Institutionen Birkerød. Plan 2011

Transkript

1 Institutionen Birkerød Plan

2 Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan for Institutionen Birkerød Rudersdal Kommune Sammenskrivning af virksomhedsplan, pædagogisk læreplan, sprogvurdering og børnemiljøvurderinger Indholdsfortegnelse Institutionen Birkerød 1 Virksomhedsplan Fakta 4 Organisatorisk placering 4 Adresse 4 Børnehuse i områdeinstitutionen 4 Bestyrelsen 2011/ Budgetterede børnetal for Præsentation og profil 6 Præsentation af institutionen 6 Mål og handleplaner 7 Mål og politikker 7 Mad og måltidspolitikken 7 Legepladspolitikken 7 Kerneopgaven 7 Pædagogisk læreplan 7 Børn med særlige behov 10 Børnemiljøvurdering 11 Sprogvurderinger 12 Indsatsområder pædagogik 13 Natur, bevægelse og bæredygtighed 14 Inklusion og fællesskab 15 Fagprofessionel udvikling Pædagogisk Akademi 16 Synlighed i ydelsen 18 Didaktiske redskaber Evaluering 21 Kommunale og institutionens indsatsområder 21 Kommunale indsatsområder 22 Trivselsmåling 22 Den effektive organisation 23 Implementering af dagtilbudspolitikken 24 Kapacitet og fysiske rammer 25 Indførelse af frokostmåltid 26 It-værktøjer til pædagogerne (kommunalt/lokalt indsatsområde) 27 Rekruttering og fastholdelse 31 Områdeledelsesprojektet 32 Legepladser 33 Brugerundersøgelse 2 34 Fagpædagogisk udvikling 35 Institutionens evaluering af indsatsområderne fra Naturcenter Bistruphus 36 2

3 Vision for Institutionen Birkerød 37 Vision for faglige netværk og børneprojekter på tværs 38 Vision for synlighed i ydelsen 39 Pædagogfaglig udvikling 40 Vision den gode arbejdsplads 41 Årlige begivenheder 42 Evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne 43 Personlige kompetencer 43 Sociale kompetencer 44 Sproglig udvikling 44 Krop og bevægelse 45 Naturen og naturfænomener 45 Kulturelle udtryksformer og værdier 46 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats ift. børn med særlige behov 46 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov ift. læreplanstemaerne 47 Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde (Dagtilbudslovens 8, stk. 5) 47 Økonomi 48 Budget og forbrug pr Nøgletal 49 Antal ansatte/årsværk 49 Personaleomsætning 50 Sygefravær 51 3

4 Fakta Organisatorisk placering Dagtilbud til børn Adresse Institutionen Birkerød Mølledamsvej Birkerød Institutionsleder: Jonas Feldbæk Nielsen Tlf Administrativ konsulent: Mette Tønning Tlf Børnehuse i områdeinstitutionen Abildgården Adresse: Vasevej 72, Birkerød Tlf.: Børn: årige og årige Daglig leder: Pia Lundt Birkemosen Adresse: Byagervej 217, Birkerød Tlf.: Børn: årige og årige Daglig leder: Anette Albrechtsen Kongebroen afdeling Frejasvej Adresse: Frejasvej 12, Birkerød Tlf.: Børn: årige og 43-6årige Daglig leder: Martina Stendel Kongebroen afdeling Kildedalsvej Adresse: Kildedalsvej 2, Birkerød Tlf.: Børn: årige og årige Daglig leder: Birthe Finnemann Pedersen Smørhullet Adresse: Møllevangen 39, Birkerød Tlf.: Børn: årige og årige Daglig leder: Bettina Hede Jensen plu@rudersdal.dk ane@rudersdal.dk mast@rudersdal.dk birp@rudersdal.dk behj@rudersdal.dk 4

5 Stenhøjgårdsvej Adresse: Stenhøjgårdsvej 2-4, Birkerød Tlf.: Børn: årige og årige Daglig leder: Charlotte Sørensen Bestyrelsen 2011/2012 Formand: Jacob Eilersen Abildgården 2012 Næstformand: Maiken Jensen Calberg Abildgården 2011 Forældrerepræsentanter: Steen Amstrup Abildgården 2012 Hans Nørgaard Hansen Birkemosen 2012 Dorthe Juul Nansen Kongebroen 2011 Mette Adamsen Kongebroen 2012 Anne Sofie Nielskov Smørhullet 2012 Tone Madsen Stenhøjgårdsvej 2011 Personalerepræsentanter: Ingeborg Duwens Dirac Abildgården 2011 Disa Hoffmann Stenhøjgårdsvej 2011 Budgetterede børnetal for årige årige Abildgården Birkemosen Fredsholm 0 54 Kongebroen Smørhullet Stenhøjgårdsvej Forårsskovbørnehaven 0 8 5

6 Præsentation og profil Præsentation af institutionen Institutionen Birkerød består af fem børnehuse på seks matrikler fordelt på tre lokalområder i Bistrup, Birkerød midtby og Kajerød. De enkelte børnehuse består af huse oprindeligt bygget til daginstitutionsbrug, en pavillonbygning samt bygninger der oprindeligt har været beboelsesvillaer. Institutionen Birkerød indeholder fem integrerede 0-6-års børnehuse. Institutionen Birkerød er normeret til 392 børn. 121 børn i alderen fra 0-3 år og 272 børn i alderen 3-6 år. Det budgetterede børnetal var i 2010 på 485 enheder og er i 2011 på 514 enheder. Institutionens samlede børnetal er således forøget med 29 enheder i forhold til Institutionen virksomhedsoverdrager dog Fredsholm børnehave til den selvejende institution Ruderen pr. 1. marts 2011 hvilket bevirker en reduktion på 54 enheder. Institutionen har tilknyttet naturcenteret Bistruphus med egen naturvejleder, der tilbyder unikke natur-oplevelser til institutionens børn. Naturcenteret indgår i institutionens naturtilbud til alle børn i institutionen Birkerød. Institutionen Birkerød er en del af pasningsområde 1, der i løbet af de kommende år har et markant faldende børnetal. Det faldende børnetal vil i den kommende periode influere på institutionens pladskapacitet. 6

7 Mål og handleplaner Mål og politikker Bestyrelsen for 2010/11 har vedtaget en køreplan for arbejdet med institutionens principper. Institutionens bestyrelse har i begyndelsen af 2011 vedtaget et sæt principper for institutionens informationspraksis og mødekultur. Institutionen har herudover drøftet institutionsbestyrelsens synlighed og dialogen med forældregrupperne og forældrerådene. I den kommende periode skal bestyrelsen, i samarbejde med institutionsledelsen, drøfte og beslutte: Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv. Normer og standard for forplejning, inventar og rengøring Principper for personalets sammensætning Normer for indvendig vedligeholdelse Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen Mad og måltidspolitikken Institutionen arbejder efter Dagtilbud til børns mad- og måltidspolitik. I løbet af 2011 vil et udvalg bestående af institutionsledelsen, pædagogisk personale, køkkenpersonale og bestyrelsesrepræsentanter vedtage retningslinjer for den lokale udmøntning af Dagtilbud til børns mad- og måltidspolitik. Udvalgets arbejde med mad- og måltidspolitikken indgår som en del af udmøntningen af morgen, formiddags og eftermiddagsmåltidet i institutionens børnehuse. Legepladspolitikken Institutionen har på nuværende tidspunkt fået udbedret fejl og mangler beskrevet i legepladsrapporten 2009/2010 få. Bestyrelsen skal i 2011 træffe beslutning om den finder det relevant at lave en lokal politik for institutionens udmøntning af Dagtilbuds legepladspolitik Kerneopgaven Pædagogisk læreplan De pædagogiske læreplaner indeholder seks temaer, der skal sikre at alle børn, igennem deres institutionstid, udvikler sig inden for alle områder. Beskrivelserne og målene for de pædagogiske læreplanstemaer skal ses parallelt og i sameksistens med de tidsafgrænsede indsatsområder, der også beskrives i virksomhedsplanen. Virksomhedsplanens lokale og tværgående indsatsområder sætter et særligt pædagogisk fokus på en bestemt del af den pædagogiske praksis i en afgrænset periode. Indsatsområder er, når personalet er medinddraget i handleplansprocessen, med til at skabe gode faglige projekter, nyorientering og liv i børnehusene. 7

8 Virksomhedsplanens pædagogiske læreplanstemaer er grundlaget for al den pædagogiske praksis, der foregår ude i husene. Det er i temaerne, de pædagogiske og praktiske opgaver i kerneopgaven ligger. Afsnittet beskriver rammen og målene for børnehusenes kerneopgave - de seks læreplanstemaer. Legen som grundlag for læring På alle udviklingstrin fra vuggestuen til børnehaveklassen er legen et af elementerne i barnets lære- og læringsprocesser. Gennem legen afprøver, udvikler og bearbejder barnet sine følelser, oplevelser, erfaringer, viden og kunnen drevet af lyst og nysgerrighed. Barnets egen initierede leg har en selvstændig værdi som kompetencegivende aktivitet. Børnenes læring understøttes af det pædagogiske personale, gennem en vekselvirkning mellem planlagte voksenstyrede, voksen understøttede og børneinitierede oplevelser og lege. Legen har således en central placering som metode i både lære- og læringsmiljøer. Vi skelner mellem leg som metode i en indlæringssituation og barnets egen leg, der med barnets eget ansvar for rammer, indhold og mål er udviklende i en helt anden forstand end i indlærings-situationen. For at sikre barnets ret til og mulighed for fordybelse i legen, skaber institutionens personale den tidsmæssige ramme, der i barnets bevidsthed har uendelighedens perspektiv. Institutionens børn skal tilbydes fysiske rammer, både inde og ude, der inspirerer og stimulerer til udfordringer, oplevelser og uforstyrret fordybelse. Læreplanstema - Barnets alsidige personlige udvikling Barnets personlige kompetence; at forstå sig selv, sine følelser og reaktioner, er kompetencen der er grundlæggende for udviklingen af de øvrige kompetencer. Barnet bliver, gennem mangeartede påvirkninger og samspil, klogere på egen kunnen og identitet. Mål: Barnets mod og lyst til at takle livet skal udvikles Barnets indsigt i egne følelser skal styrkes Barnets evner til at udtrykke sin personlighed i konstruktive handlemuligheder skal styrkes Barnet skal mødes med anerkendelse, så det oplever sig værdifuld som den person det er De sociale kompetencer Sociale kompetencer; at blive klog på andre børn og voksne i den omgivende verden, er en vigtig kompetence at udvikle og træne livet igennem. Barnet skal lære at fornemme og forstå andre menneskers intentioner og handlinger, og med opøvede erfaringer kunne agere på en situationsbestemt korrekt måde. Det, at færdes tæt sammen med mange andre børn, sætter store krav til barnets kunnen og fornemmelse af det sociale rum og de spilleregler, der gælder på de sociale scener. At være klog på mennesker forudsætter en stor, og stadig udvikling, af viden og erfaring om menneskers behov, følelser og grænser. Rigtig mange sociale erfaringer læres i legen og samspillet med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet udfører en handling og aflæser en reaktion. Det sociale samvær, fællesskabet på stuen, i børnehuset, og oplevelserne heri skal være medvirkende til at skabe indsigt i, og forståelse for gruppens forskellighed i opfattelser og behov. 8

9 Mål: Børnene skal Understøttes i lysten til og glæden ved at indgå i sociale fællesskaber Udvikle evnen til at indgå i sociale relationer og være aktive deltagere i fællesskabet Lære at samarbejde og anerkende hinandens forskelligheder Deltage i og respektere de demokratiske beslutninger Oplære handlekompetencen til at skabe og fastholde venskaber Lære at løse uenigheder og håndtere konflikter Opleve trygge og sociale rammer, der understøtter relationsdannelse og venskabsdannelse Opleve mulighederne og forpligtigelserne i det sociale fællesskab Opleve personalet som rollemodel for det gode samvær Sprog Sproget er en central del af vores mulighed for at kommunikere ønsker og behov til den omgivende verden. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Mange hverdagsaktiviteter stimulerer børnenes sproglige kompetencer. Det kan være at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge computere, og meget andet. Sproglig udvikling spænder vidt, fra vuggestuebarnets kopiering af lyde og fonetiske udtryk, til børnehavebarnets udvikling af sprogforståelse, ordforråd, sætningsopbygning, udtale og evne til aktivt at benytte sproget i interaktion med sin omverden. Sprog har en indholdsside - tingen, handlingen, følelsen eller tanken, der refereres til, og en udtryksside som er selve ordet eller sproglyden. Det er i 0-3års alderen, at barnet udvikler lyst til at kommunikere, til at skabe kontakt og gengælde kontakt med kropssprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Mål: Institutionens huse skal skabe et pædagogisk miljø der sikrer det enkelte barns sproglige udvikling Det enkelte barn skal udvikle sproget gennem hverdagens aktiviteter Personalet skal have viden om og opmærksomhed på det verbale, det nonverbale, det ekstraverbale og det skrevne sprogs betydning for det enkelte barn Personalet skal give tid og rum til at understøtte og videreudvikle børnenes nysgerrighed, interesse og forståelse for den mangfoldighed sproget rummer Krop og bevægelse Det enkelte barn skal lære at mestre kroppens bevægelser, evne at kunne udføre bevægelser på kommando, bevæge sig af egen fri vilje, og udvikle, i forhold til alderen, specialiserede krops-bevægelser og automatiserede fysiske handlinger. Børnenes fin- og grovmotoriske kunnen udvikles fra det lille barn, der griber efter en bold, de første skridt, til at kunne holde på en ske og ramme munden, at kunne tage tøj på, holde om en blyant, kunne tegne mønstre og figurer efter egne indre billeder, lave perleplader, holde balancen, cykle på en tohjulet cykel, løbe i en skov, klatre i træer samt mange, mange andre kropslige færdigheder. Mål: Børn skal opleve glæden og udfordringerne ved bevægelse alene og i sociale fællesskaber Institutionens børn skal udendørs og røre sig hver dag 9

10 Personalet skal tænke læring om kroppen og bevægelse i mangfoldige pædagogiske aktiviteter Kulturelle udtryksformer og værdi Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre, og det der er anderledes, vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov til at udtrykke sig, jo mere bredspektret bliver deres opfattelse af verdenen. Børnene skal have lov til og mulighed for mange kreative udfoldelser, som styrker deres interesse for og glæden ved at skabe. De skal stifte kendskab med børnelitteratur, musik, forskellige værksteder med mulighed for at male, tegne, klippe og fremstilling af kreative værker. Mål: Med udgangspunkt i barnets egen historie, skal barnets nysgerrighed vækkes og stimuleres over for vores og andres kultur Institutionens børn skal introduceres til mangfoldige kulturelle udtryksformer Institutionens børn skal introduceres til egne og andres traditioner og kulturer Personalet skal dyrke barnets lyst til at bruge sin fantasi skabende og udtrykke sig musisk/kreativt Personale skal skabe rammer så barnet har mulighed for at udtrykke sin fantasi og kreativitet via musiske/kreative udtryksformer Naturen og naturfænomener At opleve, eksperimentere og lære om natur og naturfænomener er medvirkende til, at barnet kan forstå sig selv i forhold til, og i samspil med den omgivende natur. Naturen kan kun komme til at betyde noget for os, hvis vi har haft oplevelser med den. I mødet med naturen er der ikke noget pædagogisk filter. Katten er ikke høflig eller forstående, når man trækker den i halen, man kan ikke forhandle med en brændenælde og tyngdeloven holder ikke midlertidigt op med at virke for at skåne barnet for at falde ned fra træet. Naturen stopper ikke ved dørtærsklen. Vi støder på den hele tiden og får erfaringer med den. Vi klæder os i uld, læder og bomuld, og de huse vi bor i er også forarbejdet natur. Sten, ler, metaller og træ er naturmaterialer, der opfører sig med materialernes karakteristiske og helt forskellige egenskaber, selv om de er formet, malet eller lakeret. Børnene skal således lære at naturen er i og omkring os. Mål: Det enkelte barn skal opleve glæden ved naturen Det enkelte barn skal lære om naturen, passe på og værne om naturen Personalet skal kunne se naturen som husets ekstra rum ; et rum for læring, hvor der er plads og mulighed for fordybelse, udforskning, fysisk udfoldelse og begejstring Personalet skal være aktive rollemodeller, der tager initiativer samt følger børnenes initiativer Børn med særlige behov Mange børn vil i løbet af 0 til 6års alderen, i en eller flere perioder, have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats fra det pædagogiske personales side. Disse børn er børn med særlige behov. 10

11 Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med forskellige særlige behov. Fx børn med motoriske, sproglige, sociale, opmærksomhedsmæssige behov og børn i sorg. Institutionens personale har til opgave at skabe et godt barndomsliv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. Børn med særlige behov kan i perioder have et negativt selvbillede, og et selvværd der bærer præg af barnets vanskeligheder. Institutionens personale har til opgave at fremme barnets positive selvbillede gennem en anerkendende og en pædagogisk fokuseret kontakt. Institutionens børn tilbringer mange vågne timer sammen med det pædagogiske personale, hvilket bevirker, at personalet har et godt kendskab til og nærhed med barnet. Denne viden og relation skal personalet benytte til at identificere tidlige tegn på særlige behov hos barnet. Fx hvis barnet i en periode kommer i mange konflikter, ændrer grundstemning, eller hvis barnet har en regredierende adfærd. Hurtig indsats, og nære relationer med de voksne, giver barnet det bedste grundlag for at overvinde vanskelighederne mens de er små og mindre udfordrende. Mål for børn med særlige behov: Tidlig indsats Nære relationer med personalet på stuen Pædagogisk sparring til personalet Fokus på barnets forcer frem for begrænsninger Aktiv pædagogisk der giver barnet mulighed for at håndtere og i bedste fald overvinde barnets særlige behov Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurderingen har til formål at afdække børnehusets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø for at skabe et kvalificeret udgangspunkt for personalets videre arbejde i børnehuset. Det fysiske børnemiljø handler om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler om konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever institutionen som et rart sted at være, samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. De tre børnemiljøfaktorer har mange indbyrdes sammenhænge. Samlet kan man sige, at der i et godt børnemiljø er betingelser til stede, der fremmer børns udvikling af handlekompetencer. Mål: Børnemiljøvurderingerne skal sikre at børnene i de enkelte børnehuse har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, hvor børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages alt efter børnenes alder og modenhed Institutionen skal i 2011 drøfte hvordan børnemiljøvurderingen kan indgå i 2012 virksomhedsplanen samt evt. i de lokale børnehuses handleplaner Alle børnehuse skal have arbejdet med børnemiljøvet 11

12 Sprogvurderinger Alle institutionens børn imellem deres fyldte 3 år til 3,4 år, samt de tosprogede børn, skal have vurderet behovet for en sprogvurdering. Institutionens tager udgangspunkt i Dagtilbuds forvaltningens vurderingsskema der skal sikre en faglig vurdering om behovet for en sprogvurdering. En sprogvurdering vil blive tilbudt når det faglige personale har vurderet at der er et behov. Vurderingen skal afdække om barnet har brug for: En generel indsats Her er der tale om en generel bevidsthed hos personalet om, hvordan den sproglige dimension kan indgå i daginstitutionens aktiviteter. En fokuseret indsats Nogle børn har i en periode brug for, at pædagogen tilrettelægger aktiviteter, som er målrettede mod at børnenes sprog hurtigere bliver alderssvarende. En særlig indsats Enkelte børn kan have brug for en støtteindsats med f.eks. en talepædagog eller en anden fagperson. Børn der har behov for en fokuseret indsats, en særlig indsats eller obligatorisk sprogstimulering (tosprogede børn), får udarbejdet en handleplan, hvor forældrene i samråd med personalet beskriver mål og metoder til fremme af det enkelte barns sproglige udvikling. 12

13 Indsatsområder pædagogik Institutionen vil i 2011 igangsætte et flerårigt projekt der fokuserer på en videreudvikling af den pædagogiske tænkning, teoriforståelsen og pædagogiske praksis for 0-2års gruppen. Indsatsområdet fokuserer på en videreudvikling af pædagogernes faglige handlemuligheder i mødet med 0-2års barnet, med fokus på understøttelse af barnets læring. Navnet 0+ pædagogik er en symbolsk markering af en faglig orientering, en igangværende paradigmisk bevægelse, mod en pædagogisk tænkning hvor læring har en central plads i den pædagogiske praksis for 0-2års gruppen. En bevægelse hvor fokus flyttes fra vugge & stuen, og et omsorgsbetonede pasning paradigme, mod læring og trivsel. Stig Broström beskriver hvordan de 0 til 2årige børn skal have "educare" som er en sammenskrivning af de engelske ord "education" og "care" (læring og omsorg). Hvor "care" har været grundstenen i vuggestuearbejdet, er "education" først kommet til senere. 1 Indsatsområdet er en del af institutionens vision; pædagogfaglig udvikling. Visionen, institutionens visionsblomst, er beskrevet på vores hjemmeside. Mål: Indsatsområdet skal via undervisning, netværksdrøftelser, faglige metodikker og praksisforskning på mikroniveau skabe en øget faglig bevidsthed om 0-2års pædagogikkens betydning. Det pædagogiske personale skal deltage et undervisningsforløb af høj faglig tyngde, der opdaterer pædagogernes teorifundament indenfor udviklingspsykologien, 0-3års forskningen og pædagogisk teori og metodik. Hver 0-2års gruppe skal i 2011 have målsat og igangsat et lokalt praksisforsknings projekt, et udviklingsarbejde der udvikler gruppens pædagogiske praksis. Pædagogerne i 0-3års grupperne, skal indgå i et pædagogfagligt netværk, der skal understøtte udviklingsarbejdet. Pædagogerne skal gennem mål- og opgavebeskrivelser, dokumentationsbeskrivelser og analyseog evalueringsbeskrivelser arbejde systematisk med faglig skriftlig kommunikation. Succeskriterier: - Institutionen har lavet en projektbeskrivelse af 0+ indsatsområdet - Institutionen har igangsat efteruddannelsesforløb for institutionens pædagog gruppe - Institutionen har oprette faglige netværk for 0-2års pædagoggruppen - Institutionens 0+ pædagoger arbejder med at målsætte og igangsætte praksisforskning på mikroniveau (i børnegruppen) - 0+ pædagogerne kommunikerer skriftligt og mundtligt om udviklingsarbejdets (praksisforskningen) mål, udvikling og resultater til forældre- og kollegagruppen 1 Børn & Unge 25/2010 De små lærer: trivsel omsorg læring 13

14 - Pædagoggruppen fokuserer deres pædagogiske praksis omkring 0-2års barn læring og trivsel. - Pædagogerne er tydelig i deres kommunikation omkring 0-2års barnets læring og udvikling. Ressourcer: Halvdelen af institutionens uddannelsesbudget afsættes til uddannelses-, foredrags- og netværksforløbet. Pædagogerne skal deltage i to personaleweekends, fire undervisnings/foredragsaftner og i fire netværksdage. Herudover skal lokale stuemøder og pædagogmøder benyttes til vidensdeling. Evaluering: - Er projektbeskrivelsens mål og rammer tydelige? - Er undervisningsforløbet igangsat? - Er 0+ pædagogikkens fokus på læring tydelig i praksis? Natur, bevægelse og bæredygtighed Institutionen vil i 2011 etablere et samarbejde med Institution Ravnsnæs og Lyngborg med fokus på tilegnelse af viden og vidensdeling. understøtte personalets natur kompetencer, og institutionens naturvejleder Hanne Hübertz vil være omdrejningspunktet for netværksskabelsen og understøttelsen. Herudover vil institutionerne udmønte lokalt forankrede projekter, der tager udgangspunkt i børnegrupperne. For Institutionen Birkerøds vedkommende vil institutionen beskæftige sig med to projekter; "Grønne Spirer" og "En bæredygtig daginstitution". Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Med deltagelse i Friluftrådets Grønne Spirer projekt ønsker vi at understøtte og synliggøre institutionens arbejde for en grønnere hverdag. Der vil være enkelte børnehuse, der arbejder med indsatsområdet. Herudover samarbejder institutionen med lektor i småbørnspædagogik fra DPU; Stig Broström, om et fælles nordisk projekt; "Begynd tidligt i børnehaven med bæredygtig udvikling". Institutionen deltager i projektet som vidensopsamler og beskriver af praksiseksempler til "En bæredygtig daginstitution". Herudover skal deltagelsen sikre, at pædagoger og børn opnår ny viden og forståelse for betydningen af arbejdet med at udvikle et bæredygtigt miljø i børnehaven. Bæredygtigt inden for tre søjler; miljøet, det social-kulturelle og det økonomiske. Børnene skal, igennem institutionens arbejde med indsatsområdet, blive fortrolige med naturen og lade sig inspirere til leg, udforskning og fordybelse. Desuden lærer de at respektere andre levende organismer og grundlægger en forståelse af økologiske sammenhænge. Mål: Deltage i DNs affaldsprojekt for institutioner i marts 2011 Fokusere naturnetværket og sikre at netværket afprøver og formidler Deltage i et større naturprojekt om "En bæredygtig daginstitution" Udpege mindst et børnehus som grøn natur-børnehave Målrette forårsskovbørnehaven (4 institutioner i 3 mdr.) mod naturforståelse og fantasi: 14

15 - april: Tor, Odin og Valhalla (gudesagn, asken Yggdrasil, egernet Ratatosk mm). - maj: Sagn og eventyr fra hele verden: - juni: Troldemåned Organisere mindst 2 naturvejlederbesøg til forårsskovbørnehaven i 2011 Sikre at der hver måned organiseres mindst én naturuge for et af de 5 børnehuse Tilbyde at Bistruphus kan koordinere naturnetværk for andre institutioner i Birkerød Arrangere/ bytte naturture med andre børnehuse i kommunen (De får en guidet tur i vores skov, Bistruphegn, og de guider os en tur på deres strand). Succeskriterier: Gladere sundere børn Børn der fortæller om naturen hjemme og tager forældrene med til Bistruphus/Bistruphegn Børnene viser interesse for natur og naturfænomener Børnene passer på naturen Børnene bruger naturen aktivt i lege Et personale der profeterer af faglige netværk En øget pædagogisk bevidsthed vedr. natur, bevægelse og bæredygtighed. Ressourcer: Institutionen vil bruge ca kr. til naturvejlederens arbejde i forbindelse med netværks etablering, deltagelse og koordinering af naturprojekter for institutionens børn. Herudover vil der blive brugt personaleressourcer til den lokale udmøntning af projektet. Projekterne skal ses som en del at børnehusenes arbejde med læreplanstemaet "natur og naturfænomener". Inklusion og fællesskab Institutionen har en forpligtigelse til, via institutionens varetagelse af kerneopgaven og det målrettede arbejde med indsatsområderne, at sikre de enkelte børn og børnegruppen en tryg, udviklende og lærerig hverdag. Institutionens indsatsområde 0+ pædagogik fokuserer på en trivsels- og læringspraksis, der har en betydelig rolle som fundamentet for barnets selvopfattelse og dets venskaber og sociale relationer til den øvrige børnegruppe. Den pædagogiske praksis i 0-2årsgrupperne skal arbejde bevidst med at børnegruppens udvikling og inkluderende fællesskab. Institutionens pædagoger indenfor 3-6årsgruppen skal gennem dette indsatsområde arbejde med inkluderende miljøer og fællesskaber. Herunder pædagogens rolle i forhold til at få fællesskabet til at værdsætte børnegruppens mangfoldighed. Indsatsområdet er et flerårigt projekt der begynder i Pædagogerne skal undervises i, drøfte og tilrettelægge den pædagogiske praksis, så børnegruppen og hver enkelt barn bliver set, hørt og anerkendt som gruppe og individ. Pædagogerne, der er hovedansvarlig for at skabe et inkluderende miljø i børnegruppen, skal via undervisning og drøftelser skabe en praksis hvor fællesskabet kan være inkluderende over for børenes mangfoldighed og forskellige behov. Herudover skal indsatsområdet synliggøre pædagogerne handlemuligheder i forhold til egen pædagogisk praksis samt mulighed for faglig sparring og støtte. 15

16 Mål: Igangsættelse af undervisningstiltag der skal igangsætte en lokal diskurs om begrebet inklusion Indsatsområdet skal skabe indsigt i pædagogens rolle, og handlemuligheder, ift. fællesskabets værdsættelse af børnegruppens mangfoldighed. Der skal drøftes, og udarbejdes, handleguidelines der skabe en tydelighed omkring pædagogens opgaver og handlemuligheder ved børn med særlige behov Indsatsområdet skal sætte fokus på en tidlig opmærksomhed på børnenes evt. manglende trivsel eller læring. Pasningsområdets småbørnsteam, og dets ressourcepersoner, skal aktivt benyttes til rådgivning og til drøftelser af handlemuligheder Der igangsættes praksisforskning, udviklingsforløb på microniveau, der udvikler den lokale pædagogiske inklusions og fællesskabs praksis Succeskriterier: Undervisningen i det pædagogiske akademi understøtter personalets viden om inklusion og fællesskaber. Drøftelser, spejling og refleksion i faglige netværk der kobler teori og praksisudvikling sammen. At der er udarbejdet handleguidelines for pædagogernes handlemuligheder ift. børn med særlige behov. At småbørnsteamet drøfter ovenstående handleguidelines. At pædagoggruppen har igangsat lokale udviklingsforløb og er tydelige i deres skriftlige og mundtlige kommunikation til forældre- og kollegagruppen. Ressourcer: Indsatsområdet vil indgå som et centralt element i det pædagogiske akademi, hvor drøftelser og målsætninger om indsatsområdet vil indgå. Herudover vil praksisforskningsprojekterne skulle udarbejdes og drøftet lokalt bl.a. på stue- og pædagogmøder. Fagprofessionel udvikling Pædagogisk Akademi Pædagogfaglig udvikling Institutionen har gennem en årrække beskæftiget sig med en videreudvikling af institutionens pædagogfaglighed hvilket giver sig udtryk i den pædagogiske praksis. Det er dette høje faglige niveau, vi ønsker at bygge videre på. Institutionen har i den sidste periode etableret pædagogfaglige netværk, afholdt en foredragsrække med faglige fyrtårne, samt stillet en betydelig økonomisk ramme rådighed for fagligvidereuddannelse i netværkene. Disse tiltag har understøttet en positiv udvikling hvor erfaringsudvekslinger på tværs af børnehusene har skabt energi og hvor foredrags- og uddannelsestiltag har givet ny viden. 16

17 Indsatsområdet "pædagogfaglig udvikling" vil i den kommende to til treårs periode overgå til en ny fase, hvor institutionens pædagogfaglige tiltag bindes sammen, ekspanderes og peger fremad. Rammen for institutionens pædagogfaglige udvikling bliver institutionens '"pædagogiske akademi". Det pædagogiske akademi får en tydelig fokus på undervisning, faglig ajourføring tæt koblet til praksis udvikling og læring. Mål: Institutionens Pædagogiske akademi skal udvikle personalets teoretiske fundament, skabe en faglig gnist og glæde samt understøtte en nyorientering mod pædagogens fremtidige opgave. Det pædagogiske akademi skal bibringe forskning, internationale og nationale diskruser og samfundsmæssige analyser som baggrund for en lokal diskurs om udviklingen af den pædagogfaglige rolle. Institutionens pædagogiske akademi skal, sammen med institutionens medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceafdækning, identificere udviklingsrummet mellem nuværende og den fremtidige ønskede position. Institutionens MED udvalg og lederteam skal identificere og udarbejde en kompetence og opgavebeskrivelse for fremtidens pædagoger i institutionen Birkerød. Det pædagogiske akademi skal understøtte dele af institutionens øvrige indsatsområder; fx. 0+ pædagogikken, inklusion og fællesskaber, værktøjskassen m.fl. Akademiet skal være en undervisnings og reflektorisk ramme der skaber synergi mellem fællesundervisning, netværks undervisning og reflektorium, pædagogens egen praksis, praksis udviklingstiltag og børnehuset. Succeskriterier: Igangsættelse af undervisningstiltag for alle pædagoger i Institutionen Birkerød Undervisningens skal give pædagogerne mulighed for faglig teoretisk ajourføring. Institutionen har formuleret en kompetencebeskrivelse, der beskriver retningen for pædagogernes pædagogfaglige udvikling Institutionen har revideret MUS- og kompetencekonceptet således at det understøtter en identificering af nuværende kompetenceniveau og gabet i forhold til kompetencebeskrivelsen. 17

18 Etablering af lokale medrefleksions rum der understøtter pædagogernes refleksion over eget arbejde med handleplanstemaer/den pædagogiske praksis Institutionen har en tydelig videns kobling mellem den teoretiske ajourføring og den udførte pædagogiske praksis. Revidering af institutionens uddannelsespolitik så den understøtter organisatorisk læring på tværs af grupper, netværk og børnehuse. Evaluering: I hvor høj grad er succeskriterierne opfyldt? Er der en tydelig retning for indsatsområdet i ? Hvilken læring har det givet organisationen? Ressourcer: Institutionen vil bruge hele uddannelsesbudgettet i 2011, 2012 og 2013 til det pædagogiske akademi. Herved har institutionen prioriteret den fælles uddannelse af pædagoggruppen, og dermed fravalgt pædagogernes mulighed for individuelle kurser. Institutionen vil bruge en del personaleressourcer på deltagelse i uddannelsesweekends, aften foredrag/undervisning, netværksdeltagelse og mødevirksomhed i de enkelte huse. Indsatsområdets synlighed i ydelsen skal understøtte pædagogernes opmærksomhed omkring egen synlighed på stuen, således at det pædagogiske akademis fire årlige netværksdage bliver oplevet som uproblematisk. Synlighed i ydelsen Institutionen har, som en del at visionen for områdeinstitutionen, et fokus på synlighed i ydelsen. Visionselementet har til formål at sikre en god afstemning af forventningerne mellem personale og forældregruppe og mellem personalegruppe og ledelsen. I år vil fokus være rettet mod: Institutionens møde- og kommunikationspraksis BørneRuden Det pædagogiske personales tilstedeværelse i børnegruppen (gennemgang af "øvrigt arbejde", der ikke er direkte børnerelateret) APU (arbejdspladsudvikling) drøftelse af sammenhæng mellem synlighed i ydelsen (arbejdspladsens forventninger), egne forventninger og tid der er til rådighed på arbejdspladsen. Mål: Institutionen vedtager og implementerer et sæt retningslinjer for børnehusenes møde- og kommunikationspraksis. Institutionen benytter BørneRuden til den primære kanal til skriftlig kommunikation. Institutionen formulerer en ny målsætning vedr. den pædagogiske dokumentation og vidensdeling via BørneRuden. INST-MED, lederteamet og bestyrelsen drøfter det pædagogiske personales tilstedeværelse i børnegruppen, og formulerer en evt. politik på området. INST-MED og det lokale HUS-MED drøfter SPOR og individuelle fokuspunkter fra APU rapporten. 18

19 INST-MED og lederteamet drøfter sammenhængen mellem synlighed i ydelsen, egne forventninger koblet med konklusionerne for punktet "tilstedeværelse i børnegruppen". Succeskriterier: Institutionen har drøftet og begyndende implementeret nye retningslinjer for elementerne i visionsdelen ' Synlighed i ydelsen'. Pædagoggruppen benytter BørneRuden som redskab til dokumentations og evalueringsopsamling. Institutionen har arbejdet med SPOR og lokal pointer fra APU projektets rapport. Ressourcer: Institutionen skal bruge INST-MED møderne og lederteammøderne til at drøfte og analysere den nuværende ydelse samt til at definere nye retningslinjer. Didaktiske redskaber Indsatsområdet didaktiske redskaber skal introducere didaktik og metodik som rammen for det systematiske professionelle pædagogiske arbejde. Institutionens pædagoger skal have undervisning i, og mulighed for at afprøve forskellige didaktiske redskaber. Redskaber der skal være mangfoldige i forhold til perspektiv, retning og omfang. Indsatsområdet skal understøtte pædagogernes systematiske didaktiske arbejde med kontekst, mål, metode, dokumentation, analyse og evaluering. De didaktiske redskaber, som skal understøtte en målrettet pædagogik, skal være systematisk, mangfoldigt og tage udgangspunkt i den konkrete børnegruppe og børnehusets kontekst. Mål: Pædagoggruppen skal undervises i forskellige didaktiske metoder. Pædagogernes teorifundament skal aktiveres i praksis via didaktiske overvejelser/metoder. Institutionens pædagoger skal udarbejde forslag til en didaktisk redskabskasse Pædagogerne skal arbejde systematisk med de metodiske og didaktiske redskaber i kvalificeringen af deres pædagogiske praksis. Børnehusenes handleplansbeskrivelser og evalueringer skal synliggøre pædagogernes systematiske didaktiske arbejde. BørneRudens mulighed for temadokumentation skal benyttes som digitalt/skriftligt værktøj til systematisering og dokumentering af arbejdet. Succeskriterier: Pædagoggruppen har tilegnet sig viden om forskellige didaktisk metoder og afprøvet flere i egen praksis. Pædagoggruppen har en pædagogisk praksis, hvor didaktiske metoder indgår som en del af planlægningen og udførelsen BørneRuden benyttes som det digitale værktøj til systematisering og dokumentering af den pædagogiske praksis - herunder også beskrivelsen af didaktiske overvejelser. Børnehusenes handleplaner beskriver hvordan didaktikken indgår i planlægningen og udførelsen af institutionens planlagte aktiviteter. 19

20 Ressourcer: Indsatsområdet indgår som et gennemgående tema i undervisningen på det pædagogiske akademi, hvor de didaktiske metoder skal skabe koblingen mellem teori og praksis. Arbejdet med de didaktiske metoder bliver en del af personalet udviklingsprojekter i egen praksis. 20

21 2010 Evaluering Kommunale og institutionens indsatsområder Dette afsnit indeholder evalueringer af institutionens arbejde med de kommunale og lokale indsatsområder i 2010 samt en opsamlingsevaluering af børnehusenes arbejde med læreplanstemaerne. 21

22 Kommunale indsatsområder Trivselsmåling I slutningen af 2009 igangsatte direktionen en trivselsmåling blandt medarbejderne. Mål: Alle børnehusenes MED-udvalg skal i løbet af 2010 have drøftet trivselsmålingens resultater Alle børnehusenes MED-udvalg skal, med udgangspunkt i den lokale måling, i løbet af 2010 planlægge og igangsætte initiativer til at forbedre medarbejdertrivslen, hvis målingen viser behov herfor Institutionens MED-udvalg skal i løbet af 2010 drøfte trivselsmålingens resultater og træffe beslutning om evt. initiativer Succeskriterier for 2010: En arbejdsplads med gode arbejdspladsforhold, der afspejler sig i trivselsmålingen Et bevidst lokalt og centralt arbejde med trivselsmålingens konklusioner Evaluering: Er succeskriterierne og målene opfyldt? Generelt set viste trivselsundersøgelsen en høj grad af medarbejdertilfredshed i forhold til arbejdspladsen Institutionen Birkerød.. Trivselsundersøgelsen viste i alle kategorier et billede af et personale, der enten var helt enige eller delvist enige i undersøgelsens trivselskategorier. Overordnet set tilkendegiver Institutionsledelsen og INST-MED at der er gode arbejdspladsforhold, hvilket trivselsundersøgelsen understøtter. Institutionen har i 2010 arbejdet på delelementer i trivselsundersøgelsen, der var betydningsfulde at kvalificere. INST-MED har arbejdet med elementer, der skal kvalificere en tydeligere opgave- og kompetencebeskrivelse, således at alle medarbejdere, fra medhjælpere til pædagoger, har en tydelig forståelse for opgaver og indflydelsessfære. Børnehusenes HUS-MED system har herudover drøftet de lokale trivselsundersøgelsers konklusioner samt de centrale temaer. Børnehusenes arbejde med trivselsundersøgelserne er afsluttet i foråret INST-MED arbejder i 2011 videre med at lave kompetence og opgavebeskrivelser for pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og pædagoger. Arbejdet har været udsat indtil "Vision for fysisk kapacitet og placering" var afsluttet i MED-regi. Hvilken effekt har trivselsmålingen haft på organisationens efterfølgende arbejde? Trivselsmålingerne har givet anledning til gode lokale drøftelser lokalt om arbejdsmiljøet samt til centrale og strukturelle drøftelser i INST-MED udvalget. Defineringen af institutionens kompetence og opgavebeskrivelse vil, sammen med institutionens arbejde med pædagogens faglige udvikling, styrke bevidstheden om forventninger til arbejdet og muligheden for indflydelse i hverdagen. 22

23 Den effektive organisation Mål: Institutionen skal i 2010 afdække muligheden for at: Effektivisere institutionens administration Udnytte stordriftsfordele ved: o Tilrettelæggelse af personalets arbejde o Indkøb af varer og tjenesteydelser o Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb lokalt, hvor egne ressourcepersoner bidrager som undervisere i forløbene Succeskriterier for 2010: Personaleadministrationen effektiviseres Økonomistyringsredskaberne effektiviseres Arbejdstilrettelæggelsen i institutionen tilføjer merværdi Institutionen centralt og decentralt udnytter alle indkøbsaftaler Institutionens ressourcepersoner benyttes som en del at institutionens uddannelses strategi Evaluering: Blev mål og succeskriterier opfyldt? Institutionen har i 2010 udviklet nye timestyringsredskaber, der understøtter de daglige ledere i styringen af børnehusets timeforbrug. Timestyringsredskabet kobler husets børnetal sammen med det faste og variable forbrug og viser således husets reelle timebudget og forbrug. Institutionen nedsatte i januar 2010 en arbejdsgruppe, der skulle gennemgå mulighederne for et mere bevidst indkøbsmønster inden for rammerne af indkøbsaftalerne. Dette har bevirket at institutionens indkøb af bleer, engangshåndklæder m.m. er centeret omkring varegrupper, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem lav pris og god kvalitet. Dette har bevirket en mere effektiv udnyttelse af budgetrammen. Institutionen har ligeledes i forhold til tjenesteydelser, sikret en bedre koordinering og opfyldning af holdene ved institutionens svømmeundervisning. Dette har sikret at institutionen har haft en ca. 10 % reduktion af deltagerudgiften. Institutionen har omlagt dele af institutionens administrationspraksis, hvilket har bevirket at administrationsudgifterne pr. 1. maj 2010 er reduceret med 20 %. Institutionens personaleadministration har fortsat et effektiviseringspotentiale, der kan minimere dobbelt administration mellem børnehuset, områdeinstitutionen og personaleområdet. Det forlyder at personaleområdet arbejder på en digitalisering der kan effektivisere personaleadministrationen. Institutionens lederteam og pædagogerne, organiseret i faglige netværk, viser tegn på en begyndende udnyttelse af ressourcepersoner på tværs af organisationen. I foråret 2010 arrangerede institutionens sundhedsambassadører således en sundhedsaften for institutionens personale hvor det var ambassadørerne der arrangerede og udførte arrangementet. Institutionens implementering af det digitale værktøj PersonaleNet (som er en del af BørneRuden) har øget muligheden for hurtig og tydelige skriftlig kommunikation til personale- og forældregruppen. PersonaleNet har således reduceret tidsforbruget af kopierings og distribution i områdeinstitutionen, i børnehuset og på de enkelte stuer. 23

24 Hvilke erfaringer kan bidrage til yderligere effektivisering? Institutionen kan, ved hjælp af institutionens uddannelsespolitik og stærkere identificering af kompetencepersoner, drage nytte af personalets kompetencer i de faglige netværk og i centrale inspirations- og uddannelsestiltag. De første erfaringer med benyttelsen af kompetencepersoner til inspirations- og undervisningstiltag har vist et tydeligt potentiale. Institutionens fortsatte erfaringer med den dokumentbårne håndtering af personaleadministrationen i områdeinstitutionen kan yderligere effektiviseres ved en digitalisering. Institutionen kan med fordel benytte et digitalt journaliseringssystem der betydeligt reducere behovet for fysisk dokumenthåndtering og arkivering. Implementering af dagtilbudspolitikken Den pædagogiske kvalitet i Rudersdal Kommunes dagtilbud skal være blandt landets bedste: Daginstitutionen har en selvstændig værdi for småbørns udvikling, læring og dannelse Daginstitutionen er inkluderende Ledelse, personale og forældre samarbejder om at skabe de bedste mulige betingelser for børnegruppen og det enkelte barn Mangfoldighed i tilbuddene er en styrke Den professionelle rolle og opgave Succeskriterier for 2010: Institutionens personale skal gennem øvrige indsatsområder og kerneopgaver arbejde med dagtilbudspolitikken Institutionens visionselement fagprofessionel videreudvikling skal arbejde med dagtilbudspolitikkens elementer De enkelte børnehuses pædagogiske profil og kultur skal styrkes for at sikre mangfoldigheden Samarbejdskultur hvor alle er klar over institutions mål Evaluering: Er succeskriterierne for indsatsområdet opnået? Institutionen har arbejdet bevidst med dagtilbudspolitikken via institutionens eget indsatsområde Vision for Institutionen Birkerød. Evalueringen af indsatsområdets elementer vedr. daginstitutionens værdiskabelse for småbørns udvikling, den inkluderende tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis, mangfoldighed i tilbuddene samt den professionelle rolle beskrives i institutionens evaluering af Vision for Institutionen Birkerød. Institutionen har i 2010 arbejdet målrettet på at sikre en samarbejdskultur hvor alle er klar institutionens mål og hvor der er synlighed i ledelsens, personalets og forældregruppens mulighed for at være med til at udvikle målene. Fokus har således været internt på mål og rammeudvikling, og eksternt på at få skabt en større synlighed i forældrerådenes og institutionsbestyrelsens arbejde. Brugerundersøgelse II viste et behov for en tydeligere generel information om institutionens arbejde samt en mere aktiv kommunikation om forældrerådenes og bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen og de lokale forældreråd har kvalificeret brugerundersøgelsens resultater, og institutionen har udarbejdet en handleplan for at sikre en tydeligere information om institutionens, forældrerådenes og bestyrelsens arbejde. 24

25 Har institutionen arbejdet med målene for dagtilbudspolitikken? Institutionen har gennem forældreråd, lederteamet, MED-udvalget, faglige netværk, lokale personalemødefora og i den daglige pædagogiske praksis arbejdet med målene for dagtilbudspolitikken. Arbejdet med dagtilbudspolitikken har været, og er, en igangværende proces hvor elementer fra dagtilbudspolitikken bliver brugt som fundament for beslutninger om institutionens praksis. Kapacitet og fysiske rammer Dagtilbud til Børns målsætning for de fysiske rammer og placering Institutionerne skal indrettes så de understøtter lovens krav til de pædagogiske læreplaner Institutionerne skal være pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk bæredygtige Pladsgarantien skal kunne opfyldes inden for de 3 pasningsområder Ved ombygning, nybygning og renovering skal institutionerne kunne imødekomme behovet for fleksibilitet i børnesammensætningen Der skal kunne tilbydes forskellige former for dagtilbud i kommunen Fleksibilitet i forhold til andre behov (fx legestuegruppe i institutionen) Omgivelser - udearealer skal planlægges i henhold til legepladspolitikken Succeskriterier for 2010: Visionsudvalget for fysisk kapacitet har forholdt sig til målene Visionsudvalget har taget stilling til behovet for kapacitetstilpasning Medinddragelse af forældre- og medarbejderrepræsentanter Evaluering: Kom visionsudvalget med konkrete forslag til målene? Pasningsområdets visionsudvalg under Institutionen Birkerøds ledelse, arbejdede i første halvår af 2010 med Vision for fysisk kapacitets og placerings mål med et tydeligt fokus på kapacitetstilpasninger der understøtter pædagogisk, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed. I hvor høj grad tog visionsudvalget stilling til behovet for kapacitetstilpasningen? Visionsudvalget har arbejdet målrettet med forslag, der inden for pasningsområdet betyder en sammenlægning af 4 ud af institutionens syv huse. Visionsudvalget har fokuseret på de muligheder som en sammenlægning af børnehuse kunne give i forhold til de pædagogiske og fysiske rammer. Forældre, personale og ledere har således, med bevidstheden om at det vil skabe forandring for deres børns rammer eller deres arbejdsplads, anbefalet løsninger hvor børnehuse lukkes ned, rives ned, sælges fordi de har kunnet se mulighederne i en anden ramme. Det må betegnes som en stor succes, at visionsudvalget har udarbejdet to visionsrapporter der markant forholder sig til ønskerne for den kommende fysiske kapacitet og at visionsgruppen har været visionær i forhold til indstilling til kapacitetstilpasning. I hvilken grad blev forældre- og medarbejder repræsentanterne medinddraget? Institutionen har vægtet en høj grad af medinddragelse og dialog mellem hele personalegruppen, ledelsen og visionsgruppen. Der har ved sidste visionsrapport været afholdt en workshop for INST-MED, der kvalificerede rapportens pædagogiske vision. I arbejdet med visionsrapport II er lederteam, HUS-MED og INST-MED systemet aktivt blevet inddraget i processen. De lokale INST-MED medlemmer har undervejs i forløbet benyttet deres kollegagrupper som sparring og referencegruppe i udarbejdelsen af løsningsforslag. 25

26 Institutionsbestyrelsen har drøftet muligheder og ulemper ved at indgå i visionsgruppearbejdet og har valgt at gå aktivt ind i arbejdet for derigennem at kunne øge indflydelse på visionsgruppens forslag. Institutionsbestyrelsen har virket som referencegruppe for de bestyrelsesrepræsentanter, der var valgt ind i visionsgruppen. Herudover har bestyrelsesrepræsentanterne i hele perioden haft uformelle sondringer med institutionens forældreråd og forældregrupperne i børnehusene. Inddragelsesprocessen har bevirket at de kommende forandringer, og nødvendige kapacitetstilpasninger, er blevet italesat og kvalificeret af forældre og medarbejdere i god tid inden forandringen. Læringen har undervejs også vist, at en sådan inddragelsesproces i særdeleshed for personalet skaber en vis organisatorisk usikkerhed om egen arbejdsplads og arbejdssituation. Usikkerheden er forsøgt minimeret ved en åben dialog om løsningsforlag og perspektiverne i det fremtidige. Herudover har institutionens uddannelsesstrategi, med fokus på netværksdannelse, styrket personalet bevidsthed omkring egne kompetencer og skab frugtbare faglige relationer på tværs af børnehusene (arbejdspladserne). Indførelse af frokostmåltid Mål: Institutionen Birkerød skal indføre et frokostmåltid til alle børnehavebørn senest 1. januar 2011 Succeskriterier for 2010: Institutionens sundhedsambassadører har, sammen med ledelsen, indsamlet Implementeringserfaringer om madordningen fra kommunens øvrige institutioner Institutionen har udarbejdet principper for udmøntningen af madordningen Institutionens ledelses-, personale- og forældrerepræsentanter har været inddraget i implementeringsprocessen Evaluering: I sommeren 2010 besluttede folketinget at gøre den obligatoriske frokostordning til en fleksibel ordning. Dette betød at forældregrupperne i de enkelte børnehuse under Institutionen Birkerød skulle vælge en kommende frokostordning til eller fra. Konklusionen er, at forældregrupperne i institutionens børnehuse alle har tilvalgt vuggestuemåltidet og fravalgt frokostmåltidet for børnehavebørnene. Således vil der ikke blive etableret et kommunalt frokosttilbud til børnehavebørnene i den næster toårige periode. Institutionens ledelse har i 2010 indsamlet betydningsfulde opstartserfaringer fra de øvrige kommunale institutioner med en frokost ordning og et samproduktionskøkken. Disse erfaringer, særligt dialogen omkring madkvaliteten, skal benyttes ved samarbejdet omkring den kommunalt leverede vuggestuemad fra de øvrige kommunale institutioner. Institutionens integrerede børnehuse har, for de flestes vedkommende, erfaringer med vuggestue mad leveret fra en ekstern leverandør. Dette betyder, at der kun bliver et mindre justeringsbehov i forhold til at ændre på arbejdsgangene. Erfaringerne fra børnehusenes nuværende anretterkøkkener skal overføres til Birkemosen og Abildgården, der fremover skal gå fra at være produktionskøkkener til at være anretterkøkkener. 26

27 It-værktøjer til pædagogerne (kommunalt/lokalt indsatsområde) Mål: Alle børnehuse skal have adgang til personalecomputere 80 % af forældrene skal inden 1. juni 2010 benytte BørneRuden Dagbogsfunktionen i BørneRuden skal bruges til at: o Anskueliggøre børnegruppens sociale dynamik o Formidle det levede liv på stuen o Formidle episoder via praksisfortællinger PersonaleNet skal benyttes som dokumentations- og evaluerings bank Succeskriterier for 2010: Børnehusets forældregruppe skal have: Benyttet dagbogsfunktionen Modtaget invitationer til arrangementer Givet tilbagemelding på ferieafholdelse Pædagogernes benyttelse af BørneRuden Der skal mindst en gang om ugen være en dagbogshistorie Mindst en gang hver 14. dag skal der lægges nye situationsbilleder med beskrivelser ind på BørneRuden Børnehuset og personalet skal benytte BørneRuden som skriftlig kommunikation med forældrene Alle pædagoger i institutionen skal have kendskab til og benytte BørneRuden Alle pædagoger i institutionen skal have kendskab til og benytte PersonaleNet Evaluering: Indsatsområdet har været det centrale indsatsområde for institutionens personale.. Indsatsområdet har givet institutionen, og dermed også kommunens øvrige dagtilbud en vital viden om succeser, læring og udfordringer ved at udvikle og implementere nye IT-redskaber i en pædagogisk kontekst. Implementeringen og videreudviklingen af IT-løsningen har centreret tid og energi omkring indsatsområdet, og dermed har indsatsområdet krævet en så stor prioritering af dagsorden, at øvrige indsatsområder har været prioriteret i anden række. Institutionens erfaringer fra den daglige praksis, temadage, uddannelse, mødevirksomhed koblet med børnehusenes evalueringer viser et implementeringsforløb med udfordringer og vigtig læring. Hardware: Institutionen fik introduceret den kommende løsning for hele personalegruppen inden den tekniske del, dvs. soft- og hardwaren var på plads. Dette bevirkede at computere ikke var til rådighed umiddelbart efter at BørneRuden blev introduceret første gang, hvilket gav personalegruppen et for langt gab mellem introduktionen og deres mulighed for at afprøve systemet. Hardware har undervejs i forløbet været klarmeldt for tidligt, hvilket har bevirket at personalet er blevet understøttet i forståelsen af at hardware/børneruden ikke fungerede, eller at de besad de nødvendige IT-kompetencer. Enkelte børnehuse oplever stadig Hardware problemer særligt med EntreNet-skærmene, der lukker ned flere gange om dagen. 27

28 Software: Kort gennemgang af softwareløsningens elementer: Eksterne hjemmesider for institutionen og for børnehusene. Elementer fra den centrale hjemmeside; Institutionen Birkerød skubbes automatisk ud på de enkelte børnehuses hjemmesider. F.eks. menuen virksomhedsplan publiceres på den centrale hjemmeside og bliver samtidigt opdateret på alle børnehusenes hjemmesider. Nyheder der publiceres på hjemmesiden skrives i løsningens PersonaleNet-del og billeder på den eksterne hjemmeside lægges ligeledes ind på PersonaleNet. EntreNet: Software, der viser en dynamisk informationshjemmeside, vises på infoskærme ved børnehusenes indgange. EntreNet indeholder en formiddagsskærm, der viser dagens aktiviteter, nyheder, meddelelser samt personalebilleder. Herudover indeholder EntreNet en eftermiddags-skærm der viser dagbogsbeskrivelser fra stuerne samt et diasshow med nye billeder fra børnehuset. PersonaleNet: Personalets indgang til BørneRuden. Personalet kan i PersonaleNet skrive dagbogsbeskrivelser for børnegruppen, meddelelser til forældre, invitere til arrangementer, oprette aktiviteter i kalenderen (som forældrene kan se i BørneRuden), få information/nyheder fra områdeleder samt daglig leder. PersonaleNet rummer muligheden for erfaringsudveksling med øvrigt personale i institutionen samt mulighed for at lagere pædagogisk dokumentation. Herudover kan personalet se, hvis forældrene har meldt deres barn sygt eller på ferie samt hente kartotekskort/turlister. StueNet: En indgang til systemet hvor personalet kan lægge billeder og tekst op sammen med børnene på stuen. Alle fortrolige oplysninger er fjernet i modulet StueNet. Institutionen har deltaget i projektet, vel vidende at BørneRuden skulle videreudvikles med afsæt en platform udviklet i betaversion til enkelte børnehuse i Gentofte. I et retroperspektiv har udviklings- og fejlrettelsesopgaven i projektet haft en størrelse, der langt oversteg forventningerne til tidsforbruget ved institutionens deltagelse. BørneRudens firma har undervejs i projektet, i dialog med vores brugererfaringer, tilrettet et ikke ubetydeligt antal software fejl og mangler. Fejl og mangler som institutionens personale har været medvirkende til at identificere undervejs i forløbet. Assemble, der er udbyder af systemet, har fra første dag haft en målsætning om, at systemet skulle være så intuitivt, at personalet ikke behøvede undervisning eller vejledninger: "Hvis der er behov for vejledninger, så har vi fejlet. Erfaringerne fra vores projekt viser dog et tydeligt behov for en grundig opstartsundervisning samt opfølgende introduktionsforløb ved betydelige softwareopdateringer eller udvidelser. Herudover viser erfaringerne at softwarens mangfoldige muligheder nødvendiggør vejledninger, der giver en kort introduktion samt tips og tricks til sidens funktion. Institutionen har, med bevidstheden om at systemet er meget komplekst, ønsket en mulighed for at ledelsen kunne styre menustrukturens omfang. En styringsmulighed der reducerer kompleksiteten ved en udrulning, for herefter gradvist at kunne øge systemets muligheder og kompleksiteten. Dette har leverandøren ikke prioriteret ved institutionens projekt. 28

29 Erfaringen fra Institutionen Birkerød er at en udrulning af en så kompleks IT-platform som BørneRuden kan skabe en unødig oplevelse af inkompetence hos personalet. Erfaringerne viser, at betydelig undervisningsindsats er påkrævet, samtidigt med at personalet skal have muligheden for dagligt at kunne arbejde med systemet, for at sikre en fortrolighed med Itplatformen. Det er således en anbefaling at den kommende udrulning på de øvrige kommunale institutioner tager højde for BørneRudens komplekse karakter. Mulighederne i BørneRuden har i opstartsforløbet centret sig omkring den borgerrettede kommunikation. Hvor nyheds-, meddelelses-, aktivitets- og dagbogsfunktionen har været omdrejningspunktet. Alle elementer der i perioden er blevet udviklet undervejs. Endnu udestår potentialet i den pædagogiske del af platformen at blive indfriet. En del af funktionaliteterne er nu tilgængelige, men mangler efter vores faglige vurdering, en justering og udvikling i samarbejde med udbyderen. Projektstyringen: Institutionens daglige ledere og institutionslederen har lokalt været arbejdsgruppen, der har varetaget implementering af IT-redskaberne herunder BørneRuden. Institutionen har deltaget i implementeringsprocessen som projektdeltagere i udrulningen med en forvaltningsplaceret projektleder der indgik i styregruppen. Samarbejdet mellem projektlederen og institutionens ledelse har været præget af stor imødekommenhed og ønske om dialog. Desværre oplevede institutionen ikke, at der var en tydelighed omkring projekts prioritering samt håndtering af fejl, ønsker og frustrationer. BørneRuden og implementeringen af IT-redskaberne, der er et delelement af kommunens digitaliserings projekter, har kæmpet om prioriteringen af projektet. Projektlederen har ikke i nødvendig grad sikret en prioritering af projektet og/eller en synlighed i styregruppens prioritering. Den manglende tydelighed og synlige progression i udviklingen af systemet har skabt frustration og resignation blandt det pædagogiske personale. Personalet har periodisk oplevet et betydeligt gab mellem ledelsens udmelding om funktionalitet/driftsikkerhed og praksis. Dette har skabt en vis ledelsesmæssig tilbageholdenhed i forhold til at udmelde nye opdateringer og forbedringer ved BørneRuden. Negative brugererfaringer fra den første del af pilotprojektet har delvist været medvirkende til at fastholde personalets forståelse af BørneRuden som et ufærdigt system. Disse erfaringer eller myter skal nu nedbrydes via undervisning og synlig support. Institutionens leder deltager nu på styregruppemøderne ad hoc, for at tydeliggøre institutionens behov og projektets prioritering inden for rammerne af kommunens digitaliseringsstrategi. Institutionens personale: Institutionens personale har fra opstarten af projektet haft en positiv interesse i It-projektet og har imødegået indsatsområdets arbejde med stort engagement. Rammerne omkring implementeringen har desværre ikke kunne understøtte personalets engagement i en sådan grad, at momentet er blevet opretholdt. 29

30 Projektets faktorer der har været kontraproduktive: Introduktion for personalegruppen inden hardware og software var på plads Forståelse af at softwaren var så intuitiv at undervisning var unødvendig Software funktionalitetsfejl/softwareudvikling og opdateringer Hardware fejl Problemer med fejlfindingen hvem var problemejeren (IT eller Assemble) Manglende eller for ukvalificeret undervisning Manglende tydelighed i registreringen og rettelse af fejl Manglende tydelig prioritering af ønsker Manglende etablering af superbruger organisation lokalt Manglende tydelighed i formidlingen af rettede fejl Manglende pædagogisk/sparrings platform Faktorer der har understøttet personalets engagement: Positive tilbagemeldinger fra brugere Ledelsesopmærksomhed omkring personalets afbenyttelse Funktionaliteter der har understøttet den pædagogiske praksis på stuen Funktionaliteter der har lettet arbejdsgange i børnehuset. Indsigt via undervisning Tidsmæssige frirum til at kunne eksperimentere med systemets funktionaliteter Status beskrivelse: Institutionen har udvidet tidsrammen for implementeringen af IT-redskaberne til hele 2010, hvilket har bevirket at de opstillede mål for indsatsområdet er på vej til at blive opfyldt. Hele personalegruppen er bekendt og begyndende fortrolige med BørneRuden (PersonaleNet). Men institutionen har, sammen med udbyderen, arrangeret et undervisningsforløb i januar 2011 for hele personalegruppen. Undervisningen har til formål at dekonstruere myter om systemet og skabe et overblik over de nuværende funktionaliteter. Personalet har positive erfaringer med at skrive dagbøger, meddelelser, nyheder, aktiviteter og med at publicere billeder. Børnehusene har ligeledes erfaringer med at invitere forældre til arrangementer via BørneRudens invitationsmulighed. Ferietilbagemeldingsfunktionen udestår at blive benyttet, da funktionen endnu ikke muliggør at forældrenes tilbagemelding kan fastlåses efter en given deadline. Dette til trods for at en AGA ved projektets begyndelse viste et betydeligt potentiale i håndteringen af ferietilbagemeldinger. Institutionen benytter aktivt BørneRuden og den eksterne hjemmeside til nyhedsformidling til forældregruppen og eksterne besøgende. Her har institutionen fået en forbedret kommunikationsmulighed med børnehusenes forældregrupper samt hentet en lettelse af arbejdsgangen. Institutionen oplever stadig en del funktionalitets- og integrationsfejl der skal rettes, og ønsker der skal imødekommes inden BørneRuden kan udrulles på de øvrige daginstitutioner. Prioriteres manglerne vil BørneRuden kunne udrulles i nær fremtid i de øvrige kommunale institutioner. Det er institutionens klare vurdering, at BørneRuden og de tilknyttede digitale IT-værktøjer, på trods af institutionens opstarts vanskeligheder og læring, vil kunne kvalificere dialogen med forældregrupperne og skabe en digital platform for den pædagogiske læring, vidensdeling og dokumentation. 30

31 Blev de personalerettede mål og succeskriterier opfyldt? Indsatsområdets mål er delvist opfyldt således udstår en mere stringent udnyttelse af BørneRuden som dokumentations og evaluerings bank. Softwaren skal udvikles samtidigt med at den ledelsesmæssige fokus skal understøtte det systematiske arbejde med BørneRuden som pædagogisk redskab. Indsatsområdets øvrige faktuelle og pædagogiske mål er indfriet. Blev de forældrerettede mål opfyldt? Institutionens børnehuse oplever at flere og flere af børnehusets forældre benytter BørneRuden som informations- og dialog redskab. Erfaringerne viser at positive forældre ansporer personalet i at benytte systemet og omvendt, at et engagerede personale ligeledes skaber en større forældreopmærksomhed omkring BørneRuden. Institutionen har ingen mulighed for at se i hvilket omfang forældregruppen benytter sig at BørneRuden, og derfor har forældrenes tilbagemeldinger været vitale i forløbet. Børnehusene har understøttet forældregruppens benyttelse af BørneRuden ved at skabe positiv opmærksomhed omkring dagbogsbeskrivelser, nyheder og billeder. Børnehusene har ligeledes afskaffet analog skriftlig kommunikation, fx stuernes dagbogstavle, til fordel for dagbogsbeskrivelserne på BørneRuden. Dette har bevirket at flere og flere forældre benytter BørneRuden aktivt. Fremadrettet skal alle nye forældre oprette deres barns kartotekskort på BørneRuden og samtidigt skal BørneRuden introduceres på hvert forældremøde for at fremme kendskabet til Itplatformen. Først når hele forældregruppen benytter BørneRuden og alle funktionaliteter virker, kan det fulde potentiale ved BørneRuden udnyttes. Rekruttering og fastholdelse Dagtilbud til Børn deltager i en CASA-undersøgelse af pædagogernes grunde til at skifte branche- og job. Mål: Rekrutteringsgruppen under Dagtilbud til Børn skal, med udgangspunkt i CASA undersøgelsen iværksætte fastholdelsesinitiativer Rekrutteringsgruppen skal, med udgangspunkt i storytelling, skabe en platform for historiefortælling om dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune Succeskriterier for 2010: Fastholdelsestiltag i forhold til pædagogerne er igangsat Platform for historiefortællingen om arbejdet i kommunens dagtilbud er besluttet Fælles annoncering og historiefortælling for dagtilbudsområdet Evaluering: Blev målene for rekrutteringsgruppen opfyldt? Dagtilbudsforvaltningen har sammen med Høje Taastrup kommune igangsat en CASAundersøgelse af personalets grunde til at skifte branche- og job. Institutionens leder er deltager i CASA-projektets styregruppe. CASA projektets undersøgelse skal kvalificere Dagtilbud til Børns, og institutionens fastholdelsesinitiativer. 31

32 Rekrutteringsgruppen afventer CASA rapportens konklusioner, inden det besluttes hvilke værktøjer der skal understøtte fastholdelsesinitiativerne. Der er på nuværende tidspunkt således ikke et vidensgrundlag der kan kvalificere valget af virkemidler, herunder fælles annoncering og "storytelling. I hvor høj grad nåede vi succeskriterierne? Succeskriterierne blev beskrevet i 2009 hvor institutionerne endnu havde rekrutteringsudfordringer. I 2010 har de kommunale institutioner oplevet en markant forøget ansøgermængde indenfor den ufaglærte og faglærte arbejdsgruppe. Dette bevirker at succeskriterierne, med fokus på umiddelbare rekrutteringstiltag, er overflødiggjort pga. skiftet i ansøgermængden. Kommunen står dog fortsat med en rekrutteringsudfordring inden for de næste fem til ti år, hvorfor CASA-undersøgelsen stadig er yderst relevant. Områdeledelsesprojektet Mål: Kommunikation o Øget kommunikation internt i organisationen Det pædagogiske arbejde o Øget fokus på udviklingen af det pædagogiske arbejde Fordeling af arbejdsopgaver mellem institutionsleder og daglig leder o Tydelighed i arbejdsopgavefordelingen mellem daglig leder og institutionslederen Institutionsledernes rolle i den strategiske udvikling for området o Institutionslederne som medudvikler af dagtilbudsområdet. Succeskriterier for 2010: Institutionen arbejder målrettet med kommunikationen internt og eksternt gennem BørneIntra (Et selvstændigt indsatsområde) Institutionen arbejder med at videreudvikle det pædagogiske arbejde gennem netværk og kurser på tværs af børnehusene (Visionsarbejdet) Fortsat fokus på arbejdsopgave fordelingen, og arbejdsflowet, mellem institutionslederen og de daglige ledere Evaluering: I hvor høj grad blev der arbejdet med den interne og den eksterne kommunikation? Institutionen har oprettet faglige netværk på tværs af børnehuse, afholdt fælles foredrags- og kursus dage, haft høj mødeaktivitet i INST-MED udvalget, og institutionslederen har været ude til personalemøder i børnehusene. Institutionen har benyttet PersonaleNet som intern kommunikationsredskab understøttet af en IT-adgang for personalet ude på stuerne. Institutionen har tydeliggjort og udviklet den eksterne kommunikation med forældregruppen og eksterne interessenter via BørneRuden og institutionens hjemmeside. Kommunikationen til forældregruppen er kvalificeret via drøftelser med forældreråd og institutionsbestyrelse i forbindelse med Brugerundersøgelse II. 32

33 I hvor høj grad kom der fokus på det pædagogiske arbejde i institutionen og i børnehusene? Institutionen har i 2010 udbygget de pædagogfalige netværk på tværs af børnehusene som en del at institutionens uddannelsesstrategi. Alle pædagoger indgår i et fagligt netværk sammensat efter interessefællesskab. Institutionen har således et natur-, sprog-, skoleovergang-, vuggestue- og sundhedsnetværk. Herudover har institutionen, som et led af institutionens uddannelsesstrategi, oprettet et pædagogisk akademi hvis formål er at inspirere og ajourføre institutionens pædagoger. Institutionen har i 2010 haft foredrag med Susanne Krogh Anerkendelse, Erik Sigsgaard Skæld mindre ud og Lotte Salling Leg og spring sproget frem. Børnehusene har i særlig grad haft fokus på arbejdet med børn med særlige behov og personalets anerkendende tilgang til børnegrupperne. Indgik institutionslederen i et strategisk samarbejde med Dagtilbud til Børn? Institutionslederen indgår i Dagtilbuds strategiske forum, hvor strategier for udviklingen af dagtilbudsområdet drøftes og besluttes. Det strategiske forum har i 2010 tematiseret de vigtigste temaer i den kommende strategiplan for området. Herudover er der i 2010 skabt en gensidig forståelse af institutionslederens indflydelsesrum ved opstart af store kommunale projekter eller indsatsområder. Er der tydelighed i fordelingen af arbejdsopgaver mellem daglig leder og institutionslederen? Institutionen har i opstarten af områdeledelsesprojektet valgt at bruge tid på individuelle og teamdrøftelser der skabte tydelighed i fordelingen mellem arbejdsopgaverne. Fordelingen af arbejdsopgaver er nu afklaret, og eventuelle tvivlsspørgsmål afgøres mellem den daglige leder og institutionslederen. Næste skridt er en videreudvikling af arbejdsopgavefordelingen mellem de daglige ledere, således at ledelsesrummet defineres tydeligere ved ledelse af tværgående arbejdsgrupper. Legepladser Institutionens legepladser skal ved renovering og nyetablering tage udgangspunkt i Dagtilbuds legepladspolitik. Målene fra legepladspolitikken er: Legepladsen skal betragtes som et af institutionens mange rum Legepladsen skal indrettes, så den understøtter dagtilbudspolitikken og de 6 temaer i den pædagogiske læreplan Legearealer og redskaber skal give pædagogiske udfordringer til børnene, så de udfordres og styrkes motorisk og sansemæssigt Legepladsen skal give mulighed for forskelligartede lege Der skal være mulighed for, at børnene får udforsket deres sanser 33

34 Succeskriterier for 2010: Legepladspolitikken danner udgangspunkt for legearealernes nyindretning Nyetablering af legepladsredskaber og indretning tager afsæt i legepladspolitikken Legepladserne vedligeholdes efter legepladsrapporten Evaluering: I hvor høj grad er det muligt at vedligeholde legepladsen for det afsatte budget? Institutionen fik i 2010 renoveret de sidste legepladser således at alle institutionens legeredskaber overholder lovgivningens rammer jf. legepladsrapporten fra Institutionen har i 2010 fået kr. til at ny- og reetablere legeredskaber i overensstemmelse med legepladspolitikken. Hovedparten af institutionens legepladspulje går til reetablering af faldunderlag på seks af børnehusenes legepladser. Reetableringen af faldunderlag bevirker, at alle institutionens legeplader har udbedret de mangler som legepladsrapporterne fra 2010 påpegede. I den samlede legepladspulje til institutionen bliver der i 2010 genetableret en karrusel i Birkemosen, Smørhullet får en vandbane og Abildgården et gyngestativ. Af samme pulje er der indkøbt faldunderlag til Abildgården, Birkemosen, Fredsholm og Frejasvej, som vil blive etableret i starten af I hvor høj grad er der taget højde for legepladspolitikken ved nyetableringer af legepladsarealer og redskaber? Institutionens re- og nyetablering i 2010 tager højde for legepladspolitikken. Institutionen indkøbte i 2010 et legeredskab til Birkemosen, der styrker sanserne og understøtter muligheden for forskelligartet leg på legepladsen. Legepladspolitikken bliver således brugt som rettesnor ved re- og nyetablering af legeredskaber. Brugerundersøgelse 2 Brugerundersøgelse 2, brugerundersøgelse af det enkelte børnehus, er foretaget i oktober/ november Mål: Det enkelte børnehus udviklings områder skal identificeres Generelle udviklingsområder for institutionen skal identificeres Succeskriterier for 2010: Hvis brugerundersøgelsen viser klare utilfredshedspunkter, der er inden for børnehusets indflydelsessfære, skal det enkelte børnehus lave en handleplan for at forbedre utilfredsheden Handleplanen skal fremlægges forældrerådet og evt. til et forældremøde Hvis brugerundersøgelsen viser klare generelle tendenser, som er inden for institutionens indflydelsessfære, skal institutionens lederteam udarbejde en handleplan og drøfte denne med bestyrelsen 34

35 Evaluering: Har konklusionerne fra brugerundersøgelserne ført til ændret praksis? Den overordnede konklusion for brugerundersøgelsen viste den højeste brugertilfredshed blandt de kommunale områdeinstitutioner. Et gennemgående tema for udvikling var dog den generelle kommunikation mellem børnehusene, institutionen og forældregruppen. Brugerundersøgelsens resultater gav ikke et entydigt billede af hvilke informations- og kommunikationsbehov forældregruppen havde. Derfor igangsatte institutionen og bestyrelsen en handleplan, der igangsatte en yderligere kvalificering af brugerundersøgelsen. Alle forældreråd i institutionens børnehuse har kvalificeret brugerundersøgelsen og afdækket lokale behov for justeringer og fælles temaer. Tilbagemeldingen fra forældrerådene viste at Institutionens generelle information skulle opgraderes og der skulle være en større synlighed i forældrerådenes og bestyrelsens arbejde. Institutionen har i 2010 øget tilgængeligheden og synligheden i den generelle information via den eksterne hjemmeside og via BørneRuden. Institutionens børnehuse publicerer nyheder, meddelelser, invitationer og billeder via BørneRuden og områdeinstitutionen publicerer fælles nyheder og orienteringer om bestyrelsens arbejde via BørneRuden. Institutionens bestyrelse har besluttet, at deres arbejde skal synliggøres via nyhedsbreve, plakater i hvert børnehus med bestyrelsens medlemmer og ved bestyrelsesrepræsentanternes deltagelse på børnehusenes forældremøder. Har forældrene kunne mærke en forandring? Forældrene har oplevet et markant skifte fra analog kommunikation, ved opslag på døre og i fælles arealer, til en samlet digital kommunikation via BørneRuden. En digital information der bliver understøttet af infoskærme i alle institutionens børnehuse. Fagpædagogisk udvikling Indsatsområdet fagpædagogisk udvikling indgår som delelement i institutionens visionsarbejder og vil blive målsat og evalueret der. 35

36 Institutionens evaluering af indsatsområderne fra 2010 Naturcenter Bistruphus Naturcenter Bistruphus er Rudersdal Kommunes særlige tilbud til alle vuggestuer, børnehaver og dagplejere i kommunen. Naturcenteret er et videns- og læringscenter der, i samarbejde med det pædagogiske personale og centerets naturvejleder, giver kommunens børn naturoplevelser, erfaringer og læring. Naturcenteret er et kvalitativt supplement til institutionernes daglige pædagogiske praksis indenfor læreplanstemaet for natur og naturfænomener. Kommunen har i naturcenteret, et unikt tilbud der er medvirkende til at udvikle børnenes og personalets naturkompetencer. Et center der er en naturlig del af læringskæden fra vuggestue- og børnehavebarnets leg og læring over til skolernes arbejde med natur og naturfaglige fænomener. Med andre ord et naturcenter der er unikt også sammenlignet med andre kommuner. Bistruphus fungerer som et gør-det-selv-naturcenter, hvor børn og pædagoger kan udforske de mange elementer af naturen. Bistruphus er beliggende på en kæmpe naturgrund, med frugttræer, bålsted, snittegård, krat og forhindringsbane op af Bistruphegn Skov. Naturcenter Bistruphus stiller tema og emnekasser om natur og friluftsliv til rådighed for husets brugere, der har mulighed for at blive introduceret til temaet af centerets naturvejleder. Periodisk tilbyder naturcenteret naturforløb og emneuger for centerets brugere, ligesom der i samarbejde med naturvejlederen kan arrangeres skræddersyede naturforløb for den enkelte institution. Mål: Naturformidling, oplevelser og aktionslæring for kommunens børn Inspirations- og læringscenter for pædagoger Bistruphus brugergruppe som naturambassadører Synligt tilbud for institutionens og de øvrige institutioner i kommunen Succeskriterier: Naturcenteret benyttes af institutioner for hele kommunen Bistruphus brugergruppen er aktive naturambassadører Naturcenteret benyttes som supplement til de daglige pædagogiske praksis Evaluering Blev målene for naturcenteret opfyldt? I løbet af 2010 har børn fra 15 forskellige børnehaver i Rudersdal benyttet Bistruphus. Der har været mere en 170 besøg, og i perioden april til oktober 2010 har Bistruphus være booket hver dag med enten et eller to hold børn. 36

37 Institutionens egne børnehuse tegner sig for 54 % af besøgene, hvorfor de øvrige børnehuse i Rudersdal Kommune står for de øvrige 46 % af besøgene. Herudover har kommunens dagpleje også benyttet sig af naturtilbuddet. Bistruphus, naturnetværket og naturvejlederen, har i 2010 planlagt naturløb, temauger og undervisningsforløb for dele kommunens børnehave og vuggestue personale. Institutionen har oprettet et naturnetværk der på linje med institutionens sundhedsambassadører har fået undervisning og deltaget i et naturfagligt netværk på tværs af børnehusene. Bistruphus udsender kvartalsligt et nyhedsbrev, der beskriver afviklede aktiviteter, tidens naturoplevelser og kommende aktiviteter. Erfaringerne er, at rigtig mange booker dage og temauger i Bistruphus. Institutionen har haft en del opstartsvanskeligheder med at få etableret en selvstændig hjemmeside til Bistruphus Naturcenter pga. af udbyder vanskeligheder. Naturcenterets hjemmeside er dog ved at være etableret. Naturcenteret er i høj grad blevet understøttet af Bistruphus naturvejleder, der har etableret temakasser, igangsat forløb og undervist netværk og pædagog grupper. Erfaringen fra naturcenteret er, at naturvejlederen har en central rolle i understøttelsen af pædagogernes læring om børns naturaktiviteter og i kvalificeringen af de pædagogiske forløb i naturcenteret. Naturcenterets store succes kan i høj grad tillægges Bistruphus naturvejleder og naturnetværksgruppen. I hvor høj grad blev succeskriterierne opfyldt? Naturcenteret har været benyttet af børnehuse fra Institutionen Birkerød, Institution Lyngborg, Institution Holte, Institution Vedbæk, Institution Ruderen samt selvejende institutioner og dagplejen. Naturcenteret bliver fortrinsvis benyttet af børnehuse geografisk placeret i Birkerød området men der har dog også været en del besøg fra resten af kommunen. Institutionens naturnetværk har, internt i Institutionen Birkerød, understøttet børnehusenes personale i at tilrettelægge og udføre naturaktiviteter for børnene. Pædagogerne i naturnetværket virker som kollegiale inspiratorer og vidensholdere, der kan videreudvikle børnehusenes pædagogiske praksis. Institutionens erfaringer om naturnetværksdannelse og naturformidling tænkes udbredt til de øvrige kommunale områdeinstitutioner i Birkerød området i Institutionens kvalitetspenge er blevet benyttet til at dække differencen mellem naturcentertilskuddet og institutionens faktiske udgift. Ansættelsen af en naturvejleder har hævet kvaliteten af naturcentertilbuddet ikke kun for institutionens egne børn men også for kommunens øvrige brugere. Vision for Institutionen Birkerød Institutionen skal i perioden fra januar 2010 til medio 2011 arbejde med en samlende vision for Institutionen Birkerød. 37

38 Evalueringen i 2010 bliver en statusevaluering, der skal beskrive, hvor langt institutionen er kommet, i forhold til implementeringen af visionen. Visionen har følgende indholdselementer: Vision for faglige netværk og børneprojekter på tværs Vision for synlighed i ydelsen Vision for pædagogfaglig udvikling Vision for den gode arbejdsplads Vision for årlige begivenheder Vision for faglige netværk og børneprojekter på tværs Mål: Alle institutionens pædagoger skal indgå i faglige netværk De faglige netværk skal være medvirkende til at perspektivere og videreudvikle den pædagogiske praksis De faglige netværk skal skabe en vekselvirkning mellem faglige netværksmøder og børneprojekter på tværes af børnehusene De faglige netværk skal give pædagogerne, på tværs af institutionen, kendskab til de øvrige børnehuses pædagogiske praksis og kompetencer. Succeskriterier: Alle pædagoger er i et pædagogisk netværk inden udgangen af 2010 De pædagogiske netværk understøtter institutionens kompetenceudvikling Pædagogerne benytter netværket som et naturligt sparrings- og refleksionsrum Der er afviklet pædagogiske forløb med en vekselvirkning mellem netværksmøder og praksisnære børneprojekter Evaluering: Er målene for visionen implementeret? I begyndelsen af 2010 udvidede institutionen antallet af pædagogfaglige netværk som en del af institutionens uddannelsesstrategi, således at alle institutionens pædagoger er del af et fagligt netværk. Netværkene er oprettet ud fra interessefællesskaber således at der er etableret et natur-, sprog-, skoleovergang-, vuggestue- og sundhedsnetværk. Netværket mødes til en netværksog undervisningsdag fire gange om året under ledelse af en daglig leder eller en tovholder. Institutionen har afsat uddannelsesmidler til undervisere på netværksdagene. Netværkene har mellem hvert netværksmøde en didaktik og praksisopgave, der skal løses i samarbejde med en til to kollegaer i netværket. Opgaven vil typisk være at planlægge og udføre en aktivitet med en børnegruppe; en aktivitet der benytter sig af ny viden fra netværksdagen. De faglige netværk har været medvirkende til at skabe en dialog, og refleksion om egen praksis samt et stort internt kendskab børnehusene imellem. Tilbagemeldingen fra deltagerne i netværkene er, at de oplever, de nye samarbejdes relationer er meningsfulde. Er succeskriterierne indfriet? De faglige netværk, der er en central del af institutionens uddannelsesstrategi, har sikret et pædagogfagligt rum for dialog, refleksion og læring samtidigt med at koblingen til praksisfeltet har givet pædagogiske aktiviteter på tværs af børnehusene. Institutionens succeskriterier er indfriet. 38

39 Vision for synlighed i ydelsen Mål: Institutionens ledelse og ansatte skal reflektere over egen praksis og drøfte principperne for synligheden i ydelsen Institutionen skal have beskrevet synligheden i ydelsen i forhold til: o Skriftlig og mundtligkommunikationen o Det pædagogiske arbejde o De praktiske ydelser som børnehuset leverer/ikke leverer o Hvilke forventninger børnehusets brugere kan have på dage med intet, noget eller højt personalefravær Succeskriterier: Institutionens personale, MED-udvalg og bestyrelse har været med i drøftelsen af institutionens ydelse Institutionens personale er afklaret på, hvilken ydelse der skal leveres Institutionens personale kan levere ydelsen når der er overensstemmelse mellem opgaven, tiden og personalets kompetencer Institutionens brugere er bevidste om, hvilken ydelse de kan forvente/ikke forvente Evaluering: Er målene drøftet i personalegruppen, MED-udvalget og bestyrelsen? Institutionen har taget hul på visionstemaet synlighed i ydelsen. Visionspunktet er blevet en organisatorisk rettesnor der tænkes ind i institutionens beslutninger om den pædagogiske praksis, forældresamarbejdet og den eksterne kommunikation. Institutionens lederteam har drøftet og besluttet en ramme for institutionens mødeaktivitet med henblik på en ensartethed i børnehusenes tilbud til forældrene. Punktet har været dagsordensat på et bestyrelsesmøde men udsat til drøftelse ved næstkommende møde. INST-MED har uformeldt drøftet mulighederne for synlighed og prioritering af opgaverne på dage, hvor et børnehus har et stort personalefravær. Ligeledes har institutionens lederteam haft fortløbende drøftelse af institutionens serviceniveau, og hvilke ydelser børnehusene kan levere og hvilke de skal levere. Den kommunikative synlighed omkring institutionens og børnehusenes ydelse indgår som en del af Brugerundersøgelse II's arbejde. Der udestår flere formelle drøftelser i HUS-MED, INST-MED og lederteamet, der skal kvalificere hvilken ydelse institutionen skal levere og hvilke ydelser der kan redefineres for at skabe plads til løsningen af nye opgaver. Er der udarbejdet retningsliner for synlighed i ydelsen? Der er udarbejdet retningslinjer for institutionens mødeaktiviteter. Herudover er de enkelte børnehuse i gang med at udarbejde lokale velkomstbrochurer, der beskriver børnehusets ydelse og gensidige forventninger til samarbejdet. En del af elementerne vedr. synligheden skal forinden drøftes i lederteamet og i bestyrelsen. Oplever institutionens bruger en synlighed i ydelsen? Institutionen har, gennem daglig kontakt, mødevirksomhed og BørneRuden, arbejdet bevidst på at skabe en høj grad af synlighed omkring institutionens ydelse. Der udestår dog stadig et arbejde med at få besluttet principper for mødeaktiviteter og principper for prioritering ved personalefravær. 39

40 Pædagogfaglig udvikling Opkvalificering af de pædagogfaglige kompetencer Pædagogisk ajourføring i forhold til pædagogisk- og psykologisk teori Pædagogfaglig udvikling via lokale netværk og uddannelsesstrukturer Større kobling mellem institutionen og faglige uddannelsesinstitutioner Succeskriterier: Implementeringen af pædagogfaglige netværk til understøttelse af den pædagogfaglige ajourføring og udvikling Pædagogiske iagttagelses- og sparringsdrøftelser på tværs af børnehusene Projektorienteret samarbejde mellem institutionen og uddannelsesinstitutionerne Evaluering: Er der igangsat et systematisk arbejde med at ajourføre og opkvalificere institutionens pædagogiske personale? Institutionen har vedtaget og implementeret en uddannelsesstrategi der danner grundlag for en systematisk ajourføring og opkvalificering af institutionens pædagogiske personale. "Institutionens uddannelsesstrategi har til formål at understøtte personalets pædagogfaglige-, refleksive-, kommunikative-, samarbejds-, netværks- og handlekompetencer. Uddannelsesstrategien har sin hovedvægt på praksisnær fælleslæring inden for organisationen, der understøtter udviklingen af egne kompetencer i samspil med kollegaer fra organisationen. Institutionens uddannelsestiltag skal, som hovedvægt, organiseres i en fast teamorganisering på en sådan måde, at det enkelte teammedlem uddanner sig med kollegaer fra andre børnehuse. Uddannelsen i teamorganiseringen skal understøtte personalets bevidsthed og refleksion over egne og andres kompetencer samt handlemønstre. Uddannelsestiltagene skal udspringe omkring deltagerens praksis, således at deltagerens nye viden og nye perspektiver på egen praksis forankres i egen organisation. Institutionens uddannelsestiltag skal udnytte netværkets muligheder for at inspirere og forstyrre netværksdeltagerens perspektiver for derigennem at skabe ny læring double-loop læring". Institutionen har etableret faglige netværk der lever op til uddannelsesstrategiens målsætninger, og herudover er der etableret et pædagogisk akademi. Det pædagogiske akademi er skabt for at understøtte det pædagogiske personales behov for en fortløbende faglig ajourføring og kritisk /konstruktivt stillingtagen til fagprofessionens kulturelle skoling. Institutionen har i 2010 afholdt en foredragsrække med foredragsholdere, der enten var en del af professionens meningsdannere eller som kunne ajourføre pædagogerne med nyeste faglige viden fra faget. Herudover har enkelte af institutionens kernepædagoger fået tilbudt muligheden for at tage diplommoduler eller en hel diplomuddannelse. 40

41 Er de pædagogfaglige netværk benyttet som arena for iagttagelses- og sparringsdrøftelser på tværs af børnehusene? De pædagogfaglige netværk har været og vil blive benyttet som arena for iagttagelses- og sparringsdrøftelser på tværs af børnehusene. Netværkene har understøttet pædagogernes mulighed for faglig refleksion og spejling i andres praksis. De faglige netværk skal fremadrettet benyttes mere aktivt til at kvalificere foredrag fra det pædagogiske akademi. Netværkene skal benyttes til kritisk perspektiverende dialog og refleksion over foredragene foredragenes faglige indhold. Institutionen har ikke formaliseret et samarbejde med en relevant samarbejdspartner fx. UCC. Det er fortsat et mål at knytte institutionens pædagogiske praksis tættere på en professionshøjskoles videns- og forskningsmiljø. Institutionen har modtaget kr. fra Dagtilbud i udlagte uddannelsesmidler, disse er indgået som økonomisk understøttelse af de faglige netværks udvikling af dialogiske refleksions- og evalueringsredskaber. Redskaber der videreudvikler pædagogernes evner til at kunne medreflektere over egen praksis, spejlet i andres praksis, inden for børnehusets handleplansramme. Institutionens dokumentation er i 2010 overgået, fra plancher og skrivning på tavler, til at ske på BørneRuden. Fokus har først og fremmest været på tillæringen af de nye digitale dokumentationsredskaber, og her ligger et fortsat udviklingspotentiale. Institutionen har modtaget kr. fra Dagtilbud til Børn i uddannelsesmidler til institutionens eget indsatsområde. Midlerne er blevet brugt til foredragsholdere i institutionens nye pædagogiske akademi-satsning. Vision den gode arbejdsplads Formuleringen af en personalepolitik for Institutionen Birkerød Formulering af tiltag der skal sikre en god arbejdsplads Succeskriterier: Institutionens personale skal være inddraget i processen Repræsentanter fra INST-MED skal deltage i arbejdsgruppen Arbejdet med den gode arbejdsplads skal være medvirkende til at fastholde institutionens kvalificerede medarbejdere Den gode arbejdsplads skal sikre kvalificerede ansøgere til institutionens ledige stillinger Implementering af tiltag til at sikre en god arbejdsplads Evaluering: Er målene for den gode arbejdsplads opfyldt? Institutionen har arbejdet med visionselementet den gode arbejdsplads via lederteamets og INST-MED drøftelse af institutionens trivselsundersøgelse. De lokale HUS-MED udvalget har drøftet, hvilke forudsætninger der skal være til stede ude på den enkelte arbejdsplads, for at der er trivsel. INST-MED udvalget har på seneste møde kvalificeret besvarelserne fra Trivselsundersøgelsen yderligere ved, sammen med børnehusets personalegruppe, at uddybe undersøgelsens konklusioner. 41

42 INST-MED udvalget har besluttet, at der skal igangsættes et arbejde, der klargør en pædagog, pædagogisk assistent og en medhjælpers indflydelsessfære og opgave- og kompetencebeskrivelse. I forbindelse med INST-MED arbejdet med visionselementet skal der udarbejdes en samlet personalepolitik for institutionen. Er succeskriterierne opfyldt? Institutionens personale og særligt INST-MED er inddraget i processen med at udarbejde indflydelses-, opgave- og kompetencebeskrivelserne. I børnehusene har der været lokale drøftelser af forudsætningerne for trivsel på arbejdspladsen. Institutionens vision om den gode arbejdsplads, med tiltag der sikre dette, virker hvis vi man ser på personalets ønske om at forblive på deres arbejdsplads. Institutionen havde således en personaleomsætning i 2010 på kun 8,8 procent mod daginstitutionsområdets gennemsnitsprocent på 16,8 %. Årlige begivenheder Mål: Målsætning for, og indførelse af, årlige begivenheder for institutionens børn der er medvirkende til at binde institutionen sammen Målsætning for, og indførelse af, årlige begivenheder for institutionens personale der er medvirkende til at binde institutionen sammen Succeskriterier: Indførelse af 2 til 3 årlige begivenheder for institutionens børn på tværs af de enkelte børnehuse Indførelse af begivenheder/arrangementer for institutionens personale der skaber en samhørighed mellem børnehusene Evaluering: Blev der afholdt børnebegivenheder med deltagelse af alle børnehuse? Institutionen har fundet et tilpas leje i forhold til fælles børnebegivenheder for samtlige børnehuse i institutionen. I år har alle børnehuse deltaget i det fælles Robin Hood løb i Bistruphus, for børnehave børnene, samt Naturløbet for de 2-3 årige. Herudover havde institutionen, i særdeleshed Fredsholm Børnehave, arrangeret fælles cirkusforestilling for alle børnehuse i institutionen. Herudover har der i de formelle og de uformelle netværk, på tværs af børnehusene, været arrangeret lokale børnerelaterede begivenheder eller arrangementer typisk centret omkring lokalområdet. Blev der afholdt personale arrangementer/begivenheder med deltagelse af personale fra alle børnehuse? Institutionen har i fagligt regi afholdt fælles foredrag, pædagogiske akademiaftner og en fælles temadag for hele personalet. Herudover afholder personalegruppen en fælles julefrokost for hele personalegruppen i Institutionen Birkerød. Julefrokostens initiativ er udsprunget af personalegruppen, ligesom de er hovedarrangør af festen et tydeligt udtryk for at der er skabt en sammenhørighed og relationer på tværs af institutionen. 42

43 Evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne Personlige kompetencer Alle områdeledere og dagplejen har kort opsamlet, hvordan det enkelte tema er indgået i institutionernes projekter og aktiviteter i Institutionens børnehuse har arbejdet med at sikre anerkendende relationer i den pædagogiske praksis. Dette arbejde har været understøttet af et fælles foredrag med Susanne Krogh om den anerkendende tilgang samt af lokale faglige drøftelser i personalegrupperne. Herudover har institutionens børnehus Birkemosen haft anerkendelse, og arbejdet med børnegruppens alsidige personlige kompetence, som fagligt indsatområde i Børnehusets arbejde med indsatsområdet har været understøttet af en konsulent fra UCC. Projektet har i betydelig grad været medvirkende til, at personalet har fået afprøvet nye metoder og handlemuligheder, der har understøttet personalets arbejde med læreplanstemaet. Eks. på arbejdet med anerkendelse og understøtning af barnets alsidige personlige kompetence. To børn, Peter og Nana, på omkring halvandet år, leger i dukkekrogen. De leger parallelt, men er opmærksomme på hinanden. De leger med legemad, og foregiver at de spiser det. Et større barn kommer hen til de to børn og tager en pærer fra det mindste af børnene. Barnet begynder at græde. En pædagog kommer til hjælp; "jeg kan se, du gerne vil have pæren, men Peter bliver ked af det når du tager pæren, kan du give Peter pæren igen, og finde noget andet at spise". Det store barn finder noget andet legemad, og Peter får pæren tilbage. Her bliver Peters følelser og behov anerkendt samtidig med at det større barn bliver understøttet i hans empati forståelse. (Peter har også følelser/behov). Herunder har institutionens vuggestuenetværk, bestående af 7 vuggestuepædagoger, arbejdet med den faglige tilgang til vuggestuebarnets alsidige personlige udvikling. Vuggestuenetværket har i 2010 deltaget i en konference om vuggestuebarnets personlige udvikling og hjernens udvikling. Vuggestuenetværksgruppen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde retningslinjer eller guidelines, der skal understøtte vuggestuebarnets alsidige personlige udvikling. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen Birkerød vil have 0+ pædagogik (før kaldet vuggestuepædagogik) som indsatsområde i den kommende 2-årige periode. Heri indgår netværksundervisning, der skal understøtte personalets teoriforståelse og pædagogiske handlekompetencer. En betydelig del at barnets udvikling sker i 0-2 års perioden, og målsætningen for arbejdet med 0+ pædagogikken er netop at sætte fokus på den kæmpe udvikling og læring som barnet gennemgår og tilegner sig i de første leveår. Fokuseringen skal være medvirkende til at skabe faglig opmærksomhed omkring 0+ pædagogikken og gøre 0+ pædagogikken til et høj-prestige fagområde. 43

44 Sociale kompetencer Institutionens børnehuse har læreplanstemaet "sociale kompetencer" som et kerneområde i det pædagogiske arbejde. "At være klog på mennesker forudsætter en stor og stadig udvikling af viden og erfaring om menneskers behov, følelser og grænser. Rigtig mange sociale erfaringer læres i legen og samspillet med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet udfører en handling og aflæser en reaktion." Børnehusene har i 2010 arbejdet fagligt bevidst, som en del af den almene praksis, med at understøtte børnegruppernes sociale kompetencer. Den sociale kompetence bliver fx. understøttet i det pædagogiske personales hjælp, støtte og vejledning ved uenigheder og konflikter børnene imellem. Børnenes handlinger, ønsker, følelser og motiver bliver italesat overfor børnegruppen for at udvikle børnenes empatiske indlevelsesevne og udvikle børnenes handlemuligheder. Børnehusene benytter italesættelsen og den pædagogiske vejledning som et centralt element i arbejdet med børnenes sociale kompetencer. Herudover benytter det pædagogiske personale TRAS, Trin for Trin, praksishistorier og venskabsdiagrammer til at understøtte børnegruppernes videreudvikling af de sociale kompetencer. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen har, som indsatsområde i den kommende 2-årige periode, valgt at udvikle en faglig redskabskasse. En metodisk redskabskasse som pædagogerne skal have undervisning i og afprøve i praksis. Redskabskassen skal bl.a. være medvirkende til at styrke pædagogerne i arbejdet med børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Sproglig udvikling Institutionens børnehuse har i 2010 arbejdet særligt med børnenes sprogudvikling understøttet at institutionens tre sprogmedarbejdere. Alle børnehuse har i 2010 ugentligt arbejdet med særligt tilrettelagte sprogunderstøttende aktiviteter i samarbejde med sprogvejlederen. Den primære sprogunderstøttelse sker dog altid i hverdagslivet i børnehuset, ved pædagogernes sproglige opmærksomhed, konstante benævnelse af genstande og handlinger, dialoger med børnene, sproglege, sange/rim og dialogisk læsning. Institutionen sproglige netværk, bestående af 6 pædagoger, har i 2010 arrangeret en foredrags aften "Leg sproget frem" med forfatter og sprogpædagog Lotte Salling. Alle institutionens pædagoger deltog i arrangementet, der blandt andet gav pædagogerne en teoretisk ramme samt flere gode ideer, der let kunne omsættes til praksis. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen har i 2009 og 2010 haft en særlig fokus på det sprogunderstøttende arbejde i børnehusene. Institutionen skal fortsat arbejde med at understøtte personalets arbejde med udviklingen af børnenes sproglige kompetencer. Fokus i 2011 bliver at få indført nye arbejdsgange for 3-års sprogvurderingen samt tilrettelæggelse af sprogmedarbejdernes arbejdsopgaver, da institutionen pr. 1. januar 2011 har sat farvel til en sprogmedarbejder. 44

45 Krop og bevægelse Institutionens arbejde med krop og bevægelse gennemsyrer hele hverdagslivet ude i børnehusene. Børnehusene har alle en sundhedsambassadør der deltager i institutionens sundhedsnetværk. Sundhedsambassadørerne har til opgave at understøtte børnehusets arbejde med sundhed, krop og bevægelse. I begyndelsen af 2010 afholdt institutionens sundhedsambassadører en temaaften omkring krop og bevægelse. Børnehusene har på forskellig vis arbejdet med krop og bevægelse og et gennemgående tema er, at børnene har oplevet glæde og succeser i forhold til at bruge egen krop. Et vigtigt element i børnehusenes arbejde med krop og bevægelse er institutionens Naturcenter Bistruphus. Bistruphus' grund har en størrelse der inviterer til fysisk udfoldelse, og den omkringliggende skov inviterer ligeledes til mange motoriske udfoldelser. I institutionens naturnetværk indgår der en pædagog med en diplomuddannelse i idræt der understøtter koblingen mellem natur, udeliv og krop og bevægelse. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen reorganiserer institutionens faglige netværk og skifter indholdstema. Herudover forsvinder Dagtilbud til Børns understøttelse af sundhedsambassadørerne. Institutionen skal sikre en fortsat kompetenceudvikling af sundhedsambassadørerne og et fortsat fagligt fokus lokalt i børnehusene. Naturen og naturfænomener Institutionen har gennem en årrække opbygget en stor pædagogisk ekspertise inden for læreplanstemaet naturen og naturfænomener. Aktiviteter, oplevelser og læring inden for læreplanstemaet er understøttet af institutionens Naturcenter Bistruphus. Erfaringen fra naturcenteret er, at naturvejlederen understøtter pædagogernes læring om børn og naturaktiviteter, og kvalificerer de forløb der laves i naturcenteret og børnehusene. Institutionens naturnetværk har, internt i Institutionen Birkerød, understøttet børnehusenes personale i at tilrettelægge og udføre naturaktiviteter for børnene. Pædagogerne i naturnetværket virker som kollegiale inspiratorer og vidensholdere, der har videreudviklet børnehusenes pædagogiske praksis. Bistruphus Naturcenter, naturnetværket og naturvejlederen, har i 2010 planlagt naturløb, temauger og undervisningsforløb for bl.a. vuggestuernes personale. Institutionen har oprettet et naturnetværk der, på linje med institutionens sundhedsambassadører, har fået undervisning og deltaget i et naturfagligt netværk på tværs af børnehusene. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen vil udvide samarbejdet med de kommunale områdeinstitutioner Ravnsnæs og Lyngborg. Samarbejdet skal understøtte pædagogernes gensidige erfaringsudveksling og læring. Institutionen Birkerøds naturcenter, og naturcenterets naturvejleder, skal understøtte personalet fortsatte kompetenceudvikling. 45

46 Kulturelle udtryksformer og værdier Institutionens børnehuse har, som en del af den daglige praksis, arbejdet meget med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Et af børnehusene har bl.a. haft teamet "Kardemommeby", hvor børnene har fået dialogisk oplæsning af bogen, sunget sangene og haft skabende kreative aktiviteter, der har dokumenteret og illustreret temaet. Hele stuen har efter en tremåneders periode resulteret i drøftelser af forskellige måder at leve på, forskellen mellem rigtigt og forkert, samt understøttet mangfoldige udtryksformer. I børnehusenes projekter har der været et tydeligt fokus på de kreativt skabende aktiviteter som tegning, maling og modulering. Institutionens børnehuse har, i forhold til kommunens gennemsnit, en stor andel af national og kulturel mangfoldighed. Børnehusene arbejder derfor til stadighed med børnenes nysgerrighed og læring omkring de mangfoldige kulturelle forskelle og værdisæt. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen skal med pædagoggruppen afdække et eventuelt behov for at sætte fokus på børnehusenes musiske og optrædende teater aktivitetsformer. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats ift. børn med særlige behov Evalueringsresultat: Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med forskellige særlige behov. Fx børn med motoriske, sproglige, sociale og opmærksomhedsmæssige behov, samt børn i sorg. Institutionens personale har i 2010 arbejdet med at skabe et godt barndomsliv og et læringsmiljø, hvor alle børn trives og udvikler sig, også de børn der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. Børn med særlige behov kan i perioder have et negativt selvbillede, og et selvværd der bærer præg af barnets vanskeligheder. Institutionens personale har i 2010 arbejdet med at fremme barnets positive selvbillede gennem en anerkendende og en pædagogisk fokuseret kontakt. Institutionen har i perioden haft et bredt tværgående samarbejde bl.a. med psykologer, talepædagoger, fysioterapeut, socialrådgivere, special- og teampædagoger samt sundhedsplejen. Samarbejdet har understøttet det pædagogiske personales pædagogiske praksis og udviklet de pædagogiske handlemuligheder for pædagogerne. Udviklingstiltag: Der skal i 2011 forsat arbejdes med at udvikle det tværgående samarbejde med eksterne kompetencepersoner. Institutionen skal drøfte og udarbejde handleguidelines, der sætter pædagogerne i stand til at identificere børn med særlige behov på et tidligt tidspunkt, og beskriver hvor sparring, supervision og eksterne kompetencepersoner er tilgængeligt for pædagogen. 46

47 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov ift. læreplanstemaerne Dagtilbudsloven stiller krav om, at institutionerne opsætter mål for arbejdet med børn, der har behov for en særlig støtte til deres udvikling. Evalueringsresultater: Børnehusenes personale arbejder, i samarbejde med barnets special- pædagog, efter barnets handleplan for at understøtte barnets udvikling. Børn med særlige behov, uden specialpædagog, har en særlig opmærksomhed hos børnehusets personale. Børnene bliver jævnligt drøftet i pædagogiske teams (stue- eller afdelingsmøder) og sammen med børnehusets daglige leder. Forældrene bliver på et tidligt tidspunkt inddraget i personalets faglige overvejelser om barnets trivsel og udvikling. Institutionens tværfaglige småbørnstema bliver ligeledes benyttet til drøftelser af pædagogernes handlemuligheder i forhold til børn med særlige behov. Udviklingstiltag: Institutionen skal, som beskrevet i 5.2, udarbejde handleguidelines til institutionens personale, der skal skabe en større overskuelighed omkring tegn, ansvar og handlemuligheder. Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde (Dagtilbudslovens 8, stk. 5) Evalueringsresultat: Institutionen har arbejdet bredt med udvalgte børnemiljøvurderings-elementer. Flere af børnehusene har arbejdet med det psykiske miljø og trivsel ved at fokusere på kommunikationsformen voksen/barn og barn/barn imellem. Børnehusene har bl.a. arbejdet med den anerkendende tilgang som et redskab til at understøtte børnegruppens trivsel. Flere af husene har i 2010 haft fokus på opdelingen af børnegrupperne i mindre grupper for at understøtte børnenes fordybelse og sikre et roligt indemiljø. Udviklingstiltag: Flere af institutionens børnehuse skal i 2011 revidere eller arbejde mere med husets børnemiljø. Beskrivelsen af arbejdet med børnemiljøet skal indskrives i børnehusenes handleplaner fx under læreplanstemaerne. 47

48 Økonomi Budget og forbrug pr Institutionens lederteam afholdt et økonomiseminar i januar måned for igen at justere på lønforbruget i 2010, for at skabe balance mellem budget og forbrug. Følgende tiltag blev taget: Oprettelsen af en langtidssygdomspulje finansieret ved en 25 % reduktion af børnehusenes vikarbudget Nedjustering af institutionens sprogvejlederes sprogtimer Nedjustering af institutionens administrative forbrug med 20 % Afdækning af muligheden for at udbyde kurser i institutionens naturcenter for at reducere naturcenterets lønforbrug Ovenstående tiltag er alle, på nær udbydelsen af kurser fra institutionens naturcenter, effektueret. De ovenstående tiltag har været drøftet i lederteamet, bestyrelsen og institutionens MED-udvalg. En proces der har bevirket, at enkelte af tiltagene først er effektueret i maj Desværre viste ovenstående tiltag ikke at kunne reducere det betydelige merforbrug på institutionens lønkonto. Derfor iværksatte institutionen en reduktion af institutionens timetildelingsmodel med virkning fra 1. august Timetildelingsmodellen har ikke helt kunne reducere det betydelige merforbrug fra første halvår af Institutionen kommer således ud med et beregnet samlet merforbrug på ca kr. 48

49 Nøgletal Antal ansatte/årsværk Institutionen Birkerøds børneindskrivning i 2010 Vuggestue Børnehavebørn januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Total Gennemsnit 123,83 278,25 Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere: Antal fuldtidsstillinger 2009 Fordeling i % 2009 Antal fuldtidsstillinger 2010 Fordeling i % 2010 Pædagoger 36,20 51,37 % 36 59,69 % Pædagogmedhjælpere 34,3 48,63 % 24,3 40,31 % Institutionen Birkerød område 2 70, % 60, % 49

50 Personaleomsætning Oms. % 2009 Antal ansatte pr Antal ansatte pr Oms. % Administreres af afdelingschef 0,0 % ,0 % 10 Daginstitution Ravnsnæs område 1 30,2 % ,2 % 20 Daginstitution Birkerød område 2 31,4 % ,8 % 30 Daginstitution Lyngborg område 3 31,3 % , % 40 Daginstitution Skovly område 4 24,1 % ,3 % 50 Daginstitution Kikhanen område 5 25,3 % ,7 % 60 Daginstitution Holte område 6 31,5 % ,8 % 70 Daginstitution Vedbæk område 7 36,3 % ,0 % Total 29,1 % ,7 % 50

51 Sygefravær Institutionen Birkerød Sygefraværsprocent Sygetimer Arbejdstimer Fuldtidsstillinger ,68 % 8.551, ,33 82, ,67 % , ,52 83, ,43 % , ,41 75,10 Fravær i de sidste 6 måneder fordelt på kommunens kommunale områdeinstitutioner (opgjort den 31/1-11) 51