Positiv akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i politivirksomhed

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i politivirksomhed positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Opstartsdato: Februar 2013 Dato for rådsmøde: 2. november 2012 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsperioden gælder til: 31. december 2017 Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies Udbudssted: København Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 23. november 2012 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Akkrediteringsrådet 4. december 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 12/ Dok nr. 12/ Side 1/2 Dansk titel: Master i politivirksomhed Normerede studietid: 60 ECTS Engelsk titel: Master of Policing Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Maksimumramme: Nej, der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller en ministeriel fastsat maksimumramme. Danmarks Statistik: UDD 8951 AUDD 8951 Andre oplysninger såsom uddannelsens formål, adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på acedenmark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Side 2/2 Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende ny masteruddannelse i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 2. november 2012 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny masteruddannelse i politivirksomhed. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 9. november 2012 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i politivirksomhed skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 12/ Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i politivirksomhed Master of Policing Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bacheloruddannelse i politik og administration - Bacheloruddannelse i psykologi - Bacheloruddannelse i samfundsfag - Bacheloruddannelse i socialvidenskab - Bacheloruddannelse i sociologi - Bacheloruddannelse i sociologi og kulturanalyse - Bacheloruddannelse i statskundskab/samfundsfag - Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet Side 1/3

4 - Bacheloruddannelse i administration og samfundsfag - Bacheloruddannelse i forvaltning - Bacheloruddannelse i jura - Professionsbacheloruddannelse til politibetjent, lærer, pædagog eller sygeplejerske - Diplomuddannelse i kriminologi Desuden stilles krav om mindst to års relevant erhvervserfaring f.eks. inden for politiets funktionsområde, kriminalforsorgen eller kriminalitetsbekæmpende eller kriminalitetsforebyggende aktiviteter i den sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige sektor efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsen 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsen 13. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8951 AUDD 8951 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en ramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Side 2/3

5 Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. Ad udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i København. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

6 Masteruddannelse i politivirksomhed Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

7 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold:

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i politivirksomhed består af: Kernefaglig ekspert Paul Larsson: Paul Larsson er uddannet dr. polit. ved Universitetet i Oslo i faget kriminologi i I perioden var han ansat ved institut for kriminologi ved Universitetet i Oslo først som stipendiat og fra 1998 som post doc. stipendiat. Han underviste i en række kurser i kriminologi og holdt i en årrække introduktionsforelæsningerne i kriminologi. I perioden januar 2001 til december 2003 var han sektionschef i Politidirektoratet i Oslo. Siden 2003 har han arbejdet ved Politihøgskolen i Oslo som førsteamanuensis og professor i kriminologi siden Han har siden 2005 vært central i kandidatuddannelsen i politividenskab med kurset Indføring i politividenskab, som han har ledet og udviklet. Siden november 2010 har han vært ansat som gæsteprofessor i politividenskab ved Linnéuniversitetet i Växjö, hvor han sammen med Rolf Granér arrangerede nordens første doktorkurs i politividenskab. Han er redaktør for en læreborg i politividenskab, som forventes at blive udgivet i løbet af Aftagerrepræsentant Bent Preben Nielsen er chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi. Bent Preben Nielsen er leder af Politienheden, som er organiseret i et beredskab, et lokalpoliti og en efterforskningsenhed. Bent Preben Nielsen har været ansat ved Østjyllands Politi siden januar Han har tidligere været ansat ved Sydøstjyllands Politi. Datoer i sagsbehandlingen: Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2012 Høringssvar modtaget 8. oktober 2012 Kriterium 1 Vurdering af kriteriet er efter høringen ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets ledelse i udviklingsprocessen alene havde været repræsenteret på institutlederniveau, og at det derfor var uklart, hvordan universitetets øverste ledelse havde forholdt sig til uddannelsen herunder arbejdsmarkedsbehovet for uddannelsen. I høringen har universitetet redegjort nærmere for, hvornår og hvordan universitetets øverste ledelse har været involveret i udviklingen af uddannelsen. 5

11 Sagsbehandling afsluttet 18. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i politivirksomhed på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har haft en solid proces, hvor universitetets øverste ledelse (dekanat, rektorat) også har været inddraget, og som i øvrigt er karakteriseret ved et omfattende udviklingssamarbejde med Rigspolitiet. Udviklingsprocessen har betydet, at uddannelsens primære erhvervssigte (ved politiet) er afdækket, og at dette har været tilstrækkeligt til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. Derudover har panelet vurderet, at uddannelsen fremstår som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen bygger på et bredt, solidt forskningsmiljø inden for fagområdet, og har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at universitetet planlægger at opbygge et forskningsmiljø inden for politivirksomhed. Endeligt er det vurderingen, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

13 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Februar 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen i politivirksomhed tilbyder studerende med et relevant adgangsgrundlag og relevant praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse. Masteruddannelsen skal gøre de studerende i stand til at tænke kritisk, analytisk og udviklingsorienteret med henblik på at styrke kvaliteten af det politimæssige arbejde. Med den opnåede viden vil de studerende have forudsætningerne for at være innovative og problemløsende, kunne skabe partnerskaber med det omgivende samfund samt gennem styrkede kommunikative færdigheder at kunne formidle resultater til offentligheden. (ansøgning, s. 49) Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Skal inden for området politivirksomhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om retsstatslige, velfærdsstatslige grundprincipper, værdier, organisationsformer og centrale politifaglige arbejdsområder i et moderne samfund. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området politivirksomhed. Den studerende skal have opnået viden om: metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder problemorienterede arbejdsformer forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder, herunder centrale forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner. Færdigheder: Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til fagområdet politivirksomhed samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten i indsatsen anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde samt udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for området politivirksomhed og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige paradigmer. Kompetencer: Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. 9

15 Uddannelsen bidrager hertil ved at lære den studerende at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats ved hjælp af både empirisk og teoretisk politifaglig viden, at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling samt at arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt udviklingsorienteret samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne vurdere og imødekomme forskellige ønsker og krav fra borgere til den politimæssige indsats. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. (ansøgning, s ) Uddannelsens struktur K= konstituerende V= valgmoduler (ansøgning, s. 40) 10

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Aalborg Universitet har udviklet masteruddannelsen i politivirksomhed i samarbejde med Rigspolitiet over en periode fra marts 2011 til maj 2012 (aftagerundersøgelsens 1. del). I marts 2011 besluttede parterne at etablere et samarbejde med politiet med henblik på oprettelsen af en masteruddannelse i politivirksomhed. I april 2011 blev der afholdt en intern workshop ved Rigspolitiet (ansøgning s , bilag 1d). Formålet med workshoppen var at udarbejde forslag til emner, som universitetet derefter kunne overveje skulle indgå i masteruddannelsen. I oktober 2011 fremlagde universitetet et uddannelsesforslag. Senere i 2011 blev der på Aalborg Universitet afholdt et opstarts- og udviklingsseminar med deltagelse af Rigspolitiet, hvor bl.a. kompetenceprofilen blev justeret og den endelige uddannelsesstruktur blev fastlagt. Derudover blev det besluttet at indgå et formelt samarbejde med Oslo Universitet. Der blev samtidig nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra politiet og universitetet. Efterfølgende har styregruppen afholdt tre møder (17. februar, 9. marts og 13. april 2012). På møderne har parterne bl.a. drøftet uddannelsens kompetenceprofil og foreløbig studieordning.(ansøgning s , bilag 1a). Inden færdiggørelsen af ansøgningen foretog universitetet i marts og april 2012 en aftagerundersøgelse (aftagerundersøgelsens 2. del), som omfattede flere af politiets væsentligste samarbejdspartnere. Initiativet blev i følge universitetet iværksat, fordi uddannelsens målgruppe på længere sigt er hele politietaten herunder ansatte i stabsfunktioner, praktikvejledere og ledere. Det er institutleder Morten Lassen, som har ledet udviklingsprocessen. Universitetets øverste ledelse (dekanat, rektorat) har bl.a. været i inddraget ved deltagelse i møder med politiet i oktober 2011 og i april Rektoratet har bl.a. været inddraget ved at drøfte uddannelsesforslaget (fra instituttet) i december 2011 og i maj På det sidstnævnte møde blev bl.a. ansøgningens kvalitet og uddannelsens erhvervssigte og drøftet. (høringssvar af 8. oktober 2012) Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Et af hovedformålene med masteruddannelsen er ifølge universitetet, at masteruddannelsen skal være overbygningsuddannelsen for den kommende professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Et andet hovedformål er, at uddannelsen på kort sigt også skal være overbygningsuddannelse for Politiskolens nuværende undervisere. Det er således beskæftigelse inden for politiet, der er uddannelsens primære erhvervssigte. (ansøgning s. 3-4) Universitetet forklarer, at en analyse blandt andet har vist, at de samfundsmæssige forventninger til politiet er stigende, og at de konstante forandringer i bl.a. kriminalitetsbilledet betyder, at kravene til udøvere af politivirksomhed bliver stadigt mere komplekse. Af ansøgningen fremgår, at fremtidens politi derfor skal have stærke analytiske kompetencer, for at kunne gennemføre innovativ problemløsning, kritisk anvende teknologiske løsninger og have kommunikative færdigheder. (ansøgning s. 3) Universitetet skriver i den forbindelse, at de overordnede funktioner og arbejdsområder blandt andet er: efterforskning og efterretningsarbejde, kriminalitetsforebyggelse og problemorienteret politiarbejde og operative analyseopgaver. 11

17 Til sammenligning fremgår det bl.a. af uddannelsens kompetenceprofil, at dimittenden skal: - kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger - kunne begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten af indsatsen - kunne indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde - kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller (ansøgning, s , studieordningen 5) Et tredje hovedformål er ifølge universitetet, at uddannelsens målgruppe på længere sigt er hele politietaten, fx ansatte i stabsfunktioner, praktikvejledere og ledere. Universitetet skriver, at det forventes, at ansatte i en række sektorer, der samarbejder med politisektoren vil kunne anvende den viden og de færdigheder og kompetencer, som opnås ved at gennemføre uddannelsen. Det drejer sig fx om medarbejdere i Kriminalforsorgen, lærere, pædagoger, socialrådgivere i skole- og socialsektoren samt medarbejdere i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. (ansøgning s. 2 og 5-6 og bilag 1a) Masteruddannelsen er sammensat af specifikke moduler rettet mod det politivirksomhedsmæssige kerneområde som for eksempel modulerne i organiseret kriminalitet og politiets strategier. I disse moduler studeres bl.a. emnerne bande- og internetkriminalitet, konflikthåndtering, risikoanalyser, økonomiske kriminalitet og IT-kriminalitet, service og forebyggelse, samt betydningen af forskellige organisationskulturer og identiteter i politiet. Uddannelsen indeholder derudover tre valgfagsmoduler inden for Organisering og innovation, Evaluering og Læring og forandring (alle 5 ECTS-point). Valgfagsmodulerne har til formål at sætte det kernepolitifaglige indhold i perspektiv. Universitetets forklarer, at masteruddannelsens særlige sammensætning, som går på tværs af en række forskellige discipliner og fagområder, er tilrettelagt med henblik på at møde ovenstående udfordringer ved det tredje hovedformål. Uddannelsen giver derfor følgende kompetencer inden for jobfunktioner tværsektorielt samarbejde, projektledelse, strategisk rådgivning og kontrol, undervisning og politifaglig formidling samt politividenskabelig forskning og analyse og evaluering. (ansøgning s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen har fokus på politivirksomhed og politirelevante emner og at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte ved politiet. Derimod vurderer panelet, at kompetenceprofilens fokus kun i mindre grad betyder, at der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet ved politiets samarbejdspartnere. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver, at masteruddannelsen i politivirksomhed er den første af sin art i Danmark, og at der ikke findes master- eller kandidatuddannelser, som beskæftiger sig med politivirksomhed eller nært tilgrænsende emneområder. Universitetet henviser dog til, at Københavns Universitet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol udbyder en diplomuddannelse i kriminologi med en kernefaglighed bestående af kriminologi, jura og kriminalitetsforebyggelse. Diplomuddannelsen giver ifølge universitet redskaber til at analysere kriminalitetsproblemer og til at arbejde praktisk med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Universitetet vurderer, at der er behov for medarbejdere på et højere kompetenceniveau end diplomniveau, selvom der er visse overlap hvad angår målgruppen og indhold mellem diplom- og masteruddannelsen. Universitetet tilføjer, at Politiet støtter universitetet i denne opfattelse. (ansøgning s. 9 og 67, bilag 1a) Akkrediteringspanelet bemærker, at der eksisterer en diplomuddannelse i kriminologi men vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at diplomuddannelsen har et andet sigte og fagligt niveau, hvorfor masteruddannelsen i politivirksomhed ikke har nogen beslægtede uddannelser. 12

18 Involvering af interessenter Universitetet har lavet en aftagerundersøgelse, som er forløbet i to dele. Undersøgelsens første del vedrører samarbejdet med Rigspolitiet. Universitetet har i ansøgningen s. 5 og 6 redegjort for udviklingsprocessen med Politiet. I korte træk har forløbet været: - Marts 2011: Etablering af samarbejde mellem AAU og Politiet med henblik på oprettelse af masteruddannelse inden for politi- virksomhed - April 2011: Workshop i Politiet om en række mulige emner og kompetenceområder, som kunne indgå i masteruddannelsen - Primo oktober 2011: Uddannelsesforslag udarbejdet af AAU - Medio oktober 2011: Besøg på Politihøgskolen i Oslo med henblik på erfaringsopsamling fra opstart, drift og udvikling af norske uddannelse i politividenskab. - November 2011: Opstarts- og udviklingsseminar på AAU med deltagelse af Politiet og Aalborg Universitet. Formålet med seminaret var at planlægge, igangsætte og koordinere en række sideløbende processer. Uddannelsens indhold og struktur blev fastlagt. Øvrige beslutningerne var bl.a. indgåelse af samarbejdsaftaler med Universitetet i Oslo. En styregruppe blev nedsat bestående af Politiets ledelse, institutleder Morten Lassen, professor Annick Prieur og projektleder lektor Poul Thøis Madsen. Styregruppen har afholdt møder den 17. februar, den 9. marts og den 13. april (ansøgning s. 5-6 og bilag 1a og 1c) Rigspolitiet har ved afslutningen af processen tilkendegivet, at der er brug for uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsens målsætning om at være overbygningsuddannelse for Politiskolens nuværende undervisere, betyder at der er garanteret studerende på uddannelsens første år. (ansøgning s. 6 og bilag 1a) I aftagerundersøgelsens anden del rettede universitetet i marts og april 2012 henvendelse til Kriminalforsorgen, Anklagemyndigheden, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Baggrunden var, at uddannelsen kunne være relevant for ansatte i en række sektorer, der samarbejder med politisektoren. Universitetet foretog en skriftlig høring, hvor uddannelsesoversigten (bilag 1d) og den foreløbige studieordning (bilag 1e) blev udsendt sammen med et forklarende følgebrev til aftagerne (bilag 1f) og en fremsendelsesmail (bilag 1g). Universitetet modtag svar fra alle med undtagelse af Beredskabsstyrelsen. Universitetet skriver om aftagerundersøgelsens anden del, at masteruddannelsen i politivirksomhed ses af flere aftagere (Hjemmeværnet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden) som relevant efter- og videreuddannelse for praktikere og stabsmedarbejdere, der allerede har gennemført en videregående uddannelse. (ansøgning s. 8). Universitetet skriver videre, at KL efterlyser, at uddannelsen bliver mere anvendelsesorienteret i forhold til den kommunale opgaveløsning på det socialfaglige område, mens FADD efterlyser indholdselementer som retssikkerhed, rehabilitering, anvendt jura og domstolspraksis. (ansøgning s. 8) Universitetet konkluderer på anden del af aftagerundersøgelsen, at høringssvarene har imidlertid gjort AAU opmærksom på, at det kræver dialog med de øvrige potentielle aftagere at realisere uddannelsens ambition om at være mere end en videreuddannelse for medarbejdere i Politiet. (ansøgning s. 8). Universitetet skriver videre at en vis bredde i rekrutteringsgrundlaget er vigtig, fordi det vil styrke uddannelsens mangfoldighed og tværfaglighed til gavn for de studerende, og at universitetet lægger op til et fremtidigt udviklingssamarbejde med Politiet og de øvrige aftagere. 13

19 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har gennemført et omfattende udviklingssamarbejde med Rigspolitiet, og at samarbejdet har betydet, at uddannelsens primære erhvervssigte (ved politiet) er afdækket. I forhold til erhvervssigte rettet mod politiets samarbejdspartnere, er det panelets vurdering, at universitetet ikke har dokumenteret, at uddannelsen er relevant for andre end politiet med det nuværende indhold i uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en udviklings- og kvalitetssikringsproces i samarbejde med Rigspolitiet. Processen har været ledet af institutleder Morten Lassen. Universitetets dekanat og rektorat har været involveret i processen ved bl.a. deltagelse i møder med politiet i oktober 2011 og i april 2012 og ved den løbende og endelige drøftelse af uddannelsesforslaget i december 2011 og i maj 2012 kort tid inden ansøgningsfristen. I processen har der været fokus på en dialog mellem politiet og universitetet om udviklingen af uddannelsens indhold, og parterne har inddraget Oslo Universitet i overvejelserne om uddannelsens nærmere opbygning og indhold. Universitetet har afdækket uddannelsens primære erhvervssigte, som er ved politiet. Universitetet har afslutningsvist også afsøgt et bredere erhvervssigte ved at gennemføre en anden del af aftagerundersøgelsen med deltagelse af politiets samarbejdspartnere. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet overordnet har haft en solid udviklings- og kvalitetssikringsproces, hvor universitetets øverste ledelse har været involveret, og at uddannelsens primære erhvervssigte (Politiet) er afdækket. Akkrediteringspanelet vurderer, at udviklingsprocessens afdækning af det primære erhvervssigte og dialogen med politiet, er tilstrækkelig til, at universitetet samlet set har sandsynliggjort et behov for den ansøgte uddannelse. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-8 Bilag 1a: Procesbeskrivelse af samarbejde om udvikling af masteruddannelse i politivirksomhed Bilag 1b: Oplæg til Aalborg Universitet vedr. master i politivirksomhed Bilag 1c: Program for opstarts- og udviklingsseminar d. 17 og 18. november 2011 Bilag 1d: Uddannelsesoversigt Bilag 1e: Foreløbig studieordning Bilag 1f: Følgebrev til aftagerne Bilag 1g: Fremsendelsesmail Bilag 1h: Kriminalforsorgens høringssvar Bilag 1i: Anklagemyndighedens/Rigsadvokatens høringssvar Bilag 1j: Hjemmeværnets høringssvar Bilag 1k: Kommunernes Landsforenings høringssvar Bilag 1l: Danske Regioners høringssvar Bilag 1m: Foreningen af Danske Døgninstitutioners (FADD) høringssvar Høringsvar af 8. oktober

20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet skriver, at der ikke findes et decideret dansk politividenskabeligt forskningsmiljø, og der er derfor et stort behov for at opbygge et selvstændigt politividenskabeligt forskningsmiljø i Danmark. I dette arbejde vil universitetet trække på norske og svenske miljøer, der har en større tradition for forskning inden for kriminologifeltet (ansøgning s. 10). Universitetet skriver nærmere, at der er planer om at etablere et politividenskabeligt forskningscenter i København. Målsætningen er at centret fra 2015 skal stå for hovedparten af den forskningsbaserede undervisning på uddannelsen (ansøgning s. 10). Om forskningsdækningen inden etableringen af centret, skriver universitetet, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem Institut for Statskundskab, Aalborg Universitetet og Institut for kriminologi og retssociologi, Oslo Universitet. Aftalen går bl.a. ud på, at universitetet i Oslo skal levere undervisning til uddannelsen og bistand til opbygningen af forskningscentret (ansøgning s , bilag 2d). Forskningsmiljøet bag uddannelsen består i opstartsfasen af forskningsmiljøer fra Aalborg Universitets campus i Aalborg og i København og Oslo Universitet via samarbejdsaftalen. Universitetet skriver om de danske forskningsmiljøer, at der "allerede er en række forskningsområder og uddannelseselementer, som ligger inden for eller grænser op til det politividenskabelige forskningsfelt (...)", og som har til opgave at levere forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. (ansøgning s. 11). De relevante danske forskningsområder/miljøer består ifølge universitetet af forskere fra Institut for Statskundskab, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Juridisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Institut for Kultur og Globale Studier og Institut for Læring. Universitetet redegør i ansøgningen mere udførligt, for hvilke forskningsmiljøer der skal levere undervisning til uddannelsen. Eksempelvis fremgår det, at forskningsmiljøet Politisk kommunikation og deltagelse under Institut for Statskundskab bl.a. skal levere forskningsbaseret undervisning i emner som fx ungdomskultur, sociale relationer, tillid, magt og social og kulturel kapital på modul 1 ( Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv ) på 1. semester. Et andet eksempel er, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde deltager med tre forskningsmiljøer et af dem er CASTOR (Center for Sociologiske Analyser af Sociale Transformationer), der bl.a. forsker i sociale forandringsprocesser og bidrager med undervisning i samfundsvidenskabelig metode, kultur, organisation, professioner, marginaliseringsprocesser og ulighedsskabende forhold i samfundet (modul 3 (Politifaglige udfordringer og metoder til at analysere) (ansøgning s. 12). Det tilknyttede norske forskningsmiljø ved Institut for Kriminologi og Retssociologi forsker bl.a. inden for diskrimination, etnicitet, kriminalitet og afvigende adfærd, marginalisering, overvågning, retssystemet og straf. Universitetet skriver, at forskning om politivirksomhed foregår i tilknytning til mange af disse områder. Det norske miljø forsker bl.a. i arbejdet med politiets legitimitet, forskellige politikulturer, Politiet som lærende organisation, globale og transnationale processers betydning for kriminalitetskontrol og internationalt politisamarbejde. Det norske forskningsmiljø er tiltænkt bl.a. at bidrage med centrale undervisere på modul 3 ( Politifaglige udfordringer og metoder til at analysere disse ) på 2. semester (ansøgning s. 13). Universitetet 15