Status for partnerskabsprojekterne primo november 2015

Transkript

1 Status for partnerskabsprojekterne primo november 2015 Indsats Status Forankring Partnerskabsprojekter der er i gang Beslutningsstøtteværktøjer Der har været afholdt et afklarende møde med alle partnere, der har vist interesse for projektet. På baggrund af mødet har udarbejdet et forslag til en overordnet projektbeskrivelse, der skitserer relevante perspektiver og temaer for udvikling og afprøvning af konkrete redskaber til beslutningsstøtte i en klinisk dagligdag. Konkret vil projektet udmønte sig som delprojekter et eller flere i hver region. Pt. er der en udpegningsproces i gang. 1.2 Patientens oplevede kvalitet (PROM) Indsatsen udmøntes som et partnerskab med Kræftens Bekæmpelse. Konkret udmøntes indsatsen gennem delprojekter på et sygehus i hver region, hvor forskellige vinker på brug af PROM til kvalitetsudvikling afprøves i klinisk praksis. Målene er, inden for de tre år indsatsen er planlagt til: 1. at implementere PROM i opfølgningsforløb for kræft på baggrund af foreliggende viden 2. at generere ny viden om PROM som støtteredskab i relation til specifikke fokusområder 3. at løse nogle af de metodologiske udfordringer, der knytter sig til at anvende og måle PROM til brug for kvalitetsforbedringer på kræftområdet Projektet er blevet endeligt godkendt af Kræftens Bekæmpelses Forretningsudvalg. Første møde i den nedsatte styregruppe afholdes den 26. november. 3.2 /6.3 Sundhedsjournalen som fælles værktøj/patientens journal skal være forståelig Der er afsat 7 mio. kr. til indsatsen fra Knæk Cancer. Indsatsen planlægges til at bestå af en analyse af, hvordan skriveadgang vil styrke den patientcentrerede behandling, samt hvilke faglige, juridiske og tekniske muligheder og barrierer der kan imødeses i etableringen af skriveadgang for patienter. Der planlægges desuden med et pilotprojekt på Kræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital, hvor patienter vil kunne skrive i egen journal. De interesserede partnere har holdt et afklarende møde. Regionernes Sundheds-it (RSI) Der planlægges med at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med, hvordan journalen kan gøres forståelig. 4.1 Behandlingsansvarlig læge Der er nedsat en tværregional gruppe med to repræsentanter fra hver region, som mødes løbende under projektforløbet. Parterne i partnerskabsprojektet Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger udgør den nationale følgegruppe. Regionerne er i gang med at

2 4.3 Modelprojekt spiseforstyrrelser 4.4 Modelprojekt det palliative område beskrive deres pilotprojekter og etablere den lokale projektorganisering. Formålet med pilotprojekterne er at tydeliggøre figuren i forhold til mange benævnelser og forståelser, som eksisterer på området. Den nationale følgegruppe har mødtes en gang, hvor de har modtaget en status på, hvor langt regionerne er i processen og drøftet, hvordan den videre proces kan tilrettelægges. Indsatsen handler om at opnå en bedre indsats over for børn og unge, som lider af en spiseforstyrrelse, i det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og regioner. Kommuner såvel som regioner er bevidste om, at samarbejde i overgangen (særligt efter endt behandling) er altafgørende for en god indsats overfor borgeren. Problemerne opstår i praksis, hvor der er tvivl om den konkrete opgavefordeling. Der mangler relevante tilbud til målgruppen og viden om, hvilken indsats der er nødvendig fra hvilken instans. Formålet med projektet er at indhente viden om, hvilke konkrete indsatser der skal til for, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. En indsats som påbegyndes under behandlingsforløbet og fortsætter efter endt behandling således at indsatsen opleves som ét forløb for patienten. Det er besluttet at et pilotprojekt skal afprøve konkrete indsatser og tiltag samt deres effekt. Projektet skal indeholde nogle konkrete værktøjer eller samarbejdsmodeller, som definerer og organiserer samarbejdet mellem region og psykiatri på den ene side og kommunen og den socialfaglige indsats på den anden. Næste skridt i en proces mod et konkret pilotprojekt er at inddrage praktikere (behandlere i psykiatrien og socialrådgivere i kommunen) i arbejdet med at definere problemstillinger samt komme med bud på løsningsorienterede samarbejdsmodeller. I det arbejde inddrages endvidere LMS med pårørende og patienter/borgere, som ligeledes skal bidrage med bud på samarbejdsmodeller, som kan være virksomme. Der afholdes dialogmøder samt laves aftaler med relevante kommuner og regioner inden udgangen af I forlængelse heraf udarbejdes en konkret projektbeskrivelse, som skal godkendes af projektets partnere (KL, DR og LMS). Formålet med indsatsen er at styrke samarbejdet om den basale palliative indsats i Danmark. Den basale palliative indsats indgår i den del af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som hovedopgave, og ydes på de fleste sygehusafdelinger, i kommunerne samt i almen praksis og den øvrige praksissektor. Projektet fokuserer på følgende samarbejdsakser i den palliative indsats: Samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, borgeren og de(n) pårørende Det tværsektorielle samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis s Psykiatri- og Socialudvalg s Sundhedsudvalg

3 Samarbejdet mellem specialiseret og basalt niveau i den palliative indsats Succeskriterierne for projektet skal defineres og konkretiseres af projektets partnere. Overordnet forestiller sig, at formålet anses for at være opfyldt, når: 1) patienterne oplever, at deres ønsker og behov i den sidste levetid i højere grad imødekommes, og 2) der kan dokumenteres et forbedret samarbejde om den basale palliative indsats, enten mellem sektorer, mellem basalt og specialiseret niveau eller mellem sundhedsvæsen, borger og pårørende Der har været holdt et møde med de interesserede partnere ultimo oktober. Det blev besluttet at holde en inspirationsworkshop med konkrete eksempler fra fagfolk på gode samarbejdsmodeller mellem kommune, region og almen praksis. Desuden skal workshoppen fokusere på brug af teknologier i den palliative indsats samt forholdet mellem sundhedsprofessionel og patienter/pårørende. Workshoppen planlægges til at blive afholdt primo vil snarest sende en invitation ud til deltagerne. 7.1 Værdibaseret styring s bestyrelse vedtog den 21. maj 2015 at iværksætte et projekt om at monitorere og synliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet, til en start for 5-10 forskellige patientgrupper. Desuden blev det besluttet, at regionerne tester mere værdibaserede betalingsmodeller. I økonomiaftalen for 2016 indgår en kvalitetspulje, som kan finansiere regionale forsøg på udvalgte områder med at udvikle og afprøve nye styrings- og afregningsmodeller herunder et tværregionalt projekt i forlængelse af bestyrelsens beslutning. Forsøgene følges af en styregruppe med deltagelse af (formand), Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. 7.2 Brugerinddragelse som kerneelement i de sundhedsfaglige uddannelser Partnerskabsprojekter der ikke er i gang endnu Næste skridt vil være afklaring af projektdesign, samt hvilke patientgrupper og forsøg, der ønskes prioriteret afhængig af potentialer, behov og muligheder. Afklaringen skal finde sted såvel i Danske Regioner som i den enkelte region. iværksætter en proces om at afklare rammerne for et tværregionalt projekt med bistand fra konsulenter og forskere, som kan sikre systematisk erfaringsopsamling og fælles vidensdeling. Projektet ventes igangsat i har kontinuerligt arbejdet for, at brugerinddragelse skal være en del af pensum på de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelserne. Arbejdet foregår i de etablerede rammer for revidering af sundhedsuddannelserne. Der arbejdes p.t. på at indføre patientinddragelsen som et centralt begreb i uddannelserne både i den teoretiske og praktiske del. Der har været holdt et møde på sekretariatsplan med Lægeforeningen om indsatsen med fokus på lægeuddannelsen. Der planlægges med et fælles initiativ mellem Lægeforeningen og Danske Regioner.

4 1.3 Gode indlæggelsesforløb Indsatsen igangsættes i Patienten skal have indflydelse på de overordnede mål, der opstilles for deres indlæggelsesforløb. På forsøgsbasis etableres en række pilotprojekter, hvor der arbejdes med forskellige tiltag til at lave gode indlæggelsesforløb på udvalgte sygehusafdelinger. Målet er at udvikle initiativer, der sikrer gode indlæggelsesforløb. Forsøgene kan f.eks. indeholde initiativer inden for følgende områder: Strukturerede indlæggelses- og udskrivningssamtaler med særligt fokus på patientens og de pårørendes forventninger til det samlede indlæggelsesforløb og eventuel overgang til kommuner og almen praksis. Egentlige behandlingsplaner, som kan fungere som et samarbejdsredskab for patienten, pårørende og personalet. Her kan der være fokus på patientens mål for indlæggelsesforløbet, eksempelvis ønsket om at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller undgå at afbryde sin uddannelse. Patientens mål for indlæggelsesforløbet skal have samme vægt som de konkrete læge- og sygeplejefaglige mål. Dag-til-dag oversigt over patientens aktiviteter, så patienten bedre kan disponere over sin egen tid, når der ikke er planlagte undersøgelser, stuegang mv., og så evt. pårørende får bedre mulighed for at deltage i de planlagte aktiviteter. 3.3 Støtteredskaber og patientuddannelse Der arbejdes allerede lokalt med en række tiltag, der skal sikre gode indlæggelsesforløb. Inden der udvælges pilotprojekter samles der op på erfaringer i regionerne. Indsatsen igangsættes i Borgere med kronisk sygdom skal have redskaber til at håndtere livet med en eller flere kroniske sygdomme, så borgerne kan leve et aktivt og uafhængigt liv med større kontrol. Borgere med kronisk sygdom skal have støtte til at tilegne sig praktiske færdigheder i at håndtere symptomer, behandling og forebyggelse. Målet er, at kommunerne og regionerne sammen kortlægger og udvikler tilbud og redskaber til kroniske patienter. Det er vigtigt at hjælpe borgeren med at skelne mellem de grundvilkår, den kroniske sygdom skaber, og de muligheder patienten har for at ændre sit liv. Forskellige former for støtteredskaber, f.eks. apps, telemedicinske løsninger og uddannelse skal hjælpe borgeren med at udvikle handlekompetence. Viden om sygdom, behandling, forebyggelse og sundhedsfremme samt mulighed og træning af praktiske færdigheder er centrale elementer i at udvikle en styrket handlekompetence. Flere kommuner og regioner arbejder allerede med støtteredskaber og patientuddannelser. Indsatsen skal sikre, at alle regioner og kommuner i tilstrækkelig grad udvikler og tilbyder

5 4.2 Helhedsorienterede patientforløb støtteværktøjer til kronikere. Indsatsen er forankret i et samarbejde mellem regioner og kommuner, som har ansvar for at udvikle, koordinere og afprøve støtteredskaberne. Kommuner og regioner indgår i erfaringsudvikling på tværs, så gode løsninger og redskaber spredes. Indsatsen igangsættes i Et sammenhængende og trygt patientforløb, som tilrettelægges ud fra patientens behov og samlede livssituation, er afgørende for borgerens tilfredshed og oplevelse af kvalitet. Det forudsætter, at overgangene i patientforløbet finder sted, uden der sker mærkbare afbrud eller ophold i patientens forløb. Sygeplejersker har en central rolle i at binde afvikling af behandlingsforløbet sammen, herunder at koordinere mellem sektorer, inddrage patienter og pårørende i overgangene og bidrage til, at et helhedssyn på borgeren er inkorporeret i forløbet. Målet med indsatsen er, at patienter oplever trygge og sammenhængende forløb med fokus på sømløse overgange mellem afdelinger og sektorer. En vigtig forudsætning for at opnå dette er at inddrage patienternes behov og livssituation i tilrettelæggelse og koordination af deres forløb i sundhedsvæsenet. Indsatsen tager udgangspunkt i eksisterende viden om, hvad borgerne har identificeret som vigtigt for at skabe sammenhængende og trygge patientforløb og falder i tre spor: Opsamling af erfaringer fra eksisterende tiltag, der har til formål at sikre sammenhængende patientforløb, f.eks. forløbskoordinatorer m.fl. Igangsættelse af pilotprojekter, der afprøver forskellige koncepter for det helhedsorienterede patientforløb. Pilotprojekterne bygger videre på de relevante erfaringer fra lignende tiltag. Evaluering af pilotprojekter 4.5 Sundhedsindsatsen i kommuner og almen praksis skal understøttes af regionale specialistkompetencer 2.3 Patientinddragelse i planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet (spor 2) Der arbejdes løbende på at styrke denne indsats i regionerne. I regionernes økonomiaftale for 2016 er der afsat midler til, at regionerne på kræftområdet skal stille en styrket rådgivning og faglig sparring til rådighed, så den praktiserende læge lettere kan få fat i sygehuslægen og drøfte de konkrete patienter med henblik på relevant udredning. forventer endvidere at spille det ind i det udvalg, som regeringen vil nedsætte, der skal komme med et forslag til en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Yderligere tiltag igangsættes i Spor 2 igangsættes i Spor 2 handler om at etablere et program, der klæder brugerrepræsentanter på til at indgå i forskellige former for organisatorisk udviklingsarbejde og formidler relevante deltagere til regionerne. Spor 2 er forankret i et partnerskab med Danske Patienter som drivende part.

6 6.5 Åbenhed om kvalitet og resultater Indsatsen igangsættes i Borgerne skal have adgang til viden om kvaliteten i sundhedsvæsenet og på landets behandlingssteder. Borgerne skal kunne danne sig et overblik over, hvordan sundhedsvæsnet og de enkelte enheder performer på basale kvalitetsparametre samt patienttilfredshed. Når man som borger skal vælge behandling og behandlingssted, skal man have adgang til sammenligninger af kvaliteten på de forskellige behandlingssteder. Det skal være lettilgængelige data, som er præsenteret enkelt og overskueligt. Data skal naturligvis bygge på valide tal, og det skal være tydeligt for borgeren, hvilke data der kan sammenlignes. Målet er, at borgere som skal træffe et behandlingsvalg, kan danne sig et nemt og hurtigt overblik over, hvordan de mulige behandlingssteder performer og hvordan andre patienter oplever effekten af den pågældende behandling. Samtidig er det et overordnet mål, at borgerne har adgang til viden om, hvordan vores offentligt betalte sundhedsvæsen performer.