Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Transkript

1 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015

2 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts Eventuelle bemærkninger og indsigelser til forslaget skal være skriftlige, og fremsendes senest den 6. maj 2015 til: Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa Eller som e-post til: plan@aabenraa.dk

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Baggrund 5 Klimapolitik og -plan Status for Aabenraa Kommunes klimaarbejde 9 CO 2 -kortlægning 10 Vision, mål og pejlemærker 13 Indsatsområder 16 Klimaplan 20 KOMMUNEN 22 BOLIGER 24 ERHVERV 26 TRANSPORT 28 ENERGI OG PLANLÆGNING 30

4 Indledning AABENRAA KOMMUNE Forord Sund vækst kan også være grøn I Aabenraa Kommune har vi vilje til virksomhed. Vi arbejder hver dag på at tiltrække nye virksomheder og skabe de bedste rammer både for de nye og for dem, der allerede hører hjemme i kommunen. Byrådet har vedtaget en ambitiøs Vækstplan 2018, der er en opdatering af planstrategien Sund Vækst, som vi har arbejdet ud fra siden Vækstplan 2018 definerer, hvordan vi vil skabe sund vækst i Aabenraa Kommune. Der er brug for vækst, for at vi kan blive ved med at udvikle kommunen og gøre den til et rigtig godt sted at bo, leve og drive virksomhed. I det moderne samfund hører vækst og bæredygtighed sammen. Ressourcerne skal udnyttes bedst muligt, og vi skal undgå at forurene bl.a. med øget global opvarmning til følge. Klimapolitik 2015 skal sætte pejlemærkerne for, hvordan vi kan skabe vækst på en bæredygtig måde i Aabenraa Kommune. Klimapolitikken skal støtte op om, at vi i stadig højere grad lokalt kan forsyne vores egne virksomheder med bæredygtig og CO 2 neutral energi fra vindmøller og biogas. Men det handler ikke alene om, hvor energien kommer fra. Det gavner også den sunde vækst at være effektive og optimere vores forbrug af ressourcer generelt. Det kan f.eks. ske ved at tage cyklen i stedet for bilen på korte ture, eller ved at slukke for lyset, når der ikke er brug for det. Således kan en grøn omstilling og optimering være en fordel både for miljøet og klimaet og samtidig gavne den enkelte borgers pengepung og virksomhedernes bundlinjer. En grøn omstilling kan altså godt kan forenes med økonomisk udvikling. Og tænker man tanken langt nok, kan økonomisk udvikling måske endda baseres på grøn omstilling. I byrådet vil vi gerne skabe rammerne for, at bæredygtighed og grøn omstilling spiller med i bestræbelserne på at skabe sund vækst i kommunen. Både hos virksomhederne og hjemme i privaten. Med de politiske målsætninger lagt fast er vi klar til at handle, for når vi for alvor skal realisere det potentiale, der ligger, har vi brug for at samarbejde med jer - virksomheder og borgere i Aabenraa Kommune. Thomas Andresen Borgmester 4

5 KLIMAPOLITIK Baggrund Introduktion Med denne klimapolitik sætter Aabenraa Kommune fokus på grøn vækst og bæredygtig udvikling. Klimapolitikken er udviklet på baggrund af et ønske om at forene en økonomisk udvikling med grøn omstilling og energioptimering. Politikken understøtter Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018 ved at bidrage med det brede sundhedsbegreb i forhold til miljø og bæredygtighed. Desuden vil flere af de konkrete initiativer direkte indskrive sig i vækstplanens visioner om vilje til virksomhed og sundhed og læring. Det er i kombinationen af de to, at den sunde vækst bliver grøn og disse initiativer, der vil være med til at tiltrække og fastholde såvel borgere som virksomheder. Klimaforandringer, energiforbrug og ressourcer er i stigende grad på samfundets dagsorden. De globale konsekvenser af klimaforandringerne påvirker Danmark og dermed også Aabenraa Kommune. Det forventes, at vi vil opleve længere tørkeperioder, kraftigere og flere ekstreme regnskyl, kraftigere storme og til en vis grad havvandsstigning. Disse forandringer vil Aabenraa Kommune være med til at forebygge gennem handlinger foranlediget af klimapolitikken. Vi kan både som myndighed, virksomhed og facilitator for andre aktører være med til at sikre en bæredygtig udvikling. Klimaændringerne, der ikke kan forebygges, vil Aabenraa Kommune arbejde for at tilpasse sig. Klimapolitik 2015 beskriver dog ikke mål og aktiviteter for klimatilpasning. Aabenraa Kommune arbejder parallelt med klimapolitikken for at imødegå de klimamæssige udfordringer fremtiden byder på i forhold til vand og risikoen for oversvømmelser. Dette sker bl.a. gennem en klimatilpasningsplan, som blev vedtaget af Byrådet i oktober

6 Redegørelse AABENRAA KOMMUNE Handlemuligheder og roller Regeringen har taget det overordnede ansvar for energi- og ressourceoptimering og CO 2 -reduktion i Danmark. Der er sat langsigtede mål og bliver stillet krav til bl.a. energiselskaber og forsyningsselskaber. Samtidig understøttes udviklingen økonomisk, med tilskud til offentlige og private, midler til strategiske samarbejder på tværs af sektorer og meget mere. Kommunen kan tage del i arbejdet, og agere på baggrund af forskellige roller i arbejdet, både som myndighed, virksomhed og som facilitator. Det giver Aabenraa Kommune mulighed for at vælge fokus og sikre at grøn omstilling og energioptimering forenes med en økonomisk udvikling og udnytter de lokale potentialer. Myndighedsrollen handler om planlægning, f.eks. varmeplanlægning eller kommune- og lokalplanlægning. Den handler også om at udlægge arealer, føre tilsyn med virksomheder, give tilladelser i henhold til lovgivning (byggetilladelser, miljøgodkendelser m.m.) samt informere om gældende lovgivning, regler og muligheder. Kommunen som virksomhed, er ligesom andre virksomheder, en arbejdsplads med bygninger, transport og forbrug. Den daglige drift kræver strøm og varme samt drivmidler til maskiner og køretøjer. Kommunen er med ca arbejdspladser en stor virksomhed, og kan gå forrest i omstilling og nedsættelse af forbrug og dermed CO 2 -udledning som eksempel for andre virksomheder. Endeligt har kommunen en mulighed for at virke som facilitator, og være medvirkende til at virksomheder, borgere, myndigheder og organisationer kan samarbejde om de nødvendige tiltag. Aabenraa Kommune kan også deltage i samarbejder med andre kommuner, for dermed at styrke en lokal omstilling eller dele en fælles viden om projekter, initiativer og potentialer. 6

7 KLIMAPOLITIK Klimapolitik og -plan 2015 Klimapolitikken er et redskab til at samle Aabenraa Kommunes indsatser for grøn vækst. Det er samtidig et redskab til at udvælge initiativer, der understøtter såvel klimapolitiske målsætninger som kommunens vækstplan. Ved at samle indsatserne er det muligt at få et overblik over det vi allerede gør, som kan tænkes i et vækstperspektiv, i forhold til arbejdspladsdannelse eller mere bæredygtigt og samtidig bringe nye initiativer i spil. HANDLINGSORIENTERET TVÆRGÅENDE HELHEDSORIENTERET Tilgangen til klimaudfordringerne er handlingsorienteret. Der er derfor udarbejdet en klimapolitik med en tilhørende klimaplan. Politikken er opbygget med en vision, byrådets mål, langsigtede pejlemærker og fem indsatsområder. I selve klimaplanen bliver målene udmøntet i konkrete initiativer for hvert indsatsområde. En af de afgørende snitflader er til kommunens Vækstplan. Målet med indsatserne i Vækstplan 2018 er at skabe Sund Vækst, med flere borgere, arbejdspladser og en forbedret sundhed og læring. Klimapolitikken bidrager med et fokus på sundhed, der handler om miljø og bæredygtighed og på en vækst der samtidig er en grøn vækst. Klimapolitikken er tværgående, idet den berører mange temaer. Derfor har den også et tæt samspil med flere af kommunens øvrige politikker og planer. Det gør sig blandt andet gældende for kommunens kommuneplan og lokalplaner. Klimapolitikken skal ikke ses som en overordnet politik, men som en politik med snitflader til en række andre politikker og planer. Klimapolitikken giver mulighed for at sikre systematik i arbejdet med grøn vækst og forebyggelse af klimaforandringer. Klimapolitikken er en helhedsorienteret politik. Et tiltag inden for ét område har ofte indflydelse på andre områder. Eksempelvis kan en forbedring af stinettet til fremme af cykeltrafik være medvirkende til både at nedbringe CO 2 -udledningen når flere cykler og færre kører i bil samt forbedre sundhedstilstanden, fordi borgerne får motion ved at vælge cyklen til. En forbedring af stinettet kan således påvirke både trafik, klima og sundhed. 7

8 AABENRAA KOMMUNE BYRÅDSPERIODE BYRÅDSPERIODE NY VEDTAG REVIDER VEDTAG REVIDER VEDTAG REVIDER VEDTAG REVIDER POLITIK 2015 POLITIK 2019 PLAN 2015 PLAN 2017 PLAN 2019 PLAN 2021 Revision og opdatering Klimapolitikken skal løbende opdateres, da indsatserne har effekter, der ændrer kommunens situation. Det er planlagt, at politikken revideres af hvert nyt byråd, dermed hvert 4. år. Der gøres status for planen hvert 2. år, hvor der også kan tilføjes nye initiativer. På den måde sikres det, at initiativerne er relevante og at der opnås de ønskede resultater. Klimapolitik revideres i næste klimapolitik vil gælde fra Klimaplan revideres i næste klimaplan vil gælde fra CO 2 -udledningen for hele kommunen som geografi er senest kortlagt for 2010, og denne kortlægning er gengivet i korte træk på de følgende sider. CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed er indtil nu beregnet hvert år siden 2010, da Aabenraa Kommune har været klimakommune ved Danmarks Naturfredningsforening. Den seneste beregning er for 2013 og er ligeledes gengivet på de følgende sider. Det forventes, at der foretages en ny beregning af CO 2 -udledningen for hele kommunen igen i 2016 for året Dermed vil det være muligt at se udviklingen og justere initiativer i selve planen inden politikken igen skal revideres til Når denne beregning er foretaget, vil det også være muligt at planlægge, hvornår den næste skal laves. 8

9 KLIMAPOLITIK Status for Aabenraa Kommunes klimaarbejde Arbejdet med energieffektivitet, grøn omstilling og reduktion af CO 2 -udledningen foregår allerede i Aabenraa Kommune. Der har indtil nu ikke været en samlet koordineret indsats med fokus på vækst og arbejdet har derfor været udført med forskellige baggrunde. En del af arbejdet og projekterne gengives som eksempler kort herunder. Kommunen underskrev aftale om at være klimakommune hos Danmarks Naturfredningsforening i 2010 og har siden gennemført en række energirenoveringer af egne bygninger for 17 mio. kr. ( ). Ligeledes er der installeret energistyringssystem, der gør det muligt at overvåge og styre energi- og vandforbrug. Aabenraa Kommune informerer borgere og virksomheder om vedvarende energi gennem og planlægger for vindmøller og biogas i kommune- og lokalplaner. Kommunen opfordrer til bæredygtigt byggeri, bl.a. gennem lokalplanlægning, hvor der senest er vedtaget lokalplan for udbygningen af et boligområde, med lavenergibyggeri, regnvandsløsninger mm. Boligområdet på Langhus er nu ved at blive bebygget. I forhold til transport arbejder kommunen med planlægning og anlæg der skal forbedre forholdene for cyklister. I 2014 gik en stor udskiftning af gadelyset i gang, som løber frem til Kommunen er opsøgende og deltager i samarbejder omkring energiforsyning, boligrenoveringer, og lignende. Aabenraa Kommune deltager i et projekt omkring strategisk energiplanlægning sammen med Region Syddanmark og kommunerne i Sydjylland. Der arbejdes med naturprojekter, der samtidig er CO 2 - reducerende, som f.eks. 3 vandstandshævninger af lavbundsarealer ved Sandskær, Grøngrøft og Rønshoved. 9

10 AABENRAA KOMMUNE CO 2 -kortlægning Aabenraa Kommunes drivhusgasudslip i 2010 CO 2 -udledning er en af de faktorer der kan beregnes, som en indikator for hvor langt vi er i den grønne omstilling. Der er lavet en kortlægning af CO 2 -udledningen inden for kommunegrænsen i Kortlægningen har form af et regnskab, hvor udledningen fra eksempelvis elforbruget er opgjort. Kortlægningen kan findes på Aabenraa Kommunes hjemmeside under Klima. I 2010 var der i Aabenraa Kommune en samlet udledning på ca tons CO 2 ækvivalenter. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på ca. 14,0 tons/borger per år. Det ligger lidt over landsgennemsnittet på 12,5 tons/ borger ( 1 beregnet af DMU 2009b). Udledningen af drivhusgasser i Aabenraa Kommune kan deles i to grupper af drivhusgasser. Den ene er CO 2, der udledes fra forbrug af varme og el, samt transport. Den anden gruppe er de metan- og lattergasser der primært udledes fra landbrugets produktion og arealer samt visse forsyningsanlæg. Samlet set betegnes det CO 2 ækvivalenter og i denne klimapolitik vil begrebet CO 2 -udledningen dække over alle ækvivalenter. Hvis man ser på den samlede udledning, udgør udledningen af metan- og lattergasser næsten halvdelen af de udledte drivhusgasser for Aabenraa i Aabenraa Kommune er en stor kommune og en landbrugskommune, og der er derfor både store arealer der udnyttes til landbrugsdrift, men også god plads til store dyrehold. Det er derfor naturligt, at landbruget medfører en stor del af udledningen. Det vil også gøre sig gældende for andre landbrugskommuner. Fordeling - Aabenraa Kommunes drivhusgasudslip i 2010 Opløsningsmidler og industriel procesemmision 4% Transport 21,5% Landbrug 15,1% Drivhusgasudslip DK 2007 (DMU2009b) Affaldsdeponi og spildevand 2,1% Landbrug 42,6% El og varme 57,4% Affaldsdeponi og spildevand 1,7% El og varme 23,5% Transport 32,1% Opløsningsmidler og industriel procesemmision 0,1% Herover ses CO 2 -udledningen for 2010 fordelt på kilder. Det vi sige fordelt efter hvor drivhusgasserne kommer fra. (frit efter Aabenraa Kommune CO 2 Kortlægning) DMU 2009b - Denmarks national inventory report emission inventories submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change

11 KLIMAPOLITIK Herunder ses CO 2 -udledningen for Aabenraa Kommune 2010 fordelt på sektorer metan og lattergas - affald og spildevand metan og lattergas - landbrug transport mobile kilder fjernvarme individuel opvarmning el Boliger Erhverv Transport Metan og lattergas (frit efter Aabenraa Kommune CO 2 Kortlægning) Fordelingen af CO 2 -udledningen kan også vises på en anden måde, som herover. Her er det muligt at se hvor meget af CO 2 -udledningen, der kommer fra energi der bruges i boliger, erhverv og transport og den metan og lattergas der udledes fra landbrug mm. Opvarmning og elforbrug hos borgere og virksomheder deler sig nogenlunde ligeligt med ca. 10% af udledningen til henholdsvis boliger og erhverv. Udledningen ville være større, hvis der ikke allerede blev produceret vindmøllestrøm og CO 2 -neutral varme. Tallene for dette ændrer sig i takt med, at f.eks. fjernvarmeværkerne omstiller til halm og flis og der kommer flere vindmøller. I 2013 blev lidt mere end en tredjedel af elforbruget i Aabenraa Kommune dækket af el fra landvindmøller. En tredjedel af CO 2 -udledningen udgøres af transport. Aabenraa Kommune er arealmæssigt en stor kommune og det giver både mange km veje men også lange afstande, som hovedsagligt tilbagelægges i bil. CO 2 - udledningen udgøres dog langt fra af transport på landeveje og villaveje alene. Det er vurderet at ca. halvdelen af CO 2 -udledningen fra transport stammer fra den gennemgående trafikåre, motorvejen E45. En del af transporten her vil være internt i kommunen, men en stor del er gennemgående og udledningen er dermed ikke direkte forårsaget af indbyggerne i Aabenraa Kommune. Den sidste blok er den del af drivhusgasserne der kommer fra metan og lattergas. Størstedelen kommer fra, at jorden dyrkes og fra husdyrproduktion i landbruget. Fordelingen er nogenlunde lige mellem den udledning der kommer fra dyrkningen af landbrugsarealerne og den del der kommer fra produktionen af husdyr. Det er især dyrkningen af de organiske jorde og udledningen fra malkekøer der har en betydelig størrelse i den samlede udledning. 11

12 AABENRAA KOMMUNE Aabenraa Kommune som virksomhed Kortlægningen af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed tager udgangspunkt i energiforbruget i kommunens bygninger samt kommunens egne køretøjer og embedskørsel i egen bil. Desuden el til gadelys. Fra Aabenraa Kommunes forbrug af el, varme og transport i 2013 var der en samlet udledning på ca tons CO 2 ækvivalenter. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på 2,9 tons CO 2 pr. fuldtidsansatte medarbejder pr. år, når der regnes med 3843 årsværk for ordinært ansatte ved Aabenraa Kommune. Det samlede billede af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed viser, at næsten halvdelen af CO 2 -udledningen stammer fra opvarmningen. Til sammenligning med den største udledning fra varmen, stammer kun 14 % af kommunens CO 2 -udledning fra transporten. Dette kan hænge sammen med måden det er opgjort på, da det i opgørelsen ikke har været muligt, at redegøre for transporten i lige så detaljeret grad som opvarmning og elforbrug. For el og opvarmning er der tale om tæt på fuldstændige forbrugsdata, som trækkes via et elektronisk overvågningssystem. For transport er der tale om udgifter til drivmidler, der omregnes til CO 2. Til CO 2 -udledning fra transport kunne man også tilføje tal fra taxa- og buskørsel i kommunen. Dette ville give et bedre billede af transport i kommunen som virksomhed. Der arbejdes på dette i forbindelse med fremtidige opgørelser. Fordeling - drivhusgasudslip for Aabenraa Kommune som virksomhed i 2013 Transport 14% El 27% Gadebelysning 14% Varme 45% Herover ses CO 2 -udledningen for 2013 fordelt på kilder. det vi sige fordelt efter hvor drivhusgasserne kommer fra. (frit efter CO 2 -opgørelse for Aabenraa Kommune som virksomhed) 12

13 KLIMAPOLITIK Vision, mål og pejlemærker VISION Aabenraa Kommune vil styrke den grønne vækst, fremme vedvarende energi samt sikre en bæredygtig udvikling og samtidig medvirke til at reducere CO 2 -udledningen. For at sikre, at der arbejdes i samme retning med klimaarbejdet er der opstillet en vision. Denne suppleres af Byrådets mål og pejlemærker for CO 2 -reduktion og vedvarende energiforsyning. Vision Visionen beskriver formålet med at lave en klimapolitik og sætte klima- og energipolitiske mål. Det overordnede formål er at styrke vækstpotentialerne inden for vedvarende energi, energieffektivitet og en bæredygtig udvikling. Dermed bliver det også muligt at begrænse klimaforandringerne ved en reduktion i CO 2 -udledningen. Visionen giver samtidig et fælles billede af den fremtid Aabenraa Kommune vil arbejde for. Det er det billede, som alle mål og initiativer peger hen imod og stræber mod at opnå. For at give et fokus er byrådets mål formuleret. De beskriver den effekt vi ønsker af vores indsats. Pejlemærkerne beskriver, hvad Aabenraa Kommune helt konkret vil nå. De sætter kriterier op for, hvornår vi er tilfredse med indsatsen. Det er målbare mål både for vedvarende energi og CO 2 -reduktion. Pejlemærkerne kan der følges op på ved at kortlægge CO 2 -udledningen. 13

14 AABENRAA KOMMUNE Byrådets mål Byrådets mål giver fokus for visionen og udpeger områder, der skal arbejdes for med de initiativer der igangsættes. Byrådet vil arbejde for: Øget mængde alternativ energiproduktion i kommunen Mere viden og vilje til grønne tiltag der understøtter kommunens Vækstplan 2018 Mere fokus på bæredygtigt byggeri og transport Øget fokus på energioptimering og sund, grøn vækst i kommunen som virksomhed Et bæredygtigt samfund bygger bl.a. på vedvarende energi. Det har vi god mulighed for selv at producere i Aabenraa Kommune, da der er plads til vindmøller og solenergi og mulighed for biogas som følge af landbruget. Desuden er der et potentiale i at landdistrikter uden for varmeforsyningsområder omstiller til mere vedvarende energiforsyning i form af f.eks. varmepumper, jordvarme mm. Vi skal som kommune være med til at skabe viljen til de grønne tiltag, projekter og omstillingen. Det kan vi være med til at gøre ved at gå forrest som virksomhed, men også ved at sørge for, at regeringens midler til klimaarbejdet kommer kommunens borgere og virksomheder til gode. Viljen afhænger i høj grad også af viden. Vi har som kommune en vigtig forpligtelse til at udbrede viden omkring løsninger, initiativer, regler mm. Den grønne vækst hænger nøje sammen med vilje og viden, fordi de to ting er med til at sætte projekter i gang, f.eks. for nye og eksisterende virksomheder, men også energirenoveringer og nybyggeri og omstilling af bil-flåder. Hvis vi skal opnå en bæredygtig udvikling skal vi også sikre at både fremtidens byggeri og vores eksisterende bygninger bruger så lidt energi som muligt, er af bæredygtige materialer og kan fungere i fremtidens klima, med de ændringer der måtte være. Byrådets vision i Vækstplan 2018 er bl.a. at kommunen vil være førende inden for transport og logistik og samtidig at kommunen vil være en aktiv og sund kommune i bevægelse. Transport kan være omdrejningspunktet både for besparelser som følge af grøn omstilling, men også for en øget sundhed med tiltag for de bløde trafikanter, fodgængere, løbere og cyklister. Aabenraa Kommune vil som virksomhed være et godt eksempel for borgere og erhvervsliv. Vi vil, i kommunens egen virksomhed, tænke energieffektivitet i vores drift og sund grøn vækst i vores dagligdag og inspirere husholdninger og virksomheder til at gøre det samme via kommunikation og gode eksempler. Der er med byrådets mål lagt et tydeligt fokus på energi og energiforbrug. Det er bevidst, at Aabenraa Kommune koncentrerer sin indsats her og dette vil også kunne ses i pejlemærker og i de konkrete initiativer. Aabenraa Kommune anerkender, at en stor del af CO 2 - udledningen stammer fra metan og lattergas, men gør det med fokus på energi tydeligt, at indsatserne vil være, hvor kommunen har råderum og mulighed for en reel påvirkning. 14

15 KLIMAPOLITIK Pejlemærker Pejlemærkerne for Aabenraa Kommune er delt op i klimaarbejdets to overordnede kategorier, lige som kortlægningen, der både er lavet for hele kommunen som geografi og kommunen som virksomhed. KOMMUNEN SOM GEOGRAFI SOM VIRKSOMHED 2020 Reduktion af CO 2 -udledning på 15% i forhold til % af elforsyningen dækkes af vindmøllestrøm El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi Reduktion af CO 2 -udledningen med 2,5 % pr. år for Aabenraa Kommune som virksomhed 2050 Hele energiforsyningen el, varme og transport dækkes af vedvarende energi Pejlemærkerne for kommunen som geografi er på kort sigt målsat til 2020 og Reduktionen af CO 2 i 2020 med 15% er en realistisk målsætning. Store dele af den samlede udledning i Aabenraa Kommune kommer fra områder, som kommunen ikke har mulighed for at påvirke og derfor er det samtidig en ambitiøs målsætning, da det altså kun er dele af udledningen kommunen reelt har indflydelse på. Pejlemærket omkring vindmøllestrøm svarer til Byrådets målsætning i Kommuneplan På lang sigt, er pejlemærkerne for 2035 og 2050 svarende til regeringens mål. Dette er et bevidst valg, for at sikre en realistisk, men ambitiøs målsætning, men samtidig ikke bruge unødige ressourcer på at fastsætte helt særlige mål for kommunen. Målet for kommunen som virksomhed er sat til 2,5% reduktion om året. Målet er i overensstemmelse med et tidligere vedtaget mål. Det er muligt at målet kan blive mere ambitiøst eller ændres i perioden frem til

16 AABENRAA KOMMUNE Indsatsområder Med Aabenraa Kommunes klimapolitik sættes fokus på at forene en økonomisk udvikling med grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering. Det er valgt at arbejde med initiativer inden for fem indsatsområder. Indsatsområderne er kommunen som virksomhed, boliger og borgere, erhverv, landbrug og virksomheder, transport samt energi og planlægning. KOMMUNEN BOLIGER ERHVERV TRANSPORT ENERGI OG PLANLÆGNING For at arbejde hen imod visionen og pejlemærkerne sættes der altså ind på fem områder, der hver især rummer gode muligheder for at understøtte byrådets mål. De fem indsatsområder er valgt på den baggrund, der herunder er beskrevet for hver af dem. KOMMUNEN BOLIGER Aabenraa Kommune som virksomhed står for en relativt lille andel af den samlede CO 2 -udledning, men vil gerne gå forrest som eksempel. Kommunen opstiller derfor selvstændige mål for kommunen som virksomhed, for at nedsætte CO 2 -udledningen fra elforbrug, opvarmning og transport. Dette skal ske i et samspil mellem energioptimering og sund, grøn vækst. Aabenraa ønsker desuden, at informere, gå i dialog og samarbejde med alle aktører inden for grøn omstilling, bæredygtighed og optimering. Der er ca helårsboliger i Aabenraa Kommune. Disse fordeler sig på parcelhuse (60 %), tæt-lav bebyggelse (15 %), etageboliger (22 %) samt øvrige boliger som kollegier mv. Tæt på 3/4 af boligerne er opført før 1980 og det betyder, at en del af boligerne er klar til en renovering, der samtidig kan nedsætte energiforbruget og forbedre indeklimaet. I de seneste år er der i gennemsnit opført over 100 boliger om året i Aabenraa Kommune og derfor er både måden der bygges nyt og renoveres eksisterende afgørende for såvel tilpasning til klimaforandringer som reduktion af CO 2 -udledningen. Det er også byggeriet, der kan være kilde til en lokal grøn vækst hos håndværkere, rådgivere og entreprenører. 16

17 KLIMAPOLITIK ERHVERV ENERGI OG PLANLÆGNING Der er ca registrerede virksomheder med medarbejdere i Aabenraa Kommune (2011) heraf har 98 % af dem under 50 ansatte. Ved at igangsætte initiativer specifikt rettet mod erhvervslivet er det muligt at støtte de mange små og mellemstore virksomheder i arbejdet med energibesparelser og omkostningsreduktioner. Samtidig kan kommunen arbejde for at fastholde og udvikle det lokale erhvervsliv med fokus på grøn erhvervsvækst, netværk og videndeling. Ikke mindst ved at samarbejde med de virksomheder, der allerede arbejder med bæredygtige, grønne løsninger. For at sikre en bæredygtig udvikling, skal der sættes fokus på hvor fremtidens byer og boligområder skal være og ikke mindst hvordan de skal udformes. Det er samtidigt gennem den strategiske og fysiske planlægning at Aabenraa Kommune kan sætte fokus på at øge mængden af vedvarende energi der produceres i kommunen. Desuden har vi mulighed for at foretage en mere generel planlægning for udnyttelsen af vores ressourcer og dermed opnå CO 2 -reduktion. TRANSPORT Aabenraa Kommune vil være førende inden for transport og logistik. En af mulighederne for at føre den vision ud i livet, kan være at samarbejde aktivt med erhvervslivet for en omstilling til bæredygtige drivmidler. Men transport er også noget vi alle benytter os af. Mange transporterer sig til og fra arbejde eller uddannelse og den infrastruktur, i form af veje og stier men også busser og samkørselsordninger, der er til rådighed, har stor betydning for vores valg af transportmiddel. 17

18

19 KLIMAPOLITIK Forslag KLIMAPLAN Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj

20 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker og visioner. I klimaplanen bliver ord til handling. Aabenraa Kommune lægger op til samarbejder om grøn vækst, klima, bæredygtighed og CO 2 -reduktion. Kommunen sætter konkrete projekter i gang både for kommunens egen virksomhed og for boligejere og virksomheder. Desuden sættes der fokus på de områder hvor kommunen ved hjælp af planlægning og fysiske anlægsprojekter kan være aktiv i arbejdet for omstilling til vedvarende energi og en bæredygtig vækst. Klimaplanen er opdelt i de fem udpegede indsatsområder. Initiativerne er beskrevet under det indsatsområde de knytter sig til. Der er rigtig mange muligheder for at arbejde med klima og grøn vækst og de udvalgte initiativer er valgt på baggrund af overvejelser omkring potentiale, effekt og også økonomi. Alle dele spiller ind, når der skal handles bæredygtigt. Det er hensigten, at der skal følges op på klimaplanen i slutningen af 2016, for at gøre status og samtidig vurdere, om der skal nye initiativer til. KOMMUNEN 20

21 KLIMAPLAN BOLIGER ERHVERV TRANSPORT ENERGI OG PLANLÆGNING 21

22 AABENRAA KOMMUNE KOMMUNEN Fortsætte som DN-Klimakommune Aabenraa har været klimakommune ved Danmarks Naturfredningsforening siden 2010 og har forpligtet sig til at reducere kommunens egen CO 2 -udledning. Aabenraa Kommune vil gå forrest som eksempel i arbejdet for grøn vækst i samspil med reduktion af CO 2 og fortsætter derfor som klimakommune. Det nuværende mål om en reduktion på 2,5 % om året fortsætter frem til EnergyKey som værktøj til at opnå besparelser Aabenraa Kommune benytter i dag et energistyringssystem, der elektronisk registrerer energi- og vandforbrug i alle kommunens ejendomme. Systemet benyttes i dag primært til at dokumentere energiforbruget for den enkelte ejendom. Der ses et potentiale i at udnytte systemets muligheder yderligere. Det kan f.eks. være gennem mere central styring eller ved at energiansvarlige i den enkelte bygning benytter de energidata, der er til rådighed, til at nedbringe energiforbruget og dermed opnå såvel økonomiske besparelser som CO 2 -reduktion. Bygningsarealhåndtering som redskab til at nedsætte CO 2 -udledningen Aabenraa Kommune vil fremadrettet arbejde med arealhåndtering, for at sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af de kvadratmeter kommunen har til rådighed. Det vil ske ved to ting: minimering af tomme lokaler i kommunale bygninger minimering af eksterne lejemål mest muligt Aabenraa Kommune ønsker i samspil med beslutningstager og bruger, at levere en effektiv styring og udvikling af kommunens ejendomme, herunder fokus på den fremtidige anvendelse af lokaler. Ved at optimere lokaleudnyttelsen, kan hele energibehovet, el, varme og vand også nedbringes. På sigt ses der også mulighed for, at et samlet overblik kan bruges til at tydeliggøre omkostninger ved energiforbrug på de enkelte ejendomme. 22

23 KLIMAPLAN Indkøb/Leje af nye bygninger og bevidsthed om energimærkning parameter Aabenraa Kommune vil øge bevidstheden om energiforbrug ved at oplyse energimærker ved beslutninger om indkøb og leje af nye bygninger i den kommmunale drift. Energimærket kan bruges til at samle oplysninger om bygningens energiforbrug og derved klarlægge det økonomiske billede v. leje/indkøb af eksempelvis dårligt isolerede lokaler med lave energimærker. Udbrede brugen af el-cykler hos kommunens medarbejdere I dag benytter hjemmeplejen allerede el-cykler i deres daglige drift, til at transportere sig ud til borgerne. En stor del af kommunens administrative medarbejdere er fysisk placeret på kommunens rådhus i Aabenraa. For at understøtte sund vækst i kommunen som virksomhed skal det undersøges, om en del af transportbehovet ind til Aabenraa By kan dækkes af el-cykler. Energibesparende løsninger og indkøb Kommunens nuværende indkøbs- og udbudspolitik prioriterer økonomi. I det enkelte indkøb og udbud er der dog også mulighed for at inddrage hensyn til miljø, klima og energieffektivitet. Det kan gøres ved en vægtning af f.eks. driftsøkonomien, så der ses på totalomkostninger og dermed kan opnås en energibesparelse eller en vægtning af logistik omkring levering af varerne, så der optimeres på brændstofforbrug, f.eks. ved at varer først leveres, når lastbilen er fuld og ikke øjeblikkeligt. Aabenraa Kommune vil undersøge mulighederne for at dette udnyttes og eventuelt udbygges, ved at inddrage direkte/indirekte CO 2 -udledning eller direkte/indirekte energibrug som parameter, hvor det er muligt. Anskaffe biler med alternative drivmidler til kommunens bilpark senest i 2016 Aabenraa Kommune har mange køretøjer. De benyttes både som en del af arbejdet, f.eks. hos beredskabet, på entreprenørgården og i hjemmeplejen, men også som et transportmiddel mellem a og b, mellem rådhuse, institutioner og mødefaciliteter hos virksomheder eller andre. Aabenraa Kommune vil undersøge muligheden for at anskaffe biler med alternative drivmidler. Det vil sige biler der kører på vedvarende energi og ikke diesel eller benzin. Dette kan både være el, biogas og brint. 23

24 AABENRAA KOMMUNE BOLIGER Flere energirenoveringer i boliger Den største gevinst ved energirenoveringer ligger i det private byggeri, da boliger og virksomheder udgør langt den største bygningsmasse i Danmark og dermed også i Aabenraa. Kommunen vil løbende undersøge og støtte initiativer, der bidrager til en øget mængde energirenoveringer i det private byggeri. FAKTA I 2014 var der ca helårsboliger i Aabenraa Kommune. Over halvdelen er opført før 1970 og 75% af dem før I Aabenraa er langt de fleste boliger parcel-, række- eller dobbelthuse. Der er derfor et stort potentiale i at de mange boligejere får bedre adgang til at energirenovere deres boliger, og kommunen kan være med til at øge kendskabet. Der er flere muligheder for både at udbrede kendskabet til fordelene ved at renovere, men også øge antallet af gennemførte energirenoveringer. Initiativerne vil udover informationskampagner og oplysning på hjemmeside være direkte hos slutbrugeren, altså hos boligejerne. I første omgang vil Aabenraa Kommune sætte fokus på Energistyrelsens initiativ Bedre Bolig og være med til at forankre det lokalt i kommunen. Energirigtige boliger i landsbyerne Der er 33 afgrænsede landsbyer i Aabenraa Kommune. Landsbyerne ligger typisk uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Det ønskes derfor at yde en særlig indsats for borgerne i landsbyerne, i forhold til at få flere energirigtige boliger. Det kan f.eks. gøres ved gennemføre et antal projekter for klima- eller energilandsbyer, hvor der tilbydes rådgivning sammen med en af aktørerne på markedet. Rådgivningen kan også være knyttet op på en forventet energioptimering, så der sættes mål i forhold til indsatsen. 24

25 KLIMAPLAN Miljø- og energikvalificerede håndværkere Når boligerne skal energirenoveres er der også behov for, at områdets håndværkere er opkvalificerede. Bygnings- og boligejerne har behov for rådgivning og ofte en helhedsvurdering af deres ejendom i forhold til hvad der kan betale sig og hvor der kan spares. Aabenraa Kommune vil gerne støtte op om initiativer, der arbejder for at videreuddanne områdets håndværkere med energioptimering for øje. Dele viden og inspirere Aabenraa Kommune vil gerne hjælpe borgerne med at finde oplysninger om energirenoveringer, tilskudsordninger og andre tilbud, samtidig vil Aabenraa gerne vise kommunens egne gode eksempler, med energirenovering af institutioner, plejecentre mm. Det er hensigten, at aabenraa.dk kan blive indgangen til borgernes søgen om energirenovering på nettet. Desuden vil kommunen arbejde for at kommunikere gennem andre medier, som f.eks. brochurer. Opfordre til bæredygtigt og eksperimenterende byggeri. Der er mange måder at bygge bæredygtigt på og kommunen skal være en aktiv medspiller. Kommunen kan gennem planlægning udlægge fremtidige boligområder til lavenergibyggeri, på den måde kan kommunen være med til at fremtidssikre den nye boligmasse. Vi stiller allerede krav om, at nye almene boliger opføres som lavenergibyggeri og vil også fortsat opfordre boligforeningerne til at tænke CO 2 -venligt, grønt og bæredygtigt byggeri. Der er også mulighed for at indarbejde klima og energihensyn i planlægningen, hvor der i lokalplaner bl.a. kan udlægges byggefelter, så huse ikke skygger for hinanden, begrænses arealer med fliser eller asfalt for at sikre bedre nedsivning, gives mulighed for grønne tage og alternative spildevandsløsninger. Visualisering til lokalplan for bæredygtigt boligområde Aabenraa 25

26 AABENRAA KOMMUNE ERHVERV Øge konkurrenceevnen hos virksomheder Der er ca registrerede virksomheder med medarbejdere i Aabenraa Kommune. Virksomhederne kan spare penge og dermed øge konkurrenceevnen, ved at energirenovere og optimere produktion mm. Kommunen vil løbende undersøge initiativer, der bidrager til en øget mængde energirenoveringer i det private byggeri. Kommunens miljøafdeling har i forvejen en god kontakt til virksomhederne. Ved f.eks. at efteruddanne medarbejderne der udfører tilsyn, kan kommunen tilbyde virksomhederne råd og vejledning, som en særskilt del af det øvrige tilsyn. Initiativet findes bl.a. i Aalborg Kommune, hvor kommunen også samarbejder med virksomheder i NBE NordDanmark og også i Green Cities projektet Carbon 20. Samarbejde med gronet gronet er et professionelt og dynamisk netværk for sønderjyske virksomheder. Aabenraa Kommune er allerede i dag en del af netværket, og vil gerne udbygge samarbejdet, for at kunne støtte områdets virksomheder i en grøn vækst. En del af virksomhedsnetværket har specifikt fokus på energi. Energinetværket er et faciliteret netværk om energibesparelser i virksomhederne, hvor der er fokus på konkrete løsninger og videndeling. Samtidig arbejder gronet med projekter, bl.a. med EU-støtte, hvor Aabenraa Kommune også kan være en relevant deltager. 26

27 KLIMAPLAN Samarbejde med lokale virksomheder om grøn vækst Der er flere måder at arbejde med grøn vækst hos virksomhederne. Det kan være gennem etablering af fællesskaber, netværk eller lignende, som f.eks. gro- Net. Det kan være strategisk placering af virksomheder i nærheden af hinanden, således det bliver muligt at udnytte proces-varme. Der er også potentiale i at se på muligheden for at udvikle mere bæredygtige erhvervsområder, bl.a. i forhold til indpendling af medarbejdere og klimatilpasning. Der er flere virksomheder i Aabenraa Kommune der allerede arbejder med bæredygtighed og grønne løsninger. Kommunen vil gerne arbejde sammen med disse virksomheder, for at finde de rette tiltag for grøn vækst. FAKTA Lavbundsarealer og vådområder har stor betydning som levesteder og biologiske korridorer for mange vilde dyr og planter. Samtidig er arealerne med til at binde CO 2. I Aabenraa Kommune er der flere steder sammenfald mellem lavbundsarealer og landbrugsarealer. Landbruget giver udtryk for, at det bliver sværere at dyrke lavbundsarealerne og at de samtidig har problemer med oversvømmelser. Minimere landbrugsdriften på kommunale jorder i følsomme områder Aabenraa Kommune bortforpagter landbrugsarealer, der i dag drives intensivt. I forhold til at reducere CO 2 - udledningen fra arealanvendelse og landbrugsdrift, kan kommunen gå forrest som virksomhed og minimere landbrugsdriften på egne jorde i følsomme områder (eks. lavbundsområder, enge eller grundvandsindvindinger). I første omgang igangsættes en udpegning og kortlægning af potentialer, udgifter og effekter ved at omlægge arealer til ekstensiv drift, eller omlægge til natur. Fokus på klimapotentialet i lavbundsarealer Aabenraa kan samtænke CO 2 -reduktion og klimatilpasning med etableringen af naturarealer ved at omdanne landbrugsjord samt etablere og udbygge vådområder, vedvarende græsarealer, moser, skove eller andet, der binder CO 2. Der er i handlingsplan til kommunens klimatilpasningsplan lagt op til, at lavtliggende arealer kan benyttes til styrede oversvømmelser og forsinkelse af overfladevand. Konkret er det muligt for kommunen at gøre en aktiv indsats for at omdanne landbrugsjorde, der ligger på lavbundsarealer ved at afsætte midler til at lave projekter. Projekterne kan igangsættes på baggrund af en offentlig annoncering, hvor lodsejere kan byde ind, hvis de har arealer de vil stille til rådighed til en omdannelse. 27

28 AABENRAA KOMMUNE TRANSPORT Fortsat støtte initiativer om miljøvenlige biler Aabenraa Kommune har deltaget i en forsøgsperiode med firmaet Clever. Projektet hedder Test en elbil og har i perioden fra givet over 60 familier i Aabenraa Kommune mulighed for at teste en elbil i 3 mdr. Initiativet har været med til at udbrede kendskabet til elbiler i kommunen, men har også bidraget med stor viden til, hvordan elbilen fremover kan blive en større del af hverdagen. Aabenraa vil i fremtiden gerne støtte op om lignende initiativer og byder de miljøvenlige transportmidler velkommen i kommunen. Kollektiv trafik som aktiv CO 2 -nedsætter Aabenraa Kommune vil løbende holde sig orienteret om muligheden for at omlægge den kollektive trafik fra busser drevet af diesel til busser drevet af vedvarende energi el, brint eller biogas samt busser der bruger mindre brændstof. Der følges op ved næste kontraktfornyelse på kollektiv trafik i Ved f.eks. at benytte biogas-busser, kan kommunen nedsætte CO 2 -udledningen fra den kollektive trafik, og samtidig aktivt være med til at nedsætte CO 2 -udledningen fra den gylle, der frembringes i kommunen. Samtidig bliver det muligt at udnytte lokale ressourcer og understøtte den lokale grønne vækst. Mere bæredygtig vejbelysning Aabenraa Kommune udskifter i perioden gadelamper til lamper med LED-pærer. (i alt ca gadelamper i kommunen) Investeringen er lånefinansieret, og tilbagebetales med de penge der spares på energiforbruget. Udskiftningen sker for at sikre bedre belysning for færre driftspenge og er i overensstemmelse med kommunens belysningsplan. FAKTA I dag bruger kommunens gadelamper årligt ca. 4 mio. kwh det er beregnet, at der ved gennemført udskiftning kan spares 2,5 mio. kwh - det svarer til en reduktion på næsten 1000 tons CO 2! 28

29 KLIMAPLAN Understøtte cykeltrafikken Aabenraa Kommune har i juni 2014 vedtaget en stiplan, der skal skabe bedre forbindelser for cyklister i kommunen. Forbindelserne bliver etableret både som ruter, der viser eksisterende stier, men også som anlæg med nye cykelstier og krydsninger. Målet med stiplanen er at skabe bedre forhold for lette trafikanter, særligt bedre skoleveje for alle, så også elever på skolerne i landdistrikterne kan cykle i skole. Som et led i Aabenraa Kommunes hastighedsplan er en konkret hastighedsplan for åben land under udarbejdelse. Formålet med hastighedsplanen for åbent land, er at tilpasse den kørte hastighed med vejens forløb på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt måde. Den kommende hastighedsplan for åbent land sammenkobles med stiplanen, da flere udpegede ruter i stiplanen er på mindre veje, hvor der kan være behov for trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. I Aabenraa midtby er cykelforholdene ikke optimale, det skyldes bl.a. flere ensretninger og forskellige belægningstyper. Sideløbende med ovenstående projekter, vil der i forbindelse med Aabenraa midtbyfornyelse være særlig fokus på forbedring af cykelfaciliteter i midtbyen Mere bæredygtig infrastruktur CO 2 -udledningen fra transport udgør en tredjedel af kommunens samlede udledning. Kommunens råderum er relativt begrænset, men Aabenraa Kommune vil fortsat arbejde for, at kommunen forsynes med infrastruktur der understøtter bæredygtig transport, såsom ladestandere til elbiler eller tankstationer til biogas og brint. Dette kan bl.a. ske ved at udpege arealer, hvor vi ser de bedste muligheder for at placere denne infrastruktur. I begyndelsen af 2015 udvælges stiprojekter, til de kommende år. Denne indsats støtter op om såvel klimapolitiske målsætninger som visionerne med sund vækst. 29

30 AABENRAA KOMMUNE ENERGI OG PLANLÆGNING Imødekomme alternative energiformer Aabenraa Kommune vil gerne støtte op om udviklingen fra fossile brændstoffer til mere miljøvenlige energiformer. Vi er allerede godt i gang, ved at informere borgere og virksomheder om mulighederne. Der er allerede nu hjælp at hente på kommunens hjemmeside i forhold til vejledning om solceller både til de æstetiske overvejelser men også konkret til proces og ansøgning. Dette kan i højere grad udbygges, så kommunen kan imødekomme borgere og virksomheders konkrete behov for vejledning til en omstilling. Undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg Biogasanlæg kan både udnytte affaldsprodukter som ellers forbrændes, restprodukter fra landbruget samt fødevareproduktion i øvrigt til at producere vedvarende energi. F.eks. kan gylle omdannes til biogas og fortsat bruges på markerne i en afgasset version. Dermed er det en attraktiv løsning. Kommunen understøtter udvikling af biogasanlæg/produktion og har udpeget mulige placeringer og planlagt for konkrete anlæg. Udpege arealer til vindmøller Vindmøller producerer vedvarende energi. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2015 er der udpeget og kortlagt potentielle arealer, hvor der kan opsættes nye vindmøller. Dette støtter regeringens mål om, at halvdelen af elforbruget skal komme fra vind i 2020, og Aabenraa Kommunes eget mål om at 75 % af elforbruget i kommunen skal dækkes af vind i

31 KLIMAPLAN Undersøge mulighederne for øget skovrejsning på kommunale arealer En skovbeplantning optager CO 2. Derfor kan øget skovrejsning være med til at nedbringe den samlede CO 2 - udledning. Arealer med mulighed for skovrejsning udlægges i kommuneplanen. Det er byrådets mål, at skovarealet i Aabenraa Kommune skal øges. Aabenraa Kommunes egen skovdrift blev PEFC certificeret i 2009 og driften skal til enhver tid leve op til retningslinjer i PEFC Danmarks skovstandard for bæredygtig drift. Der er beskrevet målsætninger og retningslinjer for skovdriften, senest redigeret i Et af målene for driften er at det samlede areal med skov på kommunal jord søges udvidet med 10 % over en 10 årig periode. Det tilstræbes, at udvidelsen sker bynært, så borgerne i videst mulig omfang kan få glæde af skoven. Aabenraa Kommune vil afsøge mulighederne for at bidrage til en øget skovrejsning, bl.a. på kommunens egne arealer. Samarbejde med andre om en fælles indsats Aabenraa vil indgå i samarbejder på klima- og miljøområdet, for at opnå større viden og finde de bedste løsninger til grøn vækst. Aabenraa er allerede indgået i et samarbejde med de øvrige kommuner i Region Syddanmark samt forsyningsselskaberne om strategisk energiplanlægning. I projektet arbejdes der sammen, på tværs af kommunegrænser, for at sikre en bæredygtig omstilling til vedvarende energi, samt en forsyning der er klar til fremtidens behov og krav. I projektet er det målet, at der udarbejdes en strategisk energiplan. Et andet muligt samarbejde er Green Cities et forpligtende miljøsamarbejde, hvor Aabenraa ind til nu har været observatør. På eksempelvis erhvervsområdet er Aabenraa Kommune også en del af grænseoverskridende samarbejder med de nordtyske kommuner. På klimaområdet vil der også være grobund for at udnytte erfaringer på tværs af landsgrænser. FAKTA Så længe en skov vokser optages der CO 2 i skoven. Løvskov optager ca. 11,6 tons CO 2 pr. Ha pr. år og nåleskov optager ca. 16,8 tons CO 2 pr. Ha pr. år så længe den vokser. Hvis træerne benyttes til brændsel er det desuden CO 2 -neutralt, fordi man hele tiden planter nye træer til erstatning for de fældede. De bruger den samme mængde CO 2 af deres vækst, som blev frigivet ved forbrændingen. 31

32 Forslag til Klimapolitik og -plan 2015 Udarbejdet af Aabenraa Kommune, Kultur, Miljø & Erhverv Offentliggjort den 11. marts 2015 Nærmere oplysninger kan i normale åbningstider fås ved henvendelse til: Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa Tlf plan@aabenraa.dk