Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening
|
|
- Knud Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april :04 Til: Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering af jeres ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening. For at gennemføre en så fuldstændig sagsbehandling som mulig har jeg nogle opklarende spørgsmål i relation til jeres ansøgning. 1. Hvort stort et antal føl fødes der per år. 2. Hvor mange hingste anvendes til avl, herunder hvor mange føl får de mest anvendte hingste. 3. Hvad er aldersfordelingen på heste i stambogen. 4. Hvor stor en del af hestene i stambogen er ejet af medlemmer af EAMH. En stor del af hestene synes at have udenlandsk oprindelse. Jeg håber i kan bidrage med disse oplysninger til sagsbehandlingen. Med venlig hilsen Peer Berg Senior scientist Tel.: Mobile: Peer.Berg@agrsci.dk Dept. of Genetics and Biotechnology Aarhus University Blichers Allé 20, Postboks 50 DK-8830 Tjele Tel.: Web: 1
4 Peer Berg Fra: Sendt: 12. april :31 Til: Peer Berg Cc: Mie Have Thomsen (FVST) Emne: Svar af spørgsmål fra EAMH s registrede heste Kære Peer Berg Senior Scientist, Hermed svar på dine spørgsmål til EAMH. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering af jeres ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening. For at gennemføre en så fuldstændig sagsbehandling som mulig har jeg nogle opklarende spørgsmål i relation til jeres ansøgning. 1. Hvort stort et antal føl fødes der per år. Taget ud fra de sidste år er der gennemsnitligt født 48 føl. 2. Hvor mange hingste anvendes til avl, herunder hvor mange føl får de mest anvendte hingste. Taget ud fra de sidste år er der i gennemsnit anvendt 25 hingste i avlen under EAMH. Disse hingste har fået ca. 1 til 2 føl om året der er 2 hingste har fået 5 føl hver. 3. Hvad er aldersfordelingen på heste i stambogen. Her er oversigten over aldersfordelingen: År hest År heste År hest År hest År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste År heste 1
5 År heste År heste År heste År heste År heste 4. Hvor stor en del af hestene i stambogen er ejet af medlemmer af EAMH. Alle de registrerede heste i EAMH er ejet af medlemmer af EAMH. En stor del af hestene synes at have udenlandsk oprindelse. Ja, det er korrekt, den rigtige miniaturehest er ikke dansk, den er importeret forholdvis fra USA og Holland samt Belgien. Jeg håber, at i kan bidrage med disse supplerende oplysninger til sagsbehandlingen. Skulle der være yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig igen. Vi har testet foreningen og den virker på de prøve mails vi har sendt igennem, men vi modtag ikke dine spørgsmål i første omgang, beklager derfor vi først svarer dig nu. Med venlig hilsen Peer Berg Senior scientist Dept. of Genetics and Biotechnology Aarhus University Blichers Allé 20, Postboks 50 DK-8830 Tjele 2
6 AARHUS UNIVERSITET NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere kravene til populationsstørrelse i forhold til ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening. For at opnå denne ret kræves blandt andet en vurdering af, om foreningen kan gennemføre et bæredygtigt avlsarbejde. Bæredygtighed i avlsarbejde Begrebet bæredygtigt avlsarbejde er ikke særligt præcist defineret (Gamborg & Sandøe 2005) og indeholder en række elementer relateret til genetisk diversitet, husdyrvelfærd, miljø påvirkning, etiske og sociale aspekter samt afvejning af kort- og langsigtede effekter. Her fokuseres på det element af bæredygtighed, der relateres til risikoen for at tabe genetisk diversitet og dermed muligheden for fremtidig genetisk tilpasning af en population. Andre vigtige elementer for en vurdering af bæredygtighed på et operationelt niveau relateres til definitionen af et klart avlsmål, og en struktur der sikrer, at dette avlsmål reelt kan opnås. Avlsmålet skal klart angive, hvilke egenskaber der ønskes forbedret og deres relative betydning enten i form af deres marginale værdi eller som mindstekrav. Derudover skal der tages højde for at avlsmålet ikke resulterer i væsentlige uønskede effekter på andre egenskaber af betydning for dyrenes sundhed og velfærd (Woolliams et al. 2005). Avlsplanen skal sikre, at der er en effektiv registrering i forhold til avlsmålet, metoder til avlsværdivurdering og klare regler for udvælgelse og anvendelse af dyr til avl. Effektiv populationsstørrelse Med en lille population er der en risiko for, at ikke alle gen-varianter (allel er) videreføres til næste generation. Dette skyldes dels at forældrene ikke nødvendigvis repræsenterer alle gener i populationen, og dels at det er tilfældigt hvilket af forældrenes to allel er, der gives videre til et afkom. Jo mindre en population er des større ændringer kan der ske i allel frekvenser fra generati- Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk
7 AARHUS UNIVERSITET Side 2/5 on til generation, og dermed er risikoen for at tabe alleler også større jo mindre populationen er. Risikoen for tab af alleler kan beskrives som en funktion af enten indavlsstigning per generation eller effektiv populationsstørrelse. Der er en nær sammenhæng mellem disse to begreber, da den effektive populationsstørrelse (N e) kan skrives som en funktion af indavlsstigning per generation ( F) 1 N e 2 F Vi vil her primært anvende den effektive populationsstørrelse som kriterie. Den effektive populationsstørrelse angiver størrelsen på en idealiseret population med lige mange hun- og handyr og tilfældig selektion og parring, der ville resultere i den samme indavlsstigning som den aktuelle population. Med tilfældig selektion og parring menes, at alle individer har den samme chance for at levere afkom til næste generation. I virkelighedens verden er den faktiske populationsstørrelse betydeligt større end den effektive populationsstørrelse. Det skyldes blandt andet, at der er forskel i antallet af han- og hundyr der anvendes som forældre. En effektiv populationsstørrelse der tager højde for forskelle i antal han- og hundyr kan beregnes fra N 4N 4N e Hvor N m er antal handyr og N f antal hundyr. Af denne formel fremgår klart, at den effektive populationsstørrelse kan være betydeligt mindre end den faktiske. Hvis der kun er et handyr, så vil den effektive populationsstørrelse ikke blive større end 4 uanset hvor mange hundyr, der er i populationen. Det er kun dyr, der er aktive i avl, der bidrager til næste generation og dermed chancen for at genetisk variation (alleler) fortsætter i næste generation. Antal han- og hundyr refererer derfor kun til de dyr, der indgår i avl. Dyr, der ikke indgår i avl, er ikke relevante for at vurdere effektiv populationsstørrelse og avlsplanens bæredygtighed i forhold til bevarelse af genetisk diversitet. Ovenstående formel antager, at alle han- og hundyr bidrager ligeligt til næste generation. Det er sjældent tilfældet, og i nogle arter med en stor hanlig reproduktionsrate kan nogle få handyr bidrage meget og mange handyr bidrage lidt. Hvis dette er tilfældet, bør man korrigere antallet af specielt handyr for at tage højde for, at det effektive antal handyr anvendt er mindre end det faktiske antal. Det effektive antal handyr kan beregnes med følgende formel e 1 Nm 2 f Hvor f i er andelen af afkom det i te handyr bidrager med i en generation (se Caballero & Toro (2000) for beskrivelse af effektive aner). Hvis 40% af hannerne er fædre til 60% af afkommet er det effektive antal handyr ca. 15% lavere end det faktiske antal, så hvis der er anvendt 20 handyr m i i f
8 AARHUS UNIVERSITET Side 3/5 er det effektive antal 17. Hvis 30% af hannerne er fædre til 70% af afkommet er det effektive antal hanner 43% lavere end det faktiske (11,4 effektive hanner hvis der er brugt 20 hanner). I tilfælde af at 20% af hannerne er fædre til 80% af afkommet så er det effektive antal 69% lavere end det faktiske antal (6 effektive hanner hvis der er brugt 20 hanner). Ovenstående formel tager heller ikke hensyn til, at der er selektion, og dermed at beslægtede dyr har en større sandsynlighed for at blive anvendt som avlsdyr end med en tilfældig udvælgelse af avlsdyr. Denne effekt vil dog delvis korrigeres ved den nævnte korrektion for variation i antal afkom per handyr. Det vurderes at det ikke er muligt at korrigere yderligere for selektion i en konkret sagsbehandling. Det betyder dog, at de krav til populationsstørrelse der beregnes skal tages som minimumsværdier. Krav til effektiv populationsstørrelse Jo større den effektive populationsstørrelse er, jo mindre er risikoen for at tabe genetisk variation. I aktive populationer er den generelle retningslinie at den effektive populationsstørrelse skal være mellem 50 og 100 for at få en tilstrækkelig lille risiko for at tabe nyttige gen varianter. Dette er baseret på en kortsigtet optimering i evolutionær forstand, svarende til 20 til 100 år for de fleste arter (se Meuwissen & Woolliams (1994) for argumenter). Hvis tidshorisont er længere skal den effektive populationsstørrelse være betydeligt større. Der refereres generelt til antal avlsdyr per generation. Det skyldes, at avlsdyr har varierende alder. Beregningen af aktive avlsdyr per generation kan baseres på det totale antal afkom de får i løbet af deres liv, under antagelse af at generationsintervallet er konstant. Faktisk populationsstørrelse FAO (2007) klassificerer populationer som kritisk truede af udryddelse (critical) eller i risiko for udryddelse (endangered) på baggrund af kriterierne beskrevet i Tabel 1. Tabel 1. Kriterier for klassificering af populationer som udrydningstruede eller i risiko for udryddelse. Blot et af kriterierne skal være opfyldt for at blive klassificeret. FAO 2007 Populationen er truet Populationen er i risiko Antal hundyr <100 >100 <1000 Antal handyr <5 >5 <20 Populationsstørrelse <120 >80 og stigende <1200
9 Antal handyr AARHUS UNIVERSITET Side 4/5 I de fleste tilfælde er der betydeligt færre handyr aktive i avl end hundyr. Ovenstående sammenhæng mellem antal han- og hundyr og effektiv populationsstørrelse kan omskrives til ( 1 k) N e N m 4k hvor k er antal hundyr per handyr der er forældre til næste generation. I figur 1 er vist det nødvendige effektive antal handyr der skal bidrage til avlsarbejdet for at sikre en effektiv populationsstørrelse på henholdsvis 50 og Ne=50 Ne= Hun/han ratio Figur 1. Antal effektive handyr der sikrer en effektiv populationsstørrelse på henholdsvis 50 og 100 ved varierende antal hundyr per handyr (hun/han ratio). Af Figur 1 fremgår, at med et stigende antal hundyr per handyr skal der være mindst 12 til 25 effektive hanner i avlsarbejdet per generation. Hvis der er få hundyr per handyr skal antallet af handyr være højere. Med effektive handyr menes her, at der er korrigeret for, at de har et forskelligt bidrag til næste generation. FAO s anbefalinger vil hvis der er få handyr i forhold til hundyr resultere i, at der skal være mindst 20 avlsaktive handyr per generation. Dette vil i de fleste tilfælde være i overensstemmelse med ovennævnte når der tages højde for at der tales om effektive hanner.
10 AARHUS UNIVERSITET Side 5/5 Det effektive antal handyr afspejler det antal handyr der er aktive i avlsarbejdet. Dette indeholder også dyr der er tappet sæd af, og hvor dyret ikke længere lever, men alligevel er anvendt som avlsdyr. Den fysiske placering af dyrene spiller også en rolle for risikoen for en population. Jo færre fysiske enheder (besætninger) dyrene er placeret i, desto større er risikoen for at sygdomme eller uheld kraftigt reducerer antallet af aktive avlsdyr. Anbefalinger 1. Det skal dokumenteres hvor mange han- og hundyr der indgår i avlsarbejdet og forventes at indgå i de kommende generationer. 2. Antallet af avlsaktive handyr er den begrænsende faktor for populationens effektive størrelse. 3. Der skal anvendes mindst 12 til 25 effektive handyr til avl per generation, og højere hvis der mange handyr i forhold til hundyr i populationen. 4. Dokumentation bør indeholde en oversigt over antal afkom per handyr, så det effektive antal handyr per generation kan beregnes. Hvis en sådan dokumentation ikke er tilgængelig bør antal avls aktive handyr per generation være højere end i 3), således at der er mindst 25 avlsaktive handyr per generation. 5. Jo mere intensiv selektion der gennemføres jo flere aktive avlsdyr bør der være per generation. Referencer Caballero A. & Toro M Interrelations between effective population size and other pedigree tools for the management of conserved populations. Genet. Res. Camb. 75: FAO The State of the World s Animal Genetic Resources for Food and Agriculture, edited by Barbara Rischkowsky & Dafydd Pilling. Rome. Gamborg C. & Sandøe P Sustainability in farm animal breeding: a reveiw. Livestock Production Science 92: Meuwissen T.H.E. & Woolliams J.A Effective sizes of livestock populations to prevent a decline in fitness. Theoretical and Applied Genetics. 89: Woolliams J., Berg P., Mäki-Tanila A., Meuwissen T. & Fimland E Sustainable management of animal genetic resources. NHG Nordisk Genbank Husdyr. ISBN
Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereFremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo
Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereDansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne
Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Baggrund Fundamentet for Dansk Varmblod blev
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereUdvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr
1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen DJF s bemærkninger til høringssvar til rapporten Pattegrisedødelighed i DK Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mere2. Kl. 10: Udvalget præsenterer sig for nye medlemmer. Status for klausulerede tyre i Statens Genbank.
NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet/MKOL Den 15. marts 2016 Sagsnr.: 16-3049-000002 Beslutningsreferat for 12. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige
Læs mereBekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)
BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs mereGenetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000
1 1RUGLVN NRQRPLVN Y JDYO $NXUH\UL,VODQGMXOL *HQHWLVNY UGLDIJDPOHKXVG\UUDFHUPHGVSHFLHO UHIHUHQFHWLOGHW,VODQGVNHNY J (PPD(\ìyUVGyWWLU /DQGEUXJHWV)RUVNQLQJVLQVWLWXW5H\NMDYtN,QGOHGQLQJ Nutidens husdyr har
Læs mereHvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Læs mereVedr. bestillingen: Retningslinjer for genmateriale i genbank for husdyrgenetiske
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Retningslinjer for genmateriale i genbank for husdyrgenetiske ressourcer NaturErhvervstyrelsen
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereAvl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereHD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?
HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereIndavl og slægtskab i populationen af Jydske heste
Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indlæg ved 125 års jubilæum d. 26. Oktober 2013 v. Morten Kargo Aarhus Universitet & VFL, Kvæg Disposition Hvad er slægtskab og indavl? Hvorfor opstår
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereVejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014
Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereEva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år
Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle
Læs mereAvlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.
Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede
Læs mereTid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.
Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereVikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Læs mereØkonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg
Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd
Læs mereEtablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur
Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-2 Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer:
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015
Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereErfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:
Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereVejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer
Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Denne
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereOpdrætterseminar 2010 Avlspartnersammensætning Målsætning Værktøjer og forudsætninger Valg og fravalg Hvad man ikke skal gøre Hvad man kan gøre Hvad vi vil foreslå at man gør Hvad I vil få ud af at gøre
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereProduktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage
Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereBevaring og udvikling af Ertebøllefåret
Bevaring og udvikling af Ertebøllefåret Formål At beskrive, bevare og udvikle Ertebøllefåret som en egen bevaringsværdig Dansk fårerace Projektet Projektet er financieret af Genressourceudvalget Projektperiode
Læs mereUDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY
UDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY KF s rådgivning i Skejby https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift / Avlsmål De danske avlsmål
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereFarver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Læs mereAnsøgning Reference Brev
- Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Formel, modtager navn og køn ukendt Kære Hr., Kære Fru., Formel, når man henvender sig til adskillige
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereARBEJDSPLAN 2007. for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr
ARBEJDSPLAN 2007 for Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr Genressourceudvalget, 3. maj 2007 1 INDLEDNING...1 2 VISION FOR BEVARINGSARBEJDET...3 2.1 SAMLING AF FØDEVAREMINISTERIETS
Læs mereAvl for lavere dødelighed hos ungdyr
Avl for lavere dødelighed hos ungdyr Morten Kargo Sørensen Informationsmøde om avl Skejby, 8. oktober 2009 Indhold Baggrund Tidligere danske analyser DH Jersey Nye danske analyse DH Resultater fra Østrig
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs mereKlovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering
Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig
Læs mereAndre aspekter af genomisk selektion
Andre aspekter af genomisk selektion Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Andel af unge tyre på toplisten Andel af ungtyre på toplisten afhænger af: Antal genomisk testede ungtyre i forhold til traditionel
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereIntern rapport. Er grænsen for kuldstørrelse nået? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Er grænsen for kuldstørrelse nået? Steen H. Møller & Steffen W. Hansen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF husdyrbrug nr. 10 september 2008 DJF
Læs merelook at Calibration
Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale
Læs mereHingstekåringsregler
Hingstekåringsregler 19.03.2017 1 Selektion Selektionen af hingste består af afstamningsvurdering, eksteriørbedømmelse, materialprøve og afkomsvurdering. 2 Afstamningskrav m.m. Stk. 1 Hingsten skal opfylde
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og )
BEK nr 1295 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-32640-000009 Senere
Læs mereKom godt i gang. med Dansk Varmblod
Kom godt i gang med Dansk Varmblod 1 Kom godt i gang med Dansk Varmblod Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Velkommen i Danmarks største hesteavlsforbund, Dansk Varmblod. Forbundet
Læs mereKvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2
Forhåndsregistrering i forbindelse med valg af x avlerkandidater til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer (Bevaringsudvalget) FRIST 3. aug. 2015 Navn: Adresse: Postnummer
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)
Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) I medfør af 24, stk. 2-4, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse
Læs mereHidtil mange sejre i nordisk kvægavl
Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk
Læs mere