Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Transkript

1 Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

2 Incitamenter i teori Incitamentsteori handler om, hvad der motivere aktører til at handle på bestemte måder fx indgå i samarbejde og partnerskaber i Broen til Bedre Sundhed for at nå fælles mål. Typer: Økonomi, regulering og normer - belønning og fravær af straf. Niveauer: Individ, gruppe, organisation. 2

3 Incitamenter i praksis Aktør(er) - ressourcer plus - sanktioner minus - anderkendelse Samarbejde - ressource plus - sanktion minus - anderkendelse Broens mål - ressource plus - sanktion minus - anderkendelse Mål i kommuner og regioner 3

4 Incitamenter i teori og praksis Et eksempel - det paradoksale er til eftertanke: indførelse af et gebyr til forældre, hvis de afhenter deres børn for sent, tænkes at motivere forældre til at hente deres børn til tiden. empiriske undersøgelser peger dog på, at forældre kan opfatte gebyret som en pris for forlænget børnepasning, hvilket motivere og legitimere at de henter børnene senere. 4

5 Incitamenter i teori og praksis En regional aktør peger på tendensen til at eksisterende incitamenter understøtter suboptimering i stedet for optimering i forhold til helheder og tværgående mål. Aktøren peger på, at det er et siloproblem og spørger: Hvem italesætter, at horisontal tænkning bør erstatte den vertikale? Hvem efterspørger og udvikler incitamenter der belønner organisationerne for at løse borgernes problemer, der går på tværs af de vertikale strukturer? 5

6 Incitamenter i teori og praksis - nye veje Flere aktører eksemplificerer problemer ved de nuværende incitamenter ved at pege på patienter med multisygdomme. Fx siger en læge: Multisygdomme stiller systemerne overfor store udfordringer, der kun kan findes løsninger på i tværgående samarbejder. Multisygdomme udfordrer fordi de ikke passer ind i de vertikale, faglige opdelinger, men kræver løsninger, der går på tværs heraf. 6

7 Incitamenter i teori og praksis - nye veje En aktør fra psykiatrien siger: Mennesker med forskellige problemstillinger i psykiatrien har brug for en helhedstænkning og indsatser, der spiller sammen. Vi har ikke et samarbejde der glider og spiller godt nok sammen omkring den enkelte borger. Perspektivet for fremtiden må derfor være, at få opbygget et glidende samarbejde, hvor man orienterer sig mod det fælles mål, at det skal gå patienterne godt. Det må således være et fælles incitament, at skabe samarbejde, der skaber resultater for borgerne. 7

8 Dispositionen er herfra I. Kort introduktion til projektets baggrund, formål og gennemførelse II. Kort præsentation af foreløbige resultater og oplæg til diskussion af bl.a. disse to temaer: A. Udgangspunkt(er) for at indgå i samarbejde og partnerskaber i/under initiativer som Broen til Bedre Sundhed B. Parternes forskellige incitamenter til at deltage i initiativer som Broen og dets projekter for realisering af mål og visioner - på kort og langt sigt III. Diskussion af indledt af fem minutters snak med sidemanden IV. Kommentarer, ideer og spørgsmål

9 Hovedspørgsmål Det første er beskrivende og det andet er analyserende: 1. Hvilke incitamenter har parterne i Broen til bedre sundhed til at indgå i samarbejde og partnerskaber med hindanden om at realisere Broens mål på kort og langt sigt? 2. Hvilke faktorer og forhold kan skabe incitamenter, der henholdsvis fremmer og hæmmer samarbejde og partnerskaber mellem de mange forskellige aktører i initiativer som Broen til bedre sundhed? 9

10 Metodisk fremgangsmåde og datagrundlag 1) Interview: Gruppe- og individuelle interview med 16 repræsentanter for centrale aktører såsom styregruppe, arbejdsgruppe, kommunale, private og frivillige parter. Herudover deltagelse ved to møder mellem kommunale og regionale parter i Broen til Bedre Sundhed. 2) Case-studier : 1) Borgerservice Guldborgsund, 2) CELF Center for Erhversrettede uddannelser Lolland Falster, 3) Center for Borger og Branding, 4) Frivillig Center Lolland, 5) Psykoseteam (Guldborgsund Kommune og Region Sjælland) og 6) Sund uddannelse. 3) Dokumentgennemgang: Relevante dokumenter er opsporet og gennemgået. 10

11 Hovedresultater - foreløbige 1. Hvilke incitamenter har parterne i Broen til Bedre Sundhed til at indgå i samarbejde og partnerskaber med hindanden om at realisere Broens mål på kort og langt sigt? Fra interview: Økonomi: Styrer mindst 95 % af det, der sker, men sker det rigtige?. Brug for dokumentation af økonomiske fordele ved forebyggelse. Formelle aftaler og lovgivning: (+) klarhed og handlingsanvisende, (-) kassetænkning og bureaukrati. Anerkendelse: Relation, proces og resultater. Nudging - puf: Politikernes medleven og puf er vigtige. Samskabelse og inddragelse af borgerne: (+) herigennem nås borgerne, (-) risiko for skævvridning gennem fokus på ildsjæle/enkeltsager. Kommunikation: Formidlingen af visioner og konkrete projekter, så der er symmetri i informationsgrundlag, identifikation og anderkendelse af både det store projekt og de små projekter, der kræver samarbejder og partnerskaber. 11

12 Hovedresultater - foreløbige 1. Hvilke incitamenter har parterne i Broen til bedre sundhed til at indgå i samarbejde og partnerskaber med hindanden om at realisere Broens projekter og mål på kort og langt sigt? Fra case-studier: Økonomiske incitamenter er vigtige, men der skal mere til at skabe samarbejde og partnerskab mellem de forskellige aktører. Tidlig inddragelse og højt informationsniveau øger aktørernes følelse af (med)ejerskab og ligeværd i samarbejdsrelationer og partnerskaber. Klare aftaler tydeliggør parternes roller og opgaver. Frivillige og deres organisationer, skal man give særlig opmærksomhed. Partnerskaber kan have betydning for organisationers image såvel positivt som negativt. 12

13 Økonomi Jeg er så gammel, at jeg kun tror på økonomi. Naturligvis betyder faglighed noget, men de økonomiske strukturer skal understøtte rigtig adfærd. Fx skal kommunerne have incitament til at tager deres borgere hjem, når de er færdigbehandlet på hospitalet. (Regional aktør ) Det er er en myte at kommunerne har incitamenter til at forebygge borgernes indlæggelse på sygehuse. Hvis vi fx leger med ideen om, at vi kun har én patient, der skal indlægges fra vores kommune i et år, så vil prisen på denne patient være 150 millioner kroner. (Kommunal aktør). Alment praktiserende læger vil kun indgå i samarbejde eller lave noget som helst udenfor deres snævre praksis, hvis de får kroner i timen for det af kommunen. Det er urimeligt, da lægerne udelukkende lever af offentlige midler, og de har en fin indtægt. (Kommunal aktør) Det er vigtigt at få dokumenteret eksempler på forebyggelsesindsatser, der kan betale sig fx i en form for analytiske cases, der sætter økonomi på hvad der kan tjenes ved eksempelvis at minimere mobning. (Regional aktør ) 13

14 Aftaler og lovgivning Kommunale aktører oplever at regionale partnere ikke tænker tilstrækkeligt over at inddrage og gennemtænke betydningen af gældende aftaler, regler og love. Forskellige aktører er positive overfor, at politikere i højere grad lovgiver om fx forebyggelse af sundhedsproblemer. Lærernes fokus på regler og aftaler bevirker, at de fx ikke ser de eksisterende muligheder for at bevæge sig med børnene. Børnene skal have 6 timers motion om ugen. Det kunne de let få, hvis blot de voksne cyklede og lavede andre fysiske aktiviteter med børnene mellem timerne. (Regional aktør) Det er befriende, at Broen ikke syltes ind i sundhedsaftalerne. Dermed slipper man for at skulle tage højde for hele regionen. Vi kan nøjes med at se på de lokale forhold. Det vigtigste er at mødes og lave aftaler, der ligner kronikerprogrammet, hvor de forskellige aktører får en klart defineret rolle i forhold til hinanden. Vi skal nedsætte strategiråd, bestående af 5-6 mennesker, som kan inddrage de lokale handlende osv.. (Kommunal aktør) Vi har siden kommunalreformen i 2007 arbejdet på forskellige forebyggelsestiltag fx i folkeskolerne, hvor vi har arbejdet med rygestop, motion og kost. Men i Broens projekt Sund Uddannelse vil de se på socialt belastede, hvilket er en anden vinkling, som ikke passer med vores. (Kommunal aktør) 14

15 Anerkendelse for relation, proces og resultater Frivillige skal have anerkendelse for deres arbejde. (Kommunal aktør) Gensidig respekt er meget afgørende og det kunne være godt at få brugerne og deres foreninger repræsenteret. (Regional aktør) Når man snakker med almen praksis, skal man give dem mulighed for at åbne døren til deres frustration: At de har masser at lave og ikke anerkendes for det. (Privat aktør) De regionalt ansatte projektledere er gået udenom kommunerne og har henvendt sig direkte til folk i marken. Det har skabt virvar og stor uklarhed. Folk i marken har fået meget forskellige oplysninger og har slet ikke kunnet forstå, hvordan tingene hænger sammen. Man har ringet til mig og spurgt om hvad det der med Broen er for noget, og jeg har ikke kunnet svare. (Kommunal aktør) Regioner og kommuner opretholder en vis form for magtbalance. Kommunerne hader at være lillebror og nogle i kommunerne hader alt fra Regionerne. (Regional aktør) 15

16 Nudging puffe i ønsket retning Flere aktører nævner betydningen af, at borgere og professionelle gennem design af omgivelser og virkelighed anspores til at træffe de bedste valg, der dog ikke altid fremstår som de umiddelbart oplagte. Dette gælder både i forhold til borgerne og de partnerskaber aktørerne indgår i, at der kan være brug for et lille puf for at træffe det bedste valg. Vi har en udfordring med at få de unge til at komme tilbage efter de har gennemført studier i København. Her gøres for lidt for at de unge ved noget om de muligheder, der faktisk er i området, så de får lyst til flytte tilbage. Man kan samarbejde om kultur og fritidstilbud, hvor man kan påvirke attraktionen i at bosætte sig i området fx ved at give de medicinstuderende gode oplevelser, når de er på hospitalet. (Privat aktør) Man skal ikke blot vente på, at eksempelvis læger finder ud af, at de har lyst til at slå sig ned i regionen. Man skal aktivt gøre opmærksom på, hvorfor det er et godt valg. En regional aktør påpeger i denne sammenhæng, at der har været gjort forsøg med samarbejder om den type af aktiviteter, men at det er meget svært. Her er der nok brug for tilbud om faglig udvikling og forskningsmiljøer, hvis den nuværende situation skal ændres. En alment praktiserende læge foreslår, at læger bliver bedre til at deltage i de lokale debatter og på den måde bidrager til ændre folks vaner. 16

17 Samskabelse Vi vil meget gerne vil have borgerne med, men det er lidt uklart, hvordan vi får inddraget befolkningen. (Regional aktør) Kommunerne har adgang til de lokale netværk. (Kommunal aktør) Ja. Men der er risiko for at udviklingen bliver bygget på enkeltsager og ildsjæle. Det kan skævvride tingene. (Regional aktør) En kommunal aktør fortæller om oplevelsen af sammenstødet mellem den kommunale hverdag og projekt Broen til Bedre Sundhed: Udgangspunktet var at Regionen kom og sagde, at der var særlige problemer i de to kommuner. Det er rigtigt nok set, men man skal passe på ikke at tage beslutningerne hen over hovedet på kommunerne. Initiativerne skal give mening og forankres lokalt i anderkendelse af det kommunale selvstyre og de kommunale kompetencer. 17

18 Hovedresultater - foreløbige 2. Hvilke faktorer og forhold skaber incitamenter, der henholdsvis fremmer og hæmmer samarbejde og partnerskaber mellem de mange aktører i Broen til bedre sundhed? Samarbejde og partnerskaber i/under Broen er dynamiske relationer mellem forskelligartede aktører: Regionale, kommunale, private og frivillige. Der er brug for samarbejde og partnerskaber, når der er behov for at overvinde begrænsninger i eksisterende organisations- og samarbejdsmodeller. Samarbejde og partnerskaber har et vist potentiale til at skabe de nødvendige handlerum, der skal til for at realisere målsætningerne. I forhold til at nå Broens attraktive langsigtede mål er parterne gensidigt afhængige af hinanden. De har brug for tillid til at anderkendelse og ressourcer fordeles rimeligt i forhold til parternes forskellige bidrag Broenes projekter, samarbejder og partnerskaber. 18

19 Mange mulige mål med samarbejde og partnerskaber Privat Aktør Non-profit Offentlig Aktør Region Offentlig Aktør Kommune Privat Aktør For-profit Sundhed Uddannelse Beskæftigelse Innovation Kvalitet Effektivitet Produktivitet Kapacitet Koncept Eksport 19

20 Mange dimensioner i relationerne mellem partnerne i Broen til Bedre Sundhed Marked BUM Private aktør(er) non-profit Samarbejde Partnerskab Private aktør(er) profit Lov Marked Aftale Tillid Økonomi Offentlige aktør(er) leverandør Godkendelse Tilsyn Offentlige aktør(er) myndighed Projekt 20

21 Kommentarer, ideer og spørgsmål - indledt af fem minutters snak med sidemanden 1. Hvilke incitamenter har parterne i Broen til bedre sundhed til at indgå i samarbejde og partnerskaber med hindanden om at realisere Broens mål på kort og langt sigt? 2. Hvilke faktorer og forhold kan skabe incitamenter, der henholdsvis fremmer og hæmmer samarbejde og partnerskaber mellem de mange forskellige aktører i initiativer som Broen til bedre sundhed? 21