefter og særligt forholde sig perspektiverende til Grønlands forestående selvstyreindførelse. I den forbindelse har det været mig særligt magtpåliggende at byde debatterende ind i forhold til en statsretlig begrebsafklaring på folkekirkens område.

2 1.0. Et kortfattet historisk overblik Den grønlandske missions- og kirkehistorie tager, bortset fra en katolsk norrøn tid i dele af Grønland i perioden ca til 1500 e.kr., sin begyndelse med Hans Egedes ankomst til Grønland år Egedes mission, tillige med de tyske Herrnhutere som fulgte kort efter, påbegyndte den grønlandske kirketradition. Mission og handel, og dermed også kolonisation, var i de første 184 år frem mod år 1905 to uadskillelige størrelser i Grønland. 1 I 1905 fødtes Kirken i Grønland. Det hidtidige missionsområde, blev nu ved den første kirkelov i Grønland, Lov om Kirke og Skolevæsen i Grønland af 1. april 1905 til et provsti under Københavns stift, og landet inddeltes i præstegæld. Kirkebyggeriet tog fart, og på et nyoprettet seminarium i Nuuk påbegyndtes uddannelsen af kateketer. 2 Ved Grundlovsændringen i 1953 fik Grønland status af amt, efter den nydefinerede 1 sattes Grundloven i kraft for alle dele af Danmarks rige. Denne overgang fik ikke på det tidspunkt indflydelse på Kirkens liv og udvikling; vi måtte vente på Hjemmestyrets indførelse i 1979 før kirken atter oplevede en historisk milepæl Kirken i Grønland i dag 2.1. Retskildegrundlaget Kirken i Grønland hviler i dag på et retsgrundlag bestående af Grundloven, Danske Lov, Kgl. autorisationer ved enten anordning eller resolution, Hjemmestyreloven, en bemyndigelseslov, samt de heri direkte eller indirekte hjemlede grønlandske regler, ifa. Landstingsforordninger og Landsstyrets bekendtgørelser. Hjemmestyreloven fra gav Grønland mulighed for at hjemtage kirkens område. En såkaldt 5-hjemtagelse, hvor Grønland fik den regelfastsættende og administrative myndighed på området. Kirken blev med det samme hjemtaget efter denne bestemmelse, hvilket udmøntede sig i den første såkaldte bemyndigelseslov 4. Udstedelsen af en bemyndigelseslov illustrerer, at lovgivningskompetencen på området fortsat er hos folketinget i Danmark. Bemyndigelsesloven overdrager retten til at fastsætte regler for sagsområdet til Grønlands Hjemmestyre. Både den første og den anden, som nu også bliver den sidste, bemyndigelseslov fastslog udover Grønlands status inden for folkekirken nogle få indholdsmæssige rammer for den overdragede bemyndigelse. Begge bemyndigelseslove ( 3 hhv. 5) har direkte angivet den grønlandske retskildeform 1 Interesserede læsere af den historiske vinkel henvises til: Sofie Petersen, Arven efter Hans Egede Den grønlandske kirke i dag, i bogen Fra opprører til apostel, Egedejubileet Kabelvåg 2008, eller: Sofie Petersen, Grønlands Kirke i dag i antologien Retsforhold og samfund i Grønland, Nuuk Sofie Petersen, Kirkelov for Grønland 100 år, Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre. 4 Lov nr. 587 af 29. november 1978 om Kirken i Grønland.

3 Landstingsforordning som måden hvorpå Grønlands Hjemmestyre fastsætter sine nærmere regler for Kirken i Grønland. 5 Generelt for Grønland gælder, at den lov- og landstingsforordnende myndighed ligger hos Landstinget. De områder hvor Landstinget har lovgivet på, er sagsområder hjemtaget efter Hjemmestyrelovens 4 6, jfr. stk. 4. Den første bemyndigelseslov fra 1978 fastslog bl. a. Grønlands position som en del af Københavns stift ( 1). Bemyndigelsesloven der afløste i , og som fortsat er gældende, gav Grønland status af et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke ( 1), og indførte dermed også det første (lutherske) grønlandske bispeembede. 8 ( 3). Denne status nydes fortsat i dag. Det er således denne bemyndigelseslov, Lov nr. 264 af 6. maj 1993, som i øjeblikket er det umiddelbare retsgrundlag for Kirken i Grønland. Der har siden den grønlandske stiftsdannelse været udvist en vis tilbageholdenhed i regelfastsættelsen på kirkens område. I perioden er der givet 8 landstingsforordninger, hvoraf 2 vedrører ændringer i eksisterende forordninger. Grønlands Landsstyre har, med hjemmel i disse eller af betydning for kirken, givet 10 bekendtgørelser i samme periode 9. Retskildemængden i stiftstiden skal dog ses i lyset af, at der fortsat er regler af ældre dato i kraft med hjemmel i den første bemyndigelseslov. I tillæg til retskilder fastsat direkte eller indirekte med hjemmel i den nugældende bemyndigelseslov, gælder der på kirkens område, foruden Grundlovsbestemmelserne, som vil blive behandlet nedenfor under afsnit 3.0., og de fra Danske Lov velkendte få, et antal sædvaneregler samt en del forskrifter fastsat ved Kgl. Anordning eller resolution af overvejende liturgisk karakter. Herudover har den grønlandske tjenestemandslov 10 indvirkning på livet i kirken, idet præsterne er tjenestemandsansatte. På samme vis vil der naturligvis være anden generallovgivning af betydning for det kirkelige liv. Tilbageholdenheden på regelområdet kan for en dels vedkommende betragtes som et klassisk fænomen i forholdet mellem stat-kirke. Landstinget og Landsstyret har bevidst overladt til kirken at finde sin egen vej. For en anden dels vedkommende må den formodentlig tilskrives den omstændighed, at overgangen til stift, fra den første til anden bemyndigelseslov, indebar en 5 Jfr. også Hjemmestyrelovens 5, stk. 2, fsva. retskildevalget. 6 Tillige med andre sagsområder, som ikke stod nævnt på bilagslisten over sagsområder tilhørende Hjemmestyreloven, men efterfølgende, jfr. 7, er forhandlet til hjemtagelse efter reglerne i 4. 7 Lov nr. 264 af 6. maj Til afløsning for de tidligere betegnelser for den øverste gejstlige i Grønland: Landsprovst og senere Vicebiskop. 9 Grønlands Landsstyre, jfr. Hjemmestyrelovens 1, stk. 2, leder forvaltningen. De for tiden 7 landsstyremedlemmer tilsvarer en regeringsmodel, herunder med ressortinddelinger. Kirken ligger i dag forvaltningsmæssigt placeret under Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Landsstyremedlemmet har udlagt sit ressortområde i et departement med en styrelse under sig. 10 Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

4 nedlæggelse af kirkenævnet 11 som hidtidig varetager af de forvaltningsmæssige opgaver i kirken, og overdragelse af disse opgaver til den almindelige forvaltning, som var ganske uden erfaring inden for kirkeforvaltning. Oveni valgte man fra stiftstidens begyndelse helt at undtage det administrative område fra Biskoppens almindelige tilsynsforpligtelse, 12 således at Biskoppen i Grønland ikke har legalitetstilsynet, men (kun) det gejstlige tilsyn. Med denne adskillelse fik man desværre også skilt en afgørende del af en saglig kirkeforvaltning væk. Bispeembedet som tilsynsførende på legalitetsområdet, med alt dets indsigt i de gejstlige og deres arbejdsområde og vilkår, var herfra ikke en del af forvaltningen, som middel- eller umiddelbar beslutningstager i det forvaltningsretlige system, endsige rådgivende, via indstillinger, for Landsstyremedlemmet på kirkens område. Dette manglende led i bispeembedet har gennem årene sat forskellige fingeraftryk på Kirken i Grønland, hvoraf nogle er mere både tydelige og beregnelige end andre, hvor man derfor for den sidste kategoris vedkommende må nøjes med at gætte på hvad en sædvanlig struktur ville have ført til. Helt umiddelbart har det i hvert fald haft den konsekvens, at Kirken i Grønland i dag ikke er opbygget i en sædvanlig forvaltningspyramide, hvor beslutninger og kompetencer ligger i mere eller mindre faste lag, med mulighed for rekurs opad i pyramiden. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke gøre noget ved det dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Sådan kunne der gives ganske mange andre eksempler på resultater af den manglende pyramidestruktur generelt, og det ligeledes manglende administrative tilsyn for mit embede konkret. Imidlertid forekommer der at være nye strømninger på vej i den henseende. Landsstyret har gennem længere tid arbejdet med et udkast til et nyt regelsæt på kirkens område, som synes egnet til at etablere og vigtigst udvikle kirken efter et klassisk forvaltningsmønster. Udkastet nåede dog hverken på efterårssamlingen for Landstinget i 2008, eller forårssamlingen Dermed skulle der være tid nok til at finjustere forslaget forvaltningsretligt på nogle enkelte men vigtige punkter, nemlig gennem en præcisering af de til overskrifterne og ånden i ændringen hørende kompetencer for de forskellige kirkelige organer, og de dermed forbundne (mulige) rekursadgange. Derefter har Kirken i Grønland fået en velfortjent og bestemt egnet platform for en fremtidig udvikling under Grønlands Selvstyre. 11 Kirkenævnet var hjemlet i den første bemyndigelseslovs 2, 2. pkt. til at forestå den centrale administration på kirkens område. 12 Jfr. Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993, hvor to bestemmelser fastslår opsplitningen: 1: Landsstyret varetager den centrale styrelse og administration af Kirken, og fastsætter bestemmelser herom. Stk. 2.: Biskoppen har ret til at udtale sig i kirkelige anliggender. 4: Biskoppen over Grønlands stift varetager det gejstlige tilsyn med stiftets provster, præster og kateketer.

5 2.2. Kirken Kirken i Grønland baserer sig i 2009 på en finanslovsbevilling 13 på kr ,- under Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Heraf afholdes samtlige lønninger og driftsposter inden for kirken. Kun området for kirkelig uddannelse, henholdsvis kateket- og organistuddannelsen og præsternes efteruddannelse er undtaget, og finansieres gennem to andre hovedkonti, som til sammen for 2009 har et budget på kr ,-. Grønland som stift er inddelt i 3 provstier; syd-, midt- og nordprovstiet. Provsten for Midtgrønland er Domprovst. Provstierne er inddelt i præstegæld, som efter kommunalreformen i Grønland 14 nu som hovedregel udgøres af hver by med tilhørende bygder 15. Provsten for Midtgrønland forestår de kirkelige opgaver i områderne udenfor den kommunale inddeling. Der er, uforandret, 17 præstegæld i Grønland pr. 01. april Der har til dato ikke været ført statistik over antallet af folkekirkemedlemmer blandt indbyggerne i Grønlands stift. Mit embede har nyeligt taget skridt til at få dette kortlagt gennem Grønlands Statistik med henblik på en procentangivelse. Jeg har ved tidligere lejligheder skønnet, at medlemsprocenten ligger nogenlunde stabil omkring de Dette mener jeg fortsat er tilfældet i dag. Som nævnt i afsnit 2.1. er præstestillingerne i Grønland tjenestemandsstillinger. Modsat Danmark, udelukkende tjenestemandsstillinger. Efter den grønlandske tjenestemandslov optages disse stillinger efter antal, placering og klassificering på et årligt normativ. Efter den nugældende normativ (2007) er der i antal normeret 30 præstestillinger, inklusiv stillingen som præst for den grønlandske menighed i Danmark. 17 I forhold til disse 30 normeringer, er der pr. 01. april tjenestegørende præster. Jeg har i foråret efter samråd med mine provster foranstaltet 5 af disse stillinger opslået. Vi kender endnu ikke udfaldet af ansøgningsrunden. Til den gejstlige betjening af Grønland hører også kateketerne, hvis tjenestegørende antal pr. 01. april 2009 udgør 71. Kateketen kan udføre mange af de kirkelige handlinger, men har dog ikke vielsesmyndighed, adgang til at konfirmere eller tilladelse til at afholde altergang. 13 Landstingets finanslovsbevilling. 14 Som trådte i kraft Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 2009 om inddeling i præstegæld. 16 Variationen fra 100 skyldes overvejende indvandring af personer fra andre trossamfund. Konvertering eller positiv udmeldelse af folkekirken blandt personer født i Grønland udgør antageligvis under 5 af de 15%, som i øjeblikket formodes at stå udenfor folkekirken. 17 Af de 30 stillinger er 3 provstenormeret. Biskoppens stilling er ikke en del af normeringen, idet ansættelsen er en stilling som dansk statstjenestemand. 18 Altergangen kan kateketen dog konkret søge tilladelse til hos Biskoppen.

6 Til betjening af Grønlands kirker og skolekapeller 20 hører naturligvis et yderligere antal organister og medhjælpere ved præstegældene; ligesom der på de fleste steder med menigheder af mindst 30 personer er oprettet og fungerer menighedsrepræsentationer. Under et sammendrag af status for Kirken i Grønland, må det være på sin plads at fremhæve hvad jeg i min tid som Biskop er særlig stolt af vi har opnået i det grønlandske stift. Blandt de største enkelt-skalpe vil jeg fremhæve: Den samlede grønlandske bibeloversættelse fra år 2000, Den nye Ritualbog (Rituali) fra år 2005, Alterbogen (Alterbogi) ligeledes fra år 2005 (begge autoriseret ved Kgl. Anordning), Den nye, af Hendes Majestæt Dr. Margrethe d. II autoriserede, Salmebog (Tussiutit) fra år 2008, Koralbogen (Tussiutit erinaat) også fra år Derudover har de første 15 år som stift naturligvis givet Kirken i Grønland i massevis af positive oplevelser, specielt på trossamfundssiden. Mængden af grønlandsk sproget litteratur indenfor teologien er stærkt voksende i disse år, for en stor dels vedkommende takket være Biskop emeritus, Kristian Mørch, ligesom det generelle uddannelsesniveau har løftet sig med etableringen af bachelor-uddannelsen i teologi på universitetet i Nuuk (Ilisimatusarfik). Alt i alt en positiv udvikling, som det også er kirkens ansvar fortsætter ind i og under Grønlands nye styreform. Jeg skal i de følgende afsnit søge at kortlægge nogle afgørende begreber i relation til Grønland, Kirken i Grønland og det folkekirkelige begreb, af betydning for ikke blot forståelsen af et kirkenavn, men i særdeleshed også dets indhold og platform for fremtidig udvikling Grønlands selvstyres udfordringer Som nævnt ovenfor under 2.1.er kirkens område for nuværende hjemtaget som et tilskudsfinansieret område efter Hjemmestyrelovens 5. Med dette hjemmelsgrundlag har Grønland i øjeblikket den regeludstedende og administrative myndighed på kirkens område. Lovgivningsmagten ligger fortsat hos Danmark, som i øjeblikket har lovgivet den såkaldte Bemyndigelseslov Lov nr. 264 af 6. maj 1993 Kirken i Grønland. Det er denne bemyndigelseslov, der i dag er hovedhjemmel for de grønlandske regler på kirkens område, bl.a. for den nugældende Landstingsforordning om Kirken (nr. 15 af 28.oktober 1993). Det bemærkes i den forbindelse, at hjemtagelsesgrundlaget - de 2 principielt forskellige måder et sagsområde kan være overtaget på - afspejles i den grønlandske (fortrinsvise) retskilde på området. Et område som Grønland har overtaget den lovgivende og udøvende magt for efter Hjemmestyrelovens 4 reguleres i Grønland ved Landstingslov. Et område som Grønland har den 19 Det vil være for omfattende ift artiklens emne at gå dybere ind i de mange øvrige forskelle inden for den grønlandske gejstlighed; men det skal dog kort nævnes, at disse forskelle er tilstedeværende, også inden for præstestanden hvis uddannelsesbaggrunde er ganske forskellige. 20 Der i antal tæller ca 78 fungerende bygningssteder.

7 regeludstedende og administrative magt for overtaget efter Hjemmestyrelovens 5 reguleres i Grønland ved (trin lavere) Landstingsforordning. 21 Med indførelsen af Grønlands selvstyre den 21. juni 2009 ophæves bemyndigelsesloven 22. Af udkastet til Lov om Grønlands Selvstyre, 23, stk. 4, fremgår det, at Grønlands Selvstyre har (pr. lovens ikrafttræden får) den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter 5 i den nuværende hjemmestyrelov. Retsgrundlaget for Den grønlandske Kirke vil følgeligt ændre sig afgørende pr. den 21. juni Den lovteknisk velsammenhængende forbindelse mellem overgangen af den lovgivende og administrative myndighed på kirkens område, og ophævelsen af bemyndigelsesloven fra 1993, gør dermed arbejdet med kirkens hjemtagelse til Grønland endeligt og færdigt. Der vil efter den 21. juni 2009 ikke være mere, som Grønland kan overtage på kirkens område, jfr. i det hele også nedenfor om fænomenet en selvstændig kirke, og afsnit 3.1. om den kirkeretlige konsekvensberegning af selvstyrets indførelse. Overgangen af lovgivningsmagten og den udøvende magt (også) på kirkens område til Grønland har ved første øjekast ikke de store praktiske betydninger. Sprogligt omtales kirken som oftest som allerede overtaget i Grønland, og en yderligere detaljerigdom i henseende til specifikt retsgrundlag og eventuelle forfatningsretlige konsekvenser af en endelig hjemtagelse har ikke haft nogen central placering i den grønlandsk-danske selvstyrekommissions betænkning. Som det vil vise sig i det følgende er der dog, om ikke teologiske, så i hvert fald kirkeretlige konsekvenser af det forestående grønlandske selvstyre. Opgaven må bestå i at beskrive disse, forstå dem og handle derefter Lov om Grønlands Selvstyre 23, stk. 4: Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter 5 i lov om Grønlands hjemmestyre. en kirkeretlig konsekvensberegning Indledningsvis skal det nævnes, at retsområdet for de administrative forskrifter kgl. Anordning falder bort. Folketingets (Danmarks) love på kirkens område, skal efter 21. juni 2009 ikke længere udstyres med en ikrafttrædelsesbestemmelse om at loven, eventuelt med ændringer som følge af grønlandske forhold, kan sættes i kraft ved Kgl. Anordning. 23 Men også de mange kirkelige autorisationer i Grønland, som ligeledes sker ved Kgl. Anordning eller Kgl. Resolution; bibeloversættelse, salmebogen, ritualerne og alterbogen berøres i fremtiden af 21 Samme retskildeopdeling genfindes i statsministeriets Vejledning om behandling af sager vedrørende Grønland og om retningslinier for ministeriers og styrelsers forhold til Grønland, afsnit 1.2. I afsnit 1.3. bemærkes endvidere, fsva de efter 5 hjemtagede områder, et vist fortsat ministeransvar netop omkring bemyndigelseslovenes rammer. 22 Jfr. (udkast til) Lov om forskellige forhold vedrørende Grønlands Selvstyre 7, nr Jfr. også Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, April 2008, p. 78.

8 selvstyrelovgivningens hjemtagelse af netop den udøvende magt. De Kgl. Anordninger eller Resolutioner vil nemlig efter alt at dømme, efter overgangen af selve den lovgivende og udøvende magt, pr. 21. juni 2009, mangle en minister som efter Grl. 14 kan kontrasignere til endelig gyldighed for Regentens underskrift, på disse retsforskrifter. 24 Der bliver således tale om et opgør for Grønlands vedkommende med den sædvanebaserede udtrykkelige retsnormering af liturgiske spørgsmål. Dermed skal Grønland ved en kommende Landstingslov om kirken afgøre hvem der efter den 21. juni 2009 i Grønland eventuelt kan autorisere inden for det område, som i øjeblikket dækkes af de Kgl. Anordninger og tilsvarende resolutioner. Så vidt forstås, at man på Færøerne har overladt det til en Lagmand. Hvem rette autoriserende instans for fremtiden skal være i Grønland, bør drøftes grundigt blandt både kirkens og administrationens interessenter. I den forbindelse bemærkes det, at også en indstillende myndighed til autorisationen skal udfindes. Netop denne konsekvens, sammenholdt med det i Grønland politiske ønske om at overlade mere indflydelse til kirken selv, kunne måske også blive startskuddet til en debat om man i selvstyret skulle etablere et stiftsråd med et vel gennemtænkt kompetenceforhold, til styrkelse af kirkens almene forvaltningsmæssige struktur, og til afgrænsning ift den almindelige forvaltning i Grønland, hvor man desværre må indrømme, at kirken ikke har haft nogen nævneværdig prioritering. Andre kirkeområder må ligeledes fremover dækkes af Grønland selv. Som berørt i afsnit 6.0. har specielt regler på kirkebogsområde i årevis savnet en entydig afklaring, ligesom en medlemskabslov synes at banke på i nær fremtid, eventuelt indarbejdet i en veltilrettelagt kommende helt overordnet Landstingslov om kirken. Afslutningsvis for konsekvensberegningen, og som nævnt ovenfor, skal det anføres, at sammen med hjemtagelsen af Biskoppens ansættelse, som behandlet neden for, har Grønland med selvstyrelovgivningen gjort rent bord på kirkens område. Der er pr. 21. juni 2009 ikke mere indholdsmæssigt at overtage på kirkens område Hjemtagelsen af Biskoppens ansættelsesområde (Udkast til) Lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre bestemmer i 8, at den ved lovens ikrafttræden (kongelig udnævnt/) ansatte Biskop, skal tilbydes ansættelse på lige vilkår fsva. løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, under vedkommende grønlandske myndighed. Der er naturligvis tale om en fakultativ adgang til at skifte arbejdsgiver for mit personlige vedkommende. Kommende grønlandske Biskopper skal ansættes på almindelige grønlandske tjenestemandsvilkår. 24 Idet tilsyneladende kun en dansk minister efter justitsministeriets opfattelse kan opfylde kriteriet til kontrasignatur, efter Grl. 14, jfr. kirkeministeriets dokument nr om Kongehusets stilling i Den danske Folkekirke, p.2.

9 3.3. Sammenligningen med Færøerne Til trods for de ganske store forskelle mellem Grønland og Færøerne, geografisk, historisk som kulturelt, vil der jo alene på grund af rigsfællesskabet være sammenligninger som kan gøres. I tilfældet kirken må man dog indledningsvis gøre sig nogle forskelle klar, når der bredt og i overskrifter tales om hjemtagelse og/eller overtagelse, og drages paralleller til Grønland. Grundlaget for den færøske overtagelse af kirken var (folketings-) Lov nr. 578 af 24. juni 2005 (kaldet Overtagelsesloven). Af 3, stk. 1 fremgår: De færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der er overgået efter 2. Af lovens 2, stk. 2 fremgår: Sager og sagsområder, der fremgår af den som bilag til loven tilføjede liste I, overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder. På bilagslisten (Liste 1) er folkekirken opført som nr. 2. På dén lovbaggrund indledtes de (sidste og) afgørende forhandlinger mellem Færøerne og Danmark, som den 20. april 2007 udmøntede sig i en erklæring mellem den færøske landsstyreformand og daværende danske kirkeminister Bertel Haarder om Færøernes overtagelse af ansvaret for folkekirken. En fremgangsmåde lige efter loven, og på datoen for overtagelsen af ansvaret, den 29. juli 2007, var man på Færøerne klar med en Lagtingslov om folkekirken på Færøerne. 25 Det bemærkes i den forbindelse, at Høgni Hoydal en måned efter erklæringens underskrivelse, på den 25. maj 2007 stillede følgende spørgsmål 26 til Kirkeministeren. Jeg har valgt at gengive såvel spørgsmål som svar i deres fulde længde: Spørgsmål: Vil folkekirken i Færøerne efter en færøsk overtagelse af sagsområdet i henhold til den danske regerings opfattelse være en selvstændig kirke, som kan gå i andre retninger end den danske folkekirke, når det gælder lovmæssigt grundlag, traditioner, rammer og samarbejde med kirker i andre lande? Svar: Færøsk overtagelse af sagsområdet folkekirken betyder, at de færøske myndigheder i henhold til 3 i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (herefter overtagelsesloven) får den lovgivende og udøvende magt vedrørende folkekirken på Færøerne. Det er således de færøske myndigheder, som fremover skal skabe rammerne for folkekirkens videre udvikling på Færøerne inden for grundlovens rammer. Det følger i den forbindelse af grundlovens 1, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks rige og dermed ogs å for Færøerne. Grundlovens 4 bestemmer, at Den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken og understøttes som sådan af staten. Folkekirkens bekendelsesskrifter er det hellige bibelske skrift, det Apostoliske, Nicæniske, Athanasii Symbol og den uforandrede Aar 1530 overgivne Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus. Det følger endvidere af pkt i de almindelige bemærkninger til overtagelsesloven, at de rammer og traditioner, som er folkekirkens, også fortsat er fælles for hele kongeriget efter færøske overtagelse af folkekirken. Det betyder, at det f.eks er en forudsætning, at der fortsat er et gejstligt tilsyn med stiftets præster og menigheder med ansvar for, at præsternes embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter. 25 Lagtingslov nr. 60 af 7. juni Også Lagtingslov nr. 61 af samme dato om folkekirkens økonomi, der blandt andet indfører kirkeskat på Færøerne, lå klar til ikrafttræden pr. ansvarsovertagelsesdagen den 29. juli Spørgsmål nr. S 4760, Høgni Hoydal 25. maj 2007, Til Kirkeministeren om den færøske folkekirkes selvstændighed.

10 Spørgsmål og svar belyser hovedsageligt to ting. For det første synes det at give svaret på hvad der kendetegner overtagelsen af sagsområdet folkekirken, nemlig overgangen af den lovgivende og og udøvende magt. Dernæst besvarer det afgrænsende for overtagelsen, at folkekirkens rammer og traditioner fortsat er gældende på Færøerne. Samme synspunkt kan genfindes i kirkeministeriets notat, som citeret i note 29, hvor også overtagelsen sprogligt betegnes afgrænsende til den færøske del af folkekirken. Som det fremgår af den færøske selvstændighedsproces inden for kirkens område, er den ingenlunde indholdsmæssig anderledes eller unik ift den selvstyrelovgivning som i øjeblikket er på vej igennem folketingets beslutningsproces. Den er tværtimod juridisk identisk. Politisk har begrebet selvstændig kirke fornuftigvis bare ikke haft samme plads i den offentlige debat i Grønlands selvstyreproces, om end der dog har været enkelte politiske røster som har båret præg af et manglende kendskab til kirkeordningen. I det følgende afsnit skal jeg forsøge at belyse det fornuftige heri, tillige med nogle tilhørende begrebsafklaringer for så vidt angår selvstændige kirker Selvstændige kirker i Grønland og på Færøerne? De nordatlantiske kirker er kirkeretligt født i Grundloven, døbt i Grundlovens 4 s navn - men kan naturligvis antage mellemnavne. Grundlovens bestemmelser gælder, jfr. 1, for hele riget. Grundlovens 1 blev indsat ved grundlovsændringen i 1953 med det formål at skabe en forfatningsretlig enhed mellem på den ene side Danmark og Færøerne, og på den anden side kolonien Grønland. Med dén bestemmelse skiftede Grønland statsretlig status fra koloni til en ligestillet del af riget. Når bestemmelsen i Grundlovens 4 taler om den danske folkekirke, må der således være tale om rigets folkekirke. Herfra er den megen tale om selvstændige kirker overvejende et definitionsspørgsmål. Når man taler om en selvstændig kirke bliver man vel samtidig nødt til, at kunne sætte det i forhold til noget selvstændig fra hvad? Hvori består selvstændigheden? Selvom der grundlæggende er tale om uadskillelige størrelse, vil jeg for overblikkets skyld forsøge at selvstændigheds-spørgsmålet i de i to hyppigste billeder jeg er bekendt med, og udelukkende med Grønland som moment: 4.1. Selvstændig i forhold til de grønlandske myndigheder/grønlands Selvstyre? Kirke og stat er gennem Grundlovens 4 forbundet. En (fuldstændig) adskillelse mellem kirken og staten, vil kræve en Grundlovsændring af denne bestemmelse. Dette gælder i Danmark, og er derfor, som en selvfølge, også grundlæggende for kompetencedelegationen til Grønland.

11 Alle kirkelige interessenter forekommer da også at nikke hertil, og fremhæver forpligtelsen til hos de atlantiske selvstyremyndigheder at understøtte kirken både økonomisk og på anden vis, ganske som Grundlovens 4 foreskriver, og helt i modsætning til andre trossamfund i riget. Den forpligtelse som Danmark siden 1849 således har haft på kirken, er på samme måde kernen for delegationens omfang til Grønland. De grønlandske Selvstyremyndigheder skal, principielt på statens vegne, jfr. netop 4, der hér kommer til at virke delegationsbegrænsende, understøtte kirken økonomisk og på anden vis, og kan altså på grund af delegationsbegrænsningen ikke selv vælge om man vil skære finansieringen af kirken bort. Ligesom de civile retsvirkninger af de (folke-) kirkelige handlinger i vid omfang må anses for beskyttet af 4 s ordlyden om understøttes som sådan. Dermed ikke sagt, at man i Grønland ikke kan løsne båndene mellem kirken og Grønlands Selvstyre. Det har man ved lov kunnet i Danmark med hjemmel i Grundlovens 66 siden 1849, og det vil man følgelig også kunne gøre i Grønland ved Landstingslov, efter lovgivningsmagtens overgang den 21. juni 2009 i respekt af det netop oven for anførte om understøttelse, tillige med en fastholdelse af folkekirkens almindelige rammer og traditioner, herunder for gejstligt tilsyn af kirkens liv på evangelisk-luthersk grundlag. 27 På dén baggrund kan man vel sprogligt kun dårligt sige, at kirken kan opnå en selvstændighed i forhold til Grønlands Selvstyre, endsige rigsmyndigheden Danmark Selvstændig i forhold til Den danske Folkekirke? Den danske Folkekirke er en statens kirke gennem Grundlovens 4. En nationalkirke. En sammenlæsning af Grundlovens 1 og 4 byder os at forstå kirken, som institution og trossamfund, som et anliggende for hele riget. Når der overhovedet statsretligt kan delegeres inden for dette rigsemnes område, kan det forklares med, at delegationen udelukkende forstås som en overdragelse af lovgivnings- og administrationsmyndigheden til Grønlands Selvstyre i forhold til en (afgrænset) del af folkekirken nemlig den del, der er i Grønland 28. Kirkeforfatningsretligt kan der således aldrig blive tale om en adskillelse af Kirken i Grønland fra folkekirken (Den danske Folkekirke). Kirken i Grønland er og bliver en (sagligt afgrænset) del af Folkekirken i Grundlovens 4 s forstand, hvilende på grundloven, visse af Danske Lovs bestemmelser - og de med heri overensstemmende fastsatte Landstingslove, forordninger og bekendtgørelser. 27 Som et lovgivningsmæssigt kuriosum i denne forbindelse, må man spørge sig om delegationen, tillige med en statsretlig fortolkning af bekendelsesskrifternes fastlæggelse gennem 4, åbner for, at man i Grønland ved lov kan fastlægge et andet bekendelsesgrundlag end det fra DL 2-1, på, forudsætningsvist, utvivlsomt evangelisk-luthersk grundlag, som bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen har åbnet en diskussionsdør på klem for (se eksempelvis Kirkeretsantologi, 2002, p. 10f) dog ikke i sammenhæng med de nordatlantiske selvstændighedsprocesser. 28 Med formuleringen fra JM s Lovafdeling, dok. MJO20001, afsnit in fine (om samme spørgsmål fsva Færøerne); i teksten med min indsættelse af Grønland. Forholdet er naturligvis forfatningsretligt identisk.

12 Den grønlandske del af folkekirken, som vi i daglig tale kalder Kalaallit Nunaanni Ilagit (Kirken i Grønland) kan naturligvis frit optage andre navne, såsom Folkekirken i Grønland eller andre ligeså velklingende mellemnavne, nu, som senere under Grønlands Selvstyre, uden det af dén grund vil ændre på det oven for anførte. Kun en ændring af Grundloven, eller et ophør af rigsfællesskabet, vil kirkeforfatningsretligt kunne ændre på den realitet, at Kirken i Grønland er en del af Den danske Folkekirke. 29 Ej heller i dette 2. billede kan man vel derfor tale om en selvstændighed. Naturligvis, forstås, er betegnelsen selvstændig kirke i sidste ende udelukkende afhængig af forfatterens eller læserens egen forståelse heraf. Men hvis begrebsfastlæggelsen skal række udover det rent ceremonielt betegnende, og måles på grundlag og indhold, må laveste fællesnævner for forståelsen af en selvstændig kirke, være en kirke hvis rigsdel har overtaget den lovgivende og udøvende magt på området. Jeg vil dog advare mod den overdrevne brug af sådanne pressevenlige overskriftsbetegnelser, idet de hovedsageligt forekommer egnede til at vildlede omkring kirkens reelle struktur, grundlag og forbindelser Imod den udvidede fortolkning af begrebet en selvstændig kirke taler endvidere dens manglende ret til at undergå som folkekirke mangel på dødssubjektivitet. Grundlovens 4, jfr. 1 må fortolkes således, at nationalkirken (Den danske Folkekirke, som navneomtalt i 4) er folkekirke på rigsplan. Folkekirke da den er kirke for en overvejende del af befolkningen. Skulle det utænkelig ske, at medlemstallet for Grønlands vedkommende faldt til under 50% af befolkningen, ville dette delfænomen ikke være et gyldigt argument for at betragte Kirken i Grønland som undergået med den konsekvens, at den grundlovsmæssige substituering fra Grønlands Selvstyres side skulle bortfalde. Folkekirke-kriteriet, den overvejende del af befolkningen, må skulle sammentælles på rigsplan Grønlands status af stift efter indførelsen af selvstyre På baggrund af de ovenfor dragede erkendelser, må man vel tillige stille spørgsmålet om Grønlands fremtid som selvstændigt stift. En status der lovgivningsmæssigt er fastslået i den føromtalte bemyndigelseslov fra 1993, 1; som altså ophæves pr. den 21. juni Den (folke-) kirkelige stiftsinddeling har generelt gennem århundreder skiftet i antal og størrelse. Den grønlandsk-danske selvstyrekommission har ikke taget stilling til, fremsat ønsker, eller foreslået ændringer hertil, og det må på den baggrund, sammenholdt med kirkens fortsatte konstitutionelle tilhørsforhold i folkekirken, forekomme mest nærliggende om man viderefører 29 Synspunktet omkring folkekirken som enhedskirke/rigskirke synes forudsætningsvist også at være bærende, når Kirkeministeriet i dok , den 8. maj 2007 i svar til Folketingets Kirkeudvalg skriver: Færøsk overtagelse af sagsområdet folkekirken vil betyde, at de færøske myndigheder i overensstemmelse med 3 i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder får den lovgivende og udøvende magt vedrørende den færøske del af folkekirken (min fremhævning).

13 opfattelsen af Grønland som et selvstændigt stift. Selvstændigt her forstået, som uafhængig af folkekirkens andre stifter, nu endvidere understreget ved at Grønland har lovgivningsmagten på stiftets geografiske område. Antagelsen af den fortsatte stiftsstatus forekommer ingenlunde at kompromittere de nye lovgivere og udøvere, men udelukkende at være en naturlig videreførelse af det gode samarbejde med resten af folkekirken i en velkendt form og på yderst berigende måde for Kirken i Grønland. Det forstås i den forbindelse, at en afgørende del af Kirken i Grønlands nødvendige forhold til omverdenen, ift inspiration, sammenhængende gejstlig uddannelse og udvikling, litteratur, almindelig kirkelig videndeling, har praktisk rod, direkte eller indirekte, i vores grundlæggende stiftssamarbejde med resten af folkekirken, herunder gennem deltagelse på bispemøder, og de heraf utalligt udspringende initiativer. Grønland, såvel som Kirken i Grønland, får også i fremtiden brug for ydre påvirkninger, støtte og en basis for videreførelse af nyttige traditioner. Her er det formaliserede stiftssamarbejde, tillige med folkekirkens almindelige samlingspunkt som brohoved til resten af den kristne verden og internationale organisationer som eksempelvis Luthersk Verdensforbund (LWF) og Kirkernes Verdensråd (WCC), af helt afgørende betydning for vores fortsatte udvikling. Selvom det lovtekniske grundlag for Grønlands stiftsstatus således udgår med ophævelsen af bemyndigelsesloven den 21. juni 2009, må Grønland fortsat opfattes som et måske mere passende og dækkende selvstyrende stift i folkekirken Konklusion Kirken i Grønland har som evangelisk-luthersk trossamfund et solidt fodfæste i Grønland. Kirken i Grønland har som forvaltningsorgan levet en forståelig pionertilværelse i specielt perioden mellem indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979 og frem til stiftsdannelsen i Siden 1993 har Kirken i Grønland som forvaltningsorgan været i gang med en naturlig udvikling, som skal fortsættes dygtigt for også i fremtiden at kunne modsvare samfundets krav til en folkekirke og dens organisering. Særligt bør det forestående generelle lovarbejde på kirkens område være opmærksom på en præcis kompetencefordeling og beskrivelse heraf i trykte retskilder, herunder i spørgsmålet om hvilke sagsområder der er af rent faglig/teologisk karakter, og følgeligt bør afgøres endeligt af Biskoppens embede. Det uomtvisteligt opståede regelefterslæb på kirkens område kalder på en snarlig gennemgang af såvel kirkens ældste bekendtgørelser, eksempelvis på områderne for kateket og organistuddannelserne som de nutidige, herunder særligt de manglende grønlandske regler for kirkebøgers førelse og regelknuden på personnavneområdet (godkendende myndighed). Til imødegåelse af tiden som kommer vil betænknings- eller udvalgsarbejde omkring nedenstående kirkeretlige områder være anbefalingsværdigt på nuværende tidspunkt:! Medlemskabslov! Lov om kirkers brug! Lov om kirkens økonomi

14 ! Gejstlige læresager! Trossamfundsgodkendelse I rigsfællesskabet mellem Danmark og de nordatlantiske rigsenheder, synes disses kirker at have et mere vidtstrakt behov for en statsretlig, eller om man vil kirkeforfatningsretlig, afklaret position ifm. tidens selvstændighedsprocesser. Den færøske overtagelse af kirken den 29. juli 2007 er i forskellige sammenhænge blevet udlagt som, at Kirken på Færøerne nu er selvstændig. Bagved det blotte ord lå en reel kompetenceoverdragelse. Færøerne overtog efter forhandlinger, som foreskrevet fremgangsmåde i overtagelseslovens 2, stk. 2 ift overtagelsestidspunkt, ved erklæring underskrevet mellem Danmark og Færøerne den 20. april 2007, med hjemmel i den færøske overtagelseslovs 3, stk. 1 (Lov nr. 578 af 24. juni 2005) sagsområdet folkekirken, gennem en overtagelse af netop den lovgivende og udøvende magt på sagsområdet. (Udkast til) Lov om Grønlands Selvstyre, 23, stk. 4, bestemmer at den lovgivende og udøvende magt på sagsområdet folkekirken overgår til Grønland Selvstyre den 21. juni Målt på lovens bogstav er grundlaget for Kirken i Grønland og den færøske kirke herefter det samme. Grundlovens 4 fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Grundlovens 1 afgør, at også denne bestemmelse gælder i Grønland, såvel som på Færøerne. En sammenlæsning af de to bestemmelser må for dén danske folkekirke som omtales i 4, bevirke, at den er og forbliver rigskirke. Grl. 3, 1. pkt. og 4 er derimod ikke til hinder for, at der inden for rammerne af det evangelisk-lutherske, og på tilnærmelsesvis ensartede understøttende og gejstligt tilsynsførende vilkår, overlades en lovgivende og administrerende myndighed på kirkens område til en rigsenhed, som tilfældet er med Grønland pr. den 21. juni Grundlovens 4 indeholder således en delegationsbegrænsning i såvel trossamfunds-henseende (evangelisk-luthersk), som i henseende til kirken som forvaltningsorgan (Den danske Folkekirke). Nogen adskillelse, forstået som indeholdende et brud med Den danske Folkekirke, må således anses for udelukket inden for rammerne af denne bestemmelse tros- som forvaltningsmæssigt. Afgørende notatmateriale ifm specielt Færøernes selvstændighedsproces, synes dog også at pege i denne retning, om end der udvises den største konduite ift velkendte politiske selvstændighedstanker. Betegnelsen en selvstændig (folkekirke-) kirke er meningsløs uden en tilhørende begrebsafklaring. På det eksisterende forfatningsgrundlag, må betegnelsen selvstændig kirke være et eventuelt tilvalgt mellemnavn for den del af folkekirken (i rigskirke -forstand) som er lokaliseret i en rigsdel hvis overordnede myndighed har overtaget den lovgivende og udøvende myndighed på området.

15 Den statsretlige placering som en fortsat del af rigets folkekirke, lader sig naturligvis uden problemer forene med det utvivlsomme faktum, at lovgivningsmagten på kirkens område i Grønland ligger hos Landstinget pr. den 21. juni En kommende grønlandsk Landstingslov om Kirken i Grønland bør vel forholde sig hertil, og afspejle Kirken i Grønland s status inden for grundlovens folkekirkebegreb ( Rigskirken ), underlagt Grønlands Selvstyre. Litteraturliste Petersen, Sofie Fra Opprører til apostel; Arven efter Hans Egede Den grønlandske kirke i dag. Egedejubileet Kabelvåg. Kabelvåg, Norge. Petersen, Sofie Retsforhold og samfund i Grønland; Grønlands Kirke i dag. Nuuk: Ilisimatusarfik. Petersen, Sofie Kirkelov for Grønland 100 år. Nuuk. Grønlands Hjemmestyre Finansloven. Nuuk Statsministeriet VEJ nr. 143 af 03/07/2001. Vejledning om behandling af sager vedrørende Grønland og om retningslinier for ministeriers og styrelsers forhold til Grønland. GRØNLANDSK-DANSK SELVSTYREKOMMISSION Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. København. Kirkeministeriet Notat. Kongehusets stilling i Den danske Folkekirke. Dokument nr Gammeltoft-Hansen, Hans Grundloven, religionsfriheden og Folkekirken. I: Kirkeretsantologi Udg. Af Selskab for Kirkeret. Århus. Justitsministeriet NOTITS om forholdet mellem grundlovens 4 og færøsk overtagelse af folkekirken. Dokument: MJO20001 (Statsretskontoret). Kirkeministeriet Ministeriets besvarelse af brevhenvendelse fra Kirkeudvalget af den 20. april 2007 (KIU alm. Del spørgsmål 36). Dokument nr

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Kirkelig betjening af grønlændere, færinger. og nordiske statsborgere med ophold i Danmark

Kirkelig betjening af grønlændere, færinger. og nordiske statsborgere med ophold i Danmark Kirkelig betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere med ophold i Danmark Rapport fra Arbejdsgruppen om betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere med ophold i Danmark

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation

Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut IIageeqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

Afslag på ansøgning om ansættelse som præst. Delegation. Undersøgelsesprincippet (officialprincippet). Menighedsrepræsentationernes

Afslag på ansøgning om ansættelse som præst. Delegation. Undersøgelsesprincippet (officialprincippet). Menighedsrepræsentationernes Afslag på ansøgning om ansættelse som præst. Delegation. Undersøgelsesprincippet (officialprincippet). Menighedsrepræsentationernes indstillingsret. Notatførelse A klagede til ombudsmanden over at have

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K att.: Frederikke Lett 26. oktober 2004 Sag 3/1302-0200-0102 / CP Deres ref.. Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Med skrivelser af 8. oktober

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser I medfør af 15, stk. 4 og 26q i Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her. Formand Agathe Fontain. Kære Agathe Fontain,

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her. Formand Agathe Fontain. Kære Agathe Fontain, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her Formand Agathe Fontain Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2009-10 Fremsat den 28. januar 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere