Af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin."

Transkript

1 Mulatkassen i Guinea Af, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin. Den europæiske kontakt med Vestafrika i og 1800-tallet var i vidt omfang et mandligt foretagende. Særligt i den præ-koloniale periode, mens europæerne hovedsageligt handlede og endnu ikke koloniserede, var der kun et meget lille antal europæiske kvinder i Vestafrika. Den store overvægt af mænd betød, at europæerne måtte søge uden for deres forter og bosættelser, hvis de ville være sammen med kvinder, og seksuelle forhold mellem europæiske mænd og afrikanske kvinder var almindelig praksis. Denne artikel handler om en pengekasse til forsørgelse af mulatbørn på Christiansborg i Guinea. Mulatkassen i Guinea I 1843 skrev den danske guvernør på Christiansborg, Edward Carstensen, til Kommercekollegiet i København og bad om lov til at anskaffe et orgel. Høist ønskeligt vilde det være, om Hovedfortet Christiansborgs Kirke kunde blive forsynet med et Orgel-Positiv, skrev Carstensen og foreslog, at udgifterne til orglet skulle tages fra mulatkassen. Ifølge guvernøren var mulatkassen på det tidspunkt blevet så betydelig, at det ikke ville være nogen større byrde for den at betale for et orgel. 1 I de første årtier efter at danskerne havde etableret sig i Vestafrika og grundlagt først fortet Frederiksborg i 1659 og senere hovedfortet Christiansborg, var der ikke mange blanke (hvide) mænd på Guldkysten, og kun få om overhovedet nogen europæiske kvinder. Mændene på forterne levede et ungkarleliv med alt hvad dertil hørte af druk, skyderier og løse seksuelle forbindelser. Et fortællende eksempel på, hvor vildt det kunne gå for sig i dansk Guinea i 1680 erne, var, da guvernør Prange ankom til Fredriksborg og fandt, at tre danske kompagniansatte havde brugt alle reserverne af gods og guld på prostituerede og til andre syndefulde formål. 2 Ligesom for portugisiske, engelske, hollandske og svenske mænd, var det almindeligt for danske mænd at have forhold til afrikanske kvinder på Guldkysten. Forholdene indgik i den politiske kontekst i området, og de afrikanske kvinder kom til at fungere som en slags mellemled mellem de afrikanske stater og de europæiske handelsnationer. Disse blandede forhold resulterede naturligvis ofte i børn, og i 1850, da danskerne solgte handelsstationen i Guinea til England, havde gruppen af mulatter på Christiansborg vokset sig stor. I Kolonierne i Asien og Afrika fra 1980 fortæller Ole Justesen om en hel lille hær af mulatsoldater, som var efterkommere af danske mænd, der gennem tiden havde opholdt sig på kysten. 3 Med tiden opstod der et ønske i den danske administration på Christiansborg om at regulere disse blandende forhold. Præsterne på fortet var forargede over, at de danske mænds børn voksede op uoplyste hos deres mødre i en ikke-kristen kultur. Samtidig så administrationen en fordel i at fastsætte nogle regler for forholdene mellem danskere og afrikanere, for derved at kunne benytte sig af de afrikanske kvinders forbindelser til de lokale afrikanske stater. 1

2 Denne artikel handler om nogle af de tiltag, den danske administration ønskede at gennemføre for at regulere de blandede forhold i dansk Guinea. Udgangspunktet for artiklen er en pengekasse, med det pudsige navn mulatkassen, som blev etableret på Christiansborg på et tidspunkt i tallet, men historien om kassen handler samtidig om de blandede forhold, der resulterede i mulatbørn, og om en skole for disse børn på Christiansborg. Den mærkeligste praksis En af de danskere, der mest udførligt beskrev disse blandede ægteskaber mellem danske mænd og afrikanske kvinder, var lægen Paul Isert, som opholdt sig på Guldkysten i årene Isert beskrev, hvordan de danske mænd ved ankomsten til Guinea med det samme så sig om efter en kvinde at sove med. Han tilføjede, at de nyankomne europæere selv udså sig en mulig elskerinde, og at europæerne som regel fik de kvinder de ønskede, idet en Kurv, altså en afvisning, kun sjældent var at frygte. 4 Når de danske mænd havde udvalgt en afrikansk kvinde, ansøgte de administrationen på Christiansborg om lov til at indgå et forhold med hende. Den slags officielt anerkendte forhold kaldtes at cassarere. Isert beskriver det på følgende måde: En af de mærkeligste Skikke her er Evropæernes Giftermaal med Landets Døtre. Man kalder det at cassare, som kommer af Portugisisk og betyder at sætte Bo. Naar en Evropæer kommer hertil, er det gerne det første, han sørger for, at få sig en Kvinde at sove med. Iserts bemærkning om, at de afrikanske kvinder sjældent afviste de danske mænd, tyder på, at de kvinder, der indgik forhold med danskerne, ikke nødvendigvis var drevet af ønsket om en stabil og kærlig ægtemand. Med bare et overfladisk kendskab til magtforholdene i den koloniale verden i 1700-tallet er det heller ikke nogen overraskelse, at hvide mænds relationer til sorte kvinder ikke var udtryk for ligestillede forhold, men det er interessant, at samtidens skribenter også lagde mærke til det ulige magtforhold. Både danskere og afrikanere har givetvis kunnet se politiske og handelsmæssige fordele i at indgå de cassarerede forbindelser. I den præ-koloniale handelsperiode var magtrelationen mellem europæere og afrikanere til konstant forhandling på Guldkysten, og begge kulturer kunne udnytte cassareringerne som forbindelser til den anden kultur. Det er svært at opnå et nuanceret indtryk af, hvad der fik de afrikanske kvinder til at indgå forhold med de danske mænd. Vi har ingen skriftlige kilder fra den afrikanske side af historien, og hvis de europæiske forfattere har udspurgt afrikanere om forholdene i Afrika, inden de nedskrev deres europæiske version af historien, var det ikke kvinder, de talte med. Men det er sandsynligt, at familiens og gruppens behov for en alliance med europæiske handelsfolk kan have spillet en rolle, når afrikanske kvinder cassarerede sig med danske mænd. En del af integrationen En anden dansker i Guinea, Ludewig Ferdinand Rømer, som var embedsmand og siden ansat på kysten i 1740 erne, vurderede, at der var både fordele og ulemper ved cassareringerne: Godt og Ondt flyder af disse Giftermaal (om man kand kalde det saaledes); Godt er det, at en liderlig Europæer har en sort Kiærling; thi hun lader ham ikke sulte ihiel. Dertil tilføjede Rømer, at forbindelsen til den afrikanske kvinde gav den danske mand mulighed for at købe bedre og 2

3 billigere varer. Det onde ved cassareringerne var til gengæld, at danskeren ikke kunne regne med sin afrikanske kone på samme måde, som han kunne regne med en kristen kone. Hun lå ofte i med afrikanske mænd samtidig, og udnyttede den danske mands eventuelle materielle goder til det yderste. 5 De officielle cassareringer havde mange lighedspunkter med etablerede konkubinater i hollandske og engelske kolonier i Asien og Afrika. Åbenheden om de blandede forhold var stor ude i den koloniale verden, mens administrationen hjemme søgte at lukke øjnene for, hvad der foregik. På Christiansborg i Guinea blev der også talt åbent om de etablerede konkubinater, cassareringerne. Isert bemærker, at den danske administration på Christiansborg ligefrem opfordrede de danske ansatte til at cassarere sig med afrikanske kvinder, da det kunne forhindre noget af den værste hjemve. Rømer bemærkede sig også, at den danske administration bakkede op om de blandede forhold, fordi det kunne mindske mændenes hjemve: Øvrigheden tillader det gerne; thi de Blanke bliver derved naturaliseret, og man seer ikke at de da ere saa Qvindsyge, fortredelige og længes saa stærkt efter at slippe fra Landet, som før. 6 Rømer beskrev cassareringen som en slags naturlig følge af den integrationsproces, de danske mænd på kysten kunne forvente at gennemleve. Når danskerne først kom til kysten, skrev Rømer, havde de meget svært ved at holde af livet i Afrika: Naar vi først komme der i Landet, saa er det ligesom man komm[e] i en anden Verden, hvor man faaer at see andre Objecta, andre Mennisker, andre Levemaader; alting er fremmet for os; vi græmme os; vi ønske, at vi heller maatte have søgt vores daglig Føde for hver Mands Dør, end kommet i saadant et ubehageligt Land. Føden smager os ikke: vi sulte hellere end spise de Sortes Rætter; de Sorte, vi skal omgaaes, ere suurseende og ondskabsfulde Mennisker, som søge at bedrage, eller at tigge af os. Ifølge Rømer stod det så slemt til for de nyankomne danske mænd, at de ofte græmmede sig ihjel i løbet af det første år. Hvis de derimod overlevede så længe, skete der en ændring i deres indstilling og levevis. De vænnede sig til maden, de lærte at klare sig under dårlige forhold i længere perioder ved tanken om, at det gode liv nok skulle vende tilbage en dag. Tilvænningen til livet ved handelsstationen på Guldkysten medførte dog ikke, beklagede Rømer, at de danske mænd skytte sig selv, fortiener sig noget, og gaae til Europa igen. Nej, hvis de overlevede de første år i kystklimaet, med alt hvad det indeholdt af klimatfeber (malaria), ændrede kostvaner og fremmed bakterieflora, så ville de have sig en afrikansk elskerinde og blev på den måde integreret i den afrikanske kultur. Uforsørgede mulatbørn De seksuelle forhold på Christiansborg resulterede naturligvis ofte i graviditeter og børn, og som sagt voksede gruppen af mulatter på fortet. I 1722 blev der etableret en skole for børnene på fortet. Både mulatskolen og mulatkassen var tiltag, der skulle hjælpe den voksende gruppe af mulatbørn, og i Edward Carstensens guvernørperiode i 1840 erne fremgår det tydeligt af regnskaberne fra Christiansborg, at mulatkassens indtægter går til tøj og undervisningsmateriale (salmebøger) til eleverne ved skolen. Der har altså været en sammenhæng mellem skolen og kassen, men intet tyder på, at kassen blev oprettet på samme tidspunkt som skolen. Initiativet til oprettelse af skolen blev taget af præsten Elias Hansen Svane, der var præst på Christiansborg i 1720 erne. Svane skrev adskillige breve hjem, bl.a. til Vestindisk-guineisk Kompagnis direktion og til biskoppen for Sjællands stift, Christen Worm. I disse breve beskrev han 3

4 situationen ved fortet, kirkerummets og menighedens forfærdelige tilstand og ønsket om at gøre noget for de danske kompagniansattes børn. Svane var forarget over, at der ikke var nogen, som lod til at interessere sig for mulatbørnenes uddannelse i kristendom, eller med Svanes egne ord: At de Børn, som vores Blanche hidindtil haver haft med de sorte Qvinder her i Landet, gaar her uden nogen Oplysning om Gud og Deres Salighed. 7 Svane var særligt forarget over, at de danske mænd efterlod deres afrikanske koner og børn uforsørgede på Christiansborg. Et sted kommer han endog rigtig tæt på mulatbørnenes forsørgelse uden at omtale mulatkassen. Svane skriver om en Hans Christian Broch, som forbereder sig på at rejse hjem til Danmark og efterlade sin afrikanske cassarerede kone højgravid i Afrika. Forarget bemærker Svane, at Brochs barn, hvis det overlever, kun vil være efterladt 56 Rigsdaler. Og hvem skal lære det dansk? spørger Svane, og skal det slet ikke døbes? 8 I Svanes ret detaljerede beskrivelser af forholdene på skolen ved Christiansborg i 1724 ville det have været oplagt for ham at omtale mulatkassen. En overfladisk gennemgang af beslutningsprotokoller, brevkopibøger, regnskabsbøger m.m. fra 1720 erne i Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv på Rigsarkivet har heller ikke givet noget spor efter mulatkassen. Umiddelbart tyder det derfor på, at mulatkassen ikke blev oprettet i forbindelse med Svanes mulatskole og nok ikke eksisterede før senere i 1700-tallet. En bødekasse I en af de ganske få bevarede justitsprotokoller fra Christiansborg fra slutningen af 1700-tallet findes der til gengæld ikke så få henvisninger til mulatkassen. Det lader til, at mulatkassen i slutningen af århundredet havde fået status som en almen og velgørende bødekasse, og protokollen tyder på, at det var ganske almindeligt at betale bøder til mulatkassen. 9 I maj 1796 blev assistent Robert van Der Penye f.eks. dømt skyldig i at have udøvet ubesindig opførsel og pålagt at betale 64 rigsdaler dansk kurant til den fattige Mulatte Cassse. Fra samme år findes også en undersøgelse af omstændighederne ved Musquetteer Joseph Planchels pludselige død, der endte med en betaling til mulatkassen. Planchel havde efter sigende været oppe at slås med to soldaterkammerater, hvorefter han afgik ved døden. De to skyldige soldaterkammerater idømtes en omfattende fysisk afstraffelse og blev pålagt at betale halvdelen af deres gage til mullatte børnenes fattige casse. I november 1797 blev der afsagt dom i en langvarig sag forårsaget af en klage fra bogholder Kierby imod kommandant og materialforvalter Schalty. Rettens kendelse lød: Da bogholder Kierby og materiel forvalter Schalty have forligt sig er det ifølge lovens tilladelse bevilget dem, men da lovens byder, at ingen sager blive erlagte saa kiendes: at material forvalter Schalty bør for sine imod bogholder Niels Kierby brugte ærerørige ord efter lovens bøde 60 Rd dansk Curant der, efter at omkostningerne denne sag haver foraarsaget kongens kiste eer fradragne, falder til den fattige Mulatte casse her i landet. I en anden mindre sag besluttede retten at pålægge den skyldige 10 rigsdaler i mulkt til: den Fattige Mulatte Casse for hans opsætsighed Der findes en række lignende sager i den nævnte protokol, der dækker perioden I samme bog fik guvernør Johan Wrisberg i 1796 desuden ført til protokols, at alle, der blev fundet i negeriet (den afrikanske by Osu der lå i tilknytning til Christiansborg) om natten, skulle betale til mulatkassen: jeg [må] erfare at nogle af de i Hans Majestæts tieneste stående Betiente, istædet for at følge den gamle skik og orden overgiver sig til Nattens sværmerier i Negeriet, og gjøre sig dermed uskikkede til deres forretninger om dagen. Den, der første gang blev pågrebet i Osu, 4

5 skulle betale en bøde til den fattige Mullatte Kiste, anden gang skulle betales dobbelt, og tredje gang skulle man ansees som en freds og ordens forstyrrere og derfor tiltales. En cassareret kones vandel Ordet cassarering brugtes både om forbindelser mellem to afrikanere og mellem en dansk mand og en afrikansk kvinde. I en rejsebeskrivelse fra 1822 beskrev H. C. Monrad den såkaldte casarre-costume som indgåelsen af et ægteskab mellem afrikanere, og kort efter bruger samme Monrad også ordet cassarre, om de forhold europæerne indgik til afrikanske kvinder eller rettere til de døbte Mulatinder som Europæer casarre. 10 Både Monrad og Isert bemærkede, at cassarere kom af det portugisiske ord for at sætte bo. 11 Det er oplagt at slutte, at danskerne i Guinea med deres brug af udtrykket cassare havde overtaget en omskrivning af det portugisiske verbum for at gifte sig, casar-se. Om verbummet i datiden også på portugisisk kunne betyde at sætte bo, som Monrad og Isert bemærkede at det betød, må ved lejlighed undergå en nærmere undersøgelse. Det kunne også være spændende at undersøge, hvilken social praksis de såkaldte cassareringer dækkede over. Man kunne forestille sig, at den portugisiske praksis, som danskerne overtog begrebet at cassarere fra, allerede indeholdt afrikanske og portugisiske (europæiske) sociale og kulturelle elementer. Samtidig kan det tænkes, at danskerne i en eller anden forstand overtog dele af den afrikansk-portugisiske praksis, da de gav deres nye praksis et portugisisk klingende navn. Og sidst, men ikke mindst, ville det være særdeles interessant at undersøge, hvordan denne cassareringspraksis indgik i de stadige kulturelle og magtpolitiske forhandlinger mellem danskere og afrikanere i Guinea. Hvordan den sociale praksis omkring cassareringerne end har tegnet sig, har der været nogen fælles forventninger til, hvad en cassarering kunne og ikke kunne indeholde. Et eksempel er fra en sag i førnævnte justitsprotokol fra Christiansborg år 1808, hvor der omtales et forhold mellem mønsterskriver Matthias Thonning og mulatinden Cathrine Sonne. Retssagen blev holdt i anledningen af, at sekretær Schrøder havde fornærmet Thonnings kone. I Thonnings klage til Sekretrådet på Christiansborg skrev han: I dags aften den 19de Januar har Herr Secretair Schrøder høiligen fornærmet mig i det han i overværelse af herr Krog, som Commandant på fortet, herr Pastor Monrad, herr Kjøbmand Ramus, samt Dherrer assistenterne Svanekiær og Reiersen, og en del negere i købmand Rasmus huus har beskyldt min kone for at have ligget i skammelig forstand med sig. - Han har endogså bestemt stedet for forbrydelsen, nemlig: bag ved Kirken. 13 Thonning vandt sagen mod Schrøder og fik rettens ord på, at hans kones rygte var ubesmittet. Det spændende ved sagen i denne sammenhæng er, at Rådet offentligt, med udråb og bækkenslag, retfærdiggjorde Cathrine Sonnes Avandel som cassareret kone. Ordvalget tyder på, at cassarerede koner, på samme måde som kristent gifte kvinder, kunne have visse rettigheder og respekt omkring sig. Samtidig lader det til, at de cassarerede kvinder i en del af perioden kunne forvente, at deres børn blev forsørget af mulatkassen, når de danske fædre døde eller rejste hjem til Danmark. H. C. Monrad, som var præst på kysten i begyndelsen af 1800-tallet, skrev at alle kvinder, der fik børn med europæiske mænd, kunne forvente støtte fra kassen: Er en Negerinde 5

6 saa lykkelig at føde et Mulatbarn, har hun af denne Casse sit Udkommende indtil Barnet er voxent. Det almindelige som gives hende, er 2 Rdlr. Hver maaned. 14 Hvem betalte til kassen? Christian ( ) og Rebekka Protten med et af hendes børn. Elias Svanes elev fra den første tid på mulatskolen på Christiansborg, Christian Protten, blev senere missionær for Hernhutterne i Guinea. Inden da havde han giftet sig med Rebekka, som tidligere havde været gift med en tysk missionær i Vestindien. Postkort fra Unitätsarchiv (Moravian Archives) Herrnhut. Udover bøderne har der sandsynligvis også været mere regelmæssige betalinger til mulatkassen. Spørgsmålet om, hvem der betalte, er ikke behandlet særligt indgående af de historikere, som tidligere har skrevet om Guinea. Jeg har kendskab til to tekster, hvor sagen omtales, og disse to antagelser er modstridende. I 1918 skrev forfatteren Kay Larsen, uden nærmere kildehenvisning, at alle europæerne ved Christiansborg betalte til mulatkassen. 15 I Vore Gamle Tropekolonier fra 1950 erne skrev Georg Nørregård derimod at de, der holdt sorte kvinder, betalte afgift til en mulatkasse, men henviste udelukkende til kildesteder der omtaler mulatskolen og ikke mulatkassen. 16 De to historikere kan med belæg i kilderne sagtens være nået frem til hver deres version af sagen, for kilderne er heller ikke enige om, hvem der betalte til kassen. Kay Larsen kan have fået sin opfattelse fra guvernør Edward Carstensens senere efterretninger fra 1840 erne. I 1845 udarbejdede Carstensen et temmelig udførligt forslag til en ny instruks for guvernementet på Christiansborg, hvor han bl.a. omtaler mulatkassen et par gange. Afgivt til Mulatkassen udredes af enhver Europæer og Mulat ved Etablissementerne skrev Carstensen og foreslog videre nogle præcise tal for betalingen: at guvernøren betalte 1 rdl. guineisk kurant, assistenter, læger og kateket: 25 dam 17, øvrige betjente med over 200 rdl. i årlig gage: 12 1/2 dam, betjente med under 200, men over 48 rdl.: 6 1/4 dam, og soldater og andre med samme løn: 4 dam. 18 Carstensens forslag er meget uddybet, men der er ingen grund til at antage, at det nåede at blive ført ud i livet inden salget til England i 1850, og man må formode, at praksis havde været anderledes inden Carstensen kom med sit forslag. Det er dog mere sandsynligt, at Kay Larsen har draget sin slutning om at alle europæerne på fortet betalte til mulatkassen fra H. C. Monrad, som i 1822 beskrev mulatkassen således: Til Understøttelse af de Mulatbørn, som undervises, er oprettet en saakaldet Mulatkasse eller Fond, hvortil enhver Europæer maa, i forhold til sin Gage, contribuere maanedlig nogle Mark. 19 Nørregårds antagelse om, at kun de cassarerede mænd betalte til mulatkassen, har han derimod sandsynligvis overtaget fra Isert, der i 1780 erne meget præcist beskrev, hvordan betalingen til kassen foregik. Isert skriver, at danske mænd, som ønskede at leve sammen med en afrikansk kvinde under deres ophold på kysten, skulle betale halvdelen af deres første måneds gage og igen en halv måneds gage, når de forlod Guinea, samt et fast månedligt beløb på 4 procent af deres gage til mulatkassen. 20 Udover Iserts kommentar er der endnu en grund til at antage, at mulatkassen havde direkte forbindelse til de cassarerede mænd. Cassareringerne foregik under ret ordnede forhold og kan derfor i princippet sagtens have medført en etableret pengekasse. Cassareringerne er, i 6

7 modsætning til mulatkassen, velbeskrevne i kilderne, og praksis lader til at have været gennemtænkt og officiel. Præsten Hans Jensen Flye, der kom til kysten i 1846, beskrev f.eks. i et brev til biskoppen for Sjællands stift, at flere præster gennem tiden havde velsignet cassareringer direkte fra prædikestolen. En enkelt præst har endog noteret forbindelserne i kirkebogen på Christiansborg. Hr. Meyer, som Flye afløste på kysten, forsøgte derimod at tale de danske ansatte fra at have forhold til afrikanske kvinder, men Flye bemærker, at det nok ville være noget nær umuligt. 21 Elias Svane gav i 1724 også udtryk for, at det burde forbydes de danske mænd at være sammen med afrikanske kvinder, men da det i praksis ville være umuligt at gennemføre et forbud, gik han ind for at acceptere cassareringerne. De mere officielle og offentlige forhold gav kirken og kompagniet muligheder for at stille krav til de danskere, som ønskede at leve sammen med en afrikansk elskerinde. Svane ønskede bl.a. at stille krav om, at den cassarerede mand skulle være ansvarlig for eventuelle børns opdragelse og undervisning i kristendom og dansk. Samtidig ønskede Svane at forhindre, at en cassareret mand kunne forlade Afrika uden at spørge sin afrikanske samlever, om hun ønskede at følge med ham hjem til Danmark. 22 Disse krav har Svane, ifølge Rømer, ikke været ene om at stille. I sit værk skrev Rømer, at biskop Worm havde givet dispensation til, at alle danskere på kysten måtte tage en, og kun én, afrikansk kone: paa de Conditioner: 1). Manden skulle love, at see hans Hedenske Kone omvendt til Christendommen. 2). Naar Manden gik til Europa, at han da skulle tage hende med, NB. Om hun vilde. 23 Det lader dog ikke til, at nogen afrikanske kvinder har ønsket at rejse med deres blanke mænd hjem, hvis de altså er blevet spurgt. I den forbindelse har Georg Nørregaard i sin optimistiske stil bemærket, at Det var en lykke, at dette ikke blev gennemført. De sorte hustruer ville aldrig have befundet sig godt i det kølige Skandinavien. 24 Det er interessant, at Elias Svane foreslog, at de afrikanske kvinder skulle følge med deres danske samlevere til København. Flere af de cassarerede mænd var allerede kristent gift i Danmark, hvilket nok kunne have skabt nogle forviklinger. Samtidig er det i dag svært at forestille sig, at de afrikanske kvinder kunne leve integrerede liv i København. De kulturelle forskelle mellem Danmark og Guldkysten i 1700-tallet synes i dag uoverstigelige. Men i 1720 erne, da Svane skrev sine breve, var forventningerne til muligheden for kulturel integration åbenbart højere. I hvert fald nævner Svane ikke nogen af de problemer, som måtte følge med en afrikansk kvindes bosættelse i Danmark. Svane tog faktisk to af de mulatdrenge han havde undervist i Guinea med til København, da han vendte hjem, og den ene af disse drenge blev åbenbart godt integreret i det danske samfund. Han var i en årrække lærer ved kirken i Havrebjerg-Gudum på Sjælland. 25 Hvad enten det skyldtes kultur- eller klimaforskelle, har Nørregaard dog nok ret i, at det ville have været svært for de afrikanske kvinder at rejse med til Danmark. Det er heller ikke sikkert, at Elias Svane har opfattet det som den ideelle løsning på problemet med de uforsørgede mulatbørn, at de rejste med deres fædre hjem til København. Måske har han bare villet påpege, at det faktisk var en slags ægteskaber, de danske mænd havde indgået, og at der dertil fulgte ansvarsforpligtelser. I et brev til kompagniet af 15. marts 1724 fremgår det i hvert fald tydeligt, at Svane mente, de danske mænd burde gøre langt mere end hidtil for at sikre deres børns fremtidige forsørgelse og uddannelse. Svane mente, at det var en synd, at mændene efterlod deres børn hos deres hedenske mødre. Så snart børnene kunne gå, burde deres fædre sørge for, at de kom og boede hos dem på Christiansborg og gik til kristendomsundervisning i mulatskolen. 26 7

8 Den fattige mulatte casse? I de ovennævnte sager i justitsprotokollen omtales mulatkassen flere gange som den fattige Mulatte Casse. Her må der være tale om, at ordet fattig er brugt i en ældre betydning end den, der i dag er mest almindelig. Hvis bare en del af bøderne på Christiansborg gik til mulatkassen, er det i hvert fald svært at forestille sig at kassen var fattig. Det er uvist hvilke retningslinier, der var for bødebetalingen på Christiansborg i Wibergs guvernørsperiode. I 1845 fandt guvernør Edward Carstensen, den sidste danske guvernør ved Christiansborg, det relevant at indføre en bemærkning om betaling til mulatkassen i det førciterede udkast til en ny instruks for guverne mentet på Christiansborg: 46. Bøder tilfalde i Almindelighed Mulatkassen efter Gouvernementets Resolution. 27 Måske har betalingerne indtil da fulgt en uskreven praksis. Guvernør Edward Carstensen var i øvrigt en grundig og flittig skribent, og af hans beskrivelser og regnskaber fremgår det, at mulatkassen var blevet en officiel, statslig og velbemidlet kasse i 1840 erne. I 1845 modtog kassen 150 rdl. årligt fra den Kongelige kasse, og man kan sige at mulatbørnenes vel dermed til dels var blevet et statsligt anliggende. Ifølge de trykte regnskaber og budgetter i Carstensens efterretninger brugtes mulatkassen midler som nævnt til tøj og skolemateriale til mulatbørnene ved mulatskolen, men også til en årlig støtte til den kristne mission i området og til forsørgelse af fattige mulatter ved fortet. Carstensens beretninger fortæller ikke noget om, hvad der blev af de mulatter, som før var forsørgede af mulatkassen, da danskerne solgte Christiansborg til englænderne i Carstensen konstaterer kun ganske kort: De forhenværende livegne Qvinder, samt de Børn, som Mulatkassen understøttede, ere, som Dem bekjendt, underrettede om de dem tildeelte Pensioners Ophør. 28 Det er ikke sikkert, at den voldelige og drikfældige kultur blandt de danske mænd på Christiansborg var meget værre end i de værste kvarterer i datidens København, men flere af de præster der berejste kysten og beskrev hvad de så, var tydeligvis forargede over ungkarlelivet ved Christiansborg. Måske skyldtes tilstandene en særlig mandlig kultur præget af dødsangst, druk og vold. Livet på kysten betød i hvert fald rige udfoldelsesmuligheder for seksuelle forbindelser til afrikanske kvinder. Efter at have overvejet muligheden for et forbud mod at cassarere sig med afrikanske kvinder besluttede præsten Elias Svane og guvernementet at acceptere de mere etablerede cassareringer. Accepten var til stadig diskussion blandt præsterne og i administrationen på fortet, men der synes at have været enighed om, at der burde gøres ét eller andet for at hjælpe de uforsørgede mulatbørn, der samtidig kunne vokse op og tjene den danske administration som soldater og tjenestefolk. I denne kontekst blev der etableret en mulatkasse i Guinea, og med tiden kom der en del penge i kassen. Noter 1) Georg Nørregaard (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s ) Guvernør Prange til direktionen for Vestindisk-guineisk Kompagni den 7. april 1681 i Ole Justesen (red): Danish Sources for the History of Ghana , udgives efteråret ) Ole Justesen i Ole Feldbæk og Ole Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika, København 1980, s ) Dette og det følgende citat er fra Ingeborg Raunkiær (red.): Lægen Paul Iserts breve fra dansk Guinea , København 1917, s ) Dette og de følgende tre citater er fra Ludewig Ferdinand Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten 8

9 Guinea, København 1760, s. 247, , 329, ) Dette citat og de to følgende er fra: Ludewig Ferdinand Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. København ) RA 446 Vestindisk-guineisk Kompagni (ks. 121), Breve og dokumenter fra Guinea, Elias Hansen Svane til direktøren for V-gK, 6. feb ) Ibid, s ) RA 450 Det Kgl. Guvernement på Guineakysten (ks. 61), Justitsprotokol, De følgende citater er fra hhv. s. 55, 77, 93, 78 og s ) Ibid, s ) Dette og det følgende citat er fra H. C. Monrad: Bidrag til en skildring af Guineakysten og dens indbyggere, København 1822, s ) Ibid, s. 48. (13) RA 450 Det Kgl. Guvernement på Guinea-kysten. Justitsprotokol, , s ) H. C. Monrad: Bidrag til en Skildring af Guinea-kysten og dens Indbyggere, København 1822, s ) Kay Larsen: De danske i Guinea, København 1918, s ) Johannes Brøndsted (red.): Vore Gamle Tropekolonier, Danmark 1968, bind 8, s ) Møntenhed: 1 rdl. guinesisk kurant = 50 dam. 18) Georg Nørregård (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s ) H. C. Monrad: Bidrag til en Skildring af Guinea-kysten og dens Indbyggere, København 1822, s ) Ingeborg Raunkiær (red.): Lægen Paul Iserts breve fra dansk Guinea , København 1917, s ) Hans Jensen Flye til biskop over Sjællands stift 3. feb. 1747, Biskoppens arkiv, Landsarkivet. 22) Elias Hansen Svane til Vestindisk-guineisk Kompagni den 15. marts 1724 i Ole Justesen (red.): Danish Sources for the history of Ghana: Udgives efteråret ) Rømer, s ) Johannes Brøndsted (red.): Vore Gamle Tro pekolonier, Danmark 1968, bind 8, s ) Hans Debrunner: Pioneers of Church and Edu cation in Ghana i Kirkehistoriske Samlinger, 7. række, København , s ) Ole Justesen, ibid, s ) Dette citat og de følgende henvisninger er til: Georg Nørregård (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s. 129, 125 og ) Ibid, s

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov Bujumbura, 18. marts 2014 Kære Venner Sidste år i august tog jeg tilbage til Burundi med en arbejdsplan for resten af året, men tingene kom til at se meget anderledess ud, end jegg forventede. Allerede

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt.

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. (Elforsyning) [B Aps], Virum over Energitilsynet af 17. marts 2004 NESA s krav på betaling for el Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr.

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Vores valgfrie periode på 7. semester var vi så heldige at tilbringe

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dobbelt forhold: Familie og pornografi

Dobbelt forhold: Familie og pornografi Fra Church News, 24. marts 2007, af Sarah Jane Weaver Dobbelt forhold: Familie og pornografi Oprettet: 31. marts 2007 De fleste kvinder kan hjælpe deres ægtefælle med at hæve sig over pornografi - og bevarer

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen Edward Carstensen Af Maria Kristiansen Edward Carstensen (1815-1898) blev den sidste danske guvernør på Guldkysten. Han var en retskaffen mand, der bl.a. gjorde en stor indsats for at bekæmpe den illegale

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere