FHM 5183 Bispetorvet - kloakering Århus Domsogn, Hasle herred, tidl. Århus amt, stednr KUAS j.nr.:

Transkript

1 FHM 5183 Bispetorvet - kloakering 2010 Århus Domsogn, Hasle herred, tidl. Århus amt, stednr KUAS j.nr.: /fhm-0014 Kulturhistorisk rapport På kortet er grøfterne indtegnet med orange. Resumé: I forbindelse med renovering af belægningen på Bispetorvet blev der gravet en række grøfter til forskellige rørføringer. I mange af grøfterne var der intakte kulturlag og bygningsrester fra middelalder og renæssance, og enkelte steder blev der påtruffet kulturlag fra vikingetiden. Der fremkom også bygningsrester fra nyere tid, bl.a. beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig. Moesgård Museum

2 FHM 5183 Bispetorvet - kloakering 2010 Århus Domsogn, Hasle herred, tidl. Århus amt. Stednr KUAS j. nr.: / FHM-0014 Kulturhistorisk rapport Indhold Indledning. 2 Undersøgelsens forhistorie 2 Administration.. 3 Topografi, terræn og undergrund.. 4 Målesystem... 5 Metode.. 5 Resultater.. 6 Fremtidigt arbejde.30

3 Indledning Undersøgelsen er affødt af, at der i forbindelse med renoveringen af Bispetorvet umiddelbart syd for Århus domkirke skal graves en række grøfter til nye rørføringer for el, vand og afløb. Fra tidligere undersøgelser på torvet ved vi, at der er bevaret intakte kulturlag fra både vikingetid, middelalder og rennæssance på trods af, at man i forbindelse med etableringen af torvet i 1921 gravede op til 1,5 m jord af området. Ved herværende undersøgelse blev der påtruffet kulturlag fra vikingetiden samt bygningsrester fra middelalderen og renæssancen. Ikke alle bygningsresterne kunne dateres præcist, men der er spor af mindst otte bygninger fra middelalderen og en eller to fra renæssancen. På torvets vestlige del blev der fundet moderne murværk, som er rester af den bebyggelse, der lå på området frem til Endelig påtraf vi flere af de i alt fem beskyttelsesrum, som blev opført på torvet under 2. verdenskrig. Langs torvets afgrænsning op til Teatergaden befinder der sig stadig to intakte beskyttelsesrum, som blev delvist fremgravet. På torvets vestlige del lader de til at være mere eller mindre fjernede. Undersøgelsens forhistorie Bispetorvet ligger i den centrale del af den voldbefæstede vikingetidsog middelalderby (se fig. 1). Torvet blev anlagt i sin nuværende form i Tidligere var arealet tæt bebygget, hvilket bl.a. fremgår af matriklen fra 1879 (se fig. 2). Et af de bygningskomplekser som lå på stedet er den efterreformatoriske bispegård. Den lå på torvets nordøstlige del, men rives ned allerede i I forbindelse med torvets anlæggelse, sænker man terrænet på området ganske betragteligt, der blev fjernet helt op til 1,5m jord. Det afstedkom et ganske betragteligt niveauspring op til Skt. Clemens Torv mod vest, Kannikegade mod syd og Teatergaden mod øst, og derfor blev der opført en støttemur langs disse tre sider af det nye torv. Afgravningen betød, at en stor del af de middelalderlige kulturlag og bygningsrester, der må have været på stedet, blev fjernet. Heldigvis blev gravearbejdet fulgt mere eller mindre kontinuerligt af daværende overbibliotikar ved Statsbiblioteket Ejler Haugsted. Han undersøgte og opmålte de bygningsrester, som dukkede frem under afgravningen. Det mest markante anlæg, han registrerede, var et stort teglbygget hus ud for domkirkens søndre korsarm. Dette hus tolkede han som domkirkens kapitelhus, hvilket givetvis er rigtigt. Haugsteds undersøgelser er publiseret i Aarhus Stifts Aarbøger XVI. Ud over Haugsteds undersøgelser i 1921 er der tidligere foretaget tre større undersøgelser på torvet: FHM 3981, som blev foretaget i forbindelse med, at man etablerede punktfundamenter til det store 2

4 festugetelt Univers, og FHM 4721 der blev foretaget i 2005 og 2006 i forbindelse med renoveringen af den føromtalte støttemur. Ved den udgravning blev der registreret fire middelalderlige og tre eftermiddelalderlige bygninger, som alle var beliggende i den østlige og sydøstlige del af torvet. Den tredje udgravning FHM 5124 er en større forskningsgravning, som blev foretaget fra august 2009 til januar Her fremkom bl.a. et udsnit af kapitelhuset, som Haugsted registrerede i 1921 samt resterne af et teglstenshus vest for kapitelhuset og vikingetidsbebyggelse i form af adskillige grubehuse. Med den her beskrevne undersøgelse håbede vi, at kunne danne os et mere detaljeret overblik over hvor på torvet, der findes bevarede kulturlag fra middelalder og vikingetid, samt at lokalisere endnu ikke erkendte bygninger og få en mere præcis viden om udstrækningen på de bygninger, som vi allerede kender, bl.a. den nordlige afgrænsning på teglstenshuset vest for kapitelhuset. Mange af grøfterne var ikke særlig dybe, og kun enkelte steder dukkede der undergrundssand frem. Derfor er vikingetidige kulturlag også forholdsvist sparsomt repræsenteret i denne undersøgelse. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er der, de ligger blot dybere. Fig.1: Udgravningens placering på et moderne bykort med den i vikingetiden opførte forsvarsvold indtegnet med gult. Administration Den 22. april 2010 godkendes budgettet på ,53 kr. (inkl. Moms) af kulturarvsstyrelsen (v. Birgit Andersen). Udgravningens endelige udgifter beløber sig til ,27 kr (inkl. Moms) og påhviler ifølge Museumsloven 26 stk.2 og 27 stk. 4 bygherre, i dette tilfælde Århus Kommune. Korrespondancen i sagen er foregået mellem bygherres repræsentant Preben Pold, Trafik og Veje, Århus Kommune, Grøndalsvej 1,

5 Viby J, tlf.: og undersøgelsens ansvarlige leder inspektør Lars Krants Larsen, Moesgård Museum. Undersøgelsen fandt sted i perioden fra den 22. marts 2010 til og med den 29. juni 2010, men arbejdet foregik ikke kontinuerligt, da grøfterne blev gravet etapevis af hensyn til det øvrige arbejde på pladsen. Undertegnede cand. mag. Birka R. Bitsch var daglig leder. De øvrige medarbejdere på udgravningen var cand. mag. Susanne N. Gram, cand. mag. Karin Poulsen, cand. mag. Stine A. Højbjerg, cand. mag Janne B. Andersen, cand. mag. Felix Vestergård og stud. Mag. Morten Larsen. Moesgård Museum er ansvarlig for undersøgelsen og originaldokumentation og fundmateriale opbevares på museet under journalnr. FHM I kulturarvsstyrelsen figurerer sagen under journalnr / FHM-0014 og i Århus kommune har projektet sagsnr. TOV / 08 / Fig. 2: Bispetorv med bygningerne fra 1879-matriklen. Det murværk som blev registreret i 1921 ved afgravningen af pladsen er markeret med gult. Topografi, terræn og undergrund Bispetorvet befinder sig umiddelbart syd for domkirken i centrum af Århus, det er et område der også lå meget centralt i vikingetidens og middelalderens voldomkransede by. Den befæstede by er placeret på en naturlig sandbanke, en strandvold, der afgrænses af åen mod syd og Århus Bugten mod øst. Nord og syd for byen rejser sig høje morænebakker. Området, hvor torvet i dag befinder sig, var tidligere bebygget, først i 1921 anlægger man Bispetorv i sin nuværende form. I den forbindelse sænker man terrænet med op til 1,5 meter. Torvets nuværende overflade befinder sig omkring kote 3,5 meter over DNN. 4

6 Undergrunden blev ved denne udgravning kun påtruffet ganske få steder, bl.a. i grøft 1, grøft 7 og grøft 9 hvor den har topkote omkring 2,30-2,40 meter over DNN. Det stemmer meget godt overens med, hvad vi ellers har målt de højeste niveauer for undergrunden til på de øvrige udgravninger i dette område. Målesystem Alle grøfterne er indmålt med GPS, det samme gælder de anlæg, som gav sig til kende i fladen. De steder hvor større detaljeringsgrad var påkrævet, blev der brugt feltpantograf til opmålingerne. På de strækninger hvor der var bevaret intakte kulturlag, er profilerne målt op på vanlig vis i forholdet 1:20. Koterne er opmålt med almindeligt niveleringsapparat ud fra kendte koter hentet fra Århus Kommunes digitale grundkort. Koterne angives i meter over dansk normal nul (DNN). Metode Undersøgelsen er som sagt en følge af, at der skulle etableres nye rørføringer på torvet. Så grøfternes placering er fastlagt ud fra, rørføringernes forløb. Vi startede i vest og bevægede os gradvist mod øst. De korteste grøfter er gravet i en omgang, forstået på den måde, at hver enkelt grøft har stået åben i hele sin udstrækning, hvorimod de lange grøfter er gravet i flere sektioner. Hver enkelt sektion har fået sit eget grøftenummer. Enkelte steder var det nødvendigt at tage jord af i større områder for at få et tilstrækkeligt tykt og bæredygtigt underlag for den ny belægning (grøft 16, 20 og 22). I grøft 22 dukkede der en del bygningsrester op, som blev registreret i fladen. Det var ikke nødvendigt at fjerne disse bygningsrester, så de ligger stadig tilbage. Dybden på grøfterne varierede en del, alt efter hvad det var for en type rør, som skulle trækkes i den pågældende grøft. De laveste grøfter var omkring 40 cm dybe og de dybeste omkring 1,20 m. De steder, hvor der var vikingetidige og middelalderlige kulturlag eller anlæg bevaret, blev profilerne målt op og undertiden også fladen. Men mange steder skar grøfterne sig gennem omrodede moderne opfyldslag, der formentlig i stort omfang stammer fra nedrivningen af de bygninger, som stod på stedet forud for torvets anlæggelse. I alle de grøfter, hvor der blev registreret kulturlag, er der også gravet efter daterende fund i profilen i større eller mindre omfang, afhængig af hvor vigtige vi skønnede de registrerede lag og anlæg var. Grøfterne blev dækket til, lige så snart de var registrerede og rørene lagt ned. Da brolægningen var fjernet på hele området, udgjorde det det gule afretningssand, overfladen på undersøgelsestidspunktet. På grund af denne sandede overflade sker der meget hurtigt det, at alle spor efter en grøfts beliggenhed slettes, fordi der køres rundt på 5

7 området med store maskiner. Derfor har vi i undersøgelsessituationen ikke altid kunnet se hvor og om, en grøft krydser eller strejfer en allerede undersøgt grøft. Det er for en stor dels vedkommende først blevet klart, efter vi har modtaget opmålingerne ved udgravningens slutning. Fig. 3: Torvets sydøst-hjørne hvor grøft 17 og grøft 18 mødes. På dette tidspunkt er beskyttelsesrummet endnu ikke blotlagt, men det befinder sig i vinklen mellem de to grøfter bag ved personen på billedet. Resultater Udgravningen består af i alt 24 sektioner, som benævnes grøft 1, grøft 2, grøft 3 osv. Deres placering fremgår af oversigtsplanen (se fig. 4). Grøft 16, 20 og 22 er ikke egentlige grøfter, men flader hvor entreprenøren er gået lidt dybere for at finde fast grund. Oversigt over anlæg Vikingetid og tidlig middelalder: Produktionsanlæg A96, metalproduktion (grøft 17) Belægningen A31 (grøft 7). Belægningen A62 (grøft 13). Belægningen A71 (grøft 15). Middelalder: Munkestensmurværket A100 og kampestensfundamentet A126, som indgår i samme bygning (grøft 19). 6

8 Munkestensmurværket A380 (grøft 24). Munkestensmurværket A200 og A154, samt teglstensgulvet A155 og lergulvet A156, der alle indgår i samme bygning (grøft 21). Munkestensmurværket A266 (et hjørne), dette anlæg er et udsnit af den latrinkule Haugsted registrerer i 1921 (grøft 23). Kampestensfundamentet A395, som er fundament for kapitelhusets vestmur (grøft 6). Kampestensfundamentet A147 og munkestensmurværket A210 der formentlig indgår i samme bygning (grøft 21). Lergulvene A286 og A314 med den overliggende belægning A312 = A323, de indgår formentlig alle i samme bygning (grøft 21 og 23). Lergulvet A80 / A87 (grøft 17). Belægningen eller fundamentet A152 (grøft 21 og 22). Belægningen eller fundamentet A153 (grøft 22). Belægningen A43 (grøft 9). Belægningen A219 (grøft 21). Belægningen A366 (grøft 23). Belægningen A398 (grøft 23). Middelalder og renæssance: Teglstengulvet A161 (genbrugte munkesten), Teglstensgulvet A142 (genbrugte munkesten), Syldstensrækken A148 og Syldstensrækken A140. Disse fire elementer indgår evt. i samme bygning (grøft 22). Sylden A139 med det tilhørende lergulv A259, efterreformatorisk (grøft 21). Kampestensfundament A374 med det formodede gulvlag A385, hører til kapitelhuset eller en yngre bygning (grøft 24). Lergulvet A104, der formentlig har tilhørt den eftermiddelalderlige bispegård eller kapitelhuset (grøft 19). 7

9 Lergulvet A91 / A92 (grøft 17) Belægningen / gulvet A291 / A284 (grøft 21) Belægningen A59 (grøft 12). Nyere tid: Vægforløbene A17 og A41, som indgår i samme bygning (grøft 7 og 9). Vægforløbene A15, A16 og A75, som formentlig indgår i samme bygning (grøft 7 og 15). Vægforløbet A14 (grøft 7). Betonfundamentet A51 med spor af murværk i gule teglsten (grøft 10). To beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig, der lader til at være intakte, A393 og A394 (på torvets sydlige og østlige del). Rester af betonmure og -fundamenter fra endnu to eller tre beskyttelsesrum som er delvist fjernet, A12, A13, A396 og A69 (i grøfterne 7, 3 og 13). Grøfterne vil i det følgende blive gennemgået en for en. Grøft 1: Denne grøft er et brøndhul, som er omkring 1,70 m dybt (fra underkanten af afretningslaget for torvets gamle belægning), her ses udelukkende omrodet moderne opfyld i alle profiler. En eksisterende spildevandsledning løber nord syd på tværs af denne grøft. Grøft 4 er gravet som en lille vestlig udvidelse af grøft 1. De to grøfter er tegnet sammen som en på oversigtsplanen (fig. 4). Grøft 2: Er omkring 0,60 m dyb fra underkanten af afretningslaget for torvets gamle belægning. Grøften skråner hen over udgravningsfeltet FHM 5124, der blev fyldt op med sand, efter undersøgelsen var tilendebragt i januar I den del af grøften, der ligger udenfor det tidligere udgravningsfelt, ses udelukkende moderne opfyldslag i profilerne. Det repræsenterer sandsynligvis opfyld i nedgravningen til det nordvestligste af de fem beskyttelsesrum, som blev bygget på torvet i

10 Fig. 4: Oversigtsplan med grøfter og anlæg. For plan i større målestok se bagerst i rapporten. Grøft 3: Denne grøft er et brøndhul, som er ca. 1,5 m dybt målt fra underkanten af afretningslaget for torvets gamle belægning. I bunden befinder sig en betonflade med overside i ca. 1,34 m o. DNN, A396. Der er efter alt at dømme tale om et fundament til det føromtalte beskyttelsesrum. I grøftens profiler ses udelukkende moderne opfyldslag. Grøft 4: Er en udvidelse af grøft 1 mod vest. Her er ingen bevarede kulturlag kun opfyld fra eksisterende spildevandsledning. Grøft 1 og 4 er er tegnet sammen som en grøft på oversigtsplanen. Grøft 5: Denne grøft, som er ca. 0,80 m dyb (målt fra underkanten af afretningslaget for torvets gamle belægning), strækker sig delvist hen over det tidligere udgravningsfelt FHM 5124, men i den vestlige del af grøften, som ligger uden for det tidligere udgravningsfelt, er der bevaret kulturlag. Nordprofilen på denne strækning er opmålt. Nederst ses undergrundssand og herover følger vækstlag og lag uden tegl, herover følger middelalderlag med tegl. Der er ingen anlægsspor i denne profil, men grøften skærer sig som sagt gennem udgravningsfeltet FHM 5124, og her rammer den sydøsthjørnet på det teglstenshus, der ligger omtrent midt i dette felt (teglstenshuset betegnes kannikehuset, og den berørte del af huset har det overordnede nr. A22). se fig. 5. 9

11 Grøft 6: Er et brøndhul med bund i kote 1,69 m o. DNN. Grøften befinder sig i kanten af det gamle udgravningsfelt FHM 5124 og skærer sig her ned igennem fundamentet til kapitelhusets vestmur, der her er registreret som A395 (hvilket svarer til A75 i FHM 5124). Se fig. 5. Der er ikke lavet nogen opmålinger af snittet p.g.a. nedstyrtningsfare, grøftens profiler var meget ustabile. Fig. 5: Plan der viser udgravningsfeltet for den tidligere undersøgelse FHM 5124, og de grøfter der er gravet i forbindelse med den her omtalte undersøgelse, som skærer sig igennem det tidligere udgravningsfelt. I udgravningsfeltet er resterne af de to store middelalderbygninger kannikehuset og kapitelhuset markeret med orange (det er kannikehuset til venstre og kapitelhuset til højre). Haugsteds opmålinger fra 1921 af bl.a. kapitelhuset er vist med lys grå. Grøft 7: I denne omtrent nord sydgående grøft i torvets vestlige ende findes en del eftermiddelalderlige bygningsrester (se fig.4). Der er imidlertid også, om end i beskedent omfang bevaret lag fra vikingetiden i grøftens sydlige del, ligesom der ses undergrundssand i denne grøft. Topkoten for undergrundssandet er på det højeste sted 2,40 m over DNN, og laget umiddelbart over undergrundssandet opfattes som et vækstlag. Over vækstlaget følger to fyldlag, A34 og A33, de dateres begge til vikingetid på baggrund af de tre stykker vikingetidskeramik (X21 og X24), som blev fundet i A33. Over A34 og A33 følger et lag med en temmelig stor koncentration af sten, A31. Det drejer sig sandsynligvis om en form for belægning. Der er ikke fundet nogen daterende genstande i laget, men da det ligger umiddelbart over et vikingetidslag og da der ikke ses tegl i laget, skal det med stor sandsynlighed dateres til vikingetid eller tidlig middelalder. Sydligst i grøften er et nordøst-sydvestgående murstykke A17 af gule teglsten i størrelse 22,5 x 11 x 6 cm (se fig. 7). Muren er ca. 46 cm bred og murstykkets overside befinder sig i kote 3,01 m o. DNN. Sydøstsiden af muren er fremgravet i en højde på 14 skifter, men muren stikker dybere. På nordvestsiden ses to skifter med kopper, 10

12 derunder et lag murbrokker og herunder jord. Så der er formentlig tale om en kældermur, hvor sydøstsiden er indersiden i en kælder og nordvestsiden er en yderside som har befundet sig under jordoverfladen. Dette murstykke er en del af samme bygning som murhjørnet A41 i grøft 9, og ligger man udgravningsplanen over byens matrikel fra 1879, ser man, at dette murværk, passer nøjagtig med en af bygningerne på matrikelkortet. Så der er tale om resterne af en af de bygninger, som stod på området frem til torvets anlæggelse (se fig. 6 og 7). Cirka 5 m længere mod nord ses endnu et murstykke A16 (se fig.7). Her er der tale om en nordvest-sydøstgående mur. Men denne mur er kun 23 cm bred og hovedsagelig opført af røde teglsten, dog med et indslag af gule sten. Stenstørrelsen er 23 x 11 x 6 cm, så muren er eftermiddelalderlig. Oversiden befinder sig i kote 2,53 m o. DNN. Muren står fremme i fire skifters højde, men stikker dybere. På sydvestsiden ses en kampesten nederst og over den er der spor i murværket, som kunne tyde på der har siddet endnu en. Ud for kampestenen og stensporet ligger yderligere to kampesten i bunden af grøften, og de kunne evt. repræsenterer resterne af en mur, som har gået vinkelret på det bevarede murværk. Fig. 6: Murhjørnet A41 i grøft 9 (set fra nord). I grøft 15 er der et nordvest sydøstgående fundament A75, som flugter med A16. Så de to murforløb må være en del af den samme bygning. På 1879 matriklen er der en baggård på dette sted (se fig. 7). Så den bygning, der er tale om her, er enten revet ned på daværende tidspunkt, eller også er den bygget efter Omtrent 2,5 m længere mod nord befinder det næste murstykke sig (A15), det har et nordøst-sydvestgående forløb. Denne mur er 35 cm bred, og den er bygget af røde teglsten med en stenstørrelse på 23 x 11 x 6 cm, så også denne mur er eftermiddelalderlig. Oversiden befinder sig i kote 2,71 m o. DNN. Muren står fremme i en højde af fire skifter, 11

13 men stikker dybere. På nordvestsiden har den ca. 1 cm puds og på den modsatte side et noget tyndere lag. Denne mur kan evt. have indgået i samme bygning som A16 og A75, dog er den noget bredere end A16 og har en lidt forkert retning i forhold til at danne en ret vinkel med A16. Lidt længere mod nord, men ganske tæt på A15 ligger det næste murstykke (A14), som har et nordvest sydøstgående forløb. De to murforløb danner sandsynligvis et vinkelret hjørne umiddelbart øst for grøften. A14 er kun 23 cm bred og bygget af røde teglsten, der har dimensionerne 23 x 11 x 6 cm, så også denne mur er eftermiddelalderlig. Murværkets overflade befinder sig i kote 2,79 m o. DNN og står fremme i en højde af fem skifter, men stikker dybere. På sydvestsiden er den tjæret. Dens forløb falder omtrent sammen med ydermuren til en bygning på 1879 matriklen (se fig. 7). Godt fem meter længere mod nord findes endnu to murstykker her med med nordøst-sydvestgående parallelle forløb, A13 og A12. De er begge støbt i beton og er formentlig rester af et af de fem beskyttelsesrum, som blev bygget på torvet i 1944 (se fig. 8). Murstykket A13 er 25 cm bredt og oversiden af muren befinder sig i kote 3,12 m o. DNN. I muren er en 75 cm bred døråbning. A12 er også 25 cm bred og har overside i kote 2,82 m o. DNN. Fig. 7: Undersøgelsens grøfter og anlæg lagt ind på matrikelkortet fra Denne oversigtsplan dækker den vestligste del af udgravningsområdet. Grøft 8: Denne grøft er placeret langs torvets vestmur, og har bundkote i 2,26 m over DNN (fig. 4). I grøftens vestprofil ses en lagdeling, men det drejer sig tilsyneladende om moderne fyldlag, de indeholder alle en del mørtel og tegl, og der er gule teglbrokker også i de nederste lag. Der er sandsynligvis tale om fyldlag i nedgravningen til murens 12

14 fundament eller fyldlag fra nedrivningen af de bygninger, der lå på stedet før torvets anlæggelse. Fig. 8: Bispetorv med placeringen af de fem beskyttelsesrum. Det er kun de to beskyttelsesrum mod øst langs Teatergaden, man kender den nøjagtige placering af. Placeringen af de øvrige tre beskyttelsesrum kan kun omtrentlig fastlægges ud fra fotos fra krigens tid. Grøft 9: Denne omtrent nord sydgående grøft befinder sig på torvets vestlige del. Undtagelsesvis blev der påtruffet undergrundssand og herover et lag (A48), der tolkes som et vækstlag. Undergrundssandet befinder sig her i kote 2,40 m over DNN. På en længere strækning var der bevaret intakte lag fra vikingetid og muligvis også middelalder. Profilen domineres af et tykt fyldlag, A44 med topkote i ca. 2,85 m over DNN. I dette lag ses ingen tegl, men derimod fire stykker vikingetidskeramik (X20). Så dette lag og laget under (A46), må betragtes som vikingetidige. Over fyldlaget A44 ligger et forholdsvist tyndt lag A43, som indeholder en stor koncentration af mindre sten. Det drejer sig formentlig om en belægning på en vej eller en gårdsplads. Der er ingen daterende fund fra dette lag, men det indeholder ikke tegl, så det kan dateres lidt bredt til vikingetid eller tidlig middelalder. I grøftens sydligste ende er der moderne murrester i form af et hjørne, A41. Denne mur er opført i gule teglsten (23 x 11 x 6 cm), og dens nuværende overflade befinder sig i kote 3,08 m over DNN (se fig. 6 og 7). Det nordvest sydøstgående murstykke stikker kun to skifter ned og herunder ses et kampestensfundament, medens det nordøst sydvestgående murstykke strækker sig helt ned til undergrundsniveau. Det er dette murstykke, som fortsætter som A17 i grøft 7. Sammenholder man dette murværk med matrikelkortet fra 1879, ser man, at det udgør et hjørne i en baggård til en af de karreer, som lå her på daværende tidspunkt (Fig. 7). 13

15 Det nordøst-sydvestgående murstykke har på sydøstsiden pænt facademurværk. Det passer meget godt med, at denne side af muren har vendt ind mod husets kælder. Sydvestsiden på hjørnets andet murstykke er mere ukorrent, her er måske spor af en fortanding længst ude mod hjørnet. Grøft 10: Denne grøft befinder sig på torvets vestligste del, hvor den løber omtrent nord syd (fig. 4). I den sydligste ende svinger den dog lidt mod vest. Bundniveauet på grøften ligger mellem kote 2,59 og 2,80 m over DNN. I størstedelen af grøften ses moderne omrodede opfyldslag, men i grøftens sydligste ende er der et lille område med et intakt middelalderlag. Laget, A50 indeholder teglfragmenter og lidt dyreknogler, så det stammer fra tiden efter 1200, men ellers er der ingen fund, som kan datere det nærmere. Her i grøftens sydende ses også et punktfundament el. lign. bestående af beton og gule teglsten, A51 (se fig. 7). Det stammer sandsynligvis også fra bebyggelsen, der lå her før Grøft 11 Grøft 11 er en smal grøft i torvets nordvestligste hjørne. Grøftens bundniveau ligger mellem kote 2,65 og 2,84 m over DNN. Her ses ingen bevarede kulturlag, kun omrodet moderne opfyld. Grøft 12 Grøft 12 er en øst vestgående smal grøft hvis østende buer en smule mod nord, den befinder sig på torvets nordvestlige del (fig. 4). Grøftens bundkote ligger mellem 2,42 og 2,68 m over DNN. I den østligste del af grøften er der bevaret intakte kulturlag. I den øvrige del af grøften ses udelukkende moderne fyldlag. I grøftens østligste ende er en nedgravning (A52) med mange sten både større kampesten og mindre cirka håndstore sten. Nedgravningens østlige afgrænsning befinder sig et sted udenfor grøften, så der kan ikke siges noget om bredden på nedgravningen. Men der kan evt. være tale om en fundamentsgrøft, som er delvist plyndret. Der er ingen daterende fund fra dette anlæg. Længere mod vest befinder sig en belægning i form af et ca. 30 cm tykt og meget kompakt stenlag (A59), der er sandsynligvis tale om en vej eller en gårdsplads. Mod øst ses, hvad man må opfatte som, lagets oprindelige afgrænsning, men mod vest er det forstyrret af en recent nedgravning. Der blev fundet et par gråbrændte skår i laget (X13) og et rødbrændt randskår med rester af et vandret siddende øre (X12). Skåret har spor af indvendig glasur måske hornmaling, så stenlaget stammer sandsynligvis fra den yngre del af middelalderen eller renæssancen. 14

16 Fig. 9: Grøft 12, den østlige ende. Grøft 13 Grøften befinder sig på torvets vestlige del, hvor den løber omtrent parallelt med Kannikegade (fig. 4). I grøftens vestligste del er der bevarede kulturlag. I dette område er bundkoten på grøften omkring 2,70 m over DNN. Omtrent ud for det vestligste hjørne af trappen op til Kannikegade befinder sig resterne af en 25 cm tyk betonmur A69 (se fig. 7). Det er sandsynligvis resterne af et af de fem beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig, som er omtalt ovenfor. Det fremgår af fotos fra krigens tid, at der lå et beskyttelsesrum netop på dette sted parallelt med Kannikegade. Fig. 10. Bispetorv under 2. verdenskrig. Det omtalte beskyttelsesrum ses bagerst i billedet ved trappen op til Kannikegade. 15

17 Ingen af de tre registrerede kulturlag i grøftens vestlige del indeholder tegl. I det nederste af de registrerede lag, A62, blev det fundet tre stykker vikingetids keramik. Så dette lag kan med temmelig stor sikkerhed dateres til vikingetid eller tidlig middelalder. Øverst i laget ses en del mindre sten, så der er muligvis tale om en form for belægning. De to øvrige lag (A63 og A65) har sandsynligvis samme dateringsramme. Murværket A17 gav sig ikke til kende i grøft 13, hvilket skyldes, at det blev fjernet godt og grundigt da grøft 7 blev gravet (se fig. 7). Grøft 14 Denne lille grøft er stort set gravet ned oven i den tildækkede grøft 9. På oversigtsplanen ses den blot som et lille hjørne der titter frem på østsiden af grøft 9 lige over A41. Det er da også kun her i grøftens nordøstligste hjørne der er bevarede kulturlag. Disse lag opfattes som identiske med kulturlagene i grøft 13. De er ikke opmålt. Grøft 15 En omtrent østvest-gående grøft på torvets vestlige halvdel (fig. 4). Grøftens østlige del skærer udgravningsfeltet for undersøgelsen FHM Der er bevaret kulturlag i grøftens vestligste del. På den strækning, som er registreret, er grøftens bundkote o. 2,60 m over DNN. Nederst ses et sort leret sandlag (A70), formentlig et fyldlag. I dette lag er fundet et enkelt stykke vikingetidskeramik. Herover følger et kompakt stenlag, A71. Der er uden tvivl tale om en belægning på en vej eller gårdsplads. Over dette lag følger A72, der tolkes som et smudslag over belægningen. Herover recente lag. Der er ikke fundet daterende genstande i A71 og A72, ingen af de to lag indeholder dog tegl. Muligvis er belægningerne A31 i grøft 7, A62 i grøft 13 og A71 her i grøft 15 alle dele af en større sammenhængende stenlagt flade. Hvis det er tilfældet, så kan A71 og A72 også dateres til vikingetiden eller tidlig middelalder. Belægninger i de tre grøfter befinder sig i omtrent samme niveau, men er lidt forskellige i tykkelse og stenkoncentration, så det er usikkert, hvorvidt de skal opfattes som en og samme belægning. I grøftens vestlige del ligger to fundamentsforløb (A75), der går vinkelret på hinanden (se fig. 7). Fundamentet har topkote i 2,66 m over DNN, og der sidder rester af murværk i gul tegl på fundamentet. Som beskrevet ovenfor under grøft 7 indgår det nordvestsydøstgående fundamentsforløb sandsynligvis i samme bygning som A16 i grøft 7. Og det nordøst-sydvestgående fundamentsforløb falder sammen med en ydermur mod gårdsiden på 1879 matriklen, så her har vi også at gøre med moderne bygninger, der blev revet ned forud for torvets anlæggelse. Grøft 16 Grøft 16 ligger på torvets nordlige del, og er egentlig ikke nogen grøft i traditionel forstand, men et område på 4,4 x 4,3 m hvor der på det dybeste sted blev taget jord af ned til kote 2,47 m over DNN. Det betyder, at der blev fjernet ca. 35 cm jord under afretningssandet. 16

18 Den jord, som blev taget af, virkede meget omrodet og indeholdt mange teglbrokker og mørtel. Sandsynligvis er det et lag, som er blevet rodet rundt i forbindelse med afgravningen af området i Men i feltets bundflade ses områder, der lader til at være intakte ældre kulturlag, der tilsyneladende er teglfri. Der er ingen spor af egentlige anlæg. Grøft 17 Denne grøft er fortsættelsen af grøft 13 og bugter sig ned til torvets sydligste hjørne (fig. 4). I grøftens sydøstlige del er der intakte kulturlag, hvor de ældste efter alt at dømme stammer fra vikingetiden, og de yngste er fra middelalderen og nyere tid. Grøften er ikke gravet til undergrund, i det registrerede område befinder bunden af grøften sig omkring kote 2,55 m over DNN. Det nederste lag i den sydøstlige del af profilen, laget A78, består af mørkegråt leret sand, i den øverste del af laget er der områder med mange sten, muligvis en belægning. Der knytter sig tydeligvis aktiviteter i forbindelse med metalhåndværk til laget. Det indeholder en del aske og trækul, en lille kalotslagge, samt et fragment af en smeltedigel X41, og ved grøftens østprofil ligger et lille produktions anlæg i form af en slaggeagtig sammenhængende klump med en del trækul. Langs kanten af anlægget ligger klumper af stærkt varmepåvirket ler. Anlægget, som betegnes A96, har en diameter på ca. 26 cm. Dateringen af laget er lidt usikker, der er kun fundet et enkelt meget lille stykke gråbrændt keramik (X57), som sandsynligvis er vikingetidskeramik, selv om det er ret tyndvægget. I det overliggende lag A79, som formentlig er et fyldlag, er der fundet bearbejdet tak (X60) og et stykke vikingetidskeramik (X47). Ingen af de to lag indeholder tegl. Så lidt forsigtigt kan de to ældste lag i denne profil dateres til vikingetid eller tidlig middelalder. Over A79 følger lagene A80 og A87. A80 består af gråt leret sand med en del gult ler og A87, som ligger i forlængelse af A80 er et mere kompakt lerlag. Disse lag tolkes som en gulvflade. Der er fundet et enkelt gråbrændt middelalderskår (X52) i A80, og ligeså i det overliggende fyldlag, A81 (X50), herfra er der også tegl. A81 er således middelalderligt og stammer fra tiden efter Så dateringsmæssigt befinder gulvfladen A80 / A87 sig mellem vikingetid og yngre middelalder. I den nordvestlige del af profilen er de nederste lag yngre end de nederste lag i den sydøstlige del af profilen. De to nederste lag i den nordvestlige del af profilen er fyldlaget A99 og nedgravningen A95. A99 indeholder tegl og i nedgravningen A95 (som skærer A99) ses et glaseret kandeskår (X56). Så her er der tale om lag fra 1200-tallet eller yngre. De nederste lag i den nordvestlige del af profilen må således befinde sig i en nedgravning, da de ligger på niveau med de noget ældre lag i profilens sydøstende. Man kan blot ikke se nedgravningskanten, da der på overgangen mellem de ældre og de yngre lag befinder sig en endnu yngre nedgravning, A94. Over lagene A99 og A95 følger tre lag man må opfatte som fyldlag. To af dem består af nedbrudt gødning. 17

19 Øverst ses to lerlag A91 en tynd gul lerstribe og i forlængelse af den A92, som består af mørkegråt ler iblandet trækul og med partier af gult ler. Disse to lag opfattes som en gulvflade. Det er usikkert hvor gammel denne gulvflade er, der er ikke nogen daterende fund fra lagene, men fladen er under alle omstændigheder yngre end 1200, og strengt taget kan den være eftermiddelalderlig. Over dette lag ses et recent fyldlag. Grøft 18 Denne grøft befinder sig i torvets sydligste hjørne hvor den ligger omtrent vinkelret på grøft 17 s sydøstlige ende (fig.4). I grøft 18 s sydvestligste del er der bevaret middelalderlige kulturlag, grøften er ikke gravet til undergrund, dens bundniveau ligger omkring kote 2,65 m over DNN. Sydøstprofilen er opmålt. Lagene i denne grøft er de samme lag, som findes i grøft 17 s sydøstlige del A78, A79, A80, A81. For en beskrivelse af disse lag se under grøft 17. Dog ses der en stenrække ved grøftens bund, A85. Denne stenrække på fem forholdsvis store sten (op til 30 cm) befinder sig under gulvlaget A80, og ligger op til laget A79. Det var ikke muligt at afgøre om stenrækken var yngre, samtidig eller ældre end A79. Ved at grave lidt dybere ned i bunden af grøften kan det konstateres, at stenene kun ligger i et lag, så der er formentlig tale om en syldstensrække eller et lille fundament. I laget A86 under stenrækken blev der fundet et stykke vikingetidskeramik (X53), så dette lag skal sandsynligvis dateres til vikingetid. Stenrækken A85 befinder sig således tidsmæssigt mellem et formodet vikingetidslag og et gulvlag, der formodentlig stammer fra middelalderens første halvdel. I grøftens nordvestside dukkede et af de fem beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig op (A393). Beskyttelsesrummet her i torvets sydlige hjørne er tilsyneladende intakt (fig. 11). Det blev kun delvist afdækket, men består tydeligvis af et halvrundt rør ca. 14,5 m langt med en nedgang i nordøstenden. Det blev ikke afdækket i sin fulde højde, så hverken højden eller den totale bredde på beskyttelsesrummet kunne bestemmes. Der var placeret aflange beton elementer hen over nedgangen, og under dem lå der tilsyneladende sand, så hele beskyttelsesrummet er formodentlig fyldt op med sand. Beskyttelsesrummet i torvets nordøstlige del lader også til at være bevaret i sin fulde udstrækning, (mere om det under grøft 23). De tre beskyttelesesrum på torvets nordvestlige del synes derimod helt eller delvist fjernet. 18

20 Fig. 11: Beskyttelsesrummet i torvets sydøst-hjørne (set mod nord). Grøft 19 Grøft 19 er en lang omtrent øst-vestgående grøft på torvets nordlige del. Grøften er en fortsættelse af grøft 15 og fortsætter i grøft 24 (se fig. 4). Der ses ikke undergrundssand i grøften, på trods af at bundniveauet i grøften ligger mellem kote 2,29 og 2,39 m over DNN. Denne grøft og dens fortsættelse grøft 24 skærer sig tværs igennem det område hvor domkirkens kapitelhus lå, så vi havde forventninger om at støde på kapitelhusets fundamenter i disse to grøfter (Se fig. 5). I udgravningen FHM 5124 dukkede fundamentet op lige under den daværende belægnings afretningslag, og vi stødte som omtalt ovenfor også på det i grøft 6. Men på dette sted er vestmurens fundament åbenbart fjernet. Der, hvor det burde have været, ses en stor nedgravning, A110. Det kan dog ikke udelukkes, at der ligger rester af fundamentet længere nede. I grøftens østlige del ses et gulvlag i form af et gulbrunt lerlag, A104. Oversiden af laget befinder sig omkring kote 2,80 m over DNN, og laget er bevaret over en strækning på 5,35 m. Mod øst skæres det af nedgravningen A102 og mod vest af nedgravningen A110. Nedgravningen A102 befinder sig omtrent der hvor kapitelhusets østmur har stået, og A110 må som sagt opfattes som en plyndringsgrøft for vestmurens fundament. Så lerlaget A104 er sikkert et gulvlag i kapitelhusets mellemste sektion. Det er imidlertid således, at den efterreformatoriske bispegårds vestfløj delvist bygges på fundamenterne af kapitelhuset, så der er også den mulighed at lergulvet kan høre til den efterreformatoriske bispegård. Gulvlaget A385 i grøft 24 kan evt. være en del af samme gulvflade. 19

21 Fig. 12: Undersøgelsens grøfter og anlæg lagt ind på matrikelkortet fra Denne oversigtsplan dækker den østligste del af udgravningsområdet. Her ses bl.a. den firelængede eftermiddelalderlige bispegård. Det delvist blotlagte beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig i torvets sydøstlige del (A393) er markeret med orange. Beskyttelsesrummet i torvets nordøstre hjørne støder vi på to steder, disse udsnit er også markeret med orange og betegnes A394. Umiddelbart over gulvlaget ligger omrodede opfyldslag, der sikkert er stammer fra afgravningen af pladsen i 1921 eller fra nedrivningen af bispegården i Under gulvlaget ses to opfyldslag, i det øverste A106 blev der fundet to stykker gråbrændt middelalder keramik (X127) og et stykke stentøj (X128). Så gulvlaget er yngre end I grøftens vestlige ende fremkom murværket A100 og fundamentet A126. A100 er et murhjørne bygget af munkesten, murens nuværende topkote er 2,60 m over DNN. Dette murhjørne indgår i et hus, som vi påtraf ved undersøgelsen FHM5124 (se fig. 5). Huset er sandsynligvis en kannikebolig og betegnes derfor kannikehuset. De bevarede murrester opfattes som mure i kælderniveau. Fundamentsresterne A126 støder op til murværket A100 og det lader til at fundamentet har samme orientering som det nordøstsydvestgående murforløb i huset. Fyldet i fundamentsgrøften og nedgravningen langs murstykkets sydvestside er tilsyneladende identisk, det tyder på, at de to bygningselementer er samtidige. Fundamentet og murværket opfattes derfor på nuværende tidspunkt som værende en del af samme bygning. Men det er et meget lille et udsnit af bygningen, vi har fremme her, så man kan ikke være helt sikker på, at det nu virkelig også forholder sig sådan. Fundamentet er noget fragmentarisk bevaret, det er ca. 1,20 m bredt med store kampesten langs siderne og midt i en pakning af mindre sten. Det har top kote i 2,64 m over DNN. Fundament må således repræsentere en del af huset, som ikke har kælder (se fig. 13). 20

22 Fig. 13: Murhjørnet A100 og fundamentet A126 (set fra øst). Da vi nu antager at kannikehuset strækker sig et godt stykke længere mod nordøst, så burde husets sydøstlige ydervæg også krydse grøft 19 (se fig. 5). Men på det sted hvor muren kunne forventes at være, ses i stedet en nedgravning, som indeholder store mængder nedbrydningsmateriale (A113). Denne nedgravning kan muligvis være en plyndringsgrøft for husets ydervæg mod sydøst, men det vides ikke med sikkerhed. Omtrent 2,40 m øst for murværket A100 ser man i grøftens sydprofil en større samling sten (A115). I udgravningssituationen tolkes de som et fundament for husets ydervæg mod sydøst, men det giver ikke mening, når man ser dem på den samlede opmåling af huset. De ligger delvist omgivet af nedbrydningslaget A116, så måske skal disse sten blot opfattes som nedbrydningsmateriale. Der blev ikke fundet genstande, som kunne datere hverken muren eller fundamentet, men fra den tidligere undersøgelse FHM 5124 tyder de foreløbige resultater på, at huset skal dateres til 1400-årene. Grøft 20 Grøft 20 ligger omtrent midt på torvet og er egentlig ikke nogen grøft, men et lille område hvor der skulle tages lidt ekstra jord af. Bundniveauet i feltet befinder sig i kote 2,43 m o. DNN. Denne bundflade består af et næsten sort leret sandlag med mange sten (A125). Der er sandsynligvis tale om en form for aktivitetsflade eller trædeflade. Der lader ikke til at være tegl i laget, så det drejer sig sandsynligvis om et lag fra vikingetid eller tidlig middelalder. Over A125 ligger recente fyldlag. Grøft 21 og 22 Grøft 21 befinder sig på torvets sydøstlige del og udgør sammen med grøft 18 og grøft 23 et samlet forløb langs torvets mur mod sydøst (se fig. 4). Grøft 21 støder også op til grøft 22, som egentlig ikke er en 21

23 grøft, men en flade syd for grøft 21. Da anlæggene i disse to grøfter for en stor dels vedkommende er de samme, beskrives de to grøfter sammen. Det er kun ganske få steder, der ses undergrund i grøft 21, på trods af at bundkoten i grøften befinder sig mellem 2,0 og 2,5 m over DNN. I de to grøfter ses mange bygningsrester i form af fundamenter, vægforløb og gulve fra middelalder og nyere tid, og flere steder er der lag, som må dateres til vikingetid. Det er meget komplekst, og i kraft af, at det er så lille et udsnit af bygningerne, vi har fremme, er det i mange tilfælde ikke muligt, at afklare hvordan de enkelte bygningselementer forholder sig til hinanden. Men på baggrund af det foreliggende materiale, kan man slutte, at der er tale om mindst fem bygninger fra middelalder og nyere tid. Anlægene bliver i det følgende beskrevet i den rækkefølge, de ligger i de to grøfter startende i grøft 21 s sydvestlige ende. Fig. 14: Anlæggene i grøft 21 og 22. Haugsteds opmåling af kapitelhuset er markeret med gråt. I denne grøfts bundflade i den sydvestligste del ses resterne af to vægforløb A147 og A210 (se fig. 14 og fig.15). A147 er blot et fragmentarisk bevaret kampestensfundament med topniveau i kote 2,49 m over DNN. A210 er resterne af et vægforløb hvor der er bevaret rester af munkestens murværk, dette murforløb har topniveau i kote 2,61 m over DNN. Disse to vægforløb mødes sandsynligvis i en ret vinkel sydøst for grøften. Umiddelbart over A147 og A210 ses en yngre nedgravning, fyldlagene i denne nedgravning indeholder meget nedbrydningsmateriale og stammer sikkert fra nedrivningen af den eller de bygninger, som A147 og A210 repræsenterer. Der er ikke gjort fund, som kan datere de to vægforløb. Men A210 må i kraft af det bevarede murværk af munkesten dateres til perioden mellem 1200 og udgangen af middelalderen. Umiddelbart øst for A210 ligger resterne af endnu en bygning, den består af murværket A200, teglstensgulvet A155, lergulvet A156 og 22

24 murværket A154 (se fig. 14 og 15). Gulvlagene A155 og A156 ligger imellem de to vægforløb, de ses kun i profilen (fig. 15). Fig. 15: Sydprofilen i grøft 21. Her ses murresterne A200 og A210 samt teglstensgulvet A155 og lergulvet A156. A200 er en spinkel mur bygget af munkesten (26 28 x 12 x 8 cm). Muren er kun en sten bred (ca. 26 cm) og den har tilsyneladende ikke noget fundament. Den har top og bundniveau i henholdsvis 3,07 og 2,71 m over DNN. Muren giver sig kun til kende i grøftens sydprofil, fordi grøftens nordprofil på dette sted er forstyrret af nedgravningen til det beskyttelsesrum, der ligger umiddelbart nord for grøften. Ved at grave muren frem over en kortere strækning i fladen syd for grøften kunne det konstateres, at vægforløbet er orienteret omtrent sydvest nordøst (omtrent parrallelt med A210). Vægforløbet A154 har en sydøst-nordvestlig orientering, så man må formode, at vægforløbene A200 og A154 mødes i en ret vinkel nord for grøften. Dette hjørne udgør således bygningens nordvesthjørne. Desværre har nedgravningen til beskyttelsesrummet efter alt at dømme gennemskåret bygningen på dette sted. Vægforløbet A154 er bevaret som en to skifter høj munkestensmur i en stens bredde (ca. 26 cm), det bevarede murværk har topkote i 3,13 m over DNN. Denne mur har tilsyneladende heller ikke noget fundament. Så det drejer sig om en mur af samme spinkle dimensioner som A200. Imellem de to murstykker ligger lerlaget A156 og munkestensgulvet A155 (fig. 15). Lerlaget ligger nederst, det har muligvis udgjort en selvstændig gulvfase forud for teglstensgulvet. Men der ses ikke noget egentligt smudslag imellem de to lag, så måske er lerlaget lagt ud som en form for afretningslag for teglstensgulvet. Dateringen af huset er usikker, i laget A157, som er ældre end huset, er der fundet et skår fra en glaseret kande (X109), og i nedbrydningslagene, der ligger omkring A154, er der også fundet skår fra glaserede kander og rødbrændte skår, fra hvad der formentlig er rødbrændte uglaserede kander. Da det drejer sig om en 23

25 teglstensbygning opført i munkesten, må dateringen ligge mellem 1200 og frem til udgangen af middelalderen. Ser man på fundene, er der ikke noget til hinder for, at huset kan stamme helt tilbage fra årene, men det er også muligt det er yngre. Hvordan dette hus forholder sig til den føromtalte bygning, hvori murværket A210 og sikkert også fundamentet A147 indgår, kan man ikke sige med sikkerhed. De kan godt have eksisteret samtidig, men har i givet fald ligget meget tæt. Lidt længer mod nordøst ses anlægget A152 (fig. 14 og 16). Det drejer sig formentlig om et fundament eller en belægning og lader til, at være bygget op på den måde, at der mellem to rækker store sten (op til 50 cm) ligger en mængde mindre sten (op til 30 cm). Anlægget har en bredde på ca. 1,60 m, længden kendes ikke. Stenenes topkote befinder sig i intervallet mellem 2,87 m og 2,95 m over DNN. Stenene ligger kun i et lag, hvilket taler imod, at det drejer sig om et fundament, i givet fald skulle den øverste del af fundamentet så være fjernet. Så sandsynligheden for, at det drejer sig om en belægning, er nok større. Sammenholder man Haugsteds opmålinger fra 1921 med oversigtsplanen for denne udgravning, ser man, at han har registreret en belægning syd for kapitelhuset (se fig. 14). Denne belægning minder i sin opbygning med store sten langs kanten om A152. Så det er en mulighed, at A152 skal ses i sammenhæng med den belægning. Blot er det et problem, at der ikke findes kote angivelser på Haugsteds opmålinger, så vi kan ikke vide, om de to belægninger befinder sig i samme niveau. Fig. 16: I forgrunden ses belægningen A152 oven for den ses teglstensgulvet A161 og til højre muren A154. I baggrunden er fundamentet til den nuværende trappe op til Teatergaden (set fra nordvest). Umiddelbart nordøst for A152 befinder sig to store kampesten A153 (op til 56 cm), det er uvist om disse to sten har tilknytning til A152, de ligger lidt lavere med topkoter i henholdsvis 2,81m og 2,84 m over DNN. 24

26 Der er ikke gjort nogen fund, som kan datere A152, men anlægget overlejres at gulvbelægningen A161, som består af mere eller mindre hele munkesten. Så A152 må anses for at være middelalderlig (fig. 14 og 16). Under A152 og A153 befinder sig et stenfyldt lag, A219, det opfattes som en belægning. A219 må være middelalderlig og imellem stenene ses teglstumper, så laget er fra tiden efter Under belægningen er et tykt og forholdsvist humøst fyldlag, A220. Dette lag dateres til vikingetid eller tidlig middelalder, da der ikke er fundet tegl i laget, men derimod to stykker vikingetidskeramik X79 og X101. Som nævnt overlejres A152 af en gulvflade, A161. Dette gulv består hovedsagelig af mere eller mindre fragmenterede munkesten med marksten ind imellem. Gulvets topniveau befinder sig omkring 3,05 m over DNN. Der lader ikke til at være sammenhæng mellem gulvet A161 og murværket A154, men muligvis skal A161 ses i sammenhæng med en anden gulvflade A142, som befinder sig lidt længere mod nordøst i felt 22 (se fig. 14). Denne gulvflade består også af mere eller mindre hele munkesten med marksten ind imellem og har en topkote på mellem 3,06 og 3,13 m over DNN. Imellem de to gulvflader ses imidlertid en lidt fragmenteret stenrække A148, den opfattes som resterne af en syldstensrække. Hvorvidt, denne syldstensrække repræsenterer en ydervæg eller blot en skillevæg inde i et hus, er uvist. Umiddelbart nordøst for gulvlaget A142 ses endnu en syldstensrække A140. Den skal sandsynligvis ses i sammenhæng med gulvlaget A142. Når man ligger matrikelkortet fra 1879 ind på oversigtsplanen for vores udgravning, ses det, at dette vægforløb falder sammen med nordøst væggen i bispegårdens sydvestfløj (se fig. 12). Så det er muligt at både de to gulvlag og syldstensrækken A140 stammer fra den eftermiddelalderlige bispegård. Der er ingen fund som kan datere dette hus / disse huse. Det kan som sagt dreje sig om sydvestfløjen i den eftermiddelalderlig bispegård, men det kan også være rester af en middelalderbygning. Vægforløbet A154 ligger meget tæt på samme fløjs sydvestmur. Men dette murværks dimensioner har så stor lighed med murværket i vægforløbet A200, og imellem disse to vægforløb ligger også gulvlagene A155 og A156, der så at sige binder dem sammen, så det er ikke sandsynligt, at denne mur har indgået i bispegårdens sydvestfløj. I grøft 21 s nordøstlige del ses resterne af et hjørne på en bygning. Det drejer sig om et lergulv A259 med syldsten / fundamentssten langs kanten, A139 (se fig. 14). Lergulvet har topkote i 2,72 m over DNN. I laget umiddelbart under lergulvet blev fundet et stykke hornmalet rødgods (X133) og et bundskår fra en indvendig glaseret stjertpande(x132), så dette hus må være eftermiddelalderligt, sikkert fra renæssancen. Denne bygning kan ikke umiddelbart identificeres, der er ikke noget sammenfald med nogen af bispegårdens bygninger. Man kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at dette murhjørne og gulvlaget er en del af samme bygning som munkestensgulvet A142 og 25

27 syldstenrækken A140, dog ligger lergulvet noget lavere end gulvet A142. Fig. 17: I forgrunden ses syldstenrækken A140, ovenfor den ligger teglstensgulvet A142 (set fra nordøst). Bag fotostokken ses den fragmenterede syldstensrække A148 og ude i grøften ses belægningen A152. I den nordøstligste del af grøft 21 ud for hushjørnet A139 ses i nordprofilen et gråbrunt lerlag, A286, det opfattes som et gulvlag og kan følges over en strækning på 5,20 m. Dette lag repræsenterer således endnu en bygning. Umiddelbart tolkes denne bygning som værende yngre end A139 / A259, da gulvlaget har topkote i 2,86 m 26

28 over DNN og dermed befinder sig lidt højere oppe end A259, men dette er muligvis ikke tilfældet, se nedenfor. Der er ingen spor af denne bygnings vægge, men nedgravningen A300, der afbryder lergulvet mod øst er formentlig en plyndringsgrøft til et fundament el.lign. Gulvlaget A314 i grøft 23 skal formentlig ses i sammenhæng med dette gulvlag. De to gulvlag ligger i samme niveau, men nedgravningen A300 skærer sig ned igennem dem. Over gulvlaget A286 følger, hvad der må opfattes som endnu et gulvlag nemlig lerlaget A284, det har topkote i 3,05 m over DNN. Laget er forstyrret i begge sider, og kan kun følges over en strækning på 2,30m. Der er ikke nogen fund som daterer laget nærmere, men i og med det ligger så højt, er det formentlig senmiddelalderligt eller eftermiddelalderligt. Grøft 23 Denne grøft er fortsættelsen af grøft 21 mod øst. En stor del af grøftens nordprofil er forstyrret af nedgravningen til det beskyttelsesrum, som ligger her på torvets østlige del. Selve beskyttelsesrummet (A394) støder vi kun på et sted i grøften (se fig. 19). Grøftens sydprofil er ikke berørt af nedgravningen til beskyttelsesrummet og her ses bl.a. forskellige belægninger. I den østligste del af grøften, fremkom murværket A266. Grøftens bundkote ligger mellem kote 2,10 og 2,60 m over DNN. I grøftens vestlige del, er de nederste lag i nordprofilen tykke fyldlag (A317 og A318), som formentlig skal dateres til ældre middelalder, de indeholder ikke tegl, men derimod flere stykker frådsten. Lidt højere oppe i profilen ses en brun lerstribe (A314), der tolkes som et gulvlag. Dette lag kan følges over en strækning på 6,30 m, i vest afbrudt af nedgravningen A300 og i øst af nedgravningen til beskyttelsesrummet. Laget har topkote i 2,87 m over DNN, men det har tilsyneladende sat sig lidt i midterpartiet. Som nævnt ovenfor (under grøft 21 og 22), skal dette lag nok ses i sammenhæng med gulvlaget A286. Dateringen er imidlertid lidt problematisk, der er fundet tre skår fra glaserede kander i gulvlaget A314, og det tyder jo unægtelig på, at dette lag må dateres til årene. Men gulvlaget A286, der formentlig stammer fra samme bygning opfattes som værende yngre end bygningshjørnet A139, der er dateret til renæssancen. En logisk forklaring kunne være at bygningshjørnet A139 er gravet ned i gulvlaget A286, der således bliver ældst. I profilen kan man desværre ikke se hvordan disse bygningsdele forholder sig til hinanden, for efter at murhjørnet A139 var registreret i fladen, graves grøften til bunds med maskine, og her graves der en anelse længere mod nord, så A139 ikke længere ses i profilen. Over gulvlaget A314 ses rester af en markstensbelægning (A312 = A323), der er måske tale om en yngre gulvfase el. lign. I grøftens østlige del er det som sagt nedgravningen til beskyttelsesrummet der dominerer nordprofilen, men i sydprofilen ses intakte lag, som går tilbage til middelalderen. Den del, af den registrerede sydprofilen som befinder sig længst mod vest, er domineret af det ene opfyldslag over det andet. Det nederste af disse lag indeholder tegl, så det må være yngre end