Rigsrevisionens beretning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om revisionen af Nordisk Ministerråds virksomhet for 2005

Transkript

1 1 Nordisk Råds 58. sesjon i København Kontrollkommitténs betenkning Rigsrevisionens beretning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om revisionen af Nordisk Ministerråds virksomhet for 2005 Bilag: - Revisjonsberetning Til Kontrollkomiteens oppgaver hører granskning av revisjonsberetningen om Nordisk Ministerråds regnskap og virksomhet og forelegge resultatene av denne for plenarforsamlingen. 1. Kontrollkomiteens forslag Kontrollkomiteen foreslår at Nordisk Råd beslutter å ta revisjonsberetning for Nordisk Ministerråd 2005 til etterretning 2. Gjennomgang av revisjonsberetningen Rigsrevisionen har revidert Nordisk Ministerråds årsregnskap for regnskapsåret For Nordisk Kulturfonds regnskap er det utarbeidet en særskilt beretning om revisjonen av fondets regnskap. I overensstemmelse med de internordiske revisjonsregler utføres revisjonen av Nordisk Ministerråds institusjoner, støtteordninger, prosjekter m.m. av de respektive lands statlige revisjonsmyndigheter og i overensstemmelse med gjeldende regler i domicillandet. I praksis utføres dog revisjonen dog i en viss utstrekning av private revisorer etter avtale med vedkommende riksrevisjon. Rigsrevisionens konklusjon Revisjonen skal påse at det avlagte regnskapet er utarbeidet i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement, og at årsregnskapet gir et rettvisende bilde av Nordisk Ministerråds resultat og økonomiske stilling. Rigsrevisjonen konkluderer at revisjonen ikke har gitt anledning til anmerkninger eller forbehold. Årsregnskapet vil dog få en supplerende opplysning om negativ egenkapital, se under. Regnskapsprinsipp og økonomistyring Årsregnskapet er avlagt i overensstemmelse med regnskapsbestemmelsene i Nordisk Ministerråds økonomireglement. Regnskapsprinsipp og regnskapspraksis er uendret i forhold til sist år. 1. januar 2005 tok Nordisk Ministerråds sekretariat i bruk et nytt økonomisystem (Axapta) etter en periode med utprøvning. Rigsrevisionen påpeker at det har vært problemer med implementering av dette økonomisystemet. Dette har ledet til at løpende, basale regnskapsoppgaver, herunder regnskapsmessig bistand til Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond ikke er

2 2 blitt utført. Videre har dette forhold ledet til at det ved revisjonen av årsregnskapet for 2005 er avdekket at regnskapsavleggelsen har vært forsinket og med mange feil. Rigsrevisionen finner det utilfredsstillende at regnskapsavleggelsen har vært beheftet med feil, og henstiller til at regnskapsavleggelsen og underbyggende dokumentasjon er tilfredsstillende i fremtiden. Rigsrevisionen finner det tilfredsstillende at det i forbindelse med omorganiseringen av Nordisk Ministerråd er foretatt en sammenslåing av lønningskontoret og den øvrige økonomifunksjonen. Samarbeidsavtale I likhet med foregående år har Nordisk Ministerråd hatt en samarbeidsavtale med Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. Samarbeidsavtalen regulerer visse administrative funksjoner herunder regnskap og personal som Nordisk Ministerråd mot betaling stiller til rådighet. Ut over det administrative samarbeidet har Nordisk Ministerråd et felles informasjonssamarbeid med Nordisk Råd. Rigsrevisionen påpeker at problemene med det nye økonomisystemet har medført at det i 2005 ikke har vært mulig å løpende levere tilfredsstillende interne økonomirapporter mv. til Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond. Dette er uheldig dels fordi det blir betalt vesentlige beløp for disse tjenestene, og dels fordi disse to institusjonene selv har måttet anvende ressurser for å frembringe økonomiske oversikter. Rigsrevisionen vil følge utviklingen i Nordisk Ministerråds økonomifunksjon nøye i forhold til oppfyllelsen av inngåtte administrasjonsavtaler. Resultat og balanse Ministerrådets inntekter består av landenes bidrag, intern avgift av lønn, renteinntekter og andre inntekter. I 2005 var de samlede inntektene TDKK. Herav utgjorde landenes bidrag TDKK. De totale samlede utgiftene var TDKK. Dette var en økning på TDKK i forhold til året før, og skyldes i hovedsak avskrivning av tilgodehavende hos medlemslandene på TDKK. Det samlede resultat blir således et underskudd på TDKK. Angående dette forholdet vil Rigsrevisionen avgi en revisjonspåtegning med følgende supplerende opplysning: Årsregnskabet viser en egenkapital på tkr. Årets negative egenkapital er opstået som følge af afskrivning af tilgodehavendet hos medlemslandene i 2005 på tkr. Efter en specifik ændring til økonomireglementet i 2005 om denne afskrivning skal medlemslandene ikke indbetale underskud/negativ egenkapital for så vidt angår afskrivningen. Som følge heraf vil der fremover være en negativ grundkapital på tkr. Den årlige samlede egenkapital vil også være negativ, men afvige fra den negative grundkapital med årets overeller underskud, der løbende afregnes med medlemslandene. Så lenge egenkapitalen er negativ som følge av denne avskrivningen vil denne supplerende opplysningen fremgå av revisjonspåtegningen. Nordisk Ministerråds sekretariat Totalbudsjettet for Nordisk Ministerråds sekretariat var TDKK mot TDKK i Samlede utgifter utgjorde i alt TDKK mot TDKK i Driftsoverskuddet i 2005 på TDKK overføres til akkumulert overskudd fra tidligere år på TDKK slik at det i alt overføres TDKK til Nordisk Ministerråds publikasjonsavdeling Publikasjonsavdelingen er en egen resultatenhet og inntektene består av en driftsbevilgning på 512 TDKK, samt inntekter fra salg av publikasjoner mv. på TDKK. Samlede inntekter var således TDKK mot TDKK i Økningen forklares med litt stigende

3 3 eksternt salg av publikasjoner. Publikasjonsavdelingens samlede omkostninger var på TDKK mot TDKK i Den største utgiftsposten var publiseringskostnader på i alt TDKK. Driftsunderskuddet på 209 TDKK ble dekket av publikasjonsavdelingens overskudd fra tidligere år på 818 TDKK slik at den samlede overføringen til 2006 ble 609 TDKK. Informasjonsavdelingen Informasjonsavdelingens hadde samlede inntekter på TDKK mot i Inntektene består av en driftsbevilgning på TDKK, samt TDKK fra samarbeidsavtaler om felles drift av informasjonsavdelingen. Avdelingens samlede ugifter var i 2005 i alt TDKK mot TDKK i Lønnsomkostninger var med TDKK den største utgiftsposten. Fra 2005 blir årsresultatet fordelt mellom Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Akkumulert resultat for tidligere år er fordelt i 2005, og det er således overført TDKK til Nordisk Råd. Ministerrådets andel av årets overskudd på 721 TDKK er overført til informasjonsavdelingens eget akkumulerte resultat fra tidligere år på TDKK slik at det samlet er TDKK til disponering i Nordisk Ministerråds kontorer Rigsrevisionen har tidligere hatt anmerkninger til kontorenes regnskaper. I 2005 har Rigsrevisionen besøkt kontorene i Riga og Vilnius. Generelt kan det sies at det var en tilfredsstillende økonomiforvaltning ved begge kontorene, og at man i stor grad hadde etterkommet Rigsrevisionens anbefalinger fra besøket i For begge kontorene påpekes det mindre mangler ved informasjon og instrukser fra Nordisk Ministerråds sekretariat, og Rigsrevisionen vil følge utviklingen. Vedrørende kontoret i Riga har Rigsrevisionen følgende bemerkninger: - På et enkelt område er regnskapsinstruksen uhensiktsmessig - Atskillelsen mellom kasse- og bokholderfunksjon er nå tilfredsstillende, men det anbefales supplerende ledelseskontroll Hva gjelder kontoret i Vilnius har Rigsrevisionen følgende bemerkninger: - Ny leiekontrakt for kontoret var ikke forhandlet på plass. Kontoret har opplyst at det nå er inngått ny kontrakt som utløper ved utgangen av Det anbefales ytterligere ledelseskontroll ved kasseområdet Rigsrevisionen meddeler at den vil følge opp disse forholdene ved neste revisjonsbesøk ved kontorene. Nordisk Ministerråds institusjoner, prosjekter mv. Ansvaret for revisjonen av regnskapene for institusjonene i Norden er plassert hos den statlige revisjonsmyndighet i domicillandet. Etter avtale med vedkommende Riksrevisjon kan dog revisjonen ivaretas av private, anerkjente revisjonsfirma. Prosjekter revideres av de enkelte landenes statlige revisjonsmyndigheter som hovedregel gjennom stikkprøver som ledd i revisjonen av institusjonen eller forvaltningsorganet som et prosjekt er tilknyttet. Når det gjelder prosjekter og støtteordninger som ikke er knyttet til statlige institusjoner ivaretas revisjonen av private revisorer. Rigsrevisionen reviderer prosjektene som administreres av Nordisk Ministerråds sekretariat Nordisk Ministerråds institusjoner Ved avslutningen av revisjonen av en institusjons årsregnskap avgis en revisjonspåtegning som etter behov kan suppleres med en revisjonsrapport. De fire fellesnordiske institusjonene i Danmark revideres alle av Rigsrevisionen. Tre av disse institusjonene skal nedlegges som nordiske institusjoner (NordScen, Nordita og Nordisk

4 4 Journalistcenter), og det er derfor avgitt revisjonspåtegning med supplerende bemerkninger om den forestående nedleggelsen og den eventuelle påvirkning dette vil ha for årsregnskapet. I Finland finnes fem fellesnordiske institusjoner hvorav fire revideres av eksterne revisorer. Det er avgitt revisorpåtegning uten forbehold og supplerende opplysninger for alle disse institusjonene. Nordens Hus på Island revideres av Ríkisendurskoðun som har avgitt revisorpåtegning uten forbehold og supplerende opplysninger. I Norge er det sex nordiske institusjoner, og den norske Riksrevisjonen ivaretar revisjonen av fem av disse. Den siste revideres av private revisorer. Det er avgitt revisorpåtegning uten forbehold og supplerende opplysninger for fem av disse institusjonene. Den siste institusjonen (Nordisk Energiforskning (NEFP))har ennå ikke avlagt regnskap som er godkjent av institusjonens styre. Riksrevisjonen vil avgi revisjonspåtegning når den har mottatt godkjent årsregnskap. De fire nordiske institusjonene som ligger i Sverige revideres av Riksrevisionen som for tre av disse institusjoners del har avgitt revisorpåtegning uten forbehold og supplerende opplysninger. For en institusjon (Nordiska Genbanken, NGB) er det gitt supplerende opplysninger om manglende beskatning av utenlandstillegg. I tillegg reviderer Rigsrevisionen også Nordisk Metodikkomité for næringsmidler og Nordisk Film & TV-fond som formelt sett ikke har status som institusjoner i Nordisk Ministerråds budsjettsystem. Revisjonen har ikke gitt anledning til anmerkninger. De tre selvstyrte områdene Færøyene, Grønland og Åland har hver en nordisk institusjon. Revisjonen har for tre av institusjonene resultert i revisjonspåtegninger uten forbehold og supplerende opplysninger. I tråd med Rigsrevisionens anbefaling fra i fjor er udisponerte midler fra nedlagte institusjoner i 2004 disponert til øvrige formål innenfor pågjeldende fagområder i Angående enkeltprosjekter konstaterer Rigsrevisionen at prosjektene stort sett har vært behandlet korrekt. 3. Kontrollkomiteens synspunkter Kontrollkomiteen konstaterer at Rigsrevisionen de siste årene har hatt svært få bemerkninger til Nordisk Ministerråds regnskaper og virksomhet. Kontrollkomiteen oppfordrer Nordisk Ministerråds sekretariat til å intensivere arbeidet med å løse problemene i tilknytning til implementeringen av nytt økonomisystem. I tillegg til at dette forholdet berører Nordisk Ministerråds egen regnskapsføring, berører det også ministerrådets oppfyllelse av inngåtte administrasjonsavtaler med Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. I likhet med Rigsrevisionen vil Kontrollkomiteen følge opp dette forholdet neste år.

5 5 4. Sammenfatning og konklusjon Kontrollkomiteen er enig i Rigsrevisionens konklusjon om at Nordisk Ministerråds regnskap og beretning om virksomheten er avlagt i overensstemmelse med gjeldende regler, og at de gir et korrekt bilde av Nordisk Ministerråds økonomiske resultat for 2005 og den finansielle stilling 31. desember Kontrollkomiteen foreslår at Nordisk Råd beslutter å ta revisjonsberetning for Nordisk Ministerråd 2005 til etterretning Lahtis, 19. september 2006 Sigrun Eng (A) Reynoldh Furustrand (s) Kjartan Ólafsson (Sj.) Aulis Ranta-Muotio (cent), viceordförande Kent Olsson, (m), ordförande

6 6 Beretning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om revisionen af Nordisk Ministerråds virksomhed for Revision af årsregnskabet for Indledning 1. Rigsrevisionen afgiver hermed revisionsberetning for regnskabsåret 2005 til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Beretningen har i udkast været fremsendt til Nordisk Ministerråds sekretariat, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i nærværende beretning. De øvrige nordiske rigsrevisioner har ligeledes haft et udkast til høring. Rigsrevisionens beretning omfatter hele Nordisk Ministerråds årsregnskab for For Nordisk Kulturfond, der hører under Nordisk Ministerråds budget, har de beskikkede revisorer afgivet en særskilt beretning om revisionen af fondens regnskab. Revisionen af Nordisk Ministerråds institutioner, støtteordninger, projekter mv. varetages af de respektive landes statslige revisionsmyndigheder på grundlag af de gældende bestemmelser i domicillandet. Rigsrevisionen har fra de statslige revisionsmyndigheder i de øvrige nordiske lande modtaget rapporteringer om resultatet af årets revision af institutioner, enkeltprojekter mv. Et sammendrag af disse rapporteringer er indarbejdet i denne beretning, jf. kap Årsregnskabet, der behandles på Nordisk Råds ordinære session i 2006, udviser et underskud på tkr. og en egenkapital på tkr. Årets underskud er overført til den regnskabsmæssige egenkapital. Det ordinære resultat for 2005 på tkr. afregnes med medlemslandene i det følgende år Konklusion på den udførte revision 3. Revisionen af årsregnskabet for Nordisk Ministerråd har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for regnskabsaflæggelsen. Særlige forhold og kommentarer til årsregnskabet fremgår af henholdsvis kap. 2 og 3, hvortil vi henviser. Godkender Nordisk Ministerråd årsregnskabet i sin nuværende form, vil årsregnskabet være forsynet med revisionspåtegning uden forbehold, men med en supplerende oplysning om den negative egenkapital, jf. pkt. 26. Vedrørende revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse henvises til afsnit Særlige forhold vedrørende årsregnskabet for Regnskabsprincip mv. 4. Det anvendte regnskabsprincip er uændret i forhold til sidste år. Årsregnskabet for 2005 er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Nordisk Ministerråds økonomireglement. Den anvendte regnskabspraksis, dvs. værdiansættelsesmetoder etc. er ligeledes uændret i forhold til sidste år. Overgang til det nye økonomisystem i Nordisk Ministerråd har medført en anden kontostruktur, hvorfor der har været ændringer i den enkelte regnskabsposts bestanddele i forhold til tidligere. Dette har bl.a. betydning for sammenligneligheden med tidligere år. 5. De enkelte nordiske institutioner aflægger selvstændige årsregnskaber efter samme regnskabsprincip, som gælder for Nordisk Ministerråd.

7 7 2.3 Økonomifunktionen 6. Nordisk Ministerråds sekretariat tog en ny it-platform inkl. det nye økonomisystem, Navision Axapta, i brug den 1. januar Der blev i 2004 og i 1. halvår af 2005 anvendt mange resurser på at få økonomisystemet implementeret fuldt ud i det daglige arbejde. Rigsrevisionen blev tidligere i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2004 orienteret om, at bogføringen ville være helt ajour i løbet af sommeren Revision i årets løb i 2005 viste imidlertid, at der i hele 2005 har været anvendt mange resurser på at få integreret økonomisystemet tilfredsstillende, og at der er blevet konstateret flere systemfejl, som testkørslerne ikke havde kunnet afdække. Det store resurseforbrug kombineret med udskiftning blandt personalet i økonomifunktionen og omstrukturering i Nordisk Ministerråd har bevirket, at løbende, basale regnskabsopgaver, herunder regnskabsmæssig bistand til Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond, ikke er blevet udført. Vi har i løbet af 2005 drøftet udførelsen af økonomifunktionens opgaver med Nordisk Ministerråds sekretariat herunder rettidig aflæggelse af årsregnskabet. Ledelsen i økonomiafdelingen i Nordisk Ministerråd har løbende tilkendegivet, at der var afsat tilstrækkelige resurser til regnskabsopgaverne. 8. Revisionen af årsregnskabet for 2005 har imidlertid afdækket, at regnskabsaflæggelsen har været forsinket, og at der har været mange fejl, hvilket har resulteret i flere regnskabsudkast før det nu foreliggende årsregnskab. Ligeledes har Rigsrevisionen måttet udføre væsentlig regnskabsmæssig assistance i form af basale afstemninger mv., som Nordisk Ministerråds økonomifunktion selv burde have forestået i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Vi finder det utilfredsstillende, at regnskabsaflæggelsen har været væsentligt fejlbehæftet. Rigsrevisionen henstiller, at regnskabsaflæggelsen og underbyggende dokumentationer er tilfredsstillende i fremtiden. Vi er orienteret om, at ledelsen i økonomiafdelingen overvejer, hvordan man kan løfte de regnskabsmæssige opgaver på kort sigt, indtil alle forhold omkring anvendelse af økonomisystemet er på plads. 2.4 Organisatoriske forhold 9. NSK/MR-SAM (Nordisk Samarbejdskomité/samarbejdsministrene) har i løbet af 2005 besluttet at reducere de 18 ministerråd til 11 ministerråd. Denne reduktion er iværksat i løbet af efteråret 2005, så der er sket sammenlægning af nogle af rådene. 10. I forbindelse med reorganiseringen i Nordisk Ministerråd er der sket sammenlægning af lønningskontoret med den øvrige økonomifunktion. Vi finder det tilfredsstillende, at der er sket denne sammenlægning, så kompetencen for hele økonomifunktionen nu er placeret ét sted. 2.5 Samarbejdsaftale mv. 11. Nordisk Ministerråds sekretariat har i lighed med de tidligere år haft samarbejdsaftaler med såvel Nordisk Råds sekretariat som Nordisk Kulturfond. Samarbejdsaftalerne indeholder bestemmelser om en række tjenesteydelser, som Nordisk Ministerråds sekretariatet mod betaling stiller til rådighed. Det drejer sig primært om regnskabs- og personalemæssige ydelser, mens det øvrige daglige administrative arbejde varetages af Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond. De førnævnte resurse- og systemmæssige problemer i Nordisk Ministerråds økonomifunktion har for 2005 bl.a. medført, at det ikke har været muligt løbende at levere tilfredsstillende interne økonomirapporter mv. til Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfond. Dette finder vi uheldigt, dels fordi der er modtaget et ikke uvæsentligt beløb for disse tjenester, dels fordi de 2 institutioner så selv har måttet anvende resurser for tilvejebringelse af økonomiske oversigter mv. Vi vil nøje følge udviklingen i Nordisk Ministerråds økonomifunktions bestræbelser på at kunne opfylde de indgåede administrationsaftaler.

8 8 12. Ud over det administrative samarbejde har Nordisk Ministerråd et fælles informationssamarbejde med Nordisk Råd. Dette samarbejde har medført et overskud, og for 2005 indgår Nordisk Råds andel af resultatet fra den fælles informationsafdeling i Nordisk Råds årsregnskab. Tidligere blev hele resultatet opsparet i Nordisk Ministerråd. Nordisk Råds andel på 817 tkr. af de tidligere års resultater er ligeledes overført til Nordisk Råd i Kommentarer til årsregnskabet 13. I lighed med tidligere år skal vi kommentere det aflagte årsregnskab. 3.1 Resultatopgørelsen 14. Nordisk Ministerråds ordinære resultat for 2005 blev tkr. mod 282 tkr. i Det ordinære resultat skyldtes større renteindtægter og større intern afgift af løn end oprindeligt budgetteret. Årets samlede resultat blev tkr. efter afskrivning af tilgodehavende på landene med tkr. 15. De samlede indtægter udgjorde tkr. mod tkr. i Heraf udgjorde bidragene fra de nordiske lande tkr. De nordiske landes bidrag samt fordelingen heraf blev fastsat samtidig med godkendelse af budgettet for 2005 på samarbejdsministrenes møde i forbindelse med Nordisk Råds session den november Fordelingen af bidragene er foretaget i henhold til Nordisk Ministerråds økonomireglement, 7. De samlede bidrag var i tkr. større end i Renteindtægterne steg med tkr. og udgjorde tkr. Den større renteindtægt skyldtes lidt større rentesats samt større gennemsnitligt indestående end forudsat i budgettet. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkning om forrentning under pkt De samlede omkostninger udgjorde tkr. og bestod af driftsomkostninger inkl. projektbevillinger på tkr., udbetaling af Nordisk Råds andel af den fælles informationsvirksomhed for tidligere år med 817 tkr., renteudgifter mv. på i alt 794 tkr. samt afskrivning af krav på landene med tkr., jf. pkt. 26. De samlede omkostninger var tkr. større end i Vi har konstateret, at der i 2005 blev betalt morarenter mv. ved for sent indbetalte A-skatter, andre personalemæssige afgifter samt øvrige varefordringer. Det er vores opfattelse, at forsinkelse med betalinger bl.a. skyldes it-problemer samt resursemangel. Det er vores vurdering, at disse problemer nu har fundet sin løsning, så der ikke mere bør påløbe renter mv. For så vidt angår lønadministrationen i øvrigt henvises til pkt. 32. Nordisk Ministerråds interne omkostninger afholdes gennem drifts-/projektbevillinger til de selvstændige resultatenheder: sekretariatet, publikationsafdeling og informationsafdeling, der nærmere er kommenteret under afsnit 3.2.1, og Nordisk Ministerråds sekretariat 17. Til drift af Nordisk Ministerråds sekretariat var der for 2005 driftsbevillinger på tkr. samt andre indtægter på tkr., bl.a. som følge af samarbejdsaftaler, jf. pkt. 12. Det samlede rådighedsbeløb var således tkr. i 2005 mod tkr. i Sekretariatets samlede omkostninger udgjorde i alt tkr. mod tkr. i Driftsoverskuddet i 2005 på tkr. blev overført til akkumuleret overskud fra tidligere år på tkr., så der i alt blev overført tkr. til disponering i Af omkostninger i 2005 var den største post personaleomkostningerne, der i alt udgjorde tkr., hvoraf løndelen udgjorde tkr.

9 9 3.3 Nordisk Ministerråds publikationsafdeling 18. Indtægterne i 2005 i Nordisk Ministerråds publikationsafdeling var driftsbevillingen på 512 tkr. samt indtægter fra salg af publikationer mv. på tkr. De samlede indtægter var således tkr. mod tkr. i De større indtægter skyldtes primært lidt stigende eksternt salg af publikationer i de nordiske lande. Publikationsafdelingens samlede omkostninger udgjorde i alt tkr. mod tkr. i I 2005 var der herefter et driftsunderskud på 209 tkr., der blev dækket af publikationsafdelingens overskud fra tidligere år på 818 tkr. Der blev herefter overført udisponerede midler på 609 tkr. til I lighed med tidligere år var den største enkeltpost i 2005 publiceringsomkostningerne, der i alt udgjorde tkr. I forbindelse med vores revision af tilgodehavender for salg af publikationer har vi konstateret, at der henstår nogle gamle tilgodehavender, hvor der ikke har kunnet konstateres indbetalinger. Vi har anbefalet, at der foretages en gennemgang af disse fordringer med henblik på en afklaring, og at der blev foretaget en reservation til imødegåelse af tab. 3.4 Nordisk Ministerråds informationsafdeling 19. Nordisk Ministerråds informationsafdeling havde i 2005 indtægter i form af en driftsbevilling på tkr. samt indtægter fra samarbejdsaftaler om fælles drift af informationsafdelingen på tkr. De samlede indtægter var således i alt tkr. mod tkr. i Informationsafdelingens samlede omkostninger udgjorde i 2005 i alt tkr. mod tkr. i I 2005 var der herefter et driftsoverskud på tkr. Fra 2005 bliver årets resultat fordelt mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Det akkumulerede resultat for den fælles informationsafdeling for de tidligere år er blevet fordelt i Der er således overført i alt tkr. til Nordisk Råd. I Nordisk Ministerråd er der overført egen andel af årets overskud med 721 tkr. til informationsafdelingens eget akkumulerede resultat fra tidligere år på tkr. Der er herefter til disponering i 2006 i alt tkr. Blandt omkostningerne var også i 2005 den største enkeltpost lønomkostningerne, der i alt udgjorde tkr. 3.5 Balancen 20. Likvide midler på tkr. udgjorde hovedparten eller 77,8 % af de samlede aktiviteter. De likvide midler faldt me tkr. i forhold til 2004, hvilket bl.a. skyldes, at der ultimo 2004 var modtaget forudbetalte budgetmidler vedrørende 2005 med tkr. Vi har indhentet engagementsoplysninger fra Nordisk Ministerråds bankforbindelser og fået bekræftelse på, at alle engagementer var korrekt medtaget i regnskabet. 21. Størstedelen af de likvide midler placeres på kortløbende aftalekonti for at opnå bedst mulig forrentning, der udgør gennemsnitligt 2,1 % i Vi har under vores revision konstateret, at NSK i 2005 har behandlet et forslag fra generalsekretæren om, at 40 % af den forventede minimumslikviditet kunne placeres med løbetider på indtil 3 år for at opnå endnu større forrentning. Den resterende likviditet kunne placeres på ugentlige aftalekonti. NSK godkendte dette forslag forudsat budgetekspertgruppens tilslutning. Vi er fra Nordisk Ministerråds økonomiafdeling orienteret om, at budgetekspertgruppen efterfølgende har forkastet forslaget med begrundelse om, at pengene skulle bruges og eventuelt kunne forvaltes bedre i de enkelte lande. Vi er ligeledes orienteret om, at budgetekspertgruppen arbejder på en langsigtet plan for hele Nordisk Ministerråds budgetprocedure.

10 10 Hele likviditeten i Nordisk Ministerråd anvendes ikke på én gang, idet der foretages udbetaling i takt med afvikling af de igangværende projekter. Hvert år tildeles Nordisk Ministerråd nye budgetmidler til dækning af nye projekter. Nye budgetmidler indbetales i halvårlige rater, hvilket indebærer, at minimumslikviditeten er på ca. 150 mio. kr. På denne baggrund er det Rigsrevisionens vurdering, at der uden problemer ville kunne etableres aftale om løbetider på indtil 3 år for en væsentlig del af den nuværende minimumslikviditet. Nordisk Ministerråd vil derved bl.a. kunne opnå en bedre forrentning til delvis selvfinansiering af de årlige budgetter. Vi skal derfor anbefale, at dette forhold tages op til fornyet vurdering i hvert fald for perioden indtil der eventuelt foreligger en ny budgetprocedure. 22. Fordringer udgjorde i alt tkr., der bestod af personalefordringer på 524 tkr., øvrige fordringer på tkr. samt forudbetalte omkostninger og periodeafgrænsningsposter på tkr. 23. Ved vores revision har vi konstateret, at der fortsat ikke fuldt ud var foretaget afstemninger af personalemellemværender samt vurdering af, om der var tale om omkostninger eller tilgodehavender. Desuden kunne vi konstatere, at en gammel personalefordring på 105 tkr. fra før 1998 fortsat henstod uafklaret. På vores anbefaling er forholdet nu afklaret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, hvilket vi finder tilfredsstillende. 24. Øvrige fordringer omfattede bl.a. tilgodehavende momsrefusion. Ved vores revision har vi konstateret, at der i løbet af 2005 ikke var foretaget kvartalsvise opgørelser af momsrefusionen, hvilket skyldes systemmæssige problemer i det nye økonomisystem. Forholdet er nu afklaret, og vi har påset indbetaling af den tilgodehavende refusion i Mellemregning med Nordisk Råd udgjorde tkr., og mellemregningen med Nordisk Kulturfond udgjorde tkr. Begge mellemregninger er indeholdt i Øvrige fordringer. Mellemregningerne er afstemt til årsregnskaberne for Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. Vi har konstateret, at der i 2005 ikke løbende er foretaget udligning af mellemværendet med Nordisk Råd, og vi har anbefalet, at mellemregningerne udlignes periodisk, fx hver måned. 25. Periodeafgrænsningsposter og forudbetalte omkostninger udgjorde tkr., hvoraf forudbetalt løn udgjorde tkr. Vi har konstateret, at der i flere tilfælde fortsat ikke var foretaget den fornødne periodisering af omkostningerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, så der er overensstemmelse med det nugældende regnskabsprincip. Vi har endnu engang anbefalet, at der skabes overensstemmelse mellem regnskabsprincippet og regnskabsaflæggelsen, og vi har endvidere anbefalet, at der etableres forretningsgange, der sikrer en mere korrekt periodisering. 26. Under aktiverne var der tidligere optaget et tilgodehavende på medlemslandene. Vi har påset, at landenes indbetaling også i 2005 blev reduceret med tkr. i henhold til samarbejdsministrenes beslutning om at reducere Nordisk Ministerråds likvide midler. Nordisk Ministerråd havde herefter et samlet tilgodehavende hos landene på tkr. ultimo På NSK/MR-SAM s møde den. 13. december 2005 blev det besluttet, at fordringen skulle afskrives over driften i Det derved opståede negative resultat skulle som sædvanligt overføres som egenkapital, der således vil blive negativ. Efter bestemmelserne i økonomireglementet skal underskud/negativ egenkapital indbetales af medlemslandene. For at imødegå indbetalingen af afskrivningen på tkr. blev der samtidig vedtaget en undtagelsesbestemmelse i økonomireglementet vedrørende netop denne afskrivning. Afskrivningen vil herefter vises i årsregnskabet som en varig bunden negativ egenkapital. Rigsrevisionen har taget dette forhold til efterretning, men finder, at der kunne findes en i regnskabsmæssig henseende mere optimal løsning. Vi vil drøfte dette med Nordisk Ministerråds sekretariat. Under hensyn til forholdets karakter vil vi afgive revisionspåtegning med følgende supplerende oplysning om den negative egenkapital: Årsregnskabet viser en egenkapital på tkr. Årets negative egenkapital er opstået som følge af afskrivning af tilgodehavendet hos medlemslandene i 2005 på tkr. Efter en specifik ændring til økonomireglementet i 2005

11 11 om denne afskrivning skal medlemslandene ikke indbetale underskud/negativ egenkapital for så vidt angår afskrivningen. Som følge heraf vil der fremover være en negativ grundkapital på tkr. Den årlige samlede egenkapital vil også være negativ, men afvige fra den negative grundkapital med årets over- eller underskud, der løbende afregnes med medlemslandene. Den supplerende oplysning vil fremgå af revisionspåtegningen, så længe egenkapitalen er negativ som følge af afskrivningen. 27. Materielle anlægsaktiver omfatter kostprisen for 3 lejligheder til Nordisk Ministerråds kontor i Skt. Petersborg. Kontoret flyttede i 2004 til lejede lokaler, da lejlighederne ikke kunne anvendes til liberalt erhverv. Det er i 2005 lykkedes at sælge den ene af lejlighederne. Salgssummen skal anvendes til dækning af den nuværende husleje indtil Den regnskabsmæssige regulering af regnskabsposten vil afvente salget af de resterende lejligheder, så der kun skal foretages én opgørelse. Da det resterende salg forventes at ske i 2006, er vi enige i den valgte fremgangsmåde, hvorefter der foretages regulering i Vi vil følge dette forhold nærmere. 28. Leverandørgæld og skyldige projektmidler til udbetaling udgjorde i alt tkr. mod tkr. i I lighed med tidligere år er der mange skyldige projektmidler, hvor anmodning om udbetaling var fremsat før 31. december 2005, men hvor udbetaling først sker i Vi har gennemgået leverandørgælden for eventuel kursregulering af gældsposter i fremmed valuta. Den samlede regulering ville være uvæsentlig, men vi har anbefalet, at Nordisk Ministerråd fremover er opmærksom på dette forhold. Vores revision af leverandørgælden gav anledning til forslag om flere korrektioner, idet der var saldi fra før 2005, saldi udvisende tilgodehavende og tilfælde af dobbeltbetalinger. Forholdene kan til dels skyldes fejlbetjening af økonomisystemet, og forholdene er nu blevet korrigeret. Vi har ved vores revision af leverandørgæld konstateret, at der i flere tilfælde fortsat ikke var foretaget den fornødne periodisering af omkostningerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, så der er overensstemmelse med det nugældende regnskabsprincip. Vi har derfor igen påpeget, at der skal være overensstemmelse mellem regnskabsprincippet og regnskabsaflæggelsen, og vi har anbefalet, at der etableres forretningsgange, der sikrer en mere korrekt periodisering. 29. Arrangementet EXPO 2005 er optaget i årsregnskabet med en gæld på tkr. Der er tale om det endelige resultat af projektet, som afsluttedes i Resultatet skal fordeles på landene i forhold til indskuddene. Der foreligger et eksternt regnskab for EXPO 2005, som har været underkastet review af et statsautoriseret revisionsselskab. Vi har stikprøvevist efterprøvet oplysningerne heri og ikke fundet anledning til at anfægte den eksterne revisions konklusioner. Vi har i forbindelse med vores egen revision konstateret, at der ikke var foretaget lønangivelser for diæter mv. til de medarbejdere, der var tilknyttet EXPO Beløbet udgør tkr., og vi har anbefalet Nordisk Ministerråds sekretariat, at der sker lønangivelse. 30. Anden kortfristet gæld 945 tkr. indeholder skyldige personaleomkostninger mv. Ved vores revision heraf har vi konstateret, at der i lønningskontoret endnu ikke sker den fornødne og tilstrækkelige afstemning mellem lønningskontorets noteringer og bogføringen. Det nye lønsystem er ikke fuldt ud integreret i økonomisystemet, og vi har påpeget vigtigheden af, at der fortsat sker jævnlige afstemninger mellem de 2 systemer. Nordisk Ministerråd har oplyst, at dette vil være et fokusområde, og vi vil følge udviklingen nøje.

12 Periodeafgrænsningsposter og skyldige omkostninger udgjorde i alt 917 tkr. mod 0 tkr. i Regnskabsposten indeholder generelt skyldige omkostninger. For så vidt angår periodiseringer henvises til pkt Skyldige projektmidler udgjorde i tkr. mod tkr. i Vi har påset, at bogføringen er i overensstemmelse med de samlede projektoversigter, samt stikprøvevist påset, at udbetalinger sker på korrekt grundlag i henhold til projektkontrakterne. 33. I skyldige projektmidler indeholdes ikke-disponerede projektmidler på tkr. i 2005 mod tilsvarende tkr. i Disse projektmidler udgør den del af budgetmidlerne, der ikke var disponeret til specifikke formål ved årets udgang. Midlerne bliver da reserveret for anvendelse til andre nye projekter inden for budgetrammen for det enkelte fagområde. Udisponerede projektmidler henstår i maks. 3 år, hvorefter de tages til indtægt over resultatopgørelsen. Stigningen på c:a tkr. skyldes bl.a., at der i forbindelse med anvendelse af det nye økonomisystem er sket en forskydning for tidspunktet til ny disponering af disse midler på c:a 2 måneder, og at der er sket en revurdering af definitionen på, hvornår budgetmidler er disponeret. Ved revisionen har vi konstateret, at fremgangsmåden ved forvaltning af udisponerede midler ikke fuldt ud er i overensstemmelse med gældende retningslinjer, idet vi i nogle tilfælde ikke har konstateret et reelt projektindhold som grundlag for disponeringen. Udisponerede midler skal som nævnt indtægtsføres efter 3 år og tilbageføres til medlemslandene. Der er for 2005 ikke tilbageført udisponerede midler over resultatopgørelsen. Vi har anbefalet, at der sker en gennemgang af disponerede projekter for at sikre, at der er tale om et reelt projektindhold. Desuden har vi anbefalet, at der foretages en revurdering af fremgangsmåden for anvendelse af udisponerede midler. 34. Egenkapitalen udgør tkr., svarende til årets resultat for Der henvises i øvrigt til pkt. 26. I henhold til Nordisk Ministerråds økonomireglement skal et eventuelt overskud tilbagebetales til medlemslandene. Vi har ved revisionen påset, at overskuddet for 2004, der skulle betales tilbage til de nordiske lande, blev fordelt mellem landene i samme forhold, som landene indbetalte bidrag for Den udførte revision 4.1 Revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse 35. Det er revisionens formål at påse, om det af ledelsen aflagte regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement, og om årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultat. Revisionen omfatter resultatopgørelse og balance samt noter. Ledelsen udarbejder ikke en egentlig årsberetning til årsregnskabet. Derimod indgår årsregnskabet med revisionspåtegning som en del af den samlede beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed, der udkommer i august Revisionen er udført efter de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og er tilrettelagt og udført med henblik på at kunne tage stilling til, om årsregnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Revisionen, der foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, har hovedsageligt omfattet regnskabsposter og områder, hvor der er risiko for væsentlige fejl og mangler. I forbindelse med revisionen er Nordisk Ministerråds regnskabsmæssige registreringssystemer og interne kontroller gennemgået og vurderet. Det nye økonomisystem, der anvendes i Nordisk Ministerråd, er bl.a. baseret på digitale godkendelses- og anvisningsprocedurer i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering. På grundlag af vores undersøgelser finder vi,

13 13 at der generelt er etableret tilstrækkelige og forsvarlige forretningsgange og interne kontroller for registrering af de regnskabsmæssige data. 37. Forekommer der tilsigtede fejl og mangler, vil der være risiko for, at disse forbliver uopdagede. Det er Nordisk Ministerråds ansvar at tilrettelægge hensigtsmæssige registreringssystemer, forretningsgange og interne kontroller med henblik på at forebygge og opdage såvel tilsigtede som utilsigtede fejl og mangler samt at påse, at disse overholdes. Revisionen udvides, hvis der under revisionen konstateres unøjagtigheder, som vækker mistanke om uregelmæssigheder. Revisionen har ikke givet anledning til en sådan udvidelse. 38. Revisionen er udført i årets løb og i forbindelse med årsafslutningen. 4.2 Risikofyldte områder 39. Vores strategi for tilrettelæggelse af revisionen er fastlagt med henblik på at fokusere på risikofyldte områder. De risikofyldte områder har været: - åbningsbalancen i forbindelse med konvertering fra det gamle økonomisystem til det nye i fordringer, periodeafgrænsningsposter, skyldige projektomkostninger og kreditorer - Nordisk Ministerråds interne kontroller, der omfatter de overordnede kontroller samt kontroller på specifikke regnskabsmæssige områder 4.3 Revisionens udførelse 40. Revisionen har omfattet en gennemgang af procedurerne i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen samt en stikprøvevis gennemgang af dokumentationen for de i årsregnskabet anførte oplysninger og beløbsangivelser, herunder kontrol af aktivernes tilhørsforhold, tilstedeværelse og værdiansættelse. Vi har i 2005 måttet udvide den stikprøvevise gennemgang for at kunne kontrollere, at de pågældende gældsposter og øvrige forpligtelser, der, os bekendt, påhviler Nordisk Ministerråd, er kommet rigtigt til udtryk i årsregnskabet. Herudover har vi stikprøvevist påset, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, og om dispositionerne er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 41. Revisionen af balanceposter er sket ved substansrevision og afstemning til eksterne oplysninger i videst muligt omfang. Fordringer er afstemt til eksterne oplysninger samt til dokumenterede opgørelser i Nordisk Ministerråd. Endvidere er varefordringer stikprøvevist verificeret til indbetalinger i Herudover er der gennemgået bogføringsbilag før og efter statusdagen for konstatering af, om der er foretaget korrekt periodisering. I det omfang den daglige ledelse har foretaget en skønsmæssig vurdering ved værdiansættelsen af en balancepost, har vi gennemgået den underliggende vurdering. Skyldige projektomkostninger er revideret stikprøvevist ved gennemgang af den enkelte projektsag fra kontrakt og sagsbehandling til udbetalingstidspunkt og eventuelt afslutningstidspunkt. Herudover er der sket en samlet afstemning mellem årsregnskabet og de projektlister, der er udsendt til de nordiske landes rigsrevisioner, jf. pkt. 52. Vare- og omkostningskreditorer er revideret til eksterne oplysninger samt til betalinger i Revisionen af forretningsgange og interne kontroller er foretaget på specifikke regnskabsmæssige områder, herunder tilbageførte budgetmidler, rejse- og personaleomkostninger, periodisering, kreditorer og skyldige omkostninger, samt likviditetsområdet, herunder betalingsforretninger. Revisionen er foretaget som stikprøvevis substansrevision med henblik på verifikation af overholdelse af reglerne for rekvisition, godkendelse, registrering, anvisning og betaling af

14 14 varer og tjenesteydelser. Substansrevisionen er suppleret med en regnskabsanalyse på regnskabspostniveau. Revisionen har endvidere omfattet en gennemgang af, om registrering af omkostningerne i økonomisystemet er kommet korrekt til udtryk i årsregnskabet. På grundlag af vores undersøgelser finder vi, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller ved regnskabsførelsen og regnskabsaflæggelsen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed, og at årsregnskabet giver et rigtigt billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultat. Vi har ved vores revision fundet enkelte tilfælde, hvor de etablerede forretningsgange ikke er efterlevet fuldt ud, og vi har givet enkelte anbefalinger om mere stringent overholdelse af konteringsvejledningen, så ensartede regnskabsposter registreres på samme konto. Forholdene har dog ikke været af en sådan karakter, at de har haft betydning for den samlede vurderingen af årsregnskabet. 5. Nordisk Ministerråds kontorer 43. I juni 2005 aflagde vi besøg ved Nordisk Ministerråds kontorer i Riga og Vilnius. Generelt konstaterede vi, at der ved begge kontorer var en tilfredsstillende økonomiforvaltning, og at man i vid udstrækning havde efterkommet vores anbefalinger fra det foregående besøg i Ved begge kontorer kunne vi konstatere, at der var meget mangelfulde informationer fra Nordisk Ministerråds sekretariat om overførsel af budget- og projektmidler til kontorerne, hvilket gav fejlinformation i kontorernes bogføring. Vi anbefalede, at dette forhold blev løst i samråd med Nordisk Ministerråds sekretariat. Vi anbefalede ligeledes, at Nordisk Ministerråds sekretariat indfrier eventuel udestående saldo for ordinære budgetmidler til kontorerne umiddelbart efter regnskabsårets slutning. Endelig kunne vi konstatere, at der fortsat mangler en instruks fra Nordisk Ministerråds sekretariat om opstilling af de forklarende noter til kontorernes regnskab om igangværende projekter i overensstemmelse med det gældende regnskabsprincip. Vi anbefalede Nordisk Ministerråds sekretariat at udarbejde denne instruks. Nordisk Ministerråd har oplyst, at dette vil være et fokusområde for Nordisk Ministerråds sekretariat i efteråret Vi vil følge udviklingen heri. 45. Ved kontoret i Riga konstaterede vi, at økonomisystemet var blevet tilrettet på vores tidligere anbefaling, og at regnskabsinstruksen var blevet opdateret på en række områder. Vi fandt anledning til følgende bemærkninger: Den opdaterede regnskabsinstruks var blevet forbedret på flere punkter. På et enkelt område var instruksen formuleret uhensigtsmæssigt, hvorfor vi anbefalede, at instruksen blev omredigeret på dette område. Vi gennemgik forretningsgangene i økonomifunktionen for vurdering af funktionsadskillelsen mellem kasse- og bogholderifunktionen. Under hensyn til organisationens størrelse fandt vi den etablerede funktionsadskillelse tilfredsstillende, men anbefalede dog en supplerende ledelseskontrol. Ved forrige besøg konstaterede vi, at der i økonomisystemet blev anvendt en software, der medførte mulighed for fejlinformationer. Denne software var nu fjernet fra økonomisystemet, hvilket vi fandt tilfredsstillende. 46. Ved kontoret i Vilnius konstaterede vi bl.a., at der var udarbejdet en samlet instruks for hele kontoret, og at de ansattes lønforhold var bragt i orden. Revisionsbesøget resulterede i bemærkninger om følgende forhold: Kontoret havde på tidspunktet for revisionsbesøget ingen lejekontrakt, idet den tidligere aftale var udløbet, og en ny var ikke forhandlet på plads. Vi anbefalede, at der snarest blev taget

15 15 kontakt til udlejer herom. Kontoret har efterfølgende oplyst, at en ny kontrakt var indgået med udløb ved udgangen af Den nye instruks fra 1. januar 2005 for hele kontoret indeholdt afsnit vedrørende økonomiforvaltningen. Vores gennemgang heraf resulterede i anbefaling af en yderligere ledelseskontrol ved kasseområdet. Vi konstaterede, at beskatning og udbetaling af løn til alle ansatte sker efter de gældende regler. 47. Rigsrevisionen vil følge op på de omtalte forhold ved næste revisionsbesøg ved kontorerne. 6. Revision af Nordisk Ministerråds institutioner, enkeltprojekter mv. 6.1 Generelt 48. Ansvaret for revision af regnskaber for institutioner, der er beliggende i Norden, er placeret hos den statslige revisionsmyndighed i institutionens domicilland. Efter aftale med vedkommende rigsrevision kan revisionen dog varetages af et privat, anerkendt revisionsfirma. Enkeltprojekter mv. revideres som hovedregel stikprøvevist af de enkelte landes rigsrevisioner som led i revisionen af regnskaberne for de pågældende institutioner eller forvaltningsorganer, hvortil et projekt er knyttet. For så vidt angår projekter, støtteordninger mv., der ikke er henlagt til statslige institutioner, varetages revisionen af private revisorer. Rigsrevisionen reviderer de projekter, der administreres af Nordisk Ministerråds sekretariat. 49. Vi modtog og videresendte den 13. januar 2006 en oversigt fra Nordisk Ministerråds sekretariat over projekter for 2005 fordelt på de enkelte lande til de nordiske rigsrevisioner til brug for deres projektrevisioner. Der er efterfølgende konstateret enkelte unøjagtigheder i oversigten. Vi har derfor over for Nordisk Ministerråds sekretariat understreget vigtigheden af, at der gives korrekte oplysninger om projekter som grundlag for de nordiske rigsrevisioners arbejde. 6.2 Nordisk Ministerråds institutioner 50. Ved afslutning af revisionen af en institutions årsregnskab afgives en revisionspåtegning, der efter behov kan suppleres med en revisionsrapport. 51. De 4 fællesnordiske institutioner i Danmark revideres alle af Rigsrevisionen. For 1 institution har Rigsrevisionen for 2005 afgivet en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. For 3 institutioner er der afgivet revisionspåtegning med supplerende bemærkninger om den forestående nedlæggelse og dennes eventuelle påvirkning af årsregnskabet for 2005, jf. pkt Der er 5 fællesnordiske institutioner i Finland, hvoraf de 4 revideres af eksterne autoriserede revisorer, mens én revideres af Statens Revisionsverk. Der er afgivet revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger for alle institutionerne for regnskabsåret Herudover har eksterne autoriserede revisorer revideret og afgivet revisionspåtegninger uden forbehold og supplerende oplysninger vedrørende Nordisk Amatørteaterråd og Den tekniske Bistandsfond inden for det Baltiske Investeringsprogram, der ikke formelt har status som institutioner i Nordisk Ministerråds budgetsystem. 53. Nordens Hus på Island revideres af Ríkisendurskoðun. Der er afgivet revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger for institutionen. 54. Riksrevisjonen varetager revisionen af 5 ud af de 6 nordiske institutioner, der er beliggende i Norge. Den sidste institution revideres af private statsautoriserede revisorer. Der er afgivet revisionspåtegninger uden forbehold og supplerende oplysninger for 5 institutioner. Den sidste institution har endnu ikke aflagt et regnskab, som er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 63.

16 16 Herudover har Riksrevisjonen revideret og afgivet revisionspåtegninger uden forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler og Nordisk Film- & TV-Fond, der ikke formelt har status som institutioner i Nordisk Ministerråds budgetsystem. Riksrevisjonen har generelt observeret, at der er meget varieret praksis og retningslinjer for typen og omfanget af omkostninger, der kan belaste institutionernes årsregnskaber. Riksrevisjonen finder også, at der mangler retningslinjer fra Nordisk Ministerråd på dette område. 55. De 4 nordiske institutioner, der er beliggende i Sverige, revideres af Riksrevisionen. Riksrevisionen har for 3 institutioner afgivet revisionspåtegninger uden forbehold og supplerende oplysninger. For 1 institution er der givet supplerende oplysning om manglende indeholdelse af skat af udlandstillæg, jf. pkt De 3 selvstyreområder Færøerne, Grønland og Åland har hver en nordisk institution. For institutionerne på Færøerne og Grønland varetages revisionen af private revisorer, mens revisionen af institutionen på Åland varetages af Revisionsbyrån fra Ålands landskapsstyrelse. Der er afgivet revisionspåtegning uden forhold og supplerende oplysninger for alle institutioner Ophørte institutioner 57. Ministrene for uddannelse og forskning (MR-U) besluttede i 2003 at nedlægge enkelte institutioner, hvilket blev ratificeret af samarbejdsministrene (MR-Sam). Ved revisionen af årsregnskabet for 2004 anbefalede Rigsrevisionen, at der blev taget stilling til de nedlagte institutioners udisponerede midler i forbindelse med nedlæggelsen. Vi har konstateret, at de udisponerede midler fra nedlagte institutioner i 2004 er disponeret i 2005 til øvrige formål inden for de pågældende fagområder. Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS), Danmark 58. NIAS blev nedlagt som nordisk institution med virkning pr. 1. januar 2005, hvorefter NIAS fortsætter som et selvstændigt institut under fælles administration af Københavns Universitet. Den fremtidige revision af NIAS sker som led i Rigsrevisionens revision af universitetet. Nordisk Samisk Institut (NSI), Norge 59. NSI er også nedlagt i 2005 og indgår som en integreret del af Samisk Høyskole. Den fremtidige revision af NSI sker som led i Riksrevisjonens revision af Samisk Høyskole. Nordisk Vulkanologisk Institut (Nordvulk), Island 60. Nordvulk er nedlagt i 2005 og er nu tilknyttet Institute of Earth Sciences under Islands universitet. Revisionen af Nordvulk sker herefter som led i Ríkisendurskoðuns revision af universitetet. 6.3 Bemærkninger vedrørende revisionen af udvalgte institutioner mv. Nordiske institutioner i Danmark 61. Der bliver i 2006 nedlagt 3 nordiske institutioner i Danmark. NordScen bliver nedlagt som nordisk institution ultimo 2006, og eventuelle uafsluttede projekter færdiggøres gennem Nordisk Ministerråds sekretariat. Nordita bliver nedlagt som nordisk institution ultimo 2006 og bliver delt som projekter mellem Alba Nova under KTH i Stockholm og Københavns Universitet. NJC blev nedlagt som nordisk institution pr. 1. januar 2006, men fortsætter som selvstændigt projekt med indlejring ved Danmarks Journalisthøjskole.