Oplysningskrav til Miljøgodkendelse i henhold til BEK nr bilag 2

Transkript

1 Oplysningskrav til Miljøgodkendelse i henhold til BEK nr bilag 2 Grundoplysninger Husdyrbrugets navn og adresse Højagergård, Vesterlaugsvej 6, 5690 Tommerup CVR Nr CHR nr Ejendoms nr Ansøger (navn og adresse) Flemming Pedersen, Højagergård, Vesterlaugsvej 6, 5690 Tommerup Fodercentral Ejer (navn og adresse) Miljørådgiver Godkendelsesbetegnelse Skema nr. Husdyrgodkendelse.dk Sole Minkfoder Flemming Pedersen, Højagergård, Vesterlaugsvej 6, 5690 Tommerup Kopenhagen Rådgivning v / Susanne Østerby Agro Food Park 15, 8200 Århus N (mobil) soe@kopenhagenfur.com 11 tillæg Skema beskriver udvidelsen Skema anvendes til vurdering af merbelastning på kategori 3 natur, idet der tages udgangspunkt i de seneste 8 års udvidelser. Godkendelsesmyndighed Assens Kommune Ansøgning, godkendelsespligt, omfang af projektet og fleksibilitet På ejendommen Vesterlalugsvej 15, 5690 Tommerup er der tilladelse til en produktion med 4000 årstæver svarende til 137,9 DE. Produktionstilladelsen er meddelt via 11 Miljøgodkendelse af den 29. september Miljøgodkendelsen omfatter også tilladelse til en produktion med 325 årssøer, 8000 smågrise (7-30 kg), 160 polte ( kg). Svineproduktionen ophørte med udgangen af Flemming Pedersens bedrift består kun af denne ene ejendom med dyrehold. Det tilladte og ansøgte dyrehold fremgår af nedenstående tabel: Tilladt dyrehold Ansøgt drift Dyre kategori Antal DE Dyre kategori Antal DE Mink, Årstæver ,93 Mink, Årstæver ,9 Smågrise 1000 (15-35 kg) 3,88 I alt 137,93 I alt 210,84 Der søges nu om tillæg til 11- miljøgodkendelsen til en udvidelse på 2000 årstæver samt en produktion med ca smågrise (15-35 kg). Udvidelsen medfører opførelse af 10 nye to-rækkede haller på hver 80,7 x 4,2 meter (39 fag) samt 3 nye to-rækkede minkhaller på hver 77,1 m x 4,2 meter (37 fag) i alt 4360,86 m2 (6012 burrum). Udvidelse og nyt byggeri er omfattet af godkendelsespligt.

2 I henhold til lovens 26 stk. 2 skal miljøvurderinger (kategori 3 natur/ udvaskning til grundvand) foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser fortaget siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode. I forhold til nærliggende naturs merbelastning med ammoniak tages der afsæt i skema Ansøgningen tager derfor udgangspunkt i det tilladte dyrehold på ejendommen pr. 1. januar 2008 (svarende til 1400 årstæver, 350 årssøer, 9000 smågrise (7-30 kg), 200 polte ( kg) som anført som nudriften i miljøgodkendelsen/tilladelsen af 29. september 2010). Tidshorisont for udvidelsen Afhængigt af, hvornår på året miljøgodkendelsen gives, vil byggeriet blive sat i gang så snart byggetilladelse foreligger. Da mink har en årscyklus, hvor der kun fødes hvalpe en gang om året i april/maj kan avlsdyrene kun tages fra én gang om året. Dette foregår i sensommeren i forbindelse med livdyrsorteringen, hvor minkene til næste års avl vælges. Typisk vil udvidelsen foregå stødt over flere sæsoner indtil det godkendte dyrehold er nået. Der søges om godkendelse efter husdyrlovens 14 og 33 stk. 2 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug til en trinvis udvidelse over 5 år. Indenfor de første to år vil byggeriet blive igangsat. Over de følgende 3 år vil byggeriet blive færdiggjort og antallet af minktæver vil blive øget gradvist i takt med at hallerne opføres. I husdyrgodkendelse.dk er det den fulde produktion efter 5 år der er indtastet. Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Lokalisering Farmens placering eksisterende og ansøgt byggeri Nyt byggeri opføres i tilknytning til eksisterende byggeri og bliver derved en integreret del heraf. Eksisterende og ansøgt byggeri.

3 Eksisterende og nye minkhaller/driftsbygninger, dimension og materialevalg Bygnings Bygningsbeskrivelse Nyt byggeri Materialer H x B x L Tagareal nr rk. minkhal Grønne trægavle X 80,7x 339m2 og gråt eternittag 4, rk minkhal Grønne trægavle og gråt eternittag X 77,1x4,2 323,8 m2 Forbudszoner og generelle afstandskrav I henhold til Pelsdyrbekendtgørelsens 2, 3 må pelsdyrfarme ikke etableres indenfor de afstande som fremgår af tabellen nedenfor. Afstandskrav ny minkhal*** Forbudszoner Krav Faktisk afstand Nabobeboelse < tæver* Nabobeboelse > tæver* 100 m 200 m >100 Eksisterende eller ifølge Kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområder eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. < tæver* > tæver* Generelle afstandskrav** 200 m 300 m >200 Ikke-almene vandforsyningsanlæg (markvanding, drikkevandsboringer for < 9 25 m >25 brugere, private boringer) samt til enkelt vandindvindingsanlæg Almene vandforsyningsanlæg, fælles vandindvindingsanlæg 50 m >50 Vandløb 15 m >15 Dræn 15 m >15 Søer 15 m >15 Offentlig vej og privat fællesvej 15 m >15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 m >25 Beboelse på samme ejendom 15 m >15 Naboskel 5 m >5 Landskab og planforhold Ejendommen Vesterlaugsvej 6 er lokaliseret i Asssens Kommune og er beliggende i det åbne land ca. 550 meter sydvest for Brylle by. Landskabet hvor det nye anlæg ønskes opført er lettere kuperet. Bygge og beskyttelseslinjer Bygge- og beskyttelseslinjer Klitfredede arealer (undtagelse: Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri) Strandbeskyttelseslinje (undtagelse: Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri) Kystnærhedszonen (undtagelse: Byggeri af underordnet betydning) Sø- og åbeskyttelseslinje (undtagelse: Nødvendige driftsbygninger) Skovbyggelinje (undtagelse: Nødvendige driftsbygninger) Fortidsmindelinje (gælder kun for synlige fortidsminder) Kirkebyggelinjer Sammenfald med byggefelt ja/nej

4 Særlige landskabelige, geologiske, natur-, eller kulturmæssige områder Natura 2000 områder Beskyttede naturarealer ( 3) Fredede områder Beskyttede sten- og jorddiger Lavbundsarealer inkl. evt.okkerklassificering Natur områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser mv. Sammenfald med byggefelt ja/nej Der er endvidere ikke registreret overpløjede gravhøje på lokaliteten i henhold til Indpasning i landskabet Der er tale om to-rækkede haller med lav højde, som ikke syner væsentligt i landskabet. Den nye to-rækkede hal opføres i dæmpede farver og der er etableret et fast hegn rundt om farmen. Energi og vandforbrug på anlægget Energiforbrug Stuehus og pelseri og udlejningsbolig opvarmes med stokerfyr og oliefyr. På farmen anvendes der energi i forbindelse med opvarmning og cirkulation af drikkevand i vinterhalvåret, skrabeanlæg, gyllepumpe og pelseri samt diselolie til farmens maskiner. Energikilder Energi forbrug Nuværende drift** Forventet energiforbrug i ansøgt drift** Årligt Elforbrug Kwh Kwh Årligt forbrug af Olie/gas 3000 L 3000 L Årligt forbrug af diselolie 5000 L 7000 L Træpiller 30 tons 30 tons ** Forbruget er skønnet ud fra nøgletal. Vandforbrug Vandforsyning til minkfarmen sker fra offentligt vandværk. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandforbrug Nudrift Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand mink Årligt forbrug af drikkevand smågrise 1100 m m m3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af 200 m m 3 haller Sum 1300 m m 3 Rengøring Som udgangspunkt bruges der på farmen hovedsaligt rent vand til rengøring. Minkhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelle halmrester rives sammen og fjernes. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Af desinfektionsmidler bruges stalosan, samt hydratkalk. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres en gang årligt på vaskeplads.

5 Spildevand Spildevandsmængder er opgjort for den nuværende drift og for den ansøgte drift og fremgår af skemaet nedenfor tillige med oplysning om afledning af vandet. Vaskevand til vask af silo og hvalpenet indgår i normen for gylleproduktion og er derfor ikke medtaget her, tillige med regnvand i gyllebeholdere. Type Mængde i nudrift Mængde i ansøgt drift Afledes til Rengøringsvand fra vask af minkhaller 50 l/tæve 300 m3 Nedsiver/fordamper Vaskeplads 0,7m3 vand 24 m2 befæstet areal 16,8 m3 Opsamles i fortank på 20 m3 Tagvand to-rækkede haller 0,7 m3 x m2 tagflade Nedsiver Tagvand lukket hal 0.7 m3 x m2 tagflade Opsamles i tagrender og nedsiver i faskiner placeret på hver sin side af den lukkede hal. Tagvand svinestalde Opsamles i tagrender og ledes til dræn, som føres til Rallemosen Lugt Nærmeste naboer u. landbrugpligt, samlede bebyggelser og byzoner er vist på kortet nedenfor: Ved beregning af geneafstanden for lugt indregnes kumulation fra andre husdyrproducenter såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 100 meter fra enkeltbeboelsen og såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 300 meter fra samlet bebyggelse og byzone. Ved 1 anden ejendom med mere end 75 DE forøges geneafstanden med 10 % Ved 2 eller flere andre ejendomme med mere end 75 DE forøges geneafstanden med 20 %

6 Oplysninger om husdyrhold fra andre ejendomme er hentet fra opgørelse over husdyrbesætninger på Naturog Erhvervsstyrelsens hjemmeside vedr. jordbrugsanalyser. Oplysninger vedr. kumulation er indlagt i husdyrgodkendelse.dk. Resultatet af lugtberegning i husdyrgodkendelse.dk Lugtberegninger foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser, at farmen overholder afstandskravene til naboer, samlet bebyggelse og by. Støj De væsentligste støjkilder på en minkfarm er støj fra intern kørsel på farmen med foder og halm samt interne transporter i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Derudover kan der forekomme støj fra transporter til og fra ejendommen med primært foder. Der må kun avles på tillidsfulde dyr, hvorfor der som regel er meget lidt støj fra selve dyrene. En gang om året kan der forekomme støj fra rengøring af hallerne i forbindelse med brug af højtryksrenser. Der forventes ikke væsentlige ændringer i støjniveauet fra farmen, da yderligere støj efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter til og fra farmen og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Lys Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Støv og hår De primære årsager til støv på en minkfarm er støv fra håndtering af halm. Derudover er der en del hår i hallerne i forbindelse med minkens pelsskifte. Der opstår ingen støvgener i forbindelse med foderopbevaring og håndtering, da minkfoder er vådfoder. Fluer og skadedyr På ejendomme med husdyrbrug kan der forekomme skadedyr som fluer og rotter. Den generelle bekæmpelse af skadedyr sker ved, at der generelt holdes rent og ryddeligt i og omkring ejendommen, og ved at foderspil og rester fjernes. Fluer De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. En gang om ugen oprenses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november fjernes halmen under burene. Den resterende del af året kan man nøjes med at fjerne halmen hver anden måned. Herudover anvendes der fluesnore og smøremidler efter behov i alle haller. Der forventes ikke at ske en øget fluetæthed som følge af udvidelsen. Rotter Ingen ændringer i forhold til eks. miljøgodkendelse. Transport Antallet af transporter før og efter udvidelsen er opsummeret i tabellen nedenfor. Transporter Før udvidelse antal/år Foder Fyringsolie/diselolie 4 4 Afhentning af skind Afhentning af døde mink 3 5 Diverse sækkevarer mv. 1 1 Halm 4 6 Efter udvidelse antal/år

7 Gyllekørsel Dagrenovation Kommunalordning Kommunalordning I alt Fodertransporter: Periode Produktion, Antal uger Eksempel på I alt antal dage ugedage 01/03 18/ Man, ons, fre, lør /04 09/ Alle ekskl. søn /05 07/ Alle /11 05/ Alle ekskl. søn /12 ultimo feb Man, ons, fre 36 Total 288 Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlæggelse af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold, da halmforbruget er ca kg/tæve. Der transporteres gylle med lastbil. Produktion og opbevaring af husdyrgødning Produktion af husdyrgødning Ifølge normtal (15/16) producerer en årstæve 0,41 ton minkgylle om året. I ansøgt drift vil der blive produceret 0,41 tons x 6000 årstæver = 2460 ton. Der anvendes halm til tævernes redekasser. Halmen fra redekasserne under burene opsamler den urin, som ikke måtte lande i gyllerenden. Der anvendes ca kg halm pr. årstæve. I ansøgt drift vil der blive produceret ca. 60 tons halm. Efter hver udmugning køres dybstrøelsen direkte til biogasanlæg Opbevaringsanlæg og kapacitet Opbevaringsanlæg Beliggenhed (adresse) Byggeår M2/m3 Overdækning Seneste beholderkontrol Næste beholderkontrol Gyllebeholder På farmen/udlejet Flydelag Gyllebeholder På farmen/udlejet Flydelag Fortank På farmen m3 lukket Fortank På farmen 20 m3 lukket Der Minkfarmen råder over 2 gyllebeholder som er lejet ud samt to fortanke med en kapacitet på 120m 3. Produktion af mink gylle: 2460 m 3 Produktion af smågrise gylle : 0,132 ton/smågris x 1000 smågrise = 132 ton I alt gylleproduktion: 2592 m3 svarende til gennemsnitlig ca. 54 m3 pr. uge Gyllen hentes ca. hver uge i højsæsonen og køres til Fangel biogas anlæg.

8 På farmen leveres gylle løbene fra den 100 m3 store fortank til biogasanlæg. Gyllen tages ikke retur til virksomheden. På ejendommen er der endvidere to gyllebeholdere på hhv m2 og 1550 m3. Disse beholdere er lejet ud til forpagter af ejendommens jorde. Foder Minkfoder er vådfoder og opbevares i fodersilo på, der står på en plads med støbt bund. Foderet leveres stort set hver dag. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol. Planerne og analyserne for perioden uge i 2014 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer nye foderplaner, når der sker ændringer i planen. Foderplaner opbevares på farmen i foderhuset. Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Driftsforstyrrelser eller uheld På minkfarme kan der være risici for brand, gylleudslip fra beholder, uheld ved gylleudbringning, olie og kemikaliespild. Mulige driftsforstyrrelser og uheld, samt proceduren i forbindelse med disse er beskrevet i beredskabsplanen, som er tilgængelig på farmen. Døde dyr Ingen ændringer i forhold til eksisterende miljøgodkendelse Fast affald Der er indgået aftale med vognmand Arne Nielsen, som henter container med affald, bortset fra medicin glas og kanyler som afleveres på genbrugsplads. Affaldet består af tomme plastbøtter fra loppe og fluemidler samt plastdunke fra rengørings og desinfektionsmidler. Derudover er der tomme papirsække fra savsmuld, som anvendes til rengøring af pels og som strøelse mellem dyr der sendes til pelsning og neylonsnor fra halmballer Kemikalier og olie Kemikalier og kemikalierester Der opbevares ingen pesticider på ejedommen, da ejedommens jorde er bortforpagtede. Der opbevares rengøringsmidler i begrænset mængde i aflåst skab i pelseri. Medicin Medicin opbevares i køleskab placeret i pelseri. Olie og spilolie Diselolie opbevares i overjordisk tank tank fra 2007 på 2500 liter. Fyringsolie opbevares i overjordisk tank tank fra 2007 på 1200 liter. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne spildolieprodukterne med retur. Der er således ingen opbevaring af spilolie på ejendommen. Egenkontrol Farmen varetager selv en del af kontrollen med den daglige drift. Kopenhagen Furs branchekode for god farmpraksis følges. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder, rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på

9 Farmens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, opgørelse af foderforbrug mv.: Føring af logbog over flydelag i gyllebeholder 10 års kontrol af gyllebeholdere Udarbejdelse af gødningsregnskab Registrering af døde mink. Ammoniaktab og N-deposition i naturområder Den faktiske ammoniakfordampning fra farmen afhænger af farmens indretning og drift. De eksisterende haller er alle med 36,5 cm brede render. Nye haller indrettes med 36 cm brede render. Renderne vil blive tømt 2 gange ugentligt, der vil blive tildelt foder med et proteinindhold på gennemsnitlig 31 % OE i uge og tildelt halm ad libitum. Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal farmen leve op til et generelt krav om ammoniakreduktions som er fastsat til 30 % beregnet i forhold til pelsdyrvejledningens krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N pr. Årstæve. Kravet gælder for udvidelsen. Af husdyrgodkendelse.dk fremgår, at det generelle ammoniakreduktionskrav er opfyldt. Der gælder endvidere krav til hvor meget ammoniak der må afsættes på nærliggende natur. Kravene afhænger af hvilken kategori af natur der er tale om (kategori I, II eller III). Der er beregnet N-deposition til de nærmeste beliggende naturtyper indenfor hhv. kategori I, II og III natur. På de to nærmeste moser er der beregnet en merdeposition på hhv. 0,7 og 3,7 kg N/år.

10 Arealoplysninger Ansøger har bortforpagtet dyrkningsjorden. Al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg og tages ikke retur til virksomheden. Til og fraført husdyrgødning i husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk er ikke opdateret i forhold til mink-staldsystemet hvor gødningen produceres som hhv. gylle i renderne og dybstrøelse underbuerne. Miljøstyrelsen har med helpdesksvar af den 3. september 2015 svaret: at Minkgylle afsættes og importeres, således at der på minkfarmen er en gødningsmængde svarende til de nye normer både hvad angår minkgyllen og dybstrøelse. Derefter kan de to typer husdyrgødning afvendes og afsættes efter almindelig praksis. Normtallene fra Århus Universitet kan ikke umiddelbart anvendes til opgørelse af næringsstofmængden i hhv. gylle og strøelse, da husdyrgodkendelse.dk beregner et højere kvælstofindhold i den producerede gødning alt efter hvilke virkemidler til ammoniakreduktion, der er anvendt på farmen. De anvendte virkemidler på minkfarmen, bredere render og hyppig skrabning af render f.eks. to pr. uge, fører begge til, at renden opsamler en større del af husdyrgødningen og at ammoniakfordampningen reduceres. Mængden af kvælstof i dybstrøelsen kan således bedst beregnes direkte ud fra normtal (0,57 kg N/årstæve), hvorimod kvælstof i gyllen beregnes som differensen mellem den beregnede mængde kvælstof N i husdyrgodkendelse.dk og mængden af kvælstof i dybstrøelsen. Fosformængden fordeles forholdsmæssigt i de to puljer i forhold til den procentvise fordeling som normtallene angiver dvs. 18,1 % i dybstrøelsen og 81,9 % i gyllen. Dyreenhederne fordeles forholdsmæssigt i forhold til indholdet af kvælstof i gyllen. I husdyrgodkendelse.dk er ovenstående håndteret sådan, at den beregnede producerede gødning er afsat og der i stedet er importeret nedenstående mængder fordelt på hhv. gylle og dybstrøelse efter ovenfor beskrevne princip. Kvælstof Fosfor DE Husdyrgodkendelse.dk 27782, ,34 206,89 Dybstrøelse 3420, ,88 12,3 N (i henhold til norm) P (i henhold til procentvis fordeling) Gylle N (differens husdyrgodkendelse dybstrøelse) P (i henhold til jprocentvis fordeling) 24362, ,56 194,59 BAT-redegørelse BAT betyder Best Available Techniques (Bedst Tilgængelige Teknik) og er en fællesbetegnelse for teknikker og teknologier, som kan begrænse forurening fra stalde eller gødningsopbevaringslager. BAT- begrebet dækker endvidere over teknikker og teknologier til begrænsning af vand- og energiforbruget. I en ansøgning om udvidelse for mere end 25 DE i mink (ansøgninger efter husdyrlovens 11 og 12), skal der redegøres for hvordan den ansøgte drift vil leve op til kravene om anvendelse af BAT. På et husdyrbrug er kvælstof, fosfor og ammoniak de væsentligste næringsstoffer, som kan give anledning til påvirkning af det omgivende miljø. De mest betydende faktorer for omfanget af påvirkningen med næringsstoffer er valget af: Foder Staldindretning Opbevaring af husdyrgødning Management

11 Udbringningsteknologi BAT-standardvilkår For anlægget (husdyrhold, stald og lager) defineres kravet om Bat som en maksimal emissionsgrænse afhængig af udvidelses størrelse og afhængig af, om udvidelsen sker i nyt eller eksisterende byggeri. Emissionsgrænserne er fastlagt i BAT- standardvilkår udarbejdet af miljøstyrelsen og omfatter bl.a. grænseværdier for udledningen af ammoniak og fosfor. Miljøstyrelsen har imidlertid endnu ikke udarbejdet vejledende BATstandardvilkår for minkproduktioner. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning og rendebredde, har Natur- og Miljøklagenævnet fastlagt i BAT kravet for mink i NMK af 12/ Nævnet finder, at emissionsgrænseværdierne for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller er følgende: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil foretages med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Ansøgers tiltag til opnåelse af BAT vedr. staldindretning og foder: Eksisterende haller har rendebredder på 36,5 cm. Nye haller etableres med rendebredder på 36 cm. Der tildeles halm ad libitum. Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol. Renderne tømmes 2 gange om ugen. Beregninger af BAT i husdyrgodkendelse.dk for smågrise produktionen viser at Batkravet er 38,07 kg N. Den faktisk beregnede ammoniakfordampning udgør 31,8 kg. Bat-kravet er således opfyldt for smågriseproduktionen. Bedste tilgængelige opbevaringsteknik Husdyrgødning opbevares på følgende vis: Gylle: Opbevares i lukket fortank fortank og afhentes ca. hver uge af biogasanlæg. Dybstrøelse: Der er anvendt følgende teknikker i forbindlelse med opbevaring af den faste gødning: Dybstrøelsen køres direkte fra haller til biogasanlæg. Der er således intet oplag af dybstrøelse på ejendommen. Management Management på farmen handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne.

12 Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. Ansøgers tiltag: Management på minkfarme er langt hen ad vejen beskrevet i "Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Derudover kan det oplyses: At vand- og energiforbruget opgøres en gang årligt, At der er udarbejdet en beredskabsplan At der udarbejdes gødningsregnskab At der foretages løbende vedligehold og reparation af anlægget At affald fjernes løbende via affaldsordning BAT-krav Energibesparende foranstaltninger. Energiforbruget afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte farm. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. Ifølge EU s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT at anvende følgende: Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppig eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans. Anvende lavenergi-belysning. Ansøgers tiltag: Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilation i minkhallerne. Der anvendes ikke kunstigt lys i minkhallerne, da minkenes cyklus er afhængig af den naturlige dagslyslængde. BAT-krav vandbesparende foranstaltninger Vandforbruget afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte farm. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. vandforbrug. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og detektering og reparation af lækager. Ansøgers tiltag: Der anvendes højtryksrenser til rengøring

13 Vandventiler er nye på hovedparten af farmen, hvilket betyder at vandspildet er minimalt Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Pelsdyrhaller rengøres kun en gang årligt. Vandforbruget registreres Bilag Situationsplan bygninger Haller, fortank, gyllebeholdere, møddingsplads, andre befæstede arealer, foderlader, fodersiloer, vaskeplads, dræn, brønde, boringer, septitank, rørføringer gylle, evt. spildevandsafledning til faskine/andet. Transportveje. Placering af: kemikalier, diesel/fyringsolie tanke (inkl. underjordiske), udendørs belysning, døde dyr, placering af affald, evt. beplantning/jordvold, evt. højdekurver.(kan evt. undelades, da det er beskrevet i teksten.) Anlægstegning Beredskabsplan Hvis nitratfølsomme områder Redegørelse for de seneste 5 års anvendelse af husdyrgødning.