det nemmere at betale sit kontingent.

Transkript

1 S-Posten Socialdemokraterne i Slagelse Nr Årgang Hurra for det nye system, nu bliver det nemmere at betale sit kontingent. Gå blot i banken og betal tilsendte girokort og tilmed dig samtidig Betalingsservice så bliver dit kontingent altid betalt til tiden.

2 Bladet indeholder denne gang bl,a.: Mangler vi et projekt?... side: 3 Finn har ordet... side: 4-5 Foghs formidable fiduskunst... side: 6 Minimalstaten ind af bagdøren. side 7 Andedammen v/lotte.... side: 8-9 S-planen for fremtiden... side: Du er velkommen... side: 14 Europas fremtidige... side: Vidste du at... side: 17 Ingen skal leve med... side 18 Kan du blive dansker... side 19 Bestyrelsen i Slagelse... side 20 Redaktionen ønsker alle læser en god sommer. Det sker i dit parti 2007 Juni Lørdag Torvedag i forbindelse med landsdækkende kampagnedag September Lørdag Torvedag Oktober Lørdag Torvedag i forbindelse med landsdækkende kampagnedag 2008 Marts Onsdag 5. Kl ordinær generalforsamling i Slagelse Partiforening, Slagelse- Hallen, Parkvej 33. Slagelse. Ret til ændringer forbeholdes. Udgiver: Socialdemokraterne i Slagelse Redaktionens adresse: S-Posten Flemming Nielsen Thistedvej 18 Telefon: Mobil: fl_n@stofanet.dk Ansvarshavende: Finn Schou-Larsen Telefon: schoularsen@postkasse.net Layout: Flemming Nielsen Blad nr. 3/2007 udkommer 11./12. august 2007 Blad nr. 4/2007 udkommer 27./28. oktober 2007 Distribution: Børge Parsberg Madsen hlbpm@stofanet.dk Øvrige bladudvalgsmedlemmer: Pia Groth pia.g@stofanet.dk Jan Henriksen jan_anne@get2net.dk Birgit Jørgensen bibning@stofanet.dk Kristian Laugesen tklaugesen@stofanet.dk Hans Lembøl hale3333@gmail.com Deadline for materiale: 29. juli 2007 til: pia.g@stofanet.dk Deadline for materiale: 14. oktober 2007 til: pia.g@stofanet.dk Når du afleverer materiale, så vedlæg venligst et sort/hvid pasfoto. 2 S-Posten

3 Mangler vi et projekt? Af John Dyrby Paulsen (S), MF Skatteordfører Jeg har sagt det før, og jeg kommer sikkert til at sige det igen: Den danske presse opfører sig højest besynderligt. Lad mig give et eksempel: Statsministeren udtalte på et af sine tirsdags pressemøder, at han ikke så nogen grund til at mødes med Helle Thorning-Smith, fordi Socialdemokratiet ikke har noget projekt. Nu ved de fleste, at statsministeren er en tøsedreng, og at han ikke tør møde Helle i åben duel, men hvad skete der med pressen efter statsministerens udtalelse? Jo, de valfartede til socialdemokraterne, med spørgsmålet: Hvorfor har I ikke noget projekt?. Det er der sådan set ikke noget galt i, det er kun naturligt, at vi bliver spurgt om vores projekt, men det underlige var, at kun få journalister stillede spørgsmål til statsministeren om, hvad han byggede sin udtalelse på, og der var slet ingen, der spurgte til, hvad Venstres projekt er. Hvis pressen med nogen rimelighed vil kaldes en bidsk vagthund,der bider magthaverne i haserne, skal de til at tage sig lidt sammen og begynde at bide efter regeringen, men det er en helt anden historie, som vi får rig lejlighed til at drøfte både i partiforeningen og i disse spalter. Mit ærinde her går på spørgsmålet hvad er social-demokraternes projekt?. Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål at stille. Svaret er, at vi du, jeg, os alle sammen er mit i vores projekt: velfærdssamfundet! Det er et projekt, der for alvor tog fart efter 2. verdenskrig, og der er ingen som helst grund til, at vi skulle læne os tilbage, folde hænderne og veltilpas overlade velfærdssamfundets videre skæbne til andre. Det er vores projekt, og vi er slet ikke færdige! Jeg vil endda sige, at vi har rigtig lang vej at gå endnu eller med Churchills let omskrevne ord: Vi er ikke ved slutningen endnu, vi er ikke engang ved begyndelsen af slutningen, men måske er vi ved slutningen af begyndelsen. Vi har en arv et projekt om man vil vi har ansvaret for at føre videre. Ikke sådan at forstår, at vi har en færdig drejebog, der beskriver, hvordan projektet skal gennemføres. Men vi socialdemokrater har en række fælles værdier, som vi skal bruge til videreudvikle den danske velfærdsmodel. Derfor er det os du og jeg der har ansvaret for at være med til at føre vores projekt videre, ansvaret for at svarene på nye udfordringer bliver socialdemokratiske, og pligten til at tage udfordringen op. Indtil nu har den danske model vist sig rimelig levedygtig, og selv mere en fem års besættelse af VKO-flertallet har ikke kuldsejlet vores projekt. Ikke at det lever og har det godt. Det er under kraftig beskydning, men VKO-flertallet tør endnu ikke for alvor ændre på grundstammen i det danske velfærdssamfund men vi må ikke glemme, at det er det, der er målet. Minimalstaten er ikke lagt i statsministerens glemmebog, den er stadig målet, men udviklingen er heldigvis gået lidt langsommere end statsministeren havde håbet. En af årsagerne er, at vi er fortsat med vores projekt; at vi ikke giver op. Det er derfor statsministeren har så travlt med at tale vores projekt ned, og lade som om det ikke er der men det er ønsketænkning, statsminister; vi er der! Det bliver vi ved med at være, og det gør vores projekt også! S-Posten 3

4 Finn har ordet! Af formand Finn Schou-Larsen Generalforsamling og bestyrelsens konstituerende møde Den 17. marts 2007 afholdtes generalforsamling i Slagelse-Hallen. Der var et pænt fremmøde på generalforsamlingen, hvor Steen Bach Nielsen som dirigent på sin sædvanlige gode måde ledede afviklingen. Mette Høgh havde ikke ønsket at genopstille som bestyrelsesmedlem, og i stedet blev Tina Christensen valgt. Jeg er glad for at kunne byde Tina velkommen til bestyrelsesarbejdet. Det samme kan jeg sige til Hans Lembøl, der blev nyvalgt som suppleant for 2 år. Ellers var der tale om genvalg på øvrige poster. Forretningsudvalget: Finn Schou-Larsen, formand Carsten Skov Teisen, 1. næstformand Kristian Laugesen, 2. næstformand Ole Hansen, sekretær Sibel Pusat, kasserer Bladudvalget: Flemming Nielsen, formand Møde- og aktivitetsudvalget: Hans Lembøl, formand Plakatudvalget: Børge Parsberg Madsen, formand Fællesledelsens kandidatudvalg: Jørn Bach og Kristian Laugesen Udvalgsformændene har selv ansvaret for at sammensætte deres udvalg. Selv om en kommende kommunal valgkamp skal ledes af Fællesledelsen, er der ingen tvivl om, at vores partiforening som sædvanlig kommer til at spille en meget aktiv rolle. Der vil snarest i Fællesledelsen blive iværksat de første initiativer til denne valgkamp ved nedsættelse af et kandidatudvalg. Forslaget fra Slagelse Partiforening vedr. valgprocedure som blev forelagt på generalforsamlingen forventes behandlet i dette udvalg sammen med forslag fra de øvrige partiforeninger. Møde for nye medlemmer Tirsdag den 27. februar 2007 afholdtes møde for nye medlemmer. Det blev et meget positivt møde, hvor der var en god dialog om en række emner. Det var glædeligt, at der også fra nogle nye medlemmer var interesse for at påtage sig opgaver i nogle af udvalgene. Deres navne er videregivet til formændene fra pågældende udvalg. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak for en spændende aften og håber, at vi får et godt samarbejde i fremtiden. Repræsentantskabsmøder. Der afholdtes repræsentantskabsmøder i Fællesledelsen og i Slagelse-kredsen torsdag den 26. april Regionen afholder repræsentantskabsmøde den 12. maj Slagelse Partiforening har fastholdt et pænt medlemstal, der pr. 1. januar 2007 iflg. Partikontorets opgørelse er på 377 medlemmer. Dette betyder, at foreningen er berettiget til at møde med 9 delegerede til disse repræsentantskabsmøder. Metin Kavak genindtræder i Slagelse byråd den 1. maj 2007 Som bekendt fik Metin Kavak bevilget orlov i perioden 1. november april Som 1. suppleant 4 S-Posten

5 indtrådte jeg derfor som medlem af byrådet i samme Jeg ønsker Metin velkommen tilbage til byrådsarbejdet. Det er en krævende opgave at være med i og der er jo en masse ting, der skal løses. God arbejdslyst Metin!periode. 1. maj arrangement Slagelse Partiforening deltog i år aktivt i samarbejde med LO, SF, Ø og Arbejdernes Landsbank om dette arrangement. Jeg vil takke jer, der har været med til at planlægge det og som deltog aktivt på dagen. Det er jo meget vigtigt, at der nu sker den størst mulige opbakning til partiledelsen, hvis vi skal gøre os håb om at vælte Anders Fogh Rasmussens regering. Der er ingen tvivl om, at han i længere tid har været presset af de mange skandalesager, som flere af hans ministre har været indblandet i. Til slut vil jeg ønske alle medlemmer og jeres familie en rigtig god sommer. Tegner søges Er der blandt S-Postens læsere en kreativ/ karikaturtegner, der kunne tænke sig at hjælpe bladudvalget med tegninger til S-Posten, så hører vi gerne fra dig på mail fl_n@stofanet.dk el. Tlf.: mobil: Har du glemt at betale kontingent Nej det har du selvfølgelig ikke, og dog! Hvis du har glemt det, så vil kassereren gerne se lidt kroner. Har du fået smidt girokortet væk, kan et nyt rekvireres hos kasserer Sibel Pusat, Hegnet 10,. Tlf sibel.pusat@gmail.com Venlig hilsen Finn Schou-Larsen Formand FOA FAG OG ARBEJDE Slagelse afdeling - for social udligning, demokrati og medbestemmelse med den offentlige sektor som dynamo S-Posten 5

6 Foghs formidable fiduskunster Af Hans Lembøl, suppleant i Slagelse Partiforening I øjeblikket forekommer det nogle gange som om vi var deltagere i et politisk kapløb, hvor de borgerlige forsøger at overhale os indenom ved at gøre vores mærkesager til deres. (Skal vi føle os beærede...?). Når vi ønsker at bevare og udbygge velfærdssamfundet, vil de borgerlige pludselig mere af det samme (siger de). Sandelig om ikke statsministeren og den borgerlige presse fik det til at se ud som om, at LO nu også var gået over i den borgerlige lejr for nylig, fordi LO godt ville være med til at drøfte velfærdsreform med den borgerlige regering. Er verden da helt af lave? Nej, lad os lige se på, hvad det faktisk handler om. Den borger-lige ulv er skam ikke blevet til et fromt lille lam. Den har bare fundet en lammepels, og håber på den måde at komme til at se yndigere ud. Man vil gerne have vælgerne til at tro, at den siddende regering er folkets sande velgørere. Det er der så nogle, der tror. Men, men, men... 6 S-Posten I daginstitutionsområdet, viste Anders Fogh Rasmussen lidt af, hvad han virkelig mener, idet han kaldte de protesterende forældre for socialistiske ballademagere. At han dermed fik jokket adskillige af sine egne vælgere over tæerne, er én ting. En helt anden er, at det der gjorde Fogh så vred var, at hans regerings politik pludselig var afsløret. En masse mennesker havde set med egne øjne, at mens regeringen pralede af hvor mange milliarder, der angiveligt var brugt til forbedringer, så var de kendsgerninger, borgerne kunne tage og føle på i det daglige, at der blev skåret ned og skåret ned på servicen i daginstitutionerne. Færre pædago-ger med mindre tid til flere børn. Afsløret, Anders! For at skjule fadæsen, måtte man nu prøve at bilde folk ind, at man mener noget andet end det man i virkeligheden mener. Så nu kom der kvalitetsre-form og velfærdsreform på dagsordenen. Det tales der fra regeringens side meget om alt imens den almindelige borger i sin dagligdag kan se, hvordan kvaliteten af den offentlige service falder. Det bliver spændende at se, hvor langt regeringen kan skræve i denne akrobatiske fiduskunst. Meget sløres i øjeblikket af, at der er økonomisk højkonjunktur (grundlaget for samfundets gode økonomi blev i sin tid leveret af Nyrup-regeringen), og medierne beskæftiger sig meget med dem, der omsætter friværdier i udenlandske ferielejligheder, firehjulstrækkere og lystbåde. Nu er det bare ikke alle, der har sådanne muligheder. Hvor pragtfuldt er det i øvrigt, at man kan få råd til at sidde og hygge i et nyt samtalekøkken, samtidig med at lille Ole bliver forsømt i børnehaven og lille Bentes skole er ved at falde sammen over hende og hendes kammerater? Det hænger jo ikke særlig godt sammen, og dog... For den tanke trænger sig på, at regeringens service- og kvalitetsreform går ud på, at der skal privatiseres; at folk skal kunne betale sig til bedre børnehaver, bedre skoler osv. Som på sygehusområdet, hvor man i dag kan betale sig til en hurtigere behandling, hvis man altså har råd. For det første skabes der større ulighed i samfundet, og for det andet får folk måske nok skattelettelser; til gengæld kan de så bruge de penge, de sparer i skat, til at købe sig til den service, det offentlige kunne have ydet. Det kan man da vist godt kalde for fiduskunst...

7 Minimalstaten ind af bagdøren Af John Dyrby Paulsen (S), MF Skatteordfører Statsministerens tanker om minimalstaten er på ingen måde lagt i graven eller blot på hylden. De lever i bedste velgående, og er formentlig stadig målet for statsministeren og Venstre. Men han ved, at de ikke kan gå for hurtigt frem, at det skal komme langsomt, så de kan bilde vælgerne ind, at det er noget helt andet, der er gang i. Frem til næste folketingsvalg vil vi høre venstre-folk i en uendelighed sige, at der aldrig er brugt så mange penge i den offentlige sektor som nu, og at det er vigtigt at udvikle den offentlige sektor. Bag ordene gemmer der sig imidlertid en temmelig barsk virkelighed. Udviklingen af den offentlige sektor betyder i den borgerlige ordbog altid effektiviseringer i form af besparelser. Selvom det er rigtigt, at der aldrig har været brugt så mange penge som nu i den offentlige sektor, så har det været virkeligheden i stort set alle år siden slutningen af 2. verdenskrig, så det er på ingen måde hverken revolutionerende eller nyt. Hvad der imidlertid er nyt er, at de penge VKO-flertallet har brugt på den offentlige sektor halter bagefter i forhold til udviklingen i den danske økonomi som helhed. Eller sagt på en anden måde, det er rigtigt når det opleves, at det offentlige ikke kan følge med det private, det er rigtigt når offentlige institutioner og bygninger er bagefter mht. renovering og nyt inventar, det er rigtigt når det opleveres at rammerne i det offentlige bliver mindre og mindre osv. De sidste 5 år er der langsomt skæret i den offentlige sektors muligheder for at følge med. Målet er til at få øje på: hvis VKO-flertallet kan forringe den offentlige sektors vilkår bare lidt år for år i forhold til den private sektor, vil flere og flere vælge en privat løsning på dagligdagens udfordringer: børneinstitutioner, skole, videreuddannelse, lektiehjælp, sygehus, ældrepleje osv. Det går langsomt, men kursen er stensikker: VKO-flertallet sørger for, at de offentlige tilbud hvert år bliver lidt dårligere end de burde være, og dermed ser de private tilbud for hvert år der går, lidt bedre ud end de burde. Resultat er, at flere og flere vælger de private tilbud ikke af lyst, men af ren og skær nød, vi vil jo alle sammen det bedste for vores børn, pårørende og os selv, og når de offentlige tilbud ikke er gode nok, vælger vi naturligvis noget andet. Taberne bliver dem med de laveste indkomster, som det altid har været med de borgerlige ved magten. Men på lidt længere sigt bliver det den danske velfærdsmodel, der taber, ja nærmest forsvinder, og den erstattes af en ubehagelig forsikringsmodel, hvor de, der har penge kan forsikre sig mod alt mellem himmel og jord, mens de, der ingen har, bliver overladt helt og aldeles til sig selv. Sådan et samfund ønsker jeg ikke, det er ikke vores model, og det er direkte i modstrid med vores projekt. S-Posten 7

8 Andedammen! Udskiftning af formanden i Metal er på vej, har man kunnet læse i Sjællandske. Den evigt unge Metalformand Henning Nielsen har valgt at stoppe. Nye kræfter skal til. Henning har gjort en kæmpeindsats i fagbevægelsen i Slagelse, og ingen tvivl om at vi vil savne ham. Hvem der bliver ny formand er spændende. Et godt bud ku være Arne Petersen! Stort tillykke til os alle sammen og ikke mindst til kronprinseparret og lille prins Christian, vi har fået en prinsesse! Nu kan vi bruge de næste par måneder med at gisne om, hvad barnet skal hedde! Et godt gæt er Ingrid, Margrethe, Henrietta og som det fjerde navn ku Astrid da være sødt vi må væbne os med tålmodighed! Mon ikke bookmakerne får travlt? 8 S-Posten I Slagelseansk lokalpolitik er det blevet en mærkevare at gå efter manden i stedet for efter Bolden.Vores Flemming Erichsen må stå for skud fra Peter Lotinga, Johnny Persson, Michael Abildgaard og Per Andersens skarpe tunge og giftige pen. Både i byrådssalen og i pressen er de gået efter Flemming, fordi han har søgt og fået stillingen som havnechef. Sensationsjournalisten Nicholaj fra Sjællandske har med sin manglende fingerspidsfornemmelse båret ved til bålet. De kan simpelthen ikke være sig selv bekendt.det kræver et godt bryst at holde til deres perfide angreb. Så op med fjervingen Flemming! Så har Dansk Folkeparti barslet med en ny genialitet! De sammenligner De muslimske kvinders tørklæde med nazisternes hagekors. Hvor dum har man lov til at være? Ytringsfrihed er en god ting som vi skal værne om, men behøver vi bevist at såre andre? Man skulle ellers tro, at vi havde lært noget efter Muhammed-krisen, men der er nogen, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Der hersker fortsat kaos mange steder i kommunen. Jamen den er også kun 4 måneder gammel, kan vi forvente mere? Ja, jeg forventer, at få den løn jeg har krav på, jeg forventer, at kunne komme i kontakt med min sagsbehandler, jeg forventer, at kunne få oplyst hvor jeg skal henvende mig med et specifikt problem, jeg forventer, at når kommunen siger fritvalg i forbindelse med madudbringningen til ældre borgere, at det så er fritvalg, så borgeren kan vælge mellem private eller kommunal leverandør, jeg forventer, at der vil være en samlet ledelse for det enkelte område og at evt. lokalaftaler gælder for alle indtil andet er aftalt osv. Ja, jeg har en del forventninger, de bliver ikke indfriet pt., men det skal vel være galt før det bliver godt!

9 Nu er Globen fremme igen! Nogen ku finde på at kalde det et Flemming Erichsenprojekt! Er det et blålys eller et fyrtårn? Ja, jeg tror det vil blive et godt aktiv for Slagelse, hvis vi kan få det etableret. Den vil give Slagelse mange muligheder for at trække store aktiviteter og arrangementer til kommunen. Hvis erhvervslivet så vil spytte i kassen det er jo også til gavn for dem! Forretningerne omkring Kina/ Japanvej kører godt, der er mange slagtilbud. Det betyder også at trafikken er enorm, så kunderne heller ikke har nemt ved at slippe væk, så de kan derfor ligeså godt handle vejen igennem. De skal alligevel holde timevis i kø med deres biler for at komme ud fra området. En højresvingsbane vil være en stor hjælp til at afvikle transporten! Vores håndboldpiger klarer sig forrygende. Jeg tror de går hele vejen! Men det ved, vi, når dette blad udkommer. Held og lykke til Anja Andersen og compagni. Baltic Gate ved Stigsnæs er det værd at bruge ressourcer på? Er det ikke så forurenet, at vi (undskyld) skal skynde os at laste det på et lille skib, sejle det langt væk til et eller andet lille land, hvor stranden i forvejen er fyldt op med asbest og andet miljøbelastende materiale, og hvor ingen kender os! Stigsnæs havn vil være et aktiv for kommunen, når/hvis det først bliver sat i værk. Lægevidenskaben er nu både forunderlig og skræmmende. Skal vi fremover have mulighed for at vælge/ fravælge et foster fordi det er af et andet køn, end det man ønsker sig? Det er helt og totalt grotesk. Hvis der skal foretages en abort skal det være af tvingende årsager. Barnets køn kan aldrig blive af tvingende årsager. adresser Husk at meddele din adresse, ændring af adresse o.lign. til Carsten SkovTeisen: carsten@skovteisen.dk AOF Sydvest Sjælland Tlf Fax Skovsøgade 10, mail@aof-sydvest-sj.dk S-Posten 9

10 Forord til S-planen for fremtidens sundhedsvæsen i Region Sjælland Af Hans Lembøl, suppleant i Slagelse Partiforening Den socialdemokratiske gruppe i Region Sjælland har udarbejdet en omfattende plan for fremtidens sundhedsvæsen i Regionen. Visionen er, at regionens sygehuse skal være borgernes førstevalg, når der opstår behov for behandling. En vigtig del af planen er, at der skal være nærhed i forhold til borgerne. Socialdemokraterne vil ikke gennemføre sygehuslukninger, men derimod modernisere sygehusene og skabe en ny arbejdsfordeling imellem dem, således at der skal være to specialsygehuse (Roskilde og Næstved), fire sygehuse med akutmodtagelse (Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F) samt mindre sygehuse i Fakse, Kalundborg, Ringsted og Nakskov, som gennem anvendelse af den moderne teknologi inden for telekommunikation (telemedicin) gør det muligt at foretage undersøgelser og for at patient og læge(r) kan mødes, selv om de befinder sig hver sit sted. S-planen er afgørende nytænkning på sundhedsområdet i forhold til de traditionelle ideer om at reducere antallet af sygehuse til fordel for få, meget store, enheder. Perspektivet for S-planen er at det er sundhedsvæsenet, der kommer borgeren i møde. Hele planen finder du på de følgende sider. Indledning Socialdemokraterne ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi ønsker, at sikre borgerne en høj faglighed og kvalitet. Men vi går ikke på kompromis. For os handler kvalitet også om nærhed, tilgængelighed og tryghed i vores sundhedsvæsen. Vores vision er klar: Vores sygehuse skal være borgernes førstevalg, når de bliver syge. Socialdemokraterne ved, at et sundhedsvæsen i verdensklasse ikke kommer af 10 S-Posten S-planen sig selv. Derfor vil vi investere massivt i vores personale. For vores sygehuse og deres kvalitet kendes på personalet. Vi skal tilbyde optimale uddannelses- og arbejdsmiljøer. Det er den eneste måde, vi kan rekruttere og fastholde de allerbedste hoveder og hænder. Et fremtidssikret sygehusvæsen kræver langsigtede investeringer. Vi skal have tidssvarende bygninger og teknologi. Det er helt nødvendigt, at samle specialer og dermed viden på færre enheder. Det enkelte speciale skal rumme bredde og dybde. Derfor må specialerne samles i større faglige miljøer med dertilhørende forskningsmuligheder. På baggrund af vores politiske holdninger og de indkomne høringssvar følger neden for vores bud på et fremtidssikret sundhedsvæsen. Et fremtidssikret sundhedsvæsen kræver en langsigtet investeringsplan. Der er behov for investeringer i tidssvarende bygninger, ny teknologi, forskning, arbejdsmiljø og uddannelse.

11 Samling af opgaver skal løfte kvaliteten Patienterne har krav på behandling og pleje af høj faglig kvalitet i et sammenhængende forløb. Specialerne skal samles på færre sygehuse og nye specialer skal hentes hjem til regionen. Samarbejde med kommunerne Parallelt med denne udvikling skal der igennem et tæt samarbejde med regionens kommuner via sundhedsaftalerne ske en fortsat udvikling og udbygning af decentrale tilbud som ambulatorier, daghospitaler og behandlingscentre, hvor patienter i planlagte forløb kan gå til kontrol, få foretaget forundersøgelser og en række elektive behandlinger. Målet er at antallet af akutte indlæggelser skal nedbringes gennem en koordineret sundhedsfaglig indsats i tide. Sundhedsvæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads Medarbejderne og de stærke sundhedsfaglige miljøer er sundhedsvæsenets vigtigste aktiv. En dynamisk udvikling af sundhedsvæsenet afhænger af, at det er muligt at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt med personale med de rigtige kompetencer. Sundhedsvæsenet skal tilbyde attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø og en hverdag præget af faglige udfordringer. Personalets kompetencer skal løbende udvikles, så de er på omgangshøjde med udviklingen i de krav og behov, som knytter sig til opgaverne i sundhedsvæsenet Sygehusene skal moderniseres Den medicoteknologiske udvikling går stærkt. Teknologien herunder telemedicinen giver flere, bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder, og muliggør en løbende udlægning af opgaver længere ud i behandlingskæden. Patienterne skal sikres hurtig hjælp En samling af sygehusenes opgaver, herunder de akutte modtagelser, kræver en målrettet indsats for at sikre patienten en hurtig behandling. Det betyder, at den præhospitale indsats skal styrkes, så der i alle egne af regionen er tryghed for, at behandlingen påbegyndes så hurtig som muligt. Tilgængelighed til akutbehandling og lægevagt skal indrettes, så borgerne døgnet rundt på alle ugens dage har sikkerhed for, at der er adgang til hjælp på højt fagligt niveau. Sundhedsvæsenet skal i højere grad være brugerdrevet Vores sundhedsvæsen skal i højere grad indrettes på at gøre systematisk brug af patienternes viden, erfaringer og ressourcer i det enkelte patientforløb og i den overordnede udvikling af regionens sundhedstilbud. Rugvænget 28 Tlf.: S-Posten 11

12 Patienten skal betragtes som en ligeværdig partner, der har et medansvar for egen sundhed, og hvis ressourcer indgår som en vigtig del af beslutningsgrundlaget ved valg af behandling og tilrettelæggelse af det samlede patientforløb.it skal binde sundhedsvæsenet sammen De informationsteknologiske muligheder skal udvikles og udnyttes, så borgerne og patienterne får én indgang til oplysninger i sundhedsvæsenet, men også adgang til selv at tage aktivt del i deres egen sundhed og behandling. Kvaliteten skal gøres synlig gennem offentliggørelse og sammenligninger af kvalitetsdata Resultaterne af kvalitetsmålinger i regionen skal offentliggøres og sammenlignes på en måde, der er meningsfuld for borgerne og medarbejdere i sundhedssektoren, så det bliver muligt at lære af de bedste, og kvaliteten skal være synlig for borgerne, ansatte og beslutningstagere. Sundhedsvæsenet skal baseres på forskning og dokumentation Forskning er en nødvendig forudsætning for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenets ydelser og organisation. Socialdemokraterne foreslår, at Region Sjælland udvikler en konkret forskningsplan. Klare aftaler om mål og midler er nødvendige, hvis ambitionerne skal nås Socialdemokraterne i Region Sjælland ønsker, at regionsrådet har en dialog med regeringen med det formål at fastsætte fælles målsætninger på de vigtigste indsatsområder i udviklingen af sundhedsvæsenet. Forudsætningen er, at målsætningerne kobles med en langsigtet investeringsplan og den fornødne økonomi, der sikrer de ressourcer, som er nødvendige for at ambitionerne kan opfyldes!! Udover ovennævnte tilkendegivelse af socialdemokraternes sundhedspolitiske overvejelser og holdninger har den socialdemokratiske gruppe udarbejdet følgende 10 punkts plan, der skal danne grundlag med andre politiske partier om en udvikling af regionens sundhedsvæsen. 10 punkts planen 1. Socialdemokraterne foreslår, at regionen sætter gang i udvikling af viden om brugernes situation og behov og at forskning og uddannelse i virksomme værktøjer til implementering af denne viden i sundhedsvæsenet opprioriteres. 2. For at tilvejebringe nødvendige adfærdsændringer vil vi udvikle stærke incitamenter, der belønner brugerinddragelse og omsorg på linje med effektivitet og produktivitet. 3. Socialdemokraterne ønsker, at der opstilles klare mål for, hvordan regionens sundhedsvæsen bedst involverer de pårørende og patientens ressourcenetværk. 4. Vi ønsker udviklet en plan for opprioritering af de tværfaglige kompetencer, samt nye ledelseskompetencer, der kan støtte op om en stærkere brugerorientering. 5. Der skal udvikles mål og strategier for, hvordan patienterne motiveres til medansvar for egen sundhed og behandling. 6. Der skal udvikles en plan for, hvordan regionens sundhedsvæsen målretter sine tilbud, så de tager hensyn til særligt udsatte grupper. 7. Den præhospitale indsats skal styrkes gennem opkvalificering af personalet. Antallet af akutbiler skal nøje vurderes i sammenhæng med centralisering af specialer, ligesom skadestuer og vagtlægeberedskabet skal sammentænkes hermed. 8. Der skal udarbejdes en særlig forskningsplan, der tilgodeser de målsætninger, der er formuleret omkring brugernes sundhedsvæsen. 9. I lyset af centraliseringen af specialer og akutmodtagelser er det af stor betydning for socialdemokraterne, at de små sygehuse tillægges funktioner 12 S-Posten

13 kompetencer og den bygningsmasse der findes omkring sygehusene i Nakskov, Fakse, Ringsted og Kalundborg. Med et afsæt i de høringssvar, der er indkommet fra de pågældende sygehuse og hjemsteds kommuner forhandler regionen på ny sundhedsaftaler med disse kommuner med henblik på at sikre værdifulde funktioner, der tilgodeser både kommunale og regionale opgaver (herunder garantiklinikker i eget regi) forankret på sygehusene. For socialdemokraterne er forudsætningen, at borgerne i disse områder fortsat kan henvende sig frit og få hjælp af skadestuen kombineret med lægevagten på sygehuset i de patienttynde timer aften og nat. 10. Ressourcerne skal efter socialdemokraternes opfattelse bruges til at sikre regionale opgaver på de små sygehuse og på den måde sikre, at socialdemokraternes klare tilsagn om, at nyttiggøre de små sygehuse, gennemføres. For at sikre en høj faglig standard har socialdemokraterne en plan om akut modtagelse på fire sygehuse. Borgerne kan uden visitation henvende sig på alle regionens 10 sygehuse, samt i Stege og Nykøbing S. S-planen har som sin forudsætning én samlet sygehusledelse. Køge-Roskilde-Fakse udgør et sygehusteam med akutmodtagelse i Køge. Roskilde bliver et stærkt specialsygehus og i Fakse udføres, der funktioner, der specialemæssigt kan understøttes fra Køge og Roskilde via telemedicin og videokonferencer og en styrket teknologisk indsats. Holbæk-Kalundborg udgør et sygehusteam, hvor Holbæk har akutmodtagelse og Kalundborg udfører opgaver i samarbejde med og understøttet af Holbæk gennem telemedicin og videokonference og en styrket teknologisk indsats. Slagelse-Næstved-Ringsted udgør en sygehusteam med akutmodtagelse i Slagelse og med Næstved som specialsygehus, og i Ringsted udføres de funktioner, der specialemæssigt kan understøttes fra Slagelse og Næstved via telemedicin og videokonferencer og en styrket teknologisk indsats. Nykøbing F.-Nakskov udgør et sygehusteam, hvor Nykøbing F. har akutmodtagelse og Nakskov udfører opgaver i samarbejde med og understøttet af Nykøbing F. gennem telemedicin og videokonferencer og en styrket teknologisk indsats. Den største udvikling vil komme på de 2 specialsygehuse i Næstved og Roskilde med hjemtagning af nye specialer og udbygning i såvel dybde som bredde af eksisterende specialer. De 2 specialsygehuse modtager akutte og planlagte patienter til: Kirurgisk og medicinsk kræftbehandling, strålebehandling, samt i relation hertil særlig diagnostik (patologi, nuklearmedicin og PET/CT scanning). Fødsler og kvindesygdomme. Børnesygdomme, blodsygdomme, særlige infektionssygdomme, nyreurinvejssygdomme, sygdomme i nervesystemet, trombolyse ved apopleksi, særlige hjertesygdomme (KAG/ pacemaker, PCI) og med åben skadestue. De har således et bredt grundlag for et stærkt forsknings potentiale Den socialdemokratiske gruppe iregion Sjælland Steen Bach Nielsen Formand for gruppen. S-Posten 13

14 Du er velkommen i Møde- og aktivitetsudvalget Af Hans Lembøl, suppleant i Slagelse Partiforening Partiforeningens bestyrelse har betroet undertegnede at være formand for Møde- og aktivitetsudvalget. Hvad udvalgets opgaver går ud på, siger navnet jo næsten. Vi skal være med til at sørge for at vise vores partis ansigt udadtil, f. eks. ved aktiviteter i byen, hvor vi skal forsøge at fange folks interesse for at få mere at vide om Socialdemokraterne og vores politik, og hvor vi skal markere vores politiske standpunkter.desuden er det også en af vores opgaver at udtænke og arrangere arrangementer for vores egne medlemmer. Det kan være debatmøder, møder med nogle af vore politikere, og andre former for arrangementer, der kan give inspiration og måske nye vinkler på nogle ting. Jeg har ikke noget patent på, hvad det skal være, men håber dels på indspark fra udvalgets medlemmer, dels på indspark fra andre i partiforeningen. Endelig skal der lyde en opfordring og en hjertelig invitation til at melde sig til udvalget og komme med ideer og/eller tage del i de aktiviteter, vi måtte finde på. Personligt kunne jeg have vores kære statsminister stærkt mistænkt for pludselig at udskrive valg til Folketinget med kort frist. Vi skal i hvert fald ikke tro, at der er fred og ingen fare og længe til næste folketingsvalg, så det er vigtigt, at vi kommer ud og gør opmærksom på vores politik. Har du lyst til at være med, så send en mail eller ring til undertegnede. Jo flere vi er, jo bedre. Med forbehold for eventuelle ændringer kan Aktivitets- og mødeudvalget oplyse, at der her i 2007 planlægges udadrettede aktiviteter følgende dage: Den 2. juni: Landsdækkende kampagnedag for Socialdemokraterne Den 1. september: Torvedag Den 6. oktober: Landsdækkende kampagnedag for Socialdemokraterne Præcis hvilket indhold, der bliver i aktiviteterne, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det afhænger dels af, hvad vi finder ud af i Møde- og aktivitetsudvalget, dels af hvor mange ud over os selv, der har tid og mulighed for at være med. Er der nogen, ud over udvalgets medlemmer, der vil stille sig selv og deres arbejdskraft til rådighed på en eller flere af disse datoer, så tøv ikke med at kontakte Hans Lembøl på hale3333@gmail.com eller telefon S-Posten 14

15 EU s fremtidige udfordringer Af Britta Thomsen medlem af europaparlementet Igennem de seneste 50 år er Europa gået fra at bygge de første sten til det indre marked, skabe en fælles mønt og udvide sig til nu at omfatte 27 medlemslande. Der er sket en del - meget mere, end Rom-traktatens grundlæggere nok ville have forudset, hvis de havde kigget 50 år ud i fremtiden til 2007, hvor vi er i dag. Der har gennem tiderne været mange røster om, at EU er for bureaukratisk, at beslutningsprocesserne er for langsommelige, og at der er for mange fine ord og for lidt handling. Ja, der kan være noget om snakken - men det afholder os stadig ikke fra at forholde os til faktum: Et lignende samarbejde på tværs af landegrænser og forskellige kulturer findes ikke - Den Europæiske Union er et helt unikt fællesskab. Det er derfor på tide, at vi smider alle de gamle floskler om for eller imod EU overbord. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi er med eller ej - nu er tiden inde til, at vi lægger planer for, hvad det er, vi gerne vil opnå i Europa de næste mange år. For der er stadig mange områder, hvor Europa kan og skal gøre en forskel. Topmødet i marts blev startskuddet til en fælles energi- og miljøpakke. Den viser, at Europa er visionær, og i stand til at tage ansvaret på sine skuldre og yde en indsats over for de alvorlige problemer med den globale opvarmning. På topmødet i marts blev man på rekordtid enige om den største investering nogensinde i EU s historie: Energipakken med et budget på op mod milliarder euro. Over de næste par år skal alle medlemslande deltage i kampen mod den globale opvarmning. Vi skal holde landene fast på de mål, som de har forpligtet sig til. Der skal skæres i udledningen af CO2, og Europas energiforsyning skal lægges om. Væk fra fossile brændstoffer og over til grønne energikilder. Målsætningerne fra topmødet skal realiseres og konkretiseres. Ved at gå over til vedvarende energi, kan vi også beskytte miljøet, som længe har lidt under et enormt menneskeskabt pres. Et meget klart tegn på presset er de meget alvorlige klimaændringer, vi har set i de senere år. Og det bliver værre, hvis ikke vi tager klodens advarselssignaler alvorligt. Det hviler på vores skuldre at aflaste miljøet for det menneskeskabte pres, som vi selv har været skyld i. Vi har et ansvar ikke kun over for os selv. Også vores børn og børnebørn fortjener at opleve en sundere verden. Personligt ligger mit eget ansvar i, at jeg er blevet ordfører på EU s energipakke i Europa-Parlamentet. Som ordfører på området, er jeg i løbende kontakt med EU s energikommissær, hvor vi blandt andet udveksler erfaringer i forhold til, hvordan det danske energisystem kan bidrage til resten af Europa. Som mål i den rapport jeg som ordfører er i gang med, har jeg for Europa-Parlamentet foreslået, at mindst 20 procent af EU s energi senest i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. Inden for samme tidsramme skal vi også reducere EU s CO2-udledning med femtedel. Endeligt er det vigtigt, at vi får erstattet benzin og diesel med de noget mere miljøvenlige biobrændstoffer. Målene er ambitiøse, men ikke desto mindre realistiske. De europæiske lande har S-Posten 15

16 indset den fare, som vi udsætter vores miljø for. Der er en følelse af enighed om, at det nu er på tide at vi endeligt sætter ind, og satser på en grønnere verden. Derfor er jeg overbevist om, at vi kan magte opgaven, hvis vi arbejder i fællesskab. Udover miljø og energi, giver EU s netop overståede 50 års fødselsdag og det nærtforestående topmøde os en naturlig anledning til at drøfte en traktatfornyelse. Vi har fået 12 nye lande - næsten alle fra den tidligere kommunistiske østblok. Vi har brug for at tilpasse EU-lovgivningen, så alle disse lande kompromisløst kan føle sig som en del af fællesskabet og stolt kalde sig EU-borgere. Vi har brug for en stærk traktat, men mange europæere frygter, at en ny traktat er lig med et opgør med nationalstaterne. Vi så det med alt tydelighed i de franske og hollandske afstemninger om forfatningstraktaten. De endte som bekendt med et rungede nej tak til en ny forfatningstraktat for EU. Mange af de europæiske vælgere er bange for, at en forfatningstraktat betyder en udfasning af deres egen grundlov og et almægtigt EU. Og det er meninger, som vi naturligvis skal forholde os til. Men det er stadig vigtigt at forholde os til, at en traktat først og fremmest handler om at få EU til at fungere med nu 27 medlemslande. En traktat, som også sikrer rammerne for,at vi på en mere effektiv måde kan påbegynde arbejdet med at få skabt et socialt Europa, som ikke bare sikrer frihandel, men også sikrer borgernes rettigheder i forhold til sikkerhed på arbejdsmarkedet.diskussionen om en forfatningstraktat må ikke strande på, om det skal være en mini, maxi eller light-version - det er indholdet, der tæller! Vi kan ikke blive ved med at arbejde ud fra de utidssvarende rammer, der ligger i Nice-traktaten. For slet ikke at tale om, at flere udvidelser overhovedet ikke kan komme på tale, før en ny traktat foreligger. Hvis vi ikke snart får mere klare rammer for, hvordan vi i fremtiden skal træffe beslutninger i et EU med nu 27 medlemslande, så frygter jeg for effektiviteten af samarbejdet. Det er et klart positivt signal, at det tyske formandskab med kansler Angela Merkel i spidsen på nu puster liv i ideen om en ny europæisk traktat. Faktum er, at profetier og argumenter om, at vi mister suverænitet, og at nationalstaten er i fare, hvis vi får en ny traktat, ikke stemmer overens med virkeligheden. Ideen med EUsamarbejdet er, og har altid været, at nationalstaterne sagtens kan og skal eksistere ved siden af EU-samarbejdet. Vi har brug for et fælles samarbejde i Europa. Forrige århundrede bød på to verdenskrige med frygtelige konsekvenser, og en efterkrigstid med konstant frygt for atomkrig. Først nu, kan vi endeligt føle os trygge. Ingen krig lurer om hjørnet i Europa, og terrorkampen har vi besluttet at kæmpe imod sammen. En forfatningstraktat vil indebære visse institutionelle forandringer. Forandringer som ifølge skeptikere vil begrænse mindre landes indflydelse - men her er det vigtigt at huske på, at små lande slet ikke ville nær den grad af indflydelse, som de har i dag, hvis de stod uden for fællesskabet. Vi skal huske på, at forfatningstraktaten også indeholder et helt nyt charter, som betyder, at vi endeligt får indskrevet menneskerettigheder ind i traktaten. Noget, vi skulle have haft for længe siden. Endeligt skal 2007 være året, hvor vi virkeligt får gennemtrumfet ligestillingen i Europa er udnævnt til EU s År for Lige Muligheder for Alle - og det skal vi benytte alle lejligheder til at videreformidle. I dag halter det bagud med ligestilling på adskillige områder. Både den gældende traktat og ligestillingsdirektivet fra 1975 sikrer i teorien ligeløn mellem mænd og kvinder. Men virkeligheden er den, at den især er gal med ligestillingen mellem kønnene over alt i EU. Som situationen er nu, får den gennemsnitlige mandlige europæiske lønmodtager 15 procent mere i lønningsposen end sin kvindelige kollega - og flere kvinder har oplevet at blive diskrimineret fra en lederstilling, blot fordi de er af hunkøn. Inden for de næste par år er det mit mål, at kvinder skal have indtaget en større del af chefstolene på ledergangene rundt om i Europa. Den netop vedtagne køreplan for ligestilling skal følges op med flere tiltag for at 16 S-Posten

17 sikre en mere tidssvarende ligestillingspolitik i Europa. Hvad er så næste skridt? 50 år er gået.det har været 50 år, som har budt på kriser undervejs. Men kriserne kan på ingen måde hamle op med den succes og den fælles europæiske enhed, som vi i dag stolt kan vedkende os. Vi er endelig et samlet Europa. Jeg er overbevist om, at de kommende generationer vil videreudvikle og forbedre det projekt, der begyndte som et eksperiment og endte med et helt unikt samarbejde mellem nationer på tværs af landegrænser. Vidste du at... Af Hans Lembøl, suppleant i Slagelse Partiforening Vigtige Internetadresser Ny Slagelse Partiforenings hjemmeside: Indtil for ganske få år siden var der ét sted i landet, hvor man kunne gå rundt og se, hvordan folk var fordelt efter politiske holdninger? Jamen det er ganske vist. På Bornholm var der indtil for nogle år siden to dagblade, Bornholmeren, der var socialdemokratisk, og Bornholms Tidende, der var (og er) en venstreavis. Hver af aviserne tilbød sine læsere en postkasse med avisens navn påtrykt. Så kunne avisbudet orientere sig og lægge aviserne rigtigt i: En rød postkasse til Bornholmeren og en grøn til Bornholms Tidende. Desværre måtte Bornholmeren lukke for en halv snes år siden, men den dag i dag kan man mange steder på øen stadig se de Socialdemokraterne i Region Sjælland Nyhedsbreve vedr. Slagelse kommune: Slagelse kommunes hjemmeside: Nyhedsbreve vedr. Region Sjælland: Socialdemokraterne i Slagelse kommunes hjemmeside: Nyhedsbreve vedr. partiet på landsplan: Nyhedsbreve vedr. partiet i Europa- Parlamentet: Har du yderligere Internet-adresser, som du syntes er vigtige for medlemmerne, så mail dem venligst til: pia.g@stofanet.dk NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDERFORBUNDET HOLBÆK/SLAGELSE AFD RUGVÆNGET SLAGELSE TELF FAX S-Posten 17

18 Ingen skal leve med ubehandlet angst Af Jeanette Ellen Bauer(A), rådsmedlem i Region Sjælland En ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen har desværre bekræftet, hvad vi er nogle, der længe har frygtet: At indsatsen for folk med angstlidelser lader meget tilbage at ønske. Rapporten viser, at behovet for behandling og udbuddet af den, slet ikke matcher. Det anslås, at eller ca. 10 % af voksne i Danmark lider af angst i en eller anden form. Det betyder, at der alene i Region Sjælland er mennesker, der slås med angsten. Det viser os, at der er et massivt problem, som vi skal have boret mere i. Men jeg er glad for, at vi sidste år ikke alene i vores budgetforlig blandt andet øgede fokus på denne gruppe patienter, men også, at vi i det tidligere psykiatriudvalg satte gang i den proces, der stille og roligt er ved at forme sig nu. Nemlig en ny psykiatriplan for vores område. For vi må jo erkende, at det desværre ikke kun er angstpatienter, der banker på vores dør og behøver behandling. Psykiatrien står overfor enorme udfordringer: Behovet for behandling bliver større og større, og vi har besvær med at holde trit. Derudover påviser rapporten, at der er en ofte manglende sammenhæng i behandlingen. Her har sundhedsaftalerne, som netop nu indgås med kommunerne en stor rolle at spille. For det er gennem disse aftaler, at vi konkret kan sikre den sammenhæng borgere med psykiske lidelser ofte efterlyser. DSIs rapport sætter en tyk streg under, at vi står overfor et heftigt problem. Ingen skal leve med ubehandlet angst. Socialdemokraterne vil arbejde stenhårdt for, at ingen patientgrupper bliver sat uden for døren. Malernes Fagforbund for Slagelse og omegn Mariendals Allé 6 - Telefon S-Posten

19 Kan du blive dansker? Af Hans Lembøl, suppleant i Slagelse Partiforening For at udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab, skal de nu bestå en skriftlig prøve, der skal vise, om de har tilstrækkeligt kendskab til Danmark og til dansk historie, kultur m.m. Ud af i alt 40 spørgsmål skal man kunne besvare de 28 korrekt. Især Dansk Folkeparti har gjort en stor sag ud af, at man ikke skal kunne blive dansker, med mindre man har et solidt kendskab til Danmark. Det skal Indfødsretsprøven, som den hedder, bruges til at afgøre, når en borger med udenlandsk oprindelse gerne vil være dansk statsborger. Et analysebureau har underkastet godt danskere over 18 år en indfødsretsprøve, og har derved kunnet konstatere, at 12 %, altså mere end hver 10 ende af de personer, der oplyste, at de stemte på Dansk Folkeparti, dumpede til prøven. De kunne altså ikke blive danskere, hvis de havde været udlændinge. Det bragte dermed Dansk Folkeparti ind på en suveræn førsteplads, hvad dumpeprocent i Indfødsretsprøven angår. Dumpegennemsnittet for alle, taget over én kam, var 7 %, så man kan sige, at DF s vælgere skiller sig ganske markant ud fra gennemsnittet, hvad høj dumpeprocent i Indfødsretsprøven angår. Skal vi lige lade den stå et øjeblik? mens vi spekulerer på, hvor DF nu vil sende alle sine dumpekandidater hen. Partiet plejer jo hyppigt at gøre opmærksom på, at de der ikke er rigtige danskere, skal sendes derhen, hvor de kommer fra. Ak ja, er der ikke et gammelt ordsprog om at den, der graver en grav for andre, let risikerer selv at falde i den... Husk ved flytning at melde adresseændring til kasserer Sibel Pusat, Hegnet 10, 4200 Slagelse. Tlf sibel.pusat@gmail.com S-Posten 19

20 Socialdemokraterne i Slagelse 2007/2008 Pr. 17. marts 2007/oh Bestyrelse og suppleanter: Finn Schou-Larsen, formand Munkebakken 3 Tlf. hj , mobil schoularsen@postkasse.net Carsten Skov Teisen, 1. næstformand Blikkenslagervej 29 Tlf. hj , mobil carsten@skovteisen.dk Kristian Laugesen, 2. næstformand Silkeborgvej 17 Tlf. hj , mobil tklaugesen@stofanet.dk Sibel Pusat, kasserer Hegnet 10 Tlf. hj , (arb.) sibel.pusat@gmail.com Ole Hansen, sekretær Margrethevej 22 Tlf. hj krpe@mail1.stofanet.dk Kaj Andersen Nørreås 8 Tlf. hj , mobil kaj.andersen@3f.dk Jørn Bach Sjællandsvej 27 Tlf. hj , fax jnbach@ofir.dk Tina Christensen Vejsgårdparken Vemmelev tina.christensen@3f.dk Pia Groth Egholm 24 Tlf. hj , fax pia.g@stofanet.dk Jan Henriksen Oehlenschlægersgade 14 Tlf. hj , fax Jan_Anne@stofanet.dk Birgit Jørgensen Margrethevej 8 Tlf. hj bibning@stofanet.dk Børge Parsberg Madsen Gormsvej 64 Tlf. hj hlbpm@stofanet.dk Marianne Mortensen Sct. Pedersgade 3. st.th. Mobil mariannemortensen620@hotmail.com Finn Sørensen Hagbardsvej 14 Tlf. hj Peter Vig Snedronningvej 18 Tlf. hj , mobil petervig@nypost.dk Hans Lembøl (suppleant) Korsbækvej 27, 4281 Gørlev. Mobil hale3333@gmail.com Bent Pedersen (suppleant) Bagervej 60 Mobil