Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen

Transkript

1 Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen LandboNord, tirsdag den 7. februar 2017

2 Dagens program Ny husdyrlov ved miljørådgiver Camilla L. Thomsen Generationsskifte hvordan? ved økonomikonsulent Kim Nørgaard Kopenhagen Fur aktuel markedssituation ved rådgivningschef Henrik Bækgaard Årets tal 2016 samt prognose for 2017 ved driftsøkonom Niels C. Mikkelsen Det gode bankmøde ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Modeshow ved buntmager Ole. B. Christensen

3 Team Mink Kennet Rønfeldt Virksomhedsrådgiver Niels C. Mikkelsen Driftsøkonom Allan K. Olesen Chefrådgiver Miljø Kim Nørgaard Økonomikonsulent Ole Juhl Pedersen Økonomikonsulent Camilla L. Tomsen Miljørådgiver Lene Hjermitslev Driftsassistent

4 Ny husdyrlov hvordan påvirker det dig?

5 Disposition Ny lugtgenekrav til mink Implementering i husdyrgødningsbekendtgørelsen Nye afstandskrav Ny husdyrregulering Fosforloft.

6 Ny lugtgenekrav Gældende fra 1. juli 2016 Lugtemissionen 6,5 OU/s pr. årstæve Ny spredningskurve Skærpelse af reglerne og forøgelse af geneafstanden.

7 Ny lugtgenekrav årstæver MST-vejledning 2014 (7 OU/s) Nabo Samlet bebyggelse Byzoner 81 m 131 m 168 m

8 Ny lugtgenekrav årstæver MSTvejledning 2014 (7 OU/s) MST-vejledning ny 2016 (6,5 OU/s) Stigning Nabo 81 m 153 m 89 % Samlet bebyggelse 131 m 246 m 88 % Byzoner 168 m 305 m 82 % Kan vanskeliggøre udvidelse og etablering af nye farme.

9 Nye generelle afstandskrav Gældende fra d. 1. januar 2017 Pelsdyrbekendtgørelsen ophævet Pelsdyr skal reguleres i forhold til den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse Generelle afstandskrav Krav om 30 m til naboskel Tidligere var kravet 5 m Farme med tilladelser fra seneste d. 31. december 2016 hører ind under de gamle regler, og må derfor etableres som planlagt.

10 Ny husdyrregulering Gældende fra 1. august 2017 Formålet med den nye lov: Forenklet godkendelsessystem Godkendelser med mere fleksibilitet Reduceret sagsbehandlingstid Tilladelser ved en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N, svarende til ca. 730 årstæver Godkendelser ved en ammoniakemission på mere end kg NH3-N, svarende til ca årstæver.

11 Ny husdyrregulering Forskel på gammel og ny lov: Arealer og anlæg adskilles Begrebet dyreenheder forsvinder Godkendelsen baseres på en stipladsmodel Ammoniakemissionen afhænger af overfladearealet Mink har små arealer, mulighed for at stable burene Udnyttelsesfrist på 6 år.

12 Ny husdyrregulering Uændrede parametre i den nye lov De fastsatte beskyttelsesniveauer for ammoniakdeposition til natur Lugtgenekravene De faste afstandskrav. Overgangsfasen Eksisterende tilladelser og godkendelser forbliver gældende, og ændres først når der søges om ændringer på bedriften.

13 Fosforloft Strammer krav til udbringning af fosfor Dyretype Fosfor som begrænsende faktor Behov for større harmoniareal Afsætning til biogasanlæg Gylleseparering. Harmonikrav i dag, gns. Generelt (88 % af landet) Generelt (88 % af landet) Mink Slagtesvin 33, Søer og smågrise 34/ Kvæg/får/geder

14 Generationsskifte hvordan? En rejse, der kræver god rådgivning Ved økonomikonsulent Kim Nørgaard

15 Processen Før ejerskiftet Personlig afklaring Planlægning Klargøring af farmen/ejendommen Selve ejerskiftet Forhandling med køber Indgåelse af aftale Overdragelse af virksomheden Efter ejerskiftet Opfølgning og livet herefter

16 Hvem skal overtage? En i din familie Medarbejder 3. mand Har de lyst til at overtage/kan de? Skal overtagelsen ske successivt eller på en gang.

17 Hvad kan din virksomhed tilbyde en køber Lav en beskrivelse af virksomheden Er der udviklingsmuligheder? Er farmen klar til salg? Hvad er virksomheden værd??

18 Har du styr på skatten Fri handel Ejendomsavance Genvundne afskrivninger Fortjeneste inventar Avlsdyr / Skind Virksomhedsordningen Aktieindkomst v/selskab

19 Succession til familie/medarbejder Hvilken pris må jeg sælge til Skal der indhentes bindende svar fra SKAT Hvornår skal der handles er der regler Hvad med udskudt skat Udfordringer med anfordringstilgodehavende og VO Hvad med evt. søskende (svigerbørn)

20 Familieråd Det er meget vigtigt at få orienteret hele familien, hvis der handles med succession så det bliver forklaret hvilken skatteforpligtigelse køber overtager. En lav værdiansættelse af virksomheden kan nemt fremstå som en gave.

21 Hvad betyder succession Køber overtager sælgers latente skatteforpligtigelse. Køber skal kompenseres helt eller delvist med en gave Gaven er fri for afgift så længe den ikke overstiger en beregnet passivpost Passivposten beregnes ud fra den latente skat som køber overtager.

22 Udfordringer ved delsalg og stort opsparet overskud i virksomhedsordningen. Hvis berigtigelsen sker med anfordringsgældsbrev i overvejende grad Dette kan betyde store hævninger af opsparet overskud for sælger (far).

23 Selskaber Virksomheden kan omdannes til selskab skattefrit eller skattepligtigt. Aktier/anparter kan overdrages med succession til samme personer som tidligere omtalt. Der er mulighed for ekstern kapital/anpartsejere.

24 Hvorfor er der ikke flere generationsskifter Den unge generation har ikke tilstrækkelig opsparing og bliver ofte dømt ude i banken. Når købers skat og gæld er afregnet, er der ikke penge til at komme videre. Den unge medarbejder har ikke tid til at vente på at blive successionsberettiget.

25 Hvad gør vi så? Lader pantebrev stå i ejendommen og forventer at køber kan opnå bankkredit til driften indtil salg af skind. Kan vi så komme videre? Den unge starter op med eks. 200 tæver og øger årligt antallet. Lejer sig ind på farmen. Efter et par år kan der forhåbentligt vises et flot regnskab i banken så vi kan komme videre.

26 Den unge køber skal sælge sig selv overfor kreditinstitutterne Opsparing Evnen som farmer og virksomhedsejer.

27 Hvordan kommer vi videre LandboNord afholder seminar om generationsskifte 21. marts 2017 Få taget fat i din rådgiver og få lavet en plan. Tanken skal tit modnes i en periode Er du ikke kunde i LandboNord så tag fat i os i dag så laver vi en aftale.

28 Henrik Bækgaard DEN AKTUELLE SITUATION HVOR ER VI? OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN?

29 Merpris på danske minkskind % % Kroner % 43% 28% Danske minkskind Udenlandske Minkskind

30 Sæson orientering Detailsæsonen indikerer fortsat hård konkurrence på det kinesiske marked. Prisen i detailleddet er presset, men salgsvolumen er større end i det foregående år Det russiske marked ser ud til at gå lidt bedre. Både kinesiske og græske pelsfabrikanter oplever, at der er stigende aktivitet og salg I løbet af 2017 forventer Kopenhagen Fur et totaludbud på omkring 26 millioner skind.

31 Januar auktion - opfølgning Auktionens samlede resultat blev en gennemsnitspris på DKK en stigning på ca. 2% fra juni De danske avlere endte med en gennemsnitspris på DKK 256 Prisen for hanner endte 5% over niveauet i juni Prisen for hunner endte 4% under niveauet fra juni Der var mellem 250 og 300 kunder under auktionen Til auktionen blev der kørt test på et nyt online system der skal give endnu flere kunder mulighed for at følge auktionen i real time. Testen fortsætter til februar

32 Oprindeliget var der planlagt 3,6 millioner, det er blevet reduceret af 2 gange, til et udbud på kun 2,6 millioner mink. Nyt fra auktionschefen NAFA afholder auktion 9-13 februar NAFA har igen reduceret deres udbud.

33 Markedssituationen hvordan ser det ud? Hjemtagning fra januar har været god Bedre end sidste år Vi forventer mange kunder til auktionen Men hvordan prisen bliver???? Det er der ingen der ved noget om.

34 Stor synlighed på de internationale catwalks

35 Stor mediebevågenhed

36 Medieskabt tvivl om dyrevelfærden

37 Vores svar er åbenhed på gårdene og i virksomheden

38 Og nu er minkavlerne landbrugets dukse Erhvervet har stor fokus på regelefterlevelse Tjek på farmen-program med egne konsulenter har understøttet minkavlernes regelefterlevelse i den daglige drift

39 Arbejder målrettet på at skabe bred politisk forståelse- Og det har vi i dag

40 Minkavl er cirkulær

41 Designskolen Kolding Pels er et bæredygtigt materiale, og det bliver produceret i vores egen baghave Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding

42 WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling og dokumentation af velfærd for mink og ræve - beskrevet i to protokoller

43 Hvad er WelFur? O Principper og kriterier WelFur Mink og ræve Baseret på EU s Welfare Quality projekt Forskningsbaseret Dyrebaserede indikatorer 22/25 indikatorer 12 kriterier 4 principper 1 overordnet klassifikation (WelFur score)

44 WelFur 3 centrale formål og måske flere Politikere og forbrugere spørger altid: Hvordan er dyrenes velfærd egentlig? Bunder ofte i myter og tro fremfor viden og fakta og følelser! Hensigten med WelFur er at kunne levere troværdige svar til alle interessenter WelFur har 3 centrale formål: 1. troværdig og forskningsbaseret vurdering af dyrevelfærden (30 år) 2. praktisk og effektivt styringsværktøj for avlerne 3. sikker og forståelig viden til offentligheden om dyrenes velfærd De fleste indikatorer i WelFur er dyrebaserede måler på sundhed og adfærd = det tætteste, man kommer på at spørge dyrene om deres velfærd/bedst mulige målestok for dyrenes reelle velfærd Kan virke tåbeligt men det er nødvendigt, at det man ser, kan komme i kasser. Målbart! Flere forbud og restriktioner i Europa bunder i forestillinger fra propaganda og skræmmebilleder. Det kan WelFur ændre på - både i og udenfor EU.

45 WelFur konkurrencevne styrkes WelFur certificering velfærd og lovgivning. Protokollen bygger på faglighed/forskning Faglig løftestangfor god dyrevelfærd og lige konkurrencevilkår i alle producentlande. Gennemsigtighed, sporbarhed og dokumentation. Troværdig viden om produktet. Lovgivning: Som minimum skal Europarådets anbefalinger opfyldes. Samt den nationale lovgivning, hvis den er skrappere (tæver i hvert andet bur, aflivningscertificat mm.) WelFur-vurdering v/ uafhængigt certificeringsinstitut

46 Tre observationsvinduer på et år 2) 5. maj til 1. juli (til fravænning) Voksne og hvalpe: 1.Marts til 15.Juli Diegivningsperiode 3) 23. sept. til 30. nov (til pelsning ) Voksne og hvalpe: 16. juli til 30. november. Vækstsæson 1) 1. Jan til 20. feb (til flushing) Avlsdyr: 1. December til 28. Februar Avlsdy

47 På farmen

48 Hvad skal der ske på farmen? Inden: Avler bliver kontaktet med aftale om dato Spørgsmål sendt på forhånd. På farmen: Spørgsmål til avleren omkring management Udvælgelse af burrum til stikprøven Burrum mærkes op (15/20 sektioner) Farmen gennemgås (5-7 timer) Dyrebaserede og resourcebaserede Score/resultater gives

49 12 kriterier Velfærdsprincipper Velfærdskriterier 1. God fodring 1. Fravær af længerevarende sult 2. Fravær af længerevarende tørst 2. God indhusning 3. Komfort ved hvile 4. Temperaturmæssig komfort 5. Bevægelsesfrihed 3. God sundhed 6. Fravær af skader 7. Fravær af sygdom 8. Fravær af smerte forårsaget af pasningsrutiner 4. Hensigtsmæssig adfærd 9. Udfoldelse af social adfærd 10. Udfoldelse af anden adfærd 11. Gode menneske-dyr relationer 12. Positive følelser

50 God fodring Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 2.Fravær af længerevarende tørst Vandingssystem manuelt eller automatisk 1, 2, 3 Altid adgang til vand Funktion og renhed 1, 2, 3

51 God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 3. Komfort ved hvile Adgang til en redekasse? Er redekassen tør, ren, uden skarpe kanter og uden lopper? 1, 2, 3 1, 2, 3 Foto: B.K.Hansen

52 God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 4. Temperaturmæssig komfort Er burene beskyttet mod vind, vejr og direkte sollys/varme? 2, 3 Redekasse og redemateriale (Er der indsats, er der læ/læskærm) Halm? 1, 2, 3

53 God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 5. Bevægelsesfrihed Burets størrelse (areal og højde) 1, 2, 3 Foto : Elna Mortensen Foto : J Clausen

54 God sundhed Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 6. Fravær af skader Har minkene sår eller skader? 1, 2, 3 Nye og gamle 0: ingen sår 1: sår< 1 cm eller mindre afhelet sår, mangler noget af øret eller mangler < ½ af halen 2: 1cm< sår < 3cm eller større afhelet sår, afhelet hale, mangler > ½ af halen 3: sår > 3cm, større uafhelet sår, uafhelet hale mangler >½ af halen 27

55 God sundhed Velfærdskriterie 8. Fri for smerte under alle pasningsprocedurer Velfærdsregistrering Periode Aflivningsmetode 1, 2, 3 individuel Aflivningsmetode 1, 2, 3 pelsning Fotos Elna Mortensen 28

56 Hensigtsmæssig adfærd Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 10. Udfoldelse af anden Stereotypi 1, 2, 3 adfærd Berigelse i burene? 1, 2, 3 Dyr skal have mulighed for at (Halm, hylder, rør eller andet) udtrykke normal adfærd Pelsgnav? 1, 3 Fotos - S.H.Møller Aarhus Universitet og Elna Mortensen

57 Hensigtsmæssig adfærd Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 10. Udfoldelse af anden Stereotypi 1, 2, 3 adfærd Berigelse i burene? 1, 2, 3 Dyr skal have mulighed for at (Halm, hylder, rør eller andet) udtrykke normal adfærd Pelsgnav 1, 3 0. Intet/meget lidt 1. Moderat 3. Extensivt Fotos - S.H.Møller Aarhus Universitet

58 Efter et besøg

59 Fra principper til samlet vurdering Gøres som i Welfare Quality 1: grænsen mellem velfærdskategorier Scores Farm 1 Fremragende Farm 2 Over middel Farm 3 Acceptabel Farm 4 Ikke klassificeret Fodring Indhusning Sundhed Adfærd 2: regler 2 og 2 2 og 2 3 og 1 ellers Dias - S.H.Møller Aarhus Universitet Velfærdsprincipper

60

61 Certificering af minkskind Forbrugerne kræver dokumentation for god dyrevelfærd, transparens og sporbarhed Derfor sælger Kopenhagen Fur fra 2020 kun certificerede skind europæiske pelsgårde certificeres inden 2020 Den samlede europæiske pelsbranche står bag

62 Pels et bæredygtigt materiale med høj dyrevelfærd

63 Produktionen Hvordan kan vi blive endnu bedre? Er vi konkurrencedygtige? Vigtigt at vi sikre en god produktion med høj pris Vigtigt at vi holder fokus på omkostninger Samarbejde og erfaringsudveksling

64 Tak for opmærksomheden

65 Årets tal 2016 samt prognose for 2017 Ved driftsøkonom Niels C. Mikkelsen

66 Skindpriser historik Pearl Glow GNS (10 års gennemsnit) Farmtal online

67 Resultatopgørelse Forskel Areal - ha Årstæver, stk Producerede skind pr. årstæve Producerede skind i alt 5,4 5,5 0,1 Opnået afregning pr. solgt skind Alle beløb i kr Forskel DB - Mink DB - Planteavl Anden landbrugsindtægt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivn Resultat af primær drift Afkoblet støtte mv Forpagtning Finansiering Resultat efter finansiering Privat indtægt Resultat før regulering og skat

68 Dækningsbidrag Alle beløb er i kr Forskel Foder Veterinær Pelsning mv Stykomkostninger i alt Kr. pr. produceret skind Forskel Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag

69 Likviditet Alle beløb er i kr Forskel Likviditet efter privat Besætning og beholdning Likviditet til investeringer og afdrag Investeringer i alt Likviditetsbehov Kassekredit Afdrag / tilgodehavende Likviditetsfremskaffelse

70 Balancen Alle beløb er i kr Fastejendom Inventar, besætning og beholdning Øvrige aktiver mv Aktiver i alt Realkredit Pengeinstitut Anden gæld Kassekredit Passiver i alt Hensættelser negative Egenkapital

71 Kapacitetsomkostninger Alle beløb er i kr Forskel Energi Maskinstation Vedligehold Investeringer over driften Løn Ejendomsskat/forsikringer Diverse omkostninger Kontante kapacitetsomk. i alt Afskrivninger mv Kapacitetsomk. i alt Kapacitetsomk. pr. prod. skind

72 Fremstillingsomkostning kr. pr. produceret skind Forskel Øvrige indtægter Foder Øvrige stykomkostninger Energi, vedligehold og investeringer over drift Løn inkl ejerløn Diverse kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Fremstillingsomkostning i alt

73 Spredning Fremstillingsomk I alt 323 Kapitalomkostn Div. Kapacitets Løn inkl. ejerløn Øvrige stykomk Foder Øvrige indtg % Højeste Gns. 33% laveste

74 Prognose Areal - ha Årstæver, stk Producerede skind pr. årstæve Producerede skind i alt 5,5 5,5 Opnået afregning pr. solgt skind Alle beløb i kr DB - Mink DB - Planteavl Anden landbrugsindtægt 8 8 Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivn Resultat af primær drift Afkoblet støtte mv Forpagtning Finansiering Resultat efter finansiering Privat indtægt Resultat før regulering og skat

75 Årsrapport 2.0 Lovpligtig reguleringer Bygninger til anskaffelsespris Bygninger skal afskrives Varebeholdninger til kostpris.

76 Det gode bankmøde Ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt

77

78 Bankmødet Hvad er det for et møde vi skal have? Budget (Likviditet for det kommende år) Budgetopfølgning Investeringer

79 Mål for avler Forlængelse af kreditter Ekstra likviditet Rentenedsættelse

80 Midler Årsrapport Budget Benchmarking Fraktilanalyse Proaktivt nulpunkt Trafiklys (KF) Evt. beregninger

81 Benchmarking Ø90- Virksomhedsanalysen

82 Fraktiloversigt Minkproduktion 166 bedrifter Fraktilanalyse for ejd. XX baseret på 166 bedrifter Stærk konkurrenceevne Stort forbedringspotentiale Fraktil 10% 25% 33% 40% 50% 60% 67% 75% 90% Årets resultat pr. tæve Afkastningsgrad Dækningsbidrag pr. skind Kapitalomkostninger pr. skind Løn - inkl. Ejerløn pr. skind Fremstillingspris kr. pr. skind Kr. pr. skind Producerede skind pr. tæve 6,2 5,7 5,5 5,4 5,3 5,1 5,0 4,9 4,5 Foderomkostninger pr. skind

83 Proaktivt Nulpunkt Oversigt Produktionsgrundlag Egen Ændring Ny egen Benchmark Årstæver Antal skind produceret Produceret skind pr. tæve 5,7 5,7 5,6 Dyrket areal, Ha Resultatopgørelse Egen Ændring Ny egen Benchmark Mark Pelsdyr Maskinstation Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse vedr. markbrug Korn Færdigblandinger Dyrlæge og medicin Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Diesel El Maskinstation Vedligehold øvrig Vedligehold mark inventar Vedligehold Pelsdyr Investeringer over driften Løn Ejendomskat Forsikring Diverse omkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Af- og nedskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt

84 Proaktivt Nulpunkt- Beskrivelse af ændringer skind Handlinger Område: Skindpris Via grundig analyse af skindafregninger, så vurderes det at der kan opnås en størrelse større i forbindelse med afregning. Dette ved at sørge for at minkene får lidt mere at spise, men også en bedre strækning efter pelsning. Samlet set vil det betyde at alle skind som gennemsnit rykker en skindstørrelse op ved afregning, hvilket som gennemsnit vil øge afregningen med 30 kr. pr. produceret skind. Det giver en samlet merindtægt på 450 tkr. Område: Foder For at opnå ovenstående mål med større skind, så skal der optimeres på foderoptagelsen for hver mink. Det vil betyde en ekstra omkostning på 15 kr pr. produceret skind. Således bliver efterfølgende foderomkostning pr. skind på niveau med benchmark gruppen. En smalet meromkostning på 225 tkr. Område: Vedligehold I forbindelse med optimering af foderoptagelsen, så skal store dele af vandtildelingen udskiftes. Det drejer sig om alle vandrør og nipler i sommerburene. Samlet set er det en omkostning på 2 kr. pr. produceret skind. Effekten/gevinsten kommer retur via en højere foderoptagelse og udnyttelse. Samlet omkostning på 30 tkr. Område: Lønomkostningen Der indgåes en ny arbejdstidsaftale med medarbejderen. Således bliver de samlede årstimer reduceret med 100. Herudover så forskydes arbejdstiden mellem højsæson og lav sæson, hvilket bevirker at der ikke skal betales overtidstillæg. Samlet set er dette en besparelse på 60 tkr.

85 Proaktivt Nulpunkt- Opsamling i oversigt Resultatopgørelse Egen Ændring Ny egen Benchmark Mark Pelsdyr Maskinstation Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse vedr. markbrug Korn Færdigblandinger Dyrlæge og medicin Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Diesel El Maskinstation Vedligehold øvrig Vedligehold mark inventar Vedligehold Pelsdyr Investeringer over driften Løn Ejendomskat Forsikring Diverse omkostninger Kontante kapacitetsomkostninger , Af- og nedskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt

86 Anden synsvinkel Banken er en kunde Se ud fra bankens synspunkt Vær tillidsfuld åben og ærlig Skarp i forhandlingssituation Tænk langsigtet.

87 Så husk Fælles mål Tillid fra bank Tillid fra kunde Kunde skal klæde bankrådgiver på Kontrol er godt tillid er billigere!

88 Årsmøde Mink 2017

89 Modeshow Buntmager Ole B. Andersen