Af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Pernille Ipsen, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin."

Transkript

1 Mulatkassen i Guinea Af, ph.d. og Assistent professor, University of Wisconsin. Den europæiske kontakt med Vestafrika i og 1800-tallet var i vidt omfang et mandligt foretagende. Særligt i den præ-koloniale periode, mens europæerne hovedsageligt handlede og endnu ikke koloniserede, var der kun et meget lille antal europæiske kvinder i Vestafrika. Den store overvægt af mænd betød, at europæerne måtte søge uden for deres forter og bosættelser, hvis de ville være sammen med kvinder, og seksuelle forhold mellem europæiske mænd og afrikanske kvinder var almindelig praksis. Denne artikel handler om en pengekasse til forsørgelse af mulatbørn på Christiansborg i Guinea. Mulatkassen i Guinea I 1843 skrev den danske guvernør på Christiansborg, Edward Carstensen, til Kommercekollegiet i København og bad om lov til at anskaffe et orgel. Høist ønskeligt vilde det være, om Hovedfortet Christiansborgs Kirke kunde blive forsynet med et Orgel-Positiv, skrev Carstensen og foreslog, at udgifterne til orglet skulle tages fra mulatkassen. Ifølge guvernøren var mulatkassen på det tidspunkt blevet så betydelig, at det ikke ville være nogen større byrde for den at betale for et orgel. 1 I de første årtier efter at danskerne havde etableret sig i Vestafrika og grundlagt først fortet Frederiksborg i 1659 og senere hovedfortet Christiansborg, var der ikke mange blanke (hvide) mænd på Guldkysten, og kun få om overhovedet nogen europæiske kvinder. Mændene på forterne levede et ungkarleliv med alt hvad dertil hørte af druk, skyderier og løse seksuelle forbindelser. Et fortællende eksempel på, hvor vildt det kunne gå for sig i dansk Guinea i 1680 erne, var, da guvernør Prange ankom til Fredriksborg og fandt, at tre danske kompagniansatte havde brugt alle reserverne af gods og guld på prostituerede og til andre syndefulde formål. 2 Ligesom for portugisiske, engelske, hollandske og svenske mænd, var det almindeligt for danske mænd at have forhold til afrikanske kvinder på Guldkysten. Forholdene indgik i den politiske kontekst i området, og de afrikanske kvinder kom til at fungere som en slags mellemled mellem de afrikanske stater og de europæiske handelsnationer. Disse blandede forhold resulterede naturligvis ofte i børn, og i 1850, da danskerne solgte handelsstationen i Guinea til England, havde gruppen af mulatter på Christiansborg vokset sig stor. I Kolonierne i Asien og Afrika fra 1980 fortæller Ole Justesen om en hel lille hær af mulatsoldater, som var efterkommere af danske mænd, der gennem tiden havde opholdt sig på kysten. 3 Med tiden opstod der et ønske i den danske administration på Christiansborg om at regulere disse blandende forhold. Præsterne på fortet var forargede over, at de danske mænds børn voksede op uoplyste hos deres mødre i en ikke-kristen kultur. Samtidig så administrationen en fordel i at fastsætte nogle regler for forholdene mellem danskere og afrikanere, for derved at kunne benytte sig af de afrikanske kvinders forbindelser til de lokale afrikanske stater. 1

2 Denne artikel handler om nogle af de tiltag, den danske administration ønskede at gennemføre for at regulere de blandede forhold i dansk Guinea. Udgangspunktet for artiklen er en pengekasse, med det pudsige navn mulatkassen, som blev etableret på Christiansborg på et tidspunkt i tallet, men historien om kassen handler samtidig om de blandede forhold, der resulterede i mulatbørn, og om en skole for disse børn på Christiansborg. Den mærkeligste praksis En af de danskere, der mest udførligt beskrev disse blandede ægteskaber mellem danske mænd og afrikanske kvinder, var lægen Paul Isert, som opholdt sig på Guldkysten i årene Isert beskrev, hvordan de danske mænd ved ankomsten til Guinea med det samme så sig om efter en kvinde at sove med. Han tilføjede, at de nyankomne europæere selv udså sig en mulig elskerinde, og at europæerne som regel fik de kvinder de ønskede, idet en Kurv, altså en afvisning, kun sjældent var at frygte. 4 Når de danske mænd havde udvalgt en afrikansk kvinde, ansøgte de administrationen på Christiansborg om lov til at indgå et forhold med hende. Den slags officielt anerkendte forhold kaldtes at cassarere. Isert beskriver det på følgende måde: En af de mærkeligste Skikke her er Evropæernes Giftermaal med Landets Døtre. Man kalder det at cassare, som kommer af Portugisisk og betyder at sætte Bo. Naar en Evropæer kommer hertil, er det gerne det første, han sørger for, at få sig en Kvinde at sove med. Iserts bemærkning om, at de afrikanske kvinder sjældent afviste de danske mænd, tyder på, at de kvinder, der indgik forhold med danskerne, ikke nødvendigvis var drevet af ønsket om en stabil og kærlig ægtemand. Med bare et overfladisk kendskab til magtforholdene i den koloniale verden i 1700-tallet er det heller ikke nogen overraskelse, at hvide mænds relationer til sorte kvinder ikke var udtryk for ligestillede forhold, men det er interessant, at samtidens skribenter også lagde mærke til det ulige magtforhold. Både danskere og afrikanere har givetvis kunnet se politiske og handelsmæssige fordele i at indgå de cassarerede forbindelser. I den præ-koloniale handelsperiode var magtrelationen mellem europæere og afrikanere til konstant forhandling på Guldkysten, og begge kulturer kunne udnytte cassareringerne som forbindelser til den anden kultur. Det er svært at opnå et nuanceret indtryk af, hvad der fik de afrikanske kvinder til at indgå forhold med de danske mænd. Vi har ingen skriftlige kilder fra den afrikanske side af historien, og hvis de europæiske forfattere har udspurgt afrikanere om forholdene i Afrika, inden de nedskrev deres europæiske version af historien, var det ikke kvinder, de talte med. Men det er sandsynligt, at familiens og gruppens behov for en alliance med europæiske handelsfolk kan have spillet en rolle, når afrikanske kvinder cassarerede sig med danske mænd. En del af integrationen En anden dansker i Guinea, Ludewig Ferdinand Rømer, som var embedsmand og siden ansat på kysten i 1740 erne, vurderede, at der var både fordele og ulemper ved cassareringerne: Godt og Ondt flyder af disse Giftermaal (om man kand kalde det saaledes); Godt er det, at en liderlig Europæer har en sort Kiærling; thi hun lader ham ikke sulte ihiel. Dertil tilføjede Rømer, at forbindelsen til den afrikanske kvinde gav den danske mand mulighed for at købe bedre og 2

3 billigere varer. Det onde ved cassareringerne var til gengæld, at danskeren ikke kunne regne med sin afrikanske kone på samme måde, som han kunne regne med en kristen kone. Hun lå ofte i med afrikanske mænd samtidig, og udnyttede den danske mands eventuelle materielle goder til det yderste. 5 De officielle cassareringer havde mange lighedspunkter med etablerede konkubinater i hollandske og engelske kolonier i Asien og Afrika. Åbenheden om de blandede forhold var stor ude i den koloniale verden, mens administrationen hjemme søgte at lukke øjnene for, hvad der foregik. På Christiansborg i Guinea blev der også talt åbent om de etablerede konkubinater, cassareringerne. Isert bemærker, at den danske administration på Christiansborg ligefrem opfordrede de danske ansatte til at cassarere sig med afrikanske kvinder, da det kunne forhindre noget af den værste hjemve. Rømer bemærkede sig også, at den danske administration bakkede op om de blandede forhold, fordi det kunne mindske mændenes hjemve: Øvrigheden tillader det gerne; thi de Blanke bliver derved naturaliseret, og man seer ikke at de da ere saa Qvindsyge, fortredelige og længes saa stærkt efter at slippe fra Landet, som før. 6 Rømer beskrev cassareringen som en slags naturlig følge af den integrationsproces, de danske mænd på kysten kunne forvente at gennemleve. Når danskerne først kom til kysten, skrev Rømer, havde de meget svært ved at holde af livet i Afrika: Naar vi først komme der i Landet, saa er det ligesom man komm[e] i en anden Verden, hvor man faaer at see andre Objecta, andre Mennisker, andre Levemaader; alting er fremmet for os; vi græmme os; vi ønske, at vi heller maatte have søgt vores daglig Føde for hver Mands Dør, end kommet i saadant et ubehageligt Land. Føden smager os ikke: vi sulte hellere end spise de Sortes Rætter; de Sorte, vi skal omgaaes, ere suurseende og ondskabsfulde Mennisker, som søge at bedrage, eller at tigge af os. Ifølge Rømer stod det så slemt til for de nyankomne danske mænd, at de ofte græmmede sig ihjel i løbet af det første år. Hvis de derimod overlevede så længe, skete der en ændring i deres indstilling og levevis. De vænnede sig til maden, de lærte at klare sig under dårlige forhold i længere perioder ved tanken om, at det gode liv nok skulle vende tilbage en dag. Tilvænningen til livet ved handelsstationen på Guldkysten medførte dog ikke, beklagede Rømer, at de danske mænd skytte sig selv, fortiener sig noget, og gaae til Europa igen. Nej, hvis de overlevede de første år i kystklimaet, med alt hvad det indeholdt af klimatfeber (malaria), ændrede kostvaner og fremmed bakterieflora, så ville de have sig en afrikansk elskerinde og blev på den måde integreret i den afrikanske kultur. Uforsørgede mulatbørn De seksuelle forhold på Christiansborg resulterede naturligvis ofte i graviditeter og børn, og som sagt voksede gruppen af mulatter på fortet. I 1722 blev der etableret en skole for børnene på fortet. Både mulatskolen og mulatkassen var tiltag, der skulle hjælpe den voksende gruppe af mulatbørn, og i Edward Carstensens guvernørperiode i 1840 erne fremgår det tydeligt af regnskaberne fra Christiansborg, at mulatkassens indtægter går til tøj og undervisningsmateriale (salmebøger) til eleverne ved skolen. Der har altså været en sammenhæng mellem skolen og kassen, men intet tyder på, at kassen blev oprettet på samme tidspunkt som skolen. Initiativet til oprettelse af skolen blev taget af præsten Elias Hansen Svane, der var præst på Christiansborg i 1720 erne. Svane skrev adskillige breve hjem, bl.a. til Vestindisk-guineisk Kompagnis direktion og til biskoppen for Sjællands stift, Christen Worm. I disse breve beskrev han 3

4 situationen ved fortet, kirkerummets og menighedens forfærdelige tilstand og ønsket om at gøre noget for de danske kompagniansattes børn. Svane var forarget over, at der ikke var nogen, som lod til at interessere sig for mulatbørnenes uddannelse i kristendom, eller med Svanes egne ord: At de Børn, som vores Blanche hidindtil haver haft med de sorte Qvinder her i Landet, gaar her uden nogen Oplysning om Gud og Deres Salighed. 7 Svane var særligt forarget over, at de danske mænd efterlod deres afrikanske koner og børn uforsørgede på Christiansborg. Et sted kommer han endog rigtig tæt på mulatbørnenes forsørgelse uden at omtale mulatkassen. Svane skriver om en Hans Christian Broch, som forbereder sig på at rejse hjem til Danmark og efterlade sin afrikanske cassarerede kone højgravid i Afrika. Forarget bemærker Svane, at Brochs barn, hvis det overlever, kun vil være efterladt 56 Rigsdaler. Og hvem skal lære det dansk? spørger Svane, og skal det slet ikke døbes? 8 I Svanes ret detaljerede beskrivelser af forholdene på skolen ved Christiansborg i 1724 ville det have været oplagt for ham at omtale mulatkassen. En overfladisk gennemgang af beslutningsprotokoller, brevkopibøger, regnskabsbøger m.m. fra 1720 erne i Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv på Rigsarkivet har heller ikke givet noget spor efter mulatkassen. Umiddelbart tyder det derfor på, at mulatkassen ikke blev oprettet i forbindelse med Svanes mulatskole og nok ikke eksisterede før senere i 1700-tallet. En bødekasse I en af de ganske få bevarede justitsprotokoller fra Christiansborg fra slutningen af 1700-tallet findes der til gengæld ikke så få henvisninger til mulatkassen. Det lader til, at mulatkassen i slutningen af århundredet havde fået status som en almen og velgørende bødekasse, og protokollen tyder på, at det var ganske almindeligt at betale bøder til mulatkassen. 9 I maj 1796 blev assistent Robert van Der Penye f.eks. dømt skyldig i at have udøvet ubesindig opførsel og pålagt at betale 64 rigsdaler dansk kurant til den fattige Mulatte Cassse. Fra samme år findes også en undersøgelse af omstændighederne ved Musquetteer Joseph Planchels pludselige død, der endte med en betaling til mulatkassen. Planchel havde efter sigende været oppe at slås med to soldaterkammerater, hvorefter han afgik ved døden. De to skyldige soldaterkammerater idømtes en omfattende fysisk afstraffelse og blev pålagt at betale halvdelen af deres gage til mullatte børnenes fattige casse. I november 1797 blev der afsagt dom i en langvarig sag forårsaget af en klage fra bogholder Kierby imod kommandant og materialforvalter Schalty. Rettens kendelse lød: Da bogholder Kierby og materiel forvalter Schalty have forligt sig er det ifølge lovens tilladelse bevilget dem, men da lovens byder, at ingen sager blive erlagte saa kiendes: at material forvalter Schalty bør for sine imod bogholder Niels Kierby brugte ærerørige ord efter lovens bøde 60 Rd dansk Curant der, efter at omkostningerne denne sag haver foraarsaget kongens kiste eer fradragne, falder til den fattige Mulatte casse her i landet. I en anden mindre sag besluttede retten at pålægge den skyldige 10 rigsdaler i mulkt til: den Fattige Mulatte Casse for hans opsætsighed Der findes en række lignende sager i den nævnte protokol, der dækker perioden I samme bog fik guvernør Johan Wrisberg i 1796 desuden ført til protokols, at alle, der blev fundet i negeriet (den afrikanske by Osu der lå i tilknytning til Christiansborg) om natten, skulle betale til mulatkassen: jeg [må] erfare at nogle af de i Hans Majestæts tieneste stående Betiente, istædet for at følge den gamle skik og orden overgiver sig til Nattens sværmerier i Negeriet, og gjøre sig dermed uskikkede til deres forretninger om dagen. Den, der første gang blev pågrebet i Osu, 4

5 skulle betale en bøde til den fattige Mullatte Kiste, anden gang skulle betales dobbelt, og tredje gang skulle man ansees som en freds og ordens forstyrrere og derfor tiltales. En cassareret kones vandel Ordet cassarering brugtes både om forbindelser mellem to afrikanere og mellem en dansk mand og en afrikansk kvinde. I en rejsebeskrivelse fra 1822 beskrev H. C. Monrad den såkaldte casarre-costume som indgåelsen af et ægteskab mellem afrikanere, og kort efter bruger samme Monrad også ordet cassarre, om de forhold europæerne indgik til afrikanske kvinder eller rettere til de døbte Mulatinder som Europæer casarre. 10 Både Monrad og Isert bemærkede, at cassarere kom af det portugisiske ord for at sætte bo. 11 Det er oplagt at slutte, at danskerne i Guinea med deres brug af udtrykket cassare havde overtaget en omskrivning af det portugisiske verbum for at gifte sig, casar-se. Om verbummet i datiden også på portugisisk kunne betyde at sætte bo, som Monrad og Isert bemærkede at det betød, må ved lejlighed undergå en nærmere undersøgelse. Det kunne også være spændende at undersøge, hvilken social praksis de såkaldte cassareringer dækkede over. Man kunne forestille sig, at den portugisiske praksis, som danskerne overtog begrebet at cassarere fra, allerede indeholdt afrikanske og portugisiske (europæiske) sociale og kulturelle elementer. Samtidig kan det tænkes, at danskerne i en eller anden forstand overtog dele af den afrikansk-portugisiske praksis, da de gav deres nye praksis et portugisisk klingende navn. Og sidst, men ikke mindst, ville det være særdeles interessant at undersøge, hvordan denne cassareringspraksis indgik i de stadige kulturelle og magtpolitiske forhandlinger mellem danskere og afrikanere i Guinea. Hvordan den sociale praksis omkring cassareringerne end har tegnet sig, har der været nogen fælles forventninger til, hvad en cassarering kunne og ikke kunne indeholde. Et eksempel er fra en sag i førnævnte justitsprotokol fra Christiansborg år 1808, hvor der omtales et forhold mellem mønsterskriver Matthias Thonning og mulatinden Cathrine Sonne. Retssagen blev holdt i anledningen af, at sekretær Schrøder havde fornærmet Thonnings kone. I Thonnings klage til Sekretrådet på Christiansborg skrev han: I dags aften den 19de Januar har Herr Secretair Schrøder høiligen fornærmet mig i det han i overværelse af herr Krog, som Commandant på fortet, herr Pastor Monrad, herr Kjøbmand Ramus, samt Dherrer assistenterne Svanekiær og Reiersen, og en del negere i købmand Rasmus huus har beskyldt min kone for at have ligget i skammelig forstand med sig. - Han har endogså bestemt stedet for forbrydelsen, nemlig: bag ved Kirken. 13 Thonning vandt sagen mod Schrøder og fik rettens ord på, at hans kones rygte var ubesmittet. Det spændende ved sagen i denne sammenhæng er, at Rådet offentligt, med udråb og bækkenslag, retfærdiggjorde Cathrine Sonnes Avandel som cassareret kone. Ordvalget tyder på, at cassarerede koner, på samme måde som kristent gifte kvinder, kunne have visse rettigheder og respekt omkring sig. Samtidig lader det til, at de cassarerede kvinder i en del af perioden kunne forvente, at deres børn blev forsørget af mulatkassen, når de danske fædre døde eller rejste hjem til Danmark. H. C. Monrad, som var præst på kysten i begyndelsen af 1800-tallet, skrev at alle kvinder, der fik børn med europæiske mænd, kunne forvente støtte fra kassen: Er en Negerinde 5

6 saa lykkelig at føde et Mulatbarn, har hun af denne Casse sit Udkommende indtil Barnet er voxent. Det almindelige som gives hende, er 2 Rdlr. Hver maaned. 14 Hvem betalte til kassen? Christian ( ) og Rebekka Protten med et af hendes børn. Elias Svanes elev fra den første tid på mulatskolen på Christiansborg, Christian Protten, blev senere missionær for Hernhutterne i Guinea. Inden da havde han giftet sig med Rebekka, som tidligere havde været gift med en tysk missionær i Vestindien. Postkort fra Unitätsarchiv (Moravian Archives) Herrnhut. Udover bøderne har der sandsynligvis også været mere regelmæssige betalinger til mulatkassen. Spørgsmålet om, hvem der betalte, er ikke behandlet særligt indgående af de historikere, som tidligere har skrevet om Guinea. Jeg har kendskab til to tekster, hvor sagen omtales, og disse to antagelser er modstridende. I 1918 skrev forfatteren Kay Larsen, uden nærmere kildehenvisning, at alle europæerne ved Christiansborg betalte til mulatkassen. 15 I Vore Gamle Tropekolonier fra 1950 erne skrev Georg Nørregård derimod at de, der holdt sorte kvinder, betalte afgift til en mulatkasse, men henviste udelukkende til kildesteder der omtaler mulatskolen og ikke mulatkassen. 16 De to historikere kan med belæg i kilderne sagtens være nået frem til hver deres version af sagen, for kilderne er heller ikke enige om, hvem der betalte til kassen. Kay Larsen kan have fået sin opfattelse fra guvernør Edward Carstensens senere efterretninger fra 1840 erne. I 1845 udarbejdede Carstensen et temmelig udførligt forslag til en ny instruks for guvernementet på Christiansborg, hvor han bl.a. omtaler mulatkassen et par gange. Afgivt til Mulatkassen udredes af enhver Europæer og Mulat ved Etablissementerne skrev Carstensen og foreslog videre nogle præcise tal for betalingen: at guvernøren betalte 1 rdl. guineisk kurant, assistenter, læger og kateket: 25 dam 17, øvrige betjente med over 200 rdl. i årlig gage: 12 1/2 dam, betjente med under 200, men over 48 rdl.: 6 1/4 dam, og soldater og andre med samme løn: 4 dam. 18 Carstensens forslag er meget uddybet, men der er ingen grund til at antage, at det nåede at blive ført ud i livet inden salget til England i 1850, og man må formode, at praksis havde været anderledes inden Carstensen kom med sit forslag. Det er dog mere sandsynligt, at Kay Larsen har draget sin slutning om at alle europæerne på fortet betalte til mulatkassen fra H. C. Monrad, som i 1822 beskrev mulatkassen således: Til Understøttelse af de Mulatbørn, som undervises, er oprettet en saakaldet Mulatkasse eller Fond, hvortil enhver Europæer maa, i forhold til sin Gage, contribuere maanedlig nogle Mark. 19 Nørregårds antagelse om, at kun de cassarerede mænd betalte til mulatkassen, har han derimod sandsynligvis overtaget fra Isert, der i 1780 erne meget præcist beskrev, hvordan betalingen til kassen foregik. Isert skriver, at danske mænd, som ønskede at leve sammen med en afrikansk kvinde under deres ophold på kysten, skulle betale halvdelen af deres første måneds gage og igen en halv måneds gage, når de forlod Guinea, samt et fast månedligt beløb på 4 procent af deres gage til mulatkassen. 20 Udover Iserts kommentar er der endnu en grund til at antage, at mulatkassen havde direkte forbindelse til de cassarerede mænd. Cassareringerne foregik under ret ordnede forhold og kan derfor i princippet sagtens have medført en etableret pengekasse. Cassareringerne er, i 6

7 modsætning til mulatkassen, velbeskrevne i kilderne, og praksis lader til at have været gennemtænkt og officiel. Præsten Hans Jensen Flye, der kom til kysten i 1846, beskrev f.eks. i et brev til biskoppen for Sjællands stift, at flere præster gennem tiden havde velsignet cassareringer direkte fra prædikestolen. En enkelt præst har endog noteret forbindelserne i kirkebogen på Christiansborg. Hr. Meyer, som Flye afløste på kysten, forsøgte derimod at tale de danske ansatte fra at have forhold til afrikanske kvinder, men Flye bemærker, at det nok ville være noget nær umuligt. 21 Elias Svane gav i 1724 også udtryk for, at det burde forbydes de danske mænd at være sammen med afrikanske kvinder, men da det i praksis ville være umuligt at gennemføre et forbud, gik han ind for at acceptere cassareringerne. De mere officielle og offentlige forhold gav kirken og kompagniet muligheder for at stille krav til de danskere, som ønskede at leve sammen med en afrikansk elskerinde. Svane ønskede bl.a. at stille krav om, at den cassarerede mand skulle være ansvarlig for eventuelle børns opdragelse og undervisning i kristendom og dansk. Samtidig ønskede Svane at forhindre, at en cassareret mand kunne forlade Afrika uden at spørge sin afrikanske samlever, om hun ønskede at følge med ham hjem til Danmark. 22 Disse krav har Svane, ifølge Rømer, ikke været ene om at stille. I sit værk skrev Rømer, at biskop Worm havde givet dispensation til, at alle danskere på kysten måtte tage en, og kun én, afrikansk kone: paa de Conditioner: 1). Manden skulle love, at see hans Hedenske Kone omvendt til Christendommen. 2). Naar Manden gik til Europa, at han da skulle tage hende med, NB. Om hun vilde. 23 Det lader dog ikke til, at nogen afrikanske kvinder har ønsket at rejse med deres blanke mænd hjem, hvis de altså er blevet spurgt. I den forbindelse har Georg Nørregaard i sin optimistiske stil bemærket, at Det var en lykke, at dette ikke blev gennemført. De sorte hustruer ville aldrig have befundet sig godt i det kølige Skandinavien. 24 Det er interessant, at Elias Svane foreslog, at de afrikanske kvinder skulle følge med deres danske samlevere til København. Flere af de cassarerede mænd var allerede kristent gift i Danmark, hvilket nok kunne have skabt nogle forviklinger. Samtidig er det i dag svært at forestille sig, at de afrikanske kvinder kunne leve integrerede liv i København. De kulturelle forskelle mellem Danmark og Guldkysten i 1700-tallet synes i dag uoverstigelige. Men i 1720 erne, da Svane skrev sine breve, var forventningerne til muligheden for kulturel integration åbenbart højere. I hvert fald nævner Svane ikke nogen af de problemer, som måtte følge med en afrikansk kvindes bosættelse i Danmark. Svane tog faktisk to af de mulatdrenge han havde undervist i Guinea med til København, da han vendte hjem, og den ene af disse drenge blev åbenbart godt integreret i det danske samfund. Han var i en årrække lærer ved kirken i Havrebjerg-Gudum på Sjælland. 25 Hvad enten det skyldtes kultur- eller klimaforskelle, har Nørregaard dog nok ret i, at det ville have været svært for de afrikanske kvinder at rejse med til Danmark. Det er heller ikke sikkert, at Elias Svane har opfattet det som den ideelle løsning på problemet med de uforsørgede mulatbørn, at de rejste med deres fædre hjem til København. Måske har han bare villet påpege, at det faktisk var en slags ægteskaber, de danske mænd havde indgået, og at der dertil fulgte ansvarsforpligtelser. I et brev til kompagniet af 15. marts 1724 fremgår det i hvert fald tydeligt, at Svane mente, de danske mænd burde gøre langt mere end hidtil for at sikre deres børns fremtidige forsørgelse og uddannelse. Svane mente, at det var en synd, at mændene efterlod deres børn hos deres hedenske mødre. Så snart børnene kunne gå, burde deres fædre sørge for, at de kom og boede hos dem på Christiansborg og gik til kristendomsundervisning i mulatskolen. 26 7

8 Den fattige mulatte casse? I de ovennævnte sager i justitsprotokollen omtales mulatkassen flere gange som den fattige Mulatte Casse. Her må der være tale om, at ordet fattig er brugt i en ældre betydning end den, der i dag er mest almindelig. Hvis bare en del af bøderne på Christiansborg gik til mulatkassen, er det i hvert fald svært at forestille sig at kassen var fattig. Det er uvist hvilke retningslinier, der var for bødebetalingen på Christiansborg i Wibergs guvernørsperiode. I 1845 fandt guvernør Edward Carstensen, den sidste danske guvernør ved Christiansborg, det relevant at indføre en bemærkning om betaling til mulatkassen i det førciterede udkast til en ny instruks for guverne mentet på Christiansborg: 46. Bøder tilfalde i Almindelighed Mulatkassen efter Gouvernementets Resolution. 27 Måske har betalingerne indtil da fulgt en uskreven praksis. Guvernør Edward Carstensen var i øvrigt en grundig og flittig skribent, og af hans beskrivelser og regnskaber fremgår det, at mulatkassen var blevet en officiel, statslig og velbemidlet kasse i 1840 erne. I 1845 modtog kassen 150 rdl. årligt fra den Kongelige kasse, og man kan sige at mulatbørnenes vel dermed til dels var blevet et statsligt anliggende. Ifølge de trykte regnskaber og budgetter i Carstensens efterretninger brugtes mulatkassen midler som nævnt til tøj og skolemateriale til mulatbørnene ved mulatskolen, men også til en årlig støtte til den kristne mission i området og til forsørgelse af fattige mulatter ved fortet. Carstensens beretninger fortæller ikke noget om, hvad der blev af de mulatter, som før var forsørgede af mulatkassen, da danskerne solgte Christiansborg til englænderne i Carstensen konstaterer kun ganske kort: De forhenværende livegne Qvinder, samt de Børn, som Mulatkassen understøttede, ere, som Dem bekjendt, underrettede om de dem tildeelte Pensioners Ophør. 28 Det er ikke sikkert, at den voldelige og drikfældige kultur blandt de danske mænd på Christiansborg var meget værre end i de værste kvarterer i datidens København, men flere af de præster der berejste kysten og beskrev hvad de så, var tydeligvis forargede over ungkarlelivet ved Christiansborg. Måske skyldtes tilstandene en særlig mandlig kultur præget af dødsangst, druk og vold. Livet på kysten betød i hvert fald rige udfoldelsesmuligheder for seksuelle forbindelser til afrikanske kvinder. Efter at have overvejet muligheden for et forbud mod at cassarere sig med afrikanske kvinder besluttede præsten Elias Svane og guvernementet at acceptere de mere etablerede cassareringer. Accepten var til stadig diskussion blandt præsterne og i administrationen på fortet, men der synes at have været enighed om, at der burde gøres ét eller andet for at hjælpe de uforsørgede mulatbørn, der samtidig kunne vokse op og tjene den danske administration som soldater og tjenestefolk. I denne kontekst blev der etableret en mulatkasse i Guinea, og med tiden kom der en del penge i kassen. Noter 1) Georg Nørregaard (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s ) Guvernør Prange til direktionen for Vestindisk-guineisk Kompagni den 7. april 1681 i Ole Justesen (red): Danish Sources for the History of Ghana , udgives efteråret ) Ole Justesen i Ole Feldbæk og Ole Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika, København 1980, s ) Dette og det følgende citat er fra Ingeborg Raunkiær (red.): Lægen Paul Iserts breve fra dansk Guinea , København 1917, s ) Dette og de følgende tre citater er fra Ludewig Ferdinand Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten 8

9 Guinea, København 1760, s. 247, , 329, ) Dette citat og de to følgende er fra: Ludewig Ferdinand Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. København ) RA 446 Vestindisk-guineisk Kompagni (ks. 121), Breve og dokumenter fra Guinea, Elias Hansen Svane til direktøren for V-gK, 6. feb ) Ibid, s ) RA 450 Det Kgl. Guvernement på Guineakysten (ks. 61), Justitsprotokol, De følgende citater er fra hhv. s. 55, 77, 93, 78 og s ) Ibid, s ) Dette og det følgende citat er fra H. C. Monrad: Bidrag til en skildring af Guineakysten og dens indbyggere, København 1822, s ) Ibid, s. 48. (13) RA 450 Det Kgl. Guvernement på Guinea-kysten. Justitsprotokol, , s ) H. C. Monrad: Bidrag til en Skildring af Guinea-kysten og dens Indbyggere, København 1822, s ) Kay Larsen: De danske i Guinea, København 1918, s ) Johannes Brøndsted (red.): Vore Gamle Tropekolonier, Danmark 1968, bind 8, s ) Møntenhed: 1 rdl. guinesisk kurant = 50 dam. 18) Georg Nørregård (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s ) H. C. Monrad: Bidrag til en Skildring af Guinea-kysten og dens Indbyggere, København 1822, s ) Ingeborg Raunkiær (red.): Lægen Paul Iserts breve fra dansk Guinea , København 1917, s ) Hans Jensen Flye til biskop over Sjællands stift 3. feb. 1747, Biskoppens arkiv, Landsarkivet. 22) Elias Hansen Svane til Vestindisk-guineisk Kompagni den 15. marts 1724 i Ole Justesen (red.): Danish Sources for the history of Ghana: Udgives efteråret ) Rømer, s ) Johannes Brøndsted (red.): Vore Gamle Tro pekolonier, Danmark 1968, bind 8, s ) Hans Debrunner: Pioneers of Church and Edu cation in Ghana i Kirkehistoriske Samlinger, 7. række, København , s ) Ole Justesen, ibid, s ) Dette citat og de følgende henvisninger er til: Georg Nørregård (red.): Guvernør Edward Carstensens Indberetninger fra Guinea , København 1964, s. 129, 125 og ) Ibid, s

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr.

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Vores valgfrie periode på 7. semester var vi så heldige at tilbringe

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Paul Isert i sit 8. brev om: (fra Raunkiær, hvis noter og billeder også er indsat) Forældre og Børn.

Paul Isert i sit 8. brev om: (fra Raunkiær, hvis noter og billeder også er indsat) Forældre og Børn. Paul Isert i sit 8. brev om: (fra Raunkiær, hvis noter og billeder også er indsat) Forældre og Børn. Negrene har en overordentlig Ømhed for deres Børn. De slår dem næsten aldrig. Moderen ammer sit Barn

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Pippi Langstrømpe kan ikke sin lektie i hvert fald ikke ifølge frøken Rosenbloms retskrivningsordbog; så hun ryger i skammekrogen.

Pippi Langstrømpe kan ikke sin lektie i hvert fald ikke ifølge frøken Rosenbloms retskrivningsordbog; så hun ryger i skammekrogen. Stor glæde hos den, der ellers skulle skamme sig prædiken til 11. s. e. trinitatis II: Luk 7,36-50 den 7/8 2016 i Strellev, Ølgod og Bejsnap kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. I slutningen af fortællingen

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Ambulante

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Ambulante Patienternes kommentarer til Behandlingsafsnit (ambulante) på OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Indeholder kommentarer givet til de åbne spørgsmål i spørgeskemaet LUP Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Børnetilskudslovens 19

Børnetilskudslovens 19 Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere