Foreningen af Kristne Friskoler

Transkript

1 Forslag til Læreplan for faget historie på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Derfor skal skolen selv træffe beslutning om at følge Fælles Mål eller anvende en alternativ læreplan. Den skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Siden sommeren 2008 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nedenstående forslag er udarbejdet i den daværende Pædagogisk Forening, som nu hedder Foreningen af Kristne Friskoler. Ifølge Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (LBK nr 891 af 08/07/2007) skal skolen fastsætte slutmål for folkeskolens obligatoriske emner. 1 a stk. 2 bekendtgør, at skolen skal udarbejde undervisningsplaner. Loven nævner, at den enkelte skole kan fastsætte mål for undervisningen i historie på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Skolen kan også vælge at anvende folkeskolens Fælles Mål. Efter vurdering af både de første Fælles Mål, Faghæfte 4 for Historie, og udkastet til Fælles Mål II (2005) ang. formål og målsætninger foreslår arbejdsgruppen, at skolen anvender Fælles Mål II. Dermed foreslår vi også, at der som i folkeskolen fastsættes delmål efter 4. og 6. klassetrin. NB: Der er ikke redigeret i planen efter udgivelsen af Fælles Mål Det er op til skolen selv, at korrigere i forhold til evt. ændringer heri. For at hjælpe skolerne til at forholde sig til Fælles Mål, har vi valgt at kommentere flere enkeltdele af udkastet til Fælles Mål II samt dele af Fælles Mål I. På baggrund heraf har den enkelte skole mulighed for at diskutere tilrettelser af Fælles Mål. Det gælder fortsat, at skolens målsætninger og undervisningsplan skal stå mål med Fælles Mål. Slutmål og undervisningsplan skal lægges på skolens hjemmeside senest 1. august Kommentarerne i nærværende papir er derfor tiltænkt en intern debat på skolerne. Vi finder det nødvendigt at give en kommentar til et kristent perspektiv på historien. Den tager afsæt i læseplansarbejdet fra 1998, som blev udgivet i kopimaterialet Inspiration til Læseplan Historie på kristne skoler. Afsnittet indeholder flere vigtige overvejelser om undervisningen. Det er tænkt som en støtte til den enkelte historielærer til at fastholde et kristent perspektiv i historie på kristne skoler og kunne derfor anvendes som et internt bilag på skolen. Da den konkrete undervisning i historie ikke vil afvige væsentligt fra folkeskolens historieundervisning, vælges denne pragmatiske tilgang. Udvalget for læreplansarbejdet i historie består af: Lisbeth Lunde Lauridsen, Sædding Efterskole Per Lunde Lauridsen, Ringkøbing-Skjern Museum Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Side 1 af 20

2 Tak til Ebbe Kaas, skoleleder ved Brændstrup Kristne Friskole, og Bent Kongshøj, lektor ved Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, som begge har stillet materiale til rådighed for udvalget. Offentliggjort på FKFs hjemmeside 1. december 2010 Hans Jørgen Hansen Daglig leder Bytorvet 7, 1.th Hedensted Mail: [email protected] Tlf Side 2 af 20

3 Et kristent perspektiv på historiens gang De kristne skoler har i en årrække talt om et specifikt kristent historiesyn. Her tænkes på, at et kristent livssyn indeholder et lineært syn på historien fra skabelse til Jesu genkomst. Desuden er evighedsperspektivet bagvedliggende. Gud er historiens herre også ud over frelseshistorien, han er opretholdende og handlende. Endvidere er Gud ikke underlagt historiens gang, når han kan gribe ind i historien. Vi ved ikke, hvordan Gud styrer, men vi kan ane Guds finger i historien. I forhold til Bibelens frelseshistorie fremtræder Gud som aktivt handlende. Han bruger Kyros som et instrument til at besejre Babylon. Han bruger en folketælling, så Jesus kan fødes i Betlehem. Han lader sin søn komme til verden år 0. Desuden kan vi se påfaldende elementer, som antyder Guds aktive styring af historien. Den romerske tilstedeværelse i Israel og de jødiske diasporamenigheder bringer hurtigt de gode nyheder ud i verden. Men vi kan ikke bruge Gud i argumentationen, når vi taler om historiens gang. Vi har som mennesker nogle handlemuligheder, og samfundsforståelse og teknologiske opfindelser bringer historiens gang videre. I nogle enkeltsager kan vi bag begivenhederne se Guds aktive handling, fx når undere og helbredelser sker. Men at de fleste kristne kan se Guds handlinger, giver ikke belæg for at konkludere, at Gud på et detaljeret plan styrer historien. Han skabte, og han vil afslutte, når Jesus kommer igen, men mange elementer herimellem har han ladet følge naturlovene og menneskets initiativ, uanset om det er bedende eller gudløst. Ebbe Kaas har i et bilag til kopimaterialet Inspiration til Læseplan Historie på kristne skoler, FKF 1998 anført, at et kristent historiesyn opfatter al historie som en kamp mellem to magter. Et par vigtige sentenser anføres her fra artiklen: Gud er historiens herre, historiens skaber, men historien er ikke Guds endegyldige vilje. Tilværelsen er lovbunden. Kampen erkendes og opleves som en kamp mellem forskellige åndsretninger i historien. Mennesket er skabt til at handle og derfor involveret i historiens gang. Ebbe Kaas konkluderer: Historieundervisningen og historieforståelsen på en kristen friskole er berøring med selve hjerterødderne., Historie er livssyn, så det basker. Selvfølgelig Det er jo synet på selve virkeligheden, eller forestillingen om, hvorfor virkeligheden er, som den er. Derfor har enhver ideologi, enhver religion, ethvert livssyn sin historieopfattelse. Og videre: Det kristne livs- og menneskesyn indebærer en bestemt historieopfattelse, men ikke en bestemt bestemmelse af årsag/virknings-sammenhængen. Ifølge dr.theol. Kurt Christensens studier af Poul Althaus teologi i Erkendelsen af Guds vilje siger Althaus: Historien gør os således til redskaber i en plan, som vi slet ikke kender. Det vil sige, at menneskets aktive rolle i historien ikke ophæver det forhold, at det er Gud, der er historiens subjekt. Thi vi ved, at selv gennem vore og andre menneskers fejltagelser og skyld fuldbyrdes dog Guds vilje. Cand.theol. Øjvind Andersen understreger dette syn i sin Troslære, Oslo 1974: Kampen mellem Gud og Satan ligger i historiens plan, ikke hinsides historien. Og den kendes i historien som kamp mellem historiske åndsretninger. På den baggrund kan vi stadig tale om et kristent historiesyn i den forstand, at den er væsentligt forskellig fra et darwinistisk historiesyn, som ser en lige linie fra evolutionsteorien til historiske iagttagelser i dag. Men ordet -syn vil i vores postmodernistiske kontekst blive bedømt som Side 3 af 20

4 skråsikkerhed og postulater. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at ændre sprogbrugen i retning af historie i et kristent perspektiv. Et andet væsentligt element af et kristent perspektiv på historien er forvalteransvaret, som bygger på kulturbefalingen i 1. Mosebog 1,26-28, og som genfindes som et gennemgående tema i resten af Bibelen, fx i flere af Jesu lignelser eller i Paulus pastoralbreve. Kristne er forvaltere af Guds mangfoldige nåde i forhold til menigheden og af alt, hvad de er blevet betroet i forhold til samfundet. Her skal det blot understreges, at mennesker ikke lever på skrømt, men alle har fået en opgave betroet. I så henseende er vi historieskabende, men inden for de rammer, Gud har udstukket. Her står vi til ansvar for forvaltningen. Historie er også bibelhistorie. På en kristen skole er det naturligt at anvende Bibelen som historisk kildeskrift. Mange vælger at placere den bibelske historie i kristendomsundervisningen. Et kristent perspektiv på historie får enkelte konkrete nedslagsområder. Det mest oplagte eksempel er naturligvis Bibelen som historisk kilde. Hvor andre vil afvise undere og Guds indgriben som den tidlige menigheds behov for at statuere eksempler på Jesu guddommelighed, tager vi beretningerne for pålydende, da vi forventer Guds aktive handlinger og det er handlinger i et historisk perspektiv. Jesu opstandelse er bevidnet, og missionsbevægelsen fra Jerusalem til jordens ende er en historisk kendsgerning. I andre tilfælde, hvor der sker overnaturlige ting, bliver meget udlagt som legender, fantastiske historier om hellige mennesker, men baseret på overtro. Hvordan underviser vi om Poppos jernbyrd? Mange historiebøger kommenterer efterfølgende, at dette er en legende om en hellig mand. Underet kan ikke godkendes som historisk faktum. I et kristent perspektiv er det ikke underligt, at Gud manifesterer sig, når evangeliet skal rækkes videre til nye folkeslag. De beretninger kan vi genkende fra missionshistorien i dag. Derfor underviser kristne skoler om Poppos jernbyrd og andre begivenheder, men tillægger dem historicitet. Som undervisere på kristne skoler kan vi glimtvis antyde en kristen forklaringsmodel. Vi kan i en dialog byde ind med et evighedsperspektiv i historieundervisningen. Men her vil vi være meget forskellige, da enhver lærer bringer sine egne erfaringer med ind i undervisningen. For at klargøre dilemmaet, som ikke har entydige løsninger, gives her et par eksempler på vinkling af historien med en kristen forklaringsramme til fri diskussion: Gud ville efter 2. verdenskrig redde sit folk, så det blev realiseret gennem statens Israels oprettelse. En kristen lærer nævner følgende perspektiv i forlængelse af undervisningen om 2. verdenskrig og jødeudryddelserne: Det er tankevækkende, at alle koncentrationslejre har ligget i den del af Europa, som blev mest ødelagt under 2. verdenskrig: Tyskland og de østeuropæiske lande. Det var i øvrigt her, at jerntæppet gik ned i godt 40 år. Det er tankevækkende, at der har været ca aborter i Danmark, og vi mangler i dag arbejdskraft i Danmark Tilsyneladende har sekularisering og politiske surrogatreligioner draget Guds retfærdige dom efter sig i de krige, vi har haft i det 20. århundrede (i det protestantiske Europa). Citat fra Øjvind Andersen, Oslo Der er ikke en naturvidenskabelig objektivitet, lige som der heller ikke findes en historisk objektivitet, men vi skal være saglige i fremlæggelsen af historiske begivenheder, også i et kristent perspektiv. Side 4 af 20

5 Kommentarer til Fælles Mål I og II Signalementet for historie i Fælles Mål I nævner, at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie. At vi er historieskabte og medskabere af historie, behøver vi ikke at tolke som værende i modstrid med Guds skabelse. Vi er en del af vores historiske kontekst, og i den forbindelse vokser vi op i et land, i en familie og med en kultur. Mennesker er historieskabte i den forstand, at de er sat ind i en historisk kontekst, som i forhold til samfund og etnicitet fastlægger en ramme for individets handlemuligheder. At Gud har skabt mennesket er et grundlæggende element af et kristent menneskesyn, men denne vinkel bringes ikke i spil ved at angive den historiske ramme, lige som der ikke fokuseres på arv/miljø-spørgsmål eller anlægges et genetisk perspektiv. Mennesker er til en vis grad historieskabende, også de, som beder om, at Guds vilje må ske. Men mennesker er ikke herre over historien. Mennesker er skabte ind i en historisk kontekst, og menneskets handlinger skaber historie. Som handlende mennesker har vi indflydelse på en lille del af historiens gang. Vi kunne dog godt have tænkt os et andet ordvalg for at undgå misforståelser i relation til vores kristne menneskesyn. Her havde ord som historiepåvirkede og historiepåvirkende været klargørende. Beskrivelserne nævner på 3. og 4. klassetrin i afsnittet Historie i fortid og nutid, at elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier skal: udfordres og perspektiveres ved at inddrage aspekter fra andre kulturer. Ordet udfordres ville vi gerne ændre, da vi ikke mener, at børnene er parate til det. Her bør eleverne i høj grad understøttes i deres forestillinger om specielt værdier, så skolens/hjemmets vurderinger kan fastholdes i en modnings- og udviklingsfase. En forståelse af kulturpåvirkningen kan ikke forventes at være tydelig for eleverne på dette niveau. På klassetrin skal elevernes værdier udfordres og perspektiveres bl.a. i lyset af andre kulturer. Beskrivelserne nævner på 6. klassetrin i afsnittet Tid og rum: landbrugssamfundets cirkulære, industrisamfundets lineære og videnssamfundets digitale tid. I en forstand kan der tales om cirkulær tid i landbruget, da årets gang giver samme rytme år efter år derfor fastholdes formuleringen. Men begrebet kan også forstås som en hinduistisk/buddhistisk forståelse af livet, nemlig om livets genfødelse ifølge karma. Et kristent perspektiv på historiens gang er lineært, da historien har en begyndelse og en ende set i forhold til et evighedsperspektiv. Kronologi Udvalget kan konstatere, at der er lagt meget vægt på den absolutte kronologi i Fælles Mål IIudkastet. Der kan vælges mellem flere opbygninger af historieundervisningen. Den enkelte lærer/skole må desuden vælge, om der skal arbejdes kronologisk i hele forløbet, eller om der fx de første år skal arbejdes tematisk med anvendelse af en relativ kronologi. Grundlæggende må der vælges mellem en kronologisk tilrettelagt undervisning, en tematisk undervisning efter et eksemplarisk princip eller en kombination af disse. Der kan arbejdes med et kronologisk forløb fra kl. på baggrund af fx historiematerialet: Klar, parat, historie! Her får eleverne en tydelig fornemmelse af historiens gang. Ved en begyndelse med samlerkultur og stenalder arbejdes der fra det meget konkrete frem til den moderne historie, som pga. sin øgede kompleksitet passer godt til de ældste elever. Der kan arbejdes med relativ kronologi i kl., mens der arbejdes med absolut kronologi i kl. Det vælger flere historiematerialer. Her startes efter et eksemplarisk princip med Side 5 af 20

6 spændende emner, som kan fange eleverne, hvorefter der fra 6. kl. arbejdes på baggrund af et kronologisk princip, så eleverne får en tydelig fornemmelse for tidsfæstelse af begivenheder. Der kan arbejdes med relativ kronologi i hele forløbet. Det kan give spændende forløb om udvalgte temaer, men viden om rækkefølgen af historiens begivenheder bliver her nedtonet. Til at støtte elevernes fornemmelse af historiens gang kunne der inddrages flere perspektiver på kronologi. Dansk litteraturhistorie eller europæisk arkitektur- og musikhistorie kunne understøtte elevernes tidsfæstelse af begivenheder. Kanon En nyskabelse i Fælles Mål II er oplistningen af begivenheder i en historisk kanon. Historieudvalgets kanon fra 2006 gøres nu obligatorisk. Der kunne have været udvalgt andre begivenheder, men udvalget kan støtte kanonforslaget. På et tidligere PF-historiekursus har der været fokus på valget af begivenheder, der kunne samles i en kanon. Vi har til orientering suppleret med Bent Kongshøjs forslag og med Lisbeth Lauridsens/Skjern Kristne Friskoles forslag. Hvor der er sammenfald, skal der måske ofres ekstra opmærksomhed på emnet? De begivenheder, som ikke er nævnt i den officielle kanon, kunne den enkelte skole selv tilvælge. Kanonforslagene oplistes sideordnet i bilag 2. Bent Kongshøjs historiekanon indeholder også et forslag til at inddrage historiske perioder fra andre lande. Fagets arbejdsmetoder I forbindelse med den afsluttende prøveforberedende undervisning er det vigtigt at afsætte tid til at få et historisk overblik. Dette kunne gøres gennem en tidsfrise, som kunne være et gennemgående element i hele undervisningsforløbet. Det kunne gøres på væggen på bordpapir, eller det kunne gøres ved at lave klassens fælles historieoversigt på computer. Kildekritik I en sekulariseret verden, hvor religion må vige for demokrati og ytringsfrihed, er det vigtigt, at eleverne lærer at skelne mellem fakta og udsagn, der er farvet af grundlæggende holdninger med et bestemt formål. Her er kildekritik vigtig. På de ældste klassetrin skal eleverne lære at forstå, at der ofte er bestemte motiver bag skabelsen af bl.a. tekster og billeder. Motivanalysen er et af de redskaber, hvorved eleverne udrustes til at forholde sig kritisk og analyserende til ytringer af enhver slags. Demokrati og frisind I et demokratisk samfund er det vigtigt at præsentere eleverne for demokratiets grundlæggende elementer, hvoraf religionsfrihed, den individuelle frihed, ytringsfrihed, frisind og ligestilling er blandt de væsentligste. Frisindet er afgørende for forståelsen af spillereglerne i moderne pluralistiske og demokratiske samfund. I disse samfund respekteres og accepteres minoriteter og anderledes tænkende personer og grupper, så længe de til gengæld ikke virker med vold eller er målrettet samfundsnedbrydende. Kirke- og missionshistorie Flere emner hænger tæt sammen med kristendomskundskab, da kirkens historie naturligt indgår her, fx angående kristning, reformation, pietisme og vækkelsesbevægelser. Hvordan behandles kirke- og missionshistorien i faget historie? Fx kan det være en udfordring at fastholde Grundtvig som en kirkehistorisk skikkelse og ikke bare som en repræsentant for folkelige bevægelser som fx andelsbevægelsen. Eller en perspektivering af missionsfolk som Vilhelm Beck. Det må være vigtigt at nævne personerne fra de kirkelige bevægelser i historietimerne, så eleverne ser, at kirken er en del af samfundsbilledet i Danmark, ikke kun, når det angår fiskermiljøer og alkohol, men også i mellemfolkelige forhold. På den baggrund anbefaler udvalget, at emnet inddrages både i kristen- Side 6 af 20

7 domskundskab og i historieundervisningen. Skolehistorie På de kristne skoler bør man være opmærksom på den tradition, hvorpå skolerne bygger. Friskoletankerne i Danmark har bl.a. fået inspiration fra N.F.S. Grundtvigs højskoletanker, hvorfra de missionske vækkelsesbevægelser videreudviklede de missionske højskoler, seminarier, efterskoler og friskoler. Eleverne kan præsenteres for 1800-tallets folkelige bevægelser, hvor de grundtvigske og missionske vækkelsesbevægelser spiller betydningsfulde roller, samt 1900-tallets skolepolitiske brydninger. Linien kunne føres helt op til 1970 erne, hvor der blev etableret mange fri- og efterskoler i forbindelse med vedtagelsen af skoleloven anno Side 7 af 20

8 Bilag 1. Forslag til formuleringer på hjemmesiden Da Fælles Mål II-udkastet er udsendt uden signalement, beskrivelser og læseplan, anbefaler udvalget, at der på hjemmesiden skrives følgende: Skolen følger Fælles Mål II-udkastet. Der henvises midlertidigt til beskrivelse og læseplan i Fælles Mål I. Disse dele opdateres i overensstemmelse med den endelige udformning af Fælles Mål II. Her anføres Fælles Mål II-udkastet, som fx kan kopieres fra bilag 4. Skolen skal huske at anføre timetallet i historie på de enkelte klassetrin. Side 8 af 20

9 Bilag 2: Flere bud på historiekanon Historieudvalgets kanon Bent Kongshøjs kanon Skjern kristne Friskoles kanon Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Ældre stenalder (Ertebøllekulturen) Udland: Grønland Bronzealderen Udland: Middelhavet (Tutankhamon) Jernalderen Udland: Rom Dannevirke (Gorm/Thyra/Jellingsten) Udland: Frankerriget Vikingetogter Udland: Rusland Kristendommen (Ansgar/Poppo) Udland: Tyskland Vikingeborge Udland: Norden Danelagen Udland: England Kirkeorganisering Udland: Pavedømme Stenalder jæger og bonde (de første danskere, bopladsen - Ertebøllekulturen, flint, rejser, landsbyen, DK forandrer sig, grave, handel og krig) Ægypten i oldtiden (Nilen, Farao, præster, skrivere, hverdagen) Bronzealderen (bronzesmeden, smykker, våben, handel, stormænd og præster, samfundsopbygning) Grækenland i oldtiden Jernalderen (landsbyen, fund, ofringer, jernudvinding, samfundsstruktur) Romerriget (Kejserdømmet, dagliglivet og opfindelser, guder, hæren) Nordisk mytologi (verdensbillede, guder og jætter) Nordboerne (sagaer) Kristendommens indførelse, klostervæsnet, kirkebyggeri, korstog Vikingetiden (byer og borganlæg, skibe, togter, samfundsopbygning) Side 9 af 20

10 Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian IV Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Valdemartiden (Absalon) Udland: Østersøen Håndfæstning (Marsk Stig) Udland: Island og Grønland Pant og indløst (Niels Ebbesen) Udland: Hansestæder Kalmarunionen Udland: Sverige Blodbadet Udland: Holland Reformationen (Luther/Hans Tavsen) Udland: Tyskland Store nordiske Krig (Chr. IV) Udland: Rusland Enevælde Udland: Frankrig Stavnsbåndet/kolonier Udland: Kolonierne Stavnsbåndet hæves (Struense) Udland: Frankrig og England Napoleonskrigene (bombardement) Udland: Norge Middelalder (feudalsamfund, Kongemordet, Valdemartiden, blodgildet i Roskilde, Saxo, Jyske Lov, byen, borge, krig og fred) De store opdagelsesrejser Reformationen Enevælde Danmark i 1700-tallet De danske kolonier (Peter von Scholten) Udvandringen til Amerika Side 10 af 20

11 Guldalder (Oehlenschläger/Grundtvig) Udland: Tyskland Sønderjylland (Olaf Rye helstaten) Udland: Rusland Grundloven 1849 Grundloven Udland: Slesvig Holsten Stormen på Dybbøl 1864 Tabet af Sønderjylland Udland: Tyskland Industriudvikling (Jacobsen/Tietgen) Udland: Bøhmen Slaget på Fælleden Folkelige bevægelser (Pio / Beck) Udland: England Systemskiftet 1901 Septemberforliget/systemskifte Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprør og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Udland: Rusland Valgret/Vestindien/Sønderjylland Udland: USA/Schweiz Krise/Kanslergadeforliget Udland: Tyskland KU vs. Socialister Udland: Rusland Samarbejdspolitik Udland: USA og England Modstandskamp jødeflugt Udland: Sverige FN/Marshall/NATO Udland: Israel / FN DK i kold krig Udland: Japan og Korea Kvinders plads gennem historien 1. verdenskrig Side 11 af 20

12 DK i bil Udland: Norge Ungdomsbevægelse Udland: Indien / Asien Vælgerskred (E. Jacobsen/Glistrup) Udland: Sydamerika DK i EF Udland: England Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september Side 12 af 20

13 Bilag 3: Bent Kongshøjs historiekanon detaljer Oversigt over historisk tid opdelt i 8 tidsperioder 8 Tidsperioder 8000 f.kr e.kr. Arkæologisk tid, bonde-høvdingerige: Stenalder, bronzealder, jernalder Vikingetid: En særlig tid, en overgangstid Middelalder Reformation og enevældens etablering Oplysning, Guldalder og konstitutionelt monarki Folkelige, økonomiske og politiske bevægelser Krise, krig, ny verdensorden Højkonjunktur, EF-kampen, nyt Folketing Oversigt over sammenfaldende punkter mellem den officielle og Bent Kongshøjs historiekanon Uddrag af den officielle historiekanon (Tallet henviser til punktet i Bent Kongshøjs kanon) 1 Ertebøllekulturen 17 Den westfalske fred 30 Genforeningen 3 Tutankhamon 19 Statskuppet Kanslergadeforliget 3 Solvognen 21 Stavnsbåndet ophæves august 1943 FN's verdenserklæring om 5 Kejser Augustus 21 Stormen på Bastillen 35 menneskerettighederne 6 Jellingstenen Ophævelse af 21 slavehandel Energikrisen 1973 Københavns bombardement 12 Absalon 22 Murens fald 15 Kalmarunionen 25 Grundloven 1849 Maastricht 1992 Columbus 26 Slaget ved Dybbøl 11. september Reformationen 28 Slaget på Fælleden Globalisering 18 Christian IV 30 Kvinders valgret Side 13 af 20

14 Detailoversigt over Bent Kongshøjs kanon nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Ældre stenalder Jægerfamilie Ilden Kort/ravbjørn Jæger Tundra Bondestenalder Bondefamilie Rydning Ard/flintøkse Landsby/kort Landb Bronzealder Egtvedpigen Landsby Dragt/helleristninger Landsby/høvding Bronze 500 f.kr e.kr. Jernalder Kriger Illerupslaget Våben Landsby/hæren Organ 501 f.kr e.kr. Jernalder Grauballemanden P.V. Glob Grauballemanden Landsby/trælle Trælle nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Danmark Dannevirke Gorm/Thyra dejligst Jellingsten Kongedømme Konge Vikingetogter Handelsmand Trælofring Skibene Handelsveje Plyndr Kristendommen Munke Ansgar/ Poppo Hedebyklokken Internat. Kirke Trossa Vikingeborge Harald og Søn Datering Borgene Kontrol, samlet rige Hærsy Danelagen Knud d. Store Dværgen fra N. Bayeux-tapet Eur. Stormagt Interna nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Kirkeorganisering Asser/Eskil Lavard helgen Kirke Kongekirkemagt Katolic Valdemartiden Absalon Svantevit København Kongekirkemagt Ridder Håndfæstning Marsk Stig Finderupmordet Bache Maleri Riddermagt Tredel Pant og indløst Niels Ebbesen Gåsetårnet Hansekogge Feudalisme Hande Kalmarunion Birgitta/Margrethe I Unionskup (Kalmar)slot Union Trakta nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Blodbadet Chr. II Roturen Bordet Kongemagt Borge Reformationen Hans Tavsen På Tavebonden Brøns kalkmaleri Kongeborgermagt Kirken Store nordiske krig Chr. IV Tordenskjold Rundetårn Militærdiktatur Lenss Enevælde Griffenfeld På skafottet Korningsbilledet Enevælde Adelen Stavnsbånd/kolonier Ole Rømer Landmåling Slaveskib Borgerlig enevælde Merka nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Stavnbåndet hæves Struensee Syge Chr. VII Udskiftning Oplyst enevælde Landb Napoleonskrigen Nelson Bombardement Skolestue Fallitbo Norge Guldalderen Oehlenschläger / Grundtvig Thorvaldsen Presset enevælde Politis Dengang jeg Sønderjylland Olaf Rye af Lauring drog Helstaten Nation Grundloven Fr. VII Danner Grundlov Konstituelt monarki Libera nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Tabet af Sønderjyl- Tine (Bang) Helgoland Dybbølmærket Nationalstat Konse Side 14 af 20

15 land Industriudvikling Jacobs/Tietgen Bryggeren Andelsmejeri Næringsfrihed ØK Lib Folkelige bevægelser Pio / Beck Fælledslaget Højskole Åndsfrihed Nye kl Septemberforlig/ systemskifte Estrup Storlockout Kbh. befæstning Arbejdsret Parlam Valgret/ Vestindien/Sdj. Nina Bang Påskekrisen Slaver til DK Nationalstat Fuldt d nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte Krise/Kanslergade Stauning "Vel et glas" Guldtikrone Socialstat Libera 'erne KU vs. Socialister PH "Matador" PH-vise Socialstat Kulture Christmas Samarbejdspolitik M/Schøtz Alsang Alsangshæfte Marionetstyre Suveræ Modstandskamp Partisan Jødeflugt Armbind/båd Departementsstyre Enig m FN/Marshall/NATO O Bjørn Kraft Påskestormen FN-flag ProvisorieDemokrati Neutra nr. Årstal Begivenhed Personer Fortælling Genstand Struktur Skifte 'erne DK i kold krig HC Hansen Kim Larsen Jutlandia Internationalisering DK i v 'erne DK i bil Mekaniker Statistik Campingvogn Transportstat Tiende 'erne Ungdomsbevægelse Ebbe Reich Christiania Chillum Folkedemokrati Livssti 'erne Vælgerskred Erhard / Glistrup Tør for benzin Fjernsyn Mediekrati Parlam DK i EF JO Krag Valgkamp Plakater Eurokrati Suveræ Herefter er det samtidshistorie. Side 15 af 20

16 Bilag 4: Fælles Mål II-udkastets formål, del- og slutmål Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Side 16 af 20

17 gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 1. Trinmål 4. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Side 17 af 20

18 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Trinmål 6. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere om deres indsats kan spores i dag beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden anvende kildekritiske begreber og diskutere med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden Side 18 af 20

19 Bilag 5: Litteraturhenvisninger Listen er ikke udtømmende angående undervisningsmaterialer, men i forbindelse med et kursus for historielærere blev disse materialer nævnt. De har altså fundet anvendelse på kristne skoler. Undervisningsmaterialer: Kronologiske materialer: Klar parat historie: Kronologisk opbygget i hele forløbet. GO-forlaget: Mange små bøger, men meget historisk korrekt gengivelse af historien, hvor billedidentifikationen og modellerne dog mangler. Historie 1-4, Sven Skovmand m.fl., Munksgaard 1981 Kjersgaards Danmarkshistorie, Forlaget Komma 1982 Tematiske materialer: Ind i historien, kl., Carsten Overskov, Alinea 1998: Tematisk, gode ideer. Anbefales ikke til kl. Er meget postulerende og halvmanipulerende. Er ikke positiv over for kristendommens indflydelse. Ind i historien: Danmark og verden, Alinea 3, Claus Buttenschøn og Olaf Ries, Alinea Godt til kl. Spændende temaer. Riget og nationen: 1. Mellem fortid og fremtid - og andre emner. Alinea. Tematisk. Hit med historien, Gyldendal: Tematisk, mangler opgaver til at fortsætte på. Alrune: Karsten Kjer Michaelsen: Tematiske bøger om forskellige emner om tidsepoker. Mange fotos. Rundt i historie, Alinea: Tematisk. Mangler kreative opgaver. Alle Tiders historie, Alinea. Temabog A-C, Historie i kl., Kartjan Simonsen, Munksgaard 1981 Hjemmesider: Dansk historie: Den digitale historiebog: Alineas Baggrundsmaterialer: Historiens kanon, et tillæg til Kristeligt Dagblad 13/ Kan anvendes undervejs, men lixtallet er højt, så mest velegnet til de ældste klasser. Inspiration til Læseplan Historie på kristne skoler, FKF kopimateriale Ebbe Kaas artikel Historie og livssyn, bilag 1 i Inspiration til Læseplan Historie på kristne skoler, FKF 1998 Realiteternes verden, Litteraturhistorie om det moderne og det folkelige gennembrud , Johannes Fibiger og John Rydahl, Alinea 2001 Historien i danskundervisningen, Jonna Byskov, Alinea Forlaget Flachs: Forskellige bøger om tidsperioder. De er dyre, men spændende til biblioteket. Fakta og fiduser: Gode ideer til fordybelse og praktiske ideer. Gyldendal Uddannelse: De små fagbøger. Mange emner til kl., med tegninger, som giver anskuelsesundervisning. Side 19 af 20

20 Bilag 6: Uddrag af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (LBK nr 891 af 08/07/2007 Gældende) 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet. (Min fremhævelse, KS) Teksten er hentet fra: Side 20 af 20