Borger overgår den 1. februar.2015 til Jobafklaring med ressourceforløbsydelse.

Transkript

1 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Flere afdelinger Flere forfattere NOTATARK 20. februar 2017 Redegørelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandlinger 1. halvår 2016 LAB: Ophør af ressourceforløbsydelse i Jobafklaring - ændring af afgørelse. Borger bliver sygemeldt i december 2013 pga. depression og selvmordstanker. Der er fra psykolog beskrevet en ængstelig personlighedsstruktur. Borger har tinnitus og hyperacusis. Borger har gået til behandling ved psykolog, samt kortvarigt været i behandling ved psykiater, men var ikke tilfreds hermed, og Borger blev derfor henvist til og er startet i distriktspsykiatrien. Borger er gift og har ingen børn. Borger har haft det svært i mange år, der er pågået mobningssituation på arbejdsplads og borger savner støtte og familie. Borger har fået tilknyttet en mentor, der skal hjælpe med at få ham lidt ud. Borger har tidligere været i flere forskellige praktikker. Han har haft en belastende opvækst, og hans arbejdsliv har også været turbulent. Borger overgår den 1. februar.2015 til Jobafklaring med ressourceforløbsydelse. Det vurderes, borger fortsat er under udredning ved psykiatrien, hvorfor den videre behandlingsplan, tidsperspektivet og prognosen er uvis. Det er usikkert, hvornår tilstanden bliver tilstrækkelig stationær til, at der kan foretages en retvisende vurdering/afklaring af den fremtidige arbejdsevne. Efter reglerne om jobafklaringsforløb har en sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter reglerne om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænge sygedagpengene efter forlængelsesreglerne i Sygedagpengeloven, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpenge. Retten til sygedagpenge og jobafklaring er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på sygemeldtes arbejdsevne. Udbetalingen af sygedagpenge og ressourceforløbsydelse i Jobafklaring ophører helt eller delvis den dag, hvor sygemeldte er helt eller delvis arbejdsdygtig. Udbetalingen kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Jobafklaringsteamets vurdering og afgørelse: Den modtages statusattest fra Psykiatrien. Herfra vurderes, at borger har en skizotypisk sindslidelse som er kronisk og en invaliderende sygdom. Jobafklaringsteamet vurderer og lægger vægt på, at borgers psykiatriske lidelse, skizotypisk, er en del af hans personlighedsstruktur og derfor ikke er sygdom i Sygedagpengelovens forstand. Job- 1

2 afklaringsteamet anerkender, at borgers diagnose gør ham uarbejdsdygtig, og at der skal ske en afklaring af arbejdsevnen på et andet forsørgelsesgrundlag. Borger henvises til kontanthjælp. Borger klager over afgørelsen, Jobafklaring fastholder afgørelsen og sender klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer, at borger forsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I statusattest dateret den 8. november 2016 fremgår det, at borger lider af skizotypisk sindlidelse, som er kronisk og invaliderinde sygdom, og at borger har massiv stemmehøring, som er blevet forværret på det sidste. Borger har haft bivirkninger af tidligere medicin og i gang med noget nyt, som langsom skal optrappes. Borgers psykiske tilstand er desuden meget ustabil og præget af psykotiske symptomer. Der forventes ikke helbredelse af sygdommen, og at funktionsniveauet ikke forventes betydelig bedret. Det fremgår desuden af statusattesten, at det er meget tvivlsomt, at borger bliver i stand til at arbejde eller have nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen vurderes desuden, at der på baggrund af sagens oplysninger ikke er grundlag for at skønne, at borger ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Og at Ankestyrelsen bemærker, at borger får tilkendt pension i juni Ankestyrelsen finder det kritisabelt, at kommunen ikke i afgørelsen i februar 2016 har foretaget en vurdering af, om borger var berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Kommunens begrundelse vurderes som mangelfuld. Afgørelsen fra Ankestyrelsen har givet anledning til, at alle sager, hvor der har været truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge og/eller ressourceforløbsydelse i Jobafklaring på grund af psykiske lidelser/personlighedsforstyrrelser blev taget op igen og er gennemgået, hvorvidt der er truffet korrekte afgørelser. Der har samtidig været undervisning i afdelingen med henblik på faglig læring til i forhold til borgere med psykiske lidelser. Dette er sket ud fra konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen. LAB - Jobafklaringsforløb, ophæver afgørelse Sagen drejer sig om en 64-årig kvinde, som siden maj 2014 har været sygemeldt på grund af en karlidelse, der giver øget risiko for udposninger i kroppen og mikroaneurismer i organerne, Ligeledes har hun osteoporose og åndenød (Sådan er det beskrevet i forbindelse med rehabiliteringsmødet, men Borger gør i sin klage opmærksom på, at det ikke er en karlidelse, men en kronisk bindevævssygdom Polyarteritis Nodosa). Pr. 30. juni 2014 forlænges sygedagpengesagen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 4, da det vurderes udelukket, at Bente kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og at det er realistisk at afklare sagen til fleksjob eller førtidspension indenfor 26 uger. Pr. 30. december 2014 dispenseres for varigheden på baggrund af ændringen af paragraffens ordlyd af 1. juli 2014, og derfor forlænges sygedagpengesagen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 4, da sagen hurtigst muligt skal drøftes på rehabiliteringsmøde til vurdering at, om sagen kan indstilles til fleksjob. 2

3 Sagen forelægges rehabiliteringsteamet den 11. maj 2015, og der udsendes afgørelse til borger den 15. juni Borger klager over afgørelsen den 2. juli Den 3. juli 2015 afsender sagsbehandler brev om ændring af forlængelsen på sygedagpenge til 27, stk., nr. 2. med begrundelse i, at der skal ske en afklaring af arbejdsevnen, og at denne afklaring forventes at kunne ske indenfor de 39 uger, som forlængelsesparagraffen giver. Den 7. juli 2015 sender sagsbehandler brev til borger om, at der er foretaget en revurdering af sagen, hvor afgørelsen fastholdes og klagen videresendes til Ankestyrelsen. Hvis sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen bør belyses yderligere inden rehabiliteringsteamet afgiver en indstilling, så kan sundhedskoordinator anbefale rehabiliteringsteamet, at indstillingen afventer yderligere lægelige oplysninger. Rehabiliteringsteamets vurdering og afgørelse: På rehabiliteringsteamet den 11. maj 2015 vurderes det, at sagen ikke er tilstrækkeligt lægeligt samt afklaringsmæssigt belyst samtidig med, at der optræder problemstillinger, som forventes at kunne løses gennem en helhedsorienteret indsats efter den sociale lovgivning. Arbejdsevnen er aktuelt påvirket, og det vurderes, at der blandt andet skal en behandlings- samt motiverende indsats til for at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal indhentes en status fra Nyremedicinsk Afdelingen samt udarbejdes en psykologisk screening via Helhedstilbuddet. Derfor indstiller rehabiliteringsteamet til en almindelig beskæftigelses- og social indsats. Denne afgørelse modtager borger i brev af 15. juni Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse om en anden beskæftigelsesrettet indsats. Ankestyrelsen vurderer, at det på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke var muligt, at vurdere, om du havde ret til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller en anden beskæftigelsesrettet indsats. Årsagen hertil er, at sagen ikke var tilstrækkeligt lægeligt belyst. Sagen skulle have været udsat og belyst yderligere, før rehabiliteringsteamet kunne give indstilling i sagen og kommunen kunne træffe afgørelse. Kommunen skulle derfor ikke have truffet afgørelse i sagen, og i stedet indhentet de manglende oplysninger og forelagt sagen for rehabiliteringsteamet på ny. Da kommunen efter afgørelsen den 15. juni 2015 har indhentet de manglende lægelige oplysninger og bevilget førtidspension på baggrund af disse oplysninger, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke skal foretage sig yderligere. Ankestyrelsen lægger vægt på, at det fremgår af de lægelige oplysninger, at borger lider af en bindevævssygdom, der angriber de små pulsårer i kroppens organer, og borger er i medicinsk behandling, som kan holde borger nogenlunde symptomfri. 3

4 Ankestyrelsen lægger også vægt på, at rehabiliteringsteamets indstilling af 11. maj 2015 vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt lægeligt belyst. Ligeledes lægges vægt på, at borger efterfølgende har ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvor den nye statusattest fra Nyremedicinsk Afdeling er indgået i kommunens vurdering af, at du havde ret til førtidspension. Efter reglerne indgår sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen. Rehabiliteringsteamet og sundhedskoordinator skal være mere bevidste om muligheden for at udsætte indstillingen til at sagen er tilstrækkeligt belyst og tilbagevise sagen. LAB - 53 årig mand. Borger er gift, ægtefælle har lønindkomst. Parret har 3 børn, som alle er voksne. Den ældste datter er udviklingshæmmet, sønnen har sukkersyge type 1, og yngste datter har ADHD/indlærings- og sociale problemer. Alle børn er udeboende. Borger og ægtefælle bor på et lille landbrug. Indtil 2005 var borger selvstændig landmand. Landbruget blev afhændet p.g.a. borgers smertegener som opstod efter en skade i Borger har efterfølgende modtaget understøttelse og sygedagpenge indtil august I perioden september 2009 til juni 2012, modtog borger revalideringsydelse i forbindelse med uddannelse til ungdomspædagog. Sideløbende med uddannelsen deltog borger i praktik timer i de uger borger ikke var i skole. Efter denne praktik kom borger i praktik på en produktionsskole fra januar 2011 til november 2012 hvor borger arbejdede 16 timer pr. uge. Fra januar 2013 til november 2014 fik borger kontanthjælp udbetalt. I denne periode deltog borger i praktik ved Idrætscenter Vendsyssel 20 timer pr. uge i 2½ måned og i perioden februar til medio november 2014, praktik ved Daghøjskolen Nordjylland med 17½ timer pr. uge. Fra november 2014 oktober 2015, havde borger lønindtægt som ansat ungdomspædagog ved Daghøjskolen Nordjylland, 17 timer pr. uge. Ansættelsesforholdet ophørte pr. november 2015 og borger søgte kontanthjælp som supplement til ægtefællens indkomst. Lovgrundlaget: Inden jobcentret træffer afgørelse vedr. bevilling af ressourceforløb, skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen være udarbejdet og der skal indhentes en særlig lægeattest hos borgerens egen læge. Herefter skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet som afgiver en indstilling. 4

5 Borgeren og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når personens sag behandles. På baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling træffer jobcentret efterfølgende afgørelse. Udfærdigelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og indhentning af den særlige lægeattest er garantiforskrifter og afgørelser der træffes uden disse dokumenters tilstedeværelse er ugyldige. Et ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter Lov om Social Service og Sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at borgeren efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. En borger kan ikke anmode, jobcentret om alene, at tage stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke i reglerne om ressourceforløb er hjemmel til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp. Dog har borgeren ret til, at få et svar på et spørgsmål om ressourceforløb, jfr. principperne for god forvaltningsskik. Jobcentret skal kun starte behandling af sag om ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb. Jobcentret skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for, at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentrets vurdering og afgørelse: Den træffer Jobcentret afgørelse om, at borger ikke er i målgruppen for bevilling af fleksjob. Denne afgørelse bliver klaget til Ankestyrelsen. Den stadfæster ankestyrelsen afgørelsen. På baggrund af denne afgørelse anmoder borgers advokat jobcentret om, at forholde sig til Ankestyrelsens afgørelse og straks iværksætte et afklaringsforløb. Det er advokatens opfattelse, at afklaringen af klientens arbejdsevne bør ske under et ressourceforløb. Jobcentret træffer den en afgørelse. Følgende fremgår af afgørelsen Vi vurderer, at du ikke skal tilbydes et længerevarende afklaringsforløb jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 68a. Der medsendes klagevejledning og borger indsender klage over jobcentrets afgørelse vedr. afslag på ressourceforløb og iværksættelse af arbejdsevneafklaring. Den revurderer jobcentret afgørelsen. Denne fastholdes, da der samlet set vurderes, at der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen som begrunder ændring af den afgørelse som blev truffet den Klagen videresendes til behandling i Ankestyrelsen. Den træffer Ankestyrelsen følgende afgørelse: Det vurderes, at afgørelsen om afslag på ressourceforløb er truffet på et mangelfuldt grundlag. Afgørelsen er derfor ugyldig. 5

6 Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Ankestyrelsen gør opmærksom på at inden jobcentret træffer afgørelse vedr. berettigelse til ressourceforløb skal sagen drøftes på rehabiliteringsteamet. Jobcentret skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. Herefter drøftes sagen på Rehabiliteringsteamet, der afgiver en indstilling i sagen. På baggrund af indstillingen skal jobcentret træffe en afgørelse. Ankestyrelsen anfører, at det vurderes, at borger har problemer udover ledighed og at der er grund til at overveje andre foranstaltninger end den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig gør Ankestyrelsen borger opmærksom på, at en ny behandling, godt kan føre til det samme resultat i hans sag. Jobcentret har taget Ankestyrelsens afgørelse til efterretning og har efter afgørelsen udfærdiget rehabiliteringsteamets forberedende del og indhentet den særlige lægeattest. Borgers sag blev den behandlet på rehabiliteringsteammøde. Rehabiliteringsteamet indstiller til en almindelig beskæftigelsesmæssig indsats. Rehabiliteringsteamet har vurderet, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, som skønnes, at kunne udvikle hans arbejdsevne i et ressourceforløb. Jobcentret har den truffet afgørelse på baggrund af indstillingen fra Rehabiliteringsteamet og der arbejdes videre i forhold til almindelige beskæftigelsesmæssige indsatser. Borger har den klaget over afgørelsen. LAS - 1. Enkeltydelser tilbagebetaling 91-97, ændret sag Sagen drejer sig om en 23 årig mand tilflyttet fra Aalborg Kommune i Han har været på uddannelseshjælp siden. Borger bor i et lille hus på landet og ansøger om hjælp til varmerestance og 1. aconto rate på i alt kr Borger har løbende indbetalt aconto, men raterne har været sat for lavt. Der kan ydes økonomisk hjælp til uforudsete udgifter. Hvis udgiften ikke er uforudset, kan der alligevel ydes hjælp, hvis afholdelsen af udgiften er af afgørende betydning for den fremtidige livsførelse. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: Borger får først afslag på hjælp til restancen, fordi udgiften ikke er uforudset. Borger burde have holdt øje med varmeforbruget og bedt om en regulering af aconto-betalingerne eller sparet på varmen. Ydelseskontorets vurderer også, at der ikke er tale om en udgift af afgørende betydning for den fremtidige livsførelse, da borger bor alene på adressen, og der er ingen børn. Ydelseskontoret råder Borger til at finde en billigere bolig der er på dette tidspunkt egnede billigere boliger. Borger klager over afgørelsen, Ydelseskontoret fastholder afgørelsen og sender klagen til Ankestyrelsen. Efterfølgende henvender borgers mentor sig på Ydelseskontoret og forklarer, at det drejer sig om en psykisk udfordret borger, som ikke kan bo i bymæssig beboelse. Det er mentors vurdering, at 6

7 det er vigtigt at fastholde borger på adressen, for at kunne arbejde med et beskæftigelsesrettet mål. Ydelseskontoret vurderer derfor, at afholdelse af udgiften til varmerestance er af afgørende betydning for den fremtidige livsførelse og træffer en ny afgørelse om at bevilge varmerestancen mod tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi. Ydelseskontoret sender den nye afgørelse til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen ændrer afgørelsen om, at udgiften skal være tilbagebetalingspligtig. Ankestyrelsen henviser til lovens forarbejder, hvor bestemmelsen om uforsvarlig økonomi sigter på tilfælde, hvor borger har ført et ødselt levned eller foretaget dispositioner, der ikke står i forhold til den økonomiske evne. Derfor vurderer Ankestyrelsen, at det ikke er økonomisk uforsvarligt at betale for lidt i aconto varme. Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at Ydelseskontoret ikke har givet en nærmere begrundelse for, hvorfor borgeren har udvist uforsvarlig økonomi. Ydelseskontoret skal blive bedre til at begrunde, hvorfor der er tale om uforsvarlig økonomi. LAS - 2. Uddannelseshjælp formue, ændret sag Sagen drejer sig om en 22 årig mand på uddannelseshjælp, som 3. september 2015 får frigivet en børneopsparing på kr. Han klager over, at Ydelseskontoret ikke ser bort fra hele formuen. Der kan ikke udbetales uddannelseshjælp, hvis borger har en formue, der kan dække det økonomiske behov, dog ser kommunen bort fra en formue op til kr. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: Borgerens far oplyser til Ydelseskontoret, at sønnen står for at skulle flytte hjemmefra og hensigten er, at børneopsparingen skal bruges til dette formål. Faren sender en mail med en liste over indkøbte effekter til den forestående flytning til i alt kr. Det er dog Ydelseskontorets vurdering, at den unge mand kan etableres i egen bolig for kr. På denne baggrund afgør Ydelseskontoret, at der kan ses bort fra en formue på kr., kr. til etablering og kr. til indskud i en bolig, dvs. i alt kr. Ydelseskontoret beregner at restformuen på kr. skal dække mandens forsørgelse i 3 måneder og 12 dage. Ankestyrelsen lægger vægt på, at Ydelseskontoret i afgørelsen har skrevet, at manden har dokumenteret, hvad børneopsparingen er brugt til, altså må beløbet være forbrugt og det kan ikke længere bruges til forsørgelse. Ankestyrelsen bemærker, at der ikke er taget stilling til, om formuen er brugt uforsvarligt. For det første skal Ydelseskontoret partshøre i tide forinden børneopsparingen kommer til udbetaling, således at vi ikke risikerer, at formuen forbruges straks efter udbetalingen. I denne sag skete partshøringen først måneden efter frigivelsen. Der oprettes et advis i sagen, når ansøgningen om uddannelseshjælp behandles. Adviset kommer én måned inden datoen for frigivelsen af børneopsparingen. 7

8 For det andet kan der stilles spørgsmålstegn ved, om dokumentationen i form af en mail med en liste var tilstrækkelig. Ydelseskontoret burde have indhentet dokumentation i form af kvitteringer for det indkøbte, og have taget stilling til de enkelte indkøbte effekter, f.eks. om en dobbeltseng er rimeligt indbo til en enlig, og om cykel og tøj er etableringsudgifter. For det tredje burde Ydelseskontoret have overvejet at træffe afgørelse om at bevilge uddannelseshjælp med tilbagebetalingspligt pga. uforsvarlig økonomi, fordi etablering i egen bolig kan gøres langt billigere. En principafgørelse fra 2006 afgør, at en enlig borger kan etableres for kr. med genbrugseffekter dog skal der altid foretages et individuelt skøn. LAS Social begivenhed og hjælp til forsørgelse, ændret sag Sagen drejer sig om en 29 årig kvinde som bevilges kontanthjælp og aktivitetstillæg efter ophør af sygedagpenge. Hun er ikke enig i datoen for bevillingen og taksten. Hun har ansøgt om kontanthjælp den 12. januar 2016, men bevilges først fra den 29. januar, da hun den 28. januar modtager en efterbetaling af for lidt udbetalt sygedagpenge. Når betingelserne i øvrigt er opfyldt, bevilges kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet. For at stille borgeren bedst muligt bevilges kontanthjælpen først fra dagen efter sidste udbetaling af sygedagpenge, hvis sygedagpengeudbetalingen er større, end bevillingen ville have været, hvis den var givet fra ansøgningstidspunktet. Men der skal ses bort fra efterbetaling af offentlige ydelser som følge af afgørelse eller dom. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der er visiteret aktivitetsparate. Aktivitetstillægget ydes som udgangspunkt tidligst efter 3 måneder, men i helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved første samtale, har personen ret til et aktivitetstillæg fra dette Tidspunkt Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret vurderer, at der ikke skal ses bort sygedagpengereguleringen, da efterbetalingen ikke er sket efter afgørelse eller dom i en klagesag. Ankestyrelsen lægger vægt på, at der er tale om en efterbetaling, fordi kvinden grundet tidligere fejlindberetninger havde modtaget færre sygedagpenge end hun havde ret til. Ankestyrelsen vurderer at der er tale om en efterbetaling som følge af afgørelse eller dom, og at hun derfor er berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet den 12. januar. Ankestyrelsen vurderer, at kvinden også havde ret til aktivitetstillæg fra 12. januar. Ydelseskontorets opmærksomhed er skærpet på, at der ikke skal være tale om efterbetalinger som følge af afgørelse eller dom i en klagesag. Da alle offentlige ydelser, herunder sygedagpenge, udbetales som følge af en afgørelse, skal der som hovedregel altid ses bort efterbetaling af offentlige ydelser, uanset om efterbetalingen er sket som følge af en afgørelse truffet i kommunen eller af Ankestyrelsen. 8

9 LAS - 5. Social begivenhed, ændret sag Det drejer sig om en 53 årig modtager af supplerende kontanthjælp, som får hjælpen stoppet pga. et overskud fra sit hobbylandbrug i december måned. Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fradrages i hjælpen. Efter Ankestyrelsens praksis kan der dog være tale om, at retten til kontanthjælp først indtræder, når en større indtægt er levet op. Hvor stort beløbet skal være afhænger af en konkret vurdering. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret vurderer, at den supplerende kontanthjælp skal stoppes, og overskuddet fra hobbylandbruget leves op, hvorpå manden kan søge igen. Ydelseskontoret beregner, at overskuddet kan strække til 63 dage. Ankestyrelsen vurderer, at kontanthjælpen ikke skal stoppe, men at der måned for måned skal foretages en beregning både i forhold til overskuddet, men også i forhold til ægtefælles løn. Evt. overskud overføres til næste måned. Vurderingen udstikker en retningslinje, hvis en lignende sag skulle komme. LAS - 6. Særlig støtte, hjemvist Sagen drejer sig om en 39 årig mand, som får afslag på særlig støtte til høje boligudgifter i forbindelse med, at han søger om kontanthjælp. Borgeren har indtil ansøgningstidspunktet modtaget ressourceforløbsydelse og særlig støtte. Borgeren mener, at den bolig, som Ydelseskontoret henviser ikke er rimelig, da den er for lille og der må ikke være husdyr, så han må ikke have sin kat med. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Inden kommunen bevilger særlig støtte skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Hvis der kan skaffe en rimelig, billigere bolig må kommunen beregne den særlige støtte efter udgifterne til den billigere bolig. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret giver afslag på særlig støtte med virkning fra 1. januar, da der findes en rimelig, billigere bolig. Der er tale om en 1 værelses lejlighed med hems på i alt 45 m², hvor der ikke må være husdyr. Manden bor i en lejlighed på 69 m², hvor han har en kat. Ankestyrelsen stadfæster Ydelseskontores afgørelse om, at det er en rimelig, billigere bolig, men ændrer virkningstidspunktet til 1. februar, da boligen først er annonceret ledig fra den 14. januar. Dernæst vurderer Ankestyrelsen, at Ydelseskontoret skal beregne nettoboligudgiften igen fra den 1. februar, da der kun indgår vand og varme og ikke udgifter til el, da denne udgift ikke var oplyst i boligannoncen. Ydelseskontoret skal indhente oplysninger om el-udgiften hos udlejer eller bruge en fiktiv el-udgift i beregningen af nettoboligudgiften. 9

10 Ydelseskontoret burde have nærlæst annoncen og undgået fejlen. LAS - 7 og 8. Særlig støtte og tilbagebetaling af løbende hjælp 91-97, hjemvist og stadfæstet Sagen drejer sig om en 55 årig kvinde, som bor i ejerbolig. Hun ansøger om særlig støtte fra den 1. september 2015, hvor hun går fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse. Hun klager over beløbets størrelse og at beløbet er tilbagebetalingspligten. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Når den særlige støtte ydes til ejerboliger, skal den del af støtten, der gives til dækning af renter og afdrag på lån tilbagebetales, således at borgeren ikke ved salg eller flytning skal kunne få en opsparing. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret har vurderet, at kvinden tilhører personkredsen for bevilling af særlig støtte. Det er beregnet, at der ydes særlig støtte med 1.078,41 kr. månedligt mod tilbagebetaling, da det er en ejerbolig. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have forholdt sig til, hvornår den sociale begivenhed indtraf, og ikke automatisk have beregnet fra ansøgningstidspunktet. Dernæst skulle kommunen i sagsakterne have redegjort for, hvor den hidtidige nettoindtægt, som indgik i beregningen, stammede fra. Endelig burde det af afgørelsen fremgå, i hvilket omfang den særlige støtte udbetales til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Ankestyrelsen er enig i, at den der modtager særlig støtte til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger skal tilbagebetale hjælpen. Det er vigtigt at der tages konkret stilling til den sociale begivenhed, og at mellemregninger og oplysninger, der indgår i en beregning journalføres. Ydelseskontoret traf i øvrigt en ny afgørelse med samme resultat, men kvinden ønskede ikke at modtage tilbagebetalingspligtig hjælp. LAS - 9. Særlig støtte, hjemvist Sagen drejer sig om en 35 årlig mand, som ansøger om særlig støtte til en ejerbolig tilbage i Manden har været på sygedagpenge i Ydelseskontoret har truffet flere afgørelser i sagen, og sagen er behandlet i ankestyrelsen to gange. Borgeren er ikke tilfreds med størrelsen af den beregnede støtte og at støtten er tilbagebetalingspligtig. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Når den særlige støtte ydes til ejerboliger, skal den del af støtten, der gives til dækning af renter og afdrag på lån tilbagebetales, således at borgeren ikke ved salg eller flytning skal kunne få en opsparing. I beregningen indgår en takst for et grænsebeløb, som ændres årligt og fastsættes i lovgivningen. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: 10

11 Ydelseskontoret vurderer, at manden tilhører personkredsen for bevilling af særlig støtte, og bevilger støtte på 1.341,74 kr. i perioden fra 1. juli 2012 til og med 31. januar 2013 mod tilbagebetaling, da der er tale om støtte til renter og afdrag. Ankestyrelsen har vurderet, at Ydelseskontoret skal benytte grænsebeløbet for 2012 og 2013 i beregningen og ikke grænsebeløbet for Dernæst skal Ydelseskontoret genberegne den hidtidige nettoindtægt, fordi der indgår en bruttolejeindtægt i beregningen. Ankestyrelsen er enig i, at den der modtager særlig støtte til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger skal tilbagebetale hjælpen. Ydelseskontoret burde have brugt de rigtige grænsebeløb ved genberegningen. Manden ønskede efterfølgende ikke at modtage den særlige støtte pga. tilbagebetalingspligten. LAS Særlig støtte, ændret Sagen drejer sig om en 57 årig kvinde på kontanthjælp, som fra den 1. marts 2015 får bevilget særlig støtte beregnet efter en rimelig, billigere bolig og ikke den bolig hun bor i. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Inden kommunen bevilger særlig støtte skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Hvis der kan skaffe en rimelig, billigere bolig må kommunen beregne den særlige støtte efter udgifterne til den billigere bolig. Ydelseskontores vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret vurderer, at kvinden er omfattet af persongruppen for særlig støtte. Ydelseskontoret finder imidlertid en rimelig, billigere bolig, og beregner den særlige støtte hertil. Ankestyrelsen vurderer, at det er korrekt, at bevilge den særlige støtte efter den rimelige, billigere bolig. Støtten skal imidlertid først beregnes efter denne bolig fra den 1. april, da boligen først var ledig fra den 3. marts og Ydelseskontoret først træffer afgørelsen den 5. marts, hvor det må formodes, at kvinden har betalt husleje, til den bolig hun bor i. Den særlige støtte skal derfor beregnes efter denne bolig i marts måned. Dernæst bemærker Ankestyrelsen, at Boligselskabet oplyser at varmeudgiften i den rimelige, billigere bolig er på 750 kr., mens Ydelseskontoret har anslået varmeudgiften til 500 kr. Det er fejl, som burde have været undgået. LAS Særlig støtte, hjemvist Sagen drejer sig om en 51 årig kvinde på ressourceforløbsydelse, som har fået afslag på særlig støtte. 11

12 Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret vurderer, at kvinden ikke er berettiget til særlig støtte, da en beregning ikke udløser en udbetaling. Ankestyrelsen vurderer, at Ydelseskontoret ikke har taget stilling til, om og hvornår der sket en social begivenhed. Desuden er der ikke dokumentation for, hvordan den hidtidige indtægt er beregnet. Der skal være skærpet opmærksomhed på stillingtagen til den sociale begivenhed og på dokumentationen i sagerne. LAS 12. Ledighedsydelse, ændret sag De faktiske forhold Sagen drejer sig om en 56 årig kvinde på ledighedsydelse, der får ledighedsydelsen nedsat med 3 uger, pga. en sanktion fra Jobcentret. En person, som uden rimelig grund afviser at tage imod et tilbud om fleksjob kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret modtager en indstilling fra Jobcentret til at sanktionere kvinden. Kvinden har under en samtale med en arbejdsgiver givet udtryk for, at det ikke var muligt for hende at møde fra kl , men kun fra kl , da hun skal køre med sin mand og tidspunkterne ikke passer med hans arbejdstider. Jobcentret sidestiller dette med en afvisning af et fleksjobtilbud. Ydelseskontoret følger Jobcentrets indstilling og træffer afgørelse om at kvinden ikke har ret til ledighedsydelse i 3 uger. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke forelå et konkret tilbud om fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at vilkårene for ansættelse i fleksjob ikke var forhandlet på plads, og at der derfor ikke forelå et konkret tilbud om fleksjob. Ydelseskontoret må gerne stille sig kritisk overfor Jobcentrets indstillinger. LAS 13. Ledighedsydelse, hjemvist De faktiske forhold Sagen drejer sig om en 59 årig mand, der modtager ledighedsydelse. Ud over ledighedsydelsen modtager manden også et månedligt rådighedstillæg fra Hjemmeværnet, som Ydelseskontoret modregner. Manden klager over, at rådighedstillægget modregnes. 12

13 Ledighedsydelsen nedsættes med 30 % af lønindtægten, eller af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør kr. (2012-niveau), og herefter med 55 %. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret vurderer, at rådighedstillægget er en lønindtægt, der skal modregnes og modregner beløbet fuldt ud. Ankestyrelsen er enig i, at rådighedstillægget skal modregnes, men det skal kun modregnes med 30 %. Ydelseskontoret burde have undgået fejlen i modregningen. 13